Der er tale om arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for en virksomhed her i landet, og arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Arbejdet kan være en del af virksomhedens kerneydelser, eller det kan udgøre en naturlig del af virksomhedens drift, fx bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Det afgørende er, om den danske virksomhed reelt råder over medarbejderen på en måde, der er sædvanlig for et lønmodtagerforhold.

Ved arbejdsudleje er der altid tre parter

• En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft.
• En udenlandsk arbejdsgiver, der udlejer arbejdskraft. Det kan fx være et vikarbureau eller en anden virksomhed.
• En udenlandsk medarbejder, som er ansat hos den udenlandske arbejdsgiver.

Det er uden betydning, om aftalen om levering af arbejdsydelser kaldes for en arbejdsudlejekontrakt eller en entrepriseaftale. Det er afgørende, om den udenlandske medarbejder reelt arbejder for den danske virksomhed på vilkår, der i store træk svarer til, at arbejdstageren er i et tjenesteforhold til den danske virksomhed.

Hvornår er der ikke arbejdsudleje?

Udenlandske medarbejdere er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når det udførte arbejde

a) ikke er en integreret del af virksomhedens kerneydelser eller drift, eller

b) er udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed.

Når der er tvivl, om ydelserne er tilstrækkeligt udskilte

Afgørelsen af, om arbejdet er afgrænset og udskilt til selvstændig udenlandsk virksomhed, træffes ud fra en konkret vurdering. Det er her væsentligt at fastslå, hvem af parterne, som bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.

Supplerende kriterier

Hvis forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at der ikke foreligger selvstændig udenlandsk virksomhed, og at den danske virksomhed dermed kan anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på disse supplerende kriterier:

• Hvem instruerer medarbejderen om, hvordan arbejdet skal laves?
• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
• Bliver regning for lønnen opkrævet hos den danske virksomhed?
• Hvem leverer arbejdsredskaber og -materiel?
• Hvem bestemmer antallet af medarbejdere, der skal lave arbejdet og deres kvalifikationer?
• Hvem vælger den medarbejder, som skal lave arbejdet, og hvem kan tage ham fra arbejdet?
• Hvem pålægger medarbejderen sanktioner, der er relateret til arbejdet?
• Hvem bestemmer arbejdstider og ferier?

Her gælder reglerne om arbejdsudleje ikke

Reglen gælder ikke når:

• Medarbejderen er fuldt skattepligtig til Danmark.
• Medarbejderen er begrænset skattepligtig af løn for arbejde udført i Danmark pga. ophold, eller er direkte ansat af en dansk arbejdsgiver.
• Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem to danske virksomheder, og der ikke er tale om videreformidling af udenlandsk arbejdskraft
• Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet.
• Medarbejderen er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver.

Eksempler på arbejdsudleje

Eksempel 1: En dansk IT-virksomhed, A, står for løbende support og vedligeholdelse af et IT-system hos en dansk kunde. A har i en periode på 5 måneder ikke medarbejdere nok til at udføre opgaven og hyrer derfor 5 medarbejdere fra en udenlandsk IT-virksomhed, B, til at hjælpe med at udføre arbejdet. A står for oplæring af de 5 medarbejdere, og disse indgår i teams sammen med A's egne medarbejdere. Der er tale om, at A mangler ressourcer til at udføre arbejde, som A's egne medarbejdere også udfører. A har også mulighed for at udøve instruktion, vejledning og kontrol over B's medarbejdere, og dette taler samlet for arbejdsudleje.

Eksempel 2: En dansk kunde indgår aftale med et dansk byggefirma om at opføre et stort byggeri. Byggearbejdet er så omfattende, at det danske byggefirma indgår aftale med en udenlandsk byggevirksomhed om at udføre dele af byggeriet. I forbindelse med byggeriet aftales det løbende, hvilke opgaver medarbejderne i det udenlandske byggefirma skal stå for, og der afregnes i forhold til det antal timer, som medarbejderne i det udenlandske firma udfører arbejde på byggeriet. Den udenlandske virksomheds ydelser er ikke på forhånd klart afgrænsede og individualiserede. Det danske byggefirma står for indkøb af de materialer, der anvendes til byggeriet. Efter en samlet vurdering vil der foreligge arbejdsudleje.

Eksempel 3: En dansk gartnerivirksomhed, A, indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed, B, om at den skal plukke 2.000 kg af A's agurker. B stiller i forbindelse med aftalen selv en arbejdsleder, grønsagskasser og medarbejdere til rådighed. Arbejdet foregår på A's gartneri virksomhed, og A har tilrettelagt selve agurkeproduktionen. Arbejdet planlægges og udføres helt overordnet under hensyn til gartneriets drift, herunder tidspunktet for afsætningen af agurkerne. Dette taler derfor for, at der er tale om arbejdsudleje.

