Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige regler ved gældssanering i forbindelse med konkurs.

Afsnittet indeholder:

  • Skatterådets afgørelse SKM2021.702.SR
  • Hvad er gældssanering i forbindelse med konkurs?
  • Skattemæssige konsekvenser af, at der afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs
  • Reglerne om underskudsbegrænsning
  • Skattekravs stilling
  • Underskudsfremførsel.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.7.10 Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion

Skatterådets afgørelse SKM2021.702.SR

Sagen vedrørte de skattemæssige konsekvenser af, at Spørger havde opnået gældssanering i forbindelse med konkurs.

Afgørelsen rejste en række problemstillinger, og nærværende afsnit er udarbejdet med udgangspunkt i de forhold, som behandles i afgørelsen.

Hvad er gældssanering i forbindelse med konkurs?

Gældssanering i forbindelse med konkurs følger reglerne i KL kapitel 29. Der er tale om en lempeligere adgang til gældssanering i forhold til de almindelige regler i KL kapitel 25-28.

Kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs kan tidligst afsiges ved konkursboets slutning, jf. KL § 232, stk. 1. Under særlige omstændigheder kan kendelse afsiges på et tidligere tidspunkt, jf. KL § 232, stk. 2.

Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering som udgangspunkt alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Se KL § 233, stk. 2.

Kendelse om gældssanering kan kun afsiges over for fysiske personer. Se KL § 231 a, stk. 7.

Se afsnit G.A.3.1.7.10 Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion

Skattemæssige konsekvenser af gældssanering i forbindelse med konkurs

Det fremgår af KKSL § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse ved gældssanering i konkurs.

Gældssanering i konkurs er ikke selvstændigt defineret i konkursskatteloven eller dennes forarbejder. Det er derfor begrebet, som det er fastlagt i KL kapitel 29, der lægges til grund.

Så længe konkursboet ikke er afsluttet, følger beskatningen af konkursindkomsten reglerne i konkursskatteloven. Konkursindkomsten omfatter indkomst i perioden fra konkursdekretets afsigelse og indtil konkursens afslutning, jf. KKSL § 7, stk. 1. Derudover omfatter konkursindkomsten skyldnerens indkomst fra starten af det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, og indtil konkursdekretet afsiges, jf. KKSL § 7, stk. 2. Boet løber indtil det afsluttes, jf. KKSL § 7.

Afsluttes boet med en gældssanering i konkurs, jf. KL kapitel 29, bortfalder beskatningen efter konkursskattelovens regler og skattefriheden efter KKSL § 6, og de særlige beskatningsregler i KKSL § 7-12 a finder ikke anvendelse.

Det fremgår af KKSL § 1, stk. 2, at KKSL § 13 er den eneste bestemmelse i konkursskatteloven, der finder anvendelse ved gældssanering i forbindelse med konkurs.

Når boet afsluttes med gældssanering i konkurs, anses afslutningsdagen for at være den dag, hvor Skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, da konkursbehandlingen ophører med afsigelse af kendelse om gældssanering, jf. KL § 231a, jf. § 232.

Reglerne om underskudsbegrænsning

Ved afsigelse af konkursdekret sker der underskudsbegrænsning, jf. KKSL § 12. Der vil således ikke kunne fradrages underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab til fremførsel, i skyldnerens indkomst eller i dennes ægtefælles indkomst efter det tidspunkt, hvor der er afsagt konkursdekret.

Underskud, der består på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse vil alene kunne fratrækkes i konkursindkomsten jf. KKSL § 12, stk. 2.

Da konkursskatteloven ikke finder anvendelse, når der er afsagt kendelse om gældssanering bortfalder denne underskudsbegrænsning, jf. KKSL § 13. Samtidig opgøres der ikke længere en konkursindkomst.

Herefter opgøres indkomst og underskud efter de almindelige regler.

Der indtræder derfor underskudsbegrænsning ved gældssanering efter PSL § 13 a, stk. 1.

Ifølge ordlyden af bestemmelsen nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres fra det pågældende og tidligere år, med virkning for det indkomstår, hvori kendelse om gældssanering afsiges.

Se nedenfor, hvor det er beskrevet, hvordan PSL § 13 a, stk. 1, skal forstås, når der er opnået gældssanering i forbindelse med konkurs, og hvor indkomst og underskud indtil tidspunktet for konkursdekretet har været undergivet reglerne i konkursskatteloven.

Skattekravs stilling

Skattekrav, der er stiftet forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan anmeldes i konkursboet som simple krav.

Skattekrav, der vedrører indkomstår, der afsluttes efter dekretets afsigelse, vedrører ikke konkursboet, og kan derfor ikke anmeldes i boet. Skat af konkursindkomst kan heller ikke anmeldes i boet.

Skyldneren hæfter for ikke-betalte skatter fra indkomstår, der er afsluttet før konkursen, selv om de ikke-betalte skatter kan anmeldes over for konkursboet. Endvidere hæfter ægtefællen subsidiært efter reglen i KSL § 72, stk. 2. Skatter, der vedrører senere indkomstår, kan ikke anmeldes over for konkursboet, da skattekravene anses for stiftet ved udgangen af de pågældende indkomstår og altså efter tidspunktet for konkursdekretets afsigelse. Disse skatter hæfter skyldneren derfor også for. En eventuel ægtefælle hæfter subsidiært. Se KSL § 72, stk. 2.

