Hvornår kan du få kørselsfradrag?

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Du får fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde (altså ikke hjemmearbejdsdage, kursusdage, sygedage, orlov mv.).

Transportmiddel bilTransportmiddel busTransportmiddel cykelAlle transportmidler giver fradrag fx bil, tog, bus eller cykel. 

Du kan få kørselsfradrag ved alle typer lønnet arbejde, også fx studiejob, lønnet praktik og løntilskudsjob.

Du kan fx ikke få kørselsfradrag, hvis:

  • din arbejdsgiver betaler transporten
  • du har fri bil til rådighed (firmabil)
  • du kører til og fra dit studie, da SU ikke tæller som løn
  • du kører til og fra ulønnet praktik.

Kørselsfradraget udbetales ikke, men indregnes i din årsopgørelse. Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis dit kørselsfradrag er 1.000 kr., sparer du ca. 260 kr. i skat.