Dato for udgivelse
30 Oct 2020 14:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Sep 2020 13:50
SKM-nummer
SKM2020.442.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
22. afdeling S-442-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, skattesvig
Resumé

T var tiltalt for skatte- og momssvig. For indkomstårene 2013 og 2014 havde han afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han havde selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis 189.378 kr. og 364.845 kr. For perioden 06.02.2014-27.02.2015 havde han afgivet urigtige oplysninger til brug for momskontrollen, idet han havde angivet for i alt 132.880 kr. for lidt i momstilsvar. Han havde derved unddraget for 132.880 kr. i moms og 204.159 kr. i skat.

T forklarede, at han ikke havde styr på regnskabet og ikke førte daglige kassekladder. Fakturaerne havde ikke fortløbende numre. Han havde ikke ansat en bogholder. Regnskabet fyldte ikke meget hos ham. Han var mere opsat på at kunderne fik en hurtig behandling af deres ordrer. Han havde selv tastet momsoplysningerne ind.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen henset til Ts forklaring om sin mangelfulde regnskabsmæssige håndtering af virksomhedens drift, herunder manglende bogføring og told- og skatteforvaltningens tilsidesættelse af regnskabsmaterialet, hvorfor T måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at han derved ville unddrage sig skat og moms. Retten frifandt for skattesvig for indkomståret 2013 og momssvig for 4. kvartal 2013, idet der var indtrådt strafferetlig forældelse. Der var ikke tale om en fortsat forbrydelse.

T idømtes en bøde på 100.000 kr. Ved bødefastsættelsen blev der henset til lang sagsbehandlingstid.

Landsretten fandt under hensyn til, at T fra virksomhedens opstart og frem til virksomhedens ophør systematisk har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om momstilsvar, med forsæt til at unddrage statskassen afgifter, at der var tale om en fortsat forbrydelse, hvorfor T tillige blev dømt for momssvig for 4. kvartal 2013. T idømtes 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 130.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 13, stk. 1

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit A.C.3

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(advokat Jess Lykke Gregcrsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne
Michael Kistrup, Alex Puggaard og Lars Larsen Lihme (kst.) med doms­ mænd

Retten i Odenses dom af 3. februar 2020 (11-4582/2019) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i forhold 2 og 3 samt skærpelse.

Tiltalte har påstået frifindelse. subsidiært formildelse og mere subsidiært stadfæstelse.

Efter anklagemyndighedens anmodning er årstallet i forhold 2 tilladt ændret fra "2014" til "2015".

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Tiltalte har forklaret blandt andet. at han straks udleverede sit regnskabsmateriale, der be­ stod af mapper med bilag lagt i datoorden, til skattemyndighederne. SKAT sendte breve til den lukkede virksomheds adresse, og derfor modtog SKAT ikke regnskabsmaterialet umiddelbart efter SKATs anmodning. Han husker ikke, hvordan han blev bekendt med SKATs anmodning. Måske modtog han en mail. Han kiggede ikke på sin erhvervskonto, når han skulle angive moms og skat og brugte den ikke til at opgøre sin omsætning. Han har indskudt egne penge på erhvervskontoen, hvorfor man ikke kunne gå ud fra, at kontoens udvisende er udtryk for virksomhedens omsætning. Han kiggede på erhvervskontoen, når han skulle tjekke, om bl.a. TDC og kommunen havde betalt deres regninger. Han syn­tes, at han indberettede og gjorde, det han skulle. Han havde ikke styr på, hvad der gik ind, og hvad der gik ud. Han havde styr på teknikken, men han havde ikke styr på, om han tjen­te penge eller ej. Han betalte den krævede skat og moms efter SKATs ansættelse, fordi han ville have afsluttet sagen. Han var psykisk meget påvirket. Han overvejede til tider at an­sætte en bogholder, men han udskød beslutningen. Hans virksomhed kørte ikke godt, men han skulle blot have noget at lave. Da han fik opgørelsen fra SKAT, tænkte han, at beløbs­opgørelsen nok skulle passe, men han er efterfølgende kommet i tvivl.

Han købte en bilagsblok hos en boghandel, som han anvendte overfor private ved at udfyl­de bilagene i hånden. Han fik efter lang tid sit bogføringsmateriale retur. Hans økonomi var ikke noget problem for ham, og han gik ikke så meget om i forretningens resultat. Han skulle blot have et eller andet at lave.

