Indhold

Afsnittet beskriver hovedtrækkene i konkurs.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om konkurs
  • Indgivelse af konkursbegæring
  • Anmeldelse og prøvelse af fordringer
  • Konkursorden
  • Modregning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
  • Omstødelse
  • Konkurskarantæne
  • Boets slutning og udlodning

Generelt om konkurs

Skifteretten kan erklære skyldner konkurs, hvis skyldner er insolvent. Det sker ved et konkursdekret. 

Skyldner er insolvent,

  • hvis han ikke over for fordringshaverne kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling, og
  • det må antages, at den manglende betalingsevne ikke blot er forbigående.

Se KL § 17, stk. 2. 

Skifterettens afgørelse på konkursbegæringen kan kæres til landsretten.

Både fysiske personer og juridiske personer (selskaber mv.) kan tages under konkursbehandling. Det skal dog erindres, at yderligere gældsstiftelse fx i form af løbende indkomstskattekrav ikke ophører som følge af konkurs, idet man (naturligvis) ikke kan afmelde en fysisk person for registrering som indkomstskattepligtig. Konkurs har derfor primært relevans i forhold til virksomheder, idet disse bliver afmeldt fra samtlige deres registreringsforhold, og ligeledes bliver afmeldt fra CVR-registret. Virksomheden ophører med andre ord med at eksistere, i modsætning til en fysisk person. I forhold til fysiske personer har konkurs derfor primært betydning, hvor der foreligger omstødelige dispositioner.

Konkursen medfører, at skyldneren mister rådigheden over sin formue. Se KL § 29. Formuen bliver en del af konkursboet. 

Den enkelte fordringshaver kan individuelt ikke forfølge sit krav mod skyldner i konkursmassen. Se KL § 31.

Når en skyldner går konkurs, betyder det, at skyldnerens aktiver indgår i konkursmassen. Konkursmassen omfatter skyldners aktiver på det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges, samt hvad der under konkursen tilfalder skyldner. Se KL § 32.

Skyldners indtægter efter konkursdekretet indgår dog ikke i konkursmassen. Se KL § 33. Dette gælder også en eventuel understøttelse fra det offentlige eller en arbejdsløshedskasse. Understøttelse af privat karakter vil som hovedregel også være undtaget fra konkursmassen.

Skifteretten udpeger en kurator efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Se KL § 107

Kurator skal varetage interesserne hos de fordringshavere, der på klokkeslættet for konkursdekretet havde et krav mod skyldner. Se KL § 38

Kurator skal derfor registrere og sikre skyldners aktiver, herunder inddrive evt. fordringer og gøre evt. omstødelseskrav gældende. Se KL § 110

Aktiverne i konkursmassen omsættes til penge, der herefter udloddes til fordringshaverne i en bestemt rækkefølge, den såkaldte konkursorden. Reglerne om konkursordenen skal give fordringshaverne en samtidig og ligelig dækning af deres krav.

Se også

Se Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.4.1 Konkurs.

Indgivelse af konkursbegæring

En begæring om konkurs kan fremsættes af en fordringshaver eller af skyldner selv. Se KL § 17, stk. 1. Det er dog RIM, der indgiver konkursbegæringer på vegne af Skatteforvaltningen, idet konkurs er et tvangsinddrivelsesskridt, og disse tvangsinddrivelsesskridt er tillagt RIM.

De betingelser, en fordring skal opfylde, for at den kan danne grundlag for indgivelse af konkursbegæring er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.4.1.3.1.

Fordringshaver skal endvidere have en retlig interesse i at få en skyldner erklæret konkurs. Se Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.4.1.3.1.2 og G.A.3.4.1.3.4 om kriterier for beslutning om at begære en skyldner konkurs.

Anmeldelse og prøvelse af fordringer

I bekendtgørelsen om konkurs skal skifteretten opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden fire uger at anmelde dette over for kurator. Se KL § 128, 1. pkt.

Bekendtgørelsen kan oplyse, at anmeldelser, der er foretaget under en forudgående rekonstruktionsbehandling, likvidation, indledt gældssaneringssag eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse. Se KL § 128, 2. pkt. 

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om fordringshavers navn og adresse samt fordringens art og størrelse, herunder om der også anmeldes renter. Af hensyn til boets mulige renteoplysningspligt bør også anmelderens CVR-nr. fremgå af anmeldelsen.

En fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring. Se KL § 129, stk. 2.

Kurator indkalder i Statstidende til et møde, hvor de anmeldte krav prøves. Kurator skal afholde mødet, der så vidt muligt skal finde sted inden fire uger efter anmeldelsesfristens udløb. Se KL § 131, stk. 1

Hvis en fordring eller andet krav ikke indstilles til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde meddele fordringshaveren herom.

