Udlejere af fritidsboliger har pligt til at indberette udlejningen. På denne side kan I se frister og få vejledning til indberetning.

Indberet udlejning af fritidsbolig

Registrer din virksomhed på indberet.virk.dk

Fristen for at indberette er senest den 20. januar 2022 for kalenderåret 2021.

 
Kalenderår Indberetningsfrist Systemet lukker
2021 20. januar 2022 30. juni 2023
2020 20. januar 2021 30. juni 2022

Genindberetning af afviste indberetninger skal ske senest 14 dage efter kvittering er dannet for indberetningen fra Skattestyrelsen. Det gælder også for indberetning ved tastning, der er indberettet med fejl.

Skattestyrelsen har fastsat fristen for, hvornår der indtræder underretningspligt til den 1. marts 2022 for indberetninger vedr. kalenderåret 2021. Det betyder, at hvis I foretager rettelser til indberetninger for 2021 efter den 1. marts 2022, skal I orientere jeres kunde om rettelsen.

Fristen er sat til den 1. marts, så oplysningerne når at komme med på kundens første årsopgørelse. Der er ikke særlige formkrav til, hvordan underretningen skal ske. Vi anbefaler, at underretningen sker skriftligt eller elektronisk af hensyn til senere dokumentation.

Hvis I foretager rettelser for kalenderåret 2020 eller tidligere, skal I også orientere jeres kunde om rettelsen.

Har I rettelser til kalenderåret 2019 eller tidligere, skal I kontakte Skattestyrelsen på eKapital@sktst.dk eller 72 38 02 10.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.