Personlige oplysninger

Tiltalte har supplerende forklaret, at hans familiemæssige forhold er de samme. I marts måned i år fik han tilkendt pension, dels har han fået et piskesmæld, og dels er han psykisk påvirket af denne sag. Han tror ikke, at han kan udføre samfunds tjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført i dommen, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de beløbsmæssige opgørelser over unddraget skat og moms, og at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage statskassen skatter og afgifter.

Under hensyn til, at tiltalte fra virksomhedens opstart den 1. juli 2013 og frem til virksom­hedens ophør den 30. december 2015 systematisk har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om momstilsvar, med forsæt til at unddrage statskassen afgifter, finder lands­retten, at der er tale om en fortsat forbrydelse, hvorfor ingen dele af strafansvaret i forhold 3 er forældet.

Herefter finder landsretten, at tiltalte er skyldig i forhold 2 og 3, hvorved der er sket und­dragelse af skat og moms for i alt 261.288 kr.

Straffen findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 130.000 kr.

Under hensyn til den medgåede sagsbehandlingstid, herunder særligt at SKAT traf afgørel­se den 14. september 2016 og først den 3. september 2018 sendte en tiltalebegæring til politiet, sammenholdt med sagens karakter og omfang, samt under hensyn til tiltaltes per­sonlige forhold, finder landsretten, at der er grundlag for at gøre straffen betinget som ne­denfor anført.

Under hensyn til den medgåede sagsbehandlingstid finder landsretten ligeledes, at tillægs­bøden bør fastsættes til 130.000 kr., svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Thi   kendes  for ret:

Byrettens dom ændres, således at T straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis T overholder følgende betingelse:

1. T må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

T skal betale en tillægsbøde på 130.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

T skal betale sagens omkostninger for landsretten.

___________________________________________________________________________________________________

Byrettens dom af 3. februar 2020 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 31. maj 2019.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved på Fyn kort tid forud for den 1. juli 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for ind­komståret 2013 til Skattestyrelsen angav sin skattepligtige indkomst for lavt med l 89.378 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 75.751 kr. i skat.

2.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved på Fyn kort tid forud for den 1. juli 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansætte ls en eller skatteberegningen, idet han for ind­komståret 2014 til Skattestyrelsen angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 364.845 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 128.408 kr. i skat.

3.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1,

ved i perioden mellem den 6. februar 2014 og den 27. februar 2015, som in­dehaver af virksomheden G1, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen som nedenfor beskrevet, hvorved statskassen blev unddraget i alt 132.880 kr. i moms:

den 6. februar 2014 blev angivet et momstilsvar på 6.877 kr. for 4. kvartal 2013, uagtet momstilsvaret rettelig var 40.387 kr., hvorved blev unddraget 47.264 kr. i moms.

den 30. maj 2014 blev angivet et momstilsvar på 2.136 kr. for I. kvartal 2014, uaget momstilsvaret rettelig var 22.287 kr., hvorved blev unddraget 24.423 kr. i moms.

den 30. august 2014 blev angivet et momstilsvar på 2.398 kr. for 2. kvar­  tal 2014, uagtet momstilsvaret rettelig var 6.249 kr., hvorved blev unddraget 8.647 kr. i moms.

den 24. november 2014 blev angivet et momstilsvar på 2.848 kr. for 3. kvartal 2014, uagtet momstilsvaret rettelig var 25.399, hvorved blev unddra­get 28.247 kr. i moms.

den 27. februar 2015 blev angivet et momstilsvar på 943 kr. for 4. kvartal 2014, uagtet momstilsvaret rettelig var 23.356 kr., hvorved statskassen blev unddraget 24.299 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde sva­rende til det unddragne beløb.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte påbegyndte den I. juli 2013 selvstændig virksomhed under navnet G1 og skulle navnlig beskæftige sig med reparation af mobiltele­foner. Den 22. oktober 2015 foretog Skattestyrelsen kontrolbesøg i virksom­heden. Den 30. december 2015 ophørte virksomheden. I juni 2016 anmodede Skattestyrelsen om at få indsendt virksomhedens kontoudtog og regnskabs­materiale. Skattestyrelsen tilsidesatte regnskabsmaterialet og foretog herefter den beløbsmæssige beregning af manglende skat og moms på baggrund af kontoudtog fra virksomhedens bankforbindelse. Den 12. august 2016 frem­sendte Skatttestyrelsen foreslag til ændring af moms og skat, uden at der kom indsigelser fra tiltalte. Den 14. september 2016 traf Skattestyrelsen af­gørelse om ændring af moms og skat. Afgørelsen blev ikke påklaget af tiltal­te, der betalte den manglende skat og moms.

Den 3. september 2018 fremsendte Skattestyrelsen en tiltalebegæring til Fyns Politi og den 18. marts 2019 blev der rejst sigtelse mod tiltalte. Ved ankla­geskrift af 28. maj 2919 modtaget i retten den 31. maj 2019 blev der rejst til­ tale i overensstemmelse med nærværende anklageskrift.

Anklageren har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for grundlaget for Skattestyrelsens beregningen af skatte-og momstilsvaret for tiltaltes per­sonligt drevne virksomhed for perioden 2013-2015.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte T.

Tiltalte, T har forklaret, at han tidligere har været ansat i G2 i 12 år og derefter åbnede sin egen forretning i 2013.  Han skulle lave det samme arbejde, som han tidligere havde lavet som ansat hos G2. Han blev endvidere i 2011 udsat for en trafikulykke, hvilket medførte, at han ikke kunne arbejde så meget. Højst 20-25 timer.

På et tidspunkt blev han og hans kolleger ansat på værkstedet hos G2 ori­enteret om, at de skulle outsources. Han besluttede sig derfor for at lave en lille butik og kunne udføre arbejdet i sit eget tempo. Hensigten var, at han bl.a. skulle reparere mobiltelefoner. Det er korrekt, at virksomheden blev på­begyndt den 1. juli 2013.

I forbindelse med hans opstart fik han meget hjælp af G2 under den forud­sætning af, at han i hans virksomhed udførte det arbejdet, som han tidligere havde gjort hos G2. Så ville G2 gerne skaffe ham nogle kunder. Han tro­ede på projektet, og det gik over al forventning. Han fik nogle kunder fra G2, men havde hovedsageligt privatkunder. Da han startede sin virksom­hed op, havde han et kontor og et værksted. Han havde et kontor, hvor han bl.a. havde en computer stående. Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med udarbejdelse af regnskaber, herunder momsafregninger. Det var oprin­deligt hans mening, at han skulle have hjælp til det regnskabsmæssige, men det hele tog overhånd.

Han kunne inde på systemet se, at han selv kunne taste ind, hvad indgående og udgående moms var. Hans virksomhed krævede ikke ansættelse af en re­visor. Inde på systemet tastede han derfor ind, hvad der var indgående og ud­gående moms. Det væltede ind med kunder i butikken, men driften af virk­somheden var rigtig hård. Der var mange administrative opgaver, bl.a. rengø­ring, kundebetjening, telefonopkald, bestillinger af varer og reparationer. Han fik hurtigt meget at se til. Når kunderne betalte, udarbejdede han en slags kladde, og skrev navn og telefonnummer på kunden. samt hvad der skulle re­pareres på telefonen. Han afregnede på den pågældende kladde og under­skrev, at der var blevet betalt. Han opererede kun med faste priser. Når han skulle udføre arbejde for G2, skulle G2 have alle mulige oplysninger, men det var nærmest en copypaste han brugte, Der var ikke noget system, der var i stand til at registrere de oplysninger, der var nødvendige. Når han mod­Tog f.eks. 500 kr. eller 1.000 kr. fra en kunde, betalte kunden oftest med dankort, hvorved beløbet blev overført direkte til hans erhvervskonto i banken. Han havde en dankortterminal. Han registrerede ikke på en kasse-kladde el­ler på et kasseapparat, hvilke beløb, der blev modtaget, men alle beløbene indgik direkte på hans erhvervskonto. De sedler eller kladder han har udar­ bejdet, angiver betalingen og udgør hans omsætning. Halvdelen af hans arbej­ de bestod mest af administration. Han gik ikke så meget op i administration, men gjorde det af nødvendighed i forhold til serviceringen af TDC. Hentede han f.eks. en telefon hos TDC, fik han den i hånden, lavede den og afleverede den dagen efter med en faktura. Han kan ikke her i Retten fremvise et ek­sempel på en faktura til G2, men SKAT har faet alt vedrørende afregninger med G2, hvor momsen er angivet. Det blev lavet på en skabelon.  Han hav­de ikke noget fakturasystem, og der fandtes ikke noget egnet fakturasystem på daværende tidspunkt. Han var den første, der lavede den slags virksom­hed. Han lavede ikke en fortløbende nummerering af fakturaer Han skrev en dato og et sekscifret tal, så det så godt ud. Han har ikke lagt fakturaerne i fortløbende fakturanumre, men i datorækkefølge. Forespurgt  kan  man såle­des ikke i hans regnskab finde et bestemt  angivet fakturanummer. De faktu­raer han sendte til G2, lå på hans computer, som han printede ud til G2. Når han opgjorde sit regnskab, printede han ikke noget ud  men tastede belø­bet sammen på computeren. Han havde åbenbart ikke forstået, hvorledes momssystemet fungerer, eller hvordan man  beregner momsen. Han lagde som sagt tallene sammen på en computer. De tal, der indgik pr. kvartal, lagde han sammen og indberettede momsen til Told og SKAT. Han havde endvide­re noget samhandel med Samsung i Sverige, hvor det vidste sig, at man ikke skulle betale moms. Det var meget kompliceret, men SKAT har fået al mate­riale. Han tog beløbene fra bankkontoen skrev dem ind. Han har aldrig haft et system, der viste, hvad der er gået ind og ud af kassen. Det er hans omsæt­ning han har indgivet, og systemet har beregnet beløbet. Han havde så travlt med alt muligt andet og gjorde sig ikke nogle særlige tanker om momssyste­met. Det endte med, at det hele sejlede.

Forespurgt havde han et stort varelager til sidst. Han afstemte aldrig konto­udtogene for at se, om der var overensstemmelse med det, der var gået  ind og ud. og det han registrerede af salg/køb. Hvis der var underskud i virksom­heden, satte han egne penge ind. Han ansatte ikke en bogholder. Regnskabet fyldte ikke meget hos ham. Han var mere opsat på, at hans kunder skulle ha­ve en hurtig behandling. Når han tastede momsoplysninger ind, og der blev angivet negativ moms, blev  han  spurgt, om  han  var sikker, og det svarede han ja til. På et tidspunkt  kom SKAT og spurgte,  hvordan  det  var foregået. De spurgte efter regnskabet for 2013 og 2014. Det kunne  de  ikke fa, men de fik alle kontoudtog fra F1-BANK. Det var det materiale, som han var i besiddelse af. Det hele væltede for ham, og så lukkede han virksomheden. Da han fik forslag til ændring af moms og SKAT, tænkte han, at SKAT nok hav­de ret. De bilag. han  havde, lå i nogle mapper, og måske  har der manglet nogle fakturaer. Der gik lang tid fra SKAT havde modtaget hans regnskabs­materiale, til han fik et forslag til ændring af moms og SKAT. Det viste sig at Skat havde skønnet over, hvad han skulle betale. Det var hårdt for familien at gå og vente på og han ville bare have det overstået. Da han fik en afgørelse vedrørende moms og SKAT. betalte han beløbet. Han havde ikke selv styr på regnskabet. Der gik herefter over et år, før han blev ringet op og fik at vide, at han skulle afhøres, og ventede igen længe, hvor han ikke hørte noget. Han troede på SKATs beregninger, men f.eks. er de penge. han sendte retur til kunder ikke indgået i hans regnskab. Det er således ikke det hele, der er ind­gået. Men han ville bare have det sluttet og overstået. Han mener ikke, at Skat bare kan lægge tallene til grund. SKAT har fået al hans regnskab. Han førte ikke nogen daglig kassekladde. Han kørte over erhvervskontoen i F1-BANK, og når folk betalte med dankort, kørte beløbet ind på virksom­hedens konto i F1-BANK. Bankkontoen var således hans kassekladde over omsætningen. Han satte også selv penge ind, når der var behov for pen­ge. Han vil tro, at han en gang har lagt ca. 5.000-8.000 kr. og senere op til 15.000 kr. ind i virksomheden, og i starten indbetalte han også 30.000 kr. af egne midler som startkapital. Virksomheden gav ikke for ham at se et under­skud. Han har betalt topskat i mange år og altid haft midler. Han havde for­ mue ved siden af, som han kunne trække på. Han har altid overholdt alle fri­ ster og har altid betalt sine regninger til tiden, også i forhold til moms og SKAT. Han forklarede, at den papkasse, der bliver nævnt i dokumenterne, vedrører samtlige udstedte fakturaer til  hans virksomhed,  herunder  hvad der er indgået og udgået privat. Der havde ikke været fortløbende numre på de taloner, han anvendte i sin  erhvervsvirksomhed. De blev lagt efter datoer. Hvad det private angår, havde han numre på. Materialet sad i nogle mapper efter dato for 2013 og 2014. Al materiale  blev afleveret  i juni 2016 til Told og SKAT. Han lukkede butikken i slutningen af 2015. På et tidspunkt  fik han et brev om, at man  ikke  kunne godkende det  materiale, der  var indsendt, og at man ville lave et skøn. Han reagerede på alt det, som  SKAT ønskede at få fra ham. Han har også udprintet kontoudtog og sendt dem til SKAT. Det er rigtigt, at han ikke har klaget over hverken forslaget til ændring fra Told og SKAT eller den efterfølgende afgørelse. Han ville bare have sagen afsluttet. Han havde det ikke så godt  på daværende tidspunkt.  Han  valgte derfor  ikke at klage. Han regnede dog ikke med, at der ville komme en straffesag  ud  af det. Han troede, at det  var en joke, da han langt tid efter blev sigtet. Han havde jo betalt det, han skyldte for lang tid siden.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har udarbejdet § 808 undersøgelse.

