Dato for udgivelse
21 Dec 2021 07:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2021 14:37
SKM-nummer
SKM2021.697.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0744054
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Aktieaflønning, beskatningstidspunkt, medarbejderaktier, incitamentsprogram, kontant bonus, fantomaktier, bonusordning, retserhvervelse
Resumé

Spørger tilbudte visse medarbejdere at være omfattet et incitamentsprogram, hvor medarbejderne fik tildelt fantomaktier, som gav mulighed for udbetaling af en kontant bonus. Medarbejderne der var omfattet anmodningen var omfattet kildeskattelovens § 48 E-F.

Anmodningen vedrørte beskatningstidspunktet for den kontante bonus ved indtrædelse af henholdsvis ordinær vesting eller exit. Videre angik anmodningen, hvorvidt bonussen var omfattet af kildeskattelovens § 48 E-F.

Det var Skatterådets vurdering, at de omhandlede fantomaktier var en bonusordning, som var afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv. En sådan bonusordning skulle betragtes og behandles som løn. Medarbejderen skulle således medtage bonusbeløbet i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.

Skatterådet bekræftede, at den kontante bonus skulle beskattes på retserhvervelsestidspunktet for henholdsvis ordinær vesting eller exit ("Exit andelen" og "Udskudte Exit andel"). Der hensås til, at det først på disse tidspunkter var muligt at opgøre, om medarbejderne erhvervede ret til den kontante bonus herunder, hvad størrelsen på den kontante bonus blev. Hvis udbetalingen af den kontante bonus blev udskudt, skulle indtægter med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

Skatterådet bekræftede desuden, at den kontante bonus til medarbejderne omfattet kildeskattelovens § 48 E-F kunne blive beskattet efter denne bestemmelse, hvis medarbejderne var omfattet kildeskattelovens § 48 E-F på henholdsvis tildelings- og retserhvervelsestidspunktet og udbetalingstidspunktet.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 824 af 28/04/2021 - Bekendtgørelse af kildeskatteloven
LOV nr. 149 af 10/04/1922 - Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten (Statsskatteloven)
BEK nr. 2104 af 23/11/2021 - Bekendtgørelse om kildeskat (Kildeskattebekendtgørelsen)

Reference(r)

Kildeskatteloven § 46, § 48 E og § 48 F
Statsskatteloven § 4
Kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.17.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.F.6.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.17.7.4.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at beskatningstidspunktet for den kontante bonus i tilfælde af ordinær vesting er datoen for opgørelsen af bonusbeløbet?
  2. Kan det bekræftes, at beskatningstidspunktet for Exit Andelen af den kontante bonus i tilfælde af Exit er på datoen for opgørelsen af Exit Andelen?
  3. Kan det bekræftes, at beskatningstidspunktet for den Udskudte Exit Andel af den kontante bonus er på datoen for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel?
  4. Hvis spørgsmål 3 besvares med ’nej’, kan det da bekræftes, at beskatningstidspunktet for den Udskudte Exit Andel af den kontante bonus er på datoen for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel, hvis det stilles som betingelse for retten til den Udskudte Exit Andel, at prisen per B aktie i Selskabet udgør mindst 1,5 gange Purchase Price på denne dato.
  5. Kan det bekræftes, at de deltagere i det kontante bonusprogram, der er omfattet af forskerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 E på tidspunktet for tildeling og retserhvervelsen af bonus, vil blive beskattet af bonus iht. forskerskatteordningen? 

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3.  Ja
  4.  Bortfalder
  5. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 A/S ("Spørger" eller "Selskabet") er et dansk unoteret selskab. Selskabets strategi omfatter muligheden for en børsnotering indenfor en årrække. Selskabet ønsker som incitament til et antal ledende medarbejdere og med henblik på at understøtte Selskabets strategi at tilbyde disse udvalgte medarbejdere deltagelse i et warrantprogram.

En del af de medarbejdere, der ønskes tilbudt deltagelse i et incitamentsprogram, er omfattet af den danske forskerskatteordning i kildeskattelovens § 48E. For disse medarbejdere ("Deltagerne") påtænkes tilbudt en aftale om et kontant bonusprogram ("Aftalen") som alternativ til warrantprogrammet på ellers i vidt omfang samme økonomiske vilkår som warrantprogrammet. Det kontante bonusprogram vil således have karakter af et fantomaktieprogram.

Spørger ønsker at afklare den danske skattemæssige behandling af det kontante bonusprogram tildelt medarbejdere omfattet af forskerskatteordningen. Nærværende anmodning vedrører således alene den skattemæssige behandling af det kontante bonusprogram for disse medarbejdere.

Beskrivelse af vilkår for det kontante bonusprogram

Deltagerne vil blive tildelt en betinget kontantbonus baseret på værdien af en B aktie i Selskabet med en nominel værdi på 1 kr. Ved opgørelsen af Deltagernes bonus vil et beløb svarende til markedsværdien af aktien på tildelingstidspunktet fratrækkes.

Deltagerne vil ikke have en ret til at købe eller tegne en aktie i henhold til det kontante bonusprogram og vil således ikke blive aktionærer eller opnå nogle stemme- eller udbytterettigheder i Selskabet.

Det kontante bonusprogram vester i 5 trancher over 4 år med 1/5 per år, dvs. den første 1/5 vester ved tildeling, mens den sidste 1/5 vester på datoen 4 år fra tildeling. Alle uvestede trancher vil dog veste ekstraordinært i en exit situation (børsnotering eller anden situation, der af bestyrelsen i Selskabet anses som "Exit").

Hvis Selskabet opsiger Deltageren pga. misligholdelse af ansættelsesforholdet fra Deltagerens side, vil Deltageren i henhold til Aftalen blive betragtet som "Bad Leaver", hvilket medfører, at alle vestede såvel som uvestede trancher, der endnu ikke er udbetalt på tidspunktet for opsigelsen af Deltageren, bortfalder.

Hvis Deltageren ophører med at være ansat i Selskabet enten som følge af en opsigelse fra Selskabets side, og hvor Deltageren ikke betragtes som en Bad Leaver, jf. ovenfor, eller som følge af Deltagerens egen opsigelse, ophører vesting automatisk per opsigelsesdatoen. Deltageren vil i så fald være berettiget til en forholdsmæssig andel af den bonus, der optjenes i opsigelsesåret, samt tidligere vestede trancher.

Der kan blive tale om udbetaling af den kontante bonus i følgende 3 scenarier i henhold til Aftalen:

  • Hvis ingen Exit er sket inden 7 år fra tildeling, dvs. ved ordinær vesting:
    • Den vestede andel af bonus kommer ved ordinær vesting til udbetaling på en dato, der fastsættes af bestyrelsen, men ikke senere end 7 år og 3 måneder fra tildelingen.
  • I tilfælde af Exit kommer den vestede andel af bonus til udbetaling fordelt over to udbetalingstidspunkter:
    • 50% af beløbet ("Exit Andelen") kommer til udbetaling med den første kontantløn udbetalt efter Exit.
    • De resterende 50% (den "Udskudte Exit Andel") kommer til udbetaling på det tidligste tidspunkt af datoen 1 år efter closing datoen for Exit eller indenfor det første åbne 4 ugers handelsvindue efter offentliggørelse af Selskabets kvartals-, halvårs- eller årsrapport (dog ikke før udløbet af evt. lock-up periode fastsat af en bank i forbindelse med en eventuel børsnotering).

Dette er reguleret i Aftalens punkt 4:

"Payment of Phantom Share Bonus

The Phantom Share Bonus becomes payable in connection with either (i) an Exit, see Clause 4.2, or outside an Exit event, se Clause 4.3.

Phantom Share Bonus in connection with an Exit

An "Exit" shall mean a listing of any of the Company's shares on a recognized stock exchange or another regulated market ("IPO") or any other situation as so determined by the Board (in its discretion) to constitute an Exit.

Fifty (50)% of the Phantom Share Bonus shall become due and payable together with the first salary payment after completion of an Exit (the "Exit Portion").

The remaining fifty (50)% of the Phantom Share Bonus (the "Deferred Exit Portion") shall become due and payable together with the first salary payment at the earlier of 1 year after the closing date of the Exit and during the first 4-week open trading window after publication of either the Company's annual report or quarterly or semi-annual reports thereafter. The Deferred Exit Portion cannot be a negative number. For clarity no Deferred Exit Portion of the Phantom Bonus shall be made if the Phantom Share Bonus is less than DKK 0 after deductions of the Purchase Price calculated in accordance with Clause 5.1(ii) and the Participant is not obligated to pay any amount to the Company in such event.

No payment of the Deferred Exit Portion of the Phantom Share Bonus shall be made until expiry of lock-up periods proposed by the issuing bank in connection with an IPO.

Phantom Share Bonus outside an Exit event

In case an Exit has not occurred on or before the date falling seven (7) years after the Closing Date, the Phantom Share Bonus shall become due and payable on a date determined by the Board together with the first salary payment, however, no later than on the date falling seven (7) years and three (3) months following the Closing Date."

Den del af den kontante bonus, der ikke vester, kommer ikke til udbetaling.

