Dato for udgivelse
17 May 2021 14:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Apr 2021 12:07
SKM-nummer
SKM2021.269.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-1382091
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Aktier, Bestyrelse, Medarbejder, Selskab, Koncern, Incitamentsordning, Markedsværdi, Regnskabsmæssig indre værdi
Resumé

Koncernen havde etableret et aktieprogram, hvor ansatte inklusive bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og i H3-fonden kunne købe eller tegne B-aktier i H1 A/S med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen. Aktierne blev udbudt på enslydende vilkår i en række af de lande, hvor koncernen havde medarbejdere.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 806 af 08/08/2019 - Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)
Lov nr. 149 af 10/04/1922 - Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten (Statsskatteloven)
Styresignal SKM2020.351.SKTST

Reference(r)

Ligningsloven § 7 P
Ligningsloven § 16
Ligningslovens § 28
Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.17.1.2

Redaktionelle noter

Senere instans: Landsskatterettens afgørelse SKM2022.481.LSR.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden H3 efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16, jf. nedenfor?
  2. Såfremt Skatterådet ikke kan besvare bekræftende på Spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes, jf. nedenfor?

Svar

  1. Nej
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Offentliggjort i redigeret og forkortet form.

Koncernen er en førende nordeuropæisk virksomhed, der arbejder i hele verden.

H1 A/S er et unoteret dansk aktieselskab. H1 A/S er moderselskab for H2 A/S. Fonden H3 (i det følgende benævnt Fonden) ejer størstedelen af H1 A/S. Den resterende del ejes af ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Koncernen.

Det bemærkes, at når vi i denne anmodning om bindende svar anvender udtrykkene "ansatte" eller "medarbejderne" eller andre former heraf, så omfatter udtrykkene også bestyrelsesmedlemmer i Fonden og i H1 A/S.

Siden grundlæggelsen har Koncernen deltaget i flere end xx-tusind projekter i 175 lande, primært i Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Nordamerika.

Koncernen har over x-tusind medarbejdere, heraf ca. y-tusind med base i Danmark. Aktiekapitalen er på mDKK xxx,xxx bestående af mDKK xxx A-aktier og mDKK xx,xxx B-aktier. A-aktierne er tildelt 10 stemmer for hver DKK 100 aktie, mens B- aktierne er tildelt én stemme for hver DKK 100 aktie.

Alle A-aktierne ejes af Fonden, som efter sin fundats, til enhver tid skal have stemmeflertallet i H1 A/S.

Hovedparten af B-aktierne er ejet af over z-tusind danske og udenlandske ansatte i Koncernen. Herudover ejer H1 A/S en mindre del af B-aktierne selv (egne aktier), ligesom Fonden er i besiddelse af B-aktier i H1 A/S.

Koncernen har i en lang årrække tilbudt ansatte, inklusive bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og i Fonden, at købe eller tegne B-aktier i H1 A/S med det formål at knytte de ansatte tættere til Koncernen ("Programmet"). Programmet er primært etableret for at de ansattes medejerskab kan være med til at fremme en virksomhedskultur præget af et fælles ansvar for Koncernens fremtid og styrke samarbejde på tværs af Koncernen.

Programmet udbydes på enslydende vilkår i alle lande, hvor Koncernen har medarbejdere, og der er i dag aktionærer i alle væsentlige lande, hvori Koncernen har aktiviteter. Det bemærkes dog, at enkelte lande med få ansatte, eller hvor de praktiske muligheder for at udbyde ordningen er besværliggjort, ikke kan deltage.

2021 Programmet (som udbydes i foråret 2021) vil i lighed med 2020 Programmet have følgende hovedvilkår og -betingelser:

  • Alle ansatte uanset stilling, performance eller løn kan deltage, medmindre de er i opsagt stilling.
  • Der udbydes et antal B-aktier. Under 2020 Programmet var det xxx-tusind B-aktier, svarende til en aktiekapital på xx mDKK. Der kan både være tale om nytegning af aktier og salg af eksisterende, egne aktier som er ejet af H1 A/S.
  • Den enkelte ansatte kan frit købe så mange aktier, der ønskes, dog må ingen ansat eje over 0,5% af H1 A/S’ samlede aktiekapital efter tegning af aktier under Programmet. Der er ingen forskel på det antal aktier, som hver enkelt medarbejder kan købe.
  • Tegningskursen udgør indre værdi af H1 A/S fastsat i seneste årsrapport. For 2020 Programmet udgjorde tegningskursen xxx kr. pr. B-aktie
  • De B-aktier som erhverves under 2021 Programmet bærer ret til udbytte fra erhvervelsestidspunktet, som vil ligge efter udlodning af udbytte vedtaget på ordinær generalforsamling i 2021.
  • Den ansatte kan sælge B-aktier én gang om året i et såkaldt køb-/tegningsvindue. Både køb og salg sker til den indre værdi som er gældende i det pågældende køb-/tegnings- eller salgsvindue. Vinduet udgør en periode på op til fire uger efter vedtagelsen af H1 A/S’ årsregnskab.
  • Den ansatte kan kun sælge til et selskab i Koncernen eller en køber anvist af Koncernen. I øjeblikket er det H1 A/S, der varetager denne funktion i Koncernen
  • Ansatte, der forlader Koncernen skal sælge deres aktier. Salget sker til indre værdi fastsat i seneste årsrapport. Dog gælder, at ansatte, der forlader Koncernen efter opsigelse fra Koncernen, som følge af pensionering eller som følge af uarbejdsdygtighed kan vente op til tre år med at sælge deres B-aktier. Udover denne salgspligt er de ansatte berettigede til at beholde ejerskabet af deres aktier så længe, de ønsker.
  • Hvis der kommer salgsønsker for mere end mDKK xx har Koncernen ret til at reducere tilbagekøbet forholdsmæssigt. Den ansatte kan i sådanne tilfælde sælge til andre ansatte, dog maksimalt til indre værdi. Hvis der ikke er andre ansatte, som vil købe, er den ansatte nødt til at beholde B-aktierne.
  • I tilfælde af børsnotering, salg af Koncernen eller indgåelse af andre samarbejder, der involverer H1 A/S aktier, skal de ansatte sælge deres aktier til et selskab i Koncernen eller en anden køber anvist af Koncernen. Salget skal ske til indre værdi af H1 A/S fastsat i den seneste årsrapport.
  • Den ansattes løn- og ansættelsesforhold påvirkes ikke af, om der købes B-aktier, eller af hvor mange B-aktier, der eventuelt købes.

For at øge muligheden for at kunne deltage i ordningen tilbyder Koncernen, at medarbejdere i det normale købs-/tegningsvindue kan indgå en bindende aftale om at erhverve B-aktier, hvorefter medarbejderen i en periode på 8 måneder opsparer et månedligt beløb ved træk i nettolønnen, og hvor B-aktierne derfor endeligt erhverves og leveres sidst i kalenderåret.

Under 2020 Programmet blev der udbudt op til xxx-tusind B-aktier. Der blev tegnet xx-tusind B-aktier. Der var x-tusind ansatte, som kunne købe B-aktier. Af disse benyttede xxx ansatte sig af tilbuddet.

I årene 2016 - 2019 er der tegnet mellem xx-tusind (2018) og yy-tusind (2019) B-aktier af de ansatte. Der var udbudt xxx-tusind B-aktier i hvert af disse år. Dog blev der i 2019 udbudt yyy-tusind B-aktier.

Udover medarbejdere og Fonden er der ikke og har der ikke været andre aktionærer i H1 A/S. H1 A/S har både købt og solgt B-aktier (egne aktier) til Fonden. Disse køb og salg er altid sket til indre værdi som fastsat i den seneste årsrapport.

Inden H1 A/S’ stiftelse, havde H2 A/S to eksterne aktionærer. H2 A/S var moderselskab i Koncernen indtil stiftelsen af H1 A/S. Disse to aktionærer var kommet ind som aktionærer i forbindelse med likviditetsmæssige udfordringer i H2 A/S, som i øvrigt ikke har haft andre eksterne aktionærer. I forbindelse med stiftelsen af H1 A/S solgte de to eksterne aktionærer deres B-aktier i H2 A/S til Fonden til indre værdi. Prisen var ikke på forhånd reguleret imellem parterne og blev således aftalt til indre værdi via almindelig forhandling.

Spørgers opfattelse og begrundelse

H1 A/S har for de tidligere år behandlet Programmet efter Skatterådets praksis for medarbejderes erhvervelse og salg af aktier, hvor købspris og salgspris er fastsat til at skulle udgøre indre værdi uden mulighed for at dette princip fraviges i nogen situation.

Med styresignalet af den 1. september 2020, SKM2020.351.SKTST, skærpes ovennævnte praksis.

Den nye praksis efter styresignalet er, at medarbejderne ved et køb af aktier til indre værdi som udgangspunkt skal beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, når medarbejdernes erhvervelse af aktier ikke sker i henhold til reglerne i ligningslovens §§ 7P eller 28.

