Dato for udgivelse
27 Dec 2021 15:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Dec 2021 16:11
SKM-nummer
SKM2021.709.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-34416/2021
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Bevisoptagelse, skønsmæssige forhøjelse, indsætninger, private bankkonto, regnskabsmateriale
Resumé

Østre Landsret afviste i overensstemmelse med Byrettens kendelse rekvirentens anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn. Afvisningen skete i overensstemmelse med Skatteforvaltningens nedlagte påstand, som var begrundet med, at besvarelsen af de stillede spørgsmål skønnes at være uden betydning for den verserende skattesag.


Skattesagen vedrørte en skønsmæssig forhøjelse af rekvirentens indkomst i form af maskeret udlodning fra rekvirentens helejede resturationsvirksomhed. Skønnet byggede på konstaterede indsætninger på rekvirentens private bankkonto. Selskabet havde ikke egen bankkonto men anvendte rekvirentens private bankkonto, der tillige blev anvendt til rekvirentens privatøkonomi og enkeltmandsvirksomhed. Der var ikke fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale for resturationsvirksomheden.

I skønstemaet, vedlagt begæring om afholdelse af syn og skøn, ønskede rekvirenten at stille en række spørgsmål vedrørende typiske branchetal, herunder overskudsgrad, for en sædvanlig drevet restaurationsvirksomhed.

Retten bemærkede, at der ikke forelå oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at selskabet havde drevet virksomhed, som kunne sammenlignes med en sædvanlig drevet restaurationsvirksomhed.

Retten tog herefter Skatteforvaltningens påstand til følge og afviste anmodningen om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn.

Reference(r)

Retsplejeloven §343

Skatteforvaltningslovens §47

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2021-2  A.A.11.1.3

Østre Landsrets dom af 1. oktober 2021, 3. afdeling - BS-3446/2021

Parter 

A

(v/ advokat Elisabeth Aagaard Lund)

mod

Skatteforvaltningen

Afgørelsen er truffet af landsretsdommer: 

Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Mette Kjølby (kst.)

________________________________________________________________________________________

Byrettens dom af 31. august 2021, BS-11117/2021

Parter 

A

(v/advokat Elisabeth Aagaard Lund)

mod

Skatteforvaltningen

Afgørelsen er truffet af byretsdommer:

Britt Falster Klitgaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

A har den 17. marts 2021 anmodet Retten i Lyngby om optagelse af bevis til brug for en verserende skattesag mod ham ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 47, jf. retsplejelovens kapitel 43.

Skattestyrelsen har protesteret mod skønsforretningen med henvisning til, at besvarelse af skønstemaets spørgsmål er uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.   

Skattestyrelsen har påstået anmodningen om isoleret bevisoptagelse afvist.

A har fastholdt anmodningen om syn og skøn.

Spørgsmålet er procederet skriftligt.

Oplysningerne i sagen

Rekvirenten har indleveret blanket til brug for syn og skøn og om den overordnede ramme for syn og skøn hedder det:

"Daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved 2 afgørelser af 3. februar 2017 ændret skatteansættelser fro indkomståret 2013 for rekvirenten A (daværende A) og de af ham helejede selskab, G1 ApS.

Afgørelserne er nu påklaget til Skatteankestyrelsen, og der anmodes om syn og skøn, alternativt en indhentelseserklæring fra en brancheorganisation. Skat traf som nævnt den 3. februar 2017 de 2 afgørelser.

Den første afgørelse vedrørte A (nu A) personligt, hvorved han blev beskattet af maskeret udbytte som følge af omsætningen i selskabet G1 ApS.

Den anden afgørelse vedrørte selskabet G1 ApS. I den afgørelse foretog Skat nogle skattemæssige skøn til brug for fastsættelsen, dels af omsætningen i selskabet, herunder den kontante omsætning, og opgørelsen af fradragsberettigede udgifter, herunder tillige vedrørende hævede kontanter samt skøn vedrørende bruttoavance.