Retten til den kontante bonus er desuden betinget af, at prisen per B aktie i Selskabet udgør mindst 1,5 gange en pris fastsat ud fra markedsværdien på aktien på tildelingstidspunktet (defineret som "Purchase Price" i Aftalen) på henholdsvist det ordinære vestingtidspunkt eller ved Exit. Det fremgår således af punkt 6 i Aftalen, at:

“It is a condition for payment of the Phantom Share Bonus in connection with an Exit (i.e. payment of the Exit Portion and the Deferred Exit Portion) that the Phantom Shares have vested and that the price per B share on the closing date of the Exit exceeds at least 1.5x the Purchase Price equal to DKK XX (as an illustration, if the price per B share is DKK XX in the Exit, the price is less than the Purchase Price and the condition for payment of the Phantom Share Bonus is not met).

It is a condition for payment of the Phantom Share Bonus outside an Exit event that the Phantom Shares have vested and that the price per B share according to Fair Market Value as determined pursuant to Clause 8 exceeds at least 1.5x the Purchase Price equal to DKK XX (as an illustration, if the price per B share is DKK XX according to Fair Market Value, the price is less than 1.5x the Purchase Price and the condition for payment of the Phantom Share Bonus is not met)." 

Den kontante bonus, der vil komme til udbetaling betinget af vesting samt opfyldelse af den nævnte økonomiske betingelse, beregnes på baggrund af markedsværdien af B aktien på følgende opgørelsesdatoer:

  • ved ordinær vesting ud fra senest opgjorte markedsværdi som reguleret iht. Aftalens punkt 8
  • ved Exit for så vidt angår Exit Andelen ud fra værdien på closing datoen
  • for så vidt angår den Udskudte Exit Andel 1 år efter Exit ud fra den vægtede gennemsnitlige børskurs 2 handelsdage forud for datoen for udbetaling af den Udskudte Exit Andel

Det fremgår af Aftalens punkt 5 om beregning af bonusbeløbet, at:

“The vested Phantom Shares shall be settled by cash. The cash settlement shall, subject to the fulfilment of the conditions in Clause 6, be calculated as cash bonus per vested Phantom Share equivalent to:

(i)   for the Exit Portion, if the bonus is calculated in connection with an Exit, the price per B share based on the cash price payable per B share in the Company on closing date of the Exit on the basis of equity value plus any value of any contingent or deferred purchase price valued at Fair Market Value in accordance with Clause 8, in each case on a fully diluted basis;

(ii)  for the Deferred Exit Portion, if the bonus is calculated in connection with an Exit, the price per B share based on the thirty (30) days volume weighted average of the Company's share price on the main applicable regulated market in the period of up to two (2) business days prior to payment;

(iii) the latest available Fair Market Value for B shares determined in accordance with Clause 8 if the bonus is calculated outside an Exit event;

in each case, deducted by an amount equivalent to the Purchase Price on a per Phantom Share basis and multiplied by the number of Phantom Shares (the "Phantom Share Bonus")."

Markedsværdien af B aktien på de respektive opgørelsesdatoer opgøres og reguleres i henhold til Aftalens punkt 5. Herefter fratrækkes Purchase Price, og beløbet multipliceres herefter med antallet af fantomaktier tildelt den pågældende Deltager. Således vil Deltagerne opnå en bonus svarende til værdistigningen på aktierne siden tildelingen. Der er dog fastsat et loft over den maksimale værdi, den kontante bonus kan udgøre.

Det kan yderligere oplyses, at tildelingen af det kontante bonusprogram sker på baggrund af et skatteforbehold, således at Deltagerne i tilfælde af negativt svar på et af de i denne anmodning stillede spørgsmål, som alternativ til det kontante bonusprogram vil kunne deltage i warrantprogrammet, som således kan aftales, hvis skatteforbeholdet gøres gældende af Deltageren.

Aftalen samt aftalen om det warrantprogram, der tilbydes andre medarbejdere, samt rammeaftalen med skatteforbeholdet vedlægges til orientering.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det følger af statsskattelovens § 4, at skattepligtige indtægter som udgangspunkt må periodiseres og fordeles over de indkomstår, hvori indkomsten er realiseret, og det er antaget i retspraksis, at statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvorefter det afgørende for periodiseringen er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retskrav på indtægten.

Afgørende for periodiseringen efter retserhvervelsesprincippet er tidspunktet, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på en økonomisk fordel. Som udgangspunkt anses et sådan retskrav for stiftet ved indgåelsen af en aftale/ved accept af tilbud.

Det følger endvidere af ligningslovens § 16, at "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes … efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi […]".

I henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 skal et lønvederlag således - som udgangspunkt - beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til vederlaget. Udgangspunktet er, at retserhvervelsen finder sted på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig aftale om lønvederlaget.

Af kildeskattebekendtgørelsen nr. 499 af 27. marts 2015 § 20 fremgår, at indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

Hvis retten til en indtægt er betinget, vil beskatningstidspunktet afhænge af betingelsernes nærmere indhold og betydning i det konkrete aftaleforhold. I skattemæssig henseende må betingelserne kvalificeres som enten suspensive (opsættende) eller resolutive (opløsende).

SKAT har med SKM2009.749.SKAT udsendt et styresignal vedrørende ophævelse af 15 %-grænsen i ligningsloven § 7 H. I afsnit 1.2, betingelser i aktielønsaftaler omfattet af ligningslovens § 7 H er anført:

"Er der til tildelingen eller udnyttelsen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.

..

Generelt kan det anføres, at såfremt der til aftalen er knyttet betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, udskydes retserhvervelsen indtil opfyldelsen af betingelserne. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen. Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes. Det endelige retserhvervelsestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhænger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes."

Det fremgår således også af Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.4, at resolutive betingelser er betingelser, der nærmest har karakter af en formsag, og situationer hvor der i realiteten ikke er tvivl om, at betingelsen vil blive opfyldt. Resolutive betingelser medfører efter praksis ikke en udskydelse af beskatningstidspunktet. Suspensive betingelser har derimod en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført eller ej. Suspensive betingelser medfører, at retserhvervelsen og dermed beskatningen først indtræder, når betingelserne kan konstateres opfyldt.

Skatteministeriet har i et notat til Finansrådet af 7. maj 2010 om skatteretlige problemstillinger vedrørende udskudt bonusudbetaling taget stilling til, hvilke krav der kan opstilles for, at beskatningen af en bonusudbetaling kan udskydes. I overensstemmelse med ovenfor nævnte fra Juridisk Vejledning anfører Skatteministeriet i denne forbindelse, at hvis betingelserne er af ren formel karakter, således at betingelserne utvivlsomt opfyldes, så indtræder beskatningen allerede på tildelingstidspunktet.

I nærværende sag udbetales den kontante bonus som nævnt kun, hvis værdien af B aktien er steget siden tildelingstidspunktet. Hvis ikke værdien af B aktien som opgjort i henhold til Aftalen på opgørelsestidspunkterne for den ordinære vesting henholdsvist for Exit Andelen er steget til 1,5 gange den initiale værdi, kommer der ingen bonus til udbetaling til Deltagerne.

Det er som nævnt ovenfor et grundlæggende princip i skattelovgivningen, at en indtægt skal beskattes, når der er erhvervet endelig ret til den. Dette retserhvervelsesprincip er derfor normalt også styrende for beskatningstidspunktet for kontantbonusudbetalinger.

En kontantbonus, hvis udbetaling eksempelvis afhænger af udviklingen i den tildelende virksomheds økonomiske nøgletal, vil efter skatteretlig praksis først blive betragtet som retserhvervet på det tidspunkt, hvor det - på baggrund af udviklingen i de økonomiske nøgletal - er muligt endeligt at fastlægge, hvilket beløb der eventuelt skal komme til udbetaling, og om der overhovedet skal komme noget beløb til udbetaling, eller betingelserne for at have erhvervet ret til bonus ikke viser sig at være opfyldt.

På baggrund af praksis kan det således lægges til grund, at en indkomst først kan anses for endeligt retserhvervet og således først skal beskattes, når det dels kan konstateres, at betingelser for, at medarbejderen overhovedet har erhvervet ret til bonus, er opfyldt, samt når grundlaget for beregningen af indkomstens størrelse er kendt, og beløbets størrelse lader sig bestemme med en høj grad af sikkerhed.

I afgørelsen SKM2009.538.SR fastslog Skatterådet, at bonus først var retserhvervet, når betingelserne for udbetaling af bonus var opfyldt. Bonusaftalen gav medarbejderne ret til bonus på et bestemt fremtidigt tidspunkt og størrelsen af bonus var afhængig af kursstigningen på moderselskabets aktier, men var ikke knyttet til ejerskab af aktier og kunne ikke overdrages. Der ville kun blive udbetalt bonus, hvis der skete ændringer i aktiekursen.

I Skatterådets afgørelse SKM2008.709.SR fastslog Skatterådet, at medarbejdere med fantomaktier først skulle beskattes af en eventuel bonus, når bonus blev udbetalt, dog forudsat at udbetalingen fandt sted senest 6 måneder efter, at det var besluttet at udlodde udbytte, hvilket var en betingelse for udbetaling af bonus. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at der var stor usikkerhed med hensyn til, om der overhovedet tilkom medarbejderen bonus, og at optjent bonus kunne bortfalde, hvis medarbejderen blev opsagt på grund af groft uagtsom adfærd.

