Omgåelsesklausulen finder anvendelse, hvad enten en omstrukturering er foretaget med eller uden tilladelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2022.418.LSR

►Sagen angik en klage over, at Skatterådet havde svaret nej på et spørgsmål om, hvorvidt en påtænkt omstrukturering ikke var omfattet af LL § 3 (SKM2020.293.SR).

Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at klagerens selskab, H1 ApS, ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervsstyrelsens selskabsregister (cvr.dk) var opløst ved erklæring med ophørsdato den 17. maj 2021, og at den påtænkte omstrukturering ifølge registreringerne vedrørende selskabet endnu ikke var gennemført. Klageren blev herefter ikke anset for at have en retlig interesse i, at Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt den påtænkte samlede omstrukturering ville være omfattet af LL § 3.◄

►Tidligere instans: SKM2020.293.SR.◄

Skatterådet

SKM2022.267.SR

En aktieombytning mod vederlag i både aktier og kontanter samt forudgående og efterfølgende strukturtilpasninger var hverken omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, SEL § 2 D, eller LL § 3.

H1 var ejet med 40% af A, med 20% af H2, med 20% af H3 og med 20% af H4. H1 ejede 32% af H5. H1 var derfor et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, stk. 3. Køber ønskede at erhverve aktierne i H5. A skulle geninvestere/bevare en ejerandel via H1, H2 skulle geninvestere/bevare en ejerandel udenom H1, og H3 og H4 skulle udelukkende vederlægges kontant, hvorfor der før og efter købet blev gennemført en række strukturtilpasninger. Spørger havde anført, at den anvendte fremgangsmåde var eneste mulighed for at imødekomme købers krav. Skatterådet bekræftede, at strukturtilpasninger gennemført før og efter købet med henblik på at opnå den ønskede struktur medførte, at hverken ABL § 4 A, stk. 3, eller SEL § 2 D fandt anvendelse på transaktionerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at LL § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionerne. H2, H3 og H4 opnåede en skattefordel, da de undgik udbyttebeskatning, af deres andel af kontantvederlaget. H3 og H4 afstod imidlertid samtlige deres anparter i H1, hvorfor hensigten med transaktionen ikke var at modtage udbytte skattefrit. H2’s ejerandel blev reduceret i forbindelse med transaktionen, hvorfor der for H2’s vedkommende var tale om et reelt salg af en del af aktierne. Et af de væsentligste formål med arrangementet kunne derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for parterne skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde. Der blev lagt særlig vægt på, at der efter det oplyste ikke blev anvendt midler fra H5 eller dets datterselskaber til at finansiere købet af H5.

 

SKM2022.249.SR

A, der var hjemmehørende i Japan, ønskede at ombytte sine aktier i et dansk selskab, H1, med aktier i sit japanske selskab, H2. Herefter ville H1 blive likvideret.

Skatterådet bekræftede, at likvidationsprovenuet skulle beskattes efter reglerne i ABL, jf. LL § 16 A, stk. 3. Dette skyldtes, at SEL § 2, stk. 1, litra c, ikke fandt anvendelse, da der var tale om et likvidationsprovenu fra et datterselskab, hvortil beskatningen skulle frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Japan og Danmark. Endvidere fandt Skatterådet, at H1 ansås for den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af likvidationsprovenuet i henhold til LL § 3, eftersom arrangementet ikke var i strid med formålet med skattelovgivningen eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet lovgiver i intern dansk ret specifikt har undtaget personer fra udbyttebeskatning af overdragelsessummer, hvis personen er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst og en aftale om udveksling af skatteoplysninger med Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 6.

 

SKM2022.200.SR

Spørger havde fået afslag på anmodning om tilladelse til skattefri aktieombytning, idet Skattestyrelsen fandt, at formålet med ombytningen var at opnå en skattemæssig fordel ved at undgå tilskudsbeskatning. Ombytningen var således ikke forretningsmæssigt begrundet.

