Dato for udgivelse
31 Jan 2022 12:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jan 2022 11:32
SKM-nummer
SKM2022.39.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0939284
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Aktier, ophævelse sameje, fællesdepot, afståelse
Resumé

Sagen omhandlede, om ophævelse af et sameje over aktier i et fællesdepot skulle sidestilles med afståelse.

Skatterådet fandt, at Spørgerne før ophævelse af samejet ejede en ideel andel på 50 pct. af hele aktiebeholdningen i fællesdepotet og at Spørgerne efter ophævelse af samejet hver ejer 100 pct. af hver sin halvdel af aktiebeholdningen. Spørgerne kunne således disponere frit over aktierne, når ophævelsen af samejet var gennemført. På denne baggrund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ophævelsen af samejet kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser. Ophævelsen af samejet skulle derfor sidestilles med delafståelse af aktierne.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.B.2.1.4

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgerne hver især kan udtage halvdelen af aktierne i Spørgernes fællesdepot og overføre disse aktier til hver deres respektive depoter uden skattemæssige konsekvenser?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerne er brødre og ejer i fællesskab et depot med aktier, der i mange år har været administreret af repræsentanten, der er mor til Spørgerne.

Spørgernes bedsteforældre har ultimo 2005 gaveoverdraget aktier til Spørgerne. Det fremgår af gavebrevet, at bedsteforældrene ønsker, at repræsentanten skal forvalte aktierne for Spørgerne på bedst tænkelig måde. Det fremgår videre af gavebrevet, at bedsteforældrene har tænkt, at aktierne skal blive stående til Spørgerne er fyldt 21 år. Herefter skal Spørgerne have fuld råderet over halvdelen af aktiebeholdningen.

De gaveoverdragne aktier blev ultimo 2005 indsat på et almindeligt opbevaringsdepot med Spørgerne som ejere i fællesskab. Aktierne har siden gaveoverdragelsen været registreret i skatteoplysningerne i Spørgernes skattemapper på www.skat.dk med den fulde nominelle beholdning med ejerstatus 4, der betyder, at aktierne er registreret med 2 ejere.

Depotet indeholder aktier, som ved salg er skattefrie, samt aktier som ved salg er skattepligtige. 

Spørgerne er begge mere end 30 år, og ønsker at kunne disponere frit og hver for sig over de pågældende aktier.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgernes opfattelse, at aktierne kan overføres fra fællesdepotet til deres respektive depoter uden skattemæssige konsekvenser, idet der ikke sker noget salg af aktierne.

Spørgernes repræsentant har i sit høringssvar til Skattestyrelsens indstilling supplerende oplyst følgende:

Spørgernes repræsentant er ikke enig i Skattestyrelsens indstilling.

Der har aldrig været tale om at etablere et interessentskab og der eksisterer derfor ej heller nogen interessentskabskontrakt. Spørgerne har ingen fælles aktiviteter eller gæld - kun depot + afkastkonto (gaven fra bedsteforældre). Spørgernes repræsentant mener således ikke, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, som kendetegnes ved et I/S, men blot et sameje.

U.1983.318H omhandler et I/S - bl.a. henvises til interessentskabskontraktens § 14. Spørgernes repræsentant deler ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at U.1983.318H kan danne praksis "uanset om aktierne ejes i sameje via et I/S eller ejes i sameje via et fællesdepot" i nærværende sag.

Spørgernes repræsentant er af den opfattelse, at det have betydning, at der er tale om en gave, samt at der ikke forefindes nogen hensigt med eller begrundelse for at sidestille sameje (fællesdepotet) med et I/S. 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgerne hver især kan udtage halvdelen af aktierne i Spørgernes fællesdepot og overføre disse aktier til hver deres respektive depoter uden skattemæssige konsekvenser.

Begrundelse

Det er oplyst, at de pågældende aktier i fællesdepotet ejes i et sameje mellem brødrene. Dette sameje ønsker brødrene at ophæve, således at de fremadrettet kan disponere hver for sig over hver deres aktiebeholdning i deres egne særskilte depoter. Spørgsmålet er herefter, om ophævelsen af samejet skal sidestilles med en afståelse.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, at der ved afståelse i aktieavancebeskatningsloven forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Ved fortolkningen af afståelsesbegrebet i aktieavancebeskatningsloven kan praksis jf. U.1983.318H inddrages.

U.1983.318H omhandlede et I/S, der var ejet af seks søskende. I/S’ets eneste aktiv var en beholdning på nominelt 600.000 kr. aktier i et selskab, som I/S’et administrerede. I/S’et foretog en udlodning af nominelt 100.000 kr. aktier til hver interessent. Fem højesteretsdommere fandt i U.1983.318H, at konsekvensen af, at I/S’et foretog udlodningen, var, at alle seks søskende havde solgt 1/6 af deres andel af en beholdning på nominelt 500.000 kr. aktier, og samtidigt hermed havde alle seks søskende erhvervet 5/6 af en nominel beholdning på 100.000 kr. aktier i selskabet. Det fremgår blandt andet af dommen, at ved de skete udlodninger til interessenterne var den enkelte interessent blevet eneejer af og havde - med de begrænsninger, der fulgte af interessentskabskontraktens § 14 - fået rådighed over de til ham udlagte aktier, der var udskilt af fællesformuen og frigjort for de bånd, som denne var underkastet. Dette uanset at der ikke regnskabsmæssigt var sket nogen formueforskydning mellem interessenterne indbyrdes.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremgår af praksis jf. U.1983.318H, at ophævelse af et sameje over aktier sidestilles med afståelse. Dette uanset om aktierne ejes i sameje via et I/S eller ejes i sameje via et fællesdepot.

At der i aktieavancebeskatningsloven skelnes mellem sameje og ikke-sameje understøttes tillige af lovforarbejderne ved vedtagelsen af aktieavancebeskatningsloven i 2005, hvor der i lovforslagets bemærkninger i LFF2005-11-16 nr. 78 til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, anføres, at en overdragelse til flere personer i sameje i denne sammenhæng betragtes som en enkelt overdragelse.

På baggrund af ovenstående kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at Spørgerne hver især kan udtage halvdelen af aktierne i Spørgernes fællesdepot og overføre disse aktier til hver deres respektive depoter uden skattemæssige konsekvenser. Dette skyldes, at udtagelse af aktierne fra fællesdepotet er en ophævelse af samejet, der medfører, at brødrene efterfølgende kan disponere frit over aktierne. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 30 og praksis jf. U.1983.318.H sidestilles ophævelse af et sameje med delafståelse af aktierne.

De aktier, der pt. er skattefrie ved salg, og som ved ophævelsen anses for afstået, vil fra ophævelsestidspunktet ikke længere være omfattet af skattefriheden i aktieavancebeskatningslovens § 44. Dette skyldes, at disse aktier ikke kan anses for erhvervet før den 1. januar 2006, idet aktierne anses for erhvervet på ophævelsestidspunktet til værdien på ophævelsestidspunktet.

For de aktier, der pt. er skattepligtige ved salg, og som ved ophævelsen anses for afstået, skal der på ophævelsestidspunktet opgøres en skattepligtig avance, der opgøres som forskellen mellem værdien af aktierne på ophævelsestidspunktet og aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Aktierne anses herefter for erhvervet på ophævelsestidspunktet til værdien på ophævelsestidspunktet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1

"Stk. 1. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

(…)"

Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1

"Stk. