Du kan opleve, at du har haft et højere månedsfradrag i de sidste måneder af 2022, hvis du ændrede din forskudsopgørelse for 2022 i de sidste måneder af 2022. Det er årsagen til, at din udbetalte løn i disse måneder muligvis var højere end i januar 2023.
Jo senere på året, du ændrede forskudsopgørelsen, jo større forskel i dit månedsfradrag vil der være mellem lønudbetalingen for fx december 2022 og januar 2023.
Det er en god idé, at du i starten af 2023 tjekker og retter din forskudsopgørelse, så den stemmer med de indtægter og fradrag, du forventer at have i løbet af hele året. Så betaler du løbende den rigtige skat.
Tjek og ret forskudsopgørelsen