Dato for udgivelse
31 Aug 2021 12:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Aug 2021 11:10
SKM-nummer
SKM2021.446.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0350146
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Generationsskifte, succession, aktier, koncernintern udlejning, hotel- og restaurationsdrift
Resumé

Sagen omhandlede problemstillinger i forbindelse med et påtænkt generationsskifte.

Problemstillingerne omfattede blandt andet om koncerninterne udlejningsejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, var pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at ejendomme, der blev anvendt til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. ikke kunne sidestilles med en udlejningsejendom. Samlet set fandt Skatterådet, at de omhandlede ejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, kunne betragtes som erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.  

Problemstillingerne omfattede endvidere værdiansættelse af konkrete ejendomme, der indgik i det påtænkte generationsskifte. De konkrete ejendomme var alle erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.

Problemstillingerne omfattede tillige styresignalet SKM2020.348.SKTST, der omhandler værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller, hvor der i visse tilfælde skal medregnes en gevinstmulighed. 

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at styresignalet ikke påvirkede værdiansættelsen af de konkrete B-aktier i det påtænkte generationsskifte, idet den forlods udbytteret dels ville blive udbetalt i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, og dels udgjorde mindre end 30 pct. af selskabets regnskabsmæssige egenkapital. 

Hjemmel

Aktieavancebeskatningslovens § 34 - LBK nr. 172 af 29/01/2021
Boafgiftslovens § 27 - LBK nr. 47 af 12/01/2015

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 34
Boafgiftslovens § 27

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.6.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.13.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.8.1.

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at de grunde og bygninger, der er koncerninternt udlejet og anvendes til hotel- og restaurationsdrift, kan medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 som ikke-finansielle aktiver?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at de grunde og bygninger, der er eksternt udlejet og anvendes til hotel- og restaurationsdrift, kan medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 som finansielle aktiver?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at de anførte grunde og bygninger kan medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 til de regnskabsmæssige værdier på overdragelsesdagen?
  4. Hvis Skatterådet - mod forventning - ikke kan bekræfte spørgsmål 1 og 2, bedes Skatterådet fastslå, hvor stor en andel af bygningerne, der kan anses for finansielle aktiver.
  5. Hvis Skatterådet - mod forventning - ikke kan bekræfte spørgsmål 3, bedes Skatterådet fastslå, hvad bygningerne kan indgå til i værdi i den finansielle brøk.
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at værdiansættelsen af ejendommene i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 også kan lægges til grund ved opgørelsen af gavens værdi, jf. boafgiftslovens § 27?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at styresignalet SKM2020.348.SKTST ikke påvirker værdiansættelsen af B-aktierne, når der udloddes udbytte til udligning af den forlods udbytteret inden overdragelse af B-aktierne? 

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Bortfalder
  5. Bortfalder
  6. Ja
  7. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1.  De faktiske forhold

1.1. Om baggrunden for anmodning om bindende svar

Spørger ejer selskabet H1 A/S med 100 pct. Spørger påtænker at gennemføre et generationsskifte til sine to sønner; A og B. I den forbindelse ønsker Spørger sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser, hvorfor Spørgers repræsentant fremsender nærværende anmodning om bindende svar.

Det kan lægges til grund, at de påtænkte dispositioner ikke er gennemført endnu. Dispositionerne gennemføres først, når der foreligger bindende svar fra Skatterådet.

1.2. Om koncernen

Spørger ejer selskabet H1 A/S med 100 pct. H1 A/S ejer H2 A/S og H3 ApS, begge med 100 pct. og H4 A/S med 30 pct.

H1 A/S fungerer som koncernens holdingselskab og har i den forbindelse primært holdingaktiviteter samt ejendomme anvendt i koncernen.

H3 ApS driver et hotel. Siden erhvervelse af hotellet, er der gennemført en omfattende modernisering af de oprindelige hotellokaler, ligesom der er sket en markant udvidelse af hotellet i form af flere nyopførte bygninger, og nu står hotellet i en gennemgribende nybygget og moderniseret samt renoveret stand. De nyopførte bygninger er medtaget regnskabsmæssigt til opførelsesomkostningerne. Hotelbygningerne ejes af H1 A/S. 

H2 A/S driver en restaurant. Restauranten drives i det daglige af A og B. Foruden traditionel restaurant-aktivitet anvendes bygningerne til selskabsarrangementer, ligesom der jævnligt afholdes særlige events med f.eks. foredrag eller musik. Restaurationsbygningerne ejes af H1 A/S.   

H4 A/S udfører håndværksmæssige ydelser for private og erhvervsdrivende.

1.3. Om de påtænkte dispositioner

Spørger påtænker at gennemføre et delvist generationsskifte til sine to sønner; A og B.

Der gennemføres i forbindelse med generationsskiftet en række dispositioner med henblik på at opnå en optimal struktur. Det er planen, at generationsskiftet gennemføres ved følgende fremgangsmåde:

  1. Kapitalen i H1 opdeles i A- og B-aktier
  2. Spørger ombytter sine aktier i H1 A/S til anparter i et selskab, som stiftes i forbindelse med ombytningen
  3. Det nystiftede selskab udskilles ved ophørsspaltning til to nye selskaber; H5 ApS og H6 ApS, som stiftes i forbindelse med spaltningen
  4. H1 A/S gennemfører en udlodning til H5 ApS
  5. Spørger overdrager anparterne i H6 ApS til sønnerne; A og B.

Ad step 1 - kapitalens opdeling

Kapitalen på 500.000 kr. i H1 A/S opdeles på generalforsamling, således at A-aktierne udgør nominelt 5.000 kr., svarende til 1 pct., mens B-aktierne udgør nominelt 495.000 kr. svarende til 99 pct. af kapitalen. Til A-aktierne knyttes en forlods udbytteret på X mio. kr. Der knyttes desuden stemmerettigheder til A-aktierne, mens B-aktierne er stemmeløse.

Ad step 2 - aktieombytning af aktierne i H1 A/S

Spørger ombytter sine aktier i H1 A/S til anparter i et selskab; H7 ApS, der stiftes i forbindelse med ombytningen. Ombytningen gennemføres efter aktieavancebeskatningslovens § 36. Aktieombytningen gennemføres efter de objektive regler og medfører, at der opstår et holdingkrav, for så vidt angår H7 ApS’ beholdning af aktier i H1 A/S.

Ad step 3 - ophørsspaltning af H7 ApS

Der gennemføres en ophørsspaltning af H7 ApS til to nye selskaber, som opstår i forbindelse med spaltningen; H5 ApS og H6 ApS. Spaltningen gennemføres således, at A-aktierne i H1 ApS udskilles til H5 ApS, mens B-aktierne i H1 A/S udskilles til H6 ApS. Spaltningen gennemføres efter de objektive regler, og medfører, at både H5 ApS og H6 ApS har et holdingkrav, for så vidt angår selskabernes beholdning af aktier i H1 A/S.

Ad step 4 - udlodning fra H1 A/S til H5 ApS

Efter spaltningen gennemføres en udlodning fra H1 A/S til H5 ApS. Udlodningen udgør X mio. kr., hvorved den forlods udbytteret bortfalder. Efter denne udlodning, er H5 ApS og H6 ApS ligestillede i forhold til de økonomiske rettigheder ved ejerskabet af H1 A/S.