Eksempler, der ikke er arbejdsudleje

Eksempel 1: En dansk byggevirksomhed bygger parcelhuse. Virksomheden udfører med egne ansatte som udgangspunkt selv murer- og tømrerentrepriser. For så vidt angår gulvlægning indgår den danske virksomhed en entreprisekontrakt med et udenlandsk gulvfirma, der udfører gulvlægningsarbejdet til en fast aftalt pris. Det er udelukkende gulvlægningsfirmaets egne ansatte, der varetager opgaven, under gulvlægningsfirmaets ledelse og ansvar. Gulvlægningsfirmaet leverer efter aftale selv hovedparten af gulv og byggematerialer. Eventuelle reklamationer udbedres af gulvfirmaet for egen regning. Arbejdet må anses for en selvstændig ydelse, der er leveret af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, og ydelsen i gulvlægningsfirmaet afgrænset og udskilt i forhold til den danske virksomhed.

Eksempel 2: En dansk konsulentvirksomhed hyrer en konsulent til at levere en specifik afgrænset ydelse på et bestemt projekt. Konsulenten er ansat i en udenlandsk virksomhed. Den udenlandske virksomhed leverer ydelsen til projektet til en på forhånd aftalt pris. Den danske virksomhed har én medarbejder med kompetencer inden for den særlige niche, men denne medarbejder er optaget af andre opgaver. Opgaven på projektet løses selvstændigt af den udenlandske virksomheds konsulent, dvs. uden vejledning, instruktion eller kontrol fra en projektleder. Den danske virksomheds projektleder står udelukkende for helt overordnet at koordinere afleveringen af konsulentens opgave med resten af projektet. Hvis den udenlandske konsulent ud fra en samlet konkret vurdering af de øvrige relevante supplerende kriterier anses for at levere en selvstændig konsulentydelse, vil der ikke foreligge arbejdsudleje.

Eksempel 3: En producent ophører med selv at køre sine produkter ud til kunderne. I stedet varetages dette arbejde af en selvstændig vognmand. Opgaven er så outsourcet som selvstændig virksomhed til vognmanden og ikke længere integreret i virksomheden. 

Ansætter eller lejer du en udenlandsk medarbejder, som ikke har et nordisk (EØS) eller EU-pas, skal du sikre dig, at medarbejderen har opholds- og arbejdstilladelse.

Få vejledning om opholds- og arbejdstilladelse (nyidanmark.dk)

Du skal tilbageholde 8 % am-bidrag og 30 % A-skat af medarbejderens løn. Det gælder både, når du lejer den udenlandske arbejdskraft direkte fra den udenlandske arbejdsgiver, og når lejeaftalen er formidlet og faktureret gennem en anden virksomhed eller et vikarbureau.

Glemmer du at tilbageholde skatten, når du afregner med arbejdsgiveren, skal din virksomhed selv betale skatten til Skattestyrelsen.

Opgør din virksomheds arbejdsudlejeskat

Du skal lave en opgørelse over lejede medarbejdere og deres skat hver måned.

Løn og skat skal være i danske kroner, og du skal bruge dagskursen på det tidspunkt, hvor skatten og bidragene er tilbageholdt.

Medarbejderens bruttoindkomst er grundlaget for beregningen af arbejdsudlejeskat og består af løn, bonus, provision, tillæg mv., herunder:

• Løn mv. under afspadsering optjent i forbindelse med arbejde i Danmark
• Ferieløn eller feriegodtgørelse optjent ved arbejde i Danmark
• Rejse- og befordringsgodtgørelser
• Værdi af fri kost og logi, hvis medarbejderen ikke anses for at være på rejse efter rejsereglerne
• Andre former for skattepligtige personalegoder

Den udenlandske arbejdsgiver skal give dig dokumentation for medarbejderens bruttoindkomst, så du kan beregne arbejdsudlejeskatten. Du kan se, hvordan du beregner den i dette eksempel:

Hvis du ikke kender medarbejderens bruttoindkomst

Hvis du ikke får dokumentation for medarbejderens bruttoindkomst, skal du beregne arbejdsudlejeskatten af fakturasummen. Du skal tilbageholde skatten i betalingen til den udenlandske arbejdsgiver.

Indberetter du arbejdsudlejeskat beregnet på baggrund af fakturasummen, skal du også efter 1. januar 2023 benytte blanket 01.010: Arbejdsudleje.

Sådan indberetter du

Arbejde udført til og med indkomståret 2022 skal du indberette på blanketten Arbejdsudleje (01.010).