I SKM2010.479.SR blev der taget stilling til, hvornår der skulle ske beskatning af en udmålt bonus, hvor udbetalingen blev udskudt, og hvor udbetaling var betinget af opfyldelse af en række forskellige objektive betingelser primært i form af økonomiske mål over en længere årrække. Udbetalingen af den foreløbigt udmålte bonus skulle udskydes henover en 3-årig periode med enten årlig pro rata udbetaling, eller udbetaling én gang efter udløbet af denne 3-årige udskydelsesperiode. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, hvorefter retserhvervelsestidspunktet for den udmålte bonus var udskudt, indtil udløbet af udskydelsesperioden, hvor de objektive betingelser var opfyldt.

Det følger således af praksis, at såfremt der foreligger objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske mål for virksomheden, herunder fx værdien af selskabets aktier på et fremtidigt tidspunkt, vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne kan konstateres at være opfyldt.

I Aftalen (såvel som det warrantprogram, der tilbydes øvrige medarbejdere) er der opstillet en objektiv betingelse for Deltagernes ret til bonus, forstået således, at Deltagerne ikke ensidigt kan sikre betingelsens opfyldelse, og dermed at bonus udbetales.

Betingelsen for udbetaling af bonus medfører, at der helt frem til hver af de 3 mulige opgørelsesdatoer klart eksisterer en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelserne for bonusudbetalingen opfyldes, og Deltagerne således erhverver ret til bonus, idet bonus helt vil bortfalde, hvis værdien af B aktien ikke udgør den fastsatte værdi som omtalt ovenfor på hver af de enkelte opgørelsesdatoer. Den økonomiske betingelse må således anses for en suspensiv betingelse, der udskyder Deltagernes retserhvervelse og dermed beskatningstidspunkt.

I tillæg til den fastsatte økonomiske betingelse for erhvervelsen af bonus, er der i Aftalen bestemmelser om ret til bonus ved fratræden, som også er underlagt ansættelsesretlig regulering.

Dette medfører som udgangspunkt, at Deltageren vil opnå løbende ret til bonus. I Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2010.243.SR fastslog Skatterådet da også, at henset til, at hele bonussen ikke kan fortabes efter tildeling, idet bonusmodtager uanset årsag til eventuel fratrædelse vil modtage en forholdsmæssig del af den aftalte bonus, sker der løbende retserhvervelse. Skatterådet udtalte, at beskatning skulle ske ved udbetalingen forudsat, at denne ikke skete mere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, og at et forholdsmæssigt beløb skulle beskattes i hvert af de år, der forløb indtil udbetalingen af bonussen. Men i denne sag, var der ikke en yderligere økonomisk betingelse for medarbejdernes ret til bonus, og der herskede således ikke reel usikkerhed om aftalens opfyldelse efterhånden som medarbejderne ansættelsesretligt erhvervede ret til bonusbeløbet. Af denne grund er denne afgørelse ikke sammenlignelig med det kontante bonusprogram i nærværende anmodning.

Uanset ovennævnte afgørelse og det forhold, at en Deltager, der fratræder i optjeningsperioden kan være berettiget til en forholdsmæssig andel af bonusbeløbet, HVIS der kommer bonus til udbetaling på baggrund af den økonomiske betingelse, er det vores opfattelse, at der ikke skal ske løbende beskatning, da der som nævnt ovenfor ikke opnås nogen ret til bonus, med mindre den objektive økonomiske betingelse for Deltagernes ret til bonus opfyldes. Desuden afhænger bonusbeløbet - hvis et beløb kommer til udbetaling - af fremtidige forhold i form af værdien af B aktier i Selskabet på hver af de 3 opgørelsesdatoer, og kan således først opgøres på de respektive opgørelsesdatoer.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at Deltagerne i tilfælde af en ordinær vestingsituation, dvs. hvor der ikke er indtrådt en Exit event inden det ordinære vestingtidspunkt, først skal beskattes af en eventuelt erhvervet kontantbonus på opgørelsesdatoen for den kontante bonus i det ordinære vestingscenarium.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

I tilfælde af Exit, vil Deltagerne kun erhverve ret til bonus, hvis værdien af B aktier på tidspunktet for opgørelsen af Exit Andelen udgør 1,5 gange den initiale værdi. Det er således på baggrund af samme argumentation som anført under spørgsmål 1 ovenfor vores opfattelse, at Deltagerne i tilfælde af Exit, først skal beskattes af en Exit Andel af en eventuelt erhvervet kontantbonus på opgørelsesdatoen for Exit Andelen, hvor det kan konstateres, at den økonomiske betingelse for retten til bonus er opfyldt.

Det er således vore opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

I tilfælde af Exit, vil Deltagerne kun erhverve ret til den Udskudte Exit Andel hvis værdien af B aktier på tidspunktet for opgørelsen af Exit Andelen udgør 1,5 gange den initiale værdi og hvis værdien af B aktien på tidspunktet for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel overstiger Purchase Price. Hvis ikke værdien af B aktien på dette opgørelsestidspunkt for den Udskudte Exit Andel er på et niveau, der overstiger Purchase Price, vil der ikke være noget bonusbeløb til udbetaling til deltagerne som Udskudt Exit Andel. Der hersker således både usikkerhed om beløbets størrelse, men også om hvorvidt der overhovedet kommer en Udskudt Exit Andel til udbetaling helt frem til tidspunktet for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel.

Det er således på baggrund af samme argumentation som anført under spørgsmål 1 ovenfor vores opfattelse, at Deltagerne i tilfælde af Exit, først skal beskattes af den Udskudte Exit Andel af en eventuelt erhvervet kontantbonus på opgørelsesdatoen for den Udskudte Exit Andel, hvor det kan konstateres, at den økonomiske betingelse for retten til denne del af bonus er opfyldt.

Det er således vore opfattelse, at spørgsmål 3 kan besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 besvares med et ’nej’ ønskes det afklaret, om beskatningen af den Udskudte Exit Andel af den kontante bonus vil være udskudt til opgørelsestidspunktet for den Udskudte Exit Andel, hvis det stilles som betingelse for retten til den Udskudte Exit Andel, at prisen per B aktie i Selskabet udgør mindst 1,5 Purchase Price ikke blot på Exit tidspunktet men også på denne dato for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel.

Der vil i så fald være tale om en situation der er parallel til situationen beskrevet under spørgsmål 2. Der vil ikke blot være usikkerhed om et evt. bonusbeløbsstørrelse, men også usikkerhed om hvorvidt betingelsen for at Deltagerne overhovedet er berettigede til bonus er opfyldt, dvs. at der efter vores opfattelse vil være tale om at beskatningen vil være udskudt til det kan afklares, om den økonomiske betingelse er opfyldt på datoen for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel.

Dette spørgsmål kan således efter vores opfattelse besvares med ’ja’.

Spørgsmål 5

Det følger af kildeskattelovens § 48E, stk. 1, at "personer, som bliver skattepligtige […] af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold […], kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge […] efter § 48 F."

Den indkomst, der beskattes under forskerskatteordningen er

Vederlaget iht. den kontante bonusordning er som beskrevet et ’vederlag i penge’. Vederlaget anses således som A-indkomst, uanset at opgørelsen af det kontante beløb er relateret til værdien af B aktier i Selskabet.

Vederlaget omfattes af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og Selskabet vil være forpligtet til at indeholde A-skat af vederlaget og indberette vederlaget som A-indkomst.

Praksis omkring afståelse af optioner (herunder SKM2014.652.VLR), som er kvalificeret som B-indkomst og på den baggrund anset for at falde udenfor forskerskatteordningen er ikke relevant, idet der i forhold til den kontante bonus ikke er indgået en aftale om en option, som senere ændres til en kontantafregning, men derimod fra start indgået en entydig aftale om et kontant vederlag.

Vederlaget vil derfor uanset opgørelsestidspunkt, dvs. uanset om det kommer til udbetaling ved ordinær vesting eller i forbindelse med en exit, være omfattet af beskatning ift. forskerskatteordningen for de medarbejdere, der er omfattet af denne ordning ved tildelingen og fortsat er omfattet af forskerordningen på tidspunktet for deres retserhvervelse af den kontante bonus, som omtalt under spørgsmål 1.

Det kan i denne sammenhæng lægges til grund, at alle øvrige betingelser for forskerordningens anvendelse er opfyldt for de pågældende medarbejdere.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 5 - uanset svarene på spørgsmål 1-4 - kan besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at beskatningstidspunktet for den kontante bonus i tilfælde af ordinær vesting er datoen for opgørelsen af bonusbeløbet?

Begrundelse

Spørger ønsker at tilbyde nogle medarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E-F at være omfattet et incitamentsprogram kaldet "Bonus Agreement (Phantom Share Agreement)" (i det følgende "Bonusaftalen").

Det forudsættes, at medarbejderne omfattet af "Bonusaftalen" er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1.

Det følger yderligere af aftalen, at:

The Participant is, on the date of this Agreement, granted free of charge phantom B shares in the Company of nominally DKK 1 (the “Phantom Shares") entitling the Participant to a cash bonus on the terms and conditions set out herein.

(…)

This is not an option agreement for the Participant to acquire any B-shares, and the Participant is not and will not become owner of any B-shares (or any other shares or securities) in the Company pursuant to this Agreement by way of a purchase right, subscription right, or otherwise. The Phantom Shares shall neither be regarded as issued shares, warrants or share options in the Company nor be regarded as any other form of financial instrument. The Phantom Shares do not carry any voting or other shareholder rights."

