Dato for udgivelse
06 Jul 2021 17:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jun 2021 09:05
SKM-nummer
SKM2021.358.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Sagsnummer
BS-44096/2019-ODE
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Klagefrist, fristoverskridelse, særlige omstændigheder
Resumé

Sagen angik, om der forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, der kunne begrunde, at Skatteankestyrelsen trods en fristoverskridelse på knapt et år skulle realitetsbehandle sagsøgerens klage over SKATs afgørelse om afkrævning af registreringsafgift for en leaset bil.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført bevis for, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at sagsøgerens klage over SKAT skulle realitetsbehandles trods den betydelige fristoverskridelse. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.10.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten - Ej offentliggjort

Sagen er anket til ØLR

Parter

A

(v/advokat Klaus Ewald, beskikket)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Klaris Søgaard)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Karin Bøgh Pedersen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 4. oktober 2019, har sagsøgeren, A, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgerens klage over SKAT’s afgørelse af 10. januar 2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skatteankestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen trods fristoverskridelse skal realitetsbehandle sagsøgerens klage over SKAT’s afgørelse af 10. januar 2018 om afkrævning af registreringsafgift med 416.182 kr.

Sagens nærmere omstændigheder

Ifølge kontrakt, underskrevet den 17. maj 2016, blev der denne dag indgået aftale mellem G1 ApS og A om leasing af en Porsche for perioden 17. maj 2016 til 16. november 2016.

Sagsøgeren har oplyst, at kontrakten rettelig er indgået af hendes bror, LA, i hendes navn, og at han udsatte hende for dokumentfalsk og identitetstyveri i den forbindelse.

Den 28. september 2017 fremsendte SKAT forslag til afkrævning af registreringsafgift til A i dennes e-Boks. Der blev i begrundelsen blandt andet henvist til, at SKAT ved en kontrol af køretøjet den 10. marts 2017 havde konstateret, at G1 ApS havde indregistreret køretøjet på en leasingkontrakt med forholdsmæssig registreringsafgift, uden at betingelserne herfor var opfyldt. I sagsfremstillingen er blandt andet anført følgende:

". . .
SKAT har i forbindelse med en kontrol den 10. marts 2017 af ovenstående køretøj konstateret, at der ikke forelå en gyldig leasingkontrakt på køretøjet på kontroltidspunktet.

Køretøjets indregistrering var således ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. G1 A/S havde ikke udfærdiget en leasingkontrakt med A i forbindelse med forlængelse af leasingperioden.
. . .
G1 A/S har indgået en leasingkontrakt på et registrerings pligtig køretøj Porsche med stelnummer xx.xxx..xxx……, som blev indregistreret i Køretøjsregistret den 17. maj 2016. Leasingtageren er A.

G1 A/S har den 17. november 2016 fornyet kontrakten i Køretøjsregistret. Der er ifølge de indberettede oplysninger angiveligt indgået en ny kontrakt med A som leasingtageren, som skulle gælde perioden 17. november 2016 - 16. maj 2017. G1 A/S har overfor SKAT oplyst, at der aldrig skriftligt er indgået en sådan kontraktsforlængelse med kunden.

SKAT kan således konstatere, at der ikke er overensstemmelse mellem den indgåede kontrakt og de af G1 A/S indberettede kontrakter til SKATs Køretøjsregister. Der er således ikke overensstemmelse mellem de virkelige forhold og den kontrakt, som leasingselskabet har indgået med kunden.

Det er SKATs klare opfattelse, at køretøjet er anvendt til kørsel i Danmark og ikke er korrekt afgiftsberigtiget. De faktiske forhold i sagen er i strid med bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 3b, da de leasingkontraktlige forhold ikke er i overensstemmelse med kravene i denne bestemmelse.
. . ."

Den 10. januar 2018 traf SKAT afgørelse om at afkræve A 416.182 kr. i registreringsafgift. Afgørelsen er sendt til As e-Boks og indeholdt klagevejledning. Det fremgik af klagevejledningen, at en klage skulle være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen.

Samme dag fremsendte SKAT girokort til betaling af afgiftskravet til As e-Boks.

A har oplyst, at hun først åbnede sin e-Boks i 2019.

Ved brev af 28. marts 2019 indgav As advokat klage over SKATs opkrævning af registreringsafgift til Skatteankestyrelsen.

Den 4. april 2019 indgav As advokat politianmeldelse mod LA for bedrageri og dokumentfalsk begået mod A i forbindelse med etableringen af leasingforholdet.

A har oplyst, at LA er blevet sigtet i sagen. G1 ApS er nu under konkursbehandling.

Den 5. juli 2019 traf Skatteankestyrelsen afgørelse om at afvise As klage over SKAT’s afgørelse af 10. januar 2018. I afgørelsen er anført følgende begrundelse:

". . .
Klageren har modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 10-01-2018. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 04-04-2019.

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Der henvises til Lov om Digital Post fra Offentlige Afsendere, § 3, stk. 1. At klager således ikke rettidigt har orienteret sig om indkommet post i E-boks er ikke omfattet af de ovennævnte særlige omstændigheder.

Vi afviser derfor klagen.
. . ."

A er bevilget fri proces og har ikke retshjælpsforsikringsdækning.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og LA.

A har forklaret, at hun er 33 år. Hendes bror, LA, er 35 år. I 2016 arbejdede hun som tandklinikassistent. Hun har været tandklinikassistent i 15 år hos den samme tandlæge. Hendes bror, LA, havde i 2016 sin bopæl hos deres forældre, ligesom hun og deres lillebror.

Hun har aldrig haft problemer med SKAT eller andre. Hun plejede at betale sine regninger. Hun har aldrig åbnet e-Boks, før hun begyndte at få sin lønseddel i e-Boks i 2019.

I marts 2019 blev hun opmærksom på opkrævningen i e-Boks. Hun troede først, at det kun drejede sig om 416 kr., men opdagede senere, at der var tale om 416.000 kr. Hun ringede til LA og spurgte, om han havde noget med det at gøre. Han mumlede noget. Hun var chokeret og vred. Hun græd og skældte ham ud. Hun har ikke kendt til den Porsche og har aldrig set den. Samme dag, som hun tog fat i LA, fortalte han, at han havde været til afhøring hos politiet, og at bilen var beslaglagt.

LA fortalte, at han havde taget hendes kørekort og brugt hendes navn. Han har ødelagt hendes fremtid. Hun kan f.eks. ikke købe et hus. Hun har ikke været indkaldt til afhøring hos politiet efter anmeldelsen af LA. LA har ikke misbrugt hendes navn i anden forbindelse end til G1 ApS.

LA har forklaret, at han i 2016 underskrev i sin søsters navn på leasingkontrakten vedrørende en Porsche. Porschen kunne ikke stå i hans navn på grund af hans økonomi. Rettelig kunne Porschen egentlig godt have stået i hans navn, men han blev af LI og ZG fra G1 ApS rådet til, at bilen ikke skulle stå i hans navn.

Forevist underskriften på leasingkontrakten, ekstrakten side 34, har han forklaret, at det må have været ham, der har skrevet under som leasingtager. Det ligner det.

Han tog billeder af As kørekort, mens hun var i bad. Det var for, at han kunne se hendes underskrift.

Han talte i marts 2019 med ME og LI fra G1 ApS over Viber.  Det var i forbindelse med, at A spurgte til en afgift, der ikke var betalt.

ME sagde, at det ville blive betalt, og at han bare kunne smide den opkrævning ud.

Det viste sig, at G1 ApS klonede biler og solgte dem til G2-Gruppen. Det var derfor, at de gik konkurs.

Porschen har været beslaglagt to gange. Første gang var ved Y1, hvilket han har en video af, da han blev vred over det. Kun et kvarter senere fik han den udleveret igen af politiet, som sagde, at de havde taget fejl.

I 2019 blev han kontaktet af ZE fra Nærpolitistationen og fik at vide, at politiet ville tale med ham om Porschen. Han talte med nogle betjente fra bedrageriafdelingen i Y2. Politiet troede, at hans bror, IS, også havde med Porschen at gøre. Han ved ikke, hvem der stod bag G1 ApS. Der var noget med nogle rockere.

Da han talte med politiet fra Y2, ville han ikke sige, at hans søster ikke havde skrevet under, men politiet sagde, at de vidste, at hans søster ikke havde skrevet under på leasingkontrakten. Han blev vist sigtet for bedrageri. Det var samme dag, han blev ringet op af A, der havde fundet ud af, at det ikke bare var 416 kr., men 416.000 kr., der blev krævet. Hun skældte ham ud. Han har ikke talt med politiet om sagen med leasingkontrakten siden.

Han har skrevet på Viber med G1 ApS. Han har videoklip og billeder af bilen. Noget materiale har han stadig. Han er ikke blevet bedt om at udlevere det materiale til nogen. ZE vidste også godt, at det ikke var As bil.

Anbringender

A har i sit påstandsdokument af 4. maj 2021 blandt andet anført følgende:
". . .

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

at nærværende sag vedrørende opkrævning af registreringsafgift for 2017 beror på en af klagers brors dokumentfalsk, identitets tyveri og overtrædelse af afgiftslovgivningen i forhold til den i sagen omhandlede bil,

at broderen endnu ikke er blevet afhørt af Politiet, men at der foreligger en anmeldelse fra undertegnede til Politiet, jfr. bilag 3, hvilken anmeldelse er bekræftet i henhold til det som bilag 4 fremlagte dokument,

at sagen imod klagers broder endnu ikke er afgjort,

at det således vil være urimeligt at opkræve registreringsafgift i forhold til et grundlag, som beror på et strafbart forhold, som klager har været uden indflydelse på, hvorfor opkrævningen bør afvente udfaldet af straffesagen imod klagers broder.
. . ."

A har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for og uddybet sin opfattelse af sagen og har herunder også anført, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, der begrunder, at Skatteankestyrelsen skal realitetsbehandle hendes klage over afgørelsen af 10. januar 2018, selv om hun har overskredet klagefristen.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 12. maj 2021 blandt andet anført følgende:

". . .
Skatteministeriet gør gældende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. juli 2019 ikke skal hjemvises til fornyet behandling, da sagsøgeren hverken har påvist eller dokumenteret sådanne særlige omstændigheder, der efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan begrunde, at Skatteankestyrelsen skal realitetsbehandle sagsøgerens klage over SKATs afgørelse af 10. januar 2010, selvom sagsøgeren ubestridt overskred klagefristen med ca. et år, da hun i hvert fald i 15 måneder ikke åbnede sin e-Boks.

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om offentlig digital post, at fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3. Af lovens § 10, nr. 1, følger det, at meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen - dvs. e-Boks.

Sagsøgeren er ikke fritaget for tilslutning til offentlig digital post, og hun har ikke bestridt, at SKATs afgørelse af 10. januar 2018 var tilgængelig i hendes e-Boks samme dato. Det kan derfor lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren har modtaget SKATs afgørelse 10. januar 2018.

I svarskriftet opfordrede (2) Skatteministeriet sagsøgeren til at bekræfte, at det ikke bestrides, at sagsøgerens klage over SKATs afgørelse først blev indgivet 4. april 2019. Sagsøgeren har ikke besvaret opfordringen, men det må for sagens afgørelse lægges til grund, at sagsøgeren indgav klagen 4. april 2019.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. pkt., at skatteankeforvaltningen skal afvise klager, der ikke er indgivet rettidigt. En klage er indgivet rettidigt, hvis skatteankeforvaltningen har modtaget klagen senest 3 måneder efter, at den afgiftspligtige har modtaget den afgørelse, der klages over, jf. § 35 a, stk. 3, pkt. Efter § 35 a, stk. 6, 2. pkt., kan skatteankeforvaltningen dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af forarbejderne til § 35 a, stk. 6, fremgår følgende angående begrebet "særlige omstændigheder", jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 33, i lovforslag nr. L 212 af 24. april 2013, vedtaget som lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love:

"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:

  • Længden af fristoverskridelsen
  • Årsagen til fristoverskridelsen
  • Betydningen for klageren
  • Sandsynligheden for medhold.

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen. Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 3. og 4. pkt., om klage til skatteankenævnene, § 38, stk. 2, 4. og 5. pkt., om klage til vurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., om klage til motorankenævnene og § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt., om klage til Landsskatteretten. Eneste forskel er, at kompetencen til at afvise og til at se bort fra fristoverskridelser, når særlige omstændigheder taler for det, efter forslaget tilkommer skatteankeforvaltningen og ikke de myndigheder, der skal træffe afgørelse i klagesagen. Der er ikke med den foreslåede regel tiltænkt nogen ændring af retstilstanden i forhold til konsekvenserne af, at en klage indgives for sent"
(min understregning).

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 2, 3. og 4. pkt. - der er den relevante bestemmelse for klager over opkrævning af registreringsafgift af et motorkøretøj - fremgår det, at bestemmelsen er en videreførelse af § 13 i den dagældende registreringsafgiftslov, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18, i forslag nr. 43 af 30. oktober 2008 til lov nr. 1341 af 19. december 2008 om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer.

Den dagældende registreringsafgiftslovs § 13, stk. 2, havde følgende ordlyd:

"Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor" (min understregning).

Følgende fremgår af forarbejderne til dagældende registreringsafgiftslovs § 13, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, i forslag nr. 54 af 9. november 2005 til lov nr. 1409 af 21. december 2005 om ændring af registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og opkrævningsloven:

"Efter stk. 2 afvises en klage, hvis den modtages efter udløbet af klagefristen på 3 måneder. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler der for. Sådanne særlige omstændigheder kan eksempelvis være sygdom eller en langvarig rejse" (min understregning).

Efter retspraksis er adgang til at få realitetsbehandlet en klage, der er indgivet for sent, ganske restriktiv, jf. f.eks. SKM2011.452.BR, og det er sagsøgeren, der skal bevise, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. f.eks. U.2008.1560H, SKM2004.214.ØLR og SKM2018.478.BR.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden. Hun har hverken påvist eller dokumenteret, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. juli 2019 er forkert, eller at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at hendes klage skal realitetsbehandles, selvom hun overskred klagefristen med et år.

Sagsøgeren har som den eneste dokumentation til støtte for sin påstand fremlagt en udateret politianmeldelse af hendes bror for dokumentfalsk og bedrageri samt en kvittering for, at politianmeldelsen er modtaget ved politiet. Sagsøgeren har imidlertid ikke redegjort for eller dokumenteret, hvordan politianmeldelsen af hendes bror og den hævdede dokumentfalsk og bedrageri skulle begrunde, at sagsøgeren ikke har påklaget SKATs afgørelse rettidigt, men har overskredet fristen med et år.

Tværtimod begrundede sagsøgeren i sin klage af 4. april 2019 kun fristoverskridelsen med, at hun ikke havde åbnet sin e-Boks. Det er ikke en særlig omstændighed, at hun ikke læste indkomne meddelelser i sin e-Boks i mere end et år. Det beror alene på sagsøgerens egne forhold, der ikke er undskyldelige.

Sagsøgeren har hverken oplyst eller ført bevis for, at der skulle være andre grunde til, at hun har overskredet klagefristen.

Ligeledes har sagsøgeren heller ikke godtgjort, at der er udsigt til, at hun på det foreliggende grundlag ville kunne få medhold i sin klage.

Endelig bemærkes det ex tuto, at retstabsbetragtninger ikke har nogen betydning for vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, jf. SKM2004.214.ØLR, der angik § 25 i den dagældende skattestyrelseslov (lbkg nr. 868 af 12. august 2004), som blev videreført i § 42 i den første skatteforvaltningslov (lov nr. 427 af 6. juni 2005), der havde samme ordlyd som dagældende registreringsafgiftslovs § 13, stk. 2, der er videreført i den nugældende skatteforvaltningslovs § 35 a. 
. . ."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for og uddybet sin opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A modtog afgørelsen fra SKAT den 10. januar 2018 og blev i den forbindelse vejledt om, at klagefristen var på 3 måneder.

As klage blev først indgivet ved brev af 28. marts 2019, hvor klagefristen var overskredet med knap 1 år.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at skatteankeforvaltningen skal afvise klager, der ikke er indgivet rettidigt, men at skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger har A ikke ført bevis for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at hun på trods af fristoverskridelsen skal have adgang til at få realitetsbehandlet sin klage.

Der er herved lagt vægt på, at fristoverskridelsen er betydelig, og at årsagen til fristoverskridelsen er, at A ikke har orienteret sig i sin e-Boks, før hun i 2019 begyndte at modtage sine lønsedler deri.

Der er endvidere lagt vægt på, at A ikke har godtgjort, at der er udsigt til, at hun på det foreliggende grundlag vil kunne få medhold i sin klage, uanset at hun har politianmeldt sin bror for identitetstyveri begået i forbindelse med leasingkontrakten, der førte til, at A blev afkrævet registreringsafgift. I den forbindelse bemærkes, at forklaringerne fra A og hendes bror om identitetstyveriet ikke er understøttet af andre forklaringer eller oplysninger i sagen.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, værdi og udfald fastsat som nedenfor bestemt med bemærkning, at beløbet vedrører sagsøgtes udgift til advokatbistand inkl. moms, da sagsøgte ikke er momsregistreret. Beløbet skal betales af Statskassen, da sagsøgeren er bevilget fri proces og ikke har retshjælpsforsikringsdækning.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

Statskassen skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 27.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.