Når du skal indberette moms, skal du bruge tallene for selskabets salgs- og købsmoms. Dem finder du i selskabets bogføring.
Salgsmoms er den moms, der er lagt oven i prisen, når selskabet har solgt varer eller ydelser.
Købsmoms er den moms, som selskabet selv har betalt af købte varer eller ydelser.
Købsfaktura
|
Computer |
8.000 kr. |
Købsmoms |
2.000 kr. |
I alt |
10.000 kr. |
Salgsfaktura
|
Konsulentydelse |
4.000 kr. |
Salgsmoms |
1.000 kr. |
I alt |
5.000 kr. |
I selskabets bogføring er købsmomsen og salgsmomsen skrevet på hver sin konto. Når du skal finde tallene, skal du gøre hver konti op for sig.
Det vil sige, at du skal lægge hele kvartalets salgsmoms sammen for sig og hele kvartalets købsmoms sammen for sig. Så får du den samlede salgsmoms og købsmoms.
Se eksempel på bogføring af købs- og salgsmoms
Du skal medregne momsen fra alle de fakturaer, der er dateret i kvartalet, som du indberetter for. Det gælder også, selvom en faktura ikke er betalt.
Hvis du bruger et bogføringsprogram, skal du være opmærksom på, om programmet selv medregner moms fra fakturaer, der endnu ikke er betalt.
Når du har fundet tallene, er du klar til Trin 2: Indberet moms.
Vær opmærksom på, at der gælder særlige momsregler, når du handler med udlandet. Læs mere om moms ved handel med udlandet.