Som følge af vedtagelsen af lov nr. 298 af 22. marts 2016 er der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige blevet indsat § 9 a. Loven er trådt i kraft pr. 1. april 2016.

Efter bestemmelsen undtages Skatteforvaltningen - hvad enten Skatteforvaltningen optræder som restanceinddrivelsesmyndighed eller som fordringshaver - udtrykkeligt fra pligten til i forbindelse med modregning at gennemføre partshøring af skyldneren efter FLV § 19 eller efter de uskrevne regler om partshøring, ligesom Skatteforvaltningen kan gennemføre modregningen uden forudgående vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, f.eks. efter de principper, som udtrykkes i RPL § 509, med henblik på at vurdere modregningens betydning for skyldneren.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen allerede i dag friholder typer af fordringer, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning som følge af deres forsørgelsesmæssige sigte m.v., fra modregningsadgangen, hvilket sikrer at der som udgangspunkt ikke sker modregning i midler, der skal dække nødvendige leveomkostninger.

De indsigelser, der ville kunne være fremsat under en forudgående høring, vil skyldner kunne fremsætte ved indgivelse af klage over Skatteforvaltningens afgørelse om modregning. Se herom afsnit G.A.2.2.

I forhold til de nye regler om "automatiseret modregning" mv. (se lov nr. 1239 af 11-6-2021 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven), henvises der til afsnit G.A.3.1.4.1.