Dato for udgivelse
10 Aug 2021 09:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Jul 2021 14:04
SKM-nummer
SKM2021.405.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-10493/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Skattefradrag,udgifter, holdingselskab, udlejning
Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til et skattefradrag i indkomståret 2004 i sin personligt drevne virksomhed for en udgift på 800.000 kr. for delvis betaling af et ventilationsanlæg på ejendommen Y1-adresse, Y2-by, som er ejet af G1. Baggrunden for afholdelsen af udgiften var, at sagsøgeren ønskede, at Y3-by Kommune skulle fraflytte sagsøgerens ejendom og flytte til ejendommen Y1-adresse, således at sagsøgeren kunne forbedre sit indtægtsgrundlag ved bl.a. at restaurere sagsøgerens lokaler og udleje disse til tredjemand. Spørgsmålet var, dels om sagsøgeren havde godtgjort, at han skulle og faktisk havde afholdt den omhandlede udgift, dels om sagsøgeren havde godtgjort, at udgiften var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten fandt bl.a. efter de afgivne forklaringer det godtgjort, at sagsøgeren faktisk havde afholdt den omhandlede udgift til ventilationsanlægget. Den omstændighed, at sagsøgerens holdingselskab - og ikke sagsøgeren - var anført øverst på fakturaen, ændrede ikke herved. Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde betalt en del af udgiften til installation af ventilationsanlægget på ejendommen Y1-adresse med det formål at komme af med lejemålet med Y3-by Kommune på sagsøgerens ejendom og dermed opnå mulighed for at renovere dele af ejendommen og forbedre indtægtsgrundlaget for ejendommen. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indkomstbestræbelserne lå inden for virksomhedens hidtidige rammer. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at virksomheden nu omfatter udleje af private beboelseslejemål, erhvervslejemål samt stalde og ridehus, og at det allerede i 2004 var planen, at virksomheden reelt skulle ændre karakter. Det forhold, at der fortsat er tale om udlejning, ændrede ikke herved. 

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Reference(r)

Statsskattelovens §6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2021-2 C.C.2.2.1.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, ej offentliggjort 

Parter 

A

(v/advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Robert Thomas Andersen ved advokatfuldmægtig Alexander Rosendal Boisen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Henrik Johnsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har krav på skattemæssigt fradrag i sin personligt drevne virksomhed for en udgift på 800.000 kr. med tillæg af moms for delvis betaling af et ventilationsanlæg.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

As virksomhedsindkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 800.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 8. marts 2019. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A købte i 2001 af en fond ejendommen Gård 1, beliggende Y4-adresse i Y2-by.

Fonden og Y3-by Kommune havde indgået lejekontrakt med virkning fra den 1. marts 1972. Lejemålet var uopsigeligt for udlejer frem til 30. marts 2022. Det ses af lejekontraktens § 1, at lejemålet omfattede den samlede ejendoms areal på 108 ha, herunder landbrugsarealer, strandarealer og alle øvrige arealer, dog ikke et påtænkt udstykket areal til vej. Lejemålet omfattede samtlige de på arealet værende bygninger med tilbehør, herunder tre beboelseslejligheder, og i øvrigt alle faste anlæg på ejendommen. Kommunen anvendte lejemålet til en ungdomsskole.      

A ønskede at forbedre indtægtsgrundlaget ved bl.a. at restaurere lokalerne og udleje disse til tredjemand.

Der blev herefter mellem Y3-by Kommune, G1 og A indgået aftale om, at kommunen lejede Y1-adresse i Y2-by, hvortil ungdomsskolen blev flyttet. Denne ejendom ejedes af G1.  

Som led i tre partsforhandlingerne blev der bl.a. indgået aftale om, at der til den nye ungdomsskole på Y1-adresse skulle installeres et ventilationsanlæg.

G1 har udstedt faktura af 10. november 2004 på 800.000 kr. med tillæg af moms til G2, A. I beskrivelsen på fakturaen er anført bl.a.: "Ventilationssystem til Y3-by Kommune i forbindelse med fraflytning fra Gård1 til Y1-adresse…".

