Dato for udgivelse
27 Oct 2021 14:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Aug 2021 09:58
SKM-nummer
SKM2021.550.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-1675-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skattesvig, hovedaktionær
Resumé

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2007-2015 ved ikke at have selvangivet/oplyst eller indberettet værdi af fri bolig, fri bil og diverse andre goder fra sin virksomhed. T var direktør i tre selskaber, eneste administrative medarbejder i selskabet, bortset fra en freelance bogholder, og selskabskapitalen stammede oprindelig fra T. T havde derved unddraget for 2.537.207 kr. i alt i skat.

T forklarede, at han var enig i den talmæssige opgørelse. T gjorde gældende at forholdene skal betragtes som uagtsomme, at en del af værdien af den frie bil er indberettet for 2009, om end for sent, at bilen har været på værksted i to måneder i 2008 og i fire måneder i 2009 samt at han henholdsvis i 2007 og 2014-15 har været frakendt førerretten. T troede, at værdien af boligen kunne opgøres som lejeværdien af en tilsvarende bolig og der skal ske fradrag, idet en del af boligen har været anvendt til erhverv. Han har ikke kontrolleret skatteansættelserne og han har ikke foretaget indberetning. T påberåbte sig straffrihed med henvisning til skattekontrollovens regler om straffrihed for 3. parts indberettede oplysninger.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men frifandtes vedrørende fri bil for indkomståret 2013. Retten lagde til grund, at det forhold, at selskabskapitalen i en årrække har været registreret til Ts mor, ikke har været reelt, og at T har været den reelle kapitalejer. T har været bekendt med, at der skulle betales et betydeligt beløb for værdien af fri bil. Idet T har været den reelle kapitalejer, direktør og eneste administrative medarbejder i firmaet, og det ikke er sandsynliggjort, at der har foreligget en klar instruks til den ad hoc ansatte bogholder, har det stået T klart, at der var overvejende sandsynlighed for at beløbet vedrørende fri bil og fri bolig ikke blev indberettet og der derved ville unddrages skat. Boligen fandtes ikke indrettet til erhverv. Den manglende indberetning af værdi af fri bil for indkomstårene 2014 og 2015 samt vederlagsfrie fordele for indkomståret 2013 kan ikke straffes efter skattekontrolloven, jf. dennes § 1A, men da T var den reelle kapitalejer, direktør og eneste fastansatte administrative medarbejder fandtes T at kunne straffes efter kildeskatteloven. T idømtes 1½ års fængsel samt en tillægsbøde på 2.000.000 kr. Tillægsbøden nedsattes grundet lang sagsbehandlingstid.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring, at tillægsbøden fastsættes til 2.500.000 kr. Landsretten fandt, at T havde en sådan indflydelse på de manglende eller ukorrekte indberetninger fra selskaberne til SKAT, at forudsætningen for ansvarsfrihed efter dagældende skattekontrollovs § 1A ikke var til stede.

Reference(r)

Straffelovens § 266 og § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 og jf. skattekontrollovens § 13 (nu § 82, stk. 1 og § 83, stk. 1), samt jf. kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk. 2, jf. straffelovens § 89

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit A.C.3.2.1.2.7

Østre Landsrets dom af 25.august 2021, 18. afdeling nr. S-1675-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T (advokat Lars Henriksen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Jesper Jarnit med domsmænd


Byrettens dom af 20.maj 2020, 6-7260/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. september 2019, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 21. april 2020. T er tiltalt for

l.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. l, og jf. skattekontrollovens § 13 samt jf. kildeskattelovens § 75, nr. l jf. § 74, stk. 2,

ved på Fyn

- i kraft af sin bestemmende indflydelse som direktør i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, og som direktør og bestyrelsesmedlem i G2-virksomhed, CVR-nr. ...12 og direktør G3-virksomhed, CVR-nr. ...13, alle Y1-adresse, samt i kraft af sin moder, NLs ejerskab i perioden 1. januar 2007 - 15. februar 2015 til hele koncernen i kraft af ejerskabet af hele anpartskapitalen i G1-virksomhed og efterfølgende fra 15. februar til 6. marts 2015 i kraft af sit eget personlige ejerskab af hele koncernen i kraft af ejerskabet af hele anpartskapitalen i G1-virksomhed og efterfølgende fra 6. marts 2015 i kraft af samleveren LRs ejerskab til koncernen i kraft af ejerskabet af hele anpartskapitalen i G1-virksomhed - for indkomstårene 2007 til og med 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have handlet som beskrevet i forholdene l a til l i, alt hvorved det offentlige blev unddraget i alt 2.537.207 kr. i skat, således:

la.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. l, (nu § 83, stk. 1),

ved for indkomstårene 2007 til og med 2010, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne - dog senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den l. maj i det efterfølgende indkomstår - at underrette Skat om, at indkomstansættelsen var for lavt ansat vedrørende den del aflønningen, der frem til 1. maj 2010 var modtaget fra G2-virksomhed og fra maj 2010 var modtaget fra søsterselskabet G3-virksomhed i form af værdi af fri bil på i alt 1.244.771 kr. angående en (red. bilmodel fjernet). stel-nr. (red.nr. fjernet), hvorved det offentlige blev unddraget skat på i alt 669.185 kr. således:

Indkomståret 2007:

Skatteansættelsen modtaget i skattemappen den 10. marts 2008

Værdi af fri bil, som Skat ikke blev underrettet om: 328.027 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 181.130 kr.

Indkomståret 2008:

Skatteansættelsen modtaget i skattemappen den 12. marts 2009

Værdi af fri bil: 328.027 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 181 .071 kr.

Indkomståret 2009

Skatteansættelsen modtaget den 5. marts 2010 i skattemappen

Værdi af fri bil: 328.027 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 181.071 kr.

Indkomståret 2010

Skatteansættelsen modtaget den 4. marts 2011

Værdi af fri bil: 260.690 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 125.913 kr.

lb.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. l, (nu § 82, stk. 1),

ved for indkomstårene 2011 og 2012, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han ikke selvangav den del af aflønningen, der var modtaget fra G3-virksomhed i form af værdi af fri bil på i alt 553.920 kr. angående en (red. bilmodel fjernet). stel-nr. (red.nr. fjernet), hvorved det offentlige blev unddraget skat således:

Indkomståret 2011

Indberetning via tastselv ordningen til skat foretaget den 22. marts 2012

Værdi af fri bil, der ikke er selvangivet 276.960 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 147.951 kr.

Indkomståret 2012

Indberetning via tastselv ordningen til skat foretaget den 12. marts 2013

Værdi af fri bil, der ikke er selvangivet 276.960 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 155 .928 kr.

lc.

overtrædelse af straffelovens§ 289, jf. kildeskattelovens§ 75, nr. l, jf. § 74, stk. 2,

ved for indkomstårene 2013 til og med 2015, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som en del af sin aflønning fra G3-virksomhed, at have modtaget A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i form af værdi af fri bil på i alt 292.519 kr. angående en (red. bilmodel fjernet). stel-nr. (red.nr.fjernet), uden at der blev indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af G3-virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget skat således:

Indkomståret 2013:

Værdi af fri bil: 33.659 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 19.011 kr.

Indkomståret 2014:

Værdi af fri bil : 128.920 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 72 .807 kr.

Indkomståret 2015

Værdi af fri bil: 129.940 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 73 .682 kr.

l d.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. l,

for indkomstårene 2007 til og med 2010, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne - dog senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den l . maj i det efterfølgende indkomstår, at underrette Skat om, at indkomstansættelsen var for lavt ansat vedrørende yderligere vederlag på i alt 1.227.984 kr., i form af den del af aflønningen fra G3-virksomhed, der bestod af en fri helårsbolig, beliggende Y2-adresse, hvorved det offentlige blev unddraget skat således:

Indkomståret 2007

Skatteansættelsen modtaget den l0. marts 2008 i skattemappen

Værdi af fri bolig: 259.384 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 143.228 kr.

Indkomståret 2008

Skatteansættelsen modtaget den 12. marts 2009 i skattemappen

Værdi af fri bolig: 336.200 kr.

Unddragen skat heraf: 185.582 kr.

Indkomståret 2009

Skatteansættelsen modtaget den 5. marts 2010 i skattemappen

Værdi af fri bolig: 336.200 kr.

Unddragen skat heraf: 185.582 kr.

Indkomståret 2010

Skatteansættelsen modtaget den 4. marts 2011 i skattemappen

Værdi af fri bolig: 296.200 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 143.065 kr.

l e.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § l 3 stk. l,

ved for indkomstårene 2011 og 2012, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han ikke selvangav værdi af fri bolig på i alt 343.840 kr. i form af den del af aflønningen fra G3-virksomhed, der bestod af en fri helårsbolig, beliggende Y2-adresse, hvorved det offentlige blev unddraget skat således:

Indkomståret 2011

Indberetning via tastselv ordningen til skat foretaget den 22. marts 2012

Værdi af fri bolig: 176.792 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 99.533 kr.

Indkomståret 2012

Indberetning via tastselv ordningen til skat foretaget den 12. marts 2013

Værdi af fri bolig: 167.048 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 94.048 kr.

l f.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. l,

for indkomstårene 2013 til og med 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne - dog senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den l . maj i det efterfølgende indkomstår, at underrette Skat om, at indkomstansættelsen var for lavt ansat vedrørende yderligere vederlag på i alt 789.471 kr., i form af den del af aflønningen fra G3-virksomhed, der bestod af en fri helårsbolig, beliggende Y2-adresse, hvorved det offentlige blev unddraget skat således:

Indkomståret 2013

Skatteansættelsen modtaget den 13. marts 2014

Værdi af fri bolig: 313.975 kr.

