Formål
Den Europæiske Union er en toldunion. En toldunion er karakteriseret ved, at der er en fælles ydre toldgrænse samt en fælles toldlovgivning. Inden for toldunionen kan varerne frit cirkulere mellem EU's medlemsstater, mens der er en fælles toldmur over for varer fra lande uden for EU.
I EU har man en fælles toldtarif. Det er i toldtariffen at man finder de toldsatser der normalt opkræves told efter, når der indføres varer fra lande uden for EU. Dette kaldes for den tarifmæssige told.
EU har indgået en række af handelsaftaler med 3 lande, som bl.a. indeholder præferenceaftaler. Disse aftaler indeholder regler og krav til varerne, som skal være opfyldt, før disse kan komme ind i EU til en lavere told end den tarifmæssige told. Dette kaldes for præferencetold.
Når man taler om en vares oprindelse, skal der skelnes mellem den ikke-præferentielle oprindelse og præferentiel oprindelse. For begge oprindelsestyper er det gældende, at det overfor toldmyndighederne skal kunne bevises, i hvilket land varen har oprindelse i. Ved import eller eksport af varer, skal der overfor toldmyndighederne kunne fremlægges et bevis for varernes oprindelse. Dvs. et oprindelsesbevis som viser, i hvilket land varerne er fremstillet.
Den ikke-præferentielle oprindelse vil blive beskrevet i afsnit F.A.9.2, mens dette afsnit vil omhandle den præferentielle oprindelse.
Præferentiel oprindelse handler altså om hvorvidt varen er omfattet af en handelsaftale som EU har indgået med et tredjeland, og om varen kan opfylde de betingelser som fremgår af denne handelsaftale og derved opnå en lavere præferencetold.
Lovgrundlag
De forskellige handelsaftaler, EU har indgået med 3 lande samt de betingelser som fremgår af disse aftaler, vil blive gennemgået i de følgende afsnit.
De handelsaftaler som EU har indgået med 3 lande om præference, kan inddeles i 2 grupper:
At en handelsaftale er ensidig betyder, at der kun er mulighed for præferencetold ved import til EU fra tredjelandet. Ved en gensidig handelsaftale er der mulighed for præferencetold både ved import i EU og ved import i tredjelandet.
Oprindelsesreglerne fremgår at de enkelte handelsaftaler. Der vil i vejledningens afsnit F.A.9.6 blive gennemgået nogle af de centrale begreber, som går igen i disse handelsaftaler.
Reglerne om varernes oprindelse findes herudover også i EUTK artikel 59-66. Til EUTK hører der to gennemførelsesforordninger til, hvor der også fremgår regler om varernes oprindelse. Disse er
Så alt i alt, er der tre forordninger som indeholder bestemmelser om den ikke-præferentielle og præferentielle oprindelse. EUTK giver hjemme til at fastsætte yderligere regler om fastsættelsen af oprindelsen i den delegerede forordning (DF) og gennemførelsesforordningen (GF). Disse to gennemførelsesforordninger beskriver bl.a. regler og procedure for hvordan varer kan opnå oprindelse i et bestemt land, bevis for oprindelse, kumulation, verifikation af oprindelsesbeviser, det nye Registrerede Eksportør system (REX) for GSP aftalen og meget mere.
Endelig findes der bestemmelser Toldloven §§ 60 og 61 samt i Bekendtgørelse om Toldbehandling Nr. 403 af 3. maj 2012 som omhandler regler for udstedelse af de ikke-præferentielle oprindelsescertifikater i Danmark.