Den nye praksis gælder alene for ordninger, hvor aktier købes og sælges til indre værdi, idet det anføres, at indre værdi generelt udgør en favørkurs, da beregningen af indre værdi sker på baggrund af selskabets regnskabsmæssige egenkapital, der ofte ikke rummer værdien af forskellige immaterielle aktiver, som er med til at generere indtjening.

Den nye praksis gælder for incitamentsordninger og der anføres følgende elementer, som talende for, at en incitamentsordning foreligger:

  • Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs) og det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien.
  • Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs).
  • Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere.
  • Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

Nedenfor redegør vi for, hvorfor vi mener, at Koncernens salg og køb af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere ikke er omfattet af den nye praksis udtrykt i styresignalet. Vores hovedsynspunkt er, at der ikke er tale om en incitamentsordning og dermed at styresignalet ikke vil finde anvendelse, hvorfor Koncernen fortsat kan foretage køb og salg af B-aktier til den regnskabsmæssige indre værdi til medarbejderne uden skattemæssige konsekvenser for H1 A/S (herunder Koncernen), Fonden og/eller medarbejderne.

Incitamentsordning

Styresignalet skærper praksis for beskatning af medarbejderne, når der er tale om en incitamentsordning. Incitamentsordninger er ikke et skatteretligt begreb, men en almindelig anvendt beskrivelse af ordninger, der påvirker (medarbejderes) adfærd typisk ved belønning af den ændrede adfærd. Koncernen opfatter ikke Programmet som en incitamentsordning.

Koncernen anser Programmet som en investeringsmulighed for de ansatte på linje med andre investeringsmuligheder.

Programmet har følgende væsentlige kendetegn, der gør, at det ikke kan anses som en incitamentsordning:

  • Det udbydes til alle ansatte, uanset anciennitet, lønniveau, titel, performance mv.
  • Alle ansatte kan købe det samme antal aktier til samme pris (dog maks. 0,5% af H1 A/S’ samlede selskabskapital) uanset den ansattes jobfunktion og -titel mv.
  • De ansattes løn- og arbejdsvilkår er fuldstændigt upåvirkede af, om man deltager i Programmet eller ikke.
  • Programmet er gældende uanset den enkeltes performance og adfærd, eller hvordan Koncernen klarer sig økonomisk.
  • Ansatte, der opsiges i Koncernen, går på pension eller bliver permanent uarbejdsdygtige kan forblive i Programmet i op til tre år efter de har forladt Koncernen ifølge Programmet.
  • Alle ansatte, der er aktionærer, har B-aktier i H1 A/S. Det er kun Fonden, der har A-aktier. Dette er begrundet i fundatsen, som bestemmer, at Fonden til enhver tid skal besidde stemmeflertallet ifølge fundatsen. Som følge af det særlige fondsejerskab, er det vanskeligt at sammenligne Koncernens Program med andre selskabers programmer.
  • Alle ansatte, der er aktionærer, har B-aktier i H1 A/S, hvorfor alle ansatte behandles ens ved ind- og udtræden af H1 A/S.
  • Der er forskel på ejerrettighederne for Fonden og for medarbejderne, idet Fondens A-aktier har 10 dobbelt stemmeværdi. Alle aktionærer har lige adgang til at deltage på generalforsamlingen. Der er ikke en ejeraftale for H1 A/S. Forskelle i rettigheder er bestemt i vedtægterne for H1 A/S og i Programmet og disse forskelle er begrundet i, at Fonden skal overholde sin fundats.
  • B-aktierne har en forlods udbytteret på 0,6%. Det er i praksis ikke set, at denne forskel har udmøntet sig, idet udbytter typisk er højere end 0,6% af den nominelle aktiekapital.
  • B-aktionærerne er under særlige omstændigheder forpligtet til at sælge deres B-aktier til et selskab i Koncernen eller en køber anvist af Koncernen. Salgsprisen vil altid være fastsat til indre værdi.
  • Der har tidligere været handlet til indre værdi med eksterne parter, da de to eksterne aktionærer udtrådte af ejerskabet i Koncernen. Der har siden ikke været eksterne handler med aktier i H1 A/S.
  • Den omstændighed, at kun en mindre del af de udbudte B-aktier erhverves af medarbejdere, er en indikation af, at de ansatte ikke ser det som en økonomisk incitamentsordning.
  • De ansatte er afskåret fra at lægge aktierne i et holdingselskab og kan derfor ikke opnå nogen skattefordel ved at eje aktierne.

Koncernen ønsker ikke, at Programmet overgår til at være et program, der er en vederlæggelse af de ansatte, da Programmet netop tilsigter at gøre muligheden for aktietegning uafhængig af den enkelte ansattes jobfunktion og -titel og vedkommendes performance. 

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende. Såfremt spørgsmål 1 mod forventning skulle blive besvaret med "nej", er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende. Til støtte herfor kan henvises til det ovenfor anførte og særligt den omstændighed, at den eksterne handel er sket til den indre værdi.

Høringssvar

Vi er overraskede over Skattestyrelsens indstilling og konklusion, og vi er ikke enige i indstillingen.

Af kommentarer til Skattestyrelsens indstilling skal vi anmode om, at afsnittene vedrørende ligningslovens § 7 P udgår. Såfremt Koncernen på et tidspunkt måtte overveje at anvende ligningslovens § 7 P, vil vi gerne, at denne mulighed ikke afskæres. Vi er i den forbindelse ikke enig i, at der er tale om en særlig aktieklasse, som omhandlet i ligningslovens § 7 P, idet samtlige aktionærer i H1 A/S ejer aktier i den aktieklasse, og ikke er en aktieklasse oprettet til formålet. Da spørgsmålet umiddelbart ikke har betydning for den foreliggende anmodning, anmoder vi om, at omtalen heraf udgår.

I forlængelse af disse indledende kommentarer, følger herved en række yderligere bemærkninger, som bør udsendes til skatterådsmedlemmerne:

Der er ikke tvivl om, at det vil føre til forskelsbehandling mellem de nuværende medarbejderaktionærer og kommende medarbejderaktionærer i H1 A/S, hvis der pga. Skattestyrelsens indstilling fremover udstedes nye aktier til en kurs højere end indre værdi:

Koncernen har allerede z-tusind medarbejderaktionærer, som har købt og som er forpligtede til (i en salgssituation) at sælge deres aktier til indre værdi.

Disse eksisterende medarbejderaktionærer vil kunne få en ubegrundet fordel, hvis der efter deres aktiekøb sker efterfølgende aktietegning til en kurs højere end indre værdi (fordi sådan en aktietegning vil ske til en overkurs i tillæg til indre værdi og denne overkurs vil forøge den indre værdi pr. aktie før aktietegningen).

Omvendt vil de nye medarbejderaktionærer kunne få en fordel, når eksisterende medarbejderaktionærer evt. måtte sælge deres aktier. Det vil således være tilfældet, hvis den skattemæssigt beregnede markedsværdi af aktierne overstiger indre værdi, fordi de eksisterende medarbejderaktionærer i så fald skal sælge til en "for lav" værdi.

Som det ses, vil en forskel mellem købs-, salgs- og tegningskurser mellem nuværende og kommende medarbejderaktionærer give en væsentlig, utilsigtet og uacceptabel påvirkning af prisfastsættelsen af medarbejderaktierne, som ikke er baseret på selskabets drift, men som i stedet stammer fra tegning/køb og tilbagesalg til en skattemæssigt beregnet markedsværdi. Den forskellige prispåvirkning aktionærgrupperne imellem kan kun vanskeligt forenes med det selskabsretlige ligebehandlingsprincip.

Den forskellige værdiansættelse vil desuden kunne skabe et modsætningsforhold mellem medarbejderaktionærer med nye og gamle aktier, hvilket vil være direkte i strid med formålet om at skabe sammenhængskraft på tværs af Koncernen.

Det vil være nærmest umuligt at kommunikere til den meget brede medarbejderskare, at der fremadrettet vil være forskellig værdiansættelse af helt ens aktier i selskabet, særligt i lyset af de "nye" aktiers påvirkning på værdien for gamle aktier.

Hvis styresignalet udstrækkes til at gælde for Koncernens ordning vil konsekvensen derfor reelt være, at Koncernen fremadrettet afskæres fra at kunne udbyde medarbejderaktier til de danske medarbejdere i Koncernen.

Denne konsekvens forekommer helt urimelig, da Koncernen etablerede sit medarbejderaktieprogram baseret på en på etableringstidspunktet helt sædvanlig og anerkendt model. Medarbejderaktieprogrammet er hverken etableret med henblik på skatteoptimering eller som incitamentsprogram.

Det blev derimod etableret for at give alle medarbejderne en helt lige adgang til medejerskab i en demokratisk model uden forskelsbehandling og med en værdiansættelse, som nemt kunne kommunikeres til den brede medarbejderskare. I Koncernens medarbejderaktieprogram skal aktierne ejes personligt og alle medarbejdere fra yngste piccoline til den administrerende direktør kan - helt uafhængig af deres performance og løn - købe samme antal aktier til samme pris og vilkår. En medarbejders løn ændres ikke af aktiekøb.

Det er i øvrigt langt fra alle medarbejdere, som udnytter deres ret til at købe eller tegne aktier (gennemsnitligt over de sidste 3 år har det alene været x,x % af medarbejderne, der har erhvervet aktier), hvilket også indikerer, at medarbejderne ikke anser medarbejderaktieprogrammet for en "rabatordning". Det er derfor helt åbenlyst, at medarbejderaktieprogrammet ikke kan anvendes til at konvertere skattepligtig løn til hverken aktieindkomst eller skattefrit udbytte eller i øvrigt give medarbejderen skattefordele.

Styresignalet er ikke en lov, men en reaktion på et klart omgåelsestilfælde, og det bør ikke være Skatterådets opgave at lukke store generelle medarbejderaktieprogrammer, hvor det åbenlyst ikke er et ønske at give medarbejderne et løngode til en lavere skattesats. Skatterådet bør derfor være tilbageholdende med at fortolke styresignalet på den måde, at alle medarbejderaktieprogrammer, hvor medarbejdere kan købe aktier, anses for incitamentsordninger omfattet af den skærpede praksis.

Dette vil ikke bare kunne lukke Koncernens medarbejderaktieprogram, men vil også kunne lukke for yderligere udbud i tilsvarende store generelle medarbejderaktieprogrammer, hvor der allerede er udbudt aktier baseret på den tidligere gængse model med køb og salg til indre værdi.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører anvendelsen af styresignalet SKM2020.351.SKTST.

I styresignalet fastlægges Skatterådets praksis for beskatning i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, når det sker til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning, og når der derved ikke sker betaling for selskabets merværdi i form af goodwill mv. Der er tale om en skærpelse af praksis med fremadrettet virkning. Den nye praksis har virkning fra den 1. december 2020.

Efter den nye praksis vil medarbejdere skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, når betingelserne i de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i ligningslovens § 7 P og § 28 ikke er opfyldt.

Styresignalet gælder ikke for deltagere i transparente enheder, såsom I/S, P/S, K/S mv.

Koncernen har i en årrække tilbudt medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer at købe aktier i H1 A/S på nærmere betingelser.

Koncernen anvender ikke reglen i ligningslovens § 7 P i deres nuværende aktieprogram. Koncernens nuværende aktieprogram opfylder ikke de betingelser, der er fastsat i denne regel. Det gælder blandt andet det forhold, at det ikke er aftalt at anvende reglen. I ligningslovens § 7 P er der fastsat begrænsninger for vederlæggelse med aktier set i forhold til medarbejderens årsløn. Koncernens nuværende aktieprogram er ikke knyttet til medarbejdernes årsløn eller begrænset på den måde, som det er fastlagt i ligningslovens § 7 P.

Herudover forudsætter anvendelse af reglen i ligningslovens § 7 P, at de aktier, der modtages af medarbejderne, ikke udgør en særlig aktieklasse. I Koncernens nuværende aktieprogram kan medarbejderne alene erhverve aktier med reduceret stemmeret i en særlig aktieklasse (B-aktier). Ligningslovens § 7 P udelukker ikke, at der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi. Anvendelsen af ligningslovens § 7 P beror på, om der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderaktier. 

Ligningslovens § 28 om udsættelse af beskatningstidspunktet i forbindelse med modtagelse af køberet eller tegningsret til aktier i det selskab, hvor medarbejderne er ansat, finder heller ikke anvendelse på Koncernens aktieprogram. Det gælder også bestyrelsesmedlemmer.

Medarbejdernes deltagelse i aktieprogrammet er således omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Det samme gælder bestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktieprogrammet.

Overdragelse af aktier eller anparter fra et selskab til dettes medarbejdere skal i skattemæssig henseende ske til markedsværdi. En for lav værdiansættelse af aktierne eller anparterne udgør et lønaccessorium til medarbejderen, som er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af styresignalet SKM2020.351.SKTST, at Skatterådet har ændret praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien. Det gælder også, hvis der anvendes en anden favørkurs end indre værdi.

Det fremgår af styresignalet, at de nedenfor følgende elementer taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

  • Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
  • Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
  • Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
  • Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
  • Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

Når det gælder det konkrete aktieprogram i Koncernen, skal disse elementer således inddrages ved vurderingen af, om den ændrede praksis får betydning for aktieprogrammet.

Koncernens aktieprogram indebærer, at medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer kan købe aktier til indre værdi. Det er ikke dokumenteret, at indre værdi i dette tilfælde er udtryk for markedsværdien. Der er en række betingelser knyttet til aktieprogrammet, herunder regler om at køb og salg skal ske til indre værdi som opgjort i den seneste årsrapport for H1 A/S forud for køb og salg. Når medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer køber aktier i henhold til programmet, indebærer det, at de er underlagt nærmere fastsatte begrænsninger i mulighederne for at kunne disponere over aktierne. Dertil kommer, at der er tale om B-aktier med reduceret stemmeret dvs. aktier i en særlig aktieklasse.

Der er således en række af de elementer, der fremgår af styresignalet, som taler for, at Koncernens aktieprogram er en ordning omfattet af styresignalet.

Gennemgang og vurdering af forhold fremlagt af spørgeren

Det er spørgerens opfattelse, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16.

I det følgende gennemgås og vurderes grundlaget for spørgerens opfattelse.

Det fremhæves af spørgeren som et hovedsynspunkt, at der ikke er tale om en incitamentsordning, og at styresignalet derfor ikke skal finde anvendelse på Koncernens aktieprogram. Det tilføjes i den forbindelse, at Koncernen ikke opfatter aktieprogrammet som en incitamentsordning.

Heroverfor må det anføres, at styresignalet finder anvendelse efter sit indhold, herunder med anvendelse af de elementer, der taler for, at der foreligger en incitamentsordning. Dertil kommer de generelle eksempler og konkrete afgørelser, som nævnes i styresignalet.

Når det gælder Koncernens opfattelse af aktieprogrammet, fremgår det af spørgerens beskrivelse, at formålet med ordningen er at knytte de ansatte tættere til Koncernen, og primært for at medarbejdernes medejerskab kan være med til at fremme en virksomhedskultur præget af fælles ansvar for Koncernens fremtid og for at styrke samarbejde på tværs af Koncernen.

Dertil kommer beskrivelsen i Koncernens Group employee share programme 2020 (offer letter), hvor det fremgår, at medarbejdere gennem en årrække har haft et ønske om at blive medejere, hvilket har været muligt via køb af B-aktier. Derved er der, som det nævnes, etableret en forbindelse mellem det enkelte datterselskabs "performance" og H1 A/S. Det tilføjes, at det er intentionen regelmæssigt at tilbyde medarbejderne at købe aktier.

Der fremhæves derudover i samme dokument en række risikofaktorer, som medarbejderne gøres opmærksomme på i forbindelse med køb af aktier. En af de nævnte risikofaktorer er, at Koncernen er dybt afhængig af at være i stand til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere og ledere. Hvis Koncernens evne til at gøre det bliver svækket, kan evnen til at konkurrere blive formindsket.

Det fremgår af flere af de afgørelser, som er nævnt i styresignalet, og som alle ville få et andet resultat, som følge af den nye praksis, at man i disse sager havde lignende overvejelser vedr. formålet med aktieordningerne.

Spørgeren nævner herefter en række kendetegn, som ifølge spørgeren gør, at aktieprogrammet ikke er en incitamentsordning.

Det nævnes i den forbindelse af spørgeren, at programmet udbydes til alle ansatte, uanset anciennitet, lønniveau, titel, performance mv. Dertil kommer at alle ansatte kan købe det samme antal aktier til samme pris (dog maksimum 0,5% af H1 A/S’ samlede selskabskapital) uanset den ansattes jobfunktion og -titel mv. Yderligere nævnes det, at de ansattes løn- og arbejdsvilkår er fuldstændigt upåvirkede af, om man deltager i aktieprogrammet eller ikke. Programmet er gældende uanset den enkeltes performance og adfærd, eller hvordan Koncernen klarer sig økonomisk. Ansatte der opsiges, går på pension eller bliver permanent uarbejdsdygtige kan blive i programmet i op til 3 år efter, at de har forladt Koncernen.

Heroverfor må det anføres, at ingen af de nævnte kendetegn forhindrer, at medarbejderne kan opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi, hvor der ikke betales for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan eksempelvis være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af investeringen i form af andel i den løbende indtjening i Koncernen sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Der henvises i den forbindelse til eksemplerne, der er beskrevet i styresignalet.

Dertil kommer beskrivelsen i Koncernens Group employee share programme 2020 (offer letter), hvor det fremgår, at det alene er medarbejdere i konkrete lande i Skandinavien, Europa og Nordamerika, som tilbydes at købe aktier via programmet.

Koncernen driver ifølge den seneste årsrapport virksomhed i langt flere lande, både i Europa, Asien og i Mellemøsten

Spørgeren nævner i den forbindelse, at enkelte lande med få ansatte, eller hvor de praktiske muligheder for at udbyde ordningen er besværliggjort, ikke kan deltage.

Dernæst nævner spørgeren en række yderligere kendetegn. Det nævnes, at alle ansatte, der er aktionærer, har B-aktier i H1 A/S. Det er kun Fonden, der har A-aktier. Dette er begrundet i fundatsen, som bestemmer, at Fonden til enhver tid skal besidde stemmeflertallet ifølge fundatsen. Som følge af det særlige fondsejerskab, er det vanskeligt at sammenligne Koncernens aktieprogram med andre selskabers programmer. Alle ansatte, der er aktionærer, har B-aktier i H1 A/S, hvorfor alle ansatte behandles ens ved ind- og udtræden af H1 A/S. Der er forskel på ejerrettighederne for Fonden og for medarbejderne, idet Fondens A-aktier har 10 dobbelt stemmeværdi. Alle aktionærer har lige adgang til at deltage på generalforsamlingen. Der er ikke en ejeraftale for H1 A/S. Forskelle i rettigheder er bestemt i vedtægterne for H1 A/S og i aktieprogrammet, og disse forskelle er begrundet i, at Fonden skal overholde sin fundats.

Heroverfor må det også i denne forbindelse anføres, at ingen af de nævnte kendetegn forhindrer, at medarbejderne kan opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi, hvor der ikke betales for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan som nævnt være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af medarbejdernes investering i form af andel i den løbende indtjening i Koncernen sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Der henvises til eksemplerne i styresignalet.

Dertil kommer flere forskellige forhold, som må anses for at være i modstrid med det anførte.

Når det gælder Fonden, fremgår det således af vedtægterne for H1 A/S og fundatsen for Fonden, at Fonden kan afstå stemmemajoriteten. Fonden kan eksempelvis ifølge fundatsen afstå stemmemajoriteten i forbindelse med oprettelse af et selskab her i landet eller i udlandet, hvis det anses som værende af betydning for Koncernen.

Når det gælder behandlingen af medarbejderne, fremgår det af vedtægterne for H1 A/S, at bestemte medarbejdere kan opnå fortegningsret ved kapitalforhøjelser.

Det fremgår af beskrivelsen i Koncernens Group employee share programme 2020 (offer letter), at aktierne til medarbejderne tilbydes via kapitalforhøjelse (B aktiekapital) eller salg af egne B-aktier.

Spørgeren nævner, at B-aktierne har en forlods udbytteret på 0,6%, men at det i praksis ikke er set, at denne forskel har udmøntet sig, idet udbytter typisk er højere end 0,6% af den nominelle aktiekapital.

Heroverfor må det anføres, at der er tale om en bestemmelse i vedtægterne for H1 A/S, hvorved der til B-aktionærerne forlods udbetales udbytte indtil 0,6 %. Hvis B-aktionærerne har fået 0,6%, udbetales dernæst til A-aktionærerne et udbytte på indtil 0,6%. I yderligere udbytte ud over 0,6%, deltager A- og B-aktierne på lige fod.

Bestemmelserne begrænser således ikke B-aktionærernes adgang til at opnå udbytte. Medarbejderne kan således opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi, hvor der ikke betales for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan som nævnt være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af medarbejdernes investering i form af andel i den løbende indtjening i Koncernen sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber.

Spørgeren nævner, at B-aktionærerne under særlige omstændigheder er forpligtet til at sælge deres B-aktier til et selskab i Koncernen eller en køber anvist af Koncernen. Salgsprisen vil altid være fastsat til indre værdi.

Det fremgår nærmere af de gældende aktionærvilkår for besiddelse af B-aktier i H1 A/S for ansatte i Koncernen mv., herunder i H2 A/S, at medarbejderne er forpligtet til at sælge deres aktier til H4 A/S, som er forpligtet til at købe. Fonden indestår for H4 A/S’s til enhver tid gældende forpligtelser til at erhverve B-aktier i H1 A/S i henhold til vilkårene, såfremt H4 A/S ikke er i stand til at opfylde disse forpligtelser i vilkårene. Det fremgår også af beskrivelsen i Koncernens Group employee share programme 2020 (offer letter). H4 A/S er et 100% ejet datterselskab af H1 A/S.

Heroverfor må det anføres, at det forhold at medarbejderne er forpligtet til at sælge deres aktier til indre værdi på et tidspunkt ud i fremtiden, blot er ét element ud af flere elementer, når markedsværdien af aktierne skal fastsættes på købstidspunktet. Forpligtelsen til at sælge til indre værdi er ikke ensbetydende med, at medarbejderne er udelukket fra at opnå økonomiske fordele gennem køb af aktier til indre værdi. Som nævnt kan fordelen bestå i, at medarbejderne via udbytter af aktierne kan opnå et højere afkast af deres investering i Koncernen sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber.

Dertil kommer, at det fremgår af de afgørelser, som er nævnt i styresignalet, og som alle ville få et andet resultat, som følge af den nye praksis, at medarbejderne i disse afgørelser også var forpligtet til at sælge til indre værdi.

Spørgeren nævner, at der tidligere har været handlet til indre værdi med eksterne parter, da de eksterne aktionærer udtrådte af ejerskabet i Koncernen. Der har ikke siden været eksterne handler med aktier i H1 A/S.

Spørgeren har i den forbindelse oplyst, at de eksterne aktionærer indtrådte som aktionærer i forbindelse med likviditetsmæssige udfordringer i H2 A/S. Dette var på et tidspunkt forud for stiftelsen af H1 A/S, idet H2 A/S var moderselskab i Koncernen på dette tidspunkt. De to aktionærer solgte deres B-aktier i H2 A/S til Fonden til indre værdi som resultat af en forhandling.

Heroverfor må det anføres, at det forhold at der tidligere er sket salg af B-aktier til indre værdi tilbage i tiden, ikke indebærer, at medarbejderne er udelukket fra at opnå økonomiske fordele gennem køb af aktier til indre værdi på et senere tidspunkt, eller at indre værdi udgør markedsværdien på et senere tidspunkt. Det må her igen nævnes, at fordelen kan bestå i, at medarbejderne gennem udbytter af deres aktier kan opnå et højere afkast af deres investering i Koncernen sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Der henvises i den forbindelse til eksemplerne, der er beskrevet i styresignalet.

Spørgeren nævner, at den omstændighed, at kun en mindre del af de udbudte B-aktier erhverves af medarbejdere, er en indikation af, at de ansatte ikke ser det som en økonomisk incitamentsordning. Derudover nævnes det, at de ansatte er afskåret fra at lægge aktierne i et holdingselskab, og at de derfor ikke kan opnå nogen skattefordel ved at eje aktierne.

Heroverfor må det anføres, at det fremgår af det oplyste i sagen, at mere end halvdelen af de årligt udbudte B-aktier er blevet erhvervet af medarbejderne i perioden 2016-2019. Dertil kommer, at det er en skattefordel for medarbejdere, der er skattepligtige i Danmark og betaler topskat at få et vederlag omfattet af beskatning som aktieindkomst, når vederlaget stammer fra merafkast, der ikke er betalt for. Dette fremgår også af styresignalet.

Dertil kommer beskrivelsen i Koncernens Group employee share programme 2020 (offer letter), hvor det fremgår, at det er medarbejdere i konkrete lande i Skandinavien, Europa og Nordamerika, som tilbydes at købe aktier via programmet. Det fremgår også af beskrivelsen, at medarbejderne opfordres til at afklare konsekvenserne af at deltage i aktieprogrammet i deres hjemland. Det gælder eksempelvis beskatning af udbytte og beskatning ved køb og salg af de tilbudte aktier.

Det bemærkes endelig, at der i Koncernen løbende og fra år til år bogføres goodwill i forbindelse med opkøb af virksomheder, hvilket viser, at Koncernen er aktiv i en branche, hvor der skabes goodwill.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at medarbejdernes deltagelse i Koncernens aktieprogram er omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Det samme gælder bestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktieprogrammet.

På baggrund af en gennemgang af Koncernens aktieprogram herunder en vurdering af de forhold, som er fremlagt af spørgeren, er det derudover Skattestyrelsens konklusion, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden må anses for at være en ordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, der har virkning fra den 1. december 2020.

I denne vurdering er styresignalets indhold inddraget i sin helhed, herunder baggrunden for ændringen af praksis, samt de fem elementer, de generelle eksempler og eksemplerne vedrørende den hidtidige praksis. Der er blandt andet lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at medarbejderne, der deltager i aktieprogrammet på de angivne vilkår, er helt afskåret fra på noget tidspunkt at kunne få del i et merafkast, der stammer fra ikke-bogførte værdier (eksempelvis oparbejdet goodwill m.v.), som medarbejderen ikke har betalt for. Dette merafkast er reelt udtryk for løn.

Medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne er som følge af aktiekøbet omfattet af reglerne om beskatning i henhold til ligningslovens §16, jf. statsskattelovens § 4, forudsat at de er omfattet af dansk fuld eller begrænset skattepligt.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret:

Når det gælder omtalen af ligningslovens § 7 P, er Skattestyrelsen ikke enig i, at ligningslovens § 7 P kan lades uomtalt, idet det ved besvarelsen af spørgsmålet er nødvendigt at inddrage en vurdering af, om aktieprogrammet er omfattet af de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere, som er fastsat i ligningslovens § 7 P (og § 28). Når betingelserne i disse regler ikke er opfyldt, er ordningen omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Der henvises også til styresignalet SKM2020.351.SKTST, hvor dette fremgår.

Skattestyrelsen er enig i, at ligningslovens § 7 P ifølge praksis ikke udelukker, at der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi. Anvendelsen af ligningslovens § 7 P beror på, om der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderaktier. Der henvises i den forbindelse til SKM2017.653.SR

Når det gælder de yderligere bemærkninger, har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen er enig i, at Skatterådets ændrede praksis efter omstændighederne vil kunne føre til en ændret retsstilling, afhængigt af om der er tale om medarbejderaktier, der er erhvervet før eller efter den 1. december 2020. Der henvises i øvrigt til begrundelsen ovenfor, herunder gennemgangen vedrørende den ændrede praksis.

Den ændrede retstilstand vedrører beskatning i forbindelse med deltagelse i aktieprogrammet. Derimod stilles der ikke et krav om, at Koncernen skal ændre programmet, således at der anvendes en anden aktiekurs end indre værdi.

Koncernens aktieprogram opfylder ikke betingelserne i de særlige regler, der er fastsat i lovgivningen om aktieløn, jf. ligningslovens § 7 P og § 28. Aktieprogrammet er derfor omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Der har tidligere eksisteret regler om generelle medarbejderaktieordninger i ligningslovens § 7 A. Reglerne om generelle medarbejderaktieordninger blev indsat i ligningslovens § 7 A ved lov nr. 286 af 9. juni 1971. Bestemmelsen er siden ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011.

Det var en generel betingelse for anvendelse af disse regler, at adgangen til at erhverve medarbejderaktier mv. skulle stå åben for alle ansatte i selskabet, så ingen gruppe af ansatte blev særligt favoriseret. Begrænsninger, der var fastsat efter almene kriterier, kunne dog efter en konkret vurdering anerkendes. Det var en forudsætning, at ordningen ikke mistede sin almene karakter, at ingen gruppe særligt favoriseredes, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseredes.

Det var også en generel betingelse for ordningerne, at aktierne skulle båndlægges. Kravet om båndlæggelse skulle sikre, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktier/obligationer skulle kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst.

Afskaffelsen af reglerne i ligningslovens § 7 A (og ligningslovens § 7 H) ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 var begrundet i et ønske om, at skattereglerne bør være neutrale over for de forskellige former for aflønning af de ansatte. Med ophævelsen af skattebegunstigelsen ønskede man at opnå, at medarbejderaktier m.v. blev beskattet på samme måde som almindelig kontantløn. Ophævelsen indebar dermed, at man på dette punkt vendte tilbage til det skatteretlige udgangspunkt.

Det fremgår af de gældende aktionærvilkår for besiddelse af B-aktier i H1 A/S for ansatte i Koncernen mv., herunder i H2 A/S, at der forud for den 1. januar 2012 eksisterede en generel medarbejderaktieordning i Koncernen. Der blev i forbindelse med en omstrukturering i 2010 anmodet om bindende svar vedrørende anvendelse af de dagældende regler i ligningslovens § 7 A, hvilket blev bekræftet af Skatterådet, jf. afgørelsen herom i SKM2010.421.SR.

Ligningslovens § 7 P er indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger).

Regler om generelle medarbejderaktieordninger svarende til de tidligere regler i ligningslovens § 7 A er ikke genindført. Det er alene reglerne om individuelle medarbejderaktieordninger, som er genindført i ligningslovens § 7 P med enkelte ændringer i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 H.

Som det fremgår af styresignalet, har Skatterådet ændret sin praksis med virkning fra den 1. december 2020.

Skattestyrelsen fastholder derfor indstillingen og begrundelsen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes, såfremt Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen angivet under spørgsmål 1.

På baggrund af denne gennemgang og vurdering af Koncernens aktieprogram, herunder forhold fremlagt af spørgeren herom, er det Skattestyrelsens konklusion, at det ikke kan bekræftes, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes.

Det er således ikke dokumenteret, at indre værdi i dette tilfælde er udtryk for markedsværdien. Dertil kommer, at medarbejderne kan opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi dvs. uden at betale for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan eksempelvis være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af investeringen i form af andel i den løbende indtjening i Koncernen sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Disse elementer vil skulle inddrages i fastlæggelsen af markedsværdien, hvilket vil skulle ske på det tidspunkt, hvor medarbejderne køber aktierne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af LBK nr. 806 af 08/08/2019 (Ligningsloven)

§ 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:

1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte.

3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.

6) Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.

Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.

Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret.

Stk. 7. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v.

Stk. 8. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 9. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 11. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

Stk. 12. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7. Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse afgives oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.

Stk. 9. For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.

Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12.

Ligningslovens § 16 (LBK nr. 806 af 08/08/2019):

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes (…) vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, (…) når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

(…)

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. (…). (…). (…). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. (…). Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). (…)."

Statsskattelovens § 4, stk. 1 (Lov nr. 149 af 10/04/1922):

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f. Eks.:

(…)

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning (,..)

Forarbejder

Uddrag af lovforslag nr. 149 af 30. marts 2016 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven

(Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre)

Bemærkninger vedr. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5:

Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse, at de direkte tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse kun for medarbejderaktier. Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse skal afgøres efter de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Det betyder f.eks., at en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke betyder, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier.

Der er ikke knyttet tidsmæssige krav til betingelsen, der dermed skal være opfyldt hele tiden, dvs. frem til udnyttelsen af købe- eller tegningsretten eller den direkte tildeling af aktier. Hvis der frem til udnyttelsestidspunktet eller tildelingstidspunktet oprettes en særlig aktieklasse, indebærer det, at betingelsen ikke er opfyldt og dermed, at den foreslåede ordning i ligningslovens § 7 P ikke kan anvendes.

Loven blev vedtaget som lov nr. 430 af 18/05/2016

Uddrag af lovforslag nr. 31 af 21. november 2011 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af BoligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.)

Generelle bemærkninger:

Det er regeringens principielle opfattelse, at skattereglerne ikke bør hæmme virksomhedernes muligheder for at anvende medarbejderaktieordninger m.v. som et led i aflønningen af de ansatte. Omvendt skal skattereglerne heller ikke tilskynde til, at virksomhederne anvender medarbejderaktieordninger som led i aflønningen af de ansatte. Skattereglerne bør i stedet være neutrale over for de forskellige former for aflønning af de ansatte.

Med ophævelsen af skattebegunstigelsen opnås, at medarbejderaktier m.v. bliver beskattet på samme måde som almindelig kontantløn. Ophævelsen indebærer dermed, at man på dette punkt vender tilbage til det skatteretlige udgangspunkt.

(…)

Det foreslås at ophæve regelsættet om de generelle medarbejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.1. ovenfor) og regelsættet for de individuelle medarbejderaktieordninger (se pkt. 3.2.1.3. ovenfor).

Det vil sige, at beskatning af aktier, købe- og tegningsretter skal ske i overensstemmelse med det skatteretlige udgangspunkt (se pkt. 3.2.1.4), idet købe- og tegningsretter dog kan beskattes på tidspunktet for udnyttelse af købe- og tegningsretten (se pkt. 3.2.1.2. ).

Afskaffelsen af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger indebærer, at ansatte, der modtager aktier, skal medregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal ske for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v. Beskatningen skal ske som løn (personlig indkomst) og der pålægges arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget for aktier udgør markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet.

Der er flere skattemæssige fordele knyttet til en neutral beskatning af alle dele af lønnen.

For det første opnås, at de ansatte og selskaberne ikke primært tilrettelægger aflønningen af de ansatte ud fra skattemæssige overvejelser.

For det andet opnås en forenkling af skattesystemet til fordel for såvel skattemyndighederne som skatteyderne.

For det tredje opnås ligestilling, idet ansatte, der ønsker at erhverve aktier i det selskab, hvori vedkommende er ansat, bliver stillet på samme måde som andre, der ønsker at erhverve aktier i selskabet. Ligestillingen indebærer, at i begge tilfælde må erhvervelsen af aktierne ske for beskattede midler.

For det fjerde opnås med afskaffelsen en afbalancering af den fordelingsmæssige profil. Skattebegunstigelsen bidrager til en skæv social fordelingsprofil, idet der er flere tildelinger blandt de højtlønnede end blandt de lavtlønnede i ordningen for de individuelle medarbejderaktieordninger.

For det femte er det usikkert, i hvilket omfang tildeling af medarbejderaktier opfylder formålene med disse ordninger (skabe incitamenter for de ansatte til at træffe beslutninger, der i højere grad tilgodeser aktionærerne, knytte ansatte og rekruttere nye ansatte til selskabet, fremme den ansattes resultater og præstationer).

Praksis

Uddrag af styresignalet SKM2020.351.SKTST:

3. Hidtidig praksis

Ligningsrådet og Skatterådet har hidtil godkendt, at medarbejdere kan erhverve ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, når aktierne eller anparterne ved et efterfølgende salg også fastsættes til indre værdi.  Se SKM2013.901.SR, SKM2008.496.SR, SKM2002.461.LR og SKM2002.25.LR. Der foreligger således en praksis for, at medarbejdere kan erhverve unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning, når aktierne eller anparterne ved efterfølgende salg også skal fastsættes til indre værdi, uden at medarbejderen anses for at have modtaget et skattepligtigt gode.

4. Baggrunden for ændring af praksis

Et selskabs indre værdi svarer til selskabets bogførte egenkapital, der består af forskellen mellem bogførte aktiver og bogførte forpligtelser. Et selskabs indre værdi omfatter dermed ikke de ikke-bogførte merværdier, der kan forefindes i et selskab.

Ikke-bogførte merværdier omfatter blandt andet merværdier på både materielle og immaterielle aktiver. Ikke-bogførte merværdier på immaterielle aktiver omfatter som oftest goodwill, men kan også omfatte knowhow, patentretter og varemærkeretter m.fl.

Når aktier eller anparters værdi fastsættes til indre værdi, betyder det, at selskabets goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver ikke medregnes i værdiansættelsen. Ved erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) kan medarbejderen opnå at få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke bogført aktiv (goodwill og andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for. Dette "merafkast" er reelt udtryk for løn. 

Merafkastet kan f.eks. fremkomme via høj løbende indtjening, der er baseret på høje værdier på ikke-bogførte aktiver, eller via realisation af merværdierne.

Eksempel på merafkast via høj løbende indtjening:

Selskab X iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Det antages, at hver medarbejder modtager én aktie. Selskab X har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. X har en bogført egenkapital på 100. Virksomheden forventes at generere et årligt resultat på 40 i de kommende år, hvilket svarer til et årligt afkast på 40 % i forhold til indre værdi. Det vil sige, at hvis medarbejderen får tildelt én aktie i virksomheden på baggrund af indre værdi, har denne et årligt afkast på 40 %, hvorimod hvis en uafhængig investor skulle købe tilsvarende andel i virksomheden ville forrentningen være 8 % (40/500 = 8 %). Afkastprofilen for aktierne, hvor det forventede årlige afkast udgør 40 % af nuværende indre værdi bevirker, at den økonomiske værdi ved at beholde aktierne er væsentligt større end indre værdi.

Eksempel på merafkast via realisation af merværdierne:

Selskab Y iværksætter et aktieaflønningsprogram for sine medarbejdere. Selskab Y har en handelsværdi på 500. Det er den pris, som en uafhængig køber vil betale for selskabet. Y har en bogført egenkapital på 100. Selskab Y’s aktivitet omfatter to forretningsområder. Umiddelbart efter iværksættelse af aktieaflønningsprogrammet sælger Y det ene forretningsområde og realiserer en merværdi på 200, der stammer fra goodwill i det frasolgte forretningsområde. Nettomerværdien efter selskabsskat kan udbetales til medarbejderen som aktieudbytte.

Når en medarbejder ikke betaler for en eventuel goodwill mv i selskabet, men modtager et merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets aktiver, inklusive goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver, opstår der således et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse. Dertil kommer, at medarbejderne opnår en skattebesparelse, idet udbytte beskattes som aktieindkomst, hvilket er en lempeligere beskatning end lønbeskatning.

Følgende tabel viser et overblik over beskatningsprocenten, afhængig af om overskuddet udbetales til medarbejderen som løn eller udbytte:

Løn Udbytte Udbytte Beskatning af opsparet overskud ved udtræden Udbytte - begrænset skattepligt Udbytte - begrænset skattepligt
Beskatning af løn ctr. Udbytte 27 pct. 42 pct2).

42 pct2).

15 pct.

0 pct.3)
Overskud selskab 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Selskabsskat 0,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0
Bonus/udbytte/avance for aktionær 100,0 78,0 78,0 78,0 78,0 78,0
Personskat 55,81) 21,1 32,8 32,8 11,7 0,0

Netto efter skat

44,2 56,9 45,2 45,2 66,3 78,0

Samlet skattebyrde

55,8 43,1 54,8 54,8 33,7 22,0

 1) Personskattesatsen på 55,8 pct. er skønnet og afhænger af bopælskommune og eventuelt medlemskab af folkekirken.

2) Progressionsgrænsen for aktieindkomst er 55.300 kr. (2020). Dobbelt grænse for ægtefæller.

3) Medarbejderen er bosat i udlandet og ejer aktierne via et helejet begrænset skattepligtigt holdingselskab, som ejer 10% af arbejdsgiverselskabet.

Ordningerne, hvor medarbejdere køber aktier eller anparter til en værdi svarende til indre værdi, er endvidere ofte kendetegnet ved, at medarbejdernes ejerbeføjelser er begrænsede. Der er således (næsten) udelukkende knyttet økonomiske rettigheder til medarbejdernes ejerandele. Ejerskabet til aktier eller anparter i selskabet er endvidere knyttet til medarbejdernes ansættelse, idet aktierne eller anparterne i selskabet normalt skal sælges tilbage til selskabet til indre værdi ved ansættelsesforholdets ophør. Der er således i realiteten tale om en incitamentsordning.

Der er i lovgivningen fastsat særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i ligningslovens § 7 P og § 28, hvor der på nærmere fastsatte betingelser og med begrænsninger kan opnås en lempeligere beskatning eller udskudt beskatning i forbindelse med tildeling af aktier eller anparter samt købe- og tegningsretter til aktier eller anparter.

Den nuværende praksis om køb af aktier eller anparter til indre værdi kan anvendes til at omgå disse betingelser og begrænsninger. En praksisændring er derfor nødvendig af hensyn til at sikre sammenhæng med de lovfæstede ordninger for aktieaflønning af medarbejdere, således at praksis om beskatningen af disse ordninger fortsat vil være indenfor rammerne af lovgivers intentioner på aktielønsområdet, som de fremgår af ligningslovens § 7 P og § 28.

I/S, P/S, K/S m.v. er skattemæssigt transparente, hvilket betyder, at virksomhedernes skattemæssige resultater beskattes hos deltagerne. Det fremgår af ligningslovens § 4, at såfremt deltagere i et I/S, P/S eller K/S m.v. skal anses for at være lønmodtagere i den skattemæssigt transparente virksomhed, skal der ske fordeling af deltagerens andel af det skattemæssige resultat på henholdsvis vederlag, der lønbeskattes, og afkast af investering i virksomheden, der beskattes som overskud af virksomhed.

Deltagere i transparente enheder er derfor ikke omfattet af dette styresignal.

5. Ny praksis

Overdragelse af aktier eller anparter fra et selskab til dettes medarbejdere skal i skattemæssig henseende ske til markedsværdi. En for lav værdiansættelse af aktierne eller anparterne udgør et lønaccessorium til medarbejderen, som er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Skatterådet ændrer praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien.

Det gælder også, såfremt der anvendes en anden favørkurs end indre værdi.

Hvis aktier eller anparter overdrages til en kurs svarende til indre værdi eller anden favørkurs, vil medarbejderen derfor være skattepligtig af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi eller anden favørkurs på anskaffelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 efter den nye praksis.

Følgende elementer taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

  •  Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
  •  Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
  •  Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
  •  Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
  •  Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

De løbende udbytter som medarbejderne modtager, beskattes fortsat som aktieindkomst.

Ved salg af aktier eller anparter til det selskab, der har udstedt aktierne eller anparterne, beskattes hele salgssummen som udgangspunkt som udbytte, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. I praksis er der mulighed for at søge om dispensation, således at afståelsen beskattes efter reglerne om aktieavancebeskatning, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6. Praksis i den forbindelse fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.2.10.3.

Medarbejderens forhold ved realisation af aktierne

Når medarbejderens realisation af aktierne eller anparterne skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, udgør anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne summen af den erlagte anskaffelsessum med tillæg af den lønindkomst, som medarbejderen tidligere er blevet beskattet af ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne. Hvis medarbejderen fejlagtigt ikke tidligere er blevet beskattet ved erhvervelsen af aktierne eller anparterne, og genoptagelse ikke er mulig, så sættes tillægget til anskaffelsessummen til 0 kr.

Medarbejderens avance/tab opgøres som forskellen mellem den modtagne salgssum og den opgjorte anskaffelsessum jf. ovenfor. Avance/tab beskattes som aktieindkomst jf. aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 13 samt personskattelovens § 4 a og § 8 a.

Selskabets forhold ved medarbejderens erhvervelse af aktierne eller anparterne

Arbejdsgiverselskabet har i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrag for udgifter til tildeling af aktier og købe- og tegningsretter som lønudgifter, såfremt udgiften kan anses for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet. Reglerne om selskabets fradrag for et lønaccessorium fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.17.4.2.

Selskabets forhold ved medarbejderens tilbagesalg af aktierne eller anparterne

Når medarbejderen opnår en økonomisk fordel fra det selskab, hvor medarbejderen er ansat, kan denne økonomiske fordel beskattes som et lønaccessorium i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Spørgsmålet er herefter, om der er tale om et skattepligtigt tilskud for selskabet efter statsskattelovens § 4, hvis selskabet opnår en økonomisk fordel fra medarbejderen ved dennes tilbagesalg af aktierne eller anparterne. Begrebet tilskud er ikke entydigt defineret, men forstås i praksis sådan, at der skal være tale om ensidige tilskud uden nogen form for modydelse.

Der er ikke tale om et ensidigt tilskud uden nogen form for modydelse, når medarbejderen tilbagesælger aktierne eller anparterne til selskabet. Tilbagesalget er alene ét led i en samlet transaktionsrække, der består af følgende punkter:

  • Medarbejderen erhverver ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) og
  • Medarbejderen opnår at modtage merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets samlede aktiver, inklusive goodwill og andre ikke-bogførte immaterielle aktiver og
  • Medarbejderen sælger aktierne eller anparterne til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs)

Den samlede transaktionsrække udgør modydelser til hinanden. Der foreligger derfor ikke et skattepligtigt tilskud for selskabet, idet der ikke er tale om et ensidigt tilskud uden nogen form for modydelse.

Omstrukturering mv.

I de tilfælde, hvor ejerne på grundlag af en omstrukturering af selskabet eller en ændring af aftaler i øvrigt har mulighed for at opnå andel i selskabets merværdier i form af goodwill mv., indebærer det, at vilkårene for disse ejere i selskabet ændres på tidspunktet for aftalen om de ændrede vilkår. Det gælder også for de ejere, som er medarbejdere i selskabet. Der skal derfor ske en vurdering af, hvorvidt medarbejderne kan anses for at være deltagere i en incitamentsordning.

Omstrukturering af selskabet kan eksempelvis bestå i omdannelse af en virksomhed til aktie- eller anpartsselskab, fusioner mellem selskaber, spaltninger af selskaber, aktieombytning, samlet salg af selskabet (alle aktier) til en uafhængig køber, salg af selskabets driftsaktiviteter mv.

Ejere, der på grundlag af de ændrede vilkår er deltagere i en incitamentsordning beskattes af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi på tidspunktet for aftalen om de ændrede vilkår efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 efter den nye praksis.

Når disse ejere senere afstår aktier eller anparter, skal beskatning af gevinst eller fradrag af tab ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Ved avanceopgørelsen beskattes disse ejere af differencen mellem værdien på afståelsestidspunktet (salgsprisen) og indre værdi på anskaffelsestidspunktet (købsprisen) med tillæg af den lønindkomst, som disse ejere tidligere er blevet beskattet af.

Se eksempel på merafkast via realisation af merværdierne i afsnit 4, hvor der realiseres ikke bogført goodwill.

6. Værdiansættelse

I forbindelse med beskatningen ved medarbejdernes deltagelse i en incitamentsordning, skal der foretages en værdiansættelse. Værdien af aktierne eller anparterne skal fastlægges på tidspunktet for indtræden i incitamentsordningen. Når der er tale om en incitamentsordning, er de værdier, der er aftalt som led i incitamentsordningen ikke udtryk for handelsværdien for aktierne eller anparterne.

Fastlæggelsen af handelsværdien for aktierne eller anparterne skal således ske under hensyn til, at deltagelse i incitamentsordningen indebærer en mulighed for at modtage løbende udbytte eller værditilvækst baseret på selskabets samlede værdi, herunder goodwill og andre ikke-bogførte værdier.

Forventet ansættelsestid og sandsynlighed for at opnå andel i et merprovenu ved samlet salg til en ekstern part til højere pris kan dog indgå i værdiansættelsen.

Ved værdiansættelsen kan der anvendes TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 (værdiansættelse af unoterede aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill), såfremt den værdi, der fastsættes på dette grundlag, udgør handelsværdien af aktierne eller anparterne.

Såfremt dette ikke er tilfældet, kan værdiansættelse ske på grundlag af Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (E nr. 238).

7. Eksempler på anvendelse af den nye praksis

Anvendelsen af den nye praksis betyder som nævnt, at beskatningen ændres i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter som led i en incitamentsordning.

Det kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 7.1 SKM2002.25.LR

I sagen SKM2002.25.LR ønskede en hovedaktionær som led i et generationsskifte at åbne mulighed for, at et antal ledende medarbejdere kunne tegne B-aktier i et holdingselskab, baseret på selskabets indre værdi. Medarbejderne skulle derved have andel i værdistigningen på B-aktierne i form af den forholdsmæssige andel af indtjeningen i Koncernen i den periode, hvor medarbejderne var aktionærer, således at de uden ændringer i A-kapitalen skulle afstå til indre værdi, når de udtrådte som aktionærer.

Medarbejderne skulle således ikke betale for goodwill og ikke have andel i goodwill ved salg. Det var hensigten, at medarbejderne skulle have andel i det resultat, de var med til at skabe i ejerperioden.

Deltagelse som B-aktionær var betinget af, at der forelå et ansættelsesforhold i driftsselskabet. Medarbejderne ville således være forpligtet til at afstå aktierne ved fratræden. A-aktionærerne ville modsat være forpligtet til at overtage aktierne enten direkte ved køb eller indirekte ved et tilbagesalg til det udstedende selskab. B-aktionærerne ville komme til at deltage på lige fod med A-aktionærerne ved udlodning af udbytter.

I sagen svarede Ligningsrådet, at det ikke ville medføre andre skattemæssige konsekvenser end aktieavancebeskatning, når medarbejderne erhverver B-aktier til indre værdi og afstår disse igen til indre værdi. Det fremgår dog af besvarelsen, at det er en forudsætning, at medarbejderne skal være helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill i selskabet. Det fremgår endvidere, at styrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt medarbejderen er helt afskåret fra at kunne opnå andel i selskabets goodwill.

Anvendelse af den nye praksis ville i en situation, som den, der forelå i sagen i SKM2002.25.LR, føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i sagen efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, idet der ikke i sagen var fremlagt dokumentation for, at medarbejderne var helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill m.m.

Eksempel 7.2 Øvrige bindende svar

Sagerne SKM2002.461.LR, SKM2008.496.SR og SKM2013.901.SR omhandler på tilsvarende vis som SKM2002.25.LR incitamentsordninger, hvor det ønskes, at medarbejdere kan indtræde i ejerkredsen til en værdi, der ikke afspejler markedsværdien af aktierne eller anparterne.

Ligningsrådet/Skatterådet har i de tre ovennævnte sager, på baggrund af SKM2002.25.LR, bekræftet, at der ikke ville ske lønbeskatning af medarbejderne ved indtræden i ejerkredsen til indre værdi eller anden favørkurs, når medarbejderne tillige skulle udtræde til indre værdi eller anden favørkurs. Ved gennemgang af sagerne fremgår det, at der ikke i sagerne var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at medarbejderne var helt afskåret fra at få direkte eller indirekte andel i goodwill m.m.

Eksempel 7.2.1 SKM2002.461.LR

I sagen i SKM2002.461.LR ønskede et selskab H at optage to medarbejdere i selskabet M som aktionærer i dette selskab ved nytegning af aktier. Selskabet H ejede forud for dette selskab M som eneejer. Personen A var eneejer af selskabet H og var ansat i selskabet M. Begrundelsen for at optage de to medarbejdere som medejere var såvel at fremme deres motivation for at øge selskabets indtjening som at binde medarbejderne tættere til virksomheden.

Medarbejdernes deltagelse i aktionærkredsen var betinget af ansættelse i selskabet. For at medarbejderne kunne opnå et rimeligt afkast af deres investering, skulle nytegningen af aktier ske ved indskydelse af kapital i forhold til indre værdi på en angivet dato uden hensyntagen til eventuel goodwill i selskabet. Modsvarende skulle medarbejderne være forpligtet til at sælge til en værdi uden indregning af goodwill.

Der var fremlagt et udkast til aktionæraftale vedrørende de påtænkte vilkår. Heraf fremgik også at medarbejderne ikke ville kunne deltage i et eventuelt samlet salg af hele selskabet, idet de i givet fald forinden skulle sælge deres aktier tilbage. Desuden var medarbejderne afskåret fra at lade deres ægtefæller og livsarvinger overtage aktierne ved arv, gave og/eller uskiftet bo i modsætning til den oprindelige eneejer A. A var i øvrigt berettiget til at lade et selskab købe sine aktier på nærmere vilkår, hvilket medarbejderne ikke ville kunne.

Ligningsrådet svarede i sagen, at der ikke ville være andre skattemæssige konsekvenser end de, der ville følge af aktieavancebeskatningsloven. Det blev præciseret, at det var centralt, at medarbejderaktionærerne var helt afskåret fra på noget tidspunkt at få del i oparbejdet goodwill. Der er i sagen lagt vægt på, at det af udkast til aktionæroverenskomst fremgik, at medarbejderne ville være afskåret fra at opnå del i selskabets goodwill både ved afståelse af medarbejdernes aktier enkeltvis og ved et samlet salg.

Medarbejderne vil i SKM2002.461.LR - til trods for ovenstående forhold i aktionæroverenskomsten - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2002.461.LR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Eksempel 7.2.2 SKM2008.496.SR

I sagen SKM2008.496.SR ønskede bestyrelsen i et handelsselskab at indføre en medarbejderaktieordning for at kunne fastholde og tiltrække højtspecialiserede medarbejdere. Som led i en strategi om at fremme medarbejdernes motivation og loyalitet ønskede selskabet således at give fastansatte medarbejdere i selskabet et økonomisk incitament til at forblive i virksomheden i form af mulighed for at tegne aktier i selskabet.

Man ønskede at give medarbejderne mulighed for at få del i det fremtidige overskud men ikke del i oparbejdet goodwill.

Medarbejderne skulle derfor træde ind og ud af ordningen efter en metode, der ville give samme resultat som indre værdis metode, men således at aktietegningen skulle ske til de kurser, som bestyrelsen i forvejen ifølge vedtægterne var bemyndiget til at anvende. Medarbejderne ville dermed kunne tegne aktier til samme kurs, som de eksisterende aktionærer kunne tegne yderligere aktier til.

Der var yderligere fastsat en særlig metode til opgørelse af den salgskurs, medarbejderne ville skulle sælge deres aktier til. Der var i den forbindelse fastsat et maksimum for salgskursen samt en garantikurs ved afståelse indenfor de første tre år af ejertiden.

Medarbejderes fratræden ville udløse salgspligt, og aktierne kunne kun sælges til selskabet. Dette ville også gælde i tilfælde af virksomhedsoverdragelse.  Medarbejderne ville kunne erhverve aktier via et holdingselskab, som de var eneejer af for derved at anvende den dagældende 3 års regel om skattefrihed for selskaber vedrørende aktieavancer.

Skatterådet fandt, at den kurs, som et selskab ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræftede derfor, at medarbejdernes køb og salg af aktier i Selskabet, på de ovenfor nævnte vilkår, ikke medførte andre skattemæssige konsekvenser end beskatning af avancen på aktierne efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede i øvrigt, at det ikke havde nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhvervede aktierne i selskabet via et 100 pct. ejet holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen var betinget af, at medarbejderen fortsat var 100 pct. ejer af holdingselskabet.

Medarbejderne eller deres holdingselskaber vil i SKM2008.496.SR - til trods for ovenstående forhold i aftalegrundlaget - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen eller deres holdingselskaber ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2008.496.SR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis. Medarbejderne ville således efter den gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager og som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Eksempel 7.2.3 SKM2013.901.SR

I sagen SKM2013.901.SR påtænkte et selskab at tilbyde deres medarbejdere at tegne nye aktier (C-aktier) i selskabet. Formålet med medarbejderaktieordningen var at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere samt knytte medarbejderne endnu tættere til selskabet. Endvidere var formålet at give medarbejderne andel i den indtjening, som hver enkelt medarbejder selv ville være med til at skabe, samt gøre selskabet til en endnu mere attraktiv og moderne arbejdsplads.

Medarbejdere der opfyldte en række kriterier i forhold til anciennitet mv. kunne tegne de nye C-aktier. Disse aktier ville have færre stemmer pr. aktie eller ingen stemmer. C-aktier ville endvidere ikke give fortegningsret af nye aktier ved kapitaludvidelse. Der ville blive tilbudt tegningsretter hvert år i forbindelse med generalforsamlingen i selskabet. Der ville være et maksimumbeløb for køb af tegningsretter pr. medarbejder samt et samlet maksimum køb pr. medarbejder.

Tegningsretten kunne udnyttes 25 måneder efter købet af tegningsretten indenfor en periode på en måned. Tegningsretterne kunne ikke overdrages eller gøres til genstand for udlæg, men kunne dog tilfalde ægtefællen eller livsarvinger ved medarbejderens død. Disse ville herefter indtræde i aftalen.

Der var derudover fastsat regler for bortfald af tegningsretter ved opsigelse og afskedigelse. Der var desuden fastsat detaljerede regler om konsekvenser af omstrukturering mv.

Aktierne, der blev købt ved udnyttelse af tegningsretterne, ville kun kunne sælges til det udstedende selskab, og aktierne skulle sælges senest i forbindelse med generalforsamlingen i det 3. år efter købet af tegningsretten. Medarbejderne skulle dog straks sælge aktierne til selskabet ved fratræden af deres stilling.

Selskabet havde fremlagt kursberegninger vedrørende selskabets indre værdi, idet medarbejderne skulle betale denne værdi ved tegning af aktier og tilsvarende skulle sælge til det udstedende selskab til indre værdi dvs. uden at få del i goodwill. Der var derudover fremlagt en værdiansættelse af tegningsretterne og dermed den pris, som medarbejderne skulle betale ved køb af tegningsretterne.

Skatterådet bekræftede, at indre værdi var udtryk for handelsværdien for unoterede aktier i den skitserede aktieordning, hvor medarbejdere tegner aktier og tilbagesælger disse til selskabet til indre værdi.

Medarbejderne vil i SKM2013.901.SR - til trods for ovenstående forhold i aftalegrundlaget - kunne få adgang til et merafkast, der stammer fra et ikke bogført aktiv (goodwill eller andre immaterielle aktiver), som medarbejderen ikke har betalt for.

Anvendelse af den nye praksis ville i den situation, som er omtalt i SKM2013.901.SR føre til et andet resultat end det, der blev resultatet i denne sag efter den hidtidige praksis.

Sagen omhandler dels værdiansættelse af unoterede aktier (spørgsmål 1), der overdrages til indre værdi, dels værdiansættelse af tegningsretter (spørgsmål 2), hvor værdiansættelsen af de unoterede aktier indgår ved værdiansættelsen af tegningsretterne.

I spørgsmål 1, der omhandler værdiansættelse af de unoterede aktier, ville medarbejderne som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

I spørgsmål 2, der omhandler værdiansættelse af tegningsretter, vil der være den afledte effekt fra ændringen af besvarelsen af spørgsmål 1, at der skal foretages en anden værdiansættelse af tegningsretterne. Medarbejderne ville således som resultat af den nye praksis skulle beskattes af et vederlag ifølge ligningslovens § 28. Medarbejderne ville i denne situation skulle anses for at have modtaget et vederlag, fordi de betaler et beløb, der er lavere end tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne tegningsret.

8. Virkningstidspunkt for ny praksis

Når det gælder virkningstidspunktet for den nye praksis, skal det være muligt at indrette sig på denne nye praksis. En skærpelse af praksis skal således foretages med passende varsel, jf. Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.7.1.5. Den nye praksis vil derfor have virkning fra 3 måneder efter offentliggørelsen af dette styresignal.

Den nye praksis gælder således for medarbejdere, der erhverver aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi (eller anden favørkurs) som led i en incitamentsordning efter styresignalets virkningstidspunkt, herunder også for medarbejdere der erhverver nye aktier eller anparter ifølge en ordning, der er etableret inden styresignalets virkningstidspunkt.

Når det gælder medarbejdere, der har erhvervet aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning forud for styresignalets virkningstidspunkt, gælder den hidtidige praksis. Det gælder også, selvom der sker et salg efter styresignalets virkningstidspunkt.

SKM2020.353.SR

Skatterådet bekræftede på baggrund af hidtidig praksis, at den konkrete spørger kunne etablere en medarbejderaktieordning, der indebar, at medarbejdere kunne erhverve aktier i selskabet til indre værdi på det vilkår, at medarbejderaktier alene kunne realiseres ved afståelse til moderselskabet til indre værdi, uden at det medførte lønaccessoriebeskatning for medarbejderne.

SKM2017.653.SR

Skatterådet anså selskabets C-aktieklasse med stemmesvage aktier som en særlig aktieklasse for medarbejderaktier i relation til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5. Ligningslovens § 7 P kunne dermed ikke anvendes. C-aktierne ejes af medarbejdere samt af en fond, der løbende har erhvervet aktier fra fratrådte medarbejdere.

En vedtægtsændring, der medfører sammenlægning af de tre eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, sidestilles med en afståelse af aktierne i skattemæssig henseende, da der sker en ændring af de økonomiske rettigheder.

Følgende fremgår af begrundelsen i sagen:

Ligningslovens § 7 P udelukker ikke, at der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi. Anvendelsen af ligningslovens § 7 P beror på, om der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderaktier. 

C-aktierne indehaves af Fonden samt en række personer, der er medarbejdere i H1-Koncernen.

SKAT lægger vægt på, at C-aktierne, der ejes af Fonden er såkaldte "medarbejderaktier", idet Fonden løbende har erhvervet aktier fra fratrådte medarbejdere.

SKAT anser derfor selskabets C-aktieklasse med stemmesvage aktier som "en særlig aktieklasse" for medarbejderaktier i relation til ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1

Praksis

Se under spørgsmål 1