Fremsættes der ingen indsigelse mod kurators indstilling på fordringsprøvelsesmødet, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet. Se KL § 132, stk. 1. Har kurator indstillet en fordring eller et krav til anerkendelse som anmeldt, vil muligheden for indsigelse være tabt, hvis hverken skyldneren eller fordringshaver gør indsigelse. En undtagelse må evt. gøres, hvis fordringshaver har fortiet omstændigheder af betydning for bedømmelsen. 

Hvis kurator derimod har indstillet, at en fordring eller et krav ikke anerkendes eller ikke anerkendes fuldt ud, vil en anmelder normalt ikke efter afholdelsen af mødet kunne gøre indsigelse, hvis anmelderen trods modtagelsen af en underretning efter KL § 131, stk. 3, udeblev fra mødet. En undtagelse må dog formentlig gøres, hvis anmelderen har været lovligt forhindret i selv at møde op eller at sende en fuldmægtig i sit sted.

Konkursordenen

I det omfang en skyldners midler rækker betales kreditorerne i en bestemt orden: 

  • Først boomkostningerne (massekrav),
  • så sekundære massekrav (krav fra forsøg på at afværge konkurs med en samlet ordning),
  • så betales privilegerede krav, først lønmodtagerkrav, og derpå afgifter, der opkræves på Statens vegne,
  • så simple krav (almindelige kreditorer) og
  • ved 100 % dividende evt. efterstillede krav (renter af kravene fra konkursdekretet o.lign.).Rækkefølge mellem kreditorerne i konkursbo når skyldnerens formue skal deles fremgår af konkursloven kap. 10.

Skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., der er opstået før fristdagen, anmeldes som simple krav. Det betyder, at skyldige moms- og afgiftsbeløb mv., der er stiftet i tiden, indtil skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs, anmeldes som simple krav efter KL § 97

Selskabsskattekrav, der vedrører indkomstår forud for det indkomstår, hvori dekretet er afsagt, anmeldes i boet som simple krav. 

Selskabsskatter, der vedrører det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, vil kun være et konkursindkomstskattekrav. Se KKSL § 3, stk. 1, og afsnit C.C.9.3 Selskaber, fonde og foreninger mv. 

Konkursmassen anvendes til at fyldestgøre krav på indkomstskat efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven for indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. Se KL § 38

Er der truffet bestemmelse om, at selskabets konkursindkomst er skattepligtig, anmeldes konkursindkomstskattekrav i boet som et simpelt krav efter KL § 97. Efter KL § 93, nr. 3, er der ikke grundlag for at indrømme fortrinsstilling for krav på indkomstskat, selv om skattekravet er opstået efter konkursen. Tilsvarende gælder for de følgende år indtil konkursens slutning. 

Se også

Modregning

Konkurslovens regler om modregning i konkurs angår fordringshavers modregning med modfordringer, der kan gøres gældende mod konkursboet efter KL § 38, i hovedfordringer, der indgår i konkursmassen efter KL § 32.

Ikke modregning hen over fristdagen

Den fordringshaver, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren, kan benytte fordringen, selv om den var uforfalden, til modregning med dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed. 

Se KL § 42, stk. 1

Der kan ligeledes ske modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse. 

Se KL § 42, stk. 2

Der kan derfor modregnes mellem fordringer, der

  • begge er stiftet på eller før fristdagen,
  • begge er stiftet efter fristdagen, men inden klokkeslættet for konkursdekretet. 

Der kan derfor populært sagt ikke modregnes hen over fristdagen, ligesom der ikke kan ske modregning hen over klokkeslættet for konkursdekretet. 

Se KL § 1 om fristdagen og afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse. 

Skatteforvaltningen kan derfor ikke modregne med skyldige skatte- og afgiftskrav, som er stiftet på eller før fristdagen, i krav, som skyldneren efter fristdagen måtte få mod statskassen, fx negativ moms, vedrørende perioden efter fristdagen. 

Skatteforvaltningen kan heller ikke modregne med skatte- og afgiftskrav, som er stiftet efter fristdagen, i krav, som konkursboet måtte få mod statskassen efter afsigelsen af konkursdekretet.

Konnekse krav  

Modregning henover fristdagen kan dog ske, hvis kravene er konnekse (nært forbundne). Dette har Højesteret afgjort i to principielle sager. Se SKM2016.561.HR.

Sagerne handlede om, hvorvidt Skatteforvaltningen var berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms i konkursboernes krav på fradrag for tab på moms på ubetalte uerholdelige fakturaer. Se ML § 27, stk. 6. 

Skatteforvaltningens momskrav var stiftet før de pågældende fristdage i konkursboerne. Konkursboernes krav var stiftet efter de pågældende fristdage. Kravene var således stiftet på hver sin side af fristdagen. 

Spørgsmålet for Højesteret var, om kravene var nært forbundne, og dermed om kravene var konnekse. Højesteret kom i sagerne frem til, at kravene var konnekse, idet de udsprang af samme retsforhold (ubetalte momsbelagte fakturaer). Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter ML § 27, stk. 6, ligesom Skatteforvaltningens krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af ML § 27, stk. 6, også indgik i Skatteforvaltningens krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt. 

På den baggrund fandt Højesteret, at Skatteforvaltningen i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor konkursboerne ikke havde fortsat virksomhedsdriften efter konkursens indtræden, kunne foretage modregning. 

Højesteret fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at der forelå en administrativ praksis, der kunne afskære Skatteforvaltningen fra at foretage modregning. 

Ifølge Højesteret kunne det ikke føre til et andet resultat, at fradraget efter ML § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som Skatteforvaltningens krav på skyldig moms vedrører. Se også afsnit G.A.3.1.4.3.3.

Se også SKM2018.442.LSR, hvor landsretten - dog med dissens - fandt, at et konkursbos krav på negativt momstilsvar var stiftet efter fristdagen den 14. maj 2013, og at der derfor som udgangspunkt ikke kunne ske modregning i afgiftstilsvaret for april 2013, jf. konkurslovens § 42, stk. 1. Da kravene endvidere ikke fandtes at være konnekse, havde SKAT ikke med rette kunnet foretage modregning.

Stiftelsestidspunkt

Om stiftelsen af krav på overskydende skat, restskat og særlig indkomstskat har Højesteret fastslået, at disse krav stiftes ved indkomstårets udløb - dvs. den første dag efter indkomståret, fordi udløbet først da er en realitet - uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes. Se UfR 1985.619 HD. Hvis et krav på overskydende skat er omfattet af konkursmassen efter KL § 32, er modregningen reguleret af KL § 42. Er kravet på overskydende skat derimod undtaget fra konkursmassen efter KL § 33, kan der modregnes efter de almindelige regler. Se UfR 1997.910 HD. 

Krav på A-skat stiftes som udgangspunkt på tidspunktet for udbetalingen af A-indkomsten. Se KSL § 46, stk. 2. 

I henseende til modregning i konkurs anses krav på positiv eller negativ moms som stiftet ved den momsudløsende begivenheds foretagelse. Se ML § 23. 

Kontraktlige krav, herunder erstatningskrav ved misligholdelse af kontrakten, stiftes normalt, når kontrakten er indgået. Det gælder, selv om kravet først viser sig senere. 

Krav på erstatning uden for kontrakt må anses for at være stiftet, da den ansvarspådragende handling fandt sted, eller - i tilfælde af ansvar for undladt handling - da der burde være handlet. 

Bødekrav stiftes ved den strafbare handling eller undladelse. 

Tilbagebetalingskrav vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, uddannelseslån og boliglån anses for stiftet på udbetalingstidspunktet, mens krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse anses for stiftet på det tidspunkt, hvor forudsætningen for beregningen af støtten ændres eller bortfalder. Var forudsætningen aldrig opfyldt, stiftes tilbagebetalingskravet derfor på udbetalingstidspunktet. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.561.HR

Højesteret har i to sammenlagte sager taget stilling til, om SKAT var berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms i konkursboernes krav på fradrag for tab på moms på ubetalte uerholdelige fakturaer. Se ML § 27, stk. 6. 

SKATs momskrav var stiftet før de pågældende fristdage i konkursboerne. Konkursboernes krav var stiftet efter de pågældende fristdage. Kravene var således stiftet på hver sin side af fristdagen. 

Spørgsmålet for Højesteret var, om kravene var nært forbundne, og dermed om kravene var konnekse. Højesteret kom i sagerne frem til, at kravene var konnekse, idet de udsprang af samme retsforhold (ubetalte momsbelagte fakturaer). Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter ML § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af ML § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt. 

På den baggrund fandt Højesteret, at SKAT i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor konkursboerne ikke havde fortsat virksomhedsdriften efter konkursens indtræden, kunne foretage modregning. 

Højesteret fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at der forelå en administrativ praksis, der kunne afskære SKAT fra at foretage modregning. 

Ifølge Højesteret kunne det ikke føre til et andet resultat, at fradraget efter ML § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører.

 

UfR 1997.910/2 HD

A, der drev selvstændig virksomhed, blev erklæret konkurs den 30. marts 1990. Skattevæsenet anmeldte et krav på 707.000 kr. i boet. I 1993 startede A ny selvstændig virksomhed og fik et krav på negativ moms på ca. 14.000 kr. Skattevæsenet modregnede herpå det i konkursboet anmeldte krav i A's krav på negativ moms. A's krav var omfattet af KL § 33, hvorfor § 42, stk. 1, ikke fandt anvendelse på kravet, og da betingelserne for modregning var opfyldt, var modregningen berettiget.