Af udskrift fra erhvervskonto i F1-bank tilførende A ses, at der den

25. januar 2005 er hævet 1 mio. kr. med teksten: "Bankoverf. G1".

Der er fremlagt fotos af ejendommen fra 2001 og nyere fotos (efter renovering). Der er fremlagt tre erhvervslejekontrakter. På situationsplan over ejendommen er anført bl.a. om de enkelte bygninger mv.: ridehus (december 2007), maskinhus (januar 2009), vognport (januar 2009), værksted, 2 x stald, erhverv (februar 2008), administration (1. juli 2007), erhverv 1-3, 3 x udlejning privat, udlejning erhverv og hovedhus (privat).

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af MC og KC.

A har forklaret bl.a., at han i 45 år har beskæftiget sig med ejendomme, herunder i regi af G3. Gård 1 var ejet af en fond. Han købte ejendommen omkring år 2000. Han flyttede selv ind i hovedbygningen. Kommunen vedligeholdte ikke ungdomsskolen. Skolen var ikke en drømme nabo, ligesom ejendommens potentiale med en lejeindtægt på omkring 400.000 kr. årligt slet ikke blev udnyttet. I dag er lejeindtægterne omkring 4-5 mio. kr. Ejendommen på Y1-adresse, der havde en rigtig god beliggenhed, kom i spil til ungdomsskolen. Der var en række forhandlinger mellem Y3-by Kommune, G1 og ham selv. Kommunen kom meget sent med nogle tekniske krav. Omkostningerne til at indfri kravene, havde ikke været en del af forhandlingerne. Den store post var kravet om ventilationsanlæg. Et sådan anlæg var der ikke på Gård 1. G1 havde ikke mulighed for at betale denne udgift. Han var interesseret i, at projektet skulle lykkes, så han kunne komme i gang med sine planer for Gård 1. Han accepterede at betale 800.000 kr. med tillæg af moms til ventilationsanlægget til ejendommen på Y1-adresse, der vist havde en pris på omkring 1 mio. kr. med tillæg af moms. Han husker ikke, om han har set den endelige pris.  G1 sendte en faktura på 800.000 kr. med tillæg af moms for hans andel til ventilationsanlægget. Han ved ikke, hvorfor holdingselskabet er anført øverst på fakturaen. Han var personlig part i aftalen, og han har også betalt beløbet over sin erhvervskonto i F1-bank. Den konto blev anvendt i forhold til Gård 1. Han betalte tilsyneladende efter betalingsfristen. Han tog det med i sit personligt drevne virksomhed som en udgift for at få projektet til at lykkes. Han husker ikke, om der er sket en intern afregning mellem hans selskaber, men udgiften blev afholdt af ham personligt. Y3-by Kommune betalte en del af udgifterne til projektet. Han husker ikke, om kommunen specifikt betalte til ventilationsanlægget.

Han mødte MC i forbindelse med aftalen om Y1-adresse. Han købte 30 % af G1 via sit holdingselskab.

Kommunen disponerede over hele ejendommen til ungdomsskolen, bortset fra hovedhuset. Senere er der bygget om og indrettet bl.a. kontorlejemål. I Bolig-x er der i dag tre boliglejemål. Den lille stald var en pony stald, som kommunen anvendte, tillige med ridebanen. Han byggede en yderligere stald, ridehus og ridebaner, der i dag også er udlejet. Gården bruger en del af værkstedet. Det samme gælder maskinhuset. Han har set bilagene. 

MC har forklaret bl.a., at han er direktør og medejer af G1, der ejer og driver ejendommen på Y1-adresse i Y2-by. Han deltog i tre partsforhandlingerne. Han kontaktede A og den tidligere borgmester i Y3-by Kommune omkring muligheden for, at ungdomsskolen kunne bruge ejendommen på Y1-adresse. Han har skrevet mailen af 28. april 2004 kl. 14.16. Udgiften til at omdanne en tom lagerhal til en skole var omfattende. Kravet om ventilationsanlæg kom ind fra sidelinjen. Anlægget kostede omkring 1.850.000 kr. A betalte 800.000 kr. med tillæg af moms til dækning af en del af udgiften til ventilationsanlægget. Det er han helt sikker på. G1 modtog de facto beløbet. Han har kontrolleret, at beløbet er indbetalt på selskabets konto. Der har tidligere været betalinger mellem G1 A og hans selskaber. Derfor er holdingselskabet anført.

Han lærte A at kende i forbindelse med projektet om flytningen af ungdomsskolen. Han bad A om at blive medejer i G1. A overtog 30 % fra hans tidligere norske medejer, og han overtog selv de resterende 20 %. Det var muligt før aftalernes indgåelse, at A købte de 30 % af G1. Forhandlingerne med A var på almindelige forretningsmæssige vilkår.     

KC har forklaret bl.a., at han er statsautoriseret revisor. Han har siden år 2000 været revisor for G2. Han kendte til driften af Gård 1. Der var et lejemål med en skole. Det var planen, at ejendommen skulle udvikles, hvilket er det, A beskæftiger sig med. Fakturaen på 800.000 kr. med tillæg af moms fra G1 så han i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapport i 2004 for Gård 1. Fakturaen blev bogført som en driftsudgift i regnskabet. A er involveret i omkring 50 CVR-nr., så de har fokus på den rette omkostningsbærer, der her var A personligt. Holdingselskabet ejede dengang ikke fast ejendom. Momsen er fratrukket i Gård 1s skatteregnskab, og der er ikke sket korrektion fra skattemyndighedernes side. Erhvervskontoen i F1-bank er Gård 1s driftskonto. Han kan i kreditmodulet se, at beløbet er overført til G1. Han er ikke bekendt med de bilag, der nævnes i fakturaen. Han ved ikke, om regnskabschefen var i besiddelse af bilagene.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

         4.1                Der foreligger en fradragsberettiget udgift

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at den afholdte udgift til ventilationsanlægget på ejendommen Y1-adresse, Y2-by, er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde sagsøgers indkomst, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, og at udgiften dermed er fradragsberettiget.

Sagsøger ønskede at opnå højere lejeindtægter, hvilket er et erhvervsmæssigt formål, og for at få disse højere lejeindtægter var sagsøger nødt til at få Y3-by Kommune til at fraflytte ejendommen, således at ejendommen kunne blive restaureret og udlejet til højere lejepriser.

*****

Efter fast praksis er udgifter til erstatning, som den foreliggende, alene fradragsberettigede, såfremt de er et udslag af en naturlig driftsrisiko ved skatteyderens erhvervsvirksomhed. Afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af den foreliggende betalingspligt og af skatteyderens virksomhed.

Afgørende i den forbindelse er formålet med udgiftens afholdelse og ikke dens art.

I nærværende sag afholdes udgiften på kr. 800.000 med henblik på at få Kommunen til at fraflytte lejemålet. Udgiften svarer således til en art erstatning til Kommunen for at flytte "før tid". Kommunen ønskedes fraflyttet ejendommen med henblik på at optimere driften af udlejningsvirksomheden og gøre denne mere rentabel. Efter den omfattende renovering af ejendommen drives virksomhed med udlejning til eksklusive kontorer.

Afholdelsen af udgiften har således en driftsmæssig begrundelse og har derfor en naturlig og fornøden tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse i virksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften har været nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomsterhvervelse.

*****

Sagsøgtes opfattelse af, at den afholdte udgift ikke er en fradragsberettiget driftsomkostning, baserer sagsøgte i første omgang på et synspunkt om, at udgiften har karakter af afviklingsomkostning, jf. svarskriftet side 4, 2. afsnit, hvor følgende angives:

"Den hævdede udgift til etablering af ventilationsanlægget synes efter sagsøgerens oplysninger at være blev afholdt med henblik på, at sagsøgeren kunne råde over ejendommen til andet end den eksisterende drift i virksomheden. Udgiften synes således enten at have karakter af en afviklingsomkostning, dvs. en udgift som er indkomsterhvervelsen i sagsøgerens virksomhed uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget, eller en udgift afholdt som led i omlægning af sagsøgerens eksisterende virksomhed, hvilket der heller ikke er fradragsret for, jf. ovenfor."

Sagsøgte angiver ligeledes, at selv, hvis udgiften til ventilationsanlægget blev afholdt som led i bestræbelser på at opnå højere lejeindtægter for lokalerne på Avlsgården, vil der efter sagsøgtes opfattelse være tale om, at lokalerne, som Y3-by Kommune hidtil havde været lejer af, blev restaureret og udlejet som eksklusive, og at udgiften til etablering af ventilationsanlægget blev afholdt som led i omlægning af sagsøgerens eksisterende virksomhed, hvorfor der ikke er fradragsret, jf. svarskriftet side 4, 3-4. afsnit.

*****

Den afholdte udgift har hverken karakter af afviklingsomkostning eller er afholdt som led i "omlægning" af sagsøgerens eksisterende virksomhed.

Derimod er udgiften afholdt i forbindelse med den fortsatte drift af en udlejningsejendom, der ønskedes gjort mere rentabel. Altså i forbindelse med fortsat drift af den eksisterende virksomhed.

*****

Den afholdte udgift i nærværende sag har en driftsmæssig begrundelse. Udgiften er afholdt i forbindelse med den fortsatte drift af en udlejningsejendom, der ønskedes gjort mere rentabel. Altså i forbindelse med fortsat drift af den eksisterende virksomhed. Virksomheden udvides på ingen måde ud over virksomhedens hidtidige naturlige rammer i denne forbindelse.

Der foreligger derfor en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

4.2                 Sagsøger har rent faktisk afholdt den pågældende udgift på 800.000 kr. + moms

Sagsøgte har under sagens forberedelse betvivlet, at sagsøger har afholdt udgiften på 800.000 kr. + moms.

Den 25. januar 2008 overfører sagsøger 1.000.000 kr. med teksten

"Bankoverf. G1" svarende til udgiften på 800.000 kr. + moms, som det var bestemt, at sagsøger skulle afholde til etablering af et ventilationsanlæg på adressen Y1-adresse, Y2-by for at kunne opsige lejeaftalen med Y3-by Kommune ca. 17 år før, at dette ellers havde været muligt i henhold til lejekontrakten (bilag 9). Det faktum, at sagsøger skulle afholde 800.000 kr. + moms til ventilationsanlægget illustreres klart af den faktura, som G1 har udstedt til G2 på netop dette beløb (bilag 3). At udgiften er endeligt afholdt af sagsøger dokumenteres endvidere af det fremlagte kontoudtog fra sagsøgers konto (bilag 8), der også har dannet grundlag for, at udgiften har indgået i sagsøgers regnskab for 2004.

Udgiften er fradraget i regnskabet for sagsøgers virksomhed i 2004, hvilket SKAT har haft til revision.

SKAT har ved afgørelse af 4. september 2008 fundet, at der ikke har kunnet tillades fradrag for udgiften, idet SKAT ikke har anset udgiften for fradragsberettiget.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han opfylder betingelserne for i indkomståret 2004 at kunne fradrage en udgift på 800.000 kr. til installation af et ventilationsanlæg på ejendommen Y1-adresse, Y2-by, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er en betingelse for at fradrage udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst, jf. U.2017.2960H. Udgifter til udvidelse af en virksomhed ud over dens hidtidige rammer kan ikke fradrages som driftsomkostninger, men må anses for etablerings- eller anlægsudgifter, jf. også statsskattelovens § 6, stk. 2, om bl.a. "udvidelse af næring eller drift", jf. U.2017.2960H.

Det er altså ikke tilstrækkeligt for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgiften afholdes med et erhvervsmæssigt formål.

Driftsomkostningsbegrebet stiller blandt andet krav om, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og indkomsterhvervelsen, dvs. udgiften skal vedrøre den eksisterende, løbende drift i virksomheden. Det er dermed en forudsætning for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften, og at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer. Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, eksempelvis i form af forbedring, ændring eller udvidelse af en igangværende virksomhed ud over virksomhedens hidtidige naturlige rammer, har karakter af anlægsudgifter, der ikke kan trækkes fra, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Det afgørende for spørgsmålet om fradragsret er ikke udgiftens art, men formålet med udgiftens afholdelse.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, dvs. i dette tilfælde sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2004.1516 H og U.2007.1905 H. Sagsøgeren har således bevisbyrden for, dels at han faktisk har afholdte den hævdede udgift til installation af et ventilationsanlæg, dels at denne udgift er fradragsberettiget.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, jf. nedenfor.