Med syn og skøn ønsker rekvirenten en sagkyndig skønsmands vurdering af det foretagne, faktiske skøn."

Blankettens rubrik 10 indeholder følgende 12 spørgsmål fra rekvirenten:

"….

Spørgsmål 1:

Skønsmanden anmodes om at give en beskrivelse af virksomheden G1 ApS.

Svar på spørgsmål 1:

Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes om at angive virksomhedens typiske kunder, såfremt dette er muligt, herunder hvorvidt der er tale om større arrangementer, mindre arrangementer eller enkeltpersoner, der er kunder i restauranten.

Svar på spørgsmål 2:

Spørgsmål 3:

Skønsmanden anmodes om angive typisk omsætning på en virksomhed af tilsvarende type og størrelse.

Svar på spørgsmål 3

Spørgsmål 4:

Skønsmanden anmodes om at beskrive metoden om opgørelse af moms, herunder indgående og udgående moms.

Svar på spørgsmål 4

Spørgsmål 5:

Skønsmanden anmodes om at angive størrelsen af den typiske årlige indgående moms i en virksomhed som i nærværende sag.

Svar på spørgsmål 5

Spørgsmål 6:

Skønsmanden anmodes om for så vidt angår selskabet

G1 ApS at angive, om den skønnede omsætning på

6.917.004 kr., som denne fremgår af Skats afgørelse (bilag 2) på side 3, må anses for at være svarende til det sædvanlige i branchen for en virksomhed af samme art og størrelse.

Svar på spørgsmål 6

Spørgsmål 7:

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om en skønnet kontantomsætning på 520.000 kr. for en virksomhed som af denne art og størrelse må anses for at være sædvanlig.

Svar på spørgsmål 7

Spørgsmål 8:

Skønsmanden anmodes om at angive, hvorvidt det af Skat udøvede skøn, hvorefter det er antaget, at 20% af kontanthævninger er anvendt til dækning af udgifter i selskabet, anses for at være sædvanligt for en virksomhed af tilsvarende art og størrelse i samme branche. Svar på spørgsmål 8

Spørgsmål 9:

Skønsmanden anmodes tillige om at angive, hvorvidt det er sædvanligt, at der anvendes kontanter i restaurationsbranchen og i et selskab af tilsvarende art og tilsvarende størrelsesorden.

Svar på spørgsmål 9

Spørgsmål 10:

Skønsmanden anmodes om at oplyse bruttoavancen for selskabet

G1 ApS, hvis der tages udgangspunkt i det skøn, som Skat har foretaget i afgørelsen af 3. februar 2017 (bilag 2).

Svar på spørgsmål 10

Spørgsmål 11:

Skønsmanden anmodes om at angive den sædvanlige overskudsgrad i 2013 for en virksomhed svarende til G1 ApS’s art og størrelse.

Svar på spørgsmål 11

Spørgsmål 12:

Skønsmanden anmodes om at foretage en beregning af den opgjorte omsætning og de fradragsberettigede udgifter, såfremt sædvanlige skønsmæssige branchetal for 2013 lægges til grund.

Svar på spørgsmål 12….."

Ved indgivelsen af anmodningen om syn og skøn har rekvirenten foreslået, at der rettes henvendelse til G2 med henblik på at få bragt en skønsmand i forslag. Om skønsmandens kompetencer er det angivet, at denne gerne skal have en revisionsmæssig baggrund, herunder med kendskab til restaurationsbranchen, navnlig vedrørende omsætning, bruttoavance, skat og moms.

Skattestyrelsen har den 5. maj 2021 fremsat følgende bemærkninger til sagen:

"….

De af rekvirenten stillede spørgsmål er af generel karakter, hvor der bl.a. spørges ind til hvad der er sædevaneligt for branchen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rekvirentens helejede anpartsselskab ikke er drevet sædvanligt, hvorfor besvarelsen af de stillede spørgsmål, der er henvendt til sædvanlig og typisk drift, ikke vil bidrage til yderligere belysning af den verserende skattesag. Hertil skal det bemærkes, at rekvirenten den 20. marts 2020 blev dømt 1,5 års fængsel for bedrageri ved systematisk dobbeltbooking af lokaler i forbindelse med driften af selskabet.

Selskabet er ophørt ved konkurs den 1. november 2018. Daværende

SKAT (nu Skattestyrelsen) har i forbindelse med afgørelserne ikke

modtaget alt bogføringsmateriale, hvorfor rekvirentens skatteansættelse er foretaget ud fra konkrete indsættelser og hævninger på dennes private bankkonto.

…."

I forbindelse med et forberedende telefonisk retsmøde den 18. juni 2021 blev det oplyst, at skattesagen angår et tilfælde af sammenblanding af privat økonomi med et selskabs økonomi. I den konkrete sag foreligger der ingen underliggende bilagsmateriale, og skatteforvaltningen gør gældende, at det omhandlede selskab G1 ApS ikke har været drevet som en sædvanlig restaurationsvirksomhed, hvorfor SKAT ved udøvelsen af skønnet ikke har taget udgangspunkt i sædvanlige nøgletal for en restaurationsvirksomhed.

Parternes synspunkter

I rekvirentens første procedureindlæg af 7. juli 2021 hedder det:

"….

Der henvises til den indleverede blanket vedrørende de konkret stillede spørgsmål. Det er uomtvistset, at der er den konkrete skattesag er foretaget et skøn. Dels har daværende Skat skønnet, at 80% af nogle kontante hævninger er private, dels at der er foretaget en opgørelse af fradragsberettigede udgifter som følge heraf. Og der er som endelig følge deraf også foretaget en beregning af et skønsmæssigt resultat af virksomheden. Der henvises i det hele til Skats afgørelse af 3. februar 2017.

Som det tidligere har været anført i forbindelse med klagesagen, medfører den skønnede omsætning en bruttoavance, der ligger langt fra branchens gennemsnit.

Det gøres gældende, at der ved et syn og skøn i skattesager kan udmeldes syn og skøn vedrørende de elementer, der indgår ved skønnet over indkomsten. Der henvises i den forbindelse til afgørelsen fra Vestre Landsret refereret i TfS1999.514.V, hvor der blev afholdt syn og skøn om, hvorvidt det var muligt at anvende et kasseapparat på et diskotek. I en anden sag traf Landsskatterettens afgørelse i sagen refereret under j.nr. 631-1919-245, hvor der blev afholdt syn og skøn om svind og bruttoavancer i en bodega.

Endelig kan der henvises til byretsdommen refereret i

SKM2008.921, hvor det blev accepteret et syn og skøn vedrørende bruttoavanceprocenter i en restaurant. Det fremgår i øvrigt af sidstnævnte dom, at det navnlig var skønnet ud fra forskellige forudsætninger, der var grundlaget for syns- og skønsbegæringen, hvilket således også betød, at der måtte gives syn og skøn.

På tilsvarende vis gøres det gældende i nærværende sag, idet der således er tale om, at forudsætningerne for skønnet er det, der skal afklares gennem syn og skøn.

Samlet set fastholdes anmodningen således.".

I modpartens første procedureindlæg af 23. juli 2021 hedder det:

"….

Sagsfremstilling - det foretagne skøn

Indledningsvist bemærkes det, at anmodningen om isoleret bevisoptagelse vedrører daværende SKATs (nu Skattestyrelsens) to afgørelser, hvor der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af resultatet, af det af rekvirenten helejet selskab G1 ApS. Resultatet af selskabet er anset som udlodning til rekvirenten.

Selskabets konkursbehandling er afsluttet den 1. novermber 2018, hvorfor anmodningen om syn og skøn udelukkende er til brug for rekvirentens verserende skattesag der skal afgøres af Landsskatteretten.

Selskabet har ikke haft egen bankkonto, men har anvendt rekvirentens

private bankonto, der tillige er anvendt af rekvirentens enkeltmandsvirksomhed samt af rekvirenten selv.

Der foreligger ikke et fyldenstggørende regnskab med dertilhørende bogføring og underliggende bilagsmateriale, der kan dokumenterere transaktionssporte til de enkelte dages salg, eller til selskabets faktiske afholdte udgifter.

SKAT har på den baggrund tilsidesat regnskabet og foretaget et skøn over indtægter og udgifter. Skønnet er foretaget på baggrund af rekvirentens bankkontoudskrift.

Vedrørende indtægter har SKAT skønnet en omsætning på i alt 6.917.004 kr., og selskabet har i specifikationerne til årsregnskabet 2013 selv medregnet en omsætning på 6.979.400 kr., mens der af bogføringen fremgår en omsætning på 6.911.515 kr.

Unigheden om det foretagne skøn ligger således primært på udgiftssiden.

Vedrørende udgifter har SKAT forsøgt at identificerere og fordele udgifterne til hhv. private udgifter og selskabets udgifter. De faktiske udgifter til rekvirentens enkeltmandsvirksomhed har ikke været muligt at identificere, og der er derfor henset til de udgifter der fremgår af enkeltmandsvirksomhedens regnskab.

I afgørelsen har SKAT via kontoudtogene anerkendt fradragsberettigede udgifter der kan henføres til selskabet på i alt 4.093.801 kr. ekskl. moms.

Derudover er der via bankkontoen foretaget kontante hævninger med i alt 1.786.900 kr. Da der ikke er fremlagt underliggende bilagsmateriale der kan dokumenterer de faktiske afholdte udgifter, og da der som tidligere anført er sket en sammenblanding mellem klagerens privatøkonomi og selskabets samt enkeltmandsvirksomhedens økonomi, er der ikke kendskab til, om de kontante hævninger er anvendt til dækning af rekvirentens private udgifter eller til dækning af udgifter i selskabet.

SKAT har på trods af manglende dokumentation for udgifter, skønnet at 20% af de samlede kontante hævninger er anvendt til dækning af udgifter i selskabet.

Bruttoavance

Rekvirenten gør gældende at det foretagne skøn medfører en bruttoavance som ligger langt fra branchens gennemsnit. Hertil vil Skattestyrelsen bemærke, at SKAT ikke har anvendt de gennemsnitlige branchetal, idet skønnet er foretaget efter en gennemgang af alle transaktioner på bankkontoen enkeltvis og godkendt fradragsberettigede udgifter efter disse oplysninger.

Yderligere bemærkes det, at de gennemsnitslige branchetal angiver normen for et sædvaneligt drevet selskab. Efter Skattestyrelsens opfattelse er selskabt ikke drevet sædvaneligt, hvorfor en sammenligning med branchetal for drift af resuration og bar vil være uden betydning for sagen.

Hertil bemærkes det, at rekvirenten ved dom af Københavns Byret, er kendt skyldig i bedrageri vedrørende en række forhold omhandlende driften af selskabet.

Oplysningerne om dommen fremgår af (Red.fjernet)

Bemærkninger til rekvirentens processkrift af 7. juli 2021

Det skal indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsens anmodning om afvisning af isoleret bevioptagelse bygger på en konkret vurdering af sagen, og ikke skal ses som en generel holdning til afvisning af muligheden for afholdelse af isoleret bevisoptagele i skattesager, hvor skattemyndihederne har foretaget et skøn over indkomst.

Rekvirenten henviser til byrettens dom referet i SKM2008.921, hvor der blev accepteret et syn og skøn vedrørende bruttoavancer i en restaurant. Skattesagen drejede sig om, at SKAT havde forhøjet en skatteyder med formodet udeholdt omsætning. Til brug for skattesagen, blev der anmodet om afholdelse af syn og skøn med henblik på at få oplysninger omkring gennemsnitlig kundegennemstrømning i tilsvarende restauranter, herunder den gennemsnitlige bruttoavance for sammenlignelige restauranter.

