Fra og med den 1. januar 2017 skal blokvogne registreres i Motorregistret ved et registreringssyn og have gule plader.
Bekendtgørelse om særtransport (retsinformation.dk)
Allerede registrerede blokvogne
Hvis blokvognen er godkendt ved syn senest 31. december 2016, kan der fortsat udleveres en blokvognsnummerplade til den.
For at kunne få en blokvognsnummerplade skal du først have en blokvognsattest. Den får du hos en synsvirksomhed, der kan godkende blokvogne.
Når du har attesten, kan du hente blokvognspladerne i en af vores motorekspeditioner eller få dem tilsendt ved at følge denne vejledning:
- Skriv din virksomheds cvr-nummer på blokvognsattesten.
- Send attesten til nummerplader@motorst.dk med emnet Blokvogn i emnefeltet eller til Motorstyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.
- Vi sender et girokort til dig. Når vi kan se din betaling, sender vi blokvognsattesten og blokvognspladen til dig.
Du får typisk tilladelse til at køre med blokvogn i 14 måneder. Når tilladelsen udløber, skal du ansøge om en ny.
Blokvogne kan synes og godkendes på en eksisterende blokvognsplade indtil udgangen af 2017. Det vil sige, at nummerpladen kan godkendes i 14 måneder fra den 31. december 2017.
Herefter skal alle blokvogne registreringssynes og have gule plader.
Find motorekspedition