Dato for udgivelse
30 Sep 2021 12:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13 Sep 2021 11:30
SKM-nummer
SKM2021.504.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0006491
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Forsørgertabserstatning, erstatning, social ydelse, beskatningsret
Resumé

Klagen vedrørte spørgsmålet, om klageren var skattepligtig til Danmark af en ydelse tilkendt efter arbejdsskadesforsikringsloven. Klageren, der var bosiddende i Storbritannien, var som følge af ægtefællens død blevet tilkendt forsørgertabserstatning og var herefter berettiget til en månedlig ydelse og en efterbetaling. Landsskatteretten fandt, at klagerens erstatning måtte betragtes som en social ydelse omfattet af artikel 18, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980 som ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII, og at kun Danmark havde beskatningsretten hertil. Retten lagde vægt på, at ydelsens karakter og formål var socialt, at lov om arbejdsskadesikring er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004 som anført i TfS 2011, 466, og at erstatningen efter en samlet vurdering måtte betragtes som en del af den danske sociale lovgivning. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Artikel 18, stk. 1 og 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980 som ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2 C.F.9.2.18.17.2

Skattestyrelsen har ændret klagerens [A] forskudsopgørelse for indkomståret 2020 og ansat anden pension med løbende udbetalinger til 994.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren er bosiddende i [nation i Storbritannien] og har ingen tilknytning til Danmark.

Klagerens nu afdøde ægtefælle udførte arbejde for H1 A/S […] i Land Y1.

I forbindelse med ægtefællens hjemrejse til Land Y2 fløj han med Malaysia Air. Flyet blev skudt ned over Ukraine, og ægtefællen afgik som følge heraf ved døden den 17. juli 2014.

Den 7. juli 2016 gav Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afslag på, at ulykken kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Ankestyrelsen ændrede den 8. marts 2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og fandt, at skaden var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og at ægtefællens dødsfald kunne henføres til den herefter anerkendte ulykke. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev henvist til at træffe afgørelse om, hvorvidt der ville være grundlag for overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger.

Ved afgørelse af 13. maj 2020 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev klageren tilkendt forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Klageren blev herefter berettiget til en månedlig ydelse på 12.670 kr. og en efterbetaling for perioden fra 17. juli 2015 til 30. juni 2020 på i alt 905.651 kr.

Klagerens erstatning udbetales af G1 (G1). Klagerens repræsentant har oplyst, at dette er en privat forsikringsordning.

Skattestyrelsen har herefter ændret klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2020 med 994.000 kr. vedrørende anden pension med løbende udbetalinger.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2020 og ansat anden pension med løbende udbetalinger til 994.000 kr. 

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"(…)

Skattestyrelsen har fået oplyst, at du ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 13 maj 2020 er tilkendt forsørgertabserstatning efter den danske arbejdsskadesikringslov. Du er berettiget til en skattepligtig månedlig ydelse på 12.670 kr., hvortil kommer en efterbetaling for perioden 17. juli 2015 og frem til 30. juni 2020. Beløbet lyder på i alt 905.651 kr.

Vi har endvidere fået oplyst, at du er bosiddende i [nation i Storbritannien] og har ingen tilknytning til Danmark (udover denne sag), og din afdøde mand var heller ikke bosiddende/hjemmehørende i Danmark. Han arbejdede for H1 i Mellemøsten og er blot fundet omfattet af den danske arbejdsskadesikringslov.

Vi har vurderet, at din sociale ydelse har betydning for din skat. Vi har derfor ændret din forskudsopgørelse for 2020 med:

Anden pension med løbende udbetalinger                                                      994.000 kr.

Du kan se din forskudsopgørelse og dine skattekortoplysninger på skat.dk/tastselv.

På din forskudsopgørelse for 2021 har vi indberettet Anden pension med løbende udbetalinger med 150.000 kr.

Når vi beregner din skat, tager vi hensyn til, at Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien har beskatningsret til pensionen.

Når vi ændrer din forskudsopgørelse, ændrer dit skattekort sig også. De nye oplysninger bliver automatisk sendt til G1.

Begrundelse for ændring
Vi mener, at Danmark har intern hjemmel til beskatning efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12.

Vi mener, at Danmark også i forhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien artikel 18, stk. 3 har ret til at beskatte indkomsten.