Unddragen skat heraf udgør 172.255 kr.

Indkomståret 2014

Skatteansættelsen modtaget den 20. marts 2015

Værdi af fri bolig: 308.775 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 163.345 kr.

Indkomståret 2015

Skatteansættelsen modtaget den 11 . marts 2016

Værdi af fri bolig: 166.721 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 94.538 kr.

1g.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16 stk. 3, jf. stk. l,

ved for indkomstårene 2008 til og med 2010, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelserne - dog senest 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den l . maj i det efterfølgende indkomstår, at underrette Skat om, der - som en yderligere del aflønningen fra G2-virksomhed i skattepligtig indkomst - var modtaget vederlagsfrie fordele i disse 3 år i form af betalte, private rejser for 2 personer til Y5-land, Y6-land, Y7-land, og Y8-land, Y9-land og 2 rejser til Y10-land, uden noget arbejdsmæssigt indhold eller formål for i alt tilsammen 222.829 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat således:

Indkomståret 2008

Skatteansættelsen modtaget den 12. marts 2009 i skattemappen

Værdi af betalte rejser til Y5-land og Y6-land: 52.040 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 28 .726 kr.

Indkomståret 2009

Skatteansættelsen modtaget den 5. marts 2010 i skattemappen

Værdi af betalte rejser til Y7-land og Y8-land: 87.434 kr.

Unddragen skat heraf udgør 48.263 kr.

Indkomståret 2010

Skatteansættelsen modtaget den 4. marts 2011 i skattemappen

Værdi af betalte rejser til Y9-land og Y10-land: 83.355 kr.

Unddragen skat heraf udgør: 40.260 kr.

1h.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. l,

ved for indkomståret 2012, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han ikke selvangav, at der som en yderligere del af lønnen fra G2-virksomhed i skattepligtig indkomst - var modtaget vederlagsfri fordele i form af betalte, private rejser til Y12-by, Y13-by og Y14 -by til en værdi af 42.322 kr., idet han alene foretog indberetningen til selvangivelsen/ årsopgørelsen om renteudgifter via tastselv til SKAT den 12. marts 2013, hvorved det offentlige blev unddraget 23.827 kr. i skat.

li.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 75, nr. l, jf. § 74, stk. 2,

ved for indkomståret 2013, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som en del af sin aflønning fra G2-virksomhed, at have modtaget A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i form af værdi af en fri rejse for 2 personer til Y5-land samt til privat formål at have modtaget arbejdsgiverbetalt tøj og fyrværkeri for 46.452 kr., uden at der blev indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af G2-virksomhed, hvorved det offentlige blev unddraget 26.237 kr. i skat.

2.

overtrædelse af straffelovens § 266,

ved den 29. juli 2019 ca. kl. 13.40, telefonisk, at have truet SK, som befandt sig på Y3-adresse, idet tiltalte udtalte: "Hvis du ikke stopper det pis med fagforening og G4-virksomhed, så kører jeg forbi og tæsker dig ihjel" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for SKs liv, helbred eller velfærd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt om tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han alene har styret al økonomien i de tre selskaber. Han er tidligere gået konkurs med et selskab, men købte nogle aktiviteter ud af selskabet, som senere gav et overskud. Disse penge blev anbragt i selskabet G2-virksomhed, hvor hans mor stod som kapitalejer. Hans mor døde i 2016. G2-virksomhed overfladebehandler jern og stål. Det er primært store emner som tanke, broer, tårne og lignende. Selskabet har kontor på Y1-adresse. Der tillige en fabrikationshal, men hverken hallen eller kontoret anvendes, da arbejdet alt overvejende udføres på andre pladser, og da han foretager administrationen hjemmefra. Han er den eneste administrative medarbejder udover en freelance bogholder. I alle de omhandlede år fra 2007 og frem er det således alene tiltalte og bogholderen, der har varetaget administrativt arbejde. Tiltalte laver mange ting og kan også lave fakturaer, men han bogfører aldrig. Tiltalte fik løn, når firmaet havde råd til at betale. Han har tidligere fået en dom i 2005, men det vedrørte et andet problem. Ejendommen Y2-adresse blev købt af G3-virksomhed i 2005. Den blev købt, for at tiltalte kunne bruge den som direktørbolig. Han vidste, at han skulle beskattes af værdien af fri bolig. Han har ikke fået lejeværdien vurderet, men mente, at han kunne angive lejeværdien af en sammenlignelig bolig, der var til leje. Han fandt en sammenlignelig bolig på samme vej og af samme størrelse, hvor leje var fastsat til 10.800 kr. pr. måned. Han var ikke klar over, at der var regler i ligningsloven om fastsættelse af lejeværdien. Han udfører som forklaret det meste af administrationen hjemmefra, hvorfor boligen også bliver brugt til arbejde. Han blev først bekendt med værdien af fri bolig og fri bil, da Østre Landsret i år traf afgørelse. Han mener, at han burde have haft et fradrag i lejeværdien på grund af anvendelsen til erhverv, men erkender, at han ikke har krævet det og ikke fradraget i den angivne lejeværdi. Hans kontor består primært af hans mobiltelefon og PC-er. Han overvejer at sælge ejendommen i Y4-by og har også haft kontakt med en mægler, men er endnu ikke blevet enig med mægleren om dennes honorar.

Det er korrekt, at han har kørt i en (red. bilmærke fjernet) købt i april 2005 for ca. 1,5 mill. kr. Det var tiltalte selv, der besluttede at købe bilen med henblik på at bruge den som direktørbil. Han er enig i, at bilen har været til fri rådighed. Både i 2007 og i 2014-1015 har han været frakendt kørekortet.

Foreholdt et vedtaget bødeforelæg af 30. januar 2007 og en retsbog af 4. januar 2016 om kørsel i frakendelsestiden i henholdsvis 2007 og 2015 erkender han dette. Han mener ikke, han skal betale for de perioder, hvor han ikke har måtte køre bil. Det indberettede beløb på 40.000 kr. er fremkommet ved 25 % af 160.000 kr., som han mener er mindsteprisen for skat af biler. Han tror, der er en særlig regel for forhandlere af biler, der må anvende den mindste skatteværdi. Hans selskab er registreret som forhandler af specielle biler, så han mener, at han kan anvende reglen for forhandlere. Hans bogholder har skrevet til Skat vedrørende en periode i 2008-2009, da bilen stod på værksted i et år. Det er korrekt, at det var tiltalte, der besluttede af sælge bilen fra G2-virksomhed til G3-virksomhed i 2010. Dette gjorde han for at samle de private udgifter i G3-virksomhed. Det var ham, der fastsatte prisen på 500.000 kr., og han mener, at dette er den korrekte pris "på en god dag". Han har i 2017 overfor Skat bekræftet, at han var enig i, at han skulle beskattes af en værdi på 500.000 kr. I 2013 solgte han bilen til G5-virksomhed ligeledes for 500.000 kr. Han kender chefen for G5-virksomhed, og denne lagde tiltaltes vurdering til grund. Leasingaftalen blev i november 2013 lavet med G2-virksomhed, da aftalen skulle fornyes. Han erindrer ikke, hvorfor der skete et debitorskifte. Bilen var i to måneder i 2008 og fire måneder i 2009 på værksted, idet hans fælge skulle sendes til reparation i Y11-land.

Foreholdt ekstrakten side 335 bekræftede han, at han ikke i 2008 og 2009 har beregnet et fradrag som følge af, at bilen var på værksted.

G2-virksomhed har adresse på Y1-adresse, Y4-by. Han kommer der sjældent, idet han sjældent har møder med kunder. Da politiet ransagede hans bolig, troede han, de ledte efter penge eller narko. De kunne have konstateret, at der i soveværelset på Y2-adresse stod et bord med PC og papirer, ligesom de også kunne have konstateret et rum med printer og telefax. De var imidlertid ikke interesserede heri.

Tiltalte er enig, at de opgjorte udgifter til rejser og tøj er private udgifter. Han er ligeledes enig i, at disse skulle have været indberettet. Beløbet 88.000 kr. er betalt til Skat fra G2-virksomhed. Beløbet blev indberettet som løn den 30. december 2014. Det var bogholderen, som skulle have indberettet det til Skat, men det kan godt være, at tiltalte ikke har gjort ham opmærksom herpå.

Foreholdt angivelsen fra 2007 forklarede tiltalte, at han på dette tidspunkt havde givet op overfor Skat. Han bestrider ikke at have modtaget opgørelsen, men kigger overhovedet ikke i skattemappen. Han er klar over, der er en risiko herved. Han har aldrig selv indberettet noget som helst, men hans bogholder har indberettet noget. Bogholderen, IK, arbejder meget selvstændigt og har haft adgang til alle tiltaltes koder m.v. Tiltalte har ikke sat sig ind, hvad IK indberettede.

Foreholdt indberetningen fra 10. marts 2011 (side 467), hvor der indberettes 40.000 kr. for bilen vedrørende 2009, tror han ikke, at det har sammenhæng med, at Skat begyndte at undersøge tallene for 2009.

Vedrørende indberetningen foråret 2010 (side 1196) forklarede tiltalte, at det må være IK, der har indsendt indberetningen.

I 2013 er der indberettet 144.000 kr. som løn for så vidt angår boligen. Han har ikke selv tjekket indberetningerne eller opgørelsen. Det var IK, som varetog bogføring og lønninger. Det var ham, der indeholdte og indberettede A-skat. Tiltaltes selskaber har haft flere revisorer. Han startede med R1-virksomhed og fik senere en revisor, der hed NJ og har for nylig skiftet til R2-virksomhed. Tiltalte har aldrig bogført og aldrig indberettet til Skat. Han har et Mastercard og et dankort Visakort til selskabets konti. Han har ikke selv hævekort eller kreditkort. Han har en mellemregningskonto i selskabet, hvor alle hævninger noteres, indtil IK modtager dokumentation for, at det er erhvervsudgifter. En saldo i selskabets favør betales ved, at der udstedes en lønseddel.

Foreholdt IKs forklaring fra Østre Landsret (side 1475) vedstår tiltalte denne. Han er med til at udarbejde regnskaber. Han har revision én gang om året. Det er tiltalte, der holder møde med revisoren inden underskriften. Han har drøftet spørgsmålet om fri bolig og fri bil med revisoren, men mener, at de mest har talt om fremtiden.

Foreholdt revisors beretning i årsregnskabet (side 596) bekræftede tiltalte, at han har læst denne.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at SK har været ansat i G2-virksomhed. Omkring nytårstid 2018 ringede SK til tiltalte og spurgte om et job. Tiltalte fik ikke svaret. SK skrev så til tiltalte, at nu ville han finde et andet job. Tiltalte skrev til ham, at han havde et job og ansatte ham. Han arbejdede på to parkeringshuse i G6- virksomhed. En dag talte tiltalte med projektlederen på stedet, der oplyste, at SK ikke havde lavet de opgaver, som han ellers havde fortalt tiltalte. Tiltalte bad ham om at lade være med at lyve, men gav ham i øvrigt en chance til. På et tidspunkt fandt han ud, at SK havde undladt at rense en pumpe. Epoxymaling er særligt svært at få ud af en pumpe, hvorfor det er nødvendigt at rense den efter brug. Tiltalte fandt endvidere ud af, at SK havde brugt firmabilen i sin fritid, hvorfor tiltalte fyrede ham. Han tror, at fyringen fandt sted kort før nytår. SK fik den aflønning, der var aftalt. Efterfølgende begyndte G7-virksomhed at rende rundt efter tiltaltes arbejdere på stedet. 2-3 måneder efter fyringen rejste G7-virksomhed på vegne af SK et krav om blandt andet overtid, hvilket der ikke var nogen aftale om. Tiltalte overgav sagen til G8-virksomhed og havde ikke kontakt med SK i 3-4 måneder. Det er korrekt, at der har været en telefonsamtale med SK på gerningstidspunktet, og det var formentlig tiltalte, der ringede op. Han tror, at han måske har fået et brev fra G8-virksomhed, der gav anledning til opringningen. Han sagde til SK, at han skulle stoppe med den sag, men han har ikke truet ham. Han ville aldrig bruge udtrykket "tæske ihjel", da han ikke mener, at det er realistisk, hvis man skal slå nogen ihjel, at man vil tæve dem til døde. Tiltalte kan godt have sagt noget, der kunne støde SK, men ikke sagt noget truende. Han oplyser, at der i deres branche er et andet og hårdere sprog, men han har ikke udtalt trusler.

Vidnet SD, Skattestyrelsen, har forklaret, at han har været sagsbehandler på nærværende sag for årene 2007-2010. Som han erindrer det, blev han kontaktet af inkassoafdelingen, hvor medarbejderen gjorde gældende, at de burde undersøge tiltaltes forhold, idet han havde stort hus og fin bil, men stadig ikke var i stand til at betale sine regninger. Vidnet startede med at indkalde materiale fra de berørte selskaber for 2009. Han kunne her konstatere, at der var afholdt masser af private udgifter, men der var ikke selvangivet noget. Han udvidede herefter undersøgelsen til at omfatte årene 2007, 2008 og 2010. Vidnet var med, da der blev foretaget ransagning i Y4-by. Ransagningen blev foretaget for at lede efter bilag. Man kunne ikke lægge tallene fra firmaets bogføring til grund, da regnskabet ikke var godt. En selvangivelse kan ændres indtil 1. maj 4 år efter, men hvis der er tale om en "ansvarssag" gælder skatteforvaltningslovens § 26, hvor forældelsesfristen er 6 år. Skat tillagde ikke det interne salg af (red. bilmærke fjernet)´en nogen betydning. Man har ikke tillagt boligen nogen reduktion som følge af, at den delvist blev brugt som erhverv. Der stilles ret strenge krav herunder, at boligen er indrettet, så den ikke kan bruges privat og gerne så, at der er en særskilt indgang. Vidnet kan ikke udelukke, at tiltalte i forbindelse med sagen har oplyst, at han havde forretningsforbindelser med hjemme. Der har imidletid ikke været meget dialog, hverken med tiltalte eller dennes advokat. I denne sag er selskaberne G3-virksomhed og G2-virksomhed blevet straffet som indholdelsespligtige og har hæftet for beløbet. Det er korrekt, at begrebet objektiv lejeværdi - hvor man sammenlignede med en anden bolig - blev brugt tidligere. Reglerne blev imidlertid ændret med virkning fra 2001.

Vidnet SK har forklaret, at han arbejdede for tiltalte i 2019 fra december til januar. Han arbejdede i G6- virksomhed, hvor projektlederen hed LC. Mens de arbejdede der, fik de besøg af G7-virksomhed, der undersøgte selskabets forhold og senere gjorde gældende, at der var miljøproblemer og underbetaling. G7-virksomhed og G4-virksomhed gik ind i sagen. Sagen kørte i juli 2019, hvor truslen fandt sted. Vidnet tror, at han blev fyret den 3. januar 2019. Han havde ikke kontakt med tiltalte, før tiltalte ringede til ham den 29. juli. Tiltalte præsenterede sig ikke, men vidnet kunne genkende hans nummer, ligesom han kunne genkende stemmen. Han sagde, at hvis vidnet ikke stoppede med fagforeningerne, så ville tiltalte komme forbi og tæske ham ihjel. Vidnets samlever sad i sofaen ved siden af vidnet under opkaldet, og hun kunne tydeligt høre det hele. Vidnet ringede efterfølgende til fagforeningen, der henviste ham til at ringe til politiet. Vidnet tror, at han var ansat hos tiltalte i ca. 5 uger. Han ved ikke, om fagforeningerne har politianmeldt G2-virksomhed. Det er korrekt, at vidnet er blevet telefonisk afhørt, og det skal nok passe, det var den 15. november 2019. Han har ikke sagt til politiet, at G2-virksomhed er blevet politianmeldt. Vidnet tog truslen alvorligt, blandt andet fordi han ved, at tiltalte tidligere er dømt for vold mod en mand fra beredsskabet. Vidnet har ikke til politiet sagt noget om rockere, eller at tiltalte havde venner i rockermiljøet. Vidnet blev fyret, idet han kort før nytår anmodede om nogle fridage, idet han skulle passe sin kone, der var indlagt med en sprængt blindtarm. Tiltalte var helt uforstående og sendte ham en sms, hvor der stod, han skulle holde op med sit snak, men fik en chance mere. Vidnet har ikke ladet en sprøjtepistol stå med epoxy i, men har lagt den i fortynder, som man plejer.

Vidnet OC har forklaret, at hun er tidligere samlever med SK. Den pågældende dag i juli var SK på besøg, og de sad ved siden af hinanden i sofaen. Der blev ringet til SKs telefon, og vidnet kunne tydeligt høre en mand råbe "nu må du stoppe det pis med fagforeningen, ellers kommer jeg og tæsker dig ihjel". Vidnet kunne se, at SK blev rystet.

Vidnet SB har forklaret, at han kender SK. Mens de arbejdede på et projekt i G6- virksomhed, var der mange, der kom forbi og kiggede på arbejdet. Ingen af dem har oplyst, at de kom fra G7-virksomhed. Det var vidnet, der havde opsyn med arbejdet og de ansatte herunder med SK. Ved en lejlighed konstaterede han, at en pumpe, som SK havde anvendt, ikke var gjort rent.

Vidnet IK har forklaret, at han har arbejdet for tiltalte siden maj 2019. Det var ham, der varetog den daglige bogføring. Han arbejdede fra selskabets kontor på adressen i Y4-by. Bilagene blev bogført elektronisk. Den elektroniske bogføring blev sendt til revisor ved årsafslutningen. Vidnet har været involveret i skattesagen på den måde, at han har svaret på forskellige ting, som Skat har bedt om. Det er vidnet, der har udarbejdet de lønbilag, der skulle til, når tiltalte skulle have løn. Han har ikke haft nogen opgaver i forbindelse med tiltaltes skattemappe. Det var ikke en del af hans opgaver. Han har på et tidspunkt indberettet værdien af fri bolig, men det var fordi, tiltalte har bedt ham om det.

Foreholdt en skrivelse af 10. marts 2011 (469) har vidnet forklaret, at det kan være ham, der har skrevet den. Han ved ikke, hvor beløbet kommer fra. Det må være LC´ vurdering. Det er ikke noget, de har diskuteret. Vedrørende værdien af fri bil har LC givet ham besked på at indberettet dette tal. Det er ikke noget, han selv har vurderet. Han gætter på, at der er tale om et skøn.

Han har ikke drøftet ligningsloven med LC og fandt ikke, at det skattemæssige var en del af hans opgaver. Det måtte revisoren tage sig af. De sidste 2 år har den nye revisor indberettet fri bil og fri bolig. Det er vidnets vurdering, at den tidligere revisor ikke har været sin opgave voksen. Når vidnet modtog kontoudtog fra firmaets kreditkort, har han blot bogført disse. Han har ikke vurderet, hvorvidt der skulle ske indberetning til Skat eller lignende. Han har kun udført de opgaver, som LC har beordret ham til. Han har lavet løn for alle medarbejderne og har i den forbindelse indberettet til Skat. Tiltalte er den eneste, der har fri bil.

Foreholdt ekstraktens side 648 har vidnet forklaret, at han ikke erindrer, hvem der var revisor på det pågældende tidspunkt, men han tror, det var MA.

Foreholdt side 670 har vidnet forklaret, at han også tror, det er er MA, der var revisor på dette tidspunkt. Han tror, at LC havde undersøgt lejeprisen på et tilsvarende hus. Det er vidnet, der har bogført de træk, der er sket på kontokortet. Tiltalte havde en mellemregning, og i den forbindelse har vidnet vurderet, om der var tale om private eller erhvervsmæssige udgifter. Det var tiltalte, der gav de endelige ordre om, hvor det skulle bogføres. Det er tiltalte, der i 2011 gav vidnet besked på at indberette til Skat. Tiltalte har aldrig kontrolleret  bogføringen og har nok heller ikke været i stand til det.

Der er fremlagt skatteopgørelser for de pågældende år og indberetninger af 10. marts 2011, 13. februar 2012, 1. og 10. marts 2012, 5. april 2013, 12. november 2014 og 30. september 2015. Der er vist billeder af de rum, som tiltalte påstår anvendt til erhvervsformål i boligen Y2-adresse.

Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet som følger:

ved    dom af 16. juni 2005 idømt en betinget straf af fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 300.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved at have unddraget Skat med ialt 315.185 kr.

ved    Østre Landsrets dom af 13. november 2006 blev tiltalte fradømt retten til at føre motordrevet køretøj i 1 år fra 13. november 2006.

ved    bødeforlæg vedtaget den 13. august 2007 har tiltalte erkendt at have kørt bil den 5. januar 2007, selvom førerretten var frakendt.

ved    Østre Landsret dom af 15. november 2007 blev tiltalte idømt en straf af fængsel i 14 dage, der blev gjort betinget for trusler.

ved    dom af 18. januar 2013 blev tiltalte idømt en straf af fængsel i 30 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjenste, for vold efter straffelovens § 244.

ved    Østre Landsrets dom af 29. august 2014 blev tiltalte frakendt førerretten i 1 år fra 29. august 2014.

ved    Østre Landsrets dom af 23. september 2014 blev tiltalte idømt en straf af fængsel i 30 dage for vold jf. straffelovens § 119, stk. 1.

ved    Odense rets dom af 4. januar 2016 blev tiltalte idømt en straf af bøde for at have kørt bil den 11. august 2015, selvom han var frakendt førerretten.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold og har i erklæringen anført følgende konklusion:

"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."

Rettens begrundelse og resultat

T har bekræftet, at han i gerningsperioden har været direktør i de tre selskaber, at han har været den eneste administrative medarbejder i selskaberne, bortset fra en freelance bogholder, og at selskabskapitalen i G1-virksomhed oprindelig stammer fra ham. Retten lægger derfor til grund, at det forhold, at selskabskapitalen i en årrække har været registreret til tiltaltes mor, ikke har været reelt, og at tiltalte har været den reelle kapitalejer.

Anklagemyndigheden har dokumenteret, og tiltalte har erkendt, at han har modtaget alle de i tiltalen nævnte skatteansættelser, at han ikke selv har kontrolleret disse, og at han ikke har indberettet noget til Skat. Han har erkendt at have haft fri bil og fri bolig i den angivne periode, og han har ikke bestridt den talmæssige opgørelse af værdien heraf. Han har erkendt, at de i forhold 1 g-i anførte rejser m.v. var skattepligtige vederlagsfri fordele, der ikke er blevet indberettet.

Ad forhold 1a

Tiltalte har erkendt, at han i hele perioden har haft fri bil, og han har ikke bestridt værdiansættelsen eller den beregnede skat. Han har dog gjort gældende, at forholdene skal betragtes som uagtsomme, at en del af værdien er indberettet for 2009, om end for sent, og at bilen har været på værksted i to måneder i 2008 og i fire måneder i 2009, idet fælgene til bilen var sendt til reparation i Y11-land. Endelig har han gjort gældende, at han henholdsvis 2007 og 2014-2015 har været frakendt førerretten.

Retten finder, at tiltalte, som eneste administrive medarbejder, har været bekendt med, at der skulle betales et betydeligt beløb for værdien af fri bil. Han har forklaret, at han bevist har undladt at læse skatteansættelserne, og at han ikke har foretaget indberetning.

Særligt idet tiltalte har været direktør og eneste administrative medarbejder i firmaet, og da det ikke er sandsynliggjort, at der har foreligget en klar instruks til den ad hoc ansatte bogholder, finder retten, at det har stået tiltalte klart, at der var en overvejende sandsynlighed for, at beløbet ikke blev indberettet, og at der dermed ville blive unddraget skat. På baggrund af tiltaltes forklaring er bilen indkøbt til ham til brug som direktørbil, og det er også ham, der har anvendt den i hele perioden fra 2007-2015. Der har dermed ikke været tale om en bil til salg, hvorfor det har stået tiltalte klart, at han ikke har kunnet anvende en særregel for autoforhandlere. Tiltalte har ikke kendt reglerne og har efter egen forklaring ikke søgt rådgivning herom f.eks. hos sin revisor. Det forhold, at tiltalte i 2011, kort efter det tidspunkt hvor Skat har anmodet om regnskabsmateriale fra virksomhederne vedrørende 2009, fremsender en indberetning af 40.000 kr. findes ikke at skulle disculpere som "egenanmeldelse" eller frivilligt tilbagetræden.

Tiltalte har ikke forsøgt at godtgøre, at bilen har været på værksted i årene 2008 og 2009 og har alene forklaret, at bilen skulle have repareret fælgene.

Retten finder ikke, at tiltalte effektivt har været frataget sin råderet over bilen, idet han blot kunne sætte andre fælge på, hvorfor det er korrekt, at der ikke skal foretages fradrag. Retten bemærker iøvrigt, at tiltalte ikke selv i sin indberetning har beregnet sig et fradrag.

Idet tiltalte heller ikke ved en førerretsfrakendelse er effektivt frataget sin rådighed over bilen, og da det er godtgjort, at han er dømt for kørsel i frakendelsestiden i begge perioder, skal der ikke ske fradrag for disse perioder.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 1a.

Ad forhold 1b

Som ovenfor anført finder retten det godtgjort, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til overtrædelsen. Retten finder fortsat, at tiltalte ikke har kunnet tro, at han var underlagt en særlig forhandlerregel. Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte er skyldig i forhold 1b.

Ad forhold 1c

Vedrørende indkomståret 2013:

Tiltalte har indberettet et beløb på 115.000 kr., hvilket er en korrekt udregnet værdi, hvis bilen havde været overdraget til G5-virksomhed i hele året og ikke først fra februar. Retten finder ikke, at der er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der er det fornødne forsæt til unddragelsen, hvorfor tiltalte frifindes for indkomståret 2013.

Ad årene 2014 og 2015:

Tiltalte har ikke foretaget en indberetning. Idet han var bekendt med, at dette skulle ske jf. indberetning i 2013, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at han er skyldig i forhold 1c for så vidt angår indkomstårene 2014 og 2015.

Den manglende indberetning kan ikke straffes efter skattekontrolloven jf. skattekontrollovens § 1a.

Da tiltalte var den reelle kapitalejer, direktør og eneste fastansatte administrative medarbejder findes han at kunne straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk. 2.

Ad forhold 1d

Tiltalte har bekræftet, at han i hele perioden fra 2007 og frem har boet på adressen Y2-adresse, der var ejet af G3-virksomhed, og at han var bekendt med, at han skulle beskattes heraf som fri helårsbolig. Han har oplyst, at han har modtaget skatteansættelserne, at han ikke har læst dem, og at han ikke har foretaget indberetning.

Han har gjort gældende, at han troede, at værdien kunne opgøres som lejeværdien af en tilsvarende bolig, og han har gjort gældende, at der skal ske fradrag, idet en del af boligen har været anvendt til erhverv.

Tiltalte har ikke foretaget indberegning i årene 2007, 2008 og 2010 og har først ved en skrivelse fra 2011 indberettet et beløb for skatteåret 2009. Denne indberetning er sket kort efter, at Skat har anmodet om regnskabsmateriale for virksomhederne, og retten finder det sandsynlig, at indberetningen er udløst af denne skrivelse. Tiltalte har ikke været bekendt med, hvordan beløbet skulle opgøres og har ikke indhentet rådgivning herom f.eks. sin revisor. Det har stået tiltalte klart, særligt når han var eneste administrative medarbejder og ikke havde lavet en tydelig instruks til den ad hoc ansatte bogholder, at der var en betydelig risiko for, at beløbet ikke blev indberettet,og at dette ville medføre en skatteunddragelse. Retten finder derfor, at tiltalte har haft det fornødne forsæt.

Af de fremlagte billeder fra tiltaltes hjem, kan det konstateres, at de rum, der påstås anvendt erhvervsmæssigt, ikke er særligt indrettet til erhverv, således at det ikke kan anvendes privat, men finder tværtimod efter billederne, at rummene klart fremstår som henholdsvis spisestue og soveværelse. Det er derfor korrekt, at der ikke er sket fradrag for disse beløb, hvilket tiltalte heller ikke kan have forventet. Det bemærkes endvidere, at han ikke ved indberetningen i 2011 vedrørende indkomståret 2009 selv har beregnet et fradrag.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 1d.