Udlodningen skal være Spørgers fremtidige pensionsopsparing. Derudover skal udlodningen sikre, at der er likvider til betaling af de fremtidige afgifter, der vil opstå i forbindelse med arv, når Spørger falder bort.

Ad step 5 - overdragelse af anparter i H6 ApS

Spørger overdrager anparterne i H6 til sine sønner; A og B. Overdragelsen gennemføres ligeligt til sønnerne, således at de hver kommer til at eje 50 pct. af H6 ApS. Overdragelsen gennemføres med skattemæssig succession og berigtiges delvist som gave og delvist via et gældsbrev. Overdragelsen sker i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar.

2. Den finansielle brøk og værdiansættelse

2.1. Opgørelse af den finansielle brøk

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse for at kunne overdrage aktier og anparter med skattemæssig succession, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Dette vurderes ved at opgøre selskabets finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det fremgår af denne bestemmelse, at fast ejendom, kontanter, værdipapirer og lignende anses for finansielle aktiver. 

Da H1 A/S ejer mere end 25 pct. af henholdsvis H3 ApS, H2 A/S og H4 A/S, er andelen af disses selskabers finansielle aktiver medtaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt.  

Den finansielle brøk er pt. opgjort med udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier pr. statusdagen.

Opgørelsen opdateres til værdien pr. overdragelsesdagen efter samme principper som nærværende opgørelse, medmindre Skatterådet ikke kan anerkende de anvendte principper.  

Grunde og bygninger

Hotel- og restaurationsdriften

I hoteldriften anvendes bygningerne Y1, Y2 samt Y3. Disse bygninger er medtaget som ikke-finansielle aktiver i opgørelsen af den finansielle brøk. Ejendommene er medtaget til den regnskabsmæssige værdi.

Y1

Bygningerne anvendes til hoteldriften og udgør selve hotellet. Hotelbygningerne er medtaget til de regnskabsmæssige værdier. Regnskabsmæssigt indregnes grunde og bygninger til kostpris.

Y2

Bygningerne anvendes primært af ansatte på hotellet og på restauranten. En del ansatte har ikke mulighed for at komme hjem efter arbejde, henset til transportforbindelserne kombineret med, at vagterne kan begynde meget tidligt eller slutte meget sent om aftenen. De ansatte, der har disse yderligt liggende vagter, kan overnatte på Y2. Bygningerne er medtaget til den regnskabsmæssige værdi. Bygningerne er i den finansielle brøk medtaget som et ikke-finansielt aktiv.

Y3

Bygningerne anvendes, lige som Y2, primært af ansatte på hotellet og på restauranten, som på grund af vagter ikke kan komme hjem. Bygningerne er medtaget til den regnskabsmæssige værdi. Bygningerne er i den finansielle brøk medtaget som et ikke-finansielt aktiv.

Y4

Bygningerne ligger i nær tilknytning til Y1. Bygningen anvendes til udlejningsformål, idet bygningerne udlejes til drift af en kro. Kroen drives af H8 ApS, som er en uafhængig tredjemand. Ejendommen er medtaget til den regnskabsmæssige værdi. Da bygningerne anvendes til udlejningsformål, er bygningerne medtaget i den finansielle brøk som et finansielt aktiv.

Y5

I restaurationsdriften anvendes bygningerne Y5, som udgør selve restauranten. Bygningerne er medtaget som ikke-finansielle aktiver i opgørelsen af den finansielle brøk. Ejendommen er medtaget til den regnskabsmæssige værdi.

Øvrig aktivitet

Y6

Bygningerne er medtaget til den regnskabsmæssige værdi. Bygningerne er af forsigtighedshensyn medtaget som et finansielt aktiv i den finansielle brøk, da dele af bygningerne anvendes til udlejningsformål. 

2.2. Værdiansættelse og opgørelse af passivpost

I forbindelse med, at Spørger overdrager anparterne i H6 ApS, skal værdien af anparterne opgøres. Værdien af anparterne er fastsat med udgangspunkt i den regnskabsmæssige værdi af H1 A/S.

Der er ikke tillagt goodwill, for så vidt angår hotellet, da H3 ApS i sine første år har haft underskud og i seneste regnskabsår har haft et beskedent positivt resultat.

Ligeledes er der heller ikke tillagt goodwill, for så vidt angår H2 A/S. Dette selskab har haft underskud i regnskabsårene den seneste årrække. Selskabet har i seneste regnskabsår haft et beskedent positivt resultat.

Spørgers opfattelse og begrundelse

3.1. Ad spørgsmål 1-5 vedrørende grunde og bygninger, der anvendes i hotel- og restaurationsdriften

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1-3 skal besvares med "ja", og at de supplerende spørgsmål 4 og 5 derfor bortfalder. 

Af Den juridiske vejlednings afsnit C.B.2.13.1 fremgår, at aktiverne skal indgå i den finansielle brøk med handelsværdien - og at der for visse aktiver kan tages udgangspunkt i SKATs hjælperegler.

Der er ved opgørelse af den finansielle brøk taget udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier. I forlængelse heraf skal bemærkes, at aktier, optaget til handel på et reguleret marked, indregnes regnskabsmæssigt til kursværdien, mens unoterede aktier og anparter indregnes til kostpris. Grunde og bygninger indregnes som tidligere nævnt til kostpris, og spørgsmålet relaterer sig primært til indregning af fast ejendom i den finansielle brøk, da det er Spørgers opfattelse, at de øvrige aktiver ikke giver anledning til udfordringer i forhold til fastsættelse af handelsværdien.

I forbindelse med den regnskabsmæssige indregning til kostpris gennemføres nedskrivningstest, såfremt der er indikationer på værdiforringelser. Såfremt genindvindingsværdien er lavere end kostprisen, vil der regnskabsmæssigt ske nedskrivning af pågældende grunde og bygninger.

Der er ikke nedskrevet på bygningerne i forbindelse med regnskabet for 2020, ligesom der på nuværende tidspunkt heller ikke forventes at ske nedskrivning på bygningerne i regnskabet for 2021. Dette skyldes, at ledelsen i Selskabet tror på fremtiden for hotellet og restaurationen, efter hotellets indkøringsfase er afsluttet, og Danmark efter pandemien er genåbnet og normaliseret. Der ligger dog en væsentlig skønsusikkerhed heri, idet fremtiden for hotel- og restaurationsbranchen er usikker.

Grunde og bygninger er som fornævnt medtaget til kostpris, dvs. anskaffelsessum. Anskaffelsessummerne består af såvel de oprindelige anskaffelsessummer i forbindelse med køb af bygningerne som de efterfølgende anskaffelsessummer i form af opførelsesomkostninger i forbindelse med ombygning af de oprindelige bygninger og opførelse af nye bygninger.

Det er herefter Spørgers opfattelse, at ejendommene kan medtages til den regnskabsmæssige værdi, da de regnskabsmæssige værdier bygger på de faktiske anskaffelsessummer, og da alle ejendomme er anskaffet inden for en kortere årrække.

H3 ApS betaler en omsætningsbestemt husleje til H1 A/S for bygningerne Y1.

Bygningerne, Y1, Y2 og Y3, anvendes i hhv. hoteldriften og restaurationsdriften, som drives af datterselskaberne; hhv. H2 A/S og H3 ApS. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at koncernudlejning ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse i form af udlejning, når ejendommen anvendes i driften.

Hoteldriften skal ikke anses som udlejning i relation til passiv kapitalanbringelse, da der ikke er tale om udleje af et lokale i traditionel forstand, men køb af ophold, som kan indeholde en række serviceydelser. Hotellet har i forbindelse med hoteldriften opgaver forbundet med restaurant, rengøring og generel servicering af kunderne. Bygningerne på Y2 og Y3, som anvendes af de ansatte, som ikke kan nå hjem efter arbejde på grund af de sene arbejdstider, skal heller ikke anses for passiv kapitalanbringelse, da de udelukkende anvendes til hotel- og restaurationsdriften.

Det er Spørgers opfattelse, at hotelaktiviteten ikke skal anses for passiv kapitalanbringelse som likvider, værdipapirer og udlejning. Hoteldriften er en aktiv virksomhed, som beskæftiger en række ansatte, som bemander reception, restaurant og værelsesrengøring m.v., og som ikke kan sammenlignes med formueforvaltning.

Bygningerne, Y5, anvendes i restaurationsdriften, som drives af H2 A/S.

Restaurationsdriften skal ikke anses for passiv kapitalanbringelse i stil med likvider, værdipapirer og udlejning. Restaurationen er en aktiv virksomhed, som beskæftiger ansatte i køkkenet såvel som tjenere og rengøringspersonale, og som ikke kan sammenlignes med formueforvaltning.

Kroen drives af en uafhængig tredjemand, som lejer Y4 af H1 A/S. Af denne årsag er bygningerne, som anvendes til driften af kroen medtaget som et finansielt aktiv i den finansielle brøk. Det er Spørgers opfattelse, at bygningerne kan medtages til den regnskabsmæssige værdi.

Det er sammenfattende Spørgers opfattelse:

  • At selskabets ejendomme kan medtages i den finansielle brøk til regnskabsmæssige værdier
  • At ejendommene Y1, Y2 og Y3 samt Y5 ikke er finansielle aktiver, og
  • At ejendommen Y4 skal medtages som et finansielt aktiv. 

3.2. Ad spørgsmål 6 vedrørende værdiansættelse efter boafgiftslovens § 27 i forbindelse med overdragelsen

Der er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med "ja".

Skatterådet er anmodet om at bekræfte, at værdiansættelsen af ejendommene i relation til opgørelse af den finansielle brøk tillige skal lægges til grund for opgørelsen af gavens værdi, jf. boafgiftslovens § 27.

I forbindelse med overdragelse af de unoterede anparter i H6 ApS skal handelsværdien af anparterne opgøres, jf. boafgiftslovens § 27. Handelsværdien kendes ikke, da anparterne i H6 ApS ikke har været overdraget, hvorfor værdien kan fastsættes i henhold til Skattestyrelsens vejledende cirkulære TSS 2000-9.

Efter cirkulæret tages udgangspunkt i selskabets egenkapital. Fast ejendom reguleres, således at den regnskabsmæssige værdi erstattes med den offentlige ejendomsvurdering. Da alle ejendomme er anskaffet inden for en kortere årrække, er det, som nævnt under spørgsmål 1-5, Spørgers opfattelse, at anskaffelsessummerne er det bedste udtryk for handelsværdien.

Det er Spørgers opfattelse, at der skal anvendes samme værdier som handelsværdi i relation til henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 34 og boafgiftslovens § 27. Det er herefter Spørgers opfattelse, at såfremt Skatterådet bekræfter spørgsmål 3, skal samme værdier lægges til grund for værdiansættelsen ved overdragelsen. 

3.3. Ad spørgsmål 7 vedrørende værdiansættelse af B-aktierne

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med "ja".

I henhold til Skattestyrelsens styresignal SKM2020.348.SKTST fremgår det, at der ved værdiansættelsen af B-aktier skal tages højde for en gevinstmulighed, når der til A-aktierne er knyttet en forlods udbytteret. Følgende fremgår af styresignalet:

"Gevinstmuligheden opstår i de situationer, hvor forlods udbytteretten udgør hele egenkapitalens handelsværdi, eller i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi.

I den situation vil ejerne af A-aktierne og forlods udbytteretten bære hele eller størstedelen af risikoen for tab i selskabet, mens de har begrænset det mulige afkast til en på forhånd fastsat procentsats. Ejerne af B-aktierne har retten til det potentielle merafkast på egenkapitalen, dvs. det afkast, der genereres over niveauet for den fastsatte forretning af forlods udbytteretten. Dette muliggør, at børnene (B-aktionærerne) i et generationsskifte kan blive aktionærer i selskabet ved et beskedent indskud og derved modtage retten til det merafkast, som selskabets samlede kapital potentielt genererer."

I de situationer, hvor der til A-aktierne er knyttet en forlods udbytteret, der udgør 70-75% af egenkapitalen eller derover, skal der opgøres en gevinstmulighed ved f.eks. Black-Scholes modellen eller binomialmodellen.

I den konkrete situation udnyttes den forlods udbytteret dog inden, B-aktierne (i form af anparterne i H6 ApS) overdrages til børnene. På overdragelsestidspunktet er der således ikke længere en forlods udbytteret - og det udloddede udbytte har forladt H1 A/S. Efter udlodningen er H5 ApS og H6 ApS økonomisk ligestillede. Det er således Spørgers opfattelse, at der ikke skal indregnes gevinstmuligheder på værdien af B-aktierne, når den forlods udbytteret udlignes inden overdragelsen af anparterne i H6 ApS.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de grunde og bygninger, der er koncerninternt udlejet og anvendes til hotel- og restaurationsdrift, kan medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som ikke-finansielle aktiver.

Begrundelse

Spørger ejer 100 pct. af aktierne i H1 A/S.

Spørger påtænker at gennemføre et generationsskifte til Spørgers børn via overdragelse af aktier med succession, hvorved skatten af aktieavancen ikke forfalder til betaling i forbindelse med generationsskiftet.

H1 A/S ejer følgende ejendomme:

  • Y1
  • Y4
  • Y2
  • Y5
  • Y6
  • Y3

Spørgsmål 1 omhandler følgende ejendomme:

  • Y1
  • Y2
  • Y5
  • Y3

Spørger ønsker i spørgsmål 1 at få bekræftet, at ovenstående fire ejendomme kan betragtes som erhvervsaktiver (ikke-finansielle aktiver/ej pengetankaktiver) i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3. Det ønskes således bekræftet, at ovennævnte fire ejendomme ikke skal betragtes som pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse).

De fire ejendomme er udlejet til H2 A/S og H3 ApS. Begge selskaber er 100 pct. ejet af H1 A/S, der som nævnt tillige ejer de fire ejendomme. H2 A/S og H3 ApS anvender de fire ejendomme til henholdsvis drift af restaurant og drift af hotel.

