Ingen skal betale for meget eller for lidt i skat. Derfor styrker vi kontrollen 

Vi arbejder for at sikre, at alle betaler de korrekte skatter, afgifter og moms til tiden. Så vi sammen kan finansiere de udgifter, vi er fælles om.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har besluttet at styrke skattekontrollen. Frem mod 2024 ansætter vi derfor 1000 nye medarbejdere.

De fleste skatteydere ønsker at gøre det rigtige

Se hvordan vi arbejder med at sikre, at alle betaler de korrekte skatter, afgifter og moms. Bliv klogere på vores arbejde med kontrol på 1½ minut.

Select language:
-->

Sådan arbejder vi med kontrol

Vi arbejder med kontrol i 4 faser

Tjek af tal og data er en fast del af vores arbejde. Dine skatteforhold gennemgår løbende en kontrol hos os, når du som borger eller virksomhed har oplyst os om dine aktuelle skatteforhold eller indberettet moms eller afgifter. Læs om, hvordan vi arbejder med kontrol i 4 faser: 

dekorativ

Registrering

Vi arbejder for at sikre, at både borgere og virksomheder er registreret korrekt i systemerne. Dermed har vi et grundlag for at opkræve de rette skatter, afgifter og moms.

Læs mere om registrering

lup

Angivelse

For at kunne beregne de korrekte skatter, moms og afgifter får vi løbende indberettet relevante oplysninger. Vi identificerer fejl og kontrollerer fx, om virksomheder og borgere overser forpligtelser.

Læs mere om angivelse

dekorativ

Betaling

Vi holder øje med, at alle betaler de korrekte skatter, moms og afgifter, og at betalingen sker til tiden.

Læs mere om betaling

dekorativ

Efterprøvelse

På baggrund af data udvælger vi de borgere og virksomheder, der har størst risiko for fejl, til en efterprøvelse af deres samlede skatte-, moms- og afgiftsforhold. 

Læs mere om efterprøvelse

Hvis vi ser fejl eller har mistanke om snyd

Alle har pligt til at sætte sig ind i gældende skatteregler og at efterleve dem. Hvis vi finder fejl, og der er manglende betalinger, vil man som minimum skulle betale den manglende skat, moms eller afgift. Vi vurderer, om borgeren eller virksomheden har misforstået eller fejlfortolket reglerne, burde have vidst bedre eller har haft en intention om at unddrage sig skat, moms eller afgifter.

Den videre proces ved fejl eller mistanke om snyd

Kontrollen mod social dumping bliver fortsat mere effektiv

Gennem de seneste år har vi styrket kontrollen med social dumping. Vi rammer nu mere præcist med vores besøg på arbejdspladserne, og indsatsen har ført til opkrævninger for knap 1,4 mia. kr. siden 2015.

Læs om kontrollen mod social dumping

Eksempler på hvordan vi kontrollerer

Sort økonomi på lakridshylden

Vi har siden 2015 foretaget lidt over 3.800 kontroller af chokolade og sukkervarer og fundet en række overtrædelser med illegal handel. Det har resulteret i skatteopkrævninger for godt 320 mio. kr. Formålet med kontrolindsatsen er at afsløre sort økonomi og opkræve manglende skattebetaling.

Til kamp mod organiseret momssvindel

Momskarruselsvindel begås af virksomheder, der køber varer eller tjenester momsfrit fra et andet EU-land, men opkræver moms ved videresalg uden at indberette momsen til Skattestyrelsen. Men vi gør det sværere at svindle, og vores kontrol mod momskarruselsvindel medfører træf i mere end 8 ud af 10 kontroller.

Skattekontrollen styrkes i disse år

Kontrollen af tobak er blevet markant mere effektiv

Skattestyrelsens kontrolindsats mod illegale tobaksvarer er blevet mere målrettet og effektiv. Siden 2015 er træfprocenten næsten fordoblet og har resulteret i afgiftsopkrævninger for 162 mio. kr.

Digitalt kontrolværktøj bidrager til at finde virksomheder, der bevidst forsøger at snyde

Selvstændigt erhvervsdrivende, der bevidst snyder med skat og moms, bliver afsløret af en effektiv digital kontrol. Indsatsen over for 101 virksomhedsejere har resulteret i skatte- og momsregninger på 36 mio. kr.

Frem mod 2024 ansætter vi 1000 ekstra medarbejdere til kontrol

Søg job hos os

Mere information om vores kontrolarbejde

Læs mere om kontrol af skat, moms og afgifter