3.1 Det er ikke godtgjort, at sagsøgeren har afholdt den omhandlede udgift

Sagsøgeren har ikke krav på at fradrage den omhandlede udgift til et ventilationsanlæg, allerede fordi det er udokumenteret, at sagsøgeren skulle afholde og faktisk har afholdt en sådan udgift.

Henset til, at ventilationsanlægget efter sagsøgerens oplysninger blev etableret på en ejendom, som ikke tilhørte sagsøgeren, men G1, at etableringen af ventilationsanlægget efter sagsøgerens oplysninger var en forudsætning for, at Y3-by Kommune ville indgå en lejekontrakt med G1 vedrørende leje af den pågældende ejendom, og at sagsøgeren i øvrigt også er interessefor-bundet med G1, må der stilles krav om, at sagsøgeren fører et sikkert bevis for, at han som hævdet skulle afholde og faktisk har afholdt (en del af) udgiften til etablering af ventilationsanlægget.

Dette bevis har sagsøgeren ikke ført.

Sagsøgeren har som svar på Skatteministeriets opfordring (1) i svarskriftet om at dokumentere sagsøgerens afholdelse af den omhandlede udgift fremlagt en faktura, som vedrører en udgift til et ventilations-system (bilag 3). Fakturaen er imidlertid udstedt til G2 (bilag B) og altså ikke til sagsøgeren, og dermed dokumenterer fakturaen i sagens natur ikke, at sagsøgeren skulle afholde og faktisk har afholdt den omhandlede udgift.

Sagsøgeren anførte i replikken (side 2), hvorved fakturaen i bilag 3 blev fremlagt, at der ville blive fremlagt dokumentation for intern afregning mellem G2 og sagsøgeren vedrørende udgiften i bilag 3. Denne dokumentation er imidlertid ikke blevet fremlagt. I stedet har sagsøgeren fremlagt en kontoudskrift (bilag 8), der ifølge sagsøgeren viser overførsel af fakturabeløbet i bilag 3 direkte fra sagsøgeren til G1, jf. processkrift 1. Sagsøgeren har i den forbindelse ændret forklaring, idet sagsøgeren nu anfører, at G2 ikke betalte fakturaen i bilag 3, jf. processkrift 2, side 2, 2. afsnit. Sagsøgeren er dog ikke fremkommet nogen forklaring på, hvordan dette hænger sammen med, at fakturaen er udstedt til G2.

Det fremgår ikke af kontoudskriften i bilag 8, at overførslen den 25. januar 2005 på 1 mio. kr. vedrører betaling af det i bilag 3 omhandlede fakturabeløb. Det fremgår således ikke af posteringsteksten for overførslen, hvad overførslen nærmere vedrører, bortset fra at den er til G1, og beløbet er overført den 25. januar 2005, hvilket ikke stemmer med, at fakturaen i bilag 3 er udstedt den 10. november 2004 og har forfaldsdato den 9. december 2004.

Sagsøgeren har ikke besvaret ministeriets opfordring (4) om at fremlægge aftalen mellem sagsøgeren og G1 om, at sagsøgeren skulle afholde halvdelen af en udgift til et ventilationsanlæg på G1’ ejendom. Bilag 4 og bilag 5 dokumenterer på ingen måde, at sagsøgeren skulle være med til at afholde udgiften til etablering af ventilationssystemet, cf. replikken, s. 2. Tværtimod er det anført i bilag 5, s. 5, 2. afsnit, at prisen for ventilationsanlæg "skal oveni huslejen", hvilket må antages at være den husleje, som kommunen skal betale til G1 for leje af ejendommen på Y1-adresse.

De fremkomne oplysninger er således både mangelfulde og hænger på flere punkter ikke sammen.

