Hvor meget kommer jeg til at tjene?
Du skal have en ide om, hvor meget du samlet kommer til at tjene i år før skat (beløb før AM-bidrag).
Eksempel
Du starter på dit job i marts, hvilket vil sige, at du får løn i 10 måneder (marts-december).
Du tjener 25.000 kr. om måneden før skat.
Regnestykket hedder så:
25.000 kr. x 10 (måneder) = 250.000 kr.
Du skal så skrive 250.000 kr. i felt 201.
Har du haft indtægter fra fx fritidsjob inden du startede på dit fuldtidsjob, skal du huske at lægge det beløb til de 250.000 kr.