Arbejde udført fra og med 1. januar 2023 skal du indberette via eIndkomst. For at kunne indberette i eIndkomst, skal din virksomhed være registreret som indberetter af AM-bidrag og A-skat. Du kan ændre din virksomheds registreringer på virk.dk.

Vær opmærksom på, at indberetning af arbejdsudleje i eIndkomst skal ske med indkomsttype 02 "Særlig beskatning" samt indtægtsart 132 "Arbejdsudleje - leje af udenlandsk arbejdskraft". Du skal angive beløb i felterne 13, 15 og 16 og oplysning om udenlandsk adresse mv. på den udlejede medarbejder.

Du kan finde generel hjælp til indberetning i eIndkomst på siden Sådan indberetter du løn (eIndkomst).

Sådan betaler du virksomhedens arbejdsudlejeskat

Du skal betale skatten i danske kroner via din skattekonto. Du finder betalingslinjen ved at logge på skat.dk:

• Log på skat.dk/tastselverhverv
• Vælg "Skattekontoen"
• Vælg "Stamoplysninger"

Du kan nu se betalingslinjen.

Når du skal betale fra en konto i en udenlandsk bank

Når du betaler til Skattestyrelsen fra en udenlandsk bankkonto, skal du bruge nedenstående IBAN-nummer, swiftkode og konto. Husk at tilføje dit se-nummer, fx i kommentarfeltet.

IBAN-nummer: DK87 0216 4069 1633 94
Swiftkode: DABADKKK
Konto: 02164069163394
Kontohaver: Skattestyrelsen

Dokumentation for betalt arbejdsudlejeskat

Dokumentation til medarbejderen

Medarbejderen bør få denne dokumentation for, at der er betalt arbejdsudlejeskat i Danmark:

• Den udenlandske arbejdsgiver giver hver måned medarbejderen en lønseddel, der viser, hvor meget af lønnen, der er optjent i Danmark, og hvor meget dansk skat der er tilbageholdt i denne løn.
• I marts-april året efter indkomståret får medarbejderen en engelsksproget årsopgørelse fra os. Til og med indkomståret 2022 bliver den sendt via den danske virksomhed til den udenlandske arbejdsgiver for at sikre, at den når frem til medarbejderens aktuelle adresse. Fra og med indkomståret 2023 bliver den sendt med fysisk post direkte til medarbejderens private adresse i hjemlandet. Det er derfor vigtigt, at du oplyser den lejede medarbejders korrekte adresse til os.

Dokumentation til den udenlandske arbejdsgiver

Det beløb (A-skat og am-bidrag vedrørende arbejdsudleje), som din virksomhed modregner i fakturaen fra den udenlandske arbejdsgiver, kan du dokumentere med:

• Til og med indkomståret 2022 i form at en kopi af den udfyldte arbejdsudlejeangivelse (blanket 01.010) og fra og med indkomståret 2023 i form af en kopi af eIndkomstindberetningen.
• En kvittering, som den danske virksomhed kan udskrive fra sin Skattekonto, og som viser det betalte beløb: "A-skat (Arbejdsudleje)".

Dokumentation til de nordiske skattemyndigheder

Skattestyrelsen kan lave en såkaldt "NT3 meddelelse" om, at træk af A-skat for medarbejdere fra de nordiske lande sker i Danmark.

Når medarbejderens skat ikke skal beregnes efter arbejdsudlejereglerne

Medarbejderen skal have beregnet skat efter et almindeligt skattekort, når:

• Medarbejderen vælger at få beregnet skat ligesom almindeligt begrænset skattepligtige i stedet for at få beregnet arbejdsudlejeskat eller
• Medarbejderens ophold i Danmark overstiger 183 dage indenfor 12 måneder eller
• Medarbejderen er eller bliver fuldt skattepligtig i Danmark. Det kan skyldes, at medarbejderen har bolig i Danmark, eller efter et ophold på mere end 6 måneder her i landet.

Medarbejderen skal registreres som beskrevet på siden "Når du har udenlandske medarbejdere".

Du skal som dansk virksomhed indeholde skat og am-bidrag og indberette i eIndkomst. Hvis medarbejderen ikke har et skattekort, skal der indeholdes 8 % am-bidrag og 55 % i skat.
Du skal selv betale manglende skat, hvis du fortsætter med at indeholde arbejdsudlejeskat, selvom du ved, at medarbejderens ophold har overskredet 183 dage indenfor 12 måneder.

Medarbejderen kan vælge at få skatten beregnet efter almindeligt skattekort efter årets udløb ved at indsende et oplysningsskema inden den 1. maj året efter indkomståret. Medarbejderen skal registrere sig som beskrevet på Når du har udenlandske medarbejdere, og det skal oplyses, at der allerede er betalt arbejdsudlejeskat.

Læs mere om at få et skattekort og skattepersonnummer.