Aftalens punkt 4 regulerer de situationer, der kan udløse opnåelse af bonus via fantomaktier. Herefter sondres der overordnet set mellem to situationer: 1) hvis der indtræffer et exit, eller 2) hvis der ikke indtræffer et exit. Et exit er defineret som en børsnotering af Spørger, eller hvad der af bestyrelsen må blive defineret som et exit.

Efter aftalens punkt 4 er en ordinær vesting situation beskrevet som den situation, at der ikke er indtruffet et exit inden for 7 år efter datoen for closing (datoen for closing er i denne sammenhæng 21. juli 2021). Datoen for selve udbetaling af bonus via fantomaktier ved ordinær vesting vil blive fastsat af bestyrelsen, men udbetalingen kan ikke ligge efter 7 år og 3 måneder efter datoen for closing.

Efter aftalens punkt 5 vil opgørelse af bonussen til udbetaling ved ordinær vesting blive beregnet på baggrund af markedsprisen af B aktien i Spørger ud fra den seneste opgjorte markedspris i henhold til punkt 8. Efter punkt 8 vil der årligt blive foretaget en årlig værdiansættelse af Spørger herunder opgørelse af markedsprisen.

Ved en ordinær vesting situation gælder der efter aftalens punkt 6 følgende betingelser for opnåelse af bonus via fantomaktier:

1)      at der er sket vesting af fantomaktierne, og

2)      at markedsprisen pr B aktie er 1,5 gange højere end medarbejderens købspris pr B fantomaktie.

Det fremgår af aftalens punkt 9, at såfremt medarbejderen fratræder og skal anses for at være en good leaver, bibeholdes retten til alle vestede fantomaktier pr datoen for meddelelse om fratræden. Hvis en medarbejder fratræder og skal anses for at være en bad leaver position, vil samtlige (både vestede og ikke-vestede) fantomaktier bortfalde pr datoen for meddelelse om fratræden.

Der er efter ordlyden til "Bonusaftalen" tale om fantomaktier (Phantom Shares). Fantomaktier er ikke et nøje afgrænset juridisk begreb, og fantomaktier udløser således ikke en bestemt skatteretlige konsekvens. Se Den juridiske vejledning C.A.5.17.5. Fantomaktier dækker over en række meget forskellige typer af bonusordninger. Der kan både være tale om køberetter til aktier med differenceafregning, rene bonusordninger, og bonusordninger afhængige af aktiekursudvikling og af selskabets resultater mv. Med henblik på at vurdere beskatningstidspunktet for nærværende bonus via fantomaktier må det derfor undersøges, hvilke elementer aftalen nærmere indeholder.

SKM2001.556.LR vedrørte beskatningen af en fantomaktiebonusordning, som kunne udnyttes efter det 5.-10. år efter aftalens indgåelse, og som var betinget af ansættelse i selskabet. Bonusordningen gav ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der var forløbet siden aftalens indgåelse, dog således at retten først gjaldt efter mindst 5 år. Ligningsrådet fandt, at ordningen skulle anses som løn til den ansatte, og at der som følge heraf skulle ske beskatning efter kildeskattebekendtgørelsen, dvs. på retserhvervelsestidspunktet.

I SKM2008.709.SR blev medarbejderne i et selskab tildelt en bonusaftale i form af fantomaktier, hvor aftalens udbetaling blev baseret på udviklingen i arbejdsgiverselskabet. Medarbejderen blev således sidestillet med arbejdsgiverselskabets øvrige aktionærer, dog uden at medarbejderen fik de øvrige aktionærernes rettigheder såsom fx stemmeret. Skatterådet bekræftede, at bonusaftalens afkast skulle beskattes som almindelig A-indkomst inklusive arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 43. Derudover skulle værdien af fantomaktien medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til betaling.

Det fremgår af "Bonusaftalen", at deltagerens ejerskab af fantomaktier ikke giver ret til aktier, tegningsretter eller andre finansielle instrumenter, som giver ejerskab i Spørger. Fantomaktierne giver alene mulighed for få udbetalt en kontant bonus målt som værdistigningen for aktierne i Spørger, dvs. som difference mellem markedsprisen på henholdsvis tildelings- og retserhvervelsestidspunktet, såfremt nærmere beskrevne økonomiske betingelser er opfyldt. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om en bonusordning, som er afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv. En sådan bonusordning skal betragtes og behandles som løn, se SKM2001.556.LR og SKM2008.709.SR. Medarbejderen skal således medtage bonusbeløbet i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst. Der henvises til kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger heraf, at ikke kun penge men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen. Udgangspunktet er herefter, at retserhvervelsen finder sted på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig aftale om udbetaling af et beløb.

Hvis der i aftalen er betingelser af suspensiv karakter for udbetalingen af beløbet, bliver retserhvervelsen udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Spørgsmålet om, hvornår der foreligger retserhvervelse, skal afgøres konkret ud fra de betingelser, der er fastsat i aftalen. Betingelser, som personen selv har kontrol over, vil ifølge praksis ikke medføre udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det vurderes i sådanne tilfælde, at der ikke er nogen reel usikkerhed om aftalens gennemførelse, når personen selv er herre over, om betingelserne/omstændighederne skal indtræde. Det væsentlige i vurderingen af, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er derfor, om der må antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen er opfyldt.

Det følger videre af retspraksis, at når der foreligger objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske mål eller krav for en virksomhed, så vil det som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil nemlig være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnået.

SKM2001.556.LR angik en fantomaktiebonusordning, der gav ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der var forløbet siden aftalens indgåelse, dog således at retten først gjaldt efter mindst 5 år. Ligningsrådet fandt, at der skete retserhvervelse fra det 5. år og frem eller senest 6 måneder derefter, da det først her med sikkerhed kunne opgøres, hvilket beløb medarbejderen havde erhvervet ret til.

Se desuden SKM2008.709.SR hvor medarbejdere med fantomaktier først erhvervede ret til endelig bonus, når generalforsamlingen besluttede at udlodde udbytte til de rigtige aktionærer i selskabet (ejerne af fantomaktierne fik først ret til bonus efter udlodning af udbytte til de rigtige aktionærer). Der blev bl.a. her henset til, at der var stor usikkerhed med hensyn til, om der overhovedet tilkom medarbejderne bonus førend generalforsamlingens beslutning om udlodning af udbytte.

Det fremgår af "Bonusaftalen", at medarbejderen alene erhverver ret til bonussen, hvis markedsprisen pr B aktie på det ordinære vestingtidspunkt er minimum 1,5 gange højere end markedsprisen pr B aktie på tildelingstidspunktet (medarbejderens købspris). Opgørelse af dette krav vil blive beregnet på baggrund af markedsprisen af B aktien i Spørger ud fra den seneste opgjorte markedspris sammenholdt med medarbejderens købspris på tildelingstidspunktet. Der er herved tale om en objektiv økonomisk betingelse, som er afhængig af virksomhedens aktiekursudvikling. Medarbejderen har ikke nogen reel indflydelse på, om denne objektive økonomiske betingelse vil blive opfyldt. Der hersker herved indtil indtræden af det ordinære vestingtidspunkt en reel usikkerhed om, hvorvidt medarbejderen erhverver ret til bonussen og størrelsen heraf. Det samme gør sig gældende i den situation, hvor en medarbejder anses for at være en good leaver, da retserhvervelsestidspunktet er det samme i denne situation, dvs. at bonussen først kan opgøres på tidspunktet for indtræden af ordinær vesting. Vi er derfor enige i Spørgers bemærkning om, at SKM2010.243.SR ikke medfører, at retserhvervelsen indtræder løbende.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelse af bonussen ved ordinær vesting sker på det tidspunkt, hvor det kan opgøres, hvorvidt den økonomiske betingelse er opfyldt. Der henses til, at det først på dette tidspunkt er muligt at fastslå, om medarbejderen overhovedet erhverver ret til bonussen herunder, hvad størrelsen på bonussen bliver. Hvis bonusudbetalingen bliver udskudt, skal indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen, se kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at beskatningstidspunktet for Exit Andelen af den kontante bonus i tilfælde af Exit er på datoen for opgørelsen af Exit Andelen?

Begrundelse

Det fremgår af aftalens punkt 4 at i tilfælde af, at der indtræffer et exit, vil 50% af bonussen komme til udbetaling sammen med udbetalingen af den første kontantløn efter exit (denne andel betegnes som "Exit andelen").

Efter aftalens punkt 5 vil opgørelse af bonussen til udbetaling for "Exit Andelen" blive beregnet på baggrund af markedsprisen af B aktien i Spørger på datoen for closing af exit.

Ved et exit gælder der efter aftalens punkt 6 følgende betingelser for opnåelse af bonus via fantomaktier:

1)      at der er sket vesting af fantomaktierne, og

2)      at markedsprisen pr B aktie er 1,5 gange højere end medarbejderens købspris pr B fantomaktie.

Det fremgår af aftalens punkt 9, at såfremt medarbejderen fratræder og skal anses for at være en good leaver, bibeholdes retten til alle vestede fantomaktier for meddelelse om fratræden. Hvis en medarbejder fratræder på grund af en bad leaver position, vil samtlige (både vestede og ikke-vestede) fantomaktier bortfalde pr datoen for meddelelse om fratræden. Det følger yderligere af aftalens punkt 3, at der vil ske accelereret vesting af alle ikke-vestede fantomaktier i tilfælde af, at der vil indtræde en exitsituation.