Ejendommen Y1 anvendes til drift af hotellet og udgør selve hotellet.

Ejendommen Y5 anvendes til drift af restauranten og udgør selve restauranten.

Ejendommene Y2 og Y3 anvendes primært af ansatte på hotellet og restauranten til overnatning, når de ansatte ikke kan komme hjem på grund af manglende transportforbindelser kombineret med, at de ansattes vagter kan begynde meget tidligt eller slutte meget sent om aftenen. Det er ansatte, der har disse yderligt liggende vagter, der kan overnatte i bygningerne.

Reglerne om succession ved overdragelse af aktier i levende live blev oprindeligt indsat ved lov nr. 763 af 14. december 1988 i § 11 i dagældende aktieavancebeskatningslov.

Ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev reglerne om overdragelse af aktier med succession indskrænket. Overdragelse af aktier med succession forudsætter efter indskrænkningen, at selskabet ikke er en pengetank, jf. definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 36 fremsat den 4. oktober 2000, fremgår følgende:

"Formålet med nærværende forslag er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengekapitalanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom."

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og stk. 6 er justeret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Formålet med justeringen er blandt andet, at ubebyggede grunde og ejendomsprojekter og lign. skal medregnes som pengetankaktiver. Vurderet ud fra det overordnede formål med lovændringen, medfører lovændringen en yderligere indskrænkning af muligheden for successionsoverdragelse, hvor flere faste ejendomme fremadrettet vil være passiv kapitalanbringelse.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 2.1. i L 183, folketingsåret 2016/17, fremgår følgende:

"Afgrænsningen af passiv kapitalanbringelse i pengetankreglen foreslås således justeret, så ubebyggede grunde, ejendomsprojekter og lign. skal medregnes som pengetankaktiver ved opgørelsen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse."

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.2.2 i L 183, folketingsåret 2016/17, fremgår følgende:

" For det første foreslås en justering af afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) (…). I dag anses ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen, selv om disse aktiver reelt kan sidestilles med udlejningsejendomme. Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme."

Det fremgår således af de almindelige bemærkninger, at justeringen af pengetankreglen primært har til formål at udvide omfanget af faste ejendomme, der skal betragtes som passiv kapitalanbringelse. Det fremgår tillige af de almindelige bemærkninger, at det fortsat er hovedreglen, at udlejningsejendomme efter deres art (med ganske få konkrete undtagelser) skal betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Af svaret til FSR på side 55 i høringsskemaet vedrørende L 183, folketingsåret 2016/17 fremgår følgende: "Er ejendommen erhvervet eller opført til brug som en driftsbygning for virksomheden eller med henblik på videresalg som led i virksomhedens drift, vil der som udgangspunkt ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet med henblik på udlejning, er der tale om passiv kapitalanbringelse også i den periode, hvor ejendommen endnu ikke er udlejet."

Samlet set, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår af den nuværende lovtekst og lovforarbejderne til L 183, at alle faste ejendomme som udgangspunkt skal betragtes som passiv kapitalanbringelse. Som undtagelser hertil nævnes blandt andet, at domicilejendomme og driftsbygninger m.m., der anvendes i driften af aktive virksomheder, ikke skal betragtes som passiv kapitalanbringelse. Endvidere vil ejendomme, der er erhvervet med henblik på et umiddelbart efterfølgende videresalg som led i selskabets sædvanlige virksomhed, f.eks. et typehusfirmas typehuse bestemt til videresalg, ikke blive betragtet som passiv kapitalanbringelse.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår af lovforarbejderne til L 183 og praksis, jf. SKM2020.550.SR, at det fortsat er hovedreglen, at samtlige ejendomme, der er udlejet, med ganske få konkrete undtagelser, vil være passiv kapitalanbringelse. Undtagelserne omfatter blandt andet et typehusfirmas midlertidige (tidsbegrænsede) udlejning af nyopførte boliger, der er erhvervet og opført med henblik på videresalg, bortforpagtning af landbrug m.m. og koncernintern udlejning af ejendom, som lejer anvender i driften i en aktiv virksomhed.

H1 A/S ejer som nævnt de fire ejendomme, Y1, Y2, Y5 og Y3 og udlejer disse til H2 A/S og H3 ApS, der er ejet 100 pct. af H1 A/S. Dette indebærer, at de fire ejendomme, isoleret set i forhold til H1 A/S, er udlejningsejendomme. 

Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt.: "Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

De fire ejendomme er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt., om koncernintern udlejning af ejendomme, idet H1 A/S udlejer de fire ejendomme til de to 100 pct. ejede datterselskaber. Det skal herefter undersøges om lejer, dvs. H2 A/S og H3 ApS anvender ejendommene i driften.

Følgende fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, i LFF 2005-11-16 nr. 78 vedrørende koncernintern udlejning: "I forhold til bedømmelsen anses endvidere fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, ikke som en udlejningsejendom - forudsat at lejer anvender ejendommen i driften. Det vil sige, at værdien af den del af den udlejede ejendom, som anvendes i lejers drift, skal medregnes til den aktive del af virksomheden. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende. Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Såfremt en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, mens en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften medregnes til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom." Se endvidere Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.13.1.

Skatterådet har i SKM2012.728.SR udtalt følgende om den sproglige fortolkning af ordet udlejningsejendom: "Det er Skatterådets opfattelse, at den umiddelbare sproglige fortolkning af ordet udlejningsejendom skal lægges til grund, dvs. at en udlejningsejendom er en ejendom, hvor der er en indtægt ved udlejning eller er indgået en kontrakt om udlejning."

I SKM2015.577.SR, der omhandlede successionsmulighederne for et parkeringshus, hvor der både var indtægter fra parkering på timebasis og parkering via abonnement, blev det afkræftet, at parkeringshuset skulle anses for en udlejningsejendom i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6. Det fremgår af sagen, at indtægterne fra parkering på timebasis udgjorde ca. 75 - 80 procent af omsætningen vedrørende parkeringshuset.

I SKM2020.550.SR fandt Skatterådet, at udlejningsejendomme og ejendomme under opførsel med henblik på udlejning til beboelse skulle anses for passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2021.250.SR (påklaget til Skatteankestyrelsen) omhandlede successionsmulighederne for udlejningsejendomme, der fungerede som kontorhotel, hvor kontorhotellets indtægter dels bestod af indtægter fra leje af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement og dels indtægter fra udlejning af kontormøbler, salg af kantinedrift og IT-assistance og alle de øvrige serviceydelser, der var inkluderet i lejebetalingen. Det var oplyst, at udlejning af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement udgjorde mere end halvdelen af indtægterne ved driften af kontorhotellet. På den baggrund fandt Skatterådet, at ejendommene, der blev anvendt til kontorhotel, primært havde karakter af at være udlejningsejendomme i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.

Y1 - selve hotellet

Ejendommen Y1 anvendes til drift af hotel med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m.

Det fremgår af SKM2012.728.SR, at der ved en udlejningsejendom forstås en ejendom, hvor der er en indtægt ved udlejning eller er indgået en kontrakt om udlejning.