Ad forhold 1e

Tiltalte har inden fristens udløb indberettet et beløb på 144.000 kr. vedrørende fri bolig. Retten finder imidlertid, at tiltalte ikke har haft en grund til at antage, at tallet var tilstrækkeligt og korrekt, og tiltalte har ikke søgt rådgivning herom. Retten finder derfor, at tiltalte har måtte indse det for sandsynligt, at der blev indberettet forkert og derved skete en skatteunddragelse. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1e.

Ad forhold 1f

Som følge af det under 1e anførte finder retten, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til skatteunddragelse. Idet indberetning på 144.000 kr. pr. år i forholdene vedrørende indkomståret 2013 og 2014 er sket efter fristen, finder retten, at tiltalte har haft det fornødne forsæt ved at undlade at indberette. Retten finder derfor disse forhold korrekt henført til skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, da der er talt om B-indkomst. Vedrørende indkomståret 2015 er det oplyst, at indberetningen er sket før fristens udløb. Retten finder derfor, at dette forhold burde henføres under skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 289.

Ad forholdene 1g, 1h og 1i

Tiltalte har erkendt, at han har fået udbetalt de pågældende beløb, og at der er tale om privat forbrug. Tiltalte har forklaret, at han har modtaget skatteansættelserne, men ikke undersøgt disse og har ikke kontrolleret bogføringen. Det må derfor have stået ham klart, at der var en sandsynlighed for, at beløbene ikke blev indberettet korrekt, og at der derved skete skatteunddragelse. Idet tiltalte ikke har indberettet beløb for 2008-2010 findes disse med rette henført til skattekontrollovens § 16, stk. 3. Idet der er indberettet beløb vedrørende indkomståret 2012, men dette var for lavt, findes forholdene med rette henført til skattekontrollovens § 13, stk. 1.

For indkomståret 2013 finder retten det godtgjort, at tiltalte har haft forsæt til ikke at foretage indberetningen, og at han vidste, at dette sandsynligvis ville medføre en skatteunddragelse. Særlig under henvisning til, at tiltalte var den reelle kapitalejer, eneste administrative medarbejder og direktør, finder retten, at forholdet med rette kan henføres til kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk 2.

Som følge af det lange tidsforløb og den samlede unddragelse findes forhold 1 med rette henført til straffelovens § 289.

Ad forhold 2

Tiltalt har erkendt, at han har haft et uvenskab med SK som følge af nogle fagforeningers indblanding i et arbejde udført i G6-virksomhed. Han har ligeledes erkendt, at han den pågældende dag har ringet til SK. På baggrund af forklaringerne fra SK og OC finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte har fremsat den i tiltalen citerede trussel. Han findes derfor skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 266 og § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. l, og jf. skattekontrollovens § 13 (nu § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1), samt jf. kildeskattelovens § 75, nr. l jf. § 74, stk. 2, jf. straffelovens § 89.

Retten har særlig lagt vægt på den lange tidsperiode og grovheden af skatteunddragelserne, og at tiltalte i 2005 blev idømt en straf af fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget for ligeartet kriminalitet, hvor der blev unddraget skat med ialt 315.185 kr. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte flere gange er straffet for personfarlig kriminalitet herunder trusler. Som følge heraf kan straffen ikke gøres helt eller delvis betinget.

Retten fastsætter en tillægssbøde på 2.000.000 kr. Bøden er nedsat som følge af sagens lang behandlingstid, der ikke ses alene at kunne tilskrives tiltalte.

Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.


Østre Landsrets dom af 25.august 2021, 18. afdeling nr. S-1675-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T (advokat Lars Henriksen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Jesper Jarnit med domsmænd.

Retten i Odenses dom af 20. maj 2020 (6-7260/2019) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne SD og OC.

De i byretten af vidnerne IK, SK og SB afgivne forklaringer er dokumenteret.

Tiltalte har forklaret bl.a., at hans forældre i 1959 grundlagde virksomheden, som de drev fra deres bopæl. Han overtog driften heraf, inden hans far døde, og han har ligeledes drevet virksomheden fra sin bopæl. Han er enig i, at han i relation til SKAT ikke har gjort, som han skulle, og at det, han har gjort, har været mangelfuldt. Det skyldtes hans historik med SKAT, herunder SKATs uforståelige breve til ham, at han i 2007 havde "givet op overfor SKAT". Han så i øvrigt ingen nævneværdig risiko ved at undlade at orientere sig i skattemappen, da hans løn som funktionær i virksomheden efter drøftelse med bogholderen løbende blev afpasset efter, hvor godt det gik virksomheden, og da bogholderen sørgede for indberetninger af løn og fradrag til brug for skatteansættelsen. Det var først, da SKAT rettede henvendelse til ham om beskatning af fri bil og fri bolig, at han fik anledning til at drøfte disse skattespørgsmål med sin revisor, som foreslog, at han tog et møde med SKAT. Efterfølgende så han en annonce i avisen om udlejning af en sammenlignelig ejendom, og denne dannede herefter grundlag for hans vurdering af værdien af fri bolig. Den indberettede værdi af fri bolig var således udtryk for, hvad han fandt rimeligt, da han ikke skulle stilles ringere end naboen. Han har forestået administrationen af virksomheden fra sit hjem og under bilkørsel, og han har stort set aldrig været på ejendommen i Y4-by. De betalingskort, han havde, kunne anvendes både privat og erhvervsmæssigt, og det var bogholderen, der stod for at sortere hans udgiftsbilag i henholdsvis private og erhvervsmæssige omkostninger. Det er klart forkert, at virksomheden afholdt nogle af hans private udgifter, men han har på intet tidspunkt forsøgt at skjule noget. Han kontrollerede dagsedlerne fra medarbejderne i G2-virksomhed, men herudover var han ikke involveret i lønudbetalinger til de pågældende. Bogholderen sørgede for at give revisoren alle nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelse af regnskab, og når revisorens udkast hertil forelå, blev han indkaldt til et møde, hvor han underskrev regnskabet. Han har formentlig drøftet revisorens påtegning af 28. februar 2011 på G2-virksomhed’ årsrapport for 2009/2010 med revisoren og efterfølgende også med bogholderen. Når selskabet forud for 2000 blev registreret som forhandler af biler, skyldtes det en intention om at drive en sådan virksomhed, men det blev aldrig til noget. Særreglerne for forhandlere af biler havde en bilforhandler fortalt ham om. 

Vidnet SD har forklaret bl.a., at han ikke deltog i ransagningen af tiltaltes privatadresse. Anerkendelse af fradrag i værdien af fri bolig som følge af erhvervsmæssig benyttelse af visse lokaler i den private bolig forudsætter, at de pågældende lokaler ikke er egnede til privat brug. Indretning af et laboratorium eller lignende kan således begrunde et fradrag, hvorimod indretning af en hjemmearbejdsplads som et kontor i boligen ikke berettiger hertil. Det fremgik klart af sagsmaterialet, at tiltaltes mor ikke var aktiv i nogen del i selskabets drift eller ledelse. Konsekvensen af selskabernes ejerkonstruktion var, at der for tiltaltes betydelige skattegæld til det offentlige ikke kunne gøre udlæg i selskabernes aktiver. Han udarbejdede den ændrede skatteansættelse for G2-virksomhed for indkomstårene 2007-2010, men blev herefter flyttet til en anden afdeling i SKAT og havde derfor ikke mere med sagen at gøre. 

Vidnet OC har forklaret bl.a., at hun sad i sofaen ved siden af SK, da SK modtog telefonopkaldet fra en mand, som meget højt og tydeligt udtalte, som hun forklarede i byretten. Højtaleren på telefon var ikke aktiveret. 

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i 2013 fik konstateret kræft i struben, som han blev opereret for, og at han for ca. 1½ år siden på ny blev opereret for kræft, denne gang i skulderen. Der er for tiden ca. 10 ansatte i virksomheden. 

Retsgrundlag

Skattekontrollovens dagældende § 1A og kildeskattelovens § 75, nr. 1, fik ved lov nr. 927 af 18. september 2012 om ændring af skattekontrolloven og kildeskatteloven, der trådte i kraft med virkning fra og med indkomståret 2013, følgende affattelse:

"§ 1 A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til told- og skatteforvaltningen. 

Stk. 2. I det omfang en oplysning omfattet af regler efter stk. 1 er urigtig og fører til en for lav skatteansættelse, finder §§ 13 eller 16 ikke anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis en oplysning omfattet af regler efter stk. 1 ikke er indberettet til told- og skatteforvaltningen. 

Stk. 3. Ud over de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, finder § 16 ikke anvendelse, hvis en for lav skatteansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter denne lov. 

… 

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst uden, at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

…"

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 199 af 14. august 2012): 

"2. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at sikre, at borgere (lønmodtagere, pensionister, studerende m.fl.) og virksomheder i højere grad betaler den skat, de skal og derved bidrage som et element til finansieringen af den skattereform, som lovforslaget er en del af. Det vil ske gennem forslag om strammere regler om kontrol og indberetning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at SKAT for nylig har gennemført en compliance-undersøgelse af, i hvilket omfang borgere og virksomheder selvangiver korrekt. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2008 af et større antal tilfældigt udvalgte skattepligtige. Årsopgørelserne for ca. 94 pct. af borgerne giver ikke anledning til korrektioner fra SKATs side. Derimod viser undersøgelsen, at ca. 52 pct. af virksomhederne begår fejl, og ca. 10 pct. af virksomhederne ligefrem snyder ved selvangivelsen.

På borgerområdet viser erfaringerne, at der er en klar tendens til, at de områder, hvor fejlprocenten er størst, er de områder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart er mindst. Indberetninger fra 3. part - direkte fra kilden til indtægter og fradrag - har således stor betydning for, om der begås fejl eller snydes ved selvangivelsen.