Der henvises til gennemgangen og argumentationen under spørgsmål 1.

Det fremgår af "Bonusaftalen", at medarbejderen alene erhverver ret til bonussen, hvis markedsprisen pr B aktie på datoen for closing af exit er minimum 1,5 gange højere end markedsprisen pr B aktie på tildelingstidspunktet (medarbejderens købspris). Opgørelse af dette krav vil blive beregnet på baggrund af markedsprisen af B aktien i Spørger ud fra den seneste opgjorte markedspris på datoen for closing af exit sammenholdt med medarbejderens købspris på tildelingstidspunktet. Der er herved tale om en objektiv økonomisk betingelse, som er afhængig af virksomhedens aktiekursudvikling. Medarbejderen har ikke nogen reel indflydelse på, om denne objektive økonomiske betingelse vil blive opfyldt. Der hersker herved indtil opgørelsesdatoen en reel usikkerhed om, hvorvidt medarbejderen erhverver ret til bonussen og størrelsen heraf. Det forhold, at der sker accelereret vesting af alle ikke-vestede fantomaktier i tilfælde af et exit, ændrer ikke på dette. Det samme gør sig gældende i den situation, hvor en medarbejder anses for at være en good leaver. Der henvises til gennemgangen under spørgsmål 1.

På baggrund af argumentationen under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelse af "Exit andelen" sker på det tidspunkt, hvor det kan opgøres, hvorvidt den økonomiske betingelse er opfyldt. Der henses til, at det først på dette tidspunkt er muligt at fastslå, om medarbejderen overhovedet erhverver ret til bonussen herunder, hvad størrelsen på bonussen bliver. Hvis bonusudbetalingen bliver udskudt, skal indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen, se kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at beskatningstidspunktet for den Udskudte Exit Andel af den kontante bonus er på datoen for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel?

Begrundelse

Det fremgår af aftalens punkt 4, at i tilfælde af at der indtræffer et exit, vil de resterende 50% af bonussen (den "Udskudte Exit andel") komme til udbetaling på det tidligste tidspunkt af en af følgende to tidspunkter:

1)      datoen 1 år efter exit, eller

2)      inden for det første åbne 4 ugers handelsvindue efter offentliggørelse af Spørgers kvartals-, halvårs-, eller årsrapport (dog ikke før udløbet af en eventuel lock-up periode fastsat af en bank i forbindelse med en eventuel børsnotering.

Efter aftalens punkt 5 vil opgørelsen af bonussen til udbetaling for den "Udskudte Exit andel" blive beregnet på baggrund af markedsprisen af B aktien i Spørger 1 år efter exit og ud fra den vægtede gennemsnitlige børskurs 2 handelsdage forud for datoen for udbetaling.

Ved et exit gælder der efter aftalens punkt 6 følgende betingelser for opnåelse af bonus via fantomaktier:

1)      at der er sket vesting af fantomaktierne, og

2)      at markedsprisen pr B aktie er 1,5 gange højere end medarbejderens købspris pr B fantomaktie.

Det fremgår af aftalens punkt 9, at såfremt medarbejderen fratræder og skal anses for at være en good leaver, bibeholdes retten til alle vestede fantomaktier for meddelelse om fratræden. Hvis en medarbejder fratræder på grund af en bad leaver position, vil samtlige (både vestede og ikke-vestede) fantomaktier bortfalde pr datoen for meddelelse om fratræden. Det følger yderligere af aftalens punkt 3, at der vil ske accelereret vesting af alle ikke-vestede fantomaktier i tilfælde af, at der vil indtræde en exitsituation.

Der henvises til gennemgangen og argumentationen under spørgsmål 1.

Det fremgår af "Bonusaftalen", at medarbejderen alene erhverver ret til bonussen, hvis markedsprisen pr B aktie 1 år efter exit er minimum 1,5 gange højere end markedsprisen pr B aktie på tildelingstidspunktet (medarbejderens købspris). Opgørelsen af dette krav vil blive beregnet på baggrund af markedsprisen af B aktien i Spørger 1 år efter exit og ud fra den vægtede gennemsnitlige børskurs 2 handelsdage forud for datoen for udbetaling sammenholdt med medarbejderens købspris på tildelingstidspunktet. Der er herved tale om en objektiv økonomisk betingelse, som er afhængig af virksomhedens aktiekursudvikling. Medarbejderen har ikke nogen reel indflydelse på, om denne objektive økonomiske betingelse vil blive opfyldt. Der hersker herved indtil opgørelsesdatoen en reel usikkerhed om, hvorvidt medarbejderen erhverver ret til bonussen og størrelsen heraf.  Det forhold, at der sker accelereret vesting af alle ikke-vestede fantomaktier i tilfælde af et exit, ændrer ikke på dette. Det samme gør sig gældende i den situation, hvor en medarbejder anses for at være en good leaver. Der henvises til gennemgangen under spørgsmål 1.

På baggrund af argumentationen under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at retserhvervelse af den "Udskudte Exit andel" sker på det tidspunkt, hvor det kan opgøres, hvorvidt den økonomiske betingelse er opfyldt. Der henses til, at det først på dette tidspunkt er muligt at fastslå, om medarbejderen overhovedet erhverver ret til bonussen herunder, hvad størrelsen på bonussen bliver. Hvis bonusudbetalingen bliver udskudt, skal indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen, se kildeskattelovens § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares med ’nej’, ønskes det bekræftet, at beskatningstidspunktet for den Udskudte Exit Andel af den kontante bonus er på datoen for opgørelsen af den Udskudte Exit Andel, hvis det stilles som betingelse for retten til den Udskudte Exit Andel, at prisen per B aktie i Selskabet udgør mindst 1,5 gange Purchase Price på denne dato.

Begrundelse

Dette spørgsmål bortfalder, da Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at de deltagere i det kontante bonusprogram, der er omfattet af forskerskatteordningen i kildeskattelovens § 48 E på tidspunktet for tildeling og retserhvervelsen af bonus, vil blive beskattet af bonus iht. forskerskatteordningen?

Begrundelse

Medarbejderne omfattet af bonusordningen via fantomaktier er omfattet kildeskattelovens § 48 E-F. Det er oplyst, at det skal lægges til grund, at medarbejderne er omfattet af kildeskattelovens § 48 E-F på både tildelings- og retserhvervelsestidspunktet.

Det lægges til grund for besvarelsen, at udbetalingen af nærværende bonus senest sker 6 måneder efter retserhvervelsen. Det lægges desuden til grund, at medarbejderne er omfattet kildeskattelovens § 48 E-F på udbetalingstidspunktet.

Det forstås, at nærværende bonus skal anses for at være en kontant bonus, der udbetales i relation til personligt arbejde i tjenesteforhold her i landet. Bonussen skal derfor henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43.

Når en medarbejder beskattes under kildeskattelovens § 48 E-F, er hele vederlaget i penge samt eventuel værdi af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, omfattet ordningen. Se Den juridiske vejledning C.F.6.2.1.

A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal indtægten dog med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen, se kildeskattelovens § 46, stk. 2 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1.

På denne baggrund kan Skattestyrelsen bekræfte, at bonussen kan beskattes i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F, hvis medarbejderen er omfattet kildeskattelovens § 48 E-F på udbetalingstidspunktet for bonussen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af LBK nr. 824 af 28/04/2021 (Kildeskatteloven)

§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Stk. 6 finder anvendelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Stk. 2. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. dog stk. 6. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes. Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland, for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. 1. pkt. gælder ikke indkomst fra et europæisk forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4, og således at der ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.

Stk. 4. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 3.

(…)

§ 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1. Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.

(…)

Uddrag af Lov nr. 149 af 10/04/1922 (Statsskatteloven)

§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

Uddrag af BEK nr. 2104 af 23/11/2021 (Kildeskattebekendtgørelsen)

§ 20. Arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse, samt A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-8. 2. pkt. gælder ikke A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. For løn under ferie, løn under afspadsering og løn under afvikling af opsparet/konverteret frihed skal indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. foretages senest 6 måneder efter afholdelse eller afvikling af henholdsvis ferie, afspadsering eller frihed.

§ 22. Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, eller bliver den skattepligtige efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, er den i § 20, stk. 1-6, og § 21 nævnte A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør. Indeholdelse på grundlag af skattekort m.v. skal senest foretages på dette tidspunkt.

Praksis

SKM2001.556.LR

Den bindende forhåndsbesked vedrørte beskatning af en fantomaktie, som kunne udnyttes efter det 5.-10. år efter aftalens indgåelse, og som var betinget af ansættelse i selskabet. Aktien gav ret til 1 pct. af selskabets værdi for hvert år, der var forløbet siden aftalens indgåelse, dog min. 5 år. Ligningsrådet fandt, at ordningen skulle anses som løn til den ansatte. Som følge heraf skulle der ske beskatning i medfør af kildeskattebekendtgørelsen, dvs. på retserhvervelsestidspunktet.

SKM2008.709.SR

Forespørgslen angik et særligt vederlag (bonus), som H A/S påtænker at udbetale til sine medarbejdere i form af fantomaktier. På den måde vil selskabet i et vist omfang sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer, således at ejere af fantomaktierne under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier sælges, modtager bonus.