Rekvisitus, SKAT, gjorde bl.a. gældende, at de spørgsmål der fremgår af temaet, vedrører retlige og juridiske forehold, som det tilkommer Landsskatteretten at foretage bedømmelsen af.

Af Rettens begrundelse og resultat fremgår, at "Retten finder ikke, at de stillede spørgsmål indebærer, at skønsmanden skal foretage vurderinger af retlige eller juridiske karakter."

I nærværende anmodning om syn og skøn er der ikke betydelig uenighed om selskabets indtægter, og uenigheden om det fastsatte skøn beror således primært på størrelsen af selskabets udgifter, navnlig fordelingen af kontante hævninger. Henset til selskabets manglende dokumentation for udgifter, og det forehold at selskabet er drevet yderst usædvanligt, finder Skattestyrelsen ikke, at de to sager er sammenlignelige.

Ladsskatteretten skal i den verserende skattesag foretage en objektiv vurdering af det foretagne skøn der bygger på klagerens kontoudtog, herunder om fordelingen af de kontante hævninger kan anses som rimeligt.

Med henvisning til retsplejelovens § 341, er det derfor fortsat

Skattestyrelsens opfattelse at besvarelsen af temaets spørgsmål, der bl.a. søger oplysninger om sædvanlig overskudsgrad og typiske branchetal, vil være uden betydning for skattesagen.

Isoleret bevisoptagelse kan derfor ikke finde sted."

I rekvirentens replik af 23. juli 2021 hedder det:

"….

Skattestyrelsen anfører i processkrift af den 23. juli 2021 på side 1, andet nederste afsnit, at; "Uenigheden om det foretagne skøn ligger således primært på udgiftssiden." Dette bestrides.

A har i sin supplerende klage af den 11. januar 2021 til Skatteankestyrelsen, der er vedlagt som bilag til anmodning om syn og skøn af den 17. marts 2021, anført, at selskabets omsætning for 2013 er opgjort til kr. 4.023.860, jf. selskabets årsregnskab fremlagt som bilag 3 til den supplerende klage.

Det bemærkes hertil, at selskabets omsætning for 2014 er opgjort til kr. 4.512.328, jf. selskabets resultatopgørelse for perioden 1. januar - 31. december 2014. fremlagt som bilag 4 til den supplerende klage.

SKAT har skønnet en omsætning på i alt kr. 6.917.004 for 2013.

Der er således uenighed om omsætningens størrelse.

Skattestyrelsen støtter blandt andet sin argumentation om, at syn og skøn vil være uden betydning for skattesagen på det forhold, at der ikke er betydelig uenighed om selskabets indtægter…, jf. det anførte i processkriftet af den 23. juli 2021, side 3.

Når der således er betydelig uenighed om omsætningens størrelse, vil besvarelse af temaets spørgsmål om sædvanlig overskudsgrad og typiske branchetal i høj grad være relevante at få afdækket i forhold til skattesagen.

Endeligt anfører Skattestyrelsen under punktet Bruttoavance, "at de gennemsnitlige branchetal angiver normen for et sædvanligt drevet selskab. Efter Skattestyrelsens opfattelse er selskabet ikke drevet sædvanligt, hvorfor en sammenligning med branchetal for drift af resuration [sic] og bar vil være uden betydning."

Hertil bemærkes at det forhold, at selskabet har benyttet en privatkonto som driftskonto vel næppe medfører, at selskabet ikke kan sammenlignes med tilsvarende restaurationsvirksomheder for så vidt, angår branchetal vedrørende drift.

Skattestyrelsen opfordres 1 til at konkretisere og underbygge dette udsagn nærmere.

I forhold til udgiftssiden, så har SKAT skønnet, at 20 % af de samlede kontante hævninger er anvendt til dækning af udgifter i selskabet.

