Hvis virksomheden har flere forretningssteder, der skal sælges nummerplader fra, skal virksomheden have tilknyttet p-numre (produktionsenhedsnumre) til hvert sted. Nummerpladerne sendes til forretningsstederne ud fra den adresse, der er tilknyttet p-numret. Udfyld regnearket her og send det i en mail til MRandet@motorst.dk med emneteksten "Udleveringssteder".
P-numre findes i CVR-registret og kan ændres igennem virk.dk.
De fleste virksomheder har allerede et p-nummer, som anvendes til fx beregning af kørselsfradrag for medarbejdere. Det er virksomhedens opgave at vedligeholde oplysningerne vedrørende p-numre, og det kan kun gøres digitalt. Du kan finde flere oplysninger på Erhvervsstyrelsens og på CVR-registrets hjemmesider, hvor der findes relevante vejledninger.