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere med fantomaktier først skal beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

SKM2009.538.SR

Skatterådet fastslår, at en Classic Formula kan omfattes af ligningslovens § 7A, hvorimod en Leverage Formula ikke omfattes af ligningslovens § 7A.

Skatterådet fastslår desuden, at den til Leverage Formula tilknyttede SAR, må anses for en bonus. SAR er ikke en finansiel kontrakt men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus er opfyldt.

Skatterådet bekræfter, at en FCPE kan anses for skatteretligt transparent.

Skatterådet benægter, at ligningslovens § 7A kan finde anvendelse, hvis der mellem medarbejderne og et selskab indskydes et FCPE.

Skatterådet fastslå desuden, at hvis units tilbagesælges til FCPEét mod betaling i penge, skal den udtrædende medarbejder beskattes på samme måde, som hvis medarbejderen havde solgt "sine" aktier i FCPEét på det tidspunkt, units tilbagesælges til PCPEét. Hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier, skal medarbejderen beskattes af den forholdsmæssige del af de aktier, som forbliver i FCPE'et. Sker der en fusion mellem to FCPEér, skal den andel af aktierne som de øvrige "medlemmer" overfører til det nye FCPE, anses for delafstået.

SKM2009.749.SR (historisk - ikke gældende )


Ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 blev 15 pct.'s reglen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b ophævet. Ophævelsen har virkning for købe- og tegningsretter, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere. Dette styresignal omhandler, hvornår købe- og tegningsretter kan anses for retserhvervet og andre spørgsmål, som opstår i anledning af ophævelsen af reglen.

SKM2010.243.SR

En kontant bonus kan ikke behandles efter den praksis, der er gældende for aktietildelinger.

SKM2010.479.SR

Skatterådet kan bekræfte, at en bonusordning, hvor en del af den optjente bonus opspares, og udbetaling gøres afhængig resultatkrav over de næste 3 år, efter en af 3 forskellige modeller, medfører udskydelse af retserhvervelsen af den del af bonussen, der opspares, indtil udbetaling finder sted. Skatterådet kan bekræfte, at omlægning af en allerede eksisterende bonusordning for 2009 kan overgå til den nye model med udskydelse af beskatning til udbetalingstidspunktet, da bonus optjent i 2009 ikke anses for retserhvervet før meddelelse om ændrede udbetalingsvilkår.

Den juridiske vejledning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningstidspunktet.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel - retserhvervelsesprincippet
  • Afkald på formuegoder
  • Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3 om periodisering indenfor erhvervsbeskatning.

Afkald på formuegoder

Beskatningstidspunktet er særlig relevant i situationer, hvor en person ønsker at give afkald på en indtægt.

Afkald efter retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TfS 1998, 5 ØLD.

Afkald før retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder "gratis" mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemt formål, som skuespilleren bestemmer.

Eksempler på dispositivt afkald

Vederlag modtaget for afholdelse af foredrag skal beskattes hos foredragsholderen, hvis han disponerede over vederlaget ved at ønske dette doneret til en velgørende fond. Der er tale om et dispositivt afkald på indtægt. Se SKM2011.112.SR.

Ved salg af aktierne i sin virksomhed havde klageren garanteret et bestemt driftsresultat og givet tilsagn om, at han ville give afkald på løn i et underliggende datterselskab for en fremtidig periode på ca. 8 måneder, hvis driftsresultatet ikke blev nået. Driftsresultatet blev ikke nået, og garantien blev derfor aktuel. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at klageren præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde således reelt foreligget en betaling af garantiforpligtelsen med lønindtægt, der derfor skulle undergives sædvanlig beskatning. Der var derfor tale om et dispositivt afkald, og der indtrådte beskatning af skatteyder. Se TfS 1995, 860 VLD.

Skatterådet fandt, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 pct. af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald. Se SKM2006.322.SR.

Landsskatteretten anså en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et selskab, han ejede. Afkaldet måtte anses for dispositivt, da han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes. Se SKM2007.172.LSR.

Skatterådet tiltrådte ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der var beregnet som et procentuelt beløb af indestående på en bestemt kontotype, efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, var fradragsberettiget for banken som en reklameudgift efter LL § 8, stk. 1. Skatterådet fandt i stedet, at der var tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægter fra kundernes side, og at kunderne derfor var de reelle bidragydere til fonden. Se SKM2008.501.SR.

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter medarbejdere i forskellige virksomheder skulle beskattes af løn, som de gav afkald på for at yde bidrag til velgørende formål. Skatterådet fandt, at medarbejdernes afkald på fremtidig lønindtægt, givet i sammenhæng med og som led i et påtænkt velgørenhedsprojekt, skulle sidestilles med dispositive afkald, hvor medarbejderne forbeholder sig, at afkaldsbeløbene anvendes til velgørenhed. Landsskatteretten henviste i sin begrundelse til, at lønafkaldet var bestemt til at skulle anvendes til velgørenhed med et på forhånd fastsat beløb. Se SKM2010.489.LSR.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at amatørfotografer, der tilbyder fotoarbejder mod, at opdragsgiveren donerer et beløb til en godkendt nødhjælpsorganisation, ikke skal indkomstbeskattes af betalingen. Afkaldet på indtægten blev anset som dispositivt, idet fotograferne alene udførte arbejdet for opdragsgiver mod, at denne fremviste en kvittering for betaling af et minimumsbeløb til en velgørende forening, nævnt på listen over Danmarks Indsamlingen 2010. Se SKM2010.747.SR.

Eksempler hvor der ikke foreligger dispositivt afkald

Skatterådet tiltrådte, at private personer, der udfører specifikke tjenester indenfor en nærmere angiven personkreds, ikke bliver skattepligtige af det beløb, som modtagerne af de pågældende tjenester, som betaling for ydelserne giver til en almennyttig eller almenvelgørende organisation. Se SKM2010.764.SR.

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med en fundraisingkampagne i 2018, i lighed med de tidligere år skal behandles, så arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. af vederlaget. Vederlaget skulle ikke medregnes indkomsten på arbejdsudførernes selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet. Se SKM2018.541.SR.

Særligt om repræsentanter i bestyrelser

Kun fysiske personer kan efter de selskabsretlige regler være medlem af en bestyrelse. Se selskabslovens § 112. Som udgangspunkt tilfalder honorar for bestyrelsesarbejde derfor bestyrelsesmedlemmet selv.

I en bestyrelse for selskaber, pensionskasser, foreninger mv. kan der være repræsentanter for staten, LO, lokale fagforeninger, socialfonde eller lign. Disse bestyrelsesmedlemmer kan i kraft af deres ansættelsesaftale være forpligtet til at varetage bestyrelseshverv på vegne af deres arbejdsgiver, der modtager vederlaget for arbejdet. I et sådant tilfælde, hvor bestyrelsesmedlemmet ikke selv erhverver ret til bestyrelseshonoraret, skal vedkommende ikke beskattes af vederlaget. Selv hvis honoraret af vedtægtsmæssige eller administrative grunde i første omgang bliver udbetalt til bestyrelsesmedlemmet for efterfølgende at gå til arbejdsgiveren, kan det efter en konkret vurdering være en indtægt, der skal beskattes hos bestyrelsesmedlemmets arbejdsgiver. Se SKM2006.589.SR.

Ligningsrådet har tilsvarende godkendt, at honorarer for bestyrelsesarbejde udøvet af et moderselskabs ansatte i et datterselskab, skulle beskattes hos moderselskabet og ikke hos de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Se SKM2004.434.LR. Se også afsnit C.A.3.1.2 og C.D.2.2.

Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster

Her er en række eksempler på beskatningstidspunktet for en række almindelige indkomster.

Lønindtægter og anden A-indkomst

Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskudt, skal det dog med på indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen, eller ved ophøret af personens subjektive skattepligt. Se KSL § 46 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

Lønindtægter og anden A-indkomst fra et konkursbo beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen sker. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 1, 3. pkt. og TfS 1998, 526 HRD, hvor Højesteret lægger vægt på, at der skal være samtidighed mellem beskatningstidspunkt og indeholdelsestidspunkt.

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse beskattes løbende. Indeholdelse foretages på grundlag af den feriegodtgørelse, som er optjent af den løn mv., som er opgjort med henblik på udbetaling mv. i måneden. Se ferielovens § 19 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 2.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør beskattes dog i fratrædelsesåret. Se ferielovens § 26 og kildeskattebekendtgørelsen § 20, stk. 3.

For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvor lønmodtageren holder ferien, selvom retten til ferielønnen er optjent i det foregående indkomstår. Se lsr. 1973.106 og afsnit C.A.3.2 om feriegodtgørelse.

Fra den 1. september 2019 ændres reglerne for beskatning af feriegodtgørelse, som arbejdstagere løbende optjener hos arbejdsgivere med feriekortordninger uden feriekasser. Se afsnit C.A.3.2.

Gaver

Gaver er skattepligtige på det tidspunkt, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab. Hvis gavemodtageren, giver betingelsesløst afkald på gaven, før gaveløftet er opfyldt, er vedkommende ikke skattepligtig af gavens værdi. Se ovenfor om afkald på formuegoder.