(…)

Indkomsten er en social ydelse jfr. TfS 2011, 446 Beskatning af sociale ydelser og andre offentlige ydelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er en opdatering af TfS 1998, 306:

(…)

Vi mener, at indkomsten hører under sociale ydelser i dobbeltbeskatningsaftalens artikel 18, stk. 3, og her gør det ingen forskel, om A tidligere har været hjemmehørende i Danmark eller ej. Artikel 18, stk. 1 og stk. 2 vedrører kun "pensioner, livrenter og andre lignende vederlag" men artikel 18, stk. 3 omhandler "betalinger i henhold til sociallovgivningen".

Vi mener ikke, at erstatningen hører ind under artikel 18, stk. 1 eller stk. 2 i dobbeltbeskatningsaftalen. Vi kan oplyse, at der i det vejledende svar fra Skattestyrelsen i mail af 17. august 2020, desværre ikke var taget højde for, at der er tale om en social ydelse.
Opmærksomheden henledes på, at der i vores svar i mail af 17. august 2020 er tale om vejledning, og derfor er Skattestyrelsens udtalelse alene af vejledende karakter.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, idet klagerens tilkendte erstatning er en betaling, som kan sidestilles med en privat pensionsordning eller en privat erstatningsudbetaling, der kun kan beskattes i bopælslandet, jf. artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

"(…)

På vegne af min klient skal jeg i det hele bestride, at min klients konkrete krav på forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven kan sidestilles med en social ydelse omfattet af artikel 18, stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det bemærkes indledningsvist, at arbejdsskadesikringsloven grundlæggende handler om arbejdsgiverens sikringspligt for sine ansatte og disses efterladte for følgerne af personskade, som de ansatte pådrager sig under arbejdet. Arbejdsgiveren er objektivt ansvarlig for de skader, som de ansatte måtte blive udsat for som en følge af deres arbejde, og er derfor forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring.

Hele udgangspunktet for arbejdsskadesikringsloven understøtter dermed synspunktet om, at der er tale om en ordning svarende til en privat forsikringsordning og ikke en ordning svarende til de ordninger, der gælder for offentlige sociale ydelser, der udbetale i henhold til den sociale lovgivning.

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomstens § 18, stk. 3, må i den forbindelse være at sikre, at man som kontraherende stat ikke skal være forpligtet til at udbetale sociale ydelser forstået som rene offentlige ydelser finansieret af statens midler, uden at kunne sikre sig en skattebetaling heraf.

Samme hensyn gælder ikke i nærværende sag, hvor der ikke er tale om en social ydelse, som udbetales af den danske stat i henhold til sociallovgivningen. Der er derimod tale om en erstatning - som ganske vist er fastsat i henhold til lov om arbejdsskadesikring men - hvor betalingspligten ikke påhviler staten, men en privat forsikringsordning. I nærværende tilfælde G1.

Det gøres på den baggrund gældende, at der er tale om en betaling, som i det hele kan sidestilles med en privat pensionsordning eller en privat erstatningsudbetaling, der efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1, alene kan kræves beskattet i bopælslandet. Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis modtageren af ydelsen var hjemmehørende i kildelandet og først sidenhen er blevet hjemmehørende i bopælslandet.

A har aldrig været hjemmehørende i Danmark. Hverken hun eller hendes ægtefælle har på noget tidspunkt boet eller arbejdet i Danmark.

Den eneste årsag til, at hendes ægtefælle var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, skyldes, at han på ulykkestidspunktet var ansat på en dansk […] ved H1 A/S.

As ægtefælle var således på ulykkestidspunktet på vej hjem efter at have arbejdet på H1’s […] i Land Y1. Han skulle rejse hjem til Land Y2 og var dermed ombord på det Malaysia Airline Flight, der blev skudt ned over Ukraine.

Ankestyrelsen har herefter i sin afgørelse om, at skaden var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, lagt vægt på, at ulykken skete under færden i forbindelse med hjemtransport, som var tilrettelagt af G2 på vegne af H1. Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der var tale om helt særlige arbejdsforhold svarende til søfolk og lignende.

Det var med andre ord ulykkens helt særlige og konkrete omstændigheder, som indebar, at As ægtefælle var omfattet af arbejdsskadesikringsloven på ulykkestidspunktet. Det har intet at gøre med, at hendes ægtefælle på nogen måde i øvrigt havde et tilhørsforhold til Danmark.

Ankestyrelsens afgørelse af 8. marts 2019 vedlægges.

Som anført ovenfor (og som det i øvrigt fremgår af sagen), forestås erstatningsudbetalingerne endvidere af en privat forsikringsordning og ikke af den danske stat.

Udbetalingerne til min klient kan derfor ikke på nogen måde sidestilles med en social ydelse, men udgør derimod en udbetaling helt at sidestille med en privat forsikring eller erstatning."

