Dato for udgivelse
07 Jul 2021 09:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 May 2021 10:43
SKM-nummer
SKM2021.360.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-10540/2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skatteyder, Fordring, Værdi, Eftergivelsestidspunkt
Resumé

Retten fandt, at skatteyderen i 2010 fik en gældseftergivelse på 10 mio. kr. Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at fordringen blev nedsat til en lavere værdi end fordringens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet, og skatteyderen var derfor skattepligtig af hele beløbet på 10 mio. kr.   

Skatteministeriet blev herefter frifundet.    

Reference(r)

Kursgevinstbeskatningslovens § 21

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 C.B.1.4.3.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 16-0585606

Sagen er anket til Østre Landsret. 

Parter

A

(v./ advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

A Munck Grønbæk.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 15. september 2017. Sagen angår, om A i indkomståret 2010 fik en skattepligtig gældseftergivelse på 10 mio. kr. i forbindelse med sit køb af ejendommen Y1-bopæl.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstande:

Principalt

1)     As kapitalindkomst for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 10.000.000

2)     Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at udgifterne til syn og skøn vedrørende ombygningsudgifterne på Y1-bopæl er omfattet af Skatteankenævnets bevilling om fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn til fastlæggelse af ejendommens værdi pr. 30. juni 2008 og 1. juli 2010.

Subsidiært

As skatteansættelse for indkomståret 2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har over for As principale påstand 1 og subsidiære påstand 1 fremsat følgende påstande:

Principalt

Frifindelse

Subsidiært

Ansættelsen af As skatteansættelse for indkomståret 2010 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Mere subsidiært

Frifindelse, idet Skatteministeriet anerkender, at As kapitalindkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 10 mio. kr. mod, at hendes aktieindkomst for samme indkomstår forhøjes med 10 mio. kr.

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for As principale påstand 2 vedrørende omkostningsdækning.  

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 21. juni 2017 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2008 og 2010 hovedaktionær i en række selskaber, herunder G1 A/S., som ejede G2 ApS. Klageren er udannet læge og driver egen lægepraksis med cvr nr. ...11.

Af SKATs sagsfremstilling vedrørende G2 ApS fremgår bl.a. følgende oplysninger:

"G1 A/S og datterselskaber blev i 2008 udsat for et stort pres fra sin primære finansieringskilde F1-bank A/S. F1-bank A/S krævede en større finansiel løsning for selskaberne på grund af pres fra Finanstilsynet.

Koncernen indgår derfor en rekonstruktionsaftale med F1-bank A/S den 30. juni 2008. Herunder blev det aftalt (ifølge MAs beskrivelse på side 6 i stævning), at "G1 skulle sælge ejendommene Y2-adresse og Y1-bopæl ud af koncernen til A for at få koncernbalancen ned, og at banken skulle stille likviditet til rådighed for A på særligt favorable vilkår, da A ikke havde likviditet af denne størrelse til disposition."

I efteråret 2008 viser det sig, at F1-bank A/S ikke overholder den beskrevne aftale. I 2009 indgiver G1 A/S på vegne af selskabet G2 ApS m.fl. en stævning imod F1-bank A/S med krav om betaling af en erstatning på kr. 383.500.000.

Den 21. juli 2009 indgav F1-bank A/S konkursbegæring mod G2 ApS og 4 andre selskaber i koncernen. Den 28. august 2009 anmeldte selskaberne betalingsstandsning og konkursbegæringerne blev tilbagekaldt med henblik på at søge at fine en forligsmæssig løsning.

2. juli 2010 indgås forligsaftale med F1-bank A/S, tiltrådt af beskikket tilsyn, advokat PM."

Den 30. juni 2008, kl. 22:21 sendte JL, F1-bank, en email til MA, G1 A/S. Heraf fremgår bl.a.: "Aftalekompleks vedr. doc Her er vores oplæg til aftalen som du bedes underskrive og faxe retur. Vi tales ved i morgen vedr. underskrifter på dokumenter".

"Aftalekompleks vedr. G1 A/S, G3 ApS, G4 A/S og A"

1.     …

3.     Handelspriser/belåningspriser ved handel mellem A og diverse datterselskaber af G1:

Y3-adresse: 12 mio. kr.

Y1-bopæl: 14,6 mio. kr.

Y2-adresse: 17,6 mio. (ekcl. Depot på ca. 2,7 mio. kr. som bliver indestående i G5 ApS.)

4-8 …..

9.     A overtager restbyggelån på ca. 3,5 mio. kr., der er restbeløbet på det oprindelige byggelån i Y2-adresse, og der tages yderligere pant på 5 mio. kr. i ejendommen Y1-bopæl og Y2-adresse til sikkerhed for G1 A/S's engagement med F1-bank 10.- ……

15.

16. Som tidligere aftalt arbejder familien MO på at flytte de private engagementer ud af F1-bank".

Den 2. juli 2010 blev der indgået en forligsaftale mellem:

G1 A/S i betalingsstandsning,

G3 ApS i betalingsstandsning,

G5 i betalingsstandsning,

G2 ApS i betalingsstandsning,

G6 ApS i betalingsstandsning,

MA,

A,

G1 2 ApS

og

F1-bank A/S

Det er om baggrunden for aftalen oplyst, at F1-bank A/S den 21. juli 2009 indgav konkursbegæring mod G1 A/S, G3 ApS, G2 ApS, G5 ApS og G6 ApS. Selskaberne bestred konkursbegæringerne. Den 28. august 2009 anmeldte selskaberne betalingsstandsning. Selskaberne udtog stævning mod F1-bank A/S med påstand om betaling af erstatning på 383 mio. kr.

Af forligsaftalens pkt. 5.2 vedrørende G2 ApS fremgår under pkt. 5.2.1.:

"A køber Y1-bopæl for en købesum på DKK 15 mio.

A låner personligt købesummen, på DKK 15 mio., til brug for køb af ejendommen i F1-bank A/S. Lånet forfalder til indfrielse senest den 1. juni 2013.

I forbindelse med erhvervelsen af Y1-bopæl godtgøres A af G2 ApS, som sælger af ejendommen, via refusionsopgørelsen for ejendommen DKK 10 mio. på grund af ejendommens stand.

Provenuet for salg af ejendommen, DKK 5 mio., afskrives på G2 ApS' s gæld i F1-bank A/S.

Eventuelle skattemæssige konsekvenser for A, MA eller G2 ApS som følge af refusionen er F1-bank A/S uvedkommende.

A er desuden berettiget til at få etableret et ombygningslån på DKK 10 mio. i F1-bank A/S i 3 år (til 1. juni 2013) til istandsættelse af hovedbygningen og resten af gården på Y1-bopæl. A hæfter personligt for byggelånet. Lånet kan udnyttes til betaling af allerede afholdte driftsomkostninger vedrørende ejendommen, f.eks. ejendomsskatter, forsyningsafgifter, forsikringer m.v., maksimalt DKK 300.000.

De DKK 10 mio. som A godtgøres via refusionsopgørelsen, anvendes til nedbringelse af As eksisterende engagement i F1-bank A/S, som pr. 1. juni 2010 udgør DKK 11 mio. inkl. renter, jf. nedenfor i pkt. 6.1. Beløbet overføres direkte af F1-bank A/S.

Såfremt retten til at optage ombygningslån i ejendommen udnyttes, udgør As personlige lån i F1-bank A/S herefter i alt DKK 26 mio., hidrørende fra As eksisterende restengagement på DKK 1 mio., jf. pkt. 5.1, lån på DKK 15 mio. til brug for erhvervelse af Y1-bopæl m.m. og DKK 10 mio. bestående i ombygningslån, i alt DKK26mio.

Det til enhver tid værende engagement forrentes med cost of funds 1 %. Renter tilskrives lånene fra 1. juni 2010 og skal betales af A hvert kvartal. Første rentebetaling på lånene betales således 30. september 2010. Engagementet forfalder til indfrielse senest den 1. juni 2013.

Til sikkerhed for ethvert tilgodehavende hos A, såvel eksisterende som de nye lån, får F1-bank A/S pant i ejendommen, Y1-bopæl, med DKK 28 mio.

A forpligter sig til at underskrive samtlige dokumenter, som F1-bank A/S måtte finde nødvendige eller hensigtsmæssige med henblik på, at overdragelsen samt etableringen af ovennævnte pant kan gennemføres i henhold til nærværende aftale, herunder dokumenter vedrørende tinglysning, underpantsætningserklæringer m.m.

Det er en forudsætning for F1-bank A/S's fremadrettede finansiering, at A løbende fremsender sine personlige regnskaber til F1-bank A/S.

Der tinglyses salgs- udlejnings- og pantsætningsforbud på ejendommen med F1-bank A/S som påtaleberettiget. A forpligter sig til at underskrive tinglysningsfuldmagter udstedt til R1 med henblik på tinglysning af salgspantsætnings- og udlejningsforbud på ejendommen. Deklaration samt tinglysningsfuldmagter vedlægges som bilag 13.

A garanterer, at hun vil sørge for, at ombygningen af Y1-bopæl færdiggøres og vil - såfremt ombygningslånet på DKK 10 mio. ikke rækker til færdiggørelse af ombygningen af ejendommen - sørge for, at færdiggørelsen finansieres på anden vis. A indestår for F1-bank A/S' eventuelle tab ved, at ejendommen ved et eventuelt salg, ikke måtte være færdiggjort.

Se desuden nedenfor, i pkt. 6.2, og supplerende sikkerheder."

Af de indberettede oplysninger (R75) for A for 2010 fremgår følgende formueoplysninger:

 

2009

2010

Indestående i pengeinstitut, obl. og pantebreve

807.618 kr.

1.945.330 kr.

Formueværdi af fast ejendom

68.870.000 kr.

39.650.000 kr.

Gæld til realkreditinst., pengeinstitut

- 15.681,076 kr.

-19.765.413 kr.

Kursværdi af investeringsbeviser og børsnoterede aktier

151.502 kr.

205.920 kr.

Indberettet formue 

54.148,044 kr.

22.035.837 kr.

I den indberettede formue er ikke medtaget klagerens værdien af klagerens lægepraksis.

Den 12. oktober 2015 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsretten om at tvangsopløse G1 A/S, og den 20. april 2016 blev selskabet taget under konkursbehandling.

G2 ApS erhvervede ved et betinget skøde, der er underskrevet for sælger Ejendomsselskabet G7 ApS, den 19. marts 2007, og af A for køber G2 ApS den 13. marts 2007, ejendommen Y1-bopæl, matr.nr. la, 3a, 4bc, 4br, Sa, 4a, 4æ, 4ca, Ski, 3sh og 3si, beliggende Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by til overtagelse den 15. september 2006 for 35.000.000 kr.

Ejendomsselskabet G7 ApS er ikke koncernforbundet med G2 ApS. Ejendomsselskabet G7 ApS har c/o adresse hos G8 A/S Y7-adresse, Y8-by. G8 A/S er moderselskab for Ejendomsselskabet G7 ApS.

Det er i skødet oplyst, at ejendommen pr. 1. oktober 2004 er vurderet til 9.350.000 kr., heraf grundværdi 3.493.800 kr.

Købesummen på 35. mio. kr. er fordelt således:

Bygninger

15 mio kr.

Landbrugsjord

 5 mio kr.

Strandgrund

15 mio kr.

I alt

35 mio. kr.

Af skødets § 3, fremgår at køber indtræder i de verserende sager med ejendommens lejere, som køber har sat sig ind i, og at køber er bekendt med verserende sager for naturklagenævnet mv. om anvendelse af ejendommen. Af skødets § 8 fremgår følgende ansvarsfraskrivelsesbestemmelse:

"§ 8                        Ansvarsfraskrivelse

§ 8.1                     Køber accepterer, at Ejendommen med installationer og tilbehør overtages uden ansvar af nogen art for Sælger, bortset fra vanhjemmel. Købesummen er fastsat i lyset af ansvarsfraskrivelsen, og Køber er således indforstået med ikke at have nogen beføjelser, herunder krav om ophævelse, forholdsmæssig afslag eller erstatning i tilfælde af mangler af enhver art, herunder f.eks. angreb af råd, svamp eller insekter, funderingsmangler, arealafvigelser, at Ejendommen er ulovligt ombygget eller indrettet, eventuel forurening på Ejendommen etc. Sælger forudsætter, at Køber forud for overtagelsen har gennemgået Ejendommen, grund m.v. med egen byggesagkyndig og herved danner sig et overblik over ejendommens eventuelle mangler.

§ 8.2                      Sælger oplyser, at der på Ejendommen ikke i sælgers ejertid er etableret affaldsdepot,              losseplads eller i øvrigt er sket forurening af undergrunden med kemikalier eller andre særligt forurenende stoffer          udover affald fra rideskolen, at der alene foreligger et uopfyldte krav fra offentlige myndigheder i anledning af                rideskolens virksomhed."

Ved et endeligt skøde af 30. juni 2008 solgte G2 ApS ejendommen Y1-bopæl, matr.nr. la, 3a, 4bc, 4br, Sa, 4a, 4æ, 4ca, Ski, 3sh og 3si, beliggende Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by til klageren for en købesum på 15 mio. kr., heraf udgjorde værdien af hovedhuset 1.800.000 kr. Det er aftalt, at købesummen berigtiges kontant ved tinglysning af skødet. Det er aftalt, at ejendommen overtages den 30. juni 2008. Af skødets § 3, fremgår at køber indtræder i de verserende sager med ejendommens lejere, som køber har sat sig ind i, og at køber er bekendt med verserende sager for naturklagenævnet mv. om anvendelse af ejendommen. Af skødets § 7 .1 fremgår en ansvarsfraskrivelsesbestemmelse, som har samme ordlyd, som den ansvarsfraskrivelsesbestemmelse, som findes i det betingende skøde mellem Ejendomsselskabet G7 ApS og G2 ApS.

"§ 7                        Ansvarsfraskrivelse

§ 7.1                     Køber accepterer, at Ejendommen med installationer og tilbehør overtages uden ansvar af nogen art for Sælger, bortset fra vanhjemmel. Købesummen er fastsat i lyset af ansvarsfraskrivelsen, og Køber er således indforstået med ikke at have nogen beføjelser, herunder krav om ophævelse, forholdsmæssigt afslag eller erstatning i tilfælde af mangler af enhver art, herunder f.eks. angreb af råd, svamp eller insekter, funderingsmangler, arealafvigelser, at Ejendommen er ulovligt ombygget eller indrettet, eventuel forurening på Ejendommen etc. Sælger forudsætter, at Køber forud for overtagelsen har gennemgået Ejendommen, grund m.v. med egen byggesagkyndig og herved danner sig et overblik over ejendommens eventuelle mangler.

§ 7.2                         Sælger oplyser, at der på Ejendommen ikke i sælgers ejertid er etableret affaldsdepot, losseplads eller i øvrigt er sket forurening af undergrunden med kemikalier eller andre særligt forurenende stoffer ud over affald fra rideskolen, at der alene foreligger et uopfyldte krav fra offentlige myndigheder i anledning af rideskolens virksomhed."

§ 2 i det betingede skøde mellem Ejendomsselskabet G7 og G2 ApS og § 2 i det endelige skøde mellem klageren og G2 ApS har begge følgende ordlyd:

"§ 2                        Byrder og servitutter

§ 2.1                     For så vidt angår de Ejendommen påhvilede servitutter og byrder henvises til Ejendommens blad i tingbogen

§ 2.2                          Ejendommen overdrages med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt Sælger og tidligere ejere

§ 2.3                              Køber erklærer grundigt at have gennemgået samtlige de på Ejendommen tinglyste servitutter og deklarationer inden underskrivning af nærværende skøde."

Skødet mellem A og G2 ApS blev tinglyst den 6. oktober 2008. Købesummen på 15.000.000 kr. blev ikke betalt ved tinglysning af skødet.

Ejendommen Y1-bopæl, matr.nr. 1a, 3a, 4bc, 4br, Sa, 4a, 4æ, 4ca, Ski, 3sh og 3si, beliggende Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by ("Y1-bopæl") bestod ved G2 ApS' s erhvervelse af ejendommen i 2006 ifølge SK.A.Ts ejendomssystem SVUR af 6. bygninger:

Bygning nr.

Anvendelse

Bygningsareal

1

Stuehus til landbrug 

hovedbygning i 2 etager)

485 kvm

2

Driftsbygning til landbrug

483 kvm

3

Driftsbygning til landbrug

1.021 kvm

4

Driftsbygning til landbrug

483 kvm

5

Driftsbygning til landbrug

263 kvm

6

Dobbelthus (tidligere fodermesterbygning/arbejderbolig)

130 kvm

Bygningerne danner tre sammenhængende driftslænger (U-form) i en etage, og på pladsen mellem disse er der en halvåben vognport.

På et møde den 29. maj 2016 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klagerens repræsentant, at fodermesterbygningen var (delvist) nedbrændt, da G2 ApS erhvervede ejendommen i 2006.

Bygning nr. 1, 2, 3, 4 og 5 er fredet i henhold til en kendelse afsagt af Fredningsnævnet den 5. oktober 1971. Fredningen har til formål at bevare det nuværende landskab samt det landskabelige og kulturhistoriske miljø, der præger Y6-by, herunder særligt arealerne mellem Y6-by hegn, Y9-område og Y10-område. Fredningsbestemmelserne indebærer:

•                                At arealerne skal bibeholdes i deres nuværende tilstand,

•                                At en evt. ny bebyggelse alene må finde sted på det areal, hvor hoved- og avlsbygninger er beliggende eller der, hvor arbejderboligen ligger,

•                                At hovedbygningen alene må anvendes til beboelse eller sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelseshuse,

•                                At fredningen ikke er til hinder for, at avlsbygningerne anvendes til sådan erhvervsvirksomhed, som ikke ved røg, støj, ilde lugt, ubehageligt skue eller på anden måde er til gene for omboende eller er egnet til at forringe de æstetiske værdier, som fredningen skal bevare,

•                                At de påtaleberettigede pa forhånd skal godkende bygningernes anvendelse til andre formål end de nuværende, og

•                                At de påtaleberettigede på forhånd skal godkende ny bebyggelse og herved sikre, at bebyggelsen hverken ved sit omfang, sin højde, sit udseende eller andet kan virke skræmmende.

Ved en skrivelse af 20. december 1995 ansøgte Y11-by Kommune på vegne af ejeren om Fredningsnævnets tilladelse til renovering af Y1-bopæl, herunder at nedrive samtlige driftsbygninger og nyopføre erhvervsbyggeri i stort set samme U-formede grundplan, bygningskrop og bebyggede areal, i alt ca. 2.700 kvm. Fredningsnævnet meddelte tilladelse til det ansøgte med enkelte vilkår. Tilladelsen bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet inden 3 år fra tilladelsens meddelelse.

Fredningsnævnets tilladelse blev af Borgerlisten i Y11-by påklaget til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet ophævede ved en afgørelse i 1999 Fredningsnævnets dispensation/tilladelse.

Den 10. marts 2006 meddelte Fredningsnævnet for Y12-by Amt dispensation til gennemførelse af et projekt for istandsættelse med delvis nedrivning og genopførelse til fremtidig anvendelse af Y1-bopæl. Tilladelsen er meddelt G8 A/S, Y7-adresse. sal, Y8-by K.

Fredningsnævnet traf afgørelse om, at følgende dele af projektet var i overensstemmelse med fredningens formål:

•                                 Renovering af hovedhuset med indvendig ombygning til 4 boliger

•                                 Nedrivning af vestfløjen og genopførelse af vestfløjen i samme skikkelse som hidtil med indretning af 2 boliger og erhvervslokaler i samme længe.

•                                 Renovering af det eksisterende ridehus, der efter renoveringen bliver 160 kvm mindre

•                                 Renovering af østfløjen, der efter renoveringen fortsat skal bruges til hestestald

•                                 Nedrivning af en mindre tilbygning på østsiden

•                                 Renovering af gårdsplads og haver og flytning af mødding til et område øst for østfløjen

•                                 Renovering og tilbygning til arbejderboligen, der efter istandsættelse indrettes til 2 boliger, samt nedrivning af eksisterende skure og opførelse af nye skure/ carporte i tilknytning til boligerne

•                                 Indretning af den nordlige del af østfløjen til 6 garagepladser med indkørsel i gavlen til de planlagte beboelseslejligheder i hovedbygningen.

Fredningsnævnet gav afslag på ansøgningen om ombygning af eksisterende vognport midt i gårdsrummet til erhvervsformål med stort glasparti.

Det fremgår bl.a. af Fredningsnævnets tilladelse til nedrivning af vestfløjen er begrundet med dens ringe stand.

Fredningsnævnets dispensation af 10. marts 2006 blev af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Y11-by påklaget til Naturklagenævnet. Dispensationen bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet inden 3 år fra dens meddelelse. Ved en afgørelse af 16. oktober 2006 stadfæstede Naturklagenævnet Fredningsnævnets dispensation af 10. marts 2006. Under sagens behandling bemærkede lokalkomiteen bl.a., at ejendommen siden 1985 har været ejer af 4 forskellige selskaber og i hele perioden har været genstand for systematisk manglende vedligeholdelse sigtende mod en total ombygning til andet formål end angivet i fredningskendelsen, at hele ejendommen fremtræder meget forsømt og en del af bygningerne er tæt på en ruinlignende tilstand. Y11-by Kommune henviste til, at der på kommunens foranledning i 2002 blev udarbejdet en byggeteknisk rapport, hvor det fremgår, at en restaurering må indebære en høj grad af genopbygning af såvel facader som tagkonstruktion. Der skønnes en genanvendelse på mellem 10 - 25 %.

Af Fredningsnævnet for NordY14-landsdels afgørelse af 4. december 2008 fremgår bl.a. følgende:

"FS 150/2007 Ændret anvendelse af bebyggelse af Y1-bopæl, matr.nr. 3a, Y6-by By, Y6-by, Y11-by Kommune.

Ansøgning

Holgaard arkitekter a/s har ved skrivelse af l-1-. december 2007 på vegne ejeren G2 ApS ansøgt om tilladelse til at foretage omfattende ombygning af Y1-bopæl. Med ansøgningen er medsendt en række bilag med tegninger og fotografier, der viser både de nuværende forhold og de ansøgte ændringer. I ansøgningen er anført, at G2 ApS den 19. september 2006 købte Y1-bopæl til privat formål. Det er bygherres ønske selv at bosætte sig på gården og drive gården som landbrugsejendom og herunder etablere et stutteri med plads til 20 heste, heraf 7-10 avlshopper og dyrke jorderne med afgrøder til brug for foder og strøelse.

I øjeblikket er hovedhuset disponeret som 2 private boliger. Ejendommens Vestlænge er sammenstyrtet og anvendes ikke. Østlængens nordlige del er disponeret som vognport, men anvendes ikke. Den sydlige del af østlængen samt tilbygning mod øst er disponeret med stalde og anvendes af en privat rideskolevirksomhed. Ladebygningen anvendtes til ridehal, indtil Y11-by Kommune den 6. september 2007 grundet nedstyrtningsfare udstedte påbud om at rømme og aflukke bygningen. Et malkeri er delvist sammenstyrtet og anvendes kun delvis til opbevaring for rideskolen. En fritliggende fodermesterbolig anvendes ikke og er delvis sammenstyrtet og nedbrændt, men var oprindeligt disponeret som tofamiliebolig.

Efter renovering ønskes hovedhuset disponeret med privat bolig til bygherren og hans formue.

På baggrund af bygningernes dårlige stand og herunder i forlængelse af det anførte i tilstands rapport fra Rådgivende Ingeniørfirma G9 A/S fra september 2007 ansøges om tilladelse til at nedrive hele avlsanlægget og genopføre dette i samme stil og med samme arkitektoniske udtryk som det eksisterende.

Tilstandsvurderingens sammenfatning er således:

"Den generelle tilstand af de undersøgte primære bygningskomponenter svarer ret nøje til den i CN- rapport af 10. maj 2002 beskrevne, og det er åbenlyst, at nedbrydningsmekanismerne for alle disse accelererer (befinder sig på den stejle del "af forløbskurven i ovennævnte rapport). Dette forhold implicerer, at der over alt i østfløjen og vestfløjen (måske kun i dennes sydende, såfremt den stedfundne istandsættelse af nordenden har været grundig nok) samt i vognportenes buehalvdel er risiko for lokalt kollaps (nedstyrtning) af trykbuer, idet selv beskedne rystelser og temperatur-/fugtgenerende horisontal bevægelse vil kunne få løse fuger til at falde ud, hvorved trykbuens bæreevne svigter uvarslet. I ost- og vestfløjen (igen med ovennævnte mulige begrænsning) er der endvidere risiko for større totalkollaps (specielt i ugunstige vejrligssituationer), idet de vitale forankringer mellem 3 spærfag, stålbure og facademure med stor sandsynlighed er stærkt på vej mod total bæreevnesvigt (som allerede udløst i vestfløjens sydende). For ridehallens vedkommende må det konstateres, at stabilitet for vind på langs af bygningen med sikkerhed ikke kan eftervises beregningsmæssigt og i praksis i bedste fald er til stede via tilfældige sekundære effekter, som friktion i samlinger og måske en beskeden rammeeffekt i gavlhalvbuer. Ridehallens svære stabilitet er både beregningsmæssigt og i praksis tvivlsom i kraftig storm i de vitale samlinger mellem stålbuer og træspærfag er svækket i betydelig grad af rust, tæring, råd. Anbefalet strategi for istandsættelse. Det vil næppe i praksis være muligt at istandsætte udlængerne til acceptabel (dvs. normmæssig dokumenterbart) sikkerhedsniveau under anvendelse af eksisterende bygningskomponenter, som ikke allerede er total ned brudt - lønudgifterne til partiel eller total nedtagning og genopbygning vil være urealistisk høje, og det vil med stor sandsynlighed vise sig, at stålbuer efter effektiv afrensning og korrektionsbeskyttelse lokalt eller globalt er for svækkede for genopbygning med fornøden styrke. Anbefaling ma være total nedrivning af østfløj, vestfløj og ridehal (efter grundig registrering) og genopførelse med passende justering for relevante nugældende myndighedskrav og funktionskrav."

Det samlede avlsanlæg skal anvendes til stutteri, medarbejderboliger samt erhvervslokaler til eget brug.

For at opfylde de moderne krav, der stilles til staldbyggeri, ansøges der om tilladelse til at udvide øst- og vestlængen med 90 cm i bredden og 30 cm i højden. Der ansøges yderligere om mulighed for at etablere en ridebane, der måler 20 meter i bredden, til opdræt af ungheste, ved at udvide ridehallen ca. 6 meter mod syd. Tilbygningen mod øst på østlængen planlægges ikke genopført.

Vestlængen disponeres med 20 moderne hestebokse med vand og direkte adgang til det fri.

Østlængen disponeres med 6 ens enheder, hvoraf 2 tænkes anvendt til medarbejderboliger og 4 til mindre erhvervslejemål/kontor-lokaler. Mælkeriet nedrives og genopføres ikke.

Der etableres ridebane på den indre gårdsplads, således at den, i strid med fredningen etablerede ridebane på østsiden af avlsanlægget, nedlægges.

Ladebygningen tænkes anvendt som ridehal.

Fodermesterboligen tænkes disponeret som en bolig til brug for familien. Fodermesterboligen ønskes genopført som enfamiliebolig med samme udtryk som den eksisterende. Den nye bolig med tilhørende garage tænkes alene opført pa det med B markerede afsnit på fredningskortet. Øvrige byggerier tænkes opført på planens afsnit A.

Der ansøges endvidere om tilladelse til at opføre to nye vognporte i forlængelse af øst- og vestlængerne. Vognportene planlægges opført adskilt fra det eksisterende avlsanlæg, således at det vil være Der ansøges endvidere om tilladelse til at op fore to nye vognporte i forlængelse af øst- og vestlængerne. Vognportene planlægges opført adskilt fra det eksisterende avlsanlæg, således at det vil være muligt at skelne mellem nyt og gammelt. Vognportene planlægges opført til foder og maskinpark og i samme arkitektoniske udtryk som det øvrige avlsanlæg.

Fredningsbestemmelser

Området er omfattet af Fredningsnævnets kendelse af 5. oktober 1971 om fredning af Y1-bopæl ...... (udeladt her)

Tidligere afgørelser

I Naturklagenævnets afgørelse fra 19. maj 1999 ..... (udeladt her)

Ved afgørelse af 16. oktober 2006 tog Naturklagenævnet stilling til klage over Fredningsnævnets dispensation af 10. marts 2006, hvorved der har givet tilladelse til renovering og ombygning af ejendommen med henblik på delvis anvendelse til erhvervsformål. Projektet indebar: ..... (udeladt her).

Den nye ejer af Y1-bopæl har ikke foretaget den i afgørelsen tilladte ombygning, men har i stedet indgivet den ansøgning, der skal tages stilling til ved nærværende afgørelse ...... (udeladt her).

Fredningsnævnet må lægge til grund, at de eksisterende driftsbygninger nu har en sådan manglende vedligeholdelsesstandard, at det i forbindelse med renovering er rimeligt at nedrive disse. Ved genopførelse er det i henhold til fredningens disse kulturhistoriske formål vigtigt, at de nye bygninger far et udtryk, som svarer til det eksisterende.

Fredningsnævnet finder efter besigtigelse, at de bygninger ansøger ønsker opført, vil fremstå på en måde der absolut kan sammenlignes med de eksisterende bygninger. Det store bygningskompleks vurderes ikke at ville misklæde området.

I forhold til kulturhistorien skønnes det endvidere at være et fremskridt i forhold til den i 2006 meddelte tilladelse, at bygningerne fremover skal bruges til landbrugsrelaterede aktiviteter.

Nedrivning og genopførelse med foreslåede materialer og med det foreslåede udseende findes herefter ikke at være i strid med fredningens formål.

Fredningsnævnet har overvejet, om udvidelsen i forhold til den eksisterende bygningsmasse er acceptabel og herunder, at ridehallen udvides mod syd og ud i landskabsrummet. Efter besigtigelse finder Fredningsnævnet efter en samlet landskabelig vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at meddele afslag pa nogen del af det senest ansøgte anlæg ved hovedhuset, selv om der bor udvises forsigtighed med bygningsudvidelser mod syd, og selv om det i det konkrete tilfælde medfører fældning af en række træer mod syd.

Efter kommunens anbefaling, og efter det anførte om det kulturhistoriske aspekt, finder Fredningsnævnet endvidere ikke tilstrækkelig anledning til at modsætte sig, at der opføres en selvstændig fodermesterbolig med samme størrelse og udseende som den, der nedbrændte.

Herefter godkender Fredningsnævnet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, det ansøgte, således som ansøgningen er blevet korrigeret efter kommunens meddelelse af landzonetilladelse.

Tilladelsen må ikke udnyttes for udløbet af klagefristen pa 4 uger, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3, jf. stk. 1. Tilladelsen bortfalder efter§ 66, stk. 2, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 ar fra tilladelsens meddelelse."

I 2010 blev der påbegyndt nedrivning af bygning 2, 3, 4 og 5. Nedrivningen er afsluttet i 2012, idet der dog ikke i 2012 var bortfjernet alle murbrokker.

Den 20. august 2012 anmodede klagerens ægtefælle MA på vegne af klageren Fredningsnævnet for NordY14-landsdel om at forny Fredningsnævnets dispensation af 4. december 2008. Det er oplyst, at det, der søges om, er identisk med den tilladelse, som blev meddelt den 4. december 2008.

Den 14. april 2013 gav Fredningsnævnet for NordY14-landsdel dispensation til at gennemføre et projekt, som beskrevet i tilladelsen af 4. december 2008. Dispensationen/tilladelsen gjaldt i 3 år, hvorefter den bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet.

I 2008 - 2009 behandlede Statsforvaltningen i Y15-område en klage af 13. juni 2008 over Y11-bys Kommunes manglende opfølgning af meddelte påbud om istandsættelse i henhold til byggelovens § 14, som den 3. maj 2001 var blevet meddelt ejeren af Y1-bopæl. Statsforvaltningen fandt, at der trods det meget lange tidsforløb ikke var grundlag for at udtale, at kommunen har tilsidesat sin forpligtelse efter byggelovens § 16 A, stk. 2 og 3, til at søge de omhandlede ulovlige forhold på Y1-bopæl lovliggjort. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"Ved brev af 25. marts 2009 anmoder Statsforvaltningen Y15-område om en udtalelse vedrørende tiltag eller aktiviteter i perioden fra den 12. januar 2005 til 31. marts 2008 som opfølgning på påbud om istandsættelse til ejeren af Y1-bopæl. I den forespurgte periode indgik kommunen konkrete forhandlinger med ejeren. Z. om istandsættelse af Y1-bopæl. Disse forhandlinger resulterede i, at Kommunalbestyrelsen anbefalede, at Fredningsnævnet meddeler dispensation fra fredningskendelsen af 5. oktober 1971, hvor ejer opnår tilladelse til ny anvendelse og renovering af hovedhus, driftslænger og arbejderbolig. På den baggrund meddelte Frednings nævnet den 10. marts 2006 dispensation fra fredningen. Kommunen fulgte i perioden ikke op på påbuddet med politianmeldelse, da der pågik forhandlinger om istandsættelse. Endvidere har kommunen i brev af 28. april 2009 bl.a. anført:

"Efter telefonsamtale den 21. april 2009 om tiltag i perioden fra den 4/4-2006 til 25/9-2007 kan det oplyses, at der har pågået en del møder og forhandlinger mellem ejer og kommunen om istandsættelse af Y1-bopæl.

Det kan oplyses, at ejendommen skiftede ejer den 15/9-2006 fra A til B, som var i den periode, der foregik forhandlinger. Der blev afholdt møde 8/8-2007, hvor der er vedlagt mødereferat af. Til de øvrige møder ses der ikke umiddelbart at foreligge mødereferater af.

Den 29/8-2007 var forvaltningen på en besigtigelse for at vurdere ejendommens tilstand, notat vedlagt. Der blev herefter udstedt påbud den 4/9-2007, påbud vedlagt. Årsagen til at der ikke er sket yderligere i perioden er at kommunen på baggrund af samtaler med den nye ejer og hans rådgivere, har arbejdet på at få fremstillet et projekt der kunne danne grundlag for en dispensation fra fredningskendelsen. Fredningsnævnet har den 10. marts 2006 meddelt dispensation fra kendelsen, således at gårdens fornyelse kan gennemføres. På baggrund af de positive forhandlinger med den nye ejer og fredningsmyndigheden om el nyt projekt for Y1-bopæl, har kommunen fundet det hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at få et projekt godkendt, således at ejeren hurtigst muligt kunne påbegynde genopførelse og renovering af bygningsanlægget." Y11-by Kommune meddelte den 10. april 2001 ejeren af Y1-bopæl varsel om på bud. Heri er bl.a. anført "Teknisk Forvaltning har ved tilsyn på ovennævnte ejendom den 28.02.2001 konstateret, at en stor del af bygningerne er i meget dårlig stand. Tagene er generelt utætte med store huller hvor tagpapdækningen mangler helt. Vinduer er knuste - rammer og karmtræ ved både døre porte og vinduer er råddent. Ydervægge fremtræder generelt i meget dårlig stand med afskalninger af puds og med frostsprængninger der visse steder helt har ødelagt murenes bæreevne.""

Af årsrapporten for G2 ApS for 2007 er ejendommen Y1-bopæl optaget under omsætningsaktiver som en projektejendom til en værdi på 38.200.449 kr. Under passiver er optaget kortfristet gæld på i alt 38.631.196 kr., som er specificeret således:

Kreditinstitutter

24.694.225 kr.

Gæld til tilknyttet virksomhed

13.736.330 kr.

Anden gæld

200.641 kr.

Kortfristet gæld, i alt

38.631.196 kr. 

Af note 4 til årsrapporten for 2007 fremgår, at der til sikkerhed for mellemværende med kreditinstitut er deponeret ejerpantebreve på hhv. 12.000.000 kr. og 16.000.000 kr. i selskabets projektejendom Y6-by Y4-adresse og Y6-by Y5-adresse.

Af specifikationshæftet til årsrapporten for 2008 for G2 A/S fremgår, at ejendommen Y1-bopæl forud for salget var bogført til 40.411.336 kr. Beløbet er fremkommet som bogført værdi pr. 1. januar 2008 på 38.200.449 kr. med tillæg af tilgang i året på 2.210.887 kr.

Af revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for G2 ApS fremgår, at revisionen har givet anledning til forbehold. Der er taget forbehold for going concern. Under supplerende oplysninger er nævnt, at mellemregning m/ledelsen på 15.000.000 kr., som er opstået i forbindelse med salg af selskabets projektejendom er i strid med anpartsselskabslovens § 49.

Af G2 ApS's årsrapporter for 2008-2010 fremgår bl.a.:

  2008 2009 2010
Tilgodehavender (A) 15.000.000 kr. 15.000.000 kr. 0 kr.
Egenkapital -12.182.368 kr. -12.335.706 kr. -73.725 kr.
Gæld til pengeinstitut (F1-bank A/S) 27.134.325 kr. 28.576.735 kr. 0 kr.

Af specifikationshæfte til årsrapporten for G2 ApS for 2008 fremgår, at selskabet under administrationsomkostninger har fratrukket tab ved salg af Y1-bopæl til klageren i henhold til endeligt skøde af 30. juni 2008 på 25.411.336 kr. Selskabet har indtægtsført en gældseftergivelse fra G1 A/S på 13.933.809 kr. Tabet ved salg af Y1-bopæl til klageren den 30. juni 2008 på 24.17 4.659 kr. er specificeret således:

Bogført værdi 1. januar 2008

38.200.449 kr.

Tilgang i 2008

2.210.887 kr.

Finansielle omkostninger fratrukket i 2007 

 -1.236.667 kr.

Salgsomkostninger  

-15.000.000 kr.

24.174.659 kr.

Den skattepligtige indkomst for G2 ApS for 2008 er opgjort til 24.477.412 kr. Beløbet er fremkommet således:

Årets resultat før skat

-11.780.280 kr.

Gældseftergivelse, honorar

Finansielle omkostninger

-13.933.809 k.r

Tab ved salg af ejendom ifølge årsrapport

25.411.336 kr.

Tab ved salg af ejendom skattemæssigt

-24.174,659 kr. -24.477.412 kr.

Det fremgår ikke af årsrapporten eller af specifikationshæftet for 2008, at ejendommen Y1-bopæl er afstået til A.

Af specifikationshæfte til årsrapporten for G2 ApS for 2010 fremgår, at selskabet som administrationsomkostning har fratrukket dekort på salgssum på 10.000.000 kr. (salg af ejendommen Y1-bopæl), Selskabet har regnskabsmæssigt indtægtsført en gældseftergivelse på 22.264.477 kr. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er beløbet på 10.000.000 kr. tilbageført. Selskabet har anset gældseftergivelsen på 22.264.477 kr. som skattefri.

SKAT bad ved brev af 21. september 2011 G2 ApS om at redegøre for værdiansættelsen på 15.000.000 kr. ved salg af ejendommen til klageren bilagt al relevant dokumentation. SKAT bad endvidere bl.a. om kontospecifikation af mellemregningskontoen mellem G2 ApS og A samt om dokumentation for dekort på 10.000.000 kr.

Selskabet oplyste følgende:

"G2 køber Y1-bopæl for 35 mio. d. 15. september 2006, og købesummen fordeler sig således jf. skøde bilag 1.

Bygninger

15 mio

Landbrugsjord

 5 mio

Strandgrund

15 mio

35 mio.

Værdiansættelsen af de respektive dele tog udgangspunkt i følgende: Bygningerne ca. 2500 m2 kunne ombygges til kontor og administration, og der var indsendt byggeansøgning på projektet, som sandsynliggør, at bygningerne kunne anvendes således.

Landbrugsjorden var fastsat til 5 mio. svarende til 165.000 pr. hektar, hvilket er lidt over den offentlige vurdering af jord.

Strandgrunden fik vi oplyst kunne udstykkes og frasælges individuelt og indbringe min. 15 mio. kr.

Efterfølgende salg

Den 30. juni 2008 køber A Y1-bopæl for 15 mio. Prisen tager udgangspunkt i følgende:

Strandgrunden viste sig at være fredet og kunne ikke udstykkes og var dermed i princippet nul kr. værd.

Ejendommen var udlejet, og de to lejere havde nægtet at fraflytte lejemålene. Der startede 2 retssager op omkring disse lejemål, som i alt indbragte ca. 60.000 i årlig lejeindtægt for alle bygningerne. Ingen vidste derfor om bygninger kunne blive til fri disposition for køber.

Den offentlige ejendomsvurdering var ca. 15 mio., og ejendomsmægler NP, G10, har ligeledes vurderet ejendommen til 15 mio. kr.

pkt. 4

Der aftales en dekort på 10 mio. for købet af Y1-bopæl, idet det viser sig, at de bygninger, som der var søgt renoverings tilladelser til, var nedstyrtnings truede, og vi modtog påbud fra Y11-by kommune om ikke at måtte færdes i bygningerne.

Dermed skulle hele den erhvervsmæssige bygningsmasse på 2000 m2 nedrives, hvorefter gården alene havde en værdi af jorden og et stærkt faldefærdigt hovedhus.

Det viste sig også, at en villa beliggende på jorderne syd for hovedbygningen var nedbrændt, og at der mod forventning ikke var forsikring på denne.

Det viste sig yderligere, at grunden var stærkt forurenet, idet der tidligere havde været farve/lakproduktion på grundarealet, og en uoverskuelig forureningsopgave lå forude. Vi har efterfølgende fået jorden undersøgt, og som bilag vedlægges redegørelse. Herefter blev der indgået forlig mellem køber og sælger pa en reduktion af prisen ned til 5 mio., som var den reelle værdi grundet ovenstående.

Dette forlig blev godkendt af selskabets kurator PM, idet selskabet var i betalingsstandsning.

Af kontospecifikation af konto for mellemregning mellem G2 ApS og A for 2010, konto nr. X1, fremgår følgende posteringer i 2010:

Dato Bilag Tekst Debet Kredit Akk.
01.01.10   Primo 0,00    
01.01.10 0 Primo (19/01-11) 15.000.000,00   15.000.000,00
02.01.10 2 Nedslag i salgspris   10.000,00 14.990.000,00
02.01.10 2 Indb. A   5.000,00 14.985.000,00
02.01.10 2 Rettelse   14.985.000,00 0,00

Af geoteknisk rapport udarbejdet af G11 AS den 16. marts 2011 fremgår under overskriften konklusion, at det planlagte byggeri kan opføres med en direkte fundering uden væsentlige gener fra grundvandet.

Af geoteknisk rapport udarbejdet af G11 AS den 21. marts 2011 fremgår under overskriften konklusion, at:

"I 3 af prøverne af overfladejorden, udtaget til analyse, er der konstateret tegn på kemisk forurening, der overskrider grænseværdierne for kategori 1 (ren jord).

Jorden i overfladeprøven fra boring 1 bliver pga. forhøjede P AH værdier klassificeret som en kraftig forurenet klasse 4 jord i henhold til Y14-landsdelsvejledningen. Jord, der er udtaget i overfladen fra boring 5 og 6, er lettere forurenet klasse 2 jord, idet der her er truffet en lille overskridelse af indholdet af tjærestoffet benz(a)pyren.

Forurenet jord skal køres til godkendt modtageanlæg.

I de øvrige prøver af overfladejorden, udtaget til analyse, er der ikke konstateret tegn på kemisk forurening, der overskrider miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium.

I prøverne af intaktjorden, udtaget til analyse, er der ikke konstateret tegn på kemisk forurening, der overskrider grænseværdierne for kategori 1 (ren jord) i nogen af boringerne. Jorden bliver i henhold til Y14-landsdelsvejledningen klassificeret som klasse O og 1 jord. Klassificeringen for de enkelte boringer fremgår af tabel 5.

De udførte analyser indikerer således, at der ikke skulle være nogen miljømæssige problemer forbundet med intaktjorden.

Den fundne forurening tyder på en diffus forurening af det øverste 0,5 m jordlag. Forureningen stammer med stor sandsynlighed fra spild i forbindelse med arealanvendelsen.

Der er ved denne screening ikke fundet nogen indikation af, at forureningen har bredt sig til intaktj orden."

Den offentlige vurdering af Y1-bopæl har udgjort:

SKAT ansatte handelsværdien ved salg af Y1-bopæl den 30. juni 2008 til skønsmæssigt 20.600.000 kr., svarende til omvurderingen pr. 9. juli 2010 efter klage over en vurdering på 40 mio. kr.

Den offentlige vurdering har pr. 1. oktober i 2005 - 2010 udgjort ([red. link fjernet] samt SKATs system "SVUR")

År Ejendomsværdi Grundværdi Ejerboligværdi
2005 9.800.000 kr. 3.668.500 kr. 2.847.500 kr.
2006 14.600.000 kr. 6.641.000 kr. 2.716.700 kr.
2008 (efter klage) 20.600.000 kr. 7.166.900 kr. 2.252.500 kr.
2010 20.000.000 kr. 14.072.300 kr. 3.710.400 kr.

Skatteankenævn Y13-by gav den 4. april 2013 forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn om handelsværdien af Y1-bopæl ved afståelsen af ejendommen den 30. juni 2008 til klageren.

Af syn og skønstema udarbejdet af Advokatfirmaet R2, fremgår:

"SAGSFREMSTILLING:

Med overdragelsesdag den 30. juni 2008 erhvervede A ejendommen Y1-bopæl fra G2 A/S for kr. 15.000.000. Som bilag 1 fremlægges skøde. A var ejer af G2 A/S.

På trods af at ejendommen i 2008 blev tilskødet A, var handlen ikke endelig, idet G2 ApS ikke kunne levere ejendommen uden hæftelser, hvorfor A heller ikke betalte købesummen. G2 A/S havde således udstedt to ejerpantebreve på i alt kr. 28.000.000, som F1-bank A/S havde pant i.

Handlen blev først endelig i juli 2010, hvor der blev indgået et forlig mellem G2 ApS i betalingsstandsning, F1-bank A/S og A.

Ved forliget accepterede F1-bank A/S at låne A købesummen på de kr. 15.000.000.

Såvel G2 ApS i betalingsstandsning som F1-bank A/S accepterede, at A alene skulle overføre kr. 5.000.000 til G2 ApS i betalingsstandsning til nedbringelse af selskabets gæld til F1-bank A/S, idet G2 ApS i betalingsstandsning via refusionsopgørelsen skulle refundere A kr. 10.000.000. Baggrunden for nævnte var, at det havde vist sig, al ejendommens bygninger var i en væsentligt dårligere tilstand end oprindeligt forudsat, ligesom der i forbindelse med nedrivningen af driftsbygningerne havde vist sig en ubekendt forurening.

Faktum er således reelt, at overdragelsesprisen blev nedsat med kr. 10.000.000 fra kr. 15.000.000 til kr. 5.000.000. Baggrunden for, at man valgte ovennævnte ordning var, at man herved undgik at skulle lave nye overdragelsesdokumenter m.v.

I forbindelsen med forliget frafaldt F1-bank A/S de sikkerheder, som banken havde i ejerpantebrevene for G2 ApS' gæld, ligesom F1-bank A/S afskrev sit resttilgodehavende hos G2 ApS. F1-bank A/S fik til gengæld ejerpantebrevene til sikkerhed for de gældsforpligtelser, som A havde og måtte få til banken.

Det kan oplyses, at ejendommens driftsbygninger er nedrevet af A.

Det kan videre oplyses, at stuehusets vedligeholdelsestilstand såvel i 2008 som i 2010 var særdeles ringe, og at det trængte til en totalrenovering. A er opstartet herpå, og har blandt andet isat nye vinduer m.v.

A har haft udgifter til nedrivning samt opstart på renovering på kr. 2.103. 938,56.

--0--

SKAT har ved afgørelse af 29. maj 2012 fundet, at overdragelsessummen ved overdragelse af ejendommen i 2008 burde have været kr. 20.600.000, ligesom SKAT fandt, at den ydede dekort i 2010 på kr. 10.000.000 ikke var forretningsmæssigt begrundet for selskabet, idet der i skødet var en ansvarsfraskrivelse, ligesom A burde have været bekendt med bygningernes dårlige stand allerede ved erhvervelsen i 2008.

A er omvendt af den opfattelse, at ejendommens værdi både i 2008 og 2010 kun var kr. 5.000.000 - og ikke overdragelsesværdien på kr. 15.000.000 - idet det havde vist sig, at alle bygninger på ejendommen var saneringsmodne, ligesom ejendommen var forurenet.

Vedrørende den juridiske problemstilling omkring dekorten - som syns- og skønsmanden ikke skal tage stilling til - skal det bemærkes, at situationen som anført var den, at G2 ApS ikke i 2010 havde afleveret ejendommen i pantfri tilstand, ligesom A som følge heraf ikke havde betalt købesummen. Situationen var den, at G2 ApS alene havde aktiver for kr. 16.442.409, hvoraf de kr. I 5.000.000 var tilgodehavendet på købesummen fra A, medens G2 ApS havde en gæld til F1-bank A/S på kr. 28.576.735.

Der var således på tidspunktet for aftalens indgåelse en "gotisk knude" med tre parter (G2 ApS, A og F1-bank A/S) - og ikke kun to (G2 ApS og A). Realiteten ved dekorten er ikke, at G2 ApS gav A en maskeret udlodning, men at F1-bank A/S accepterede en gælds eftergivelse på kr. 10.000.000. En del af forliget var således, at F1-bank A/S eftergav G2 ApS restgælden efter modtagelsen af salgsprovenuet. Faktum er således, at F1-bank A/S vurderede, at ejendommen alene havde en handelsværdi på kr. 5.000.000. I modsat fald ville F1-bank A/S ikke have accepteret dekorten, men enten have krævet, at A skulle betale et højere beløb, eller have krævet, at handlen måtte ophæves, og ejendommen herefter sælges til 3. mand.

Som bilag 2 fremlægges vurdering af 31. december 2012, foretaget af Statsaut. ejendomsmægler & Valuar YP. Som det fremgår af denne vurdering, vurderer YP ejendommens værdi i december 2012 til at være på kr. 5.800.000. Som anført er ejendommens driftsbygninger nedrevet, hvorfor der ikke ved handelsværdien er taget højde for de omkostninger, som der ville være ved nedrivningen og bortskaffelsen af materialer.

Til syns- og skønsmandens brug vedlægges følgende yderligere materialer:

Bilag 3: Tingbogsattest

Bilag 4: De offentlige ejendomsvurderinger for 2004 - 2010

Bilag 5: Fredningssag vedrørende ejendommen

Bilag 6: Byplanvedtægt

Bilag 7: Dispensationsafgørelse fra 30/9 og frem

Bilag 8: Miljøteknisk notat

Bilag 9: Geoteknisk rapport"

Syns- og skønsrapport af 4. april 2014:

TEMA FOR VURDERING:

Syns- og skønstemaet vedlægges som bilag, hvorfor kun selve spørgsmålene er noteret her.

Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af det vedhæftede syn- og skønstema samt vedlagte bilag og ved indhentelse af fornødne oplysninger besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1. Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien den 30. juni 2008 af ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse & Y5-adresse, Y6-by.

Spørgsmål 2. Syns- og skønsmanden bedes oplyse handelsværdien den juli 2010 af ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse & Y5- adresse, Y6-by.

Spørgsmål 3. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af det stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning.

Supplerende spørgsmål: Spørgsmål 1 og 2 skal besvares under nedennævnte forudsætninger.

Den nedbrændte fodermesterbolig (Kaldenavn-1) må genopføres i samme størrelse og udseende som den nedbrændte bygning, jfr. afgørelse af 4. december 2008 side 9 (bilag 7)

Den nedbrændte fodermesterbolig (Kaldenavn-1) må ikke genopføres.

Besvarelse:

Spørgsmål 1, ad a. Jeg skønner, at handelsværdien den 30. juni 2008 for ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by, vil være kr. 12 mio., skriver kroner tolvmillioner 00/100.

Jeg har forudsat, at det vil koste kr. 3 mio. til genopførelse af fodermesterboligen.

Spørgsmål 1, ad b. Jeg skønner, at handelsværdien den 30. juni 2008 for ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by, vil være kr. 10 mio., skriver kroner timillioner 00/100.

Følgende er endvidere forudsat:

At Naturklagenævnets afgørelse af 13. november 2006, med de givne tilladelser, er lagt til grund for min skannede vurdering.

At driftsbygningerne skal genopføres og hovedhuset skal renoveres.

At jeg skønner, at nedrivning af eksisterende driftsbygninger og opførelse af disse, renovering af hovedhuset/stuehuset vil andrage anslået kr. 28 mio" Beløbet er taget fra kalkulationsoverslag udarbejdet af MA dateret 21. september 2011 (kr. 25.827.607,00), samt oplysning fra Leo Jantzens syns-og skønstema af 30.12.2013 om at nedrivninger afholdt i størrelsesordenen på kr. 2 mio" Dette er gjort velvidende, at det ikke er helt det samme byggeri, som kalkulationen er baseret på, og at der er en tidsforskydning på ca. 3 år. I modsat fald bor der udarbejdes et overslag, på det tilladte byggeri samt nedrivning i juni 2008.

At det af tingbogen fremgår at der er forurening på grunden, noteret den 16.01.2003 og 20.12.2006. MA har oplyst, at oprensning af den forurenede jord vil andrage mellem kr. 4 og 5 mio.

Ad a. At det er mit skøn, at den færdigbyggede ejendom ikke ville kunne sælges for mere end kr. 50 mio. pr. 30. juni 2008.

Ad b. At det er mit skøn, at den færdigbyggede ejendom ikke ville kunne sælges for mere end kr. 45 mio. pr. 30. juni 2008.

Spørgsmål 2, ad a. Jeg skønner, at handelsværdien den juli 2010 for ejendommen Y1-bopæl. Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by, vil være kr. 2 mio., skriver kroner to millioner 00/100.

Jeg har forudsat, at det vil koste kr. 3 mio. til genopførelse af fodermesterboligen.

Spørgsmål 2, ad b. Jeg skønner, at handelsværdien den juli 2010 for ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse og Y5-adresse, Y6-by, vil være kr. 1 mio., skriver kroner eenmillion 00/100.

Følgende er forudsat:

At driftsbygningerne skal genopføres og hovedhuset/ stuehuset skal renoveres.

At jeg skønner, at nedrivning af eksisterende driftsbygninger og opførelse af disse, samt renovering af hovedhuset/stuehuset vil andrage anslået kr. 28 mio. Beløbet er taget fra kalkulationsoverslag udarbejdet af MA dateret 21. september 2011 (kr. 25.827.607,00), samt oplysning fra Leo Jantzens syns- og skønstema af 30.12.2013 om at nedrivninger afholdt i størrelsesordenen på kr. 2 mio" Dette er gjort velvidende, at der er en tidsforskydning.

At det af tingbogen fremgår at der er forurening på grunden, noteret den 16.01.2003 den 20.12.2006 samt den 15.10.2009. MA har oplyst, at oprensning af den forurenede jord vil andrage mellem kr. 4 og 5 mio.

Ad a. At det er mit skøn, at den færdigbyggede ejendom ikke ville kunne sælges for mere end kr. 40 mio., pr. den juli 2010. Landejendomme i NordøstY14-landsdel er i perioden 2007 og til 2010 faldet op til 30 %.

Ad b. At det er mit skøn, at den færdigbyggede ejendom ikke ville kunne sælges for mere end kr. 36 mio., pr. den juli 2010. Landejendomme i NordøstY14-landsdel er i perioden 2007 og til 2010 faldet op til 30 %.

Spørgsmål 3: Se ovennævnte besvarelser samt ejendomsbeskrivelsen ..... (udeladt her)"

Syns- og skønsrapport udarbejdet af G12 A/S den 11. april 2016.

" . . . Vurdering

Nedenstående er sammendrag af bilag 1

Det er min opfattelse, at omkostningerne til indvending nedbrydning i hovedbygninger:

2014K2 priser: 240.816

2010K2 priser: 219.616

2008K2 priser: 218.347

Det er min vurdering, at omkostningerne til håndtering af jordforurening:

2014K2 priser: 823.570

2010K2 priser: 751.066

2008K2 priser: 746.728

Det er min vurdering, at omkostningerne til landskabsarbejder:

2014K2 priser: 860.197

2010K2 priser: 784.469

2008K2 priser: 779.938

Det er min vurdering, at omkostningerne til genopførelse af vognport vest:

2014K2 priser: 1.144.717

2010K2 priser: 1.043.941

2008K2 priser: 1.037.911

Det er min vurdering, at omkostningerne til genopførelse af vestlænge, bolig:

2014K2 priser: 2.568.003

2010K2 priser: 2.341.926

2008K2 priser: 2.328.400

Det er min vurdering, at omkostningerne til genopførelse af vestlænge lager:

2014K2 priser: 2.847.216

2014K2 priser: 2.596.558

2008K2 priser: 2.581.562

Det er min vurdering, at omkostningerne til genopførelse af Ridehal:

2014K2 priser: 8.726.502

2010K2 priser: 7.958.255

2008K2 priser: 7.912.291

Det er min vurdering, at omkostningerne til genopførelse af østlænge stald:

2014K2 priser: 4.823.550

2010K.2 priser: 4.398.903 2008K2 priser: 4.373.497

Det er min vurdering, at omkostningerne til genopbygning af vognport øst:

2014K2 priser: 1.442.725

2010K2 priser: 1.315.713

2008K2 priser: 1.308.114

Det er min vurdering, at omkostningerne til renovering af hovedhus:

2014K.2 priser: 5.152.487

2010K2 priser: 4.697.970

2008K2 priser: 4.670.837

Det er min vurdering, at omkostningerne til renovering af ridebane:

2014K2 priser: 551.461

2010K2 priser: 502.913

2008K2 priser: 500.008

Før der udregnes totalsum afsættes der udregnes der til:

Forundersøgelser/rådgivning indledende: 6,41 %

Vinterforanstaltninger: 2,20 %

Uforudsigelige: 12,20 %

Det er således min vurdering at en genopførelse/ renovering af Y1-bopæl vil koste:

2014K2 priser: 35.652.439

2010K2 priser: 32.431.660

2008K2 priser: 32.244.348"

Tillæg til syn- og skønsrapport udarbejdet af G13 den 25. april 2016:

Advokat Leo Jantzen har ved mail af 20. april 2016 fremsendt G12 A/S's opgørelse over udgifterne ved opførelse af Y1-bopæl, og udbedt sin den endelige skønsrapport med G12 A/S's beløb.

Spørgsmål 1, ad a. Jeg skønner, at handelsværdien den 30. juni 2008 for ejendommen Y1-bopæl, vil være kr. 13 mio., skriver kr. trettenmillioner 00/100.

Spørgsmål 1, ad b. Jeg skønner, at handelsværdien den 30. juni 2008 for ejendommen Y1-bopæl, vil være kr. 11 mio., skriver kroner ellevemillioner 0/00.

Spørgsmål 2, ad. a. Jeg skønner, at handelsværdien den juli 2010 for ejendommen Y1-bopæl, vil være kr. 3 mio., skriver tremillioner 00/100.

Spørgsmål 2, ad b. Jeg skønner, at handelsværdien den juli 2010 for ejendommen Y1-bopæl vil være kr. 2 mio., skriver tomillioner 00/100.

Forudsætningerne er de samme, som anført i syn- og skønsrapporten af 4. april 2014.

Det skal særskilt anføres, at jeg har tillagt moms på følgende udgifter, indvending nedbrydning i hovedbygningen, genopbygning af vestlænge, bolig og renovering af hovedhus."

Skatteankestyrelsen har ikke givet tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn- og skøn over ombygningsudgifterne.

SKATs afgørelse

Maskeret udbytte ved køb af ejendom i 2008

"Det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået.

Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængdevilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses som udtryk for ejendommens handelsværdi.

Er den offentlige ejendomsvurdering ikke et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndighederne bundet af vurderingen.

SKAT finder ikke, at den fastsatte handelsværdi på 15.000.000 kr. ved overdragelsen til hovedaktionær A er udtryk for den pris der kunne være opnået, hvis ejendommen var handlet mellem uafhængige parter.

Der er herved særligt lagt vægt på, at ejendommen er handlet i 2007 mellem uafhængige parter til en handelsværdi på 35.000.000 kr. Endvidere er der lagt vægt på, at selskabets bogførte værdi af ejendommen udgør 40.411.336 kr. på tidspunktet for overdragelsen til A. Endvidere er der lagt vægt på, at ejendomsvurderinger har været påklaget to gange omkring handelstidspunktet og i begge tilfælde er SKA Ts afdeling for ejendomsvurdering kommet frem til, at ejendomsværdien er 20.600.000 kr.

Dette gælder uagtet, at handlen indgår som en del af aftalen med F1-bank A/S, som tiltrådt af beskikket tilsyn for G2 A/S. SKAT er ikke bundet af de foretagne værdiansættelser, idet handlen med Y1-bopæl skal ses som en del af den samlede aftale, som er meget omfattende og ikke afgrænset til G2 ApS. Aftalen tager ikke specifikt stilling til ejendommens handelsværdi. Forliget med F1-bank A/S er efter SKATs opfattelse sammensat på en sådan måde, at begge parter har opnået diverse begunstigelser mod at påtage sig forpligtigelser eller give afkald på krav på andre områder.

På grundlag af nævnte handel mellem uafhængige parter i 2007 og afgørelsen fra SKATs ejendomsvurdering finder SKAT, at den solgte ejendoms handelsværdi pr. den 30. juni 2008 skønsmæssigt kan fastsættes til 20.600.000 kr.

Da ejendommen er overdraget for 15.000.000 kr., udgør den skønsmæssigt fastsatte handelsværdi 5.600.000 kr. mere end den faktisk anvendte salgssum. Konsekvensen er, at SKAT fastsætter maskeret udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, til at udgøre 5.600.000 kr.

Under henvisning til indsigelse vedrørende G2 ApS fra revisionsfirmaet R3 i skrivelsen af 29. februar 2012 skal det bemærkes, at bygningernes dårlige stand må have været kendt ganske længe. Allerede i 1999 vurderes det således, at de eksisterende bygninger er i en stærkt forfalden tilstand. Allerede i 2001 vurderes det, at ydervægge er i meget dårlig stand med frostsprængninger, der visse steder helt har ødelagt murenes bæreevne. I tilknytning hertil bliver der udstedt forbud mod benyttelse af ridehuset i stærk blæst.

Bygningerne må således have været i stort set samme stand, da ejendommen købes af uafhængig tredjemand i marts 2007 for 35.000.000 kr., som ved overdragelsen til A medio 2008.

SKAT finder fortsat, at den solgte ejendoms handelsværdi pr. den 30. juni 2008 skønsmæssigt kan fastsættes til 20.600.000 kr. på baggrund af handlen i 2007 mellem uafhængige parter og på bag- grund af afgørelsen fra SKATs ejendomsvurdering.

Som tidligere anført gælder dette uagtet, at handlen indgår som en del af aftalen med F1-bank A/S, som tiltrådt af beskikket tilsyn for G2 A/ S."

Maskeret udlodning ved dekort ved køb af ejendom fra G2 ApS

"Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Ydelsen af dekort på 10.000.000 kr. vedrørende salgssummen for ejendommen Y6-byvej som sælges i 2008 til hovedaktionær A, anses for en disposition, der ikke er forretningsmæssigt begrundet for selskabet.

Dekorten skal ifølge selskabets redegørelse dække forureningsudgifter og andre mangler ved ejendommen. Ejendommen er handlet med en ansvarsfraskrivelse fra sælgers side, jf. skødets § 7 og de forhold, der begrunder akkorden, må A derfor selv bære.

Bygningernes dårlige stand kan under ingen omstændigheder begrunde en dekort. Allerede i 1999 vurderes det, at de eksisterende bygninger er i en stærkt forfalden tilstand. Allerede i 2001 vurderes det, at ydervægge er i meget dårlig stand med frostsprængninger, der visse steder helt har ødelagt murenes bæreevne. I tilknytning hertil bliver der udstedt forbud mod benyttelse af ridehuset i stærk blæst.

Endvidere foreligger det oplyst, at det allerede før As køb af ejendommen var planen, at "rive ned og bygge nyt" på ejendommen.

Ydelsen af dekort på 10.000.000 kr. anses som følge heraf som maskeret udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Dette gælder uagtet, at dekorten fremgår som en del af aftalen med F1-bank A/S, som tiltrådt af beskikket tilsyn for G2 ApS. SKAT er ikke bundet af dette, idet ydelsen af dekorten skal ses som en del af den samlede aftale, som er meget omfattende og ikke afgrænset til G2 ApS. Aftalen tager ikke specifikt stilling til dekorten. Forliget med F1-bank A/S er efter SKATs opfattelse sammensat på en sådan måde, at begge parter har opnået diverse begunstigelser mod at påtage sig forpligtigelser eller give afkald på krav på andre områder. Endvidere skal det bemærkes, at det fremgår af forliget, at eventuelle skattemæssige konsekvenser for A, MA eller G2 ApS som følge af refusionen er F1-bank A/S uvedkommende.

Under henvisning til indsigelse vedrørende G2 ApS fra revisionsfirmaet R3 i skrivelsen af 29. februar 2012 skal det bemærkes, at bygningernes dårlige stand må have været kendt ganske længe. Allerede i 1999 vurderes det således, at de eksisterende bygninger er i en stærkt forfalden tilstand. Allerede i 2001 vurderes det, at ydervægge er i meget dårlig stand med frostsprængninger, der visse steder helt har ødelagt murenes bæreevne. I tilknytning hertil bliver der udstedt forbud mod benyttelse af ridehuset i stærk blæst.

Bygningerne må således have været i stort set samme stand, da ejendommen købes af uafhængig tredjemand i marts 2007 for 35.000.000 kr., som ved overdragelsen til A medio 2008.

For så vidt angår selskabets forklaring, hvorefter dekorten skal dække forureningsudgifter og andre mangler ved ejendommen, fastholder SKAT, at ejendommen er handlet med en ansvarsfraskrivelse fra sælgers side, jf. skødets § 7 og de forhold, der begrunder akkorden ifølge selskabets forklaring, må A derfor selv bære."

Skatteankestyrelsen fremsendte den 14. december 2016 sagsfremstilling med forslag om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2008 blev nedsat til 0 kr., og at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2010 blev stadfæstet, idet Skatteankestyrelsen dog foreslog, at nedsættelsen af klagerens gæld til G2 ApS blev anset som en skattepligtig gældseftergivelse. Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag, at bevisbyrden for at gældseftergivelsen er skattefri, påhviler klageren.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2008 og 2010 nedsættes til 0 kr.

"Det er vores primære påstand, at handlen mellem G2 ApS og A er foregået på markedsvilkår svarende til en handel mellem uafhængige parter, da overdragelsesaftalen er udarbejdet på opfordring af først F1-bank, og siden godkendt af G14.

Subsidiært gør vi gældende, at afståelsessummen vedrørende ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse og Y5-adresse fastsat til DKK 5.000.000 svarer til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Baggrund

Ejendommen Y1-bopæl, Y4-adresse og Y5-adresse er som en del af aftalekomplekset mellem G1 A/S m.fl. og F1-bank i forbindelse med omstrukturering af koncernen overdraget til hovedaktionær A.

Der var i første omgang aftalt en overdragelsespris på DKK 15.000.000. Handlen blev pga. F1-banks konkurs ikke endeligt gennemført inden G14 overtog kontrollen med banken. I forbindelse med indgåelse af aftalekomplekset mellem G1 A/S m.fl. og G14 blev værdien af ejendommen nedjusteret til DKK 5.000.000 pga. ejendommens stand ved overtagelsen. Forligsaftalen tiltrådt af G14 er vedlagt i bilag 5.

SKAT har forhøjet selskabets afståelsessum og udlodningsbeskattet hovedaktionæren, da man ikke mener, der er handlet til markedsværdier.

SKAT har således i afgørelse af 29. maj 2012 foretaget følgende ændringer:

• maskeret udlodning til hovedaktionær 2008 ansat til DKK 5.600.000

• maskeret udlodning til hovedaktionær 2010 ansat til DKK 10.000.000

Vores vurdering

Da først F1-bank og siden G14 har medvirket til udarbejdelsen af overdragelsesaftalen for Y1-bopæl, er det vores opfattelse, at handlen er indgået på markedslignende vilkår.

Da ledelsen og aktionærerne i G2 ApS således reelt ikke har haft mulighed for frit at træffe beslutninger i selskabet, er der reelt handlet mellem parter med modstående interesser.

Vi fastholder derfor, at der ikke er hjemmel til at udlodningsbeskatte hovedaktionæren.

Subsidiært kan det oplyses, at ejendommen henligger (og henlå) i ruiner. Ejendommens markedsværdi må derfor sættes til grundværdien fratrukket omkostninger til nedrivning og bortskaffelse af bygninger m.v. på ejendommen.

Grundværdien udgjorde I 2008 DKK 6.641.000 (vurderingsdato 1.10.2007). Markedsværdien er derfor skønsmæssigt fastsat til DKK 5.000.000. Denne værdi er desuden tiltrådt af G14 i det indgåede aftalekompleks i forbindelse med F1-banks konkurs. Dette fremgår af side 9 i vedlagte bilag 5.

Vi fastholder derfor, at handlen af ejendommen Y1-bopæl er gennemfart til markedsværdi."

Repræsentanten har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling til afgørelse bl.a. udtalt:

"For så vidt angår forhøjelsen vedrørende indkomståret 2010, har såvel SKAT som Skatteankestyrelsen efter min opfattelse helt misforstået faktum, hvorfor jeg kort vil gennemgå dette.

I 2008 havde A købt ejendommen Y1-bopæl for kr. 15 mio. fra G2 ApS. Overdragelsen blev lyst på trods af, at ingen af parterne havde opfyldt deres forpligtelser i handlen. A havde således ikke betalt købesummen, ligesom G2 ApS ikke havde fået aflyst de af G2 ApS stillede sikkerheder i ejendommen. Begge parter kunne således på tidspunktet for forliget ophæve handlen.

Ved forligsaftalen i 2010 skete der i realiteten en ophævelse af den i 2008 indgåede handel, ligesom der samtidigt blev indgået en ny handel, hvorefter købesummen blev nedsat til kr. 5 mio. Dette som følge af, at ejendommen på daværende tidspunkt ikke var mere værd, og at A som følge heraf ikke havde nogen interesse i at opretholde den oprindelige handel, som var misligholdt af begge parter. Det gøres i denne forbindelse gældende, at A ville kunne have indgået en tilsvarende aftale med en uafhængig tredjemand. En ejendom er nu engang ikke mere være, end den kan sælges til. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kreditorerne også accepterede, at der skete en ændring af prisen.

For at spare omfattende udgifter (herunder særligt stempel og tinglysningsafgifter), der vil være ved en tilbageførsel af den oprindelige handel og indgåelse af ny aftale og ny tinglysning (og dermed nye udgifter) blev det aftalt, at G2 ApS i stedet skulle refundere A kr. 10 mio. via refusionsopgørelsen.

Der var således ikke tale om, at G2 ApS på nogen måde har eftergivet A de kr. 10 mio., men at handlen som sådan blev ændret.

Som følge af ovennævnte er der ved det indgåede forlig i 2010 ikke tale om, at A har modtaget et udbytte på kr. 10 mio. eller en skattepligtig gældseftergivelse på kr. 10 mio., hvorfor den foretagne forhøjelse skal bortfalde."

På retsmødet nedlagde klagerens repræsentant en subsidiær påstand om, at dersom Landsskatteretten i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling/ forslag og endelige indstilling fandt, at klageren i 2010 havde opnået en gældseftergivelse, skal der ske kursansættelse af G2 ApS' s fordring på klageren på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Af § 21 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven fremgår, at gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, at gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv., jf. tillige§ 24 om gældseftergivelse ved akkord m.v.

Af personskattelovens§ 4, stk. 1, nr. 2 fremgår, at kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven.

Af ligningslovens § 2, stk. 1 fremgår, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Af ligningslovens§ 16 A, stk. 2, nr. 1, fremgår, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, fremgår at aktieudbytte er aktieindkomst.

Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået.

Af ligningsvejledningen for aktionærer og selskaber 2008, afsnit S.F.2.3.2, fremgår bl.a., at ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængdevilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejendommens handelsværdi. Den tidligere gældende regel om, at ejendommen ved overdragelse mellem hovedaktionær og selskab kunne ansættes til ejendomsværdien med tillæg eller fradrag af 15 % er bortfaldet.

Endvidere fremgår, at såfremt den offentlige ejendomsvurdering ikke er et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndighederne bundet af vurderingen.

Landsskatteretten lægger til grund, at den senest kendte offentlige vurdering forud for overdragelsen af ejendommen Y1-bopæl den 30. juni 2008 er vurderingen pr. 1. oktober 2006 på 14.600.000 kr. SKAT har ansat handelsprisen den 30. juni 2008 til 20.600.000 kr. svarende til den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2008.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at der i 2003 og 2006 blev afdækket forurening på grunden, at ejendommens hovedbygning var stærkt misrøgtet og alle stald- og ladebygninger var saneringsmodne. Retten lægger endvidere til grund, at fodermesterbygningen var delvist nedbrændt. Der er ingen oplysninger, der understøtter, at ejendommens tilstand ved klagerens erhvervelse af ejendommen ikke var stort set den samme, da G2 A/S erhvervede ejendommen fra en uafhængig tredjemand for 35.000.000 kr.

Landsskatteretten tillægger derfor ikke det nye syn og skøn vedrørende ombygningsudgifterne, der blev gennemført i 2016 betydning, idet dette syn og skøn vedrører afholdelse af ombygningsudgifter, som også G2 ApS måtte påregne at skulle afholde, da selskabet erhvervede ejendommen i 2007. Landsskatteretten godkender derfor ikke, at omkostningerne til syn og skøn vedrørende ombygningsudgifterne godtgøres fuldt ud.

Landsskatteretten ansætter handelsværdien af Y1-bopæl pr. den 30. juni 2008 til 15.000.000 kr. i overensstemmelse med aftalen mellem klageren og G2 ApS. Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse af klagerens indkomst i 2008 med 5.600.000 kr. til 0 kr. Der er bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af syn- og skønsrapporten fra 2014, at der har været et fald i priserne på landejendomme i NordY14-landsdel 2007 - 2010 på 30 %, og at klageren ved det afholdte syn og skøn i 2014 har godtgjort, at den senest offentlige vurdering på 14.600.000 kr. forud for overdragelsen af ejendommen mellem selskab og aktionær udgjorde et egnet grundlag for udøvelsen af skønnet over handelsværdien. Aftalen om overdragelse af ejendommen Y1-bopæl er indgået mellem interesseforbundne parter. Under disse omstændigheder påhviler der klageren en streng bevisbyrde for at godtgøre, at G2 ApS ville havde ydet en tredjemand en dekort på 10.000.000 kr., hvis G2 ApS i 2008 havde afstået ejendommen til tredjemand. G2 A/S havde i skødet fraskrevet sig ansvaret for mangler ved ejendommen, som begrundende et nedslag i overdragelsesprisen i 2010. De forhold, som begrundede dekorten i 2010, var kendte da G2 A/S erhvervede ejendommen fra en uafhængig tredjemand i 2007. Syns- og skønsmandens skøn over ombygnings-, genopførelse og bortskaffelse af forurenet jord begrunder ikke, at klageren i henhold til skødet, har ret til et nedslag i købsprisen på 10.000.000 kr., idet der er tale om udgifter, som var klageren bekendt allerede da hun i 2007 besluttede at lade sit selskab erhverve ejendommen. Det er ikke godtgjort, at den forurening, som blev konstateret i 2009 er opstået i G2 ApS, s ejertid. Landsskatteretten anser den i 2009 konstaterede forurening for omfattet af den generelle ansvarsfraskrivelsesklausul i skødet.

Den aftale, som i 2010 blev indgået med F1-bank A/S's mellemkomst, medførte, at klagerens gæld til G2 ApS blev nedsat med 10.000.000 kr. Nedsættelsen af gælden med 10.000.000 kr. er, som anført af Advokatfirmaet R2 i syn- og skønstemaet, en gældseftergivelse. Bevisbyrden for, at gældseftergivelsen er skattefri, påhviler klageren.

Klageren har ikke, selv om hun, efter at hun den 4. december 2016 blev bekendt med Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag, har haft anledning hertil, godtgjort, at gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Landsskatteretten anser derfor gældseftergivelsen for skattepligtig for klageren. Der er bl.a. lagt vægt på, at klageren ifølge de indberettede oplysninger havde en betydelig positiv formue, og at F1-bank A/S i 2010 fandt klageren kreditværdig, idet banken i 2010 stillede nye kreditfaciliteter på i alt 25 mio. kr. til rådighed for klageren i form af 15 mio. kr. til køb af ejendommen og 10 mio. kr. til ombygning af ejendommen. F1-bank A/S fik ved sin medvirken udskiftet en ikke solid debitor med en solid debitor, nemlig klageren. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren via sin lægepraksis havde en sikker og løbende indtjening, og at klageren ikke har godtgjort, at fordringen ikke er kurs pari værd. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvorefter klagerens indkomst i 2010 forhøjes med 10.000.000 kr. Landsskatteretten ændrer beskatningen fra aktieindkomst til kapitalindkomst.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af MA og vidnet NK.

MA har forklaret, at han har kendt A i 50 år. De er ikke gift længere, men bor sammen. De har 4 børn. A er læge. Alt med økonomi har han været inde over, og A har ikke været involveret i økonomien udover deres første huskøb for 45 år siden. Han gik personligt konkurs i 1992 og har derfor ikke kunnet agere i egen økonomi. Han har efterfølgende været involveret i flere virksomheder, men dem har han heller ikke kunnet eje. Selskaberne har været drevet af A og børnene i øvrigt. A havde egen praksis indtil september 2020, hvor hun gik på pension.

Ejendommen Y1-bopæl var indtil G2 ApS’ overtagelse i 2007 ejet af et developerselskab, G8, drevet af LC. LC har tidligere fortalt dem, at ejendommen oprindeligt var tiltænkt som bolig. Han havde bl.a. søgt kommunen om tilladelse til at ombygge ejendommen til bolig/kontor, og kommunen var positiv her over for. Y1-bopæl ligger på en fredet grund, og derfor er der strenge regler, hvis man ønsker at ændre bygningerne. En del af det, de havde regnet med at skulle gennemføre, kunne ikke gennemføres, da Fredningsstyrelsen ikke ville godkende det. Han var ikke opmærksom på, hvad kommunen ville give tilladelse til, og hvad Fredningsstyrelsen ville give tilladelse til. En stor del af ejendommens værdi stammede desuden fra to strandvejsgrunde. På et tidspunkt lavede kommunen et tiltag, der medførte, at man ikke måtte bebygge grundene på stranden. Der blev derfor opstartet en sag om ekspropriation. Ekspropriationssagen er ikke afsluttet endnu, og Overtaksationskommissionen skal mødes dags dato på ejendommen for at besigtige grundene.

Det er dyre huse, der ligger omkring Y1-bopæl. På ejendommens ene side ligger f.eks. et hus, der er handlet til 37 mio. kr.

Kommunen påbød dem at nedrive bygningerne på grund af standen, og anmodede dem samtidig om at genopføre bygninger magen til. Det var meget omkostningstungt. Da G2 ApS overtog ejendommen, blev der optaget lån i F1-bank for 25 mio. kr. Der var ingen, der kautionerede for købet, men G2 ApS indestod for, at selskabets aktier ikke ville falde i kurs. F1-bank accepterede i den forbindelse, at de fik et usikret tilgodehavende hos G2 ApS.

Pengene for ejendommen skulle betales kontant af A. Pengene blev imidlertid ikke betalt, da betalingen skulle ske som led i en finansiering fra F1-bank. Da selskabet heller ikke kunne levere ejendommen fri for hæftelser, fandt handlen faktisk aldrig sted. Halvandet år senere blev G2 ApS kontaktet af F1-bank, der havde G14 på nakken. F1-bank ville havde deres finansielle engagement bragt ned. Alt hvad de herefter foretog sig med F1-bank, var med ført hånd. De forsøgte at finde forskellige løsninger. A var ikke specielt begejstret for ideen om, at hun skulle overtage Y1-bopæl. Det var banken, der dikterede, at hun skulle købe ejendommen, og de foreslog, at ejendommen skulle købes af hende for 15.000.000 kr.

Der blev i juli 2010 indgået et forlig, som NK hjalp med konstruktionen af. F1-bank befandt sig i en situation, hvor alt skulle gennemgås med en tættekam, og banken indgav konkursbegæringer mod alle MAs selskaber. PM, der var beskikket tilsyn, sad med ved forligsforhandlingerne sammen med JK fra G14. Alle var enige om, at handlen fra 2008 som A havde lavet, og som hun havde fået skøde på, aldrig var blevet til noget, idet der ikke var betalt. PM og NK var enige heri. Han er med på, at hun har underskrevet aftalen om at købe ejendommen til 15 mio. kr.

Under forligsforhandlingerne var der enighed om, at A skulle købe ejendommen til markedsprisen, og A gjorde F1-bank bekendt med, at hun ikke ønskede at købe ejendommen til 15 mio. kr. Banken var interesseret i at komme af med et aktiv, og A tilbød at købe den. I stedet for, at der skulle laves et helt nyt skøde, foreslog PM, at der kunne ske en reduktion af prisen i refusionsopgørelsen, hvorved stempelafgiften kunne spares. Han og A var sikre på, at det var måden at gøre det på, når nu det blev foreslået af advokat PM. De nåede frem til en købspris på 5 mio. kr. Med det in mente, at G12 havde oplyst, at det ville koste 35 mio. kr. at genopføre ejendommen, var den principielt ikke noget værd. Havde A sagt, at hun ikke ville købe ejendommen, så stod F1-bank med en ejendom, som de skulle af med.

Det er altid ham, der har stået for handler igennem tiden, da det er ham, der er forretningskyndig. Det er A, der har underskrevet den betingede aftale i 2008 som direktør for G2 ApS. Det er også hende, der har underskrevet den endelige aftale. Den mellemregning, der er foretaget mellem G2 og A, er ikke en, som han har foretaget. Den er foretaget af en revisor. De havde en aftale med F1-bank om, at pengene skulle komme i 2008. Men pengene kom ikke. G2 rykkede ikke A for pengene, for selskabet var jo bekendt med, at hun ikke havde dem. A forsøgte ikke at opnå finansiering igennem andre pengeinstitutter. A gik på pension i september 2020. Hendes praksis blev i den forbindelse solgt for 650.000 kr. På daværende tidspunkt var hun gået konkurs. Det er ikke hans opfattelse, at hendes praksis blev handlet lavt. Hun havde forsøgt at sælge den nogle år tidligere uden held.

A hævede den oprindelige aftale i forbindelse med forligsforhandlingerne, fordi hun ikke ville betale 15 mio. kr. for ejendommen. Hun indgik aftalen om alligevel at betale 15 mio. kr. på grund af pres fra banken og fra ham. At handlen kunne hæves, var alle enige om, og de enedes om, at man måtte se bort fra handlen, da den aldrig var effektueret. Alle vidste, at der ikke var betalt.

G14 sad med ved bordet og gjorde krav på forskellige ting. I håbet om, at alt ikke skulle gå i stykker, blev de enige om en ny aftale. For at være pragmatisk sagde PM, at de skulle genbruge skødet, men nedsætte prisen fra 15 mio. til 5 mio. kr. Både F1-bank og G14 var enige i fremgangsmåden. Ejendommen er skødet til 15 mio. kr., men prisen var reelt 5 mio. kr. på grund af den bagvedliggende transaktion. Der skete ingen ny tinglysning. Det var på baggrund af PMs forslag. Han ved ikke, hvorfor det ikke fremgår af forligsteksten, at ejendommen skulle sælges til 5 mio. Det var F1-bank, der krævede, at ejendommen skulle sælges til A for 15 mio. kr. I den aftale lå der, at F1-bank skulle komme med pengene.

NK har forklaret, at han har kendt MA og A igennem en lang årrække. Han er personlige venner med MA i dag, og han har kendskab til parrets personlige og økonomiske forhold. Nærværende sag tager sit udspring i det forlig, der blev indgået i juli 2010. Han var advokat for MA og A på daværende tidspunkt. Forud for indgåelsen af forliget i 2010 havde der været forligsforhandlinger igennem længere tid. F1-bank var på det tidspunkt ved at gå ned, og der var kaos i selskaberne i relation til banken. Kort tid efter forliget gik F1-bank konkurs.

Han var ikke involveret i selve ejendomshandlen med Y1-bopæl. Han er bekendt med, at der tidligere var en aftale, men ingen af parterne havde været i stand til at opfylde aftalen. Han blev enige med PM om, at der ikke forelå en aftale. Det kan undre, at der blev udfærdiget et endeligt skøde. Ingen af parterne havde været i stand til at opfylde aftalen, og A havde ikke betalt købesummen. Ejendommen var heller ikke frigjort for betydelige forpligtelser. Skylden for, at handlen ikke blev til noget, var ikke ensidigt As.

Det var klart hans opfattelse, at handlen fra 2008 ikke eksisterede. Udgangspunktet for PM og ham var, at de skulle starte forfra, da der ikke var nogen endelig handel. Det første de tog udgangspunkt i, var prisen. Som tiden gik, var ejendommen blevet stærkt forsømt, og der var sket en væsentlig nedgang i ejendommens værdi. PM ville have mest muligt for ejendommen, og A ville betale mindst muligt. PM var modpart, men var lige så interesseret som dem i at løse problemerne. Der lå et skøde, og A havde fået adkomst på ejendommen. Rent tinglysningsmæssigt ville de ikke foretage sig yderligere, og derfor diskuterede de, hvordan aftalen kunne opfyldes.

De blev enige om en pris på 5 mio. kr. A skulle dog stadig låne 15 mio. kr. Der var et generelt prisfald på ejendomme på tidspunktet. Under forhandlingerne blev ejendommens stand diskuteret. Der blev ikke lavet et nyt skøde af praktiske årsager. Han betragter forliget som den nye købsaftale, da forligsaftalen afløste den oprindelige købsaftale. Det var en praktisk og pragmatisk løsning, og det var en aftale som parterne var blevet enige om. At de ikke skrev ind, at købesummen var 5 mio. kr., var udtryk for en praktisk og pragmatisk løsning. At det alligevel blev tilført aftalen, at A skulle låne 15 mio. kr., var fordi de sidste 10 mio. kr. skulle bruges til at nedbringe anden gæld og derved på andre engagementer.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3 ANBRINGENDER

3.1 overordnet

3.1.1 vedrørende den skattemæssige forhøjelse

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at A hverken har modtaget nogen gældseftergivelse eller udlodning fra G2.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at beskatning i medfør af kursgevinstlovens § 21 om gældseftergivelse forudsætter, at der er opnået en gevinst for A. Det vil sige, at fordringen skal nedsættes til en lavere værdi, end fordringens værdi for kreditor.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at beskatning i medfør af ligningslovens § 16 A om maskeret udbytte forudsætter, at der rent faktisk er udloddet noget til A som hovedanpartshaver. Det vil sige, at der skal være tilgået en økonomisk fordel fra selskabet til

A som følge af hendes indflydelse som kapitalejer i selskabet, eller der skal være tale om en økonomisk fordel, som har passeret hendes økonomi. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnte anbringende om, at der skal ske beskatning som maskeret udlodning, først er medtaget i Skatteministeriets processkrift A.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at såfremt Retten måtte finde, at A skal beskattes af en gældseftergivelse, så skal denne beskatning, henset til selskabets økonomiske stilling, i bedste fald ske med et lavere beløb end antaget af Landsskatteretten.

Jeg vil nedenfor i afsnit 3.2 uddybe ovennævnte anbringender.

3.1.2 Vedrørende omkostningsgodtgørelsen

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende udgifterne til fastlæggelse af genopførelsesomkostningerne af bygningerne på ejendommen gøres det gældende, at omkostningerne hertil har været nødvendige for, at Statsautoriseret ejendomsmægler LO havde mulighed for at komme med sin vurdering af ejendommens værdi pr. 30. juni 2008 og 1. juli 2010, jf. bilag 4. Som følge heraf gøres det gældende, at den pågældende udgiftsafholdelse har været nødvendig og dermed også omfattet af bevillingen om fuld omkostningsdækning.

Det bemærkes ex tuto, at hvis Retten måtte finde, at udgifterne til syn og skøn vedrørende ombygningsudgifterne på Y1-bopæl ikke er omfattet af Skatteankenævnets bevilling om fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn til fastlæggelse af ejendommens værdi pr. 30. juni 2008 og 1. juli 2010, da gøres det gældende, at disse spørgsmål reelt blev stillet af SKAT, hvorfor SKAT også må dække omkostningerne hertil.

Henset til at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle overfor påstanden, vil der ikke i nærværende påstandsdokument anføres yderligere herom.

3.2 Generelle juridiske bemærkninger

3.2.1 Betingelser for beskatning af gældseftergivelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved den skattepligtige indkomst efter bestemmelserne i kursgevinstlovens §§ 21-23.

Bestemmelserne i kursgevinstlovens fik sin nuværende udformning i 1997, hvor der ved lov nr. 439 af 10/6 1997 gennemførtes en generel lovrevision af kursgevinstloven.

Bestemmelsen har følgende ordlyd

"§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v. Stk. 2. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld til selskaber m.v., hvori den skattepligtige eller dennes nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte ejer eller på noget tidspunkt siden påtagelsen af gælden har ejet aktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gevinst på gæld, hvor gælden tidligere har været til et selskab omfattet af 1. pkt., og hvor debitor var insolvent ved overdragelsen fra selskabet. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut, og personen direkte og indirekte højst ejer eller har ejet 5 pct. af aktiekapitalen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af ligningslovens § 16 E." Bestemmelsen fastslår, at gevinst på gæld ved eftergivelse skal medregnes til den skattepligtiges indkomst i det omfang, og kun i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. I en Landsskatterets kendelse refereret i TfS 2008.746 tog Landsskatteretten stilling til, om en gældseftergivelse var skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 21. De nærmere omstændigheder i sagen, var som følger:

Et selskabs tilgodehavende på en mellemregningskonto med selskabets hovedaktionær var af kurator anset for uerholdeligt i forbindelse med selskabets konkursbehandling.

Henset hertil kunne det hverken beskattes som maskeret udlodning hos hovedaktionæren eller som kursgevinst.

Landsskatteretten anførte følgende i præmisserne:

"Gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det fremgår af kursgevinstlovens § 21. Kurator har anført, at 445.780 kr. hævet af klageren i tiden før 30. juni 1999, uden at der er sket beskatning, ikke har kunnet inddrives, og kravet er derfor anset for uerholdeligt ved opgørelse af boets aktiver. Under disse omstændigheder må gælden anses for at være nedskrevet til 0 kr., og der er ikke grundlag for at beskatte klageren af gældseftergivelsen efter kursgevinstlovens § 21.

Den påklagede ansættelse nedsættes til det selvangivne."

Tilsvarende retsanvendelse findes i en Vestre Landsrets dom refereret i TfS 2002.492. De nærmere omstændigheder i sagen var så følger:

Et ægtepar, der i 1991 havde erhvervet anparter i et kommanditselskab, misligholdt deres betalingsforpligtelse og indgik i 1996 en aftale med administrationsselskabet, hvorefter de udtrådte af samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til tegningsaftalerne mod betaling af 1.900 kr. pr. anpart. Skattemyndighederne anså ægteparret for at være blevet frigjort for at indbetale restgælden og fandt, at gældseftergivelsen var skattepligtig. Landsretten lagde til grund, at overdragelsen til kommanditselskaberne ikke indeholdt nogen angivelse af, hvilken pris anparterne var blevet overdraget for. Henset til forskellige oplysninger om handelsprisen, og da det havde formodningen imod sig, at kommanditselskaberne skulle erhverve anparter til en højere pris end markedsprisen, fandt Landsretten ikke grundlag for at anfægte overdragelsesprisen. Endvidere fandt Landsretten det godtgjort, at fordringerne ved gældseftergivelsen ikke blev nedsat til en lavere værdi, end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt, og gældseftergivelsen måtte anses som skattefri.

Vestre Landsret anførte således følgende:

"Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgernes aftale med G15 A/S blev indgået på sagsøgernes initiativ, efter at de havde misligholdt deres betalingsforpligtelser.

Aftalen, der ikke var udtryk for en annullering af sagsøgernes anparter, men som indebar, at sagsøgerne udtrådte af samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til tegningsaftalerne mod betaling af 80.000 kr. og overdragelse af anparterne til kommanditselskaberne, indeholder ingen angivelse af, hvilken pris kommanditselskaberne har betalt for anparterne. Efter årsregnskabernes angivelse af, hvilken pris egne anparter er erhvervet til, afregningsprisen ifølge omsætningslisten fra G16 A/S, og oplysningen om handelspriserne fra G17 A/S, finder landsretten ikke grundlag for at anfægte, at markedsprisen på afhændelsestidspunktet var 1.900 kr. pr. anpart, og at denne værdi er lagt til grund for parternes aftale. Det bemærkes herved, at det har formodningen imod sig, at kommanditselskaberne hos kommanditisterne skulle erhverve anparter til en højere pris end markedsprisen.

Det lægges til grund, at G15 A/S fastsatte det beløb, som sagsøgerne skulle indbetale, efter at have indhentet nærmere oplysninger om sagsøgernes økonomiske forhold, og aftalen må anses for indgået efter en forretningsmæssig vurdering af, hvad der var mest hensigtsmæssigt for kommanditselskaberne.

Det lægges endvidere til grund, at sagsøgernes gæld til G18 og G19 udgjorde ca. 3/4 af deres samlede usikrede gæld. Herefter og efter sagsøgernes forklaringer om deres økonomiske situation på afhændelsestidspunktet er det godtgjort, at fordringerne ved gældseftergivelsen ikke blev nedsat til en lavere værdi, end den havde for kommanditselskaberne på dette tidspunkt.

Gældseftergivelsen må herefter anses for skattefri, og landsretten tager derfor sagsøgernes påstande til følge."

Landsretten henså således den samlede aftale og den forretningsmæssige begrundelse for at indgå denne.

I den kommenterede kursgevinstlov af JJ, OA og PH, 2014 er anført følgende om kursgevinstlovens § 21 på side 337:

"Ved vurderingen af, om debitor skal beskattes af en gældseftergivelse, er det uden betydning, om den med kreditor indgåede aftale kan kvalificeres som en singulær eller samlet ordning, jf. hertil kursgevinstlovens § 24.

Afgørende er alene, om kreditors fordring nedsættes til et lavere beløb end fordringens værdi på tidspunktet for gældseftergivelsen. Hvis gældseftergivelsen alene er af et sådant omfang, at kreditors fordring nedsættes til et beløb svarende til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, indtræder der ingen beskatning." Som det fremgår af ovennævnte, er det en hel klar forudsætning for beskatning efter kursgevinstlovens § 21 i forbindelse med gældseftergivelse, at der er tilgået den skattepligtige en økonomisk fordel i form af gældseftergivelse. Ved vurderingen heraf henses også til andre aktørers ageren.

Det gøres gældende, at A ikke er skattepligtig af en gældseftergivelse i medfør af kursgevinstlovens § 21, jf. vores nedenstående bemærkninger.

3.2.2 Betingelser for beskatning af udbytter

Det fremgår helt overordnet af skatteskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den "den skattepligtiges samlede årsindtægter".

Den grundlæggende hjemmel til beskatning af udbytte findes i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, hvoraf det fremgår, at "som udbytte af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der er af vedkommende selskabet, er udbetalt aktionæren eller andelshavere."

Hjemmel til beskatning af udbytte, herunder maskeret udbytte er efterfølgende ved lov nr. 160 af 31. maj 1961 (jf. § 11) uddybet i ligningslovens § 16 A, hvorefter udbytte af kapitalandele i selskaber skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Det følger af ligningslovens § 1, at ligningsloven supplerer og ændrer statsskattelovens udgangspunkt i en lang række nærmere konkretiserede situationer.

Det fremgår af ordlyden af bestemmelsen, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer og andelshavere. Det vil sige, at samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren, er omfattet af udbyttebeskatningen.

Dette gør sig gældende uanset fremtrædelsesformen af den økonomiske fordel.

Det fremgår endvidere følgende i Den Juridiske Vejledning, 2020-1, afsnit C.B.3.1 om det skattemæssige udbyttebegreb:

•           "Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medreg-nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

•           Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionæ-rer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Se LL § 16 A, stk. 1."

I samme afsnit forklares begreberne maskeret udbytte og udlodning, som følger:

•   "Maskeret udbytte omfatter de tilfælde, hvor der i selskabets løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således med urette er fratrukket i selskabets indkomst, eller hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer.

•   Maskeret udlodning er kendetegnet ved at der er tale om mere enkelt-stående dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser. Fx hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris."

Det fremgår endvidere følgende af ovennævnte vejledning i afsnit C.B.3.5.1. om, hvornår der kan opstå maskeret udbytte/udlodning:

•   Hvornår opstår maskeret udbytte?"

•   Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre for-skellige måder:

•   Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest.

Se afsnit C.B.3.5.2 om praksis for denne type maskeret udbytte.

• Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt.

Se afsnit C.B.3.5.3 om praksis for denne type maskeret udbytte.

•   Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien.

Se afsnit C.B.3.5.4 om praksis for denne type maskeret udlodning.

•   Manglende indtægt i form af aktionærens rådighed over fx selskabets helårsbolig eller kunstværker kan også betragtes som afholdelse af aktionærens private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Statuering af maskeret udbytte er uafhængig af, om en handling anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet. Opdelingen i uvedkommende udgifter og manglende indtægter er kun foretaget for at systematisere den overordnede gennemgang af maskeret udbytte."

Som det fremgår af ovennævnte, er det en hel klar forudsætning for beskatning af en maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, at der er tilgået den skattepligtige en økonomisk fordel, hvilket bestrides at være tilfældet i nærværende sag, jf. vores nedenstående bemærkninger under de konkrete omstændigheder.

3.3 Den konkrete sag

3.3.1 Indledning

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at A ikke ved det indgåede forlig den 2. juli 2010 er blevet tilført nogen skattepligtig formuefordel i form af en gældseftergivelse eller en maskeret udlodning. Skattemyndighederne har svært ved at kvalificere det indgåede forlig rent skatteretligt. Årsagen til dette er, at realiteten i forhold til forliget, er, at der er tale om en trepartsforligsaftale, som er konstrueret på en måde, hvor aktivmassen hos alle parter - også hos F1-bank - på bedst mulig måde bevares. Forligsaftalen er kontrolleret og godkendt af G14. Det er klart, at der under sådanne omstændigheder ikke kan statueres, at en af parterne enten har modtaget en skattepligtig udlodning eller en skattepligtig gældseftergivelse. Forligsaftalens punkt 5.2 skal ses og forstås i sin helhed, og derfor kan et enkelt punkt i forligsaftalens punkt 5.2 ikke tages ud af konteksten, og tilsidesættes rent skatteretligt.

3.3.2 Ingen skattepligtig gældseftergivelse

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende nedsættelsen af As kapitalindkomst for 2010 med kr. 10.000.000 gøres det gældende, at det pågældende forlig i realiteten blev indgået mellem A og F1-bank /G14. G2 havde således i realiteten ikke selvstændig interesse i ejendommens værdiansættelse, idet F1-bank som led i forliget ville eftergive sit usikrede tilgodehavende.

Det gøres gældende, at A på daværende tidspunkt stod i en gunstig forhandlingsmæssig position. Hun kunne berettiget ophæve handlen for indkomståret 2008 - med den virkning, at ejendommen herefter igen tilhørte G2. G2/F1-bank ville herefter stå tilbage med en ejendom, der som følge af de specielle omstændigheder mere eller mindre var værdiløs eller i hvert fald svært omsættelig. F1-bank vurderede i denne forbindelse at være bedre tjent med, at ejendommen blev overdraget til A for kr. 5.000.000.

Det bestrides, at A tidligere har gjort gældende, at hun ved forligsaftalen med F1-bank, jævnfør bilag H, fik en gældseftergivelse. Dette er da også uden betydning, idet den skattemæssige kvalifikation skal følge realiteterne.

A har stedse gjort gældende, at hun ikke anså handelen for endelig, førend ved forliget af 2. juli 2010. A har således hele tiden været af den opfattelse, at hun var berettiget til at ophæve handelen, og at dette var baggrunden for, at der skete en ændring af vilkårene ved aftalen af 2. juli 2010. Det er korrekt, at der ikke forelå en "ophævelsesskrivelse" fra A, men realiteten er, at dette de facto var, hvad der skete.

As modpart i forbindelse med forligsaftalen af 2. juli 2010 var i realiteten F1-bank v/ G14 og ikke G2. For G2 var det således i realiteten uden betydning, hvad købesummen for ejendommen blev fastsat til, da F1-bank som led i aftalen af 2. juli 2010 eftergav G2 den resterende gæld. Det var således alene A og F1-bank, som ved forligsaftalen af 2. juli 2010 havde interesse i prisfastsættelsen. A var her i en ganske fornuftig forhandlingsposition, da ejendommens værdi var ganske begrænset på daværende tidspunkt, hvilket også er bekræftet af begge de skønsrapporter, som LO har afgivet.

Herudover måtte ejendommen anses for at være svært omsættelig, som følge af usikkerheden om den store forurening på ejendommen samt at en køber ikke frit kunne foretage de ændringer på ejendommen, som vedkommende måtte ønske sig, da driftsbygningerne var fredede.

Hvis F1-bank var af den opfattelse, at der forelå en endelig aftale mellem A og G2, da må det anses for at være ganske udelukket, at F1-bank accepterede det indgåede forlig, da F1-bank - under forudsætning af betalingsdygtighed hos A ville have været i stand til at betale de kr. 15.000.000 - ved forliget tabte kr. 10.000.000.

På tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen af 30. juni 2008 var A ikke bekendt med den voldsomme forurening på grunden, og derfor har værdien pr. 30. juni 2008 også været for høj, hvilket også bekræftes af skønserklæringerne.

Det skal dog bemærkes, at A ikke under nærværende sag har gjort gældende, at hun som følge af forureningen var berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen, og nedskrivningen skal således på ingen måde anses for at være et forholdsmæssigt afslag i købesummen.

Noget andet er rent faktisk, hvorledes en uafhængig tredjemand ville have reageret i den pågældende situation. Her mener jeg rent faktisk, at F1-bank har vist, hvordan en uafhængig tredjemand ville agere. F1-bank accepterede at miste kr. 10.000.000, jævnfør det indgåede forlig.

Hvis der i nærværende sag er tale om en gældseftergivelse, bestrides det tillige, at der er grundlag for en beskatning efter kursgevinstlovens § 21. Kursgevinstlovens § 21 har som anført følgende ordlyd:

" Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v."

Det gøres i denne forbindelse gældende, at gældens værdi for kreditor - som reelt var F1-bank - alene var kr. 5.000.000. Det må således lægges til grund, at F1-bank ikke vil eftergive en gæld til et lavere beløb end fordringens værdi for F1-bank på tidspunktet for gældseftergivelsen. Dette vil i givet fald være erstatningspådragende for F1-bank overfor dettes kreditorer.

Hvis F1-bank havde været af den opfattelse, at ejendomsoverdragelsen var endelig, da ville det have haft formodningen imod sig, at F1-bank accepterede det pågældende forlig, idet F1-bank herved mistede kr. 10.000.000.

Som følge af ovennævnte gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at lægge til grund, at A ved det indgåede forlig i 2010 har modtaget en kapitalindkomst på kr. 10.000.000.

3.3.3 Ingen skattepligtig udlodning

Det bestrides tillige, at A har modtaget en udbytteudlodning på kr. 10.000.000. A har ikke oppebåret nogen økonomisk fordel i indkomståret 2010, da hun berettiget har kunnet anse den oprindelige handel for hævet og i denne forbindelse har kunnet forhandle sig frem til bedre vilkår ud fra de i 2010 givne betingelser.

Beskatning efter ligningslovens § 16A om maskeret udbytte forudsætter som tidligere anført, at der faktisk er "udloddet" noget til A som hovedanpartshaver, dvs. at der er tilgået hende en økonomisk fordel fra selskabet, som følge af hendes indflydelse som kapitalejer i selskabet, eller at der dog er tale om en økonomisk fordel, som har passeret hendes økonomi. Det er således en betingelse for beskatning af maskeret udbytte, at der er sket en overførsel af en værdi fra selskab til anpartshaver, som efter sit indhold kan sidestilles med en udlodning af udbytte. Dette kan være tilfældet, hvis et selskab uden modydelse har overført indtægter eller formuegoder til en kapitalejer, eller hvis et selskab har afholdt kapitalejerens private udgifter.

Ovennævnte er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, hvor A ikke har konstateret/realiseret en økonomisk fordel, og dermed kan hun heller ikke have modtaget nogen "udlodning" i medfør af ligningslovens § 16 A. I relation til denne argumentation forholder det sig på samme måde som ved gældseftergivelsen.

Realiteten er, at det ikke skyldes A indflydelse som kapitalejer i selskabet, at selskabet accepterede en nedsættelse af købesummen for ejendommen. Realiteten er, at det var F1-bank, som den reelle kreditor, som accepterede dette.

Det må således lægges til grund, at F1-bank ikke vil eftergive en gæld til et lavere beløb end fordringens værdi for F1-bank på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Dette vil i givet fald være erstatningspådragende for F1-bank overfor dettes kreditorer. Henset hertil er det heller ikke tilgået A en økonomisk fordel i medfør af ligningslovens § 16 A, hvorfor hun ikke skal beskattes af en maskeret udlodning.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør gældende, at dispositionen, hvorved A ifølge forligsaftalen af 2. juli 2010 med F1-bank A/S blev godtgjort 10 mio. kr. (E 156), er udtryk for en skattepligtig gældseftergivelse, subsidiært en maskeret udlodning til A.

3.1 Skatteministeriets principale og subsidiære påstande - skattepligtig gældseftergivelse

I henhold til kursgevinstlovens § 20 medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinster og tab indgår i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 21.

Ifølge forligsaftalen med F1-bank A/S (E 156) blev A godskrevet 10 mio. kr. i forbindelse med hendes køb af Y1-bopæl, som hun den 30. juni 2008 havde købt for 15 mio. kr. (E 91), og som hun derfor skyldte til G2 A/S. Godskrivningen betød, at hun alene betalte 5 mio. kr. til selskabet, jf. herved også posteringerne på hendes mellemregningskonto med selskabet (E 99), selvom hun havde indgået en bindende aftale om køb af ejendommen til 15 mio. kr.

A har da også under sagen for skattemyndighederne anført, at hun som følge af denne forligsaftale opnåede en gældseftergivelse (E 230).

Godskrivningen indebar således, at hendes gæld til selskabet blev nedsat fra 15 mio.kr. til 5. mio. kr. En sådan nedsættelse af hendes gæld er udtryk for en gældseftergivelse, der er skattepligtig i henhold til kursgevinstlovens § 21, i det omfang gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Til støtte for, at godskrivningen på de 10 mio. kr. ikke er en gældseftergivelse, har A i replikken (E 66, 3. afsnit) gjort gældende, at hun "[…] ikke anså handelen for endelig førend forliget af 2. juli 2010. A har således hele tiden været af den opfattelse, at hun var berettiget til at ophæve handelen, og at dette var baggrunden for, at der skete en ændring af vilkårene ved aftalen af 2. juli 2010.".

Længere nede på siden har hun i 3. sidste afsnit anført, at "På tidspunktet for indgåelsen af købsaftalen af 30. juni 2008 var A ikke bekendt med den voldsomme forurening på grunden, og derfor har værdien pr. 3. juni 2008 også været for høj, hvilket også bekræftes af skønserklæringerne."

Det bestrides, at As anbringender kan føre til, at godskrivningen af de 10 mio. kr. ikke er en gældseftergivelse.

For det første er det ikke bevist, at A ved købet af ejendommen fra G2 ApS den 30. juni 2008 ikke var bekendt med en forurening på grunden, jf. nærmere herom i Landsskatterettens afgørelse (E 35, sidste afsnit). For det andet var hun - uanset om hun havde kendskab til forureningen eller ej - ikke berettiget til at hæve handlen, få forholdsmæssigt afslag i købesummen eller andet.

Det bemærkes herved, at A købte ejendommen af G2 ApS for 15 mio. kr. (E 91).

Denne købesum var fastsat i lyset af ansvarsfraskrivelsen i § 7.1 (E 94), og som køber accepterede A at være "indforstået med ikke at have nogen beføjelser, herunder krav om ophævelse, forholdsmæssigt afslag eller erstatning i tilfælde af mangler af enhver art, herunder f.eks. […] eventuel forurening på Ejendommen, etc."

Uanset As opfattelse var hun altså ikke berettiget til at ophæve handlen eller til andre beføjelser som følge af forurening, og hun var derfor forpligtet til at betale den aftalte købesum på 15 mio. kr. til G2 ApS. Det bemærkes i den forbindelse, at hun da heller ikke har hævet handlen, som blev tinglyst den 6. oktober 2008 (E 265).

Den eneste grund, der er til godskrivningen af de 10 mio. kr., er, at A dominerede G2 ApS og herved som led i forliget med F1-bank, der også omfattede hendes mand og familiens selskaber, undgik en gæld til selskabet på samme beløb.

Havde G2 ApS været ejet af en uafhængig tredjemand, ville selskabet ikke have accepteret nedskrivningen af gælden, men holdt A fast på aftalen (E 91), hvorefter hun skulle betale den aftalte købesum på 15 mio. kr.

Skatteministeriet gør gældende, at As gæld på 15 mio. kr. til G2 ApS ved nedskrivningen til 5 mio. kr. blev nedskrevet til et lavere beløb en fordringens værdi for selskabet på tidspunktet for nedskrivningen den 2. juli 2010 (E 147). Ministeriet gør herved gældende, at G2 ApS’ fordring på 15 mio. kr. var kurs 100 værd.

As indkomst- og formueopgørelser for henholdsvis 2008, 2009 og 2010 er fremlagt som bilag S (E 135), T (E 141) og U (E 199). Af side 6 i disse opgørelser er hendes formue pr. 31. december 2008, 31. december 2009 og 31. december 2010 opgjort til henholdsvis 20.563.544 kr., 19.581.647 kr. og 28.500.956 kr.

Disse formueopgørelser viser, at A uden problemer kunne betale 15 mio. kr. til sit G2 ApS og dermed, at fordringens værdi var 15 mio. kr. for selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det i hvert fald A at dokumentere, at det ikke var tilfældet.

Det bemærkes herved også, at der ikke foreligger oplysninger om, at G2 forgæves har forsøgt at inddrive beløbet hos hende, eller at hun i øvrigt ikke skulle kunne betale beløbet.

Ved forligsaftalen af 2. juli 2010 (E 156) anså F1-bank også A for kreditværdig og godkendte et lån på et større millionbeløb.

A har dermed ikke dokumenteret, at hun ikke var i stand til at betale købesummen på 15 mio. kr., og at fordringens værdi var lavere end kurs 100.

A har i replikken (E 67, 4. afsnit) gjort gældende, at det reelt var F1-bank A/S, der var kreditor på fordringen på købesummen.

Synspunktet er ikke korrekt.

Det bemærkes herved, at G2 var kreditor, og A var således forpligtet til at betale købesummen til G2 og ikke til F1-bank A/S. Der foreligger ingen oplysninger om, at der på tidspunktet for gældseftergivelsen i 2010 var foretaget et kreditorskifte, hvorefter F1-bank skulle være blevet kreditor i stedet for G2.

Skatteministeriets subsidiære hjemvisningspåstand er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at værdien af fordringen for G2 ApS ikke var kurs 100. I denne situation tilkommer det Skattestyrelsen at foretage en skønsmæssig værdiansættelse af fordring.

3.2 Skatteministeriets mere subsidiære påstand - maskeret udlodning

Skatteministeriets mere subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at retten måtte følge As synspunkt om, at G2 ApS ikke nedskrev hendes gæld. I den situation gør Skatteministeriet gældende, at hun i indkomståret 2010 modtog en maskeret udlodning på 10 mio. kr., der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, skal medregnes til hendes aktieindkomst.

A var hovedaktionær i G1 A/S og G20 ApS, der ejede G2 ApS.

Den 30. juni 2008 købte A ejendommen, Y1-bopæl, af G2 ApS for 15 mio. kr., jf. skødet (E 91). Efter skødets § 4.2 (E 93) skulle købesummen berigtiges senest pr. overtagelsesdagen den 30. juni 2008 (skødets § 3.1) ved garantistillelse eller kontant deponering. Det er ubestridt, at denne berigtigelse ikke skete i første omgang, og at A blev tinglyst som ejer af ejendommen.

I forligsaftalen af 2. juli 2010 med F1-bank (E 156), pkt. 5.2.1, hedder det bl.a., at "A køber Y1-bopæl for en købesum på DKK 15. mio. kr."

Eftersom A allerede havde købt ejendommen i 2008, må denne passus forstås i overensstemmelse hermed, nemlig at hun havde købt den.

I forligsaftalens (E 156) pkt. 5.2.1 hedder det videre:

"A låner personligt købesummen, 15 mio. kr., til brug for køb af ejendommen i F1-bank A/S."

Det bekræfter også, at hun allerede 2008 havde købt ejendommen for 15 mio. kr. og viser, at hun nu lånte pengene, sådan at hun kunne få berigtiget købesummen.

Ligeledes i forligsaftalens (E 156) pkt. 5.2.1 hedder det:

"I forbindelse med erhvervelsen af Y1-bopæl godtgøres A af G2 ApS, som sælger ejendommen, via refusionsopgørelsen for ejendommen DDK 10 mio. på grund af ejendommens stand.

[…]

De DKK 10 mio., som A godtgøres via refusionsopgørelsen, anvendes til nedbringelse af As eksisterende engagement i F1-bank A/S, som pr. 1. juni 2010 udgør DKK 11 mio. inkl. renter, jf. nedenfor i pkt. 6.1. Beløbet overføres direkte af F1-bank."

A lånte således 15 mio. kr. af F1-bank, sådan at hun over for G2 ApS kunne få berigtiget den aftalte købesum for ejendommen ifølge skødet (E 91).

Dispositionen, hvorved 10 mio. kr. af G2 ApS’ 15 mio. kr. blev benyttet til at indfri As private gæld til F1-bank, er, hvis der ikke er tale om gældseftergivelse, maskeret udlodning. Denne disposition kunne kun komme i stand som følge af As dominerende indflydelse i G2 ApS. En uafhængig ejer af G2 ApS ville under ingen omstændigheder være gået med til at bruge selskabets midler til indfri As private gæld.

Den omstændighed, at de 10 mio. kr. ifølge forligsaftalen (E 147) blev godskrevet over refusionsopgørelsen "på grund af ejendommens stand", kan ikke føre til et andet resultat. Der er ingen realitet heri, jf. herved ovenfor under pkt. 3.1, hvor der er redegjort for, at A for det første ikke har bevist, at hun, ved købet af ejendommen fra G2 ApS den 30. juni 2008, ikke var bekendt med en forurening på grunden, og for det andet, at hun under alle omstændigheder ikke var berettiget til at hæve handlen, få forholdsmæssigt afslag i købesummen eller andet.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A indgik den 30. juni 2008 aftale med G2 ApS om køb af ejendommen Y1-bopæl for 15 mio. kr. og fik den 23. september 2008 tinglyst skødet mod betaling af tinglysningsafgift på 91.400 kr.

Det er ubestridt, at købesummen på 15 mio. kr. ikke blev betalt. Desuagtet er der af G2 ApS’ revisor bogført en indtægt i selskabet på 15 mio. kr. den 30. juni 2008.

A har gjort gældende, at aftalen af 30. juni 2008 var bortfaldet som følge af, at F1-bank ikke stillede købesummen på 15 mio. kr. til rådighed for hende, og at ejendommen på overtagelsestidspunktet i øvrigt ikke var fri for hæftelser. Hun indgik derfor en ny aftale med G2 ApS den 2. juli 2010, hvorved det blev aftalt, at hun skulle købe ejendommen for 15 mio. kr., mod at hun fik godtgjort 10 mio. kr. via refusionsopgørelsen. De 10 mio. kr. skulle godtgøres hende som følge af ejendommens stand og grundens forurening og skulle anvendes til nedbringelse af hendes eksisterende engagement i F1-bank A/S, som pr. 1. juni 2010 udgjorde 11 mio. kr.

Som forligsaftalen er formuleret finder retten, at de 10 mio. kr., som A fik refunderet over refusionsopgørelsen, de facto har været en eftergivelse af gæld. Retten har herved lagt vægt på, at der i 2008 blev indgået en bindende aftale for A om købet af Y1-bopæl, og at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at hun skulle have været frigjort herfor. Retten har endvidere lagt vægt på indholdet af den ansvarsfraskrivelse for så vidt angår ejendommens stand, der lå til grund for prisfastsættelsen på 15 mio. kr., og retten finder herefter ikke, at prisen på 5 mio. kr. kan siges at have været forretningsmæssigt velbegrundet for G2 ApS. Det bemærkes hertil, at ansvarsfraskrivelsen i aftalen af 30. juni 2008 er identisk med den, som fremgår af aftalen mellem Ejendomsselskabet G7 ApS og G2 ApS om køb af Y1-bopæl til en samlet sum på 35 mio. kr., og som A har underskrevet på vegne G2 ApS. De angivelige mangler ved ejendommen var således kendte for A allerede i 2008.

Det forhold, at ejendommen af skønsmanden er vurderet til en lavere værdi end 15 mio. kr., ændrer ikke herved.

Det findes herefter godtgjort, at A ved forliget af 2. juli 2010 fik en gældseftergivelse på 10 mio. kr.

Gældseftergivelsen er alene skattepligtig for A, hvis gælden er nedsat til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

På baggrund af oplysningerne om As aktiver og passiver lægger retten til grund, at fordringen blev nedsat til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, G2 ApS, på tidspunktet for gældseftergivelsen. Retten har herved lagt vægt på, A i 2008, 2009 og 2010 havde en formue på henholdsvis 20.563.544 kr., 19.584.647 kr. og 28.500.956 kr., at hun på daværende tidspunkt havde sin egen lægepraksis og indtægt derfra, og at det på den baggrund forudsættes, at hun har været i stand til at betale købesummen.

At MA har forklaret, at G2 ApS ikke forsøgte at inddrive gælden hos A tidligere, idet han var bekendt med, at hun ikke havde pengene, ændrer ikke derved, idet hun i kraft af sin aktivmasse må anses som betalingsdygtig.

I medfør af kursgevinstbeskatningslovens § 21 er gældseftergivelsen herefter skattepligtig for A.

Da A ikke i øvrigt har dokumenteret, at fordringens kurs var lavere end kurs pari, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Da Skatteministeriet er frifundet, skal A betale sagens omkostninger. Omkostningerne, der er opgjort på baggrund af sagens skattemæssige værdi på 5.000.000 kr., fastsættes efter sagens omfang, forløb og karakter til 225.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 225.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.