For at få belyst de faktiske omstændigheder, herunder hvem der skulle afholde udgiften til ventilationsanlægget, med hvor meget og hvorfor, fremsatte Skatteministeriet i duplikken opfordring (6) til sagsøgeren om at fremlægge det i fakturaen bilag 3 omtalte "bilag 2" og "bilag 2 c til lejekontrakt", da disse bilag må formodes at indeholde oplysninger, der kan belyse, hvad der er op og ned i sagen. Sagsøgeren har ikke efterkommet opfordringen, hvilket - navnlig i lyset af ovennævnte uoverensstemmelser og mangler ved de foreliggende oplysninger - må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. også retsplejelovens § 344, stk. 2. Det bemærkes herved, at opfordringen vedrører faktiske oplysninger, som sagsøgeren - og ikke Skatteministeriet - er i besiddelse af, og at de vedrører faktiske forhold, som sagsøgeren påberåber sig.

Sagsøgeren kan ikke undskylde sig med, at han ikke i dag er i besiddelse af de relevante dokumenter, fordi disse vedrører gamle år (2004 og 2005), cf. processkrift 2, side 2, nederst. Den foreliggende sag har verseret i hvert fald siden 2008, hvor SKAT traf afgørelse, og sagsøgeren har således senest siden 2008 haft konkret anledning til at sikre sig og opbevare relevant dokumentation vedrørende den omhandlede udgift. Det bemærkes herved også, at sagsøgeren i 2008 stadig var underlagt den 5årige opbevaringspligt efter bogføringslovens § 10 i forhold til udgifter afholdt i 2004.

3.2 Det er ikke godtgjort, at den omhandlede udgift er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Selv hvis det måtte lægges til grund, at sagsøgeren skulle og faktisk har afholdt en udgift til et ventilationsanlæg på ejendommen Y1-adresse, har sagsøgeren ikke godtgjort, at der er den påkrævede tilknytning mellem afholdelsen af udgiften og den løbende drift og indkomsterhvervelsen i sagsøgerens virksomhed, for at der er fradragsret for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgeren drev frem til 2004 virksomhed med udlejning af ejendommen Y4-adresse til en kommunal ungdomsskole.

Den omhandlede udgift til etablering af et ventilationsanlæg på ejendommen Y1-adresse blev ifølge sagsøgeren afholdt med det formål, at sagsøgeren kunne restaurere ejendommen Y4-adresse med henblik på at anvende ejendommen til udlejning til eksklusive kontorformål.

Udgiften er således efter sagsøgerens egne oplysninger afholdt for, at han kunne anvende ejendommen til andet end den eksisterende drift i virksomheden, der som nævnt var udlejning af ejendommen til en kommunal ungdomsskole.

Udlejning af lokalerne på Y4-adressetil en kommunal ungdomsskole kunne forenes med og rummes i ejendommens daværende lokaler. Sagsøgerens hævdede ønske om stille eksklusive kontorlokaler til rådighed for erhvervsdrivende og dermed rette sine udlejningsaktiviteter mod en helt ny kundekreds nødvendiggjorde ifølge sagsøgeren, at ejendommen måtte gennemgå en omfattende restaurering. Denne omfattende restaurering, som ejendommen ifølge sagsøgeren gennemgik for at kunne benyttes til udlejning til eksklusive kontorformål, er et vidnesbyrd om, at virksomheden som den oprindeligt blev udøvet ikke kunne rumme sagsøgerens nye driftsaktivitet i form af udlejning til kontorformål, og at denne nye driftsaktivitet dermed lå uden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer.

Hertil kommer i øvrigt, at det ikke kan lægges til grund, at formålet med aftalen med kommunen om førtidig fraflytning af lejemålet alene var, at lokalerne skulle udlejes som eksklusive kontorlokaler. Det fremgår således af den oversigt over ejendommen, som sagsøgeren har fremlagt som bilag 13, side 2, at ejendommen efter kommunens fraflytning og ejendommens restaurering ikke blot omfattede lokaler til erhverv, men også lokaler til andre aktiviteter, såsom hestehold og udlejning til privatbeboelse, jf. også bilag 1, s. 2, 3. afsnit nedefra, og s. 3, 2. afsnit.

Det må denne baggrund lægges til grund, at den omhandlede udgift til etablering af ventilationsanlæg enten havde karakter af en afviklingsomkostning, dvs. en udgift som er indkomsterhvervelsen i sagsøgerens virksomhed uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget, og/eller en udgift afholdt som led i omlægning af sagsøgerens eksisterende virksomhed, hvilket der heller ikke er fradragsret for, jf. ovenfor.