Det fremgår endvidere af SKM2015.577.SR, at når 75-80 pct. af indtægterne stammer fra parkering på timebasis, kan et parkeringshus ikke anses for en udlejningsejendom i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Endelig fremgår det af SKM2021.250.SR (påklaget til Skatteankestyrelsen), at når indtægterne hovedsageligt stammer fra udlejningsaktivitet, vil de pågældende ejendomme primært have karakter af at være udlejningsejendomme i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en ejendom, der anvendes til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m., ikke kan sidestilles med en udlejningsejendom i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. førnævnte praksis, herunder at indtægterne primært stammer fra korttidsudlejning af værelser kombineret med aktivitet i form af bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at når ejendommen anvendes i lejers hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m., må den anses for at være omfattet af begrebet "anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende". Den pågældende hoteldrift udgør en aktiv virksomhed, der ikke kan sidestilles med passiv kapitalanbringelse. Ejendommen Y1 kan derfor betragtes som et erhvervsaktiv i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt.

Y5 - selve restauranten

Ejendommen Y5 anvendes til drift af restaurant, afholdelse af selskabsarrangementer samt særlige events med f.eks. foredrag eller musik. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når ejendommen anvendes i lejers restaurationsdrift, må den anses for at være omfattet af begrebet "anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende". Restaurationsdrift udgør en aktiv virksomhed, der ikke kan sidestilles med passiv kapitalanbringelse.

Ejendommen Y5 kan derfor betragtes som et erhvervsaktiv i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt.

Y2 og Y3 - overnatning ansatte hotel og restaurant

Ejendommene Y2 og Y3 anvendes, efter det oplyste, i tilknytning til ovenstående hotel- og restaurationsdrift, idet ejendommene primært anvendes til overnatning for ansatte med yderligt liggende vagter på hotellet og på restauranten, der indebærer, at de pågældende ansatte ikke kan komme hjem. Det lægges til grund, at ejendommene alene anvendes som anført og dermed ikke anvendes som privat beboelse til ansatte eller andre, idet det i så fald vil skulle undersøges, om der reelt er tale om bygninger, der anvendes til udlejning. Når det lægges til grund, at ejendommene anvendes i tilknytning til ovenstående hotel- og restaurationsdrift, er det Skattestyrelsens opfattelse, at ejendommene kan anses for at være omfattet af begrebet "anvendt i lejers drift, hvis den anvendes til domicilejendom, til produktion eller lignende". Eftersom ovenstående hotel- og restaurationsdrift udgør aktiv virksomhed, udgør den beskrevne drift i tilknytning hertil ligeledes aktiv virksomhed.

Ejendommene Y2 og Y3 kan derfor under ovenstående forudsætninger betragtes som erhvervsaktiver i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 6. pkt.

Opsamling

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fire nævnte ejendomme kan betragtes som erhvervsaktiver (ikke-finansielle aktiver/ej pengetankaktiver) i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de grunde og bygninger, der er eksternt udlejet og anvendes til hotel- og restaurationsdrift, kan medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, som finansielle aktiver.

Begrundelse

Spørgsmål 2 omhandler ejendommen Y4, der er ejet af H1 A/S. Ejendommen udlejes til drift af en kro, der drives af H8 ApS, som er en uafhængig tredjemand.

Med henvisning til begrundelsen for besvarelsen af spørgsmål 1, kan det bekræftes, at ejendommen Y4 kan betragtes som et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse) i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Dette skyldes, at ejendommen er en udlejningsejendom.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de anførte grunde og bygninger kan medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 til de regnskabsmæssige værdier på overdragelsesdagen.

Begrundelse

Spørgsmål 3 omhandler, hvilken værdi de anførte grunde og bygninger kan medtages til, når det skal vurderes, om H1 A/S er et pengetankselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørgsmål 3 omhandler følgende ejendomme:

  • Y1
  • Y4
  • Y2
  • Y5
  • Y3

H1 A/S har anskaffet de ovenfor anførte ejendomme inden for en kortere årrække. Ejendommene er i årsrapporten for H1 A/S optaget til anskaffelsessummen (inkl. ombygningsudgifter m.m.) reduceret med bygningernes regnskabsmæssige afskrivninger. Bygningerne afskrives over en brugstid på 50 år. Af den samlede regnskabsmæssige anskaffelsessum udgør ombygning af Y1 over halvdelen.

Følgende fremgår af SKM2014.261.SR:

"Ved den opgørelse, der skal foretages efter "pengetankreglen" i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, skal samtlige aktiver medregnes til deres handelsværdi. De regnskabsmæssige værdier kan derfor kun anvendes ved opgørelsen, hvis værdierne svarer til handelsværdierne. Der ses alene på selskabets aktivside, når det skal vurderes, om væsentlighedskriteriet er opfyldt. Det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk. Det er altså hvert enkelt aktiv, der skal værdiansættes til handelsværdien."

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.13.1, at der for visse aktiver kan tages udgangspunkt i Skatteforvaltningens hjælperegler, hvis der ikke foreligger et bedre grundlag til fastlæggelse af handelsværdien.

Følgende fremgår af Skatteforvaltningens hjælperegel, jf. TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter:

" (…)

2. Hjælpereglen

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Fast ejendom

Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

(…)

3. Fravigelse af hjælpereglen

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

(…)"

Det fremgår af Skatteforvaltningens hjælperegel, jf. TSS-cirkulære 2000-9, at værdiansættelsen efter hjælpereglen tager udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier, samt at den regnskabsmæssige værdi for danske ejendomme erstattes med den senest kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af ombygningsudgifter m.m., der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Endvidere fremgår det, at hjælpereglen kan fraviges. 

Eftersom de omhandlede ejendomme Y1, Y4, Y2, Y5 og Y3 alle er erhvervet inden for en kortere årrække, samt at ombygningsudgifter m.m. i samme periode udgør mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene, forudsætter Skattestyrelsen, at den regnskabsmæssige værdi inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet i nærværende konkrete tilfælde kan anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme ved opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Det lægges således til grund, at den regnskabsmæssige værdi af de pågældende ejendomme svarer til handelsværdien af ejendommene på det fremtidige overdragelsestidspunkt.

Det er oplyst, at overdragelsen vil finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelsen af det bindende svar. På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der finder sted i umiddelbar forlængelse af afgivelsen af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kan anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes, at Skatterådet fastslår, hvor stor en andel af bygningerne, der kan anses for finansielle aktiver, hvis Skatterådet - mod forventning - ikke kan bekræfte spørgsmål 1 og 2.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 og 2 indstillet, at spørgsmål 1 og 2 besvares med "Ja". På den baggrund indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmål 4 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes, at Skatterådet fastslår, hvad bygningerne kan indgå til i værdi i den finansielle brøk, hvis Skatterådet - mod forventning - ikke kan bekræfte spørgsmål 3.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 3 indstillet, at spørgsmål 3 besvares med "Ja". På den baggrund indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmål 5 bortfalder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at værdiansættelsen af ejendommene i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 også kan lægges til grund ved opgørelsen af gavens værdi, jf. boafgiftslovens § 27.

