Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens forpligtelser til at underrette Hvidvasksekretariatet (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - herefter SØIK) om oplysninger, der har til formål at forebygge og bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme.

Afsnittet indeholder oplysninger om:

  • Skatteforvaltningens underretningspligt
  • Hvornår og hvordan, der skal foretages underretning
  • Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler om oplysningspligt og indsigtsret
  • Eventuelle konsekvenser af en underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK)

Skatteforvaltningens underretningspligt

Lovbekendtgørelse nr. 1782 af 27. november 2020 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme) - også kaldet hvidvaskloven - beskriver den målrettede og effektive indsats i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering hos både myndigheder og omfattede virksomheder og personer. Hvidvaskloven har baggrund i EUs 4. og 5. hvidvaskdirektiv.

Begrebet hvidvask er defineret i hvidvasklovens § 3:

"Ved hvidvask forstås i denne lov:
1) Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.
2) Uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse.
3) Forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet eller midlerne hidrører fra. Der foreligger hvidvask, jf. stk. 1, uanset om de handlinger, som har frembragt det økonomiske udbytte, eller de midler, der skal hvidvaskes, blev gennemført på en anden medlemsstats eller et tredjelands område." 

Ifølge hvidvasklovens § 4 skal begrebet finansiering af terrorisme forstås, som det er defineret i straffelovens § 114 b, for så vidt angår handlinger omfattet af straffelovens § 114.

Af straffelovens § 114 b fremgår det:

"Med fængsel indtil 12 år straffes den, som
1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for
en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a."

I medfør af hvidvasklovens § 28 skal en tilsynsmyndighed eller Skatteforvaltningen underrette Hvidvasksekretariatet (SØIK) om kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som omfattet af underetningspligten i lovens § 26, stk. 1. Dette kan fx ske i forbindelse med et kontrolbesøg eller ved kendskab til store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet.

Ansvaret for at vurdere, om der i det enkelte tilfælde skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK), påhviler de enkelte styrelser i Skatteforvaltningen.

Hvornår og hvordan, der skal foretages underretning

Hvidvasksekretariatet (SØIK) skal underrettes omgående, når der er en mistanke eller rimelig formodning om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det fremgår af hvidvasklovens § 26, stk. 1.

Det betyder konkret, at så snart en mistanke er opstået, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK), medmindre en umiddelbar undersøgelse af forholdet viser, at mistanken kan afkræftes fuldstændigt. Kravene til afkræftelse af mistanken betyder ikke, at der skal iværksættes en omfattende undersøgelse. Der er heller ikke krav om, at der skal indhentes yderligere oplysninger om forholdet. Det betyder blot, at der skal ske underretning, hvis en undersøgelse inden for rimelige grænser, fx ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, enkelte systemopslag eller lignende, ikke kan afkræfte mistanken. Det betyder også, at der ikke skal se undersøgelse af alle forhold.

Der skal således ske underretning ved alle forhold, hvor der er den mindste mistanke eller rimelig formodning om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Der er ikke krav om, at der skal være en konkret mistanke om egentlig hvidvask eller finansiering af terrorisme. Forsøg på hvidvask eller finansiering af terrorisme er også underlagt underretningspligten.

En underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK) er ikke en anmeldelse, men betragtes som en almindelig oplysning om mulig kriminalitet.

Underretning om mistanke om hvidvask eller finansiering af terror skal ske digitalt til Hvidvasksekretariatet (SØIK). Reglerne om digital underretning fremgår af bekendtgørelse nr. 1403 af 1. december 2017 om indsendelse af underretning mv. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

xForholdet til de databeskyttelsesretlige regler om oplysningspligt og indsigtsretx

xHvis en underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK) indeholder oplysninger, der er indsamlet hos den registrerede person selv, skal der ikke gives meddelelse om dette til den pågældende, idet oplysningspligten i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 13, stk. 1 og 2, som udgangspunkt allerede er opfyldt i forbindelse med Skatteforvaltningens modtagelse af oplysningerne.

I tilfælde, hvor en underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK) indeholder oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede person, skal den pågældende ved videregivelse af oplysningerne til Hvidvasksekretariatet (SØIK) som udgangspunkt gives meddelelse om dette i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 14, stk. 1-4. Efter en konkret vurdering er det dog i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, muligt at undlade af opfylde oplysningspligten, hvis den registrerede persons interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, som fx forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed. Af andre offentlige interesser kan fx nævnes kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i forbindelse med fx førnævnte forebyggelse, efterforskning, afsløring, retsforfølgning eller fuldbyrdelse.

Bemærk i den forbindelse, at undladelse af at iagttage oplysningspligten kun kan ske, hvis der er en nærliggende fare for, at det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Bevisbyrden herfor påhviler den dataansvarlige. Hvis de hensyn, der indebærer en undtagelse fra oplysningspligten, kun gør sig gældende for en del af oplysningerne, skal der gives den registrerede person meddelelse om de øvrige oplysninger.

For en nærmere gennemgang af reglerne om oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises til afsnit A.A.6.4.x

Det fremgår af hvidvasklovens § 26, stk. 5, at en registreret person ikke har ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behandlet efter § 26, stk. 1 og 2.

Dette betyder desuden, at den registrerede person ikke har ret til indsigt i, at der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK) om vedkommende. Bestemmelsen fraviger således hovedreglen i databeskyttelsesforordningens art. 15 om, at hvis en person fremsætter anmodning, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles personoplysninger om vedkommende, samt indsigt i de personoplysninger, der behandles om vedkommende, og desuden en række oplysninger om, hvordan personoplysningerne om den pågældende behandles.

xDet følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, at de personoplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).

For en nærmere gennemgang af reglerne om indsigt efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises til afsnit A.A.6.3.x

Se også afsnit A.A.6.1.3 om tavshedspligt, når Skatteforvaltningen modtager oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvaskloven, som er modtaget fra Hvidvasksekretariatet (SØIK).

Eventuelle konsekvenser af en underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK)

En underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK) vil som udgangspunkt ikke have konsekvenser for Skatteforvaltningens fortsatte opgaver vedrørende den pågældende person eller virksomhed. Skatteforvaltningens opgave er ikke at efterforske sager efter hvidvasklovgivningen. Denne kompetence tilkommer politiet og anklagemyndigheden. Selv om der er mistanke om, at der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen, vil Skatteforvaltningen derfor kunne fortsætte sine opgaver, hvis formålet er at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end straf.

Kommer Skatteforvaltningen fx under et kontrolbesøg i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, vil dette således være uden betydning for Skatteforvaltningens kontrol, når formålet med kontrolbesøget udelukkende er at opgøre grundlaget for skatte- og afgiftskravet. Kontrolbesøget kan fortsætte som normalt. Efter kontrolbesøget skal der laves en underretning til Hvidvasksekretariatet (SØIK) om de forhold, som vedrører mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette svarer til gældende praksis, der følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2. Se afsnit A.C.1.5.

Se også

Se også regler om Skatteforvaltningens adgang til at anmode om visse oplysninger, der er indberettet og opbevaret efter hvidvaskloven: