Dato for udgivelse
14 Jan 2021 09:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Nov 2020 08:25
SKM-nummer
SKM2021.20.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-44656/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligtig, Selskab, Indkomstår, Luksusbiler, Kommissionsaftale
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt appellanten var skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bil (en Ferrari og en Lamborghini) og en fri sommerbolig i Y1-land stillet til rådighed af appellantens selskab.   

For så vidt angår fri bil anså landsretten appellantens selskab for at være ejer af de to biler. Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt landsretten desuden, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at de to biler ikke var stillet til hendes private rådighed i de omhandlede indkomstår. Landsretten lagde herved vægt på, at der var tale om kostbare luksusbiler, at bilerne ikke på noget tidspunkt havde været lejet ud på trods af, at dette angiveligt var formålet med erhvervelsen, at en indgået kommissionsaftale med et Y4-landsk firma ikke afskar appellantens rådighed over bilerne, og at der ikke var overensstemmelse mellem de oplyste kilometerstande og kørselsoversigter.   

For så vidt angår ferieboligen i Y1-land fandt landsretten af de samme grunde som byretten, at lejligheden havde stået til rådighed for appellanten i de omhandlede indkomstår, og at lejligheden også periodevis havde været anvendt til beboelse. Det af appellanten anførte om, at lejligheden havde været ubeboelig på grund en række mangler i form af vandskader, skimmelsvamp m.v. kunne ikke føre til en ændret vurdering.    

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.  

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 C.A.5.14.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 C.A.5.16.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byretten, SKM2019.541.BR

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 13-1796024

Parter

A

(v./ advokat Simon Bernard Clark)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Josefine Farver Kronborg)

Domen er afsagt af landsdommerne

Gitte Rubæk Pedersen, Jan Uffe Rasmussen og Mikael Skjødt.

Retten i Glostrup har den 20. august 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10N2266/2016).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:

Appellantens personlige indkomst for 2009 nedsættes med

1.   Værdi af fri bil (Ferrari) 1.035.419 kr.

2.   Værdi af fri bil (Lamborghini) 1.607.093 kr.

3.   Værdi af fri bolig 479.868 kr.

Appellantens personlige indkomst for 2010 nedsættes med

1.   Værdi af fri bil (Lamborghini) 1.607.093 kr.

2.   Værdi af fri bolig 846.743 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten angår sagen alene, om A skal rådigbeskattes af to biler - en Ferrari og en Lamborghini i 2009 og af bilen af mærket Lamborghini i 2010, samt hvorvidt A i de to indkomstår skal rådighedsbeskattes af en ferielejlighed i Y1-land.

A har for landsretten fremlagt yderligere korrespondance mv. vedrørende mangler ved lejligheden i Y1-land, herunder bl. a. orientering fra administrationen af ferielejlighederne. Endvidere har A fremlagt en teknisk rapport af 12. marts 2011 vedrørende kloakforholdene i ejendomskomplekset samt yderligere billeddokumentation.

Forklaringer

A, LL og MM har afgivet supplerende forklaring.

A har supplerende forklaret bl.a., at det var LL, der fortalte hende, at bilerne har med henblik på udlejning. De drøftede ikke andre investeringsmuligheder. Hun havde en Audi A4 til rådighed i Danmark. Det var en privat bil, og den har aldrig været i Y1-land. De har også haft en Seat Leon. I Y1-land havde de en Chevrolet Trans Sport. Det var en syv personers bil, som hele familien på seks kunne være i. Hun husker ikke, om den var ejet privat eller af selskabet.

Månedsopgørelserne over kørsler i Ferrarien og Lamborghinien har hun ikke set inden byretssagen. Hun kender ikke WJ, som har underskrevet opgørelserne. Hun stod for firmaet i den periode, men hun kender ikke noget til bilerne, eller har haft noget med dem at gøre. Hun har skrevet under, fordi hun ejede firmaet. Hun skrev under uden at vide noget om det. Det var LL, der stod for alt det forretningsmæssige. Hun har haft problemer med SKAT i mange år.

De er kommet i Y1-land de sidste 20 år for at holde ferie, og de har haft deres fire børn med. De har herunder boet hos venner, når de har været i Y1-land. De har to vennepar, der har plads til dem alle seks. De har på et tidspunkt også haft lejet en lejlighed et andet sted i Y1-land. Den lå ca. 70 km fra lufthavnen i Y2-by. Hun kan ikke huske nærmere om, hvornår lejligheden blev lejet, men det var for at holde ferie.

Deres lejlighed i Y2-by er den eneste, de har haft i selskabsregi. Hun kan ikke sige, hvorfor lejligheden lige blev købt i 2007. Hun kender ikke noget til de tandbørster og toiletartikler, der er på billedet af de to håndvaske i badeværelset i tilstandsrapporten fra 2010. Hun har først været i lejligheden i 2018 og 2019, efter at alt renoveringsarbejdet var overstået.

Det var hensigten, at lejligheden skulle lejes ud. Hun ved ikke, om den skulle bruges af familien, hvis lejligheden ikke kunne lejes ud. Børnene har benyttet lejligheden. De brugte ikke lejligheden, mens den blev renoveret, men har brugt den det sidste års tid.

LL har supplerende forklaret bl.a., at det var tanken, at bilerne skulle køre ca. 8 måneder. Han havde endvidere hørt, at man kunne få 20-30.000 euro for en slutseddel af personer, der ikke ville vente 12-18 måneder på en ny bil. Han synes, det var en god idé, og noget han gerne ville prøve. Han havde solgt nogle ejendomme og havde en del penge. Han ville derfor prøve at lave en forretning på biler. Han lavede en forretningsplan vedrørende bilerne, og LO, der før havde lavet forretningsplaner, hjalp ham. LO var en god bekendt. LO, der tidligere var revisor, har også haft hjulpet ham med investering i travheste.

I 2010 prøvede han selv at sælge Lamborghinien. Han havde fået kontakt til en person ved navn OV i Y1-land. WJ var inde over, for det var WJs bil. Han ved ikke, hvorfor det af korrespondancen fremgår, at han var ejer af bilen, og at pengene skulle overføres til ham.

WJ skulle lave kørselsopgørelser, og han fik dem løbende. Bilerne brugte højoktan blyfri benzin. I Danmark er det oktan 95, men i udlandet kan man også få oktan 97. Det brændstof, der blev købt hos Tank-1 i Y1-land, var til deres Chevrolet Trans Sport med nummerpladen ...Q. Den bil stod fast i Y1-land. Han ved ikke, hvilken bil der har nummerpladen... Q1.

Ferrarien og Lamborghinien blev leveret i Y3-by, og bilerne blev opbevaret i Y4-land. WJ havde nøglerne. Han havde ikke selv nøgler, og han har ikke foretaget maintenance driving. De gjorde alt for at udleje bilerne, men det var svært pga. finanskrisen. Bilerne er solgt efterfølgende til en lav pris. Hvis de havde beholdt dem, havde de tjent penge.

Han har forsøgt at få en officiel erklæring fra Ferrari, men da de ikke havde godkendt at foretage opskrivning af antal kørte kilomenter, kunne han ikke kfå en sådan erklæring. Ferrarien havde kørt 71 km og ikke 9.458 km, da den kom op for at få lavet 10.000 kilometers eftersyn. Han var bange for, at en kunde ville køre rigtig meget, og at man ville miste garantien på bilen, hvis der ikke blev udført service. Derfor opskrev de antallet af kilometer, bilen havde kørt, og fik udført service. Ferrarien havde kørt 71 km ved levering. Det er denne km-stand, der passer.

Lejligheden i Y2-by blev købt med henblik på udlejning. Han var ved at købe en feriekoloni på Y5-by, men anede en god forretning ved at købe en lejlighed i Y1-land. De havde været meget i Y1-land selv, og de havde deres fire børn med i årene 2007-2010. De kunne alle overnatte hos to vennepar.

Han ville ikke udlevere nøglen til lejligheden til dem, der skulle reparere mangler ved lejligheden. Han rejste derfor derned hver gang for at åbne og lukke samt holde tilsyn. Han var meget dernede. Der var kun en nøgle, og den havde han. Han skiftede låsen ved overtagelsen.

Fra 2008 til 2017 var der store problemer med fugt og svamp. Det var værre i 2009 og 2010 end senere. Der kom en kæmpe regnbyge, som gjorde, at der generelt var vand i alle boliger. Han fik lavet tilstandsrapporten af 21. januar 2008, så de kunne få et overblik over manglerne og få advokaterne i gang. I rapportens billeder på s. 7 kan man se, hvor der konstant stod vand. Det medførte sort svamp nedenunder. Det bredte sig oppefra og ned langs søjlen. Det ville ruste, hvis der kom vand igen. Ude på terrassen var der problemer med rækværk og mursten, der sad løse. De kunne risikere at falde ned fra terrassen, og folk, der gik nedenfor, kunne risikere at få sten i hovedet. De fik lavet rapport nr. to i maj 2010, da der kom meget vand i slutningen af 2009. Der kom ny arkitekt og advokat på sagen, men manglerne blev ikke udbedret. Der blev hele tiden kun foretaget småreparationer, og problemerne blev ikke løst.

Der var stadig svampeangreb i 2010. I stuen og opholdsrum var lofterne og rummene angrebet. Der var også meget fugt i skabene. Den fugt, der var inde i lejligheden, skyldtes en fejl på et tagudhæng. Når hulrummet blev fyldt op med vand, tørrede det aldrig op. Uanset om man var syg eller rask, ville man få problemer. De opsatte en affugter, men det hjalp ikke. Han blev ikke i lejligheden, når han havde lukket håndværkere ind.

Der skete udbedring i 2017. I perioden op til 2017 blev der malet op til 50 gange, men man udbedrede først skaden i 2017. Trægelænderet måtte også laves om. Det var kun skruet ind i mursten, og det kunne ikke holde.

Ejerforeningen fik lavet en rapport om kloakkerne, og den viste, at man havde byttet om på nedløb. Det lugtede derfor op gennem faldstammerne. Man trak faldstammeluft ud gennem airconditioningen og sugede dermed luft ind fra kloakken. Det blev lavet i 2014-15. Rapporten fra 2016 blev lavet, så man kunne gå efter den engelske entreprenør, der var stukket af med pengene.

Membranerne under fliserne var ikke lavet rigtigt, og derfor kom der vand ind i lejligheden. Hældningen var også forket. Han har taget billedet, hvor man kan se, at der ikke var kørt tagpap ud til pudset. Der er også billeder, som viser, at der var opstillet stillads i den periode, hvor man huggede hele facaden ned for at lave membranen rigtigt. Billederne er taget af hans svigersøn, US, der blev en del af familien i 2016.

Han ved ikke, hvorfor hans daværende advokat i stævningen af 19. august 2016 skrev, at familien brugte lejligheden til ferier. Det var ikke meningen, at den skulle bruges privat. Han ved ikke, hvorfor der er tandbørster og toiletartikler ved de to håndvaske på billedet s. 16 i tilstandsrapporten fra 2010. Måske er det blevet stillet frem af flyttemænd, som flyttede alt det, de havde købt i Danmark derned. Eller måske var det opstillet til brug for billeder til markedsføring af lejligheden. Han har ikke sagt, at det måske skyldtes, at en håndværker havde overnattet i lejligheden. Det må byretsdommeren have misforstået, da hans forklaring blev skrevet ned. Han ved ikke, hvad der hænger på en bøjle i et skab på et af billederne i rapporten på s. 9. Det ligner en vest, men han går ikke med vest.

Lejeren, MM overførte 2 gange husleje, men beløbene blev tilbagebetalt kontant. De kunne ikke levere den vare, de havde lovet, da de lejede lejligheden ud.

MM har supplerende forklaret bl.a., at han ville starte bilfirma i Y2-byområdet og derfor bo der et halvt års tid for at undersøge markedet. Han så lejligheden i februar 2009, hvor den var nymalet. Da han var der anden gang i april eller maj måned, var der en mærkelig lugt i lejligheden. Han kunne ikke se, hvor lugten kom fra. Det var en mærkelig muglugt, men han kunne ikke se svamp eller andet. LL ville følge op på det med lugten. Lejligheden var da møbleret og nymalet. LL sagde efterfølgende, at der var behov for en totalrenovering, og at lejligheden var ubeboelig, så det blev ikke til noget med lejemålet. Han havde ikke fået nøglen til lejligheden.

Han betalte maj og juni måneds leje. Han regnede med, at han senere ville blive godskrevet betalingerne. Han har fået pengene tilbage. Han husker ikke hvordan, men formentlig i euro for han betalte i euro.

Det var ham, der udskød indflytningstidspunktet. Han husker ikke, hvorfor han i en mail fra 2019 har skrevet, at han aldrig nåede at leje lejligheden, og at han derfor heller ikke havde betalt leje.

Anbringender

A har anført følgende i sit påstandsdokument og har procederet i overensstemmelse hermed:

"1  RÅDIGHEDSBESKATNING AF FERRARI OG LAMBORGHINI

Det gøres overordnet gældende, at Appellanten ikke havde hverken retlig eller faktisk rådighed over bilerne i hverken 2009 eller 2010, idet Appellanten hverken ejede bilerne eller havde fysisk og faktisk adgang til dem.

1.1        INGEN RETLIG RÅDEN

1.1.1       Ingen tinglyst adkomstret

Det gøres gældende, at hverken Appellanten eller dennes selskab G1 A/S havde nogen tinglyst adkomstret til Ferrarien og Lamborghinien.

Den 15. marts 2007 erhvervede det Y4-landske selskab G2 GmbH, der sammen med G3 GmbH er en del G4, Ferrarien for EURO 175.495, jf. bilag 4. Samme dag anmodede G2 GmbH G1 A/S om overførsel af EURO 210.505,5, jf. bilag 5, jf. bilag 6. Den 16. marts 2007 overførte G1 A/S DKK 1.570.451,88, …

Umiddelbart herefter, den 20. marts 2007 indregistrerede G3 GmbH Ferrarien i sit navn, …

Der blev oprindeligt bestilt to Ferrarier til successiv levering i 2007 og 2008, … Som følge af finanskrisen blev købet af den anden af bilerne annulleret,..

Tilsvarende blev Lamborghinien købt af G2 GmbH den 11. marts 2008 for DKK 2.100.736, … Samme dag anmodede G2 GmbH G1 A/S om overførsel af DKK 2.283.800 svarende til G2 GmbHs købspris med tillæg af 19 % Y4-landsk moms med fradrag af erlagt depositum på DKK 225.000, … Den 16. marts 2007 overførte G1 A/S beløbet, …

Lamborghinien var tiltænkt udlejet via G5, … men blev ikke desto mindre indregistreret til G3 GmbHs i Y4-land den 14. marts 2008,…

Begge biler blev leveret til direkte til G2 GmbHs og G3 GmbHs adresse i Y4-land, og har ubestridt aldrig befundet sig i Danmark, jf. Landsskatterettens kendelse (2007/2008) …

Det er således helt uomtvisteligt, at hverken Appellanten eller Appellantens selskab G1 A/S på noget tidspunkt haft nogen lovformelig råderet over bilerne.

1.1.2 Kommissionsaftalerne udgjorde effektiv rådighedsberøvelse

Foruden det ovenstående, gøres det gældende, at selv hvis Appellanten havde haft nogen adkomstret til bilerne, hvad hun ikke havde, var der indgået kommissionsaftaler mellem G3 og G1 A/S, der effektivt afskar enhver retlig råderet for Appellanten over bilerne,…

Det fremgår således udtrykkeligt af kommissionsaftalerne, hvis vilkår er enslydende, at:

"CL eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet. Hvis og såfremt køretøjet benyttes eller fremvises uden G3’s forhåndsgodkendelse, kan G3 uden videre skriftligt ophæve nærværende aftale og kræve et evt. bevisligt tab gældende mod CL".

Det skal således lægges til grund, at kommissionsaftalernes indgåelse konstituerer, hvad der må anses for effektiv rådighedsberøvelse. Det følger i hvert fald af Appelindstævntes afgørelse …, at: 

"…, at hovedaktionæren til hver en tid kan vælge at benytte bilerne privat kørsel ved at opsige kommissionsaftalerne". 

Den af undertegnede understregede og fremhævede passus i Appelindstævntes afgørelse kan ikke føre til anden konklusion end, at Appelindstævnte hermed udtrykker enighed med Appellanten om, at Appellanten, i den periode hvori kommissionsaftalerne bestod, effektivt var blevet berøvet denne.

Ellers ville det i al fald savne mening for Appelindstævnte at forudsætte, at retablering af den retlige råden var betinget af opsigelse af aftalen

Endelig gøres det gældende, at såfremt nummerpladerne var aftaget og indleveret til Skattestyrelsen, ville Appelindstævnte efter egen praksis fra tiden før SKM2019.337.BR, som er strengere end den nugældende praksis, blive anset for effektiv rådighedsberøvelse. Men standpunktet savner mening, idet enhver blot ved henvendelse til Skattestyrelsen kan få udleveret de deponerede nummerplader - og det endda væsentlig lettere end at bryde eller ophæve en kommissionsaftale. Se til yderligere støtte for dette omtalen af straks nedenfor af afgørelserne SKM2013.5.BR, SKM2014.182.ØLR, TfS2010.423.BR samt SKM2019.337.BR.

Appelindstævntes standpunkt om, at der ved kommissionsaftalerne ikke er stiftet effektiv rådighedsberøvelse kan derfor ikke lægges til grund for afgørelsen.

Det gøres således gældende, at parterne er enige om, at kommissionsaftalerne i sig selv og på objektivt grundlag konstituerer retlig rådighedsberøvelse.

1.1.3        Kommissionsaftalerne var ikke selvbåndlæggelse

Der er heller intet til støtte for at lægge til grund, at kommissionsaftalerne er selvbåndlæggelse.

I forbindelse hermed bemærkes, at det af præmisserne til SKM2013.5.BR fremgår, at  

"For at undgå beskatning skal sagsøger effektivt have været afskåret fra at benytte bilen eller råde over den. Det er uden betydning, hvordan det sikres". 

I SKM2014.182.ØLR hvor nummerpladerne hverken var afmonteret eller indleveret til SKAT valgte retten at foretage en konkret vurdering af rådigheden. Såfremt indlevering af nummerplader til Skattestyrelsen var den eneste mulighed for effektiv retlig rådighedsberøvelse, ville Landsretten næppe have fundet anledning til at foretage en konkret vurdering heraf.

Også i TfS2010.423.BR… var der sket effektiv rådighedsberøvelse, uanset at bilen hverken var afmeldt eller nummerpladerne afleveret til Skattestyrelsen.

Derudover bemærkes, at et sådant synspunkt i øvrigt er udtryk for praksis for tiden før SKM2019.337.BR…, som førte til en praksisændring, for så vidt angår rådighedsvurderingen. Det er således godtgjort, at kommissionsaftalerne ikke var udtryk for selvbåndlæggelse men effektiv rådighedsberøvelse.

Endelig gøres det gældende, at selv hvis nummerpladerne var afleveret hos Skattestyrelsen, kunne man jo lige så vel bare hente pladerne igen når som helst.

Således må det som følge af det ovenstående lægges til grund, at:

A) parterne er enige om, at Appellanten ikke havde retlig rådighed over bilerne, mens aftalen bestod,

B) uanset om parterne i nærværende sag er enige eller ej, om hvorvidt kommissionsaftalerne efter deres indhold i sig selv er udtryk for effektiv retlig rådighedsberøvelse, mens de består, så ville hverken aftale eller aftagning og indlevering af nummerplade til Skattestyrelsen være en betingelse for rådighedsberøvelsen, jf. de allerede nævnte afgørelser SKM2013.5.BR…, SKM2014.182.ØLR… og SKM2019.337.BR… samt præmisserne i SKM2013.676.BR…, som er stadfæstet i SKM2014.520.BR…, hvoraf det fremgår, at manglende skriftlig aftale om råderetten over bilen blot er ét blandt en flerhed af momenter til brug for rådighedsvurderingen, og

C) aftaler om rådighedsberøvelse ikke kan anses som selvbåndlæggelse alene, fordi de kan ophæves.  

Det gøres derfor gældende, at Appellanten i 2009 og 2010 hverken havde formel eller materiel retlig rådighed over bilerne.

1.2 INGEN FAKTISK RÅDEN

Det gøres overordnet gældende, at Appellanten ikke havde faktisk rådighed over bilerne.

Indledningsvis bemærkes det, at der er enighed mellem parterne om, at bilerne aldrig har været i Danmark, at Appellanten er bosiddende i Danmark, at bilerne altid har været opbevaret i aflåst garage, at nøglerne til både garage og biler til enhver tid har været i kommissionærens besiddelse og, at det af kommissionsaftalerne udtrykkeligt fremgår, at sågar fremvisning af bilerne, endsige brug af dem, aftalemæssigt var såvel hævebegrundende samt ansvarspådragne for Appellantenten.

1.2.1               Modstridende interesser

Oven for under pkt. 1.1. er der redegjort for, at Appellanten ikke havde retlig råden over bilerne. For at kunne lægge til grund, at Appellanten derimod de facto havde råderet over bilerne er således betinget af, at Appellanten er blevet indrømmet ret hertil.

Det bør lægges til grund, at der mellem Appellantens selskab G1 A/S og G3 GmbH var indgået kommissionsaftaler, der udtrykkeligt forbød G1 A/S eller enhver part forbundet dermed enhver anvendelse og sågar fremvisning af bilerne.

Hertil kommer, at kommissionærens indtjeningsmuligheder var 10 % af nettoavancen uden moms hidrørende fra udlejning og salg af bilerne. Således havde kommissionæren en direkte interesse i, at bilerne anvendtes mindst muligt forud for evt. udlejning og salg, idet udlejnings og salgsværdien falder proportionelt med km-standen på bilerne, hvilket ville have en afsmittende effekt på kommissionærens indtjeningsmuligheder. 

Når der i øvrigt henses til den forventede indtjening på udlejning og salg af bilerne, jf. forretningsmodellen… sammenholdt med G6s udlejningspriser,… kan det konstateres, at Appellantens private brug af bilerne i sig selv ville udgøre et større økonomisk tab for Appellanten end skatteværdien heraf. 

Der er således redegjort for, at såvel Appellantens egne som kommissionærens økonomiske interesser ville være i strid med de eventuelle private interesser, man kunne forestille sig, investor kunne have i kørsel af bilerne.

Henset til at bilerne fysisk befandt sig i aflåst garage i Y4-land, at Appellanten ikke havde nøgler til hverken garagen eller bilerne, at bilernes fysisk placering var beliggende i udlandet, at privat kørsel i bilerne både ville være i strid med og ansvarspådragende i henhold til kommissionsaftalerne og endelig, at privat kørsel ville være i strid med Appellantens egne økonomiske interesser, gøres det gældende, at Appellanten hverken havde faktisk rådighed over eller økonomisk interesse i at råde over bilerne privat.

1.2.2        Ikke formodning for privat kørsel

Det gøres gældende, at der ikke er krav om fremlæggelse af kørebøger for at undgå beskatning.

I nærværende sag savner et sådant krav i sagens natur mening, idet der er tale om to biler, der er indregistreret af Y4-landsk ejer, i Y4-land og som sådan er undergivet Y4-landsk ret. Det er ubestridt, at kørebøgerne opfylder kravene hertil efter Y4-landsk ret, og der kan ikke være noget krav om, at Y4-landske retssubjekter opfylder danske krav til kørebøger.

Det gøres endvidere gældende, at heller ikke såfremt dansk ret lagdes til grund, ville fremlæggelse af kørebøger være en betingelse for at afkræfte formodningen for råderet.

I TfS2010.423.BR… skete der således ikke beskatning, selv om der ikke var ført kørebog, hvilket er i overensstemmelse med TfS1998.326…, hvor det af præmisserne fremgår, at løft af bevisbyrden ikke er betinget af fremlæggelse af kørebog.

Appelindstævntes synspunkt om, at den eneste måde at afkræfte formodningen for privat benyttelse i realiteten er ved fremlæggelse af kørebøger, jf. byrettens dom p. 74…, kan derfor ikke lægges til grund for vurderingen.

I nærværende sag har Appellanten uanset, at dette var unødvendigt, rent faktisk fremlagt kørebøger, der er udarbejdet af bilernes Y4-landske ejer og efter gældende Y4-landsk ret… Bilens Y4-landske ejer har endda aflagt skriftlig vidneforklaring, jf. retsplejeloven § 297,… hvoraf det bekræftes, at kørsel i bilerne alene er foretaget af G3 GmbH og ikke Appellanten.

Således bør det stå klart, at der ikke er krav om udførlig kørebog for at afkræfte formodningen for privat kørsel.

I SKM2001.418.VLRblev hovedaktionær ikke beskattet af værdien af fri bil. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at bilen hovedsageligt blev brugt af hovedaktionærens ægtefælle, at hovedaktionæren kun benyttede bilen til begrænsede arbejdsopgaver, at hovedaktionæren havde egen bil, og at hovedaktionærens stilling i selskabet var underordnet.

I nærværende sag er Appellanten vel hovedaktionær i selskabet. Men det er dog ubestridt, at Appellanten aldrig har haft noget med selskabets drift at gøre. Ligeledes har hun flere andre biler til rådighed, der kan opfylde hendes kørselsbehov,…som er Appellantens R75.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er krav om fremlæggelse af kørebøger for at undgå beskatning og, at Appellanten, uanset om man konkret måtte nå frem til et andet resultat, ved fremlæggelse af kørebøgerne … ligeledes har opfyldt dette.

 1.3             BILER SOM INVESTERINGSOBJEKTER

Det gøres videre gældende, at G1 A/S’s betaling for bilerne blev foretaget i forbindelse med et investeringsprojekt, hvori bilerne indgik som investeringsobjekter, og hvor der forventedes en forrentning af investeringen dels via udlejning og ultimativt ved salg af bilerne, jf. forretningsplanen… samt Landsskatterettens kendelse (2007/2008)…

Hertil kommer, at G1 A/S’s forretningsmodel svarer helt til G6s forretningsmodel samt udlejningspriser,…hvorved G6s udlejningspriser reflekteres.

Desuden skal det bemærkes, at G4 som G2 GmbH og G3 GmbH er en del af, i forvejen driver virksomhed med udlejning af eksklusive biler,… hvilket understøtter de i forretningsmodellen tiltænkte formål, nemlig udlejning og salg af biler.

At bilerne var investeringsobjekter for G1 A/S underbygges endvidere af selskabets revisors brev til SKAT dateret den 4. november 2010,… hvoraf det fremgår, at revisor havde en anden kunde, som tilsvarende drev virksomhed med investering og udlejning af dyre biler. Det var på baggrund af disse oplysninger, at Appellantens selskab G1 A/S besluttede at investere i bilerne.

Det er således også helt korrekt, at bilerne skulle medtages i selskabets årsrapport som anlægsaktiver.

Appelindstævntes standpunkt om, at det er almenkendt, at biler ud fra en økonomisk betragtning udgør et ringe investeringsobjekt, kan ikke lægges til grund. Ligesom det er ubestridt, at almindelige hverdagsbiler udgør ringe investeringsobjekter, må det henstå ubestridt, at det tilsvarende ikke finder anvendelse for biler af en vis art. Dette er dokumenteret ved artikel af 22. januar 2013 i Avis-1…samt udtræk fra HAGI-indekserne som udtrykkeligt nævner især Ferrari som værende iblandt de biler, som stiger allermest i værdi… Standpunktet understøttes endvidere af prisniveauet for eksklusive biler i 2017…

Det gøres således gældende, at bilerne var investeringsobjekter, som blev erhvervet med udlejning og salg for øje.

1.4         SALGS -OG UDLEJNINGSFORSØG

Det gøres gældende, at Appellanten i modsætning til det af Appelindstævnte hævdede har gjort endog et ihærdigt forsøg på at udleje og sælge bilerne.

Appellanten indgik til opfyldelse af forretningsmodellen kommissionsaftale med G2 GmbH og G3 GmbH, som er professionelle udlejnings -og salgsvirksomheder på området for handel med biler.

Kommissionsaftalerne i nærværende sag indebærer, som kommissionsaftaler sædvanligvis gør, at investor overlader det til kommissionæren qua sin ekspertise og erfaring at forestå det praktiske arbejde med udlejning og salg af investeringsobjektet, som i nærværende tilfælde er eksklusive biler, medens investor (medens udlejningsog salgsbestræbelserne pågår) er ansvarlig for omkostningsdækning i forbindelse hermed. Som illustration på dette er…fakturaer fra G3 GmbH til G1 A/S for vedligeholdelseskørsel med bilerne.

Kommissionsaftaler anerkendes sædvanligvis som tilstrækkelige salgs og udlejningsbestræbelser fra investors side, og der er ikke fremlagt noget i sagen til støtte for en fravigelse heraf. Det forhold at kommissionæren ikke har haft held med eller ikke har formået at gøre en tilstrækkelig god indsats til at udleje eller sælge bilerne, kan næppe bebrejdes Appellanten, som hverken var ansvarlig for arbejdet hermed eller har forstand på biler eller udlejningsog salgsmarkedet for dem.

Endelig bemærkes, at Appellantens tidligere ægtefælle, LL, rent faktisk påtog sig at assistere kommissionæren med salget af bilerne,… Således blev bilerne solgt pr. 1. januar 2011,…

Appellanten har således opfyldt samtlige sine forpligtelser som investor, ligesom Appellanten tilmed har hjulpet til med opfyldelse af kommissionærens aftaleretlige forpligtelser under kommissionsaftalerne i forbindelse med udlejningsog salgsbestræbelser.

1.5                         INGEN PRIVAT KØRSEL

Det gøres gældende, at der ikke har været kørt privat i bilerne.

Indledningsvis henvises der til, at Appellantens R75,… Det fremgår heraf, at Appellanten har indtil flere andre biler, der kan opfylde hendes transportmæssige behov.

Dernæst henvises bl.a. til kommissionsaftalerne,…der pålægger G3 GmbH at køre vedligeholdelseskørsel i bilerne for at forebygge stilstandsskader bilernes dæk, kuglelejer, m.v. Dette er dokumenterbart blevet gjort, jf… fakturaer for bl.a. tankning og vedligeholdelseskørsel.

WJ fra G3 GmbH har i medfør af retsplejeloven § 297 afgivet skriftlig vidneforklaring,… hvorved det er bekræftet, at han har udarbejdet kørebøger for bilerne for 2009 og 2010…

I mangel af holdepunkter for andet gøres det gældende, at tredjemands vidneforklaring samt de fremlagte kørselsrapporter skal lægges til grund for afgørelsen.

Sagsøger har fremført, at km-standen som udtrykt i (værkstedsregning af 26. juni 2007) …skal anses som bevis for, at Appellanten har brugt den privat.

Heroverfor står følgende:

1) Uanset hvad km-standen står på et givent tidspunkt, er det ikke noget bevis for, at det er Appellanten, der har kørt de registrerede km, idet der rent faktisk er indgået en aftale med tredjemand om, at tredjemand har pligt til at køre vedligeholdelseskørsel i bilerne, jf. kommissionsaftalerne…

2) Der er aflagt skriftlig vidneforklaring,…, der bekræfter, at de i kørebøgerne angivne kørsler er korrekte og, at det er tredjemand (WJ fra G3 GmbH.

I mangel af holdepunkter for andet skal vidneforklaringen lægges til grund for sagens afgørelse.

Til yderligere støtte for en sådan vurdering gøres det gældende, at Appellantens tidligere ægtefælle LL under byretssagen forklarede, at km-standen af værkstedet på et tidspunkt blev opskrevet således, at bilerne kunne få deres 10 km service check.

Forklaringens rigtighed kan valideres ved sammenholdelse af bilagene 97 og A.

Det fremgår således af bilag 97 med ordredato den 2. marts 2007, at den pågældende bil har kørt 71 km., medens km-standen ifølge bilag A er på 9.458 km.

Ordredatoen på bilag A er 25. april 2007, hvilket altså vil sige, at hvis man skulle tage Appelindstævntes synspunkt til følge, ville dette føre til, at Appellanten på lidt over 1 måned var taget fra Danmark til Y4-land og kørt, hvad der ifølge et opslag på G7 svarer til ca., hvad en gennemsnitlig dansk familie kører på et halvt år.

Det gøres derfor gældende, at der er overensstemmelse mellem det af LL forklarede og sagens fakta.

Det gøres endvidere gældende, at værkstedsregistreringen af km-standen generelt ikke kan tages til indtægt ved vurderingen, idet registreringerne generelt er forkerte.

Således fremgår det bl.a. af …, som er dateret den 1. juli 2011, at bilen har kørt 4.961 km., altså ca. 5.000 km. mindre end, hvad den ifølge værkstedsregningen fra to år tidligere (bilag A) havde kørt.

Det er således godtgjort, at værkstedsregningen ikke er udtryk for privat kørsel, men en teknisk opskrivning af km-standen med henblik på at kunne gennemføre 10.000 km. check på bilen.

Det skal på det grundlag gøres gældende, at der ikke er blevet kørt privat i bilen, og at de værkstedsregistrerede km-stande, som Appelindstævnte har lagt til grund for sit standpunkt, er misvisende og dermed ikke kan bruges til at træffe nogen afgørelse på grundlag af.

Det anses således for godtgjort, at Appellanten ikke har kørt privat i bilerne.

1.6         BEVISBYRDEN PÅHVILER SKATTESTYRELSEN

Appelindstævnte har gjort gældende, at Appellanten bærer bevisbyrden. Det gøres herved gældende, at bevisbyrden påhviler Skattestyrelsen, og at Skattestyrelsen ikke har formået at løfte denne.

I SKM2001.304.LSR påhvilede bevisbyrden skattemyndighederne, idet selskabet ikke havde adresse på hovedanpartshaverens bopæl, og hvor det måtte lægges til grund, at bilen ikke havde stået på hovedanpartshaverens adresse.

I SKM2018.451.LSR påhvilede bevisbyrden ligeledes SKAT, idet bilen ikke havde været parkeret på medarbejderens adresse, jf. sagens resumé, p. 1.

I nærværende sag bor Appellanten i Y6-by i Y7-kommune, medens bilerne var i Y4-land og aldrig passerede den dansk-Y4-landske grænse. Allerede af denne grund påhviler bevisbyrden Appelindstævnte.

Endvidere skal det lægges til grund, at formålet med købet af bilerne var udlejning og salg. Bilerne opfyldte således også G1’s erhvervsmæssige formål.

Derudover er der redegjort for, at Appellanten hverken havde retlig eller faktisk rådighed over bilerne.

Det gøres videre gældende, at det med denne redegørelse er dokumenteret, at aftagning og overgivelse af nummerplader til Skattestyrelsen eller forsikringsagent ikke er en betingelse for effektiv rådighedsbegrænsning.

Endelig gøres det gældende, at Appellanten ifølge dennes R75,… havde endog flere køretøjer til rådighed for privatkørsel.

I hvert fald under disse omstændigheder påhviler bevisbyrden Appelindstævnte, hvilket Appelindstævnte ikke har løftet.

1.6         SAMENFATTENDE

Det gøres gældende, at bevisbyrden i nærværende spørgsmål påhviler Appelindstævnte.  

Selv hvis den påhvilede Appellanten, gøres det hermed gældende, at Appellanten har løftet bevisbyrden for, at bilerne alene blev erhvervet til opfyldelse af Appellantens selskab G1 A/S’s erhvervsmæssige formål, at Appellanten ikke havde nogen privat interesse i bilerne og, at Appellanten hverken havde retlig eller faktisk råderet over bilerne i 2009 og 2010.

Sammenfattende gøres det således gældende, at Appellanten ikke skal beskattes af fri bil af Ferrarien og Lamborghinien i 2009 og 2010

2.          LEJLIGHEDEN I Y1-LAND

Det gøres overordnet gældende, at Appellanten ikke skal beskattes af fri bolig, idet lejligheden var ubeboelig og idet Appellanten således de facto ikke havde rådighed over den.

2.1    LEJLIGHEDEN VAR UBEBOELIG I 2009 OG 2010

Appellanten har uomtvisteligt løftet bevisbyrden for, at lejligheden i Y1-land ikke stod til Appellantens rådighed i indkomstårene 2009 og 2010, idet den var ubeboelig.

Det er ved …dokumenteret, at lejligheden i 2009 og 2010 var genstand for omfattende fugt -og svampeangreb, ligesom der var en umiddelbare fare for bl.a. nedfald af tagsten samt kollaps af bygningskonstruktionen.

Allerede som følge af disse omstændigheder var lejligheden i på objektivt grundlag ubeboelige i 2009 og 2010.

Til støtte for dette bemærkes det bl.a., at Landsskatteretten i en fuldstændig identisk sag om den samme lejlighed i det forudgående år gav Appellanten fuldt medhold i, at ejendommen grundet de omfattende mangler var ubeboelig, og at det daværende SKAT var enig i afgørelsens rigtighed.

Ved den … fremlagte syns -og skønsmandsrapport har G8sanalyse på baggrund af …fremlagte tilstandsrapporter fra 2008 og 2010 vurderet, om lejligheden objektivt set var at anse som beboelig i 2009 og 2010. Således konkluderer skønsmandsrapporten p. 4, at

"Med baggrund i ovennævnte - bilag 41 og 42 - betragtes lejligheden som værende af sundhedsmæssig risici at benytte".

På p. 5 fremgår det af besvarelsen af spørgsmål 5 skønsmandsrapporten, at

"Ja - forudsat at vurderingen af billedmaterialet er korrekt vurderes det, at der er en sundhedsmæssig risici ved beboelse af lejligheden".

Endelig følger det af skønsmandsrapportens besvarelse af spørgsmål 3, at

"Ja - skønsmanden vurderer, at det kan have været sundhedsskadeligt at bebo lejligheden, og opfatter derfor lejligheden som værende ubeboelig i perioden 2009 og 2010".

Hertil kommer, at der er afgivet skriftlig vidneerklæring fra MM,… hvoraf fremgår, at lejligheden også efter mulig lejers opfattelse var ubeboelig således, at lejer fik sin lejebetaling refunderet.

Den… fremlagte "Orientering fra Sundhedsstyrelsen: Embedslægernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvamp" definerer på p. 3 sager af bagatelagtig karakter som

• Mindre områder med fugt/skimmelsvampevækst i våde rum som f.eks. badeværelser, hvor årsagen ikke skyldes bygningsmæssige mangler men rummets brug og manglende udluftning/vedligeholdelse.

• Mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med fugt/skimmelsvampevækst i rum, som ikke anvendes til ophold, f.eks. et bryggers, og hvor årsagen er f.eks. kuldebroer på grund af manglende isolering.

• Mindre områder med fugt/skimmelsvampevækst langs vindueskarme og vinduer som skyldes kuldebroer og hvor der samlet set ikke er grundlag for at skride ind over for bygningens vedligeholdelsesstandard.

Definitionen af "Ikke-bagatelagtige sager" skal således sluttes negativt herfra således, at mindre områder, der skyldes bygningsmæssige mangler, områder der er større end et par håndflader, eller som rækker ud over området langs vindueskarme og vinduer eller ikke skyldes kuldebroer eller, hvor der er grundlag for at skride ind over for bygningens vedligeholdelsesstandard, skal anses for sager af ikke-bagatelagtig karakter.

I skønsmandsrapporten, jf. bilag 53, p. 4 fremgår på grundlag af henvisning til "Sundhedsstyrelsen, Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp - anbefaling for sundhedsfaglige rådgivning" en definitorisk detaljering af graden af skimmelsvampevækst. Det fremgår således af skønsmandsrapporten, at

Omfattende fugt og skimmelsvampevækst defineres som

"Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredspåvirkning - arealer med/i umiddelbar nærhed af "omfattende skimmelsvampevækst på mange/store flader i størrelsesordenen m2 eller i ventilationskanaler".

I relation hertil fastslår skønsmandsrapporten i en tabel på p. 4, at de sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er sammenfattet således, at lægediagnosticeret allergisk alveolitis eller sværere astma relateret til fugt/skimmelsvamp skal ophøre brug af boligen. I nærværende sag er det fastslået, at samtlige områder med fugt i hele lejligheden skyldes bygningsmæssige mangler. Sagkyndigvurderingen fastslår på p. 5, at fugt -og svampepletterne udgør arealer i m2-størrelsen, hvilket ifølge sagkyndigrapportens p. 4 anses som omfattende skimmelsvampevækst.

Under disse omstændigheder gøres det gældende, at lejligheden også i 2009 og 2010 var ubeboelig,.

2.2     MANGLERNE VAR IKKE AFHJULPET I 2009 OG 2010

Landsskatteretten fandt i en fuldstændig identisk sag om den samme lejlighed i 2008, at lejligheden grundet de omfattende mangler, herunder som følge af svampe -og vandskader, var ubeboelig, hvilket det daværende SKAT var enig i.

Det gøres herved gældende, at manglerne ved lejligheden ikke var blevet udbedret i 2009 eller 2010. Således gøres det gældende, at der ikke er noget til støtte for at rekvalificere lejligheden som beboelig i 2009 og 2010.

Således dokumenterer… med al tydelighed, at udbedringsarbejdet end ikke var påbegyndt i 2009 og 2010. Appelindstævnes synspunkt om, at lejligheden kunne rekvalificeres som beboelig i 2009 og 2010 kan derfor ikke lægges til grund.

Til støtte for dette henvises bl.a. til billedet i …, som illustrerer, at der er tale om forkert isætning af en membran, hvilket medfører fortsatte vandskader inde i selve lejligheden, jf. bilag 129.

I … bekræfter arkitekten ved sin besvarelse af spørgsmålene, at udbedringerne i 2017 og frem er hidrørende fra det oprindelige byggeri og, at de defekte membraner på terrassen har været årsag til fugtskader og skimmelsvamp inde i lejlighedens lofter og vægge. Appelindstævntes bagatellisering af de defekte membraner på terrassen er dermed ganske misforstået, og dennes bemærkninger… skal derfor ikke tillægges nogen betydning for vurderingen af, om lejligheden var ubeboelig eller ej.

Dermed dokumenterer billedet i …, at byggeriet selv i 2017 fortsat er ramt af alvorlige byggefejl, der fortsat forårsager fugt -og svampeangreb.

At udbedringsarbejdet med manglerne end ikke var påbegyndt i 2009 eller 2010 fremgår bl.a. af en sammenholdelse af besvarelser af spørgsmålene i …(spørgsmål fra LL til advokat LC).

Af besvarelsens til spørgsmål 4 … fremgår således, at

"All the damages that were not repaired by the developer and the Community in the years 2008, 2009, and 2010 that directly affected the homes, were repaired in the works carried ou in the years 2,017, 2,018 and 2,019".

Besvarelsen til spørgsmål 1 … er sålydende:  

"At the beginning of the delivery of the promotion, some houses entered water due to defects in the waterproof-ing. These defects were solved by the developer in 2008 and 2009". 

Som det fremgår, vedrører reparationerne omtalt under svaret til spørgsmål 1 alene de ejendomme, som allerede i "the beginning of the promotion" oplevede problemer med waterproofing. Der er således alene tale om reparation af de ejendomme, som allerede i begyndelsen af selve markedsføringsfasen af projektejendommene udviste problemer med waterproofing, der blev repareret. Besvarelsen indeholder derimod intet, der kan begrunde en sådan indfortolkning, som Appelindstævnte giver udtryk for vedrørende den i nærværende sag revolverende lejligheden.

Appelindstævntes bemærkninger herom kan derfor ikke lægges til grund.

Tilsvarende lyder svaret til spørgsmål 3 …, at

"The developer company has already partially repaired the construction defects that affected the houses when the humidity problems began in 2008 and 2009".

At reparationerne udført i 2008 og 2009 var partielle og i øvrigt lejligheden i nærværende sag uvedkommende, skal ses i lyset af bl.a. bilag 63 sammenholdt med eksempelvis bilag 106.

I bilag 63 anfører således uafhængig tredjemand, at

"It is also disturbing to me that some Committee mem-bers have had their water damages repaired while others are sitting in their apartments with buckets and towels. I do no hope any parties are scratching each others backs".

Af bilag 106 som er en e-mail dateret den 19. maj 2010, fremgår, at  

"Dear LL I have been informed that G9 have now com-menced work at Y8-by to make repairs to the terraces and the water damage to the apartments. Are you aware of this and if so have they started work on your apartment?".  

Hertil kommer, at det af besvarelsen af spørgsmål 3 … fremgår, at 

"they did not repair the origin of the problem, and some of those carried out in the houses also failed to solve the problem of humidity in the houses".  

Endelig fremgår det helt udtrykkeligt af besvarelsen af spørgsmål 4 …, at

"All the damages that were not repaired by the developer and the Community in the years 2008, 2009, and 2010 that directly affected the homes, were repaired in the works carried ou in the years 2,017, 2,018 and 2,019". 

Det er således dokumenteret, at udbedring af manglerne på lejligheden i nærværende sag i modsætning til det Appelindstævnte hævdede end ikke var påbegyndt i hverken 2008 eller 2009, og de partielle reparationer der i øvrigt var foretaget andetsteds end den for nærværende sag relevante lejlighed ikke afhjalp problemet dér heller.

For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 2, må det konstateres, at Appelindstævntes fejlagtige gengivelse af besvarelsen i Processkrift B er af væsentlig mere alvorlig karakter.  

Det er således ikke korrekt, når Appelindstævnte anfører, at besvarelsen af spørgsmål 2 end ikke indikerer, at lejligheden skulle være ubeboelig. Ad pkt. 3 under besvarelsen af spørgsmål 2 fremgår det derimod, at

"The arches in the common areas had not been properly waterproofed and this caused the oxidation of the arch support material and its possible collapse".

Forholdet uddybes nærmere under pkt. 3 til besvarelsen af spørgsmål 3. Det fremgår heraf, at  

"The arches are located both in the corridors of the build-ings and on the terraces of the houses". 

Når der i øvrigt henses til, at det af bilag F-a (oversættelsen af bilag F), p. 16 fremgår, at

"Fra begge sider af terrasser ses et stort antal løse tegl, hvilket udgør en fare",

må det definitivt slås fast, at lejligheden ikke alene var ubeboelig grundet fugt -og svampeangreb, men det altså også udgjorde en umiddelbar fare at opholde sig omkring bygningen, gå ind i bygningen eller opholde sig i ejendommen, idet der i samtlige områder, hver for sig var fare for nedstyrtning af konstruktionen.

Mens Appelindstævntes bemærkninger om bilagene 119 - 124 dermed ikke har relevans for sagens afgørelse, kan det af disse bilag udledes, at lejligheden lider af eklatante mangler, hvilket er særdeles væsentlige for, om lejligheden er i en sådan forfatning, at den de facto er ubeboelig, hvad den er.

Det gøres derfor gældende, at manglerne ved lejligheden ikke var udbedret i 2009 og 2010, hvorfor Landsskatterettens vurdering af lejligheden som værende ubeboelig i 2008 ikke havde ændret sig i hverken 2009 eller 2010.

2.3                 APPELLANTENS KUNNE DE FACTO IKKE RÅDE OVER LEJLIGHEDEN

Det gøres gældende, at selv hvis lejligheden objektivt set måtte have været beboelig, stod den de facto ikke til Appellantens rådighed.

Til støtte for dette gøres det gældende, at sagens konkrete omstændigheder indebærer, at lejligheden ikke har stået til familiens rådighed. Det følger således af Speciallægeerklæring fra Y9-by Hospital underskrevet af overlæge, dr. Med. SU …, at

"På given foranledning kan det oplyses, at ovennævnte patient har været kendt i Lungemedicinsk ambulatorium, Y9-by Hospital, siden 04.10.06. … … Samlet konklusion Patienten har formentlig en form for, ikke allergisk asthma bronchiale, der fremprovokeres i de kolde måneder, fugtige støvede omgivelser og ved virusinfektioner".

…dokumenterer således, at Appellantens daværende ægtefælle, LL, på lægefagligt grundlag slet ikke kan bo i fugtige støvede boliger.

Det gøres derfor gældende, at lejligheden umuligt kunne have været beboet af Appellanten og sin ægtefælle i 2009 og 2010.

Det kan derfor ikke tillægges nogen betydning, når Appelindstævnte under henvisning til ankeduplikken p. 2, afsnit 1 - 3 med yderligere henvisninger til bilag J og F samt til byrettens dom pp. 79 84 hævder, at Appellanten faktisk har boet i lejligheden sammen med sin daværende ægtefælle.

Over for Appelindstævntes henvisning til ankeduplikken p. 2, afsnit 1 - 3 med yderligere henvisninger til bilag J og F samt til byrettens dom pp. 79 84 gøres det videre gældende, at der med disse henvisninger end ikke er sandsynliggjort af, at Appellanten har beboet lejligheden, idet:  

I. Det helt objektivt set er ganske normalt, at ferieudlejningsejendomme udlejes møbleret således, at møblering af lejligheden ikke kan tillægges nogen betydning for afgørelsen. Bilag J og K kan derfor ikke lægges til grund.

II.  De dertil henviste fotografier i ankeduplikken henstår endog særdeles utydelige. Det er umuligt på det foreliggende grundlag at fastslå, hvem den affotograferede tandbørste tilhører, ligesom det er umuligt at fastslå, om det affotograferede overhovedet indeholder en parfume, og om det i så fald er en herre -eller en dameparfume. Det må endvidere lægges til grund, at dersom Appellanten boede i lejligheden, ville der hænge mere end én beklædningsgenstand og, at dette i så fald - Appellantens køn taget i betragtning - ville have været dametøj fremfor én vest af nærmere ubestemt art, og hvad der synes at være i en temmelig stor størrelse. På baggrund heraf skal det i overensstemmelse med det af LL tidligere forklarede fastholdes, at der formentlig er tale om genstande tilhørende de håndværkere, som oprindeligt arbejdede med byggeriet af lejligheden. Billedmaterialet i bilag G kan derfor ikke lægges til grund for anerkendelse af Appelindstævntes synspunkt.

III. Det er helt normalt, at der for ejendomme under renovering forbruges såvel vand, varme som el i større mængder, særligt når der henses til, at lejligheden i den konkrete sag skulle undergå omfattende renovering samt konstant affugtes ved brug af aircondition i forbindelse med bestræbelser på begrænsning af fugt -og svampeskaderne.  

Appelindstævntes anbringender vedrørende forbrug, …kan derfor heller ikke lægges til grund for afgørelsen.

IV. For det første skal det bemærkes, at al fotografering af lejligheden er foretaget med LLs tilstedeværelse. Det vil derfor være naturligt, at hans bil er parkeret i området uden, at dette indebærer, at Appellanten har boet i lejligheden. Hertil kommer, at de billeder Appelindstævnte henviser til, hvori det hævdes, at Appellantens bil er affotograferet end ikke afbilder nogen biler. Desuden er billederne taget fra uden for lejlighedskomplekset, og der er således ingen sikkerhed for, hvem der ejer eventuelle køretøjer, der måtte fremgå af nogen billeder i sagen.

Det gøres derfor gældende, at Appellanten på intet tidspunkt har taget ophold, endsige boet i lejligheden. 

2.4                 RÅDIGHEDSVURDERING SKAL SKE UD FRA ET SAMLET SKØN AF ALLE SAGENS FAKTA 

Som selvstændigt anbringende gøres det endvidere gældende, at vurderingen af om, hvorvidt lejligheden var ubeboelig i den omhandlende periode, skal foretages på grundlag af et samlet skøn af alle sagens faktiske omstændigheder, jf. Landsskatterettens præmisser i SKM2009.459.LSR

Ved "Speciallægeerklæring fra Y9-by Hospital underskrevet af overlæge, dr. Med. SU",… sammenholdes med de sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen som gengivet i skønsmandsrapportens tabel på p. 4 kan det udledes, at ingen personer, endsige LL kunne bo i lejligheden, mens fugt -og svampeangrebene endnu ikke var udbedret, og området desuden var præget af byggestøv i 2009 og 2010.

Det skal således lægges til grund, at spørgsmålet omkring ubeboeligheden af lejligheden i 2009 og 2010 er overordentlig veldokumenteret.

Det gøres derfor gældende, at i hvert fald under disse omstændigheder var lejligheden de facto ikke til rådighed for Appellanten.  

2.5 SAMMENFATTENDE

Der er redegjort for, at lejligheden fandtes ubeboelig i 2008 og, at de mangler, der førte til dette resultat, ikke var afhjulpet i nogen som helst grad i hverken 2009 eller 2010.

Derudover er det fra arkitekten sammenholdt med billedmaterialet fra 2017, … dokumenteret, at de mangler som begrunder de omfattende svampeangreb end ikke i 2017 endnu var blevet afhjulpet.

Desuden er der fremlagt såvel to tilstandsrapporter samt en sagkyndigvurdering, der alle entydigt identificerer udpræget fugtog svampevækst, risiko for nedfald af tagsten samt kollaps af bygningskonstruktionen. Der er fremlagt speciallægeerklæring, der fastslår, at Appellanten og dennes familie slet ikke kan tage ophold, hvor det er fugtigt og støvet.

Endelig fastslår byggesagkyndigrapporten, at lejligheden har været genstand for omfattende svampeangreb i 2009 og 2010, at den var sundhedsskadelig at opholde sig i og ubeboelig i både 2009 og 2010. Der er endvidere fremlagt vidneerklæring fra tredjemand.

På baggrund af ovenstående gennemgang af alle sagens konkrete omstændigheder, skal det herved gøres gældende, at Appellanten havde og fortsat har løftet bevisbyrden for, at lejligheden de facto var ubeboelig i 2009 og 2010.

I SKM2019.276.LSR fandt Landsskatteretten, at ejendomsværdiskat udløses, når boligen kan tjene til beboelse for ejeren.

I SKM2006.73.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke var hjemmel i Statsskatteloven § 4, litra b til at fiksere lejeindkomst for selskabet, idet lejligheden var ubeboelig.

Endelig kan også henvises til dommen SKM.2013.417.BR … vedrørende rådighedsbeskatning af en hovedanpartshaver af et sommerhus ejet af selskabet. Det kan i den forbindelse fremhæves, at det i den pågældende dom blev lagt til grund, at det ikke var tilstrækkeligt, at selskabet ejede ejendommen for at udløse rådighedsbeskatning, idet der skulle foretage en vurdering på baggrund af sagens samlede konkrete omstændigheder. I dommen lagde retten endvidere afgørende vægt på, at sommerhuset var erhvervet med henblik på nedrivning og ikke med henblik på hovedanpartshaverens private brug, samt at købet af sommerhuset var sket i selskabets interesse som investeringsobjekt, hvilket blev underbygget af, at sommerhuset var i meget dårlig stand, og at hovedanpartshaveren ikke rent faktisk havde benyttet sommerhuset.

Tilsvarende forhold gør sig gældende i nærværende sag.

I nærværende sag var lejligheden utvivlsomt ubeboelig i 2009 og 2010, hvilket fører til, at Appellanten i nærværende sag ikke skal beskattes af værdien af fri bolig."

Skatteministeriet har anført følgende i sit påstandsdokument og har procederet i overensstemmelse hermed:

"Til støtte for den nedlagte påstand om stadfæstelse gøres det overordnet gældende, at A skal beskattes af rådigheden over fri bil (afsnit 3.1) og af rådigheden over fri sommerbolig (afsnit 3.2) i indkomstårene 2009 og 2010.

3.1 Beskatning af fri bil - Ferrari og Lamborghini

I medfør af dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (i 2009), henholdsvis stk. 6 (i 2010), er en hovedaktionær skattepligtig af udbytte modtaget fra sit selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed for aktionærens private benyttelse.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at G1 stillede de i sagen omhandlede biler til rådighed for As private benyttelse i indkomståret 2009 for så vidt angår Ferrarien og i indkomstårene 2009 og 2010 for så vidt angår Lamborghinien.

Dette spørgsmål har allerede været til prøvelse for domstolene for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008. Ved dom af 12. oktober 2017 (SKM2017.693.ØLR,…) fandt Østre Landsret, at A skulle rådighedsbeskattes af den selvsamme Ferrari og den selvsamme Lamborghini, idet hun ikke havde godtgjort, at hun havde været afskåret fra at råde over køretøjerne. Østre Landsret stadfæstede dermed Retten i Glostrups dom af 3. august 2016 (SKM2017.80.BR, …).

Nærværende sag handler altså om de samme to biler, og de faktiske omstændigheder vedrørende ejerforhold, opbevaring af bilerne i Y4-land, manglende reelle kørebøger med videre, er identiske med sagen vedrørende indkomstårene 2007 og 2008. A har til støtte for sin påstand påberåbt sig hove sageligt de samme anbringender og beviser som i den tidligere sag, og As indsigelser er således allerede afvist af domstolene i to instanser.

Herudover bemærkes, at As tidligere ægtefælle, LL, ligeledes er blevet beskattet af værdien af rådighed over en Bentley, som er indkøbt af hans daværende selskab, G10 A/S, under tilsvarende omstændigheder som købet af nærværende sags Lamborghini og Ferrari. Denne sag er endeligt afgjort med Østre Landsrets dom af 3. marts 2016 (SKM2016.232.ØLR,…), der stadfæstede Retten i Glostrups dom af 10. februar 2015 (SKM2015.345.BR,…), og her fandt landsretten, at LL i indkomstårene 2007 og 2008 skulle rådighedsbeskattes af den omhandlede Bentley. LL anlagde ligeledes en tilsvarende sag angående indkomstårene 2009 og 2010, som dog efterfølgende er hævet af LL.

A har ikke gjort nogen nye anbringender eller bevisligheder gældende under ankesagen, og Skatteministeriet gør derfor de samme anbringender gældende som for byretten, jf. den indankede dom, side 71, 3. sidste afsnit side 77, tredjesidste afsnit, som er følgende:

I denne sag, hvor A er eneaktionær i det selskab, som ejede bilerne, og hvor der er tale om to specielle og kostbare biler, der ikke er egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov, bærer A bevisbyrden for, at bilerne ikke var stillet til privat rådighed for hende - også selvom bilerne ikke har været parkeret ved hendes bopæl, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H…, UfR 2005.1691 H … og UfR 2008.2162 H….

Dette har Østre Landsret også allerede slået fast i den tilsvarende sag vedrørende indkomstårene 2007 og 2008…, og samme bevisbyrdevurdering fastslog landsretten i LLs fri bil sag…

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det eneste foreliggende er en kontrakt, dateret den 14. august 2009 i Y10-by, vedrørende salg af Lamborghinien, hvor LL og A personligt står anført som sælgere …, hvilket i sig selv understreger, at A havde køretøjet personligt stillet til rådighed. Købsprisen er i øvrigt anført til EUR 200.000,- hvilket vil sige EUR 136.000,lavere end selskabets oprindelige købspris, jf. E365. Denne handel gik dog efter det oplyste ikke igennem. De øvrige fremlagte korrespondancer angående forsøg på salg/ønske om salg af Lamborghinien er fra 2014 …, hvor Lamborghinien ikke længere tilhørte G1, men derimod var ejet af LL personligt.

Herudover bestrides det, at de omhandlede biler overhovedet er velegnede som investeringsobjekter. Bilerne har vist sig at være en dårlig investering, idet LL 1. januar 2011 købte bilerne personligt til priser, der lå omkring 50 % under indkøbsprisen….

Det bestrides således, at der er nogen realitet bag den fremlagte forretningsplan…. Formålet med indkøbene af bilerne udsprang derimod alene af As (og LLs) personlige passion for biler, jf. herved UfR 2008.2162 H… Dette understøttes yderligere af, at LL privat har købt både Lamborghinien, Ferrarien og Bentley’en ud af selskaberne, …

Det er selve rådigheden over bilerne og ikke den faktiske kørsel, der beskattes, og A kan ikke afkræfte formodningen for privat rådighed ved at hævde, at bilerne ikke blev benyttet privat. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilerne ikke var til rådighed privat. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab, jf. UfR 2009.1202 H …

A har ikke ført kørebog og har dermed ikke afkræftet formodningen om, at bilerne var til rådighed for og blev benyttet til privat brug.

Der stilles strenge krav til et kørselsregnskab, jf. f.eks. UfR 2000.124 H.., således skal kørebog føres dagligt og indeholde oplysninger om den eksakte dato for kørslen, hvorfra og hvortil kørslen er foregået, således at kørselsregnskabets rigtighed kan kontrolleres.

De fremlagte kørselsoversigter udarbejdet af WJ …, opfylder ikke disse krav. Det er ikke godtgjort, at de udaterede kørselsoversigter er ført løbende, hvorfor de ikke kan tillægges afgørende bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H. Derudover er der en række uoverensstemmelser mellem kørselsoversigterne og bilernes kilometerstand, hvilket også gjorde sig gældende i LLs sag vedrørende Bentley’en, jf. Retten i Glostrups præmisser i SKM2015.345.BR….

A har heller ikke fremlagt eller på anden måde godtgjort eksistensen af en skriftlig aftale med G1, hvorefter hun ikke måtte benytte Ferrarien og Lamborghinien til privat brug, jf. Skatteministerens svar i Folketingstidende 1992/93, tillæg B, sp. 2393…, og TfS 1998,326Ø …

Som også fastslået i Østre Landsrets dom vedrørende indkomstårene 2007 og 2008…, afskærer G1’ kommissionsaftaler… med selskabet G3 ikke As rådighed over bilerne, idet aftalerne udelukkende afskærer en "forhånds råderet". Kommissionsaftalerne er således udformet på en sådan måde, at der under alle omstændigheder sikres adgang til en vis privat brug for A, jf. også principperne i UfR 2009.2883 H … Da bilerne i øvrigt aldrig har været udlejet, forekommer aftalerne at være uden realitet.

Samme konklusion nåede Retten i Glostrup og Østre Landsret i øvrigt i LLs sag vedrørende Bentley’en, hvor kommissionsaftalen havde samme ordlyd …

At bilerne stilles til rådighed for A bestyrkes endvidere af, at G3's forretningsområde angår hjælp til indregistrering samt opbevaring af biler, så erhvervsfolk kan opnå besparelser på indregistrering af en bil ved kørsel i Y11-verdensdel, og bilentusiaster kan købe deres drømmebil og køre overalt i Y11-verdensdel, jf. udprint fra G4.de's hjemmeside … Det forhold, at bilerne har været opbevaret hos G3 i Y4-land ændrer ikke ved, at A har kunnet benytte bilerne til privat brug, jf. SKM2013.539.ØLR.

At bilerne alene var indregistreret på Y4-landske nummerplader og således som udgangspunkt ikke må anvendes af A i Danmark, har heller ikke betydning for, om der skal ske rådighedsbeskatning i sagen. Det er således udtrykkeligt forudsat i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at der kan ske beskatning, selvom køretøjet ikke er indregistreret i Danmark…

Den omstændighed, at der i øvrigt var private biler i husstanden i perioden, og at A er blevet beskattet af værdi af fri bil af en VW Touareg er ikke afgørende for vurderingen af, om Ferrarien og Lamborghinien har været stillet til As rådighed, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H… og SKM2006.17.VLR

A gjorde kort før hovedforhandlingen for byretten som noget helt nyt gældende, at bilerne stedse havde været ejet af G3, og at hendes selskab derfor ikke i de omhandlede indkomstår 2009 og 2010 var ejer af bilerne. Dette bestrides. Det er således As selskab G1, der købte og betalte for bilerne til G2 GmbH, … (Ferrarien) samt … (Lamborghinien). Endvidere forklarede både LL og A for Retten i Glostrup i sagen angående indkomstårene 2007 og 2008…, at bilerne blev købt af G1. Derudover indgik selskabet kommissionsaftaler med selskabet G3 vedrørende bilerne… Det bemærkes i den forbindelse, at følgende fremgik af G3s hjemmeside: "Gennem aftalegrundlaget G3 og medlemmet imellem er det meget tydeligt præciseret, at medlemmet er juridisk ejer af sit køretøj, og at ingen anden part kan disponere over medlemmets køretøj", jf. SKATs afgørelse, … Bilerne var endvidere indregnet i selskabets regnskabsmateriale… Endelig overdrog G1 bilerne til LL personligt som led i en aktieoverdragelsesaftale af 1. januar 2011 … Det kan på denne baggrund lægges til grund, at As selskab i enhver henseende var ejer af bilerne.

A er på den baggrund med rette beskattet af rådigheden over Ferrarien i indkomståret 2009 og over Lamborghinien i indkomstårene 2009 og 2010.

3.2 Beskatning af fri sommerbolig - ferielejlighed i Y1-land

A har som hovedaktionær i G1 A/S fået stillet en ferielejlighed, som selskabet og senere et spansk datterselskab ejede, til rådighed for privat benyttelse i indkomstårene 2009 og 2010. Derfor skal hun beskattes af rådigheden over fri sommerbolig i januar samt juli-december 2009 og hele 2010, jf. ligningslovens § 16A, stk. 9 og stk. 6 (nugældende stk. 5), jf. § 16, stk. 5.

Som nævnt var A i 2009 og 2010 hovedaktionær i G1 A/S, som ejede det spanske datterselskab G11 med 100 %. Hun har derfor også kontrolleret datterselskabet.

Det kan på baggrund af oplysningerne i sagen lægges til grund, at formålet med købet af ferielejligheden var privat benyttelse. Således anførte LL i stævningen i hans sag om beskatning af fri bil vedrørende Bentley’en, at han havde en privatejet bil i Y1-land "så den kunne bruges, hvis familien havde taget på ferie i lejligheden i Y1-land", … En sådan privat benyttelse ses også bekræftet af forsikringspolicerne for 2009 og 2010 vedrørende lejligheden, hvoraf det bl.a. fremgår, at: "House of insured party not leased" og "We declare that the person who lives inside the risk is mr LL", …

Der er herefter en formodning for, at A som hovedaktionær i G1 A/S har kunnet råde over lejligheden, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 5, 2. pkt. Formodningsreglen blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det er selve rådigheden over sommerboligen, der beskattes, og beskatningen er dermed gjort uafhængig af hovedaktionærens faktiske anvendelse af sommerboligen, jf. lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 … jf. også f.eks. UfR 2009.2883 H …, UfR 2006.3273 H… og SKM2011.262.VLR

Det påhviler herefter A - som hovedaktionær i G1 A/S - at godtgøre, at selskabets, og efterfølgende datterselskabets, ferielejlighed ikke har stået til rådighed for hende, jf. f.eks. UfR 2009.2883 H… Den omstændighed, at ferielejligheden i en del af perioden var ejet af et spansk selskab, er ikke af relevans for rådighedsbeskatningen, jf. SKM2015.252.BR

A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at lejligheden ikke har stået til rådighed for hende.

A gør gældende, at lejligheden har været ubeboelig i 2009 og 2010. I den forbindelse henviser hun til en speciallægeudtalelse vedrørende hendes ægtefælle … og en synog skønsrapport … udarbejdet i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten. Synog skønsrapporten bygger på en tilstandsrapport, der er udarbejdet på baggrund af en besigtigelse af lejligheden i 2008 … samt et udkast til en tilstandsrapport, der er udarbejdet på baggrund af en besigtigelse i 2010…

Heroverfor bemærkes det indledningsvis, at det ikke er relevant for vurderingen af, om lejligheden har stået til rådighed for A, om lejligheden i en periode eventuelt har været ubeboelig, jf. SKM2011.262.VLR …og SKM2012.445.BR

Hertil kommer, at den fremlagte synog skønsrapport ikke godtgør, at ferielejligheden ikke stod til rådighed for A i indkomstårene 2009 og 2010. Lejligheden har nemlig - uanset hvad der fremgår af synog skønsrapporten - ikke været ubeboelig i hverken 2009 eller 2010.

Således kan det på baggrund af sagens omstændigheder lægges til grund, at lejligheden har været udlejet til tredjemand i perioden 1. februar 2009 til 1. juli 2009 … Selskabets bogføringsmateriale viser, at der er betalt husleje for ferielejligheden i alle fem måneder, som lejekontrakten angik…, og at huslejen for i hvert fald to af månederne er betalt ved kontooverførsel fra lejeren ifølge lejeaftalen. Lejeperioden var ifølge lejekontrakten på forhånd afgrænset til fem måneder, og lejeperioden er således ikke forkortet grundet fugtproblemer i lejligheden e.l. Det fremgår heller ikke af lejekontrakten, at dele af lejligheden skulle være ubeboelig, eller at lejligheden i øvrigt var vandskadet eller lignende.

Derudover kan det lægges til grund, at A - og hendes daværende ægtefælle LL - selv har benyttet lejligheden privat i de omhandlede indkomstår.

I denne forbindelse henvises til den fulde møblering af lejligheden, som dels er dokumenteret ved de omfattende indkøb af møbler… og af billederne i tilstandsrapporten fra 2010, hvoraf blandt andet fremgår tandbørster, parfumer, deodorant, sengetøj etc…

Herudover henvises til G1 A/S’ bogføringskonto "konto-1 El og vand" for 2009 …, hvoraf fremgår, at der er afholdt udgifter til forbrug af el og vand i lejligheden frem til ultimo september 2009. På trods af Skatteministeriets opfordring (2) har A ikke fremlagt tilsvarende bogføring for de resterende måneder i 2009 samt for hele 2010 med oplysninger om elog vandforbrug i lejligheden. Dette må tillægges bevismæssig skadevirkning, således at det lægges til grund, at der også i den periode er afholdt udgifter til vand og el i lejligheden.

Der er ligeledes afholdt udgifter til telefon og internet i lejligheden i Y1-land, jf. selskabets bogføringskonto "konto-2 Internet og telefon m.v." fra 2009 … På trods af Skatteministeriets opfordring (3) har A ikke fremlagt tilsvarende bogføring for indkomståret 2010. Også dette må tillægges bevismæssig skadevirkning, således at det lægges til grund, at der også i 2010 er afholdt udgifter til telefon og internet i lejligheden.

Afholdelsen af sædvanlige forbrugsudgifter i form af el, vand, internet og telefoni viser, at A faktisk har benyttet lejligheden.

Ydermere henvises til G1 A/S’ bogføringskonto "konto-3 Brændstof" for 2009 … og 2010 …, hvoraf fremgår, at der ofte er tanket benzin i Y1-land, og som nævnt ovenfor, anfører LL i stævningen i sin sag ved Retten i Glostrup, at familien havde en privatejet bil i Y1-land. Den privatejede bil samt de mange træk på benzinkortet viser, at ægteparret har befundet sig i Y1-land ganske ofte, og at de under disse ophold har boet i lejligheden.

Endelig fremgår det af As egne oplysninger i replikken for byretten, …, at LL har opholdt sig i lejligheden.

Udlejningen til tredjemand samt As og LLs faktiske benyttelse af lejligheden viser, at lejligheden ikke har været ubeboelig, og konklusionerne i synog skønsrapporten kan derfor ikke lægges til grund. Det bemærkes, at skønsmanden, der har udarbejdet rapporten, ikke har været til stede i lejligheden.

Konklusionen i rapporten forudsætter i øvrigt, at der ikke er foretaget affugtning i lejligheden … Endvidere fremgår det af tilstandsrapporten fra 2008, at rengøring af områder i lejligheden kunne afhjælpe fugtgener, idet det anføres, at "[i] princippet vil rengøring af væggen være tilstrækkelig, hvorefter der skal holdes øje med mulige nye angreb", …

Det forekommer nærliggende, at der i indkomstårene 2009 og 2010, herunder i den periode, hvor lejligheden har været udlejet, har været foretaget en sådan affugtning og rengøring, at lejligheden end ikke ud fra skønsrapporten har været ubeboelig. I den forbindelse skal det fremhæves, at det …fremgår, at der løbende er foretaget reparationsarbejde i lejligheden, ligesom der i G1 A/S er afholdt udgifter til vedligeholdelse af lejligheden, jf. selskabets bogføringskonto "Konto-4 Vedligeholdelse" fra 2009 …

A gør gældende, at der ikke er grundlag for rådighedsbeskatning af lejligheden i 2009-2010, fordi Landsskatteretten i en tidligere afgørelse af 18. december 2013 … fundet, at der ikke var grundlag for rådighedsbeskatning i 2007 og 2008.

Hertil bemærkes, at det fremgår af afgørelsen for 2007 og 2008, at Landsskatterettens begrundelse for ikke at beskatte lejligheden i 2007 ikke baserede sig på lejlighedens stand men derimod på, at skødet til lejligheden først blev underskrevet i november 2007, og at lejligheden i hele 2007 og helt frem til april 2008 ikke var tilsluttet hverken eleller vandnettet, … For den resterende del af 2008 anfører Landsskatteretten, at rådigheden baserer sig på "i hvilket omfang lejligheden kan anses for at have været beboelig", idet lejligheden "ikke i 2007 og 2008 har været udlejet til tredjemand", … Bedømmelsen af rådigheden i 2008 adskiller sig dermed væsentligt fra de foreliggende indkomstår, idet lejligheden fra primo 2009 netop har været udlejet igennem en længere periode, og idet A og hendes familie ikke bare kunne, men faktisk også har benyttet lejligheden privat i 2009 og 2010, jf. ovenfor.

A har under ankesagen fremlagt en række nye bilag med blandt andet fotografier, e-mailkorrespondancer og dokumenter hidrørende fra ejerforeningen i lejlighedskomplekset i Y1-land… Hertil bemærkes, at bilagene ikke - hverken samlet eller hver for sig - dokumenterer, at lejligheden ikke har været til rådighed for A i 2009 og 2010. Bilagene godtgør således ikke, at der konkret skulle være mangler ved selskabets specifikke lejlighed i de omhandlede indkomstår, endsige at lejligheden skulle have været ubeboelig som følge heraf. Bilagene har i øvrigt for langt størstedelen det til fælles, at de ikke hidrører fra de omhandlede indkomstår, 2009 og 2010, men derimod er dateret både før og også lang tid efter denne periode og allerede derfor ikke har nogen relevans for denne sag.

A har på denne baggrund fortsat ikke godtgjort, at lejligheden ikke har stået til hendes rådighed i indkomstårene 2009 og 2010, og hun er derfor med rette blevet beskattet af denne rådighed."

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende rådighedsbeskatning af de to biler

Af de samme grunde, som byretten har anført, finder landsretten, at G1 A/S må anses for at have været ejer af de to biler, som sagen omhandler.

Landsretten finder endvidere, at det efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder påhviler A at sandsynliggøre, at de to biler ikke i indkomstårene 2009 og 2010 var til hendes og familiens private rådighed og ikke blev benyttet privat. Landsretten har herved lagt vægt på, at der var tale om to kostbare luksusbiler i form af en Ferrari og en Lamborghini, og at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at Ferrarien ikke på noget tidspunkt i 2009 blev udlejet i overensstemmelse med det angivelige formål med anskaffelsen, og at der for så vidt angår Lamborghinien hverken skete udlejning i 2009 eller 2010, og heller ikke salg. Det er efter bevisførelsen heller ikke dokumenteret, at udlejning blev forsøgt.

Efter ordlyden af de foreliggende kommissionsaftaler, som blev indgået med G3 GmbH, kan A ikke anses for at have været frataget muligheden for at råde over de to biler.

Om kørslen i bilerne og deres kilometerstand foreligger der forskellige oplysninger, herunder kørselsoversigter der er underskrevet af WJ og for den ene oversigts vedkommende af WJs kone, WW. Disse opgørelser er udaterede, bortset fra den der er underskrevet af WW. Oversigterne indeholder ikke præcise oplysninger om, hvor og hvornår der er kørt i bilerne. Der er heller ingen angivelse af, hvem der har kørt i bilerne. Det indeholder den skriftlige erklæring afgivet den 18. august 2017 af WJ heller ikke oplysninger om.

I kørselsoversigten over Ferrariens kørsel i 2009 er angivet, at kilometerstanden ved årets begyndelse var 3.080 km og ved årets slutning 4.139 km. Oplysningerne herom er ikke i overensstemmelse med andre oplysninger i sagen. Af faktura fra G12 AS, Y12-bopæl, fremgår således, at Ferrarien med ordredato den 25. april 2007 fik udført 10.000 km. service, hvor der yderligere bl.a skete af og påmontering af kofanger for reparation. Af fakturaen vedrørende dette serviceeftersyn fremgår, at kilometerstanden på dette tidspunkt var 9.458 km. Landsretten finder, at der efter bevisførelsen ikke er tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte rigtigheden heraf.

Herefter og ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder landsretten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at bilerne ikke har været til hendes og familiens rådighed og ikke har været anvendt privat.

Vedrørende rådighedsbeskatning af ferielejligheden i Y1-land

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder landsretten, at ferielejligheden Y1-land har stået til rådighed for A i 2009 og 2010, og at lejligheden også periodevis har været anvendt til beboelse. Landsretten har herved lagt vægt på de samme omstændigheder, som byretten har anført. De yderligere oplysninger, som A er fremkommet med for landsretten, og de forklaringer, som LL og MM har afgivet i landsretten, kan i lyset af de øvrige oplysninger i sagen, herunder blandt andet om forbrug af el og vand og om afholdte udgifter til internet og telefon, ikke føre til en ændret vurdering.

Som følge af det anførte stadfæster landsretten byrettens dom i det omfang, den er anket.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 150.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 150.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.