Lejeindtægter

Lejeindtægter er beskattet i den periode, lejen vedrører. Dette gælder også selvom lejen er forudbetalt eventuelt for en flerårig periode og lejekontrakten er uopsigelig fra begge parters side. En eventuel tinglysning af lejekontrakten er uden betydning for beskatningstidspunktet.

Eksempel på retserhvervelse af lejeindtægter

To personer overtager en udlejningsejendom i lige sameje på en tvangsauktion. En forudbetalt leje, betalt til den tidligere ejer, som også dækkede tiden efter tvangsauktionen, skal indtægtsføres hos de nye ejere, også selvom de ikke modtager en forholdsmæssig del af lejebeløbet fra den tidligere ejer. Se SKM2002.354.DEP (TfS2002, 721) og TfS 2002, 711.

Udbytte

Udbytte beskattes på det tidspunkt, hvor det er endeligt vedtaget på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet først kan hæves senere. Se LSRM. 1962.98 og afsnit C.B.3.

Renteindtægter

Renteindtægter skal som hovedregel først beskattes på det tidspunkt, hvor de forfalder til betaling. Se afsnit C.A.11.1 om afvigelser herfra, herunder om reglerne i LL § 5 A og LL § 5 B.

Fast ejendom

Ved salg af fast ejendom er der erhvervet endelig ret til salgssummen, når der er en bindende aftale om salget - typisk ved underskrivelse af købsaftalen. Overtagelsesdagen, tidspunktet hvor skødet bliver underskrevet eller tinglyst er uden betydning for beskatningstidspunktet. Se nærmere om Køb og salg af fast ejendom i afsnit C.H.2.1.7.1.

Se også

  • Om ikke-erhvervsdrivendes mulighed for at få indkomsten tilbagefordelt efter ansøgning. Se afsnit C.A.3.1.
  • Om beskatningstidspunktet i forbindelse med skatteforbehold og omgørelse, se afsnit A.A.14.
  • Om retserhvervelse og resolutive og suspensive betingelser, se afsnit C.C.2.5.3.4

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.17.5 Fantomaktier

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Fantomaktier
  • Eksempler på fantomaktier
  • Beskatning af medarbejderen
  • Selskabets fradragsret
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Fantomaktier

Begrebet fantomaktier dækker over en række meget forskellige typer aktieordninger. Det skal først og fremmest fremhæves, at en fantomaktie ikke er et nøje afgrænset juridisk begreb. Begrebet er opstået i erhvervslivet og dækker over en lang række aflønningsformer, hvoraf nogle skatteretlige konsekvenser er afdækkede i lovgivning, mens andre ikke er det. Enten fordi de er meget individuelt udformet, eller fordi der er tale om kombinationer af flere af de kendte instrumenter.

Tildeling af fantomaktier udløser ikke en bestemt skatteretlig konsekvens. For at vurdere de skatteretlige følger af tildelingen af en fantomaktie, skal der ses nærmere på hvilke elementer, som den enkelte aftale indeholder. Derefter skal der ses på de skatteretlige regler for hvert enkelt delelement.

Eksempler på fantomaktier

I det følgende er der beskrevet en række eksempler på, hvad begrebet fantomaktie kan dække over.

  1. Køberetter med differenceafregning
  2. Den rene bonusordning
  3. Bonusordninger afhængige af kursudviklinger mv.
  4. Afgrænsning på baggrund af ordlydsfortolkning
  5. Købe- og tegningsretter der er betinget af opsparing
  6. Udenlandske aktieordninger

Ad a) Køberetter med differenceafregning

Ordningen er opbygget på samme måde som en almindelig køberet, men med den forskel, at medarbejderen aldrig vil komme til at eje aktien. Det svarer til, at der gives ret til at udnytte køberetten, men samtidig pligt til straks at sælge aktierne tilbage til selskabet til markedskurs. Der opnås dermed alene ret til at modtage en kontant værdi svarende til forskellen på favørkursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet.

For at en køberet kan være omfattet af LL § 28, er det en betingelse, at køberetten indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Se § 1, nr. 8 i lov nr. 394 af 28. maj 2003. Køberetter, der kun kan opfyldes ved differenceafregning, er derfor ikke længere omfattet af LL § 28. Ændringen trådte i kraft den 31. maj 2003 og gælder for ordninger, som der er erhvervet ret til den 31. maj 2003 eller senere. Køberetter, der udelukkende kan differenceafregnes, og som der er erhvervet ret til den 31. maj 2003 eller senere, kan altså ikke være omfattet af LL § 28.

Køberetter med differenceafregning, som der er erhvervet ret til før den 31. maj 2003, er omfattet af LL § 28. Se cirkulære 2000.74 om aktiekøberetter til medarbejdere m.v., pkt. 2. Dermed blev medarbejderen ikke beskattet på retserhvervelsestidspunktet af den økonomiske fordel, som han blev tildelt, men blev først beskattet på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Den differenceafregning, der bliver udbetalt til medarbejderen, henholdsvis det beløb, som han modtager ved afståelse af køberetten, bliver beskattet som løn.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at provenu opstået ved differenceafregning af optioner omfattet af LL § 28 på lige fod med andre betalinger kunne indbetales af arbejdsgiveren til medarbejderens pensionsordning med den følge, at beløbet ikke skulle medregnes til medarbejderens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Se SKM2005.322.LR

Overskudsdelinger, der kaldes fantomaktier, skal passe ind i ovennævnte beskrivelse, for at der er tale om en køberet med differenceafregning.

Det er desuden en betingelse, at medarbejderens udbetaling i et eller andet omfang er afhængig af kursudviklingen på en eller flere nærmere bestemte aktier for at kunne være omfattet af LL § 28. Det bemærkes, at LL § 28 efter sin ordlyd kræver, at køberetten skal være udstedt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Der er derimod ikke noget krav om, at den underliggende aktie skal være en aktie i et af disse selskaber. Hvis udbetalingen er knyttet til en portefølje af aktier, af selskabets indtjening, af renteniveauet eller af den generelle udvikling i branchen eller på fondsbørsen m.v., så vil der som udgangspunkt ikke være tale om en køberet med differenceafregning.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2 om købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28.

Ad b) Den rene bonusordning

Hvis en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus i form af en ekstra lønudbetaling, og denne på ingen måde er knyttet op til aktier, kursudviklinger eller resultater, er der tale om en ren bonusordning, der beskattes efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Se SKM2001.556.LR.

En bonus bliver ikke omfattet af LL § 28 ved at blive kaldt fantomaktier.

Ad c) Bonusordninger afhængige af kursudviklinger mv.

Nogle bonusordninger er betinget af, at selskabet opnår visse resultater inden for en bestemt periode. Som udgangspunkt betragtes også en resultatafhængig bonus som almindelig løn. Det samme gælder, hvis udbetalingen eksempelvis er afhængig af, at arbejdsgiverselskabet eller andre selskaber opnår en vis omsætning, balance eller nøgletal.

Ad d) Afgrænsning på baggrund af ordlydsfortolkning

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ordning skal betragtes som en almindelig bonus eller som en differenceafregnet køberet, må afgrænsningen afhænge af en ordlydsfortolkning af aftalen.

Hvis aftalen knytter udbetalingen til konkrete aktier, vil det være nærliggende at betragte aftalen som en differenceafregnet køberet, mens der i modsat fald vil være tale om en bonusordning.

Udgangspunktet i disse situationer er, at der er tale om en almindelig lønudbetaling, men der må stadig foretages en konkret vurdering af aftalens indhold.

Ad e) Købe- og tegningsretter der er betinget af opsparing

En medarbejderaktieordning skifter som udgangspunkt ikke karakter, fordi der indgår en opsparingsordning heri. Opsparingen har som udgangspunkt ikke nogen selvstændig skattemæssig konsekvens, men betragtes som egenbetaling.

Bemærk at opsparingen på samme måde som egenbetalingen skal ske af beskattede midler.

Ad f) Udenlandske aktieordninger

Der findes et stort antal varianter af udenlandske aktieaflønningsformer. Optionsordninger er typisk meget individuelt udformet for at tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds behov.

Selvom visse ordninger kaldes det samme, kan ordningernes indhold variere meget, og anvendelsen af begreber kan dække over vidt forskellige elementer, bl.a. i USA og Storbritannien. Det er således også på dette område særdeles vigtigt at se på de enkelte elementer i ordningen og vurdere disse individuelt.

SKM2009.538.SR fastslog Skatterådet, at Stock Appreciation Rights ikke er en finansiel kontrakt, men en metode til at beregne en fremtidig bonus. Beløbet skulle beskattes som løn, når betingelserne for at få bonus var opfyldt.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.2.3.1 om køberetter, der er omfattet af LL § 28.

Beskatning af medarbejderen

Medarbejdere, der får tildelt fantomaktier, skal beskattes af afkastet af fantomaktien som almindelig A-indkomst inklusive AM- og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, og KSL § 49 A. Værdien af fantomaktien skal medtages i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen har erhvervet endelig ret til betalingen, jf. KSL § 43, stk. 1, og kildeskattebekendtgørelsens § 21, stk. 1.

SKM2008.709.SR omhandlede et selskab, der påtænkte at udbetale et særligt vederlag (bonus) til sine medarbejdere. Selskabet ønskede at udbetale bonussen i form af fantomaktier, for på den måde at sidestille disse medarbejdere med selskabets aktionærer. Selskabet ønskede, at ejere af fantomaktierne modtog bonus under nærmere anførte betingelser, herunder at der udloddes udbytte til de rigtige aktionærer, eller at selskabets aktier sælges. Skatterådet fastslog, at medarbejdere med fantomaktier først skal beskattes af eventuel bonus, når bonussen udbetales, dog forudsat at udbetalingen finder sted senest 6 måneder efter, at det er besluttet at udlodde udbytte.