De elementer af lovforslaget, som indebærer flere indberetninger til SKAT med mulighed for feltlåsning - også på virksomhedsområdet - skal ses i sammenhæng med ovennævnte compliance-undersøgelse.

3.  Lovforslagets enkelte elementer 

3.2.  Feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende 

3.2.1.  Ændring af skattekontrollovens § 1 A 

3.2.1.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 1 A kan skatteministeren fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet til SKAT. Skatteministeren kan endvidere efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter stk. 1, kan finde sted.

Ovennævnte bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 783 af 24. juni 2010 om begrænsning i borgernes adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i årsopgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav skatteansættelse. Den gældende bekendtgørelse omfatter kun borgere, som alene modtager en årsopgørelse, og altså ikke skattepligtige, som først modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigt erhvervsdrivende.

… 

Efter bekendtgørelsens § 2 er de indkomster og fradrag, som ikke umiddelbart kan ændres:

9) Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-indkomst, f.eks. fri bil og multimedier før fradrag af AM-bidrag.

For skattepligtige, som modtager en årsopgørelse uden at have selvangivet, er der i skattekontrollovens § 16 en særlig bestemmelse, der angår en sådan skattepligtigs ansvar for ikke at reagere på en for lav skatteansættelse. Efter bestemmelsen skal skattepligtige, der uden først at have selvangivet modtager en årsopgørelse, underrette SKAT inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Overtrædes bestemmelsen forsætligt eller groft uagtsomt, er straffen bøde. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. 

For ikke at gøre borgere ansvarlige efter denne bestemmelse for urigtige oplysninger, som den indberetningspligtige har indberettet til SKAT, og som borgeren ikke umiddelbart kan ændre, er der som nævnt i § 1 A, stk. 2, givet skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter stk. 1, kan finde sted. I ovennævnte bekendtgørelse er det i § 3 foreskrevet, at er en oplysning om en indberettet eller ikke-indberettet indkomst- eller fradragsart omfattet af § 2 forkert, og fører oplysningen til, at skatteansættelsen for den skattepligtige er for lav, anses den underretning, som den skattepligtige skal foretage til SKAT efter skattekontrollovens § 16, for foretaget, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre i årsopgørelsen på TastSelv-internet. Det samme gælder, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre oplysningen ved anvendelse af SKATs TastSelv-telefon.

Den skattepligtige kan således ikke selv rette disse oplysninger i årsopgørelsen, men må kontakte den indberetningspligtige for at få denne til at ændre tallet ved en ny indberetning til SKAT. Sker det, vil der blive dannet en ny årsopgørelse for den skattepligtige. Den skattepligtige kan også kontakte SKAT med henblik på at få tallet ændret.

Efter skattekontrollovens § 13 gælder, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.

Bestemmelsen hviler på, at skattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, har en aktiv selvangivelsespligt. De skal aktivt selvangive alle relevante oplysninger i selvangivelsen, herunder oplysninger fra tredjemand. I modsætning hertil kan de borgere, som modtager en årsopgørelse, undlade at foretage sig noget, hvis årsopgørelsen er korrekt.

I praksis rejses der ikke ansvarssager efter skattekontrollovens § 13, når en urigtig ansættelse alene hviler på en forkert indberetning fra en indberetningspligtig, og den urigtige indberetning ikke er åbenbar eller af en vis beløbsstørrelse.

Af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 164 af 29. oktober 1999 om administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18 fremgår det af pkt. H om nedsættelse af bøder, at »hvis differencen vedrører beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses ikke ansvarssag.« Cirkulæret er senere blevet ophævet og indarbejdet i Den Juridiske Vejledning. Det følger af denne vejlednings afsnit A. C. 3.2.1.2.7 i relation til skattekontrollovens § 16, at »da skatteyder ikke kan rette i »TastSelv« i rubrikkerne med en lang række fortrykte oplysninger fra tredjemand, betyder det i realiteten, at det straffrie område er udvidet til at omfatte alle disse oplysninger

Det betyder, at for de borgere, som direkte modtager en årsopgørelse, vil en for lav skatteansættelse, som skyldes en forkert indberetning, ikke føre til, at der rejses ansvarssag. Såfremt en borger har fortiet oplysninger om indtægter, der ikke bliver indberettede, f.eks. udenlandsk indkomst, vil vedkommende kunne straffes efter skattekontrollovens § 16, fordi skatteansættelsen i årsopgørelsen bliver for lav.

Skattekontrollovens § 16 har også fundet anvendelse i situationer, hvor der er tale om manglende indberetninger af udbetalt A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, hvis den skattepligtige vidste eller burde vide, at arbejdsgiveren ikke havde foretaget indeholdelse. Dette er tilfældet ved sort arbejde, men bestemmelsen er også anvendt i situationer, hvor der er indberettet A-indkomst, men ikke hele A-indkomsten. Det har typisk drejet sig om skattepligtige personalegoder eller bonusordninger, som ikke er indregnet i A-indkomsten.

3.2.1.2. Forslagets indhold

Forslaget går ud på i feltlåsningsbestemmelsen i skattekontrollovens § 1 A at gennemføre en mindre præcisering af stk. 1, ændre stk. 2 og indføre et nyt stk.

3. 

… 

Forslaget til et nyt stk. 2 går ud på at fastslå, at i det omfang en indberettet oplysning omfattet af regler efter stk. 1 er urigtig og fører til en for lav skatteansættelse, finder ansvarsbestemmelserne i §§ 13 og 16 ikke anvendelse. Tilsvarende gælder, hvis en oplysning omfattet af regler efter § 1 A, stk. 1, ikke er indberettet til SKAT.

Forslaget til et nyt stk. 3 går ud på at fastslå, at ud over de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, finder § 16 ikke anvendelse, hvis en for lav skatteansættelse skyldes en urigtig oplysning fra en indberetningspligtig efter denne lov. 

Den nye affattelse af § 1 A, stk. 2, betyder, at er en feltlåst oplysning urigtig eller ikke indberettet, vil en manglende korrektion af oplysningen for den skattepligtige være ansvarsfri i forhold til bestemmelserne i §§ 13 og 16. Skattekontrollovens § 13 angår ansvar for urigtige eller vildledende oplysninger, som fører til en forkert skatteansættelse, og § 16 angår pligten for den skattepligtige til at underrette SKAT om en for lav skatteansættelse.

Forslaget betyder, at den »klikordning«, som er beskrevet i feltlåsningsbekendtgørelsens § 3 med hjemmel i skattekontrollovens § 1 A, stk. 2, ophæves.

Efter feltlåsningsbekendtgørelsens § 3 anses den underretning, som den skattepligtige skal foretage til SKAT efter skattekontrollovens § 16, for foretaget, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre i årsopgørelsen på TastSelv-internet. Det samme gælder, hvis den skattepligtige har prøvet at ændre oplysningen ved anvendelse af SKATs TastSelv-telefon.

Med forslaget erstattes en lovbestemt reaktionspligt således af en lovbestemt ansvarsfritagelse efter skattekontrolloven, hvis en manglende reaktion fra borgeren angår indberettede oplysninger, som på grund af feltlåsning ikke umiddelbart kan ændres. Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1, er der i forvejen tilbageholdenhed med at rejse ansvarssager i relation til skattekontrollovens § 13, når en for lav skatteansættelse beror på en urigtig tredjemandsoplysning, og denne ikke er åbenbart urigtig eller vedrører et større beløb. 

I relation til § 16 rejses der i praksis ikke ansvarssager, når ansættelsen skyldes en forkert indberetning fra en automatisk og landsdækkende indberetningsordning, jf. afsnit 3.2.1.1. Udtrykket "automatisk og landsdækkende indberetninger" omfatter de indberetningsordninger, som er indeholdt i skattekontrollovens afsnit II. På den baggrund foreslås det af hensyn til borgernes retssikkerhed at kodificere praksis i det nye stk. 3 til § 1 A. Det nye stykke har betydning for de borgere, som modtager en årsopgørelse med en urigtig indberetning, som ikke er feltlåst. En manglende reaktion på en sådan forkert indberetning kan således ikke pådrage borgeren ansvar, jf. dog afsnit 3.2.2.2 nedenfor om forslaget til ændring af kildeskattelovens § 75, hvorefter der i visse situationer kan rejses ansvar.

3.2.2 Ændring af kildeskattelovens § 75

3.2.2.1. Gældende ret

Efter kildeskattelovens § 75, nr. 1, straffes på samme måde som anført i § 74 den, der lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt. Det betyder, at der kræves forsæt hos lønmodtageren.

Efter kildeskattelovens § 74 straffes med bøde bl.a. den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af Askat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. bestemmelsens nr. 1. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen ifølge bestemmelsens stk. 2 stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Foreligger der således en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, og dette er baggrunden for en urigtig indberetning fra arbejdsgiveren, kan den lønmodtager, der modtager løn vidende om, at der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1. Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten. Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglende indeholdelse, og denne bestemmelse fuldbyrdes hver gang, der udbetales A-indkomst uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Selv om der således er hjemmel i kildeskatteloven til at straffe lønmodtagere, der modtager A-indkomst vidende om, at der ikke er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, så er det i praksis skattekontrollovens ansvarsbestemmelser, der bliver anvendt, idet en lønmodtager kan straffes for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, hvis lønmodtageren selvangiver andre oplysninger end den sorte indkomst og således »afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse«, eller efter skattekontrollovens § 16, hvis der ikke er selvangivet, og manglende oplysninger om A-indkomst fører til en for lav skatteansættelse. Kildeskattelovens § 75, nr. 1, har dog været anvendt i situationer, hvor der er tætte formelle relationer mellem arbejdsgiver og lønmodtager, f.eks. en hovedaktionær, som samtidig er direktør i firmaet.

