Er dine nummerplader tabt eller inddraget af politiet, men ikke afmeldt, skal du afmelde pladerne ved at erklære dem bortkommet i Motorregistret.
Hvis begge dine nummerplader til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab er beskadigede, kan du enten bestille erstatningsnummerplader eller afmelde køretøjet.
Der findes to typer erstatningsnummerplader:
- Erstatningsplade: Du bestiller erstatningsplader, hvis dine nummerplader er stjålet eller tabt. Du kan vælge, om du vil hente pladerne i en af vores motorekspeditioner, eller om du vil have dem tilsendt for 38 kr. i fragtgebyr.
- Ombytter: Du bestiller ombyttere, hvis dine nummerplader er beskadigede. Du skal afhente nummerpladerne i en af vores motorekspeditioner, da de beskadigede nummerplader skal afleveres til os i Motorstyrelsen, inden vi udleverer de nye nummerplader.
Både et sæt erstatningsplader og et sæt ombyttere koster 1.180 kr. Leveringstiden er ca. 4 uger for begge pladetyper. For historiske nummerplader er leveringstiden 8 uger.
Bestil erstatningsnummerplader
Du bestiller erstatningsnummerplader i Motorregistret eller i en af vores motorekspeditioner.
Vær opmærksom på, at hvis det er 2. gang, du har mistet nummerplader inden for en periode på 2 år, skal du i stedet afmelde nummerpladerne og købe et nyt sæt.
Sådan gør du:
- Log på TastSelv og vælg Motor - Motorregistret.
- Vælg Plader, Bestil specialplader og Bestil erstatningsnummerplade.
- Angiv kontroltal eller kodedel 1 og 2 , som står på din registreringsattest.
- Gennemfør bestillingen. Du kan ikke fortryde eller annullere bestillingen efter betaling, da erstatningsnummerpladerne bliver specialfremstillet.
- Den primære ejer kan følge status på bestillingen under Vis status på pladebestillinger. Status vil blive ændret, når dine nummerplader er afsendt, og derfra kan der gå op til 10 hverdage, før du modtager nummerpladerne.
Find kontroltal og kodedel 1 og 2 på registreringsattesten
Stjålne nummerplader
Er nummerpladerne stjålet, skal du først melde nummerpladerne stjålet hos politiet, hvorefter du kan erklære nummerpladerne bortkomne i Motorregistret.
- Log på TastSelv Borger med NemID eller MitID.
- Vælg Motor og Motorregistret.
- Vælg Plader og Erklær alle nummerplader bortkommet.
- Følg anvisningen på skærmen.
- Nummerpladerne bliver afmeldt.
- Du kan nu købe nye nummerplader hos en nummerpladeoperatør eller i en af vores motorekspeditioner.
Det er kun køretøjets primære ejer, der kan erklære nummerpladerne for bortkomne.
Hvis du ikke har adgang til Motorregistret
Har du ikke NemID eller MitID, eller er du på anden måde forhindret i at bruge Motorregistret, kan du sende en erklæring til os i Motorstyrelsen.
Du skal melde nummerpladerne stjålet hos politiet. Derefter skal køretøjets primære ejer afmelde nummerpladerne ved at sende en erklæring til os.
- Udfyld Erklæring om bortkomne nummerplader (Blanket 21.064).
- Log på TastSelv.
- Vælg Kontakt og så Skriv til os.
- Vælg Bil og motor, så Registrering/nummerplader og derefter Stjålne og bortkomne nummerplader.
- Vedhæft blanketten og tryk Send.
Vi afmelder dine nummerplader inden for fem dage. Vil du have afmeldt køretøjet med det samme, kan du ringe på 72 22 15 15, når du har sendt din mail.
I Motorregistret under Administration - Vis borger/virksomhedsoplysninger - historiske køretøjer kan du se, når nummerpladerne er afmeldt.
Hvis du har problemer med at logge på eller har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på det nummer, der står her på siden.