Tiltalte har vedstået oplysningerne om sine personlige forhold i § 808 under­søgelsen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1.

Det fremgår af afhøringsrapport af 18. marts 2019, at tiltalte blev sigtede ef­ter skattekontrollovens § 13, stk. I, for et forhold begået forud for den 1. juli 2013. I forhold 1 er der rejst tiltalte for samme forhold begået forud for den 1. juli 2013. Det kan ikke udelukkes, at tiltalte på dette grundlag har haft en berettiget forventning, om at forholdet var forældet som følge af den 5-årige forældelsesfrist. Under disse omstændigheder, og da retten ikke har imøde­kommet anklagemyndighedens anmodning om under hovedforhandlingen at foretage en berigtigelse af tiltalen, må forholdet anses for forældet, og tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Forhold 2 og 3.

Efter de foreliggende oplysninger findes der ikke at være grundlag for at tilsi­desætte de rent beløbsmæssige opgørelser over undragen skat og moms, der danner grundlag for tiltalen. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke på noget tidspunkt har gjort indsigelse mod eller påklaget Skattestyrelsens beregninger, ligesom tiltalte uden forbehold har betalt den skyldige skat og moms.

Henset til oplysningerne om, at tiltaltes regnskabsmateriale blev tilsidesat af Skattestyrelsen samt til tiltaltes forklaring om hans mangelfulde regnskabs­mæssige håndtering af virksomhedens drift, herunder manglende bogføring finder retten det godtgjort, at tiltalte må have anset det som overvejende sandsynligt, at han afgav urigtige eller vildlendende oplysninger til Skattesty­relsen til brug beregningen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 samt for beregningen af momstilsvaret for den i tiltalen anførte periode, og derved har handlet med forsæt til at unddrage Statskassen skat og afgif­ter.

Der er ikke er foretaget rettergangsskridt inden udløbet af den 5 årige foræl­delsesfrist vedrørende momstilsvaret for 4. kvartal 2013. Henset til, at tiltal­tes angivelse af salgs-og købsmoms samt tilsvar varierer i størrelse over alle kvartaler og dermed ikke udgør en ensartet og systematisk lovovertrædelse, finder retten ikke grundlag for at anse den urigtige angivelse for momstilsvaret for 4. kvartal 2013 for en fortsat forbrydelse, hvorfor denne del af stra­fansvaret er forældet.

På denne baggrund finder retten, at det offentlige er blevet unddraget skat og moms for et  beløb på ialt 214.024 kr.. der på  baggrund af beløbet størrelse kan afgøres med en bøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der har været tale om en  meget lang­varig, men ikke særlig kompliceret sagsbehandling, hvor  sagen  i  visse  perio­der har ligget stille, således at tiltalte har måttet  afvente en afgørelse i  længere tid, end det har været rimeligt. Tiltalte har endvidere, da Skattestyrelsen af­gørelse af 14. september 2016 forelå, betalt den unddragne skat  og  moms. Under disse omstændigheder finder retten, at bøden bør nedsættes til 100 .000 kr.

Straffen fastsættes herefter i medfør af skattekontrollovens § 13, stk. 1 og momslovens § 81, stk. 3,jf. stk. 1 , nr. 1 til en bøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.