Med andre ord er der ikke den påkrævede tilknytning mellem på den ene side afholdelsen af udgiften og på den anden side den løbende drift og indkomsterhvervelsen i sagsøgerens virksomhed, jf. også eksempelvis U.2012.2150H, hvor Højesteret lagde vægt på, at de i den sag omhandlede udgifter ikke havde en sådan forbindelse til virksomhedens eksisterende drift, at de kunne anses som driftsomkostninger, der kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

3.3 Den omhandlede udgift er heller ikke fradragsberettiget efter en erstatningsbetragtning

Skatteministeriet forstår det af sagsøgeren i replikken s. 2, nederst - s. 3, 3. afsnit, anførte sådan, at udgiften til ventilationsanlægget ifølge sagsøgeren er fradragsberettiget ud fra en erstatningsbetragtning.

Der er ikke fradragsret for den omhandlede udgift efter en erstatningsbetragtning. Det skyldes for det første, at udgiften til ventilationsanlægget ikke har karakter af en erstatningsudgift, og for det andet, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke har godtgjort, at de grundlæggende betingelser for fradrag er opfyldt.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, vedrører efter sin ordlyd driftsomkostninger, dvs. udgifter der er udslag af dispositioner, som er foretaget bevidst. Det følger af praksis, at bestemmelsen efter omstændighederne også omfatter driftstab, dvs. utilsigtede udgifter eller tab som følge af en uventet og uforudset begivenhed f.eks. skader, ulykker eller pålagte erstatninger i forbindelse med driften, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning, 2019-2, afsnit C.C.2.2.3.1. Fradrag for driftstab forudsætter, at driftstabet er udslag af en normal risiko ved driften af den virksomhed, der udøves, jf. Den juridiske vejledning, 2019-2, afsnit C.C.2.2.3.1 og eksempelvis UfR 2012.2853 H, UfR 2004.1076 H og UfR 1996.775H.

I den foreliggende sag ønsker sagsøgeren fradrag for (en del af) en udgift til etablering af et ventilations-system på en ejendom tilhørende G1, da etableringen af ventilationssystemet ifølge sagsøgeren var en betingelse for, at Y3-by Kommune indvilligede i at fraflytte lejemålet hos sagsøgeren for i stedet indgå en ny lejekontrakt med G1 vedrørende leje af lejemålet på Y1-adresse.

En sådan udgift er ikke udtryk for et driftstab, der skal bedømmes efter principperne for fradrag for driftstab. Spørgsmålet om fradrag for udgiften skal bedømmes efter de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger.

Selv hvis spørgsmålet om fradrag for den omhandlede udgift til ventilationsanlægget måtte blive behandlet efter reglerne for driftstab, opfylder sagsøgeren under alle omstændigheder ikke betingelserne for fradragsret.

Det er således en grundlæggende betingelse for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og indkomsterhvervelsen, dvs. udgiften skal vedrøre den eksisterende løbende drift i virksomheden, jf. ovenfor s. 2, næstsidste afsnit, hvilket gælder for både almindelige driftsomkostninger og driftstab, herunder udgifter til erstatninger, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning, 2019-2, afsnit C.C.2.2.2.18.

Denne grundlæggende betingelse er ikke opfyldt for så vidt angår den omhandlede udgift til et ventilationsanlæg, jf. afsnit 3.2 ovenfor.

3.4 Under alle omstændigheder kan sagsøgeren kun få fradrag for 400.000 kr.

Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren har afholdt en udgift til et ventilationsanlæg, der efter sin karakter af fradragsberettiget - hvilket bestrides af de ovenfor anførte grunde - bestrides det, at sagsøgerens andel af udgiften udgjorde mere end 400.000 kr. ekskl. moms, og at sagsøgeren dermed kan få fradrag for et større udgiftsbeløb end 400.000 kr.