Skattestyrelsens høringssvar
Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen fastholdt afgørelsen og fremkommet med følgende bemærkninger:

"Skattestyrelsen vurderer fortsat, at udbetalingen er omfattet af artikel 18, stk. 3, som det fremgår af TfS2011.446, idet udbetalinger ikke kun er omfattet, hvis de udbetales af det offentlige, idet også bidragsfinansierede ydelser indgår "når disse er et led i et lands sociale sikringssystem". Danske eksempler kunne være ATP og arbejdsløshedsunderstøttelse". Da udbetalingen sker med hjemmel i Arbejdsskadesikringsloven, anser Skattestyrelsen den udbetalte ydelse, som en integreret del af det sociale sikringssystem i Danmark.

Det at udbetalingen sker fra en privat forsikringsordning ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke på det faktum. Da arbejdsgiveren har fået fradrag for udgiften til at betale forsikringspræmien har den danske stat indirekte bidraget til ydelsen.

Generelt har arbejdsgivere en sikringspligt for de ansatte, denne sikringspligt sikres gennem tegning af forsikringer i private forsikringsordninger. Det er meningen at arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar
Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skattestyrelsens høringssvar fastholdt sin påstand med følgende bemærkninger:

"(…)

Det fastholdes, at der er i denne sag er tale om en forsikringsordning helt på linje med andre private forsikringsordninger, der ligeledes kan være finansieret af arbejdsgiver og med fradragsret,

men som ikke er skattepligtige i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1.

Essensen i denne sag er, at udbetalingerne i denne sag - helt tilsvarende andre private pensionsordninger - ikke udbetales af staten, men via en privat forsikringsordning, hvortil kommer, at A ingen skattemæssig fordel selv har haft af ordningen, ligesom hun heller ikke i øvrigt har eller har haft noget at gøre med Danmark i skattemæssig henseende."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"Til støtte for klagen henvises i det hele til tidligere anførte, idet jeg blot i det følgende skal supplere med reguleringen af administrationen og finansieringen af arbejdsskadesikringssystemet som sådan.

Som det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 1, er det lovens formål at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne efter deres efterladte ved arbejdsskade. Der er altså ikke tale om sociale ydelser til sikring af forsørgelse svarende til øvrige sociale ydelser. Formålet er erstatning og godtgørelse.

Ydermere fremgår følgende af § 1, stk. 1, sidste led:

"Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader."

Hensigten er dermed, at understøtte arbejdsmiljøsystemet ikke social forsørgelse, og udgiften hertil skal afholdes af arbejdsgiverne.

Om arbejdsgivernes forpligtelse i så henseende fremgår det af lovens § 50, at de sikringspligtige arbejdsgivere, jf. lovens § 48, skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikringer efter Arbejdsskadesikringsloven. Hvis en arbejdsgiver har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller holde sådan forsikring i kraft, skal pågældende betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab.

Ifølge § 53 hæfter et forsikringsselskab - der har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko efter § 50 - for sikringspligten, uanset at selskabet ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvaret art og omfang

Altså er ordningen sammenlignelig til andre lovpligtige ansvarsforsikringer, jf. f.eks. færdselslovens bestemmelser herom.

Om udgifterne til administrationen af ordningen fremgår desuden af arbejdsskadesikringslovens § 59, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, finansieres af forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, og af folkekirken, region og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, samt af institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring.

Af stk. 4 i bestemmelsen fremgår, at betaling for administrationen beregnes på grundlag af en takst, som betales for behandling af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser. Af stk. 5 fremgår, at Beskæftigelsesministeriet fastsætter de nærmere regler for taksterne størrelser m.v.

Endvidere fremgår det af § 53, at hvis arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, og der foreligger en arbejdsulykke omfattet af arbejdsgiverens forsikringspligt, så vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvis dække de udgifter som følge heraf. Imidlertid skal arbejdsgivere som hovedregel refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de udbetalte beløb, jf. § 52, stk. 2.

Endelig regulerer Arbejdsskadesikringslovens § 54 den nærmere finansiering af ordningen i tilfælde, hvor et forsikringsselskab enten får tilbagekaldt sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring af Finanstilsynet eller går konkurs. Som det fremgår af § 54, vil udgifter afholdt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sidste ende blive finansieret af alle forsikringsselskaber, der driver arbejdsulykkesforsikringer, jf. navnlig § 54, stk. 5, som henviser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at få finansieret udgifter ved á conto opkrævning hos alle forsikringsselskaber efter § 48, stk. 6, 3. punktum.