Begrundelse

Spørgsmål 6 omhandler, hvilken værdi de anførte ejendomme kan medtages til, når de anførte ejendomme direkte eller indirekte er ejet af det selskab, hvis aktier skal overdrages fra Spørger til Spørgers børn med succession.

Spørgsmål 6 omhandler de ejendomme, der er omfattet af spørgsmål 1-3, hvilket svarer til følgende ejendomme:

  • Y1
  • Y4
  • Y2
  • Y5
  • Y3

Spørger ønsker at få bekræftet, at der kan anvendes den samme værdiansættelse af ovennævnte ejendomme ved successionsoverdragelse af aktierne i det selskab, der direkte eller indirekte ejer de pågældende ejendomme, som den værdiansættelse, der er anvendt ved vurderingen af, om H1 A/S er et pengetankselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. spørgsmål 3.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.6.2 om afgiftspligtige gaver, at skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning kan anvendes ved fastsættelse af handelsværdien af gaven. Med cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 fra Skattedepartementet er punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer ophævet med virkning fra den 5. februar 2015. Om værdiansættelsen af aktier og konvertible obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fra og med den 5. februar 2015 henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.4.5.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.5 om værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, at TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 samt Skatteforvaltningens værdiansættelsesvejledning fra 2009 kan anvendes vejledende, når handelsværdien af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal fastsættes. Det fremgår af pkt. 1 og 3 i TSS-cirkulære 2000-9, at hjælpereglen er vejledende, og at det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed, eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

I spørgsmål 3 har Skattestyrelsen med henvisning til TSS-cirkulære 2000-9 forudsat, at den regnskabsmæssige værdi inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet i nærværende konkrete tilfælde kan anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme ved opgørelsen af den finansielle brøk, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 3, forudsætter Skattestyrelsen, at den regnskabsmæssige værdi inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet i nærværende konkrete tilfælde kan anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme ved fastsættelse af gavens værdi ved overdragelse af aktierne i det selskab, der direkte eller indirekte ejer de pågældende ejendomme. Det lægges således til grund, at den regnskabsmæssige værdi af de pågældende ejendomme svarer til handelsværdien af ejendommene på det fremtidige overdragelsestidspunkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at styresignalet SKM2020.348.SKTST ikke påvirker værdiansættelsen af B-aktierne, når der udloddes udbytte til udligning af den forlods udbytteret, inden overdragelse af B-aktierne.

Begrundelse

Styresignalet SKM2020.348.SKTST omhandlede praksisændring for værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller, hvor der ved værdiansættelsen i visse tilfælde skal medregnes en gevinstmulighed. Styresignalet SKM2020.348.SKTST er ophævet, idet styresignalets indhold er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-1 i afsnit C.B.2.1.4.8.1.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.8.1, at de omhandlede gevinstmuligheder opstår i de situationer, hvor den forlods udbytteret udgør hele egenkapitalens handelsværdi eller i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi. Dette er i det pågældende afsnit i Den juridiske vejledning nærmere uddybet således:

"Det asymmetriske forhold mellem gevinst- og tabsmuligheder mindskes, når forlods udbytteretten udgør en mindre andel af handelsværdien af egenkapitalen. I dette tilfælde absorberer B-aktierne en større del af risikoen, idet A-aktierne har en forlods udbytteret og derfor vil være foranstillet B-aktierne i forhold til denne del af den samlede værdi.

Forudsat at niveauet for forrentning af forlods udbytteretten er fastsat korrekt, opstår gevinstmuligheden hovedsageligt, når forlods udbytteretten i overvejende grad svarer til handelsværdien af egenkapitalen. Generelt vurderer Skattestyrelsen, at gevinstmuligheden har begrænset værdi, når forlods udbytteretten udgør en mindre andel af egenkapitalens handelsværdi (typisk mindre end 70-75 pct.), og forrentningen af forlods udbytteretten er fastsat korrekt. Det er dog en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt gevinstmuligheden har en værdi væsentligt forskellig fra 0."

Det er oplyst, at den forlods udbytteret på X mio. kr. vil være fuldt ud udbetalt til A-aktionærerne, inden B-aktierne overdrages fra Spørger til Spørgers børn.

Efter en samlet konkret vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at styresignalet SKM2020.348.SKTST ikke påvirker værdiansættelsen af B-aktierne, når disse overdrages fra Spørger til Spørgers børn. Ved vurderingen af kravet om korrekt forrentning af den forlods udbytteret er der lagt vægt på, at den forlods udbytteret bliver udbetalt i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar. Ved vurderingen af B-aktiernes gevinstmulighed jf. styresignalet SKM2020.348.SKTST er der lagt vægt på, at den forlods udbytteret på X mio. kr. udgør mindre end 30 pct. af selskabets regnskabsmæssige egenkapital.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

  1. Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
  2. Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen. 
  3. Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.  Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.
  4. Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

(…)

Stk. 6.  Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

Forarbejder

Lovforarbejder til lov nr. 1285 af 20. december 2000 - L 36

"Pengetankreglen" blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000. Fra de almindelige bemærkninger i L 36:

"Formålet med nærværende forslag er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifte regel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

(…)

Successionsreglerne vedrørende generationsskifte i levende live foreslås ændret således, at der indsættes betingelser til det underliggende selskabs aktivitet. Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke.

(…)

For så vidt angår udlodninger af aktier fra et dødsbo, foreslås det, at det ikke kan ske med succession, hvis det underliggende selskabs aktivitet består i at besidde kontanter. På denne måde omfattes beholdninger af rede penge, bankindeståender mv. direkte af lovteksten.

Det foreslås også, at der direkte i lovteksterne, både i aktieavancebeskatningsloven og i dødsboskatteloven, indsættes en objektiv væsentlighedsbedømmelse. Reglen fastlægger, at såfremt mindst 25 pct. af selskabets indtægt og/eller kapital vedrører passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom, vil væsentlighedskravet være opfyldt. Ved at indsætte en objektiv væsentlighedsbedømmelse fjernes en usikkerhed hos skatteyderne, der nemmere kan konstatere, om der kan ske overdragelse med succession eller ej. I væsentlighedsbedømmelsen inddrages også datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, således at datterselskabets virksomhed inddrages, i stedet for de aktier selskabet ejer i datterselskabet."

Fra bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1 nr. 2 i L 36:

"Den foreslåede formulering af § 11, stk. 9, indeholder en objektiv regel for afgørelsen af, hvorvidt væsentligheden af den nævnte virksomhed er opfyldt, jf. stk. 1, nr. 4. Reglen bestemmer, at såfremt mindst 25 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom, vil væsentlighedskravet være opfyldt. Bestemmelsen skal forstås således, at stammer 25 pct. af indtægterne eller udgøres 25 pct. af de samlede aktiver af passiv pengeanbringelse og udlejning af fast ejendom set under et, er væsentlighedskravet opfyldt og der kan ikke ske overdragelse med succession. Ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Ved bedømmelsen af hvorvidt væsentlighedskravet er opfyldt for selskabets indtægter, tages gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår i selskabet. Har selskabet eksisteret i mindre end tre år, bedømmes væsentligheden ud fra de år, selskabet har eksisteret. For selskabets aktivmasse foreslås det, at bedømmelsen både skal foretages på overdragelsestidspunktet og udregnes som gennemsnittet af de seneste 3 års regnskaber. Dvs., at er selskabets aktivmasse sammensat således, at mere end 25 pct. vedrører den passive pengeanbringelse, enten på overdragelsestidspunktet eller efter de seneste 3 års gennemsnit, er væsentlighedskravet opfyldt, og der kan ikke succederes i aktierne."