Skattekontrollovens straffebestemmelser dækker alle skattepligtige, mens de nævnte straffebestemmelser i kildeskatteloven alene vedrører henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager.

3.2.2.2. Forslagets indhold

Efter forslaget vil både forsætlige og groft uagtsomme forhold således være omfattet, og bestemmelsen vil derfor ikke blot dække de situationer, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren eller helt eller delvist har fået udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte indkomst. Har den skattepligtige alene udvist simpel uagtsomhed falder situationen dog uden for.

Kildeskattelovens § 75, nr. 1, vil således dække strafbare forhold vedrørende udbetalt A-indkomst, der tidligere er blevet henført til skattekontrollovens § 13 eller § 16."

Ved lov nr. 1535 af 19. september 2017 blev skattekontrolloven nyaffattet som led i en lovrevision, og bl.a. blev den dagældende lovs § 1 A erstattet af følgende bestemmelse i § 2, stk. 2: 

 "§ 2. …

Stk. 2. Den skattepligtige skal ikke give oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og oplysningerne skal anvendes i årsopgørelsen, jf. § 8, eller låses i oplysningsskemaet, jf. § 15."

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 13 af 4. oktober 2017): 

"1. Indledning 

Regeringen ønsker med forslaget at forenkle og præcisere reglerne i skattekontrolloven, så reglerne fremstår sammenhængende og klare. 

Der er i vidt omfang tale om at videreføre gældende ret. … 

… 

3.  Lovforslagets hovedpunkter 

3.1.  Pligt til at give SKAT oplysninger om den skattepligtige indkomst m.v. 

… 

3.1.2. Indholdet af pligten til at give SKAT oplysninger om skattepligtig indkomst m.v. 

3.1.2.1. Gældende ret 

… 

Skattekontrollovens § 13 angår den situation, hvor den skattepligtige positivt selvangiver, mens § 16 angår den situation, hvor den skattepligtige ikke reagerer over for en forkert ansættelse (årsopgørelse). I konsekvens af ansvarsfriheden over for feltlåste oplysninger er der heller ikke pligt for en skattepligtig til i forbindelse med selvangivelsen at ændre forkerte, indberettede oplysninger, som er feltlåste. 

Denne undtagelse til selvangivelsespligten skal ses på baggrund af en mangeårig praksis, hvorefter SKAT ikke rejser et strafferetligt ansvar over for skattepligtige for ikke i årsopgørelsen at have korrigeret forkerte eller manglende indberetninger fra tredjemand, dvs. indberetninger, som den skattepligtige ikke har indflydelse på.

Denne praksis blev ved lov nr. 927 af 18. september 2012 (Feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende) lovfæstet. Formålet med bestemmelsen har været at beskytte den skattepligtige imod strafferetligt at blive draget til ansvar for fejl i indberetninger, som vedkommende ikke havde nogen indflydelse på, og som den skattepligtige - for så vidt angår feltlåste oplysninger - heller ikke havde nogen mulighed for selv at korrigere. 

Det var i 2012 ikke hensigten at gennemføre en afkriminalisering af strafansvaret for skattesvig, men alene at lovfæste den gældende praksis for strafnedsættelse og strafbortfald i de situationer, hvor den skattepligtige kunne forvente, at SKAT gennem de automatiske indberetninger modtog de korrekte oplysninger fra tredjemand. Det følger modsætningsvist heraf, at hvis en skattepligtig har indflydelse på indberetningen og har indgået en aftale med den indberetningspligtige om, at indberetningen har et indhold, der fører til en for lav skatteansættelse af den skattepligtige, kan begge parter efter omstændighederne ifalde straf for skattesvig. 

… 

3.1.2.2. Lovforslaget 

I forhold til gældende ret er bestemmelsen om oplysningspligtens omfang desuden udbygget med den præcisering, at det er en forudsætning for at anse den skattepligtige for ansvarsfri i forhold til en forkert indberettet oplysning, som er feltlåst, at indberetningen kommer fra en af den skattepligtige uafhængig fysisk eller juridisk person.

3.9.2. Straffebestemmelser vedrørende skattesvig

3.9.2.1. Gældende ret

Af § 16, stk. 2, fremgår det, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 16, stk. 1, straffes med bøde. Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når der er gået fire uger efter modtagelse af meddelelsen. Selv om der er forsæt til at overskride fristen for korrektion af en for lav skatteansættelse, behøver der ikke efter § 16, stk. 2, at være forsæt til unddragelse. Hvis den skattepligtige har tænkt sig at korrigere skatteansættelsen på et senere tidspunkt, eller har en forventning om, at SKAT senere vil modtage oplysninger, der vil føre til en ændring af ansættelsen, så er der f.eks. ikke forsæt til unddragelse. Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen efter § 16, stk. 3, stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særligt grove tilfælde kan straffen stige til fængsel i 8 år efter straffelovens § 289.

Hvis den skattepligtige alene modtager en årsopgørelse, fordi SKAT er eller bør være i besiddelse af alle relevante oplysninger, betyder fristreglen isoleret set, at den skattepligtige alligevel har pligt til at reagere, hvis der er fejl i de indberettede oplysninger, og dette fører til en for lav ansættelse.

Hvis overtrædelsen har karakter af en ordensforseelse, straffes der ikke. Dette er tilfældet, hvis SKAT i forvejen er i besiddelse af eller får de relevante oplysninger fra en indberetningspligtig. Baggrunden for dette er, at der er formodning for, at den skattepligtige ikke har en forventning om at kunne unddrage skat, selv om oplysningen ikke fremgår af årsopgørelsen, idet skatteansættelsen vil blive genoptaget og ændret, når oplysningen er kommet frem til SKAT. § 16, stk. 2, er herefter i praksis begrænset til at blive anvendt i situationer, hvor den skattepligtige selv skal afgive oplysninger, for at skatteansættelsen kan blive korrekt, og hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsæt til unddragelse.

Denne praksis blev lovfæstet ved lov nr. 927 af 18. september 2012, hvor muligheden for feltlåsning blev kodificeret, og den skattepligtiges strafansvar for feltlåste oplysninger bortfaldt, jf. skattekontrollovens § 1 A, stk. 2. Dette gælder både strafansvar efter § 13 og § 16. Efter § 1, A, stk. 3, gælder ansvarsfritagelsen også for ikke-låste oplysninger, der indberettes til brug for dannelse af en årsopgørelse. Dette gælder for strafansvaret efter § 16. Alle de skattepligtige på årsopgørelsesordningen, hvor SKAT har eller burde have alle oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse, vil herefter ikke kunne straffes for overtrædelse af § 16. Skattepligtige, som skal afgive oplysninger, for at årsopgørelsen bliver korrekt, kan stadig straffes efter § 16, stk. 2 og 3.

Det strafbare område for anvendelsen af skattekontrollovens § 13 om aktivt skattesvig er også indskrænket, jf. § 1 A, stk. 2, idet den skattepligtiges strafansvar for urigtige eller manglende oplysninger i feltlåste rubrikker bortfalder, selv om den skattepligtige har selvangivet. Praksis efter skattekontrollovens § 13 har tidligere været, at den skattepligtige efter at have selvangivet kunne gøres ansvarlig for, at hele selvangivelsen var korrekt, selv om det ikke var den skattepligtige selv, der havde afgivet alle oplysningerne. Dette gjaldt også for manglende oplysninger i selvangivelsen. Der har dog været en vis tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende, når der alene var tale om fejl i oplysninger, der var indberettet af tredjemand.

Hvis den skattepligtige faktisk har haft indflydelse på indberetningen, og indberetningen er urigtig og fører til en for lav skatteansættelse, er den skattepligtige dog ikke automatisk ansvarsfri. Når det drejer sig om lønaftaler, som fører til manglende indeholdelse og indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (sort arbejde), kan både lønmodtager og arbejdsgiver straffes efter kildeskatteloven. Når det drejer sig om en hovedaktionær eller en ansat med væsentlig indflydelse på sin egen løn, vil der efter omstændighederne kunne straffes for overtrædelse af § 13 eller § 16." 

Af lovforslagets bemærkninger til § 2 fremgår bl.a.:

"I forslaget til § 2, stk. 2, er det tydeliggjort, at den skattepligtige kun vil være undtaget fra oplysningspligten, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, som oplysningerne vedrører. 

Undtagelsen til oplysningspligten skal ses på baggrund af en mangeårig praksis, hvorefter SKAT ikke rejser et strafferetligt ansvar over for skattepligtige for ikke i årsopgørelsen at have korrigeret forkerte eller manglende indberetninger fra tredjemand, dvs. indberetninger, som den skattepligtige ikke har indflydelse på. 

… 

Det var i 2012 ikke hensigten at gennemføre en afkriminalisering af strafansvaret for skattesvig, men alene at lovfæste den gældende praksis for strafnedsættelse og strafbortfald i de situationer, hvor den skattepligtige kunne forvente, at SKAT gennem de automatiske indberetninger modtog de korrekte oplysninger fra den indberetningspligtige tredjemand. Det følger modsætningsvist heraf, at hvis en skattepligtig har indflydelse på indberetningen og har indgået en aftale med den indberetningspligtige tredjemand om, at indberetningen har et indhold, der fører til en for lav skatteansættelse af den skattepligtige, så kan begge parter efter omstændighederne ifalde straf for skattesvig. 

… 

Som nævnt er det efter stk. 2 en forudsætning for ansvarsfritagelsen, at oplysningerne er eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige. Herved forstås, at den skattepligtige ikke selv må have haft indflydelse på den konkrete indberetning. Det gælder såvel i forhold til størrelsen af det beløb, som indberettes, som i forhold til, om indberetningen til SKAT i det hele taget gennemføres." 