Sammenfattende taler også disse bestemmelser i det hele for, at den primære præmis for arbejdsskadesikringsloven er at understøtte en lovpligtig en forsikringsordning - ikke en social ordning - ligesom forsikringsordningen er finansieret af den private forsikringsretlige sektor samt af de offentlige arbejdsgivere, der ikke har forsikring eller er omfattet af muligheden for selvforsikring. Den er ikke finansieret af det offentlige.

Med også disse bestemmelser in mente er det vanskeligt at se, hvorledes man kan sammenligne udbetalingen sket til A med en social ydelse. Der er, som tidligere anført, snarere tale om netop en forsikringsudbetaling sammenlignelig til øvrige private forsikringsordninger."

Retsmøde i Landsskatteretten
Under retsmødet fastholdt repræsentanten den tidligere fremsatte påstand om de fremførte synspunkter. Hun anførte bl.a., at klagerens erstatning udbetales af G1, og at arbejdsskadesikringsloven er en ordning svarende til en privat forsikringsordning. Klagerens erstatning er således finansieret af forsikringsselskabet og ikke af staten. Repræsentanten henviste til, at Østre Landsrets dom af 11. januar 2007, offentliggjort som SKM2007.123.ØLR, adskiller sig væsentligt fra klagerens sag. Landsretten nåede her frem til, at udbetalinger efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre er en social ydelse og derfor skattepligtig til Danmark, selvom klageren var skattemæssigt hjemhørende i Sverige. Ydelserne blev i sagen ved Østre Landsret udredt af staten, hvorimod klagerens erstatning udbetales af en privat forsikringsordning. Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at den afgrænsning, der fremgår af TfS 2011, 446, ikke er bestemmende for fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, og at klagerens forsørgertabserstatning ikke kan sidestilles med en social ydelse. 

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Styrelsen anførte bl.a., at klagerens erstatning må anses for en social ydelse i overensstemmelse med Skatteministeriets departements meddelelser offentliggjort som TfS 1998, 306 og TfS 2011, 466 og EU-forordning om sociale sikringsordninger. Styrelsen henviste endvidere til, at klagerens erstatning har til formål at dække et forsørgelsesbehov, der ellers ikke ville blive dækket, og at det ikke er af afgørende betydning for vurderingen, hvorvidt ydelsen er bidragsfinansieret.  

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af artikel 18, stk. 1 og 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980 som ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII, at pensioner, livrenter og andre lignende vederlag kun kan beskattes i det land, hvor klageren er hjemmehørende, medmindre betalingen er foretaget i henhold til det andet lands sociale lovgivning. I sådan en situation er det kun det andet land, der har beskatningsretten til vederlaget. 

Skatteministeriets departement har i meddelelser offentliggjort som TfS 1998, 306 og TfS 2011, 466 behandlet beskatning af sociale ydelser og andre offentlige ydelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomster. Meddelelserne kan anvendes som fortolkningsbidrag til artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980 som ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII.

Det fremgår bl.a. af TfS 2011, 466, at en dansk afgrænsning af begrebet sociale ydelser i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan tage udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, og at såfremt en given ydelse falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning, må ydelsen anses for at være social.

Pensionsstyrelsen har oplyst, at Danmark har givet meddelelse om, at lov om arbejdsskadesikring er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004.

Skatteministeriet har i TfS 2011, 466 ikke fastlagt en klar definition af de ydelser, der skal betragtes som sociale ydelser i henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået. Det følger heraf, at det afgørende er ydelsens karakter, og om ydelsen er social efter en dansk opfattelse.

Ved afgørelse af 8. marts 2019 fandt Ankestyrelsen, at skaden som følge af nedskydning af flyet fra Malaysia Air over Ukraine var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og at ægtefællens dødsfald kunne henføres til den herefter anerkendte ulykke.

Klageren blev ved afgørelse af 13. maj 2020 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilkendt forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven og var herefter berettiget til en månedlig ydelse på 12.670 kr. og en efterbetaling for perioden fra 17. juli 2015 til 30. juni 2020 på i alt 905.651 kr.

Retten finder, at klagerens erstatning må betragtes som en social ydelse omfattet af artikel 18, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980 som ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII, og at kun Danmark har beskatningsretten hertil. Retten har lagt vægt på, at ydelsens karakter og formål er socialt, at lov om arbejdsskadesikring er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004 som anført i TfS 2011, 466, og at erstatningen efter en samlet vurdering må betragtes som en del af den danske sociale lovgivning. Det forhold, at erstatningen udbetales af G1 ændrer ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.