Lovforarbejder til lov nr. 1413 af 21. december 2005 - L 78

Fra bemærkninger til § 34, stk. 6 om koncernintern udlejning af fast ejendom:

"(…)

I forhold til bedømmelsen anses endvidere fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, ikke som en udlejningsejendom - forudsat at lejer anvender ejendommen i driften. Det vil sige, at værdien af den del af den udlejede ejendom, som anvendes i lejers drift, skal medregnes til den aktive del af virksomheden. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende. Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Såfremt en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, mens en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften medregnes til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom.

(…)"

Lovforarbejder til lov nr. 683 af 8. juni 2017 - L 183

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 1. pkt. og stk. 6 er justeret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Formålet med justeringen er blandt andet, at ubebyggede grunde og ejendomsprojekter og lign. skal medregnes som pengetankaktiver.

Fra afsnit 2.1. i L 183:

"(…)

Afgrænsningen af passiv kapitalanbringelse i pengetankreglen foreslås således justeret, så ubebyggede grunde, ejendomsprojekter og lign. skal medregnes som pengetankaktiver ved opgørelsen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

(…)"

Fra afsnit 3.1.2.2. i L 183:

"(…)

For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes reelle erhvervs-virksomheder, foreslås visse justeringer af pengetankreglen.

For det første foreslås en justering af afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse), jf. forslag til aktieavancebeskatningslovens § 34, forslag til dødsboskatteloven § 29, forslag til lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto § 7, forslag til pensionsbeskatningslovens § 15 A, og forslag til virksomhedsskattelovens § 22 C. I dag anses ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen, selv om disse aktiver reelt kan sidestilles med udlejningsejendomme. Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.

Forslaget indebærer, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er tilsvarende efter gældende regler ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Desuden justeres bestemmelsen, således at det udtrykkeligt fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt. Omvendt skal fast ejendom, der ikke har karakter af passiv kapitalanbringelse, ikke medregnes som et pengetankaktiv. Det vil f.eks. være tilfældet for virksomhedens domicilejendom og et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger.

(…)"

Fra bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1 i L 183:

"Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, kan der alene ske overdragelse af aktier m.v. med succession i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nærmere fastlagt efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Udlejning af fast ejendom skal ved opgørelsen efter pengetankreglen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, anses som passiv kapitalanbringelse. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses ikke som udlejning af fast ejendom og henregnes derfor ikke til passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det justeres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 3."

Fra bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3 i L 183:

"I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, fastlægges, hvornår et selskabs virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

Ubebyggede grunde og ejendomsprojekter anses i dag ifølge praksis fra Skatterådet for erhvervsaktiver i forhold til pengetankreglen. Selskaber, hvis virksomhed består i udlejning af ejendomme, vil ofte besidde ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, og bl.a. disse selskaber skal således i dag ikke medregne værdien af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter under pengetankreglen, men alene eventuelle udlejningsejendomme.

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver, der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse), justeres.

Forslaget indebærer, at det præciseres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign. Opregningen i bestemmelsen af hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Desuden justeres bestemmelsen, således at det udtrykkeligt af bestemmelsen fremgår, at besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om pengetankreglen er opfyldt. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på f.eks. at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog fortsat ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere anses f.eks. et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke som passiv kapitalanbringelse."

Kommentar til høringssvar fra FSR på side 55 i høringsskema:

"Lovforslaget indebærer, at der også vedrørende ejendomme skal foretages en konkret vurdering af, om ejendommen skal anses for at udgøre passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet eller opført til brug som en driftsbygning for virksomheden eller med henblik på videresalg som led i virksomhedens drift, vil der som udgangspunkt ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Er ejendommen erhvervet med henblik på udlejning, er der tale om passiv kapitalanbringelse også i den periode, hvor ejendommen endnu ikke er udlejet."

Praksis

SKM2012.728.SR

I SKM2012.728.SR, der blandt andet omhandlede ejendomme og pengetankreglen, havde Skatterådet udtalt følgende: "Det er Skatterådets opfattelse, at den umiddelbare sproglige fortolkning af ordet udlejningsejendom skal lægges til grund, dvs. at en udlejningsejendom er en ejendom, hvor der er en indtægt ved udlejning eller er indgået en kontrakt om udlejning."

SKM2015.577.SR

SKM 2015.577.SR omhandlede successionsmulighederne for et parkeringshus, hvor der både var indtægter fra parkering på timebasis og parkering via abonnement. Det blev afkræftet, at parkeringshuset skulle anses for en udlejningsejendom i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det fremgår af sagen, at indtægterne fra parkering på timebasis udgjorde ca. 75 - 80 procent af omsætningen vedrørende parkeringshuset.

SKM2020.550.SR

I SKM2020.550.SR, der omhandlede successionsmulighederne for udlejningsejendomme, blev udlejningsejendomme og ejendomme under opførsel med henblik på udlejning til beboelse anset for passiv kapitalanbringelse (pengetankaktiver) jf. pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

SKM2021.250.SR (påklaget til Skatteankestyrelsen)

Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Kontorhotellet fungerede ved, at der indgik visse ydelser i lejebetalingen, herunder eksempelvis kantinefaciliteter, IT-assistance og andet. Endvidere indgik der i lejemålet et standardmøblement, som mod betaling kunne blive suppleret med yderligere møblement.

Kontorhotellets indtægter omfattede derfor dels indtægter fra leje af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement og dels indtægter fra udlejning af kontormøbler, salg af kantinedrift og IT-assistance og alle de øvrige serviceydelser, der var inkluderet i lejebetalingen.

Det var oplyst, at udlejning af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement udgjorde mere end halvdelen af indtægterne ved driften af nærværende kontorhotel. På baggrund heraf fandt Skatterådet, at ejendommene i nærværende sag primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.13.1

"(…)

Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

(…)

Et selskab bliver i praksis omtalt som en pengetank, når aktiviteten i selskabet i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el. lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del. Opregningen i bestemmelsen af hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Besiddelse af fast ejendom, herunder også ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om reglen er opfyldt. Hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund med henblik på f.eks. at opføre et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der dog ikke være tale om passiv kapitalanbringelse. Endvidere anses f.eks. et typehusfirmas midlertidige udlejning af nyopførte boliger bestemt for videresalg heller ikke som passiv kapitalanbringelse.

(…)

Ad b. Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom

Ved udlejning af fast ejendom mellem koncernselskaber, skal der betales en markedsleje, til det selskab som ejer ejendommen.