Spørger påklagede Skattestyrelsens afgørelse til Landsskatteretten. Mens sagen verserede i Landsskatteretten, anmodede Spørger om bindende svar om, hvorvidt aktieombytningen kunne gennemføres uden tilladelse efter det objektive system. Skattestyrelsen indstillede at anmodningen skulle afvises, da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, da sagen vedrørende den samme omstrukturering verserede ved Landsskatteretten. Ved en besvarelse af anmodningen om bindende svar, ville der skulle foretages en vurdering efter LL § 3 - herunder af den forretningsmæssige begrundelse for omstruktureringen. Dette punkt var genstand for den verserende klagesag og ville kræve den samme skatteretlige vurdering. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

 

SKM2021.280.SR

Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).

Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.

Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien. 

Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af LL § 3.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken SEL § 2 D eller LL § 3 fandt anvendelse.

 

SKM2021.30.SR

En koncern påtænkte ved hjælp af en aktieombytning og en grænseoverskridende fusion at udskifte et dansk holdingselskab, H1, med et norsk holdingselskab, H2.

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte aktieombytning ikke udløste dansk beskatning af H1 eller af aktionærerne i H1. Skatterådet bekræftede også, at den efterfølgende grænseoverskridende fusion af H1 og H2 kunne gennemføres som en skattefri grænseoverskridende fusion i Danmark. Et spørgsmål om, hvorvidt der skulle indhentes tilladelse fra Skattestyrelsen for at anvende reglerne i FUL § 15, stk. 4, afvistes, da spørgsmålet ikke er omfattet af ordningen om bindende svar. Skatterådet bekræftede, at den grænseoverskridende fusion ikke udløste afståelsesbeskatning af H1. Skatterådet bekræftede også, at den påtænkte grænseoverskridende fusion ikke udløste dansk udbyttebeskatning af H2 efter FUL § 15, stk. 4, og SEL § 2, stk. 1, litra c. Herudover bekræftede Skatterådet, at den grænseoverskridende fusion ikke udløste beskatning af de nuværende aktionærer i H1.

De påtænkte omstruktureringer udløste isoleret set ikke beskatning, men Skatterådet kunne ikke bekræfte, at LL § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionen.

►Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.◄ 

SKM2020.359.SR

To anpartshavere påtænkte at foretage en ændring af ejerstrukturen. Den ønskede struktur skulle opnås ved gennemførsel af en fusion, to anpartsombytninger og en spaltning. I den forbindelse ønskede anpartshaverne bekræftet, at omstruktureringen hverken selvstændigt eller i sammenhæng med et eller flere trin var omfattet af LL § 3.

Ved de skattefrie anpartsombytninger opnåede anpartshaverne en udskydelse af beskatningen, idet deres anparter ikke skattemæssigt kunne anses for afstået. Derimod opnåede de deltagende selskaber ikke en fordel ved gennemførslen af de påtænkte omstruktureringer, der gik udover den retsstilling, som de i forvejen besad.

Da der ikke blev opnået en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter LL § 3, stk. 1, bekræftede Skatterådet, at LL § 3 ikke fandt anvendelse på de enkelte trin i omstruktureringen eller i sammenhæng med hinanden.

 

SKM2020.448.SR

To søsterselskaber ønsker at foretage en skattefri grænseoverskridende fusion.

Skatterådet bekræfter, at fusionen kan gennemføres efter FUL § 15, stk. 4, når den skattemæssige fusionsdato tidligst er den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de selskaber, der deltager i fusionen.

Skatterådet finder dog, at omstruktureringen er omfattet af LL § 3. Konsekvensen heraf er, at fusionen vil være skattepligtig.

Ved fusionen opnår koncernen den fordel, at egenkapitalen i det danske holdingselskab samt ejerskabet til en fransk ejendom flyttes skattefrit til H5.

H5 er 100% ejet af H6, der er 100% ejet af A. A er hjemmehørende i X-land. Der er ingen kildeskat på udbytteudlodninger fra Malta til en personlig aktionær i X-land og den personlige aktionær bliver alene beskattet med 5% i X-land. 

Skatterådet afviser i spørgsmål 2-4 at svare på hvor vidt H6 er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udbytter fra henholdsvis H2, H3 og H4 med henvisning til at en anmodning om bindende svar kan afvises i tilfælde, hvor omstændighederne er for usikre, jf. SFL § 24, stk. 2.