Sagsøgeren oplyste i forbindelse med sagens behandling ved skattemyndighederne, at det blev aftalt, at udgiften til ventilationssystemet skulle fordeles ligeligt mellem sagsøgeren og G1, jf. bilag D, s. 2, 5 afsnit, og bilag 1, s. 3, 4. afsnit, hvilket stemmer med, at sagsøgeren i replikken anfører, at sagsøger "skulle være med til" at afholde udgiften til etablering af ventilationssystemet.

Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for, at der har været udgifter til ventilationssystemet ud over beløbet på 800.000 kr. ekskl. moms, som sagsøgeren søger fradrag for. Tværtimod fremgår det af sagsøgerens bilag 5, s. 1, nederst, at der kan etableres et ventilationsanlæg (antageligt i ejendommen på Y1-adresse) mod en tillægspris på netop 800.000 kr.

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgeren - under alle omstændigheder - ikke har løftet sin bevisbyrde - som er skærpet på grund af interesseforbindelsen mellem ham og G1, jf. eksempelvis U.2007.2379H - for, at det påhvilede ham at afholde udgifter til det omhandlede ventilationsanlæg med mere end 400.000 kr. ekskl. moms.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter As overtagelse af ejendommen Gård 1 i 2001 ønskede han at komme af med Y3-by Kommune som lejer (en ungdomsskole) på en uopsigelig lejekontrakt frem til 30. marts 2022 med henblik på at forbedre indtægtsgrundlaget for ejendommen, ligesom han havde et ønske om en anden nabo til sin private bolig på ejendommen end en ungdomsskole. 

Retten lægger efter de afgivne forklaringer og den fremlagte korrespondance til grund, at der mellem Y3-by Kommune, G1 og A blev indgået aftale om, at ungdomsskolen skulle flytte til ejendommen på Y1-adresse, som ejedes af G1, på nogle nærmere angivne vilkår. 

Som led i disse forhandlinger påtog A sig at betale 800.000 kr. med tillæg af moms til G1 til et ventilationsanlæg, der skulle installeres i den ejendom, der skulle anvendes til ungdomsskolen.

Efter de afgivne forklaringer og når tillige henses til fakturaen fra G1 til A på 800.000 kr. med tillæg af moms og hævningen den 25. januar 2005 på As erhvervskonto i F1-bank, har A løftet bevisbyrden for, at han har betalt det omhandlede beløb til G1 som led i aftalen om at blive fri for Y3-by Kommunes lejemål (ungdomsskolen) på ejendommen Gård 1. Det ændrer ikke herved, at As holdingselskab er anført øverst på fakturaen. Det bemærkes, at holdingselskabet efter revisor KCs forklaring ikke ejede fast ejendom.       

Spørgsmålet er herefter, om udgiften er fradragsberettiget som en driftsudgift i

medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra c, altså om udgiften er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde As virksomhedsindkomst. 

Det er efter praksis en forudsætning for fradrag, at der forligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Formålet skal således være at erhverve skattepligtig indkomst, og indkomstbestræbelserne må ikke overskride virksomhedens hidtidige rammer.

Der er for retten ikke tvivl om, at A betalte en del af udgiften til installation af ventilationsanlægget på ejendommen Y1-adresse med det formål at komme af med lejemålet med Y3-by Kommune på ejendommen Gård 1 og dermed opnå mulighed for at renovere dele af ejendommen og forbedre indtægtsgrundlaget for ejendommen.

Det er imidlertid retten vurdering, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at indkomstbestræbelserne lå inden for virksomhedens hidtidige rammer.

Ved denne vurdering lægger retten særlig vægt på, at A ved overtagelsen af ejendommen Gård 1 overtog den længerevarende uopsigelige lejekontrakt med Y3-by Kommune (ungdomsskolen), der lejede langt størstedelen af ejendommen frem til 30. marts 2022. Efter overtagelsen af ejendommen, aftalen om ungdomsskolens fraflytning og den foretagne løbende renovering omfatter virksomheden nu udleje af private beboelseslejemål, tre erhvervslejemål samt stalde og ridehus. Det var allerede i 2004 planen, at virksomheden reelt skulle ændre karakter. Det forhold, at der fortsat er tale om udlejning, ændrer ikke ved denne vurdering. 

Derfor tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at hovedforhandlingen alene varede godt tre timer, og sagens udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

            

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.