For at sikre, at aktierne i et holdingselskab kan overdrages ved succession på trods af sådanne lejeindtægter, er der fastsat følgende:

  • Ved bedømmelsen af holdingselskabets indtægter, skal der ses bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem holdingselskabet og dets datterselskaber eller ved udlejning mellem datterselskaber. Se ABL § 34, stk. 6. 5. pkt. Sådanne lejeindtægter skal ved bedømmelsen hverken regnes med til den aktive eller den passive del af virksomheden.
  • Fast ejendom, som udlejes mellem holdingselskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber anses ikke for en udlejningsejendom i relation til bedømmelsen af aktiverne. Se ABL § 34, stk. 6. 6. pkt. Værdien af den udlejede ejendom skal derfor regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.

Reglerne medfører, at det ikke er afgørende, hvor i en koncern en driftsejendom rent ejerskabsmæssigt er placeret. Et ejendomsselskab kan herefter etableres i koncernen, uden at lejeindtægterne på tværs i koncernen og værdien af ejendommen forhindrer muligheden for succession af aktierne i holdingselskabet.

Fast ejendom skal indgå i driften

Det er et krav, at lejeren anvender ejendommen i driften, for at værdien af denne skal medregnes i den aktive del af selskabets virksomhed efter bestemmelsen. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom til produktion eller lignende.

Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Hvis en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, og en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften regnes med til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom.

(…)"

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6,

"Stk. 6.  Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

Praksis

SKM2014.261.SR

Skatterådet udtalte i SKM2014.261.SR, at det er handelsværdien af de enkelte aktiver, der skal indgå i den opgørelse, der skal lægges til grund for beregningen af den finansielle brøk efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.13.1

"(…)

Værdiansættelse i forbindelse med aktivkriteriet

For at skabe et retvisende billede af selskabets aktiver, skal handelsværdierne anvendes ved bedømmelsen efter aktivkriteriet.

Ved bedømmelsen kan der for visse aktiver tages udgangspunkt i SKATs hjælperegler, hvis der ikke foreligger et bedre grundlag til fastlæggelse af handelsværdien.

(…)"

TSS-cirkulære 2000-9: Værdiansættelse af aktier og anparter

"(…)

Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at reglen under pkt. 2 (hjælpereglen) skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.

Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

(…)

2. Hjælpereglen

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Fast ejendom

Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

(…)

3. Fravigelse af hjælpereglen

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

(…)"

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 27, stk. 1,

"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.6.2

"(…)

Værdiansættelse af gaven

En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.

(…)

Parterne kan anvende skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Med cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 fra Skattedepartementet er punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af unoterede aktier og unoterede konvertible obligationer ophævet med virkning fra den 5. februar 2015. Om værdiansættelsen af aktier og konvertible obligationer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fra og med den 5. februar 2015 henvises til afsnit C.B.2.1.4.5.

Parterne er bundet af den værdiansættelse, de har anført i en gaveanmeldelse. Skattestyrelsen kan som efterprøvende myndighed ændre værdiansættelsen, hvis den af parterne anførte værdi, ikke svarer til det overdragnes handelsværdi på gavetidspunktet.

(…)"

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.5

"(…)

Dette afsnit beskriver, hvordan aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, værdiansættes ved bo- og gaveafgiftsberegning.

(…)

Værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal ske efter aktiernes handelsværdi.

TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 samt SKATs værdiansættelsesvejledning fra 2009 kan anvendes vejledende.

Det fremgår af pkt. 1 og 3 i TSS-cirkulære 2000-9, at hjælpereglen er vejledende, og at det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed, eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

(…)"

Cirkulære 1982-11-17 nr. 185 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning

"(…)

2. De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.

(…)

48. Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse. Særlige spørgsmål kan forelægges for statsskattedirektoratet eller skattedepartementet, jf. pkt. 16 i skattedepartementets cirkulære af 17. juni 1970

(…)"

TSS-cirkulære 2000-9: Værdiansættelse af aktier og anparter

"(…)

Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at reglen under pkt. 2 (hjælpereglen) skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.

Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

(…)

2. Hjælpereglen

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Fast ejendom

Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

(…)

3. Fravigelse af hjælpereglen

Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

(…)"

Spørgsmål 7

Praksis

SKM2020.348.SKTST

Styresignalet SKM2020.348.SKTST, der vedrørte praksisændring for værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller, hvor der ved værdiansættelsen i visse tilfælde skal medregnes en gevinstmulighed, er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-1 i afsnit C.B.2.1.4.8.1

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.4.8.1

"(…)

 Hvis der konstrueres en A/B-model, hvor der fastsættes en forlods udbytteret, der udgør størstedelen af selskabets værdi, opstår der en asymmetrisk mulighed for gevinst og tab for B-anparterne. B-anparternes gevinstmulighed skal medtages i værdiansættelsen af B-anparterne.

(…)

Skatterådet tiltrådte i SKM2019.371.SR, at hvis der laves en A/B-model, hvor der fastsættes en forlods udbytteret, der udgør størstedelen af selskabets værdi, opstår der en asymmetrisk mulighed for gevinst og tab for B-anparterne. B-anparterne havde en særlig gevinstmulighed, der skulle medtages i værdiansættelsen af B-anparterne.

Skatterådet fandt, at der ved anvendelse af en A/B-model skal tages højde for eventuelle gevinst- og tabsmuligheder, der er tilknyttet til de respektive aktieklasser. Medtagelsen af en gevinstmulighed var dog en praksisændring og kunne derfor først medtages efter et varsel på 6 måneder fra offentliggørelsen af et styresignal.

5.1 Hvornår er der en gevinstmulighed

Gevinstmuligheden opstår i de situationer, hvor forlods udbytteretten udgør hele egenkapitalens handelsværdi, eller i overvejende grad svarer til egenkapitalens handelsværdi.

I den situation vil ejerne af A-aktierne og forlods udbytteretten bære hele eller størstedelen af risikoen for tab i selskabet, mens de har begrænset det mulige afkast til en på forhånd fastsat procentsats. Ejerne af B-aktierne har retten til det potentielle merafkast på egenkapitalen, dvs. det afkast, der genereres over niveauet for den fastsatte forretning af forlods udbytteretten. Dette muliggør, at børnene (B-aktionærerne) i et generationsskifte kan blive aktionærer i selskabet ved et beskedent indskud og derved modtage retten til det merafkast, som selskabets samlede kapital potentielt genererer.

(…)

Det asymmetriske forhold mellem gevinst- og tabsmuligheder mindskes, når forlods udbytteretten udgør en mindre andel af handelsværdien af egenkapitalen. I dette tilfælde absorberer B-aktierne en større del af risikoen, idet A-aktierne har en forlods udbytteret og derfor vil være foranstillet B-aktierne i forhold til denne del af den samlede værdi.

Forudsat at niveauet for forrentning af forlods udbytteretten er fastsat korrekt, opstår gevinstmuligheden hovedsageligt, når forlods udbytteretten i overvejende grad svarer til handelsværdien af egenkapitalen. Generelt vurderer Skattestyrelsen, at gevinstmuligheden har begrænset værdi, når forlods udbytteretten udgør en mindre andel af egenkapitalens handelsværdi (typisk mindre end 70-75 pct.), og forrentningen af forlods udbytteretten er fastsat korrekt. Det er dog en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvorvidt gevinstmuligheden har en værdi væsentligt forskellig fra 0.

(…)"