Skattestyrelsen har ikke nærmere redegjort for de bagvedliggende årsager eller forudsætninger for dette skøn, jf. SKATs afgørelse af den 3. februar 2017 vedrørende G1 ApS, side 3, nederste afsnit:

"SKAT har bedt selskabet om at redegøre for kontanthævningerne, og vi indkaldte jer derfor til et møde, som I aflyste. Derfor har SKAT foretaget et skøn over kontanthævningerne og antaget, at 20 % af beløbet, eller i alt 357.380 kr., er anvendt til dækning af udgifter i selskabet."

Henset til usikkerheden om omsætningen, udgifternes størrelse samt den skønnede bruttoavances afvigelse fra de gennemsnitlige branchetal bør syn og skøn accepteres i denne sag, hvor de af SKAT foretagne skøn er behæftet med væsentlige usikkerheder….."

I modpartens duplik af 23. august 2021 hedder det:

"…. Skattestyrelsen fastholder at anmodningen om isoleret bevisoptagelse afvises.

Rekvirentens replik giver Skattestyrelsen anledning til følgende bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes det, at Skattestyrelsen er enig med rekvirenten i, at det i den supplerende klage af 11. januar 2021 til Skatteankestyrelsen gøres gældende, at selskabets omsætning for 2013 skal opgøres til 4.023.860 kr.

Hertil bemærkes det, at rekvirenten den 29. maj 2015, i forbindelse med skattesagens behandling ved daværende SKAT (nu Skattestyrelsen), fremsendte selskabets specifikationer til årsregnskabet for 2013, hvori det fremgår at omsætning i 2013 var 6.879.400 kr.

SKAT har skønnet en omsætning på i alt kr. 6.917.004 for 2013.

Efter rekvirentens supplerende klage af 11. januar 2021 til Skatteankestyrelsen, er det således korrekt, at der på indtægtssiden er uenighed om omsætningens størrelse.

Trods dette finder Skattestyrelsen fortsat, at besvarelsen at skønstemaets spørgsmål om sædvanlig overskudsgrad og typiske branchetal ikke vil tilføre skattessagen nyt.

Vedrørende rekvirentens opfordring 1 til at konkretisere og uddybe hvorfor selskabet ikke er drevet sædvaneligt, og at en sammenligning af selskabets omsætning med sædevanelige branchetal for drift af restauration og bar er uden betydning for sagen, har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Skattestyrelsens påstand om, at en sammenligning må anses som overflødig bevisførelse beror ikke på, at selskabet har benyttet en privat konto som driftskonto, men i større omfang på det forhold at rekvirenten, ved Københavns Byret, er dømt skyldig i 26 forhold om bedrageri ved driften af selskabet.

Driften af selskabet kan således ikke anses som sædvanligt drevet.

Med henvisning til retsplejelovens § 341, er det derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse at besvarelsen af temaets spørgsmål, der bl.a. søger oplysninger om sædvanlig overskudsgrad og typiske branchetal, vil være uden betydning for den verserende skattesag, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Vedrørende rekvirentens bemærkninger til udgiftssiden og skønnet på 20% af kontanthævninger har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Rekvirenten har haft fuld dispositionsret over selskabets indsætninger på rekvirentens private bankkonto, hvilket som udgangspunkt medfører, at beløbene er skattepligtige for rekvirenten. På trods at dette har SKAT i afgørelsen lagt til grund, at 20% af de kontante hævninger anerkendes som benyttet til selskabets udgifter.

Endeligt bemærkes det at skattemyndighedernes foretagne skøn, hverken bygger på sædvanlige branchetal eller selskabets bogføring, men at SKAT grundet selskabets væsentlige mangler ved bogføringen har tilsidesat regnskabsgrundlaget og foretaget et skøn ud fra faktiske konstateret indsætninger og hævninger på rekvirentens private bankkonti.