Spørgsmål 2

Der henvises til spørgsmål1

Spørgsmål 3

Der henvises til spørgsmål1

Spørgsmål 4

Bortfalder

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Der henvises til spørgsmål 1.

Praksis

SKM2014.652.SR

Sagen vedrørte en ansat direktør, som blev beskattet efter reglen i kildeskattelovens § 48 E (forskerordningen). Da det selskab, hvori direktøren var ansat, blev solgt, fratrådte denne sin stilling, og han fik i den forbindelse udbetalt et beløb på kr. 8.238.575,-.

Spørgsmålet var, om dette beløb skulle anses for vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, eller om beløbet skulle anses for vederlag for afståelse af i alt 5.240.000 aktieoptioner, som direktøren var tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december 2004. I givet fald var beløbet omfattet af ligningslovens § 28 og skattepligtigt som B-indkomst, hvilket udelukker beskatning efter kildeskattelovens § 48 E. Der blev mellem parterne indgået en aftale, der gav direktøren ret til at vælge enten at beholde de tildelte aktieoptioner, eller at få udbetalt en kontantbonus udregnet efter en mellem parterne aftalt formel, hvori bl.a. indgik antallet af tildelte optioner.

Vestre Landsret fandt, at direktøren i skattemæssig henseende havde afstået aktier. Landsretten henviste til, at direktøren efter aftale kunne vælge at beholde de tildelte optioner eller at få udbetalt en kontant bonus svarende til værdien heraf. Direktøren valgte i overensstemmelse med aftalen at få udbetalt en kontant bonus. Størrelsen af den kontante bonus blev beregnet på grundlag af de tildelte optioner i ansættelsesperioden, og direktøren gav ved udbetalingen af det udbetalte beløb på kr. 8.238.575,- afkald på samtlige sine optioner. Derfor tiltrådte Vestre Landsret byrettens dom om, at hele det modtagne beløb måtte anses som vederlag for afståelsen af optionerne, jf. ligningslovens § 28, jf. § 16, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 1, maj 1996, j.nr. 99/96-4065-116

T & S blev spurgt om de skattemæssige konsekvenser af udbetaling af bonus efter ansættelsesforholdets ophør til en person, der har været omfattet af KSL § 48 E, når bonusudbetalingen kan henføres til ansættelsen i Danmark. T & S udtalte, at efterfølgende udbetaling af bonus ikke vil kunne komme ind under § 48 E-beskatning og at udgangspunktet for beskatning derfor vil være de almindelige regler med tilhørende praksis

Den juridiske vejledning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.F.6.2.1 Opgørelse og beskatning af indkomsten under forskerskatteordningen

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan indkomsten under forskerskatteordningen beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Beregningsgrundlag for A-skat
  • Ingen fradrag i indkomsten
  • Vederlag i penge
  • Skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst
  • Skattefri godtgørelser og ydelser
  • Bonus
  • ►Beskatning af tilgodehavende feriemidler der optjenes i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020◄
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Den indkomst der beskattes under forskerskatteordningen er

  • vederlag i penge, som er omfattet af KSL § 43, stk. 1
  • den skattepligtige værdi af personalegoder efter LL § 16, som er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2.

Se KSL § 48 E, stk. 1 og KSL § 48 F, stk. 1, 3. pkt.

Bemærk

Når medarbejderen har valgt beskatning under forskerskatteordningen, er hele vederlaget i penge samt eventuel værdi af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, omfattet af ordningen. Medarbejderen kan ikke i et indkomstår modtage skattepligtig almindelig indkomst fra den samme arbejdsgiver i form af vederlag i penge eller skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, så længe betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt. Fravalg af ordningen kan kun ske med virkning for hele indkomståret, med mindre tidsgrænsen for ordningens anvendelse indtræder i løbet af indkomståret.

Beregningsgrundlag for A-skat

Der beregnes A-skat med 27 pct. af indkomsten under ordningen efter fradrag af

  • AM-bidrag
  • ATP-bidrag
  • indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der er omfattet af PBL § 19
  • obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der er omfattet af LL § 8M, stk. 2-4.

Se KSL § 48 F, stk. 1 og stk. 3.

Se også

Se beregning af bidrag til ATP på www.atp.dk.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.2 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Bemærk

Pligten til at betale skat af indkomst under forskerskatteordningen er endeligt opfyldt, når der er betalt A-skat og AM-bidrag af indkomsten. Se KSL § 48 F, stk. 1, sidste pkt. Medarbejderen skal som hovedregel ikke give oplysning til Skattestyrelsen om indkomst under ordningen. Se SKL § 2, stk. 2.

Ingen fradrag i indkomsten

Der kan ikke foretages fradrag i den indkomst, der beregnes A-skat af under forskerskatteordningen. Se KSL § 48 F, stk. 1, 4. pkt. Det gælder dog ikke fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Se KSL § 48 F, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.2 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Bemærk

Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel heller ikke fratrækkes i øvrig indkomst, der er omfattet af skattepligtig almindelig indkomst. Se KSL § 48 F, stk. 1, 5. pkt.

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.3 om opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst.

Vederlag i penge

Ordningen omfatter vederlag i penge, som er nævnt i KSL § 43, stk. 1

  • løn
  • feriegodtgørelse
  • honorar
  • tantieme
  • provision
  • drikkepenge
  • og lignende ydelser.

Bemærk

Værdi af fri kost og logi er ikke omfattet af ordningen.

Bemærk

Bestyrelseshonorar mv. og vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul er ikke omfattet af ordningen, da der ikke er tale om vederlag efter KSL § 43, stk. 1.

Bemærk

Den del af arbejdsgiverens indbetaling af præmier til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL § 56, stk. 5, der er en integreret del af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er ikke A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, 2. pkt. Arbejdsgiverens betaling af disse præmier er B-indkomst, og medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.

Arbejdsgiverens indbetalinger til fx en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A eller en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt efter PBL § 15 C eller PBL § 15 D, samt præmier til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er A-indkomst og behandles på samme måde som almindelig løn.

Skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst

Ordningen omfatter skattepligtige personalegoder, der er omfattet af LL § 16, og som er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2. Det drejer sig om

  • værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed efter LL § 16, stk. 4, herunder dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren m.v. i tilfælde, hvor en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat. Se kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 29.
  • den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse efter LL § 16, stk. 3, nr. 3 og stk. 12. Se kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 48.
  • arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, bortset fra arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af PBL § 19. Se kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 50.

Bemærk

Andre former for skattepligtige personalegoder, fx fri bolig, er B-indkomst og beskattes som skattepligtig almindelig indkomst. 

Aktielønsindkomst beskattes også som skattepligtig almindelig indkomst. Landsretten anså en kontant bonus for vederlag for afståelse af aktieoptioner omfattet af LL § 28. Beløbet var B-indkomst og kunne ikke beskattes under forskerskatteordningen. Se SKM2014.652.VLR

Se også

Se også afsnit C.F.6.2.3 om opgørelse af almindelig skattepligtig indkomst, som ikke er omfattet af ordningen.

Bemærk

Hvis arbejdsgiveren afholder private udgifter for medarbejderen, fx boligudgifter, skolepenge mv., indgår det samme beløb til beskatning under ordningen.

Landsretten anså en arbejdsgiver for at stille fri bolig og fri cykel til rådighed. Værdien heraf kunne ikke indgå i ordningen. Se SKM2013.751.ØLR.

Skattefri godtgørelser og ydelser

Godtgørelser, der er fritaget for beskatning efter reglerne for almindelig indkomstbeskatning, beskattes heller ikke under forskerskatteordningen. Det gælder fx skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 B.

Hvis arbejdsgiveren yder fri befordring efter LL § 9 C, stk. 7, er en medarbejder under ordningen fritaget for beskatning i samme omfang som en medarbejder, der er omfattet af almindelig indkomstbeskatning.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

Jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser indgår under ordningen med den del, der ikke er skattefri efter LL § 7 U.

Bonus

Bonus, der udbetales efter udløbet af perioden med beskatning under forskerskatteordningen, er skattepligtig almindelig indkomst. Se TfS 1996, 822 TSS.

Bonus ved ophør af skattepligt

Hvis medarbejderens skattepligt er ophørt, eller medarbejderen er blevet hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst samtidig med, at beskatning under ordningen er ophørt, og medarbejderen på dette tidspunkt har erhvervet ret til beløbet, kan en bonus beskattes under ordningen, selv om den udbetales senere. Se kildeskattebekendtgørelsen § 22.

Efterfølgende retserhvervelse af bonus

Hvis medarbejderen erhverver ret til bonus, efter at medarbejderen er udtrådt af forskerskatteordningen, er beløbet ikke omfattet af forskerbeskatningen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en bonus kunne beskattes i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F, når bonussen blev retserhvervet efter udløbet af perioden, hvor spørgeren var omfattet af KSL §§ 48 E-F. Se SKM2018.439.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.1.2.1. om beskatningstidspunkt for bonusudbetalinger.