Ved forskudt indkomstår anses skattekravet for stiftet ved udgangen af det forskudte indkomstår og ikke ved udgangen af det tilsvarende kalenderår.

Underskudsfremførsel

Efter KL § 233 omfatter gældssaneringen fordringer, der var stiftet på dekretdatoen.

Det underskud, der beskæres efter PSL § 13 a, er uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår, med virkning for det indkomstår, hvori kendelse om gældssanering afsiges.

Så længe konkursskatteloven finder anvendelse, vil der ikke være uudnyttede fradragsberettigede underskud i indkomståret, da skyldneren ikke kan fradrage underskud, fra før afsigelse af konkursdekretet i sin indkomst, jf. KKSL § 12. Tilsvarende vil underskud og tab fra indkomståret, ikke kunne beregnes inden udløbet af det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse afsiges. Dette følger af, at indkomståret er udeleligt. En skattepligtig indkomst eller et tab for en delperiode af indkomståret kan derfor ikke opgøres.

Når der er afsagt kendelse om gældssanering, finder konkursskattelovens regler ikke længere anvendelse, bortset fra KKSL § 13.

Dette betyder, at der ikke længere opgøres en konkursindkomst, og at en eventuel skattefrihed for konkursindkomsten bortfalder. Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter de sædvanlige regler i perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvor konkursdekret er afsagt, til og med det indkomstår, hvor konkursen afsluttes. Det vil i forbindelse med, at der opnås gældssanering sige, det indkomstår, hvor der afsiges gældssaneringskendelse.

Samtidig bortfalder de begrænsninger for fremførselsberettigede underskud, der følger af KKSL § 12, stk. 1. Af KKSL § 12, stk. 1 fremgår at underskud bortfalder i det omfang, det ikke kan anvendes i konkursindkomsten.

De fremførselsberettigede underskud og tab begrænses, som følge af gældssaneringskendelsen. Se PSL § 13 a. Underskud til fremførsel nedsættes med samme beløb, som gælden er nedsat med. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvor kendelse om gældssanering afsiges og tidligere indkomstår, jf. PSL § 13 a.

Det fremgår af SKM2021.702.SR, at underskud, der tidligere var bortfaldet, jf. konkursskatteloven, var genopstået, efter at Spørger havde opnået gældssanering i konkurs, jf. KKSL § 13. Skatterådet kunne bekræfte, at det beløb, som Spørgers gæld var nedsat med ved gældssaneringen, nedsatte de underskud, som var til fremførsel i indkomståret før det indkomstår, hvor konkursdekret blev afsagt. Skatterådet kunne også bekræfte, at underskud opstået i det indkomstår, hvor konkursdekret var afsagt og indtil det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse blev afsagt, ikke blev nedsat som følge af gældssaneringen.

Det seneste opgjorte fremførselsberettigede underskud er således det underskud, der er opgjort med udgangen af det indkomstår, der ligger før det indkomstår, hvor der afsiges konkursdekret, og det er dette underskud, der reduceres af den afsagte gældssaneringskendelse.

Det underskud og tab, der opstår i det indkomstår, hvor der afsiges konkursdekret, og efter tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, vil derfor ikke være omfattet og dermed ikke kunne nedsættes i medfør af gældssaneringskendelsen, jf. SKM2021.702.SR. Disse underskud og tab vil være omfattet af de sædvanlige regler for fremførsel af underskud og tab.

Dette harmonerer med de hensyn, der lå bag indførelsen af underskudsbegrænsningsreglerne i PSL § 13 a, hvorefter der ikke skulle kunne fremføres underskud vedrørende eftergivet gæld, hvor udgiften allerede var fratrukket. Ved at begrænse fremførselsberettiget underskud fra før datoen for afsigelse af konkursdekret er der således symmetri i forhold til, at der ved gældssaneringen sker nedsættelse af gælden, der opgøres på dekretdatoen.

Se afsnit C.C.9.4.1 om konkursskattelovens regler for fysiske personer.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Skatterådsafgørelse

SKM2021.702.SR

Spørger havde drevet landbrug, og var erklæret konkurs. Spørger havde efterfølgende opnået gældssanering i forbindelse med konkurs.

Sagen vedrørte de skattemæssige konsekvenser af, at Spørger havde opnået gældssanering i forbindelse med konkurs.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers underskud, der var bortfaldet, jf. konkursskatteloven, var genopstået, efter at Spørger havde opnået gældssanering i konkurs, jf. KKSL § 13. Skatterådet kunne bekræfte, at det beløb, som Spørgers gæld var nedsat med ved gældssaneringen, nedsatte de underskud, som var til fremførsel i indkomståret før det indkomstår, hvor konkursdekret blev afsagt. Skatterådet kunne også bekræfte, at underskud opstået i det indkomstår, hvor konkursdekret var afsagt og indtil det indkomstår, hvor gældssaneringskendelse blev afsagt, ikke blev nedsat som følge af gældssaneringen.