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1, jf. 1a-1i.

Tiltalte var i hele den periode, der er angivet i anklageskriftet, direktør og bestyrelsesmedlem i G1-virksomhed og G2-virksomhed samt direktør i G3-virksomhed. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, kan det lægges til grund, at tiltalte stod for al økonomi i de tre selskaber, at han var eneste administrative medarbejder bortset fra en freelance bogholder, og at selskabernes lønudbetalinger og skattemæssige indberetninger blev foretaget af bogholderen efter instruks fra tiltalte. 

Ved breve af 15. december 2010 til G2-virksomhed og G3-virksomhed anmodede SKAT om indsendelse af nærmere angivet materiale til brug for revidering af grundlaget for selskabernes skat for indkomståret 2009. Af revisors påtegning af 28. februar 2011 på G2-virksomhed’ årsrapport for 2009/2010 fremgår bl.a., at selskabet i strid med kildeskatteloven ikke løbende havde indberettet og betalt korrekt A-skat, og at forholdet kunne være ansvarspådragende for selskabets ledelse. 

Det er ubestridt, at tiltalte i indkomstårene 2007-2015 som en del af sin løn fra henholdsvis G2-virksomhed og G3-virksomhed havde fri bil, en (red. bilmodel fjernet), og at den skattemæssige værdi af heraf udgjorde 328.027 kr. årligt i 2007-2009, 300.690 kr. i 2010, 316.690 kr. årligt i 2011 og 2012, 128.928 kr. i 2014 og 129.940 kr. i 2015. For indkomstårene 2007-2010 indberettede tiltalte ikke rettidigt værdien af fri bil til SKAT, selvom den manglende indberetning heraf fremgik af hans skatteansættelser. For indkomstårene 2009 og 2010 indberettede tiltalte efterfølgende værdien af fri bil, men kun med 40.000 kr. For indkomstårene 2011 og 2012 indberettede han rettidigt værdien af fri bil, men ligeledes kun med 40.000 kr. Det er endvidere ubestridt, at G3-virksomhed i indkomstårene 2014 og 2015 ikke indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af værdien af tiltaltes fri bil. 

Det er tillige ubestridt, at tiltalte i indkomstårene 2007-2015 som en del af sin løn fra G3-virksomhed havde fri helårsbolig beliggende Y2-adresse, og at den skattemæssige værdi heraf udgjorde 259.384 kr. i 2007, 336.200 kr. årligt i 2008 og 2009, 296.200 kr. i 2010, 320.792 kr. i 2011, 311.048 kr. i 2012, 313.975 kr. i 2013, 308.775 kr. i 2014 og 310.721 kr. i 2015. For indkomstårene 2007-2010, 2013 og 2014 indberettede tiltalte ikke rettidigt værdien af fri helårsbolig til SKAT, selvom den manglende indberetning heraf fremgik af hans skatteansættelser. For indkomstårene 2009, 2013 og 2014 indberettede tiltalte efterfølgende værdien af fri helårsbolig, men kun med 144.000 kr. For indkomstårene 2011, 2012 og 2015 indberettede han rettidigt værdien af fri helårsbolig, men ligeledes kun med 144.000 kr. 

Det er herudover ubestridt, at tiltalte i indkomstårene 2008-2010 som en del af sin løn fra G2-virksomhed fik betalt private rejser for i alt 222.829 kr., og at han ikke rettidigt indberettede værdien heraf, selvom den manglende indberetning fremgik af hans skatteansættelser. Det er ligeledes ubestridt, at tiltalte for indkomståret 2012 undlod at indberette, at han som en del af sin løn fra G2-virksomhed havde fået betalt private rejser for i alt 42.322 kr., og at G2-virksomhed i indkomståret 2013 ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af tiltaltes private rejser mv. for i alt 46.452 kr., som selskabet som en del af tiltaltes løn afholdt det pågældende år.

Tiltalte har således ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af den samlede skatteunddragelse i indkomstårene 2007-2015, der for landsretten andrager i alt 2.518.196 kr. Tiltalte har imidlertid overordnet gjort gældende, at han ikke har haft det fornødne forsæt, og at han for indkomstårene 2013-2015 tillige er ansvarsfri i medfør af skattekontrollovens § 1A.

Fri bil

På den ovenfor anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at tiltalte var klar over, at han skulle beskattes af værdien af fri bil, og at han ved ikke at sikre indberetning heraf til SKAT for indkomstårene 2007-2010 indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at hans skatteansættelser, som ikke indeholdt oplysning om værdi af fri bil, ville blive for lave, hvorved det offentlige ville blive unddraget skat, jf. skattekontrollovens dagældende § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 289. 

Landsretten finder endvidere, at tiltalte ved for indkomstårene 2011 og 2012 at indberette værdien af fri bil alene baseret på eget skøn, som var væsentligt lavere end de rette værdier, indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at hans skatteansættelser var urigtige, og at det offentlige herved ville blive unddraget skat, jf. skattekontrollovens dagældende § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 289. 

Landsretten finder tillige, at tiltalte som direktør for G3-virksomhed, og som den der stod for al økonomi i selskabet, indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at der i indkomstårene 2014 og 2015 ikke blev afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for værdien af hans fri bil, og at det offentlige herved ville blive unddraget skat, jf. kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk. 2, jf. straffelovens § 289. 

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1a, 1b og 1c.

Fri bolig

På den ovenfor anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at tiltalte var klar over, at han skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig, og at han ved ikke at sikre indberetning heraf til SKAT for indkomstårene 2007-2010, 2013 og 2014 indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at hans skatteansættelser, der ikke indeholdt oplysning om værdi af fri helårsbolig, ville blive for lave, hvorved det offentlige ville blive unddraget skat, jf. skattekontrollovens dagældende § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 289. 

Landsretten finder tillige, at tiltalte ved for indkomstårene 2011, 2012 og 2015 at indberette værdien af fri helårsbolig alene baseret på eget skøn, som var væsentligt lavere end de rette værdier, indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at hans skatteansættelser var urigtige, og at det offentlige herved ville blive unddraget skat, jf. skattekontrollovens dagældende § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 289. 

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1d, 1e og 1f.

Andre vederlagsfrie fordele

På den ovenfor anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at tiltalte var klar over, at han skulle beskattes af de af G2-virksomhed som en del af hans løn afholdte udgifter til private rejser, og at han ved ikke at sikre indberetning heraf for indkomstårene 2008-2010 indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at hans skatteansættelser, der ikke indeholdt oplysning om værdi af private rejser, ville blive for lave, hvorved det offentlige ville blive unddraget skat, jf. skattekontrollovens dagældende § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 289. 

Landsretten finder endvidere, at tiltalte ved i forbindelse med indberetning til SKAT for indkomståret 2013 ikke at medtage værdien af de af G2-virksomhed som en del af hans løn afholdte udgifter til private rejser, indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at hans skatteansættelse var urigtig, og at det offentlige herved ville blive unddraget skat, jf. skattekontrollovens dagældende § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 289. 

Landsretten finder tillige, at tiltalte som direktør for G2-virksomhed, og som den der stod for al økonomi i selskabet, indså, at det i hvert fald var overvejende sandsynligt, at der ikke blev afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af de af G2-virksomhed som en del af hans løn afholdte udgifter til private rejser mv., og at det offentlige herved ville blive uddraget skat, jf. kildeskattelovens § 75, nr. 1, jf. § 74, stk. 2, jf. straffelovens § 289. 

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 1g, 1h og 1i.

Skattekontrollovens § 1A

Efter skattekontrollovens dagældende § 1A som affattet ved lov nr. 927 af 18. september 2012, og som trådte i kraft med virkning fra og med indkomståret 2013, kunne en skattepligtig i et nærmere angivet omfang ikke straffes for manglende eller urigtige oplysninger fra en indberetningspligtig tredjemand til SKAT. Af forarbejderne til loven og til lov nr. 1535 af 19. september 2017, der nyaffattede skattekontrolloven, fremgår, at det ikke var hensigten at afkriminalisere strafansvar for skattesvig i en situation, hvor den skattepligtige havde indflydelse på indberetningen og havde indgået aftale med den indberetningspligtige om den manglende eller ukorrekte indberetning til SKAT.

Tiltalte var direktør og bestyrelsesmedlem i G1-virksomhed og G2-virksomhed samt direktør i G3-virksomhed. Som anført ovenfor må det efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at tiltalte stod for al økonomi i de tre selskaber, at han var eneste administrative medarbejder bortset en freelance bogholder, og at selskabernes lønudbetalinger og skattemæssige indberetninger blev foretaget af bogholderen efter instruks fra tiltalte. Landsretten finder derfor, at tiltalte har haft en sådan indflydelse på de manglende eller ukorrekte indberetninger fra G2-virksomhed og G3-virksomhed til SKAT, at forudsætningen for ansvarsfrihed efter skattekontrollovens dagældende § 1A ikke er til stede.

Forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Strafudmåling

Fængselsstraffen findes passende. Landsretten har herved lagt vægt på de af byretten anførte grunde.

Efter sagens omfang og kompleksitet og det oplyste om de civile skattesagers behandling for ud for tiltalerejsningen finder landsretten, at den samlede sagsbehandlingstid ikke i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at tiltalte bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter tillægsbøden udmåles til et beløb svarende til det samlede unddragne beløb. Tillægsbøden forhøjes herefter til 2.500.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t : 

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden fastsættes til 2.500.000 kr. 

Domfældte skal betale sagens omkostninger for landsretten.