På baggrund af ovenstående er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke er drevet sædvanligt, og dermed vil besvarelsen af skønstemaets spørgsmål ikke tilføre skattesagen nyt, hvorfor det fastholdes, at anmodningen om isoleret bevisoptagelse bør afvises.

...."

Rettens begrundelse og resultat

Skattesagen angår spørgsmål om maskeret udbytte og sammenblanding af rekvirentens private økonomi med økonomien i rekvirentens daværende helejede selskab G1 ApS. G1 ApS har ikke haft egen konto, men har anvendt rekvirentens private bankkonto, der tillige er anvendt af rekvirentens enkeltmandsvirksomhed og af rekvirenten selv.

Daværende SKAT har i den påklagede afgørelse foretaget en skønsmæssig ansættelse af resultatet af driften i G1 ApS. Skønnet er foretaget på baggrund af faktiske konstateret indsætninger og hævninger ifølge bankkontoudskrifter. Sædvanlige nøgletal for drift af restaurationsvirksomhed er ikke indgået som et element ved den skønsmæssige ansættelse. SKAT har anerkendt 20% af de kontante hævninger som benyttet til selskabets udgifter. 

Det er ubestridt, at der ikke findes underliggende bilagsmateriale vedrørende selskabet. Det er endvidere ubestridt, at rekvirenten den 20. marts 2020 ved Københavns Byret blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for bedrageri ved systematisk dobbeltbooking af lokaler i forbindelse med driften af selskabet

G1 ApS. Straffesagen er anket til landsretten med påstand om frifindelse.

Retten bemærker, at der ikke i denne sag er oplysninger, der kan sandsynliggøre, at der i selskabet G1 ApS er drevet en virksomhed, der kan sammenlignes med en sædvanlig drevet restaurationsvirksomhed.

Et syn og skøn til brug for indhentelse af oplysninger om sædvanlig overskudsgrad og typiske branchetal for en sædvanlig drevet restaurationsvirksomhed må på denne baggrund skønnes uden betydning for den verserende skattesag om skønsmæssig ansættelse af rekvirenten, jf. retsplejelovens § 343.

Derfor tager retten Skattestyrelsens påstand til følge og afviser anmodningen om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn.

THI BESTEMMES:

Anmodningen om isoleret bevisoptagelse afvises

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparter

________________________________________________________________________________________

Østre Landsrets dom af 1. oktober 2021, 3. afdeling - BS-3446/2021

Parter 

A

(v/ advokat Elisabeth Aagaard Lund)

mod

Skatteforvaltningen

Afgørelsen er truffet af landsretsdommer: 

Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Mette Kjølby (kst.)

Ved kendelse af 31. august 2021 har Retten i Lyngby (sag BS-11117/2021-LYN) bestemt, at anmodningen om isoleret bevisoptagelse afvises.

A har kæret afgørelsen med påstand om, at der skal tillades isoleret bevisoptagelse i form af optagelse af syn og skøn til brug for en verserende skattesag. Der nedlægges subsidiær påstand om, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring fra en brancheorganisation. Til støtte for påstanden har A navnlig anført, at der er behov for at klarlægge, hvorvidt det af SKAT (nu Skatteforvaltningen) udøvede skøn er realistisk i forhold til de typiske tal for branchen, herunder overskudsgrad mv., idet SKATs skøn er behæftet med væsentlige usikkerheder.

Skatteforvaltningen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at driften af As selskab hverken kan anses for typisk eller sædvanlig, hvorfor besvarelsen af skønstemaets spørgsmål er uden relevans for den verserende skattesag.

2

I forhold til As subsidiære påstand har Skatteforvaltningen anført, at der er tale om en udvidet påstand, som landsretten ikke skal tage stilling til.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.

Med hensyn til kærendes subsidiære påstand, som ikke har været nedlagt for byretten, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at tillade kærende at fremsætte påstanden, hvorfor den afvises, jf. principperne i retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, og § 384.

THI BESTEMMES:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.