 

UfR 1987.755/2 HD

Skattemyndighedens pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering blev ikke omstødt, da lønindeholdelsen ikke var omfattet af KL §§ 72 og 74. Højesteret fandt desuden, at skattemyndigheden var berettiget til dividende af det fulde krav, der bestod ved gældssaneringens indledning, så det dividendeberettigede krav ikke skulle nedbringes med det beløb, der blev lønindeholdt under gældssaneringen.

 

UfR 1985.619 HD

En vognmand, hvis bo blev taget under konkursbehandling i november 1981, havde i perioden marts til juli 1981 solgt nogle køretilladelser. Skattevæsenets krav på særlig indkomstskat heraf ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i boet.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2018.442.LSR

Landsskatteretten fandt, at et konkursbos krav på negativt momstilsvar var stiftet efter fristdagen den 14. maj 2013, og at der derfor som udgangspunkt ikke kunne ske modregning i afgiftstilsvaret for april 2013, jf. konkurslovens § 42, stk. 1. Da kravene endvidere ikke fandtes at være konnekse, havde SKAT ikke med rette kunnet foretage modregning. Dissens.

 

Omstødelse

I tiden op til en skyldners konkurs forekommer ofte dispositioner, der begunstiger en eller flere fordringshavere på bekostning af de øvrige fordringshavere. Disse dispositioner, der kan foretages af skyldneren selv eller af en fordringshaver i forhold til skyldneren, betegnes "forrykkende dispositioner", fordi de forrykker forholdet mellem fordringshaverne, der som udgangspunkt skal stilles lige i den fase, hvor insolvensen har ramt skyldneren. Dispositionerne vil have fjernet formueaktiver, der også burde være kommet de øvrige fordringshavere til gode. 

Det hænder også, at en skyldner overfører aktiver, så ingen af fordringshaverne har mulighed for at fyldestgøre deres krav. Man taler her om, at skyldneren etablerer et kreditorly. Det sker ofte ved en overdragelse, hvor køberen ikke betaler en markedsmæssigt korrekt pris for aktivet. Overdragelsen vil derfor rumme et gaveelement. Sådanne dispositioner betegnes "forringende dispositioner", fordi de forringer alle fordringshavernes udsigt til at få fyldestgjort deres krav. Blandt disse hører også dispositioner, der skaber mere gæld, fordi den nye gæld vil medføre en mindre dividendeudbetaling til de øvrige fordringshavere. 

Konkurslovens bestemmelser om omstødelse har til formål i et vist omfang at afbøde skadevirkningerne af sådanne forrykkende eller forringende dispositioner ved at give mulighed for at kræve en tilbageførsel af den værdi, der er forsvundet. Omstødelse får den effekt, at de midler, der er blevet trukket ud af virksomheden, tilbageføres med henblik på at midlerne fordeles blandt virksomhedens kreditorer.

Se også

Omstødelse er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.4.1.4.9.

Konkurskarantæne

Et andet væsentligt moment ved konkurs er, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end de regler, der findes i straffeloven om rettighedsfrakendelse. Se straffelovens § 79.

Reglerne indebærer, at personer, der spekulerer i virksomheders konkurser for egen vindings skyld, kan forbydes at deltage i ledelsen i visse former for erhvervsvirksomhed i op til tre år. Formålet med reglerne er at bekæmpe såkaldt konkursrytteri, som betegner en bevidst udnyttelse af reglerne i selskabsloven om begrænset hæftelse.

Hvis reglerne om konkurskarantæne overtrædes, kan personen tillige pålægges en udvidet konkurskarantæne, som indebærer, at den pågældende person ikke må deltage i ledelsen af nogen form for erhvervsvirksomhed. Se KL § 159. Dette indebærer således også et forbud mod at deltage i ledelsen af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent. Se om konkurskarantæne afsnit G.A.3.4.1.8.

Boets slutning og udlodning

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning. Se KL § 148, stk. 1. 

Når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividenden. Se KL § 152. Når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividenden. Se KL § 152

Skifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning og størrelsen af eventuel dividende fremgår af den bekendtgørelse, der nævnes i KL § 150, stk. 1. Se KL § 155, stk. 1. 

Bekendtgørelse om slutningen kan først finde sted, når slutningen er endelig, dvs. at ankefristen er udløbet uden anke, eller at ankeinstansens afgørelse foreligger, medmindre denne afgørelse medfører, at bobehandlingen skal genoptages. 

Se også

Se Den juridiske vejledning, afsnit G.A.3.4.1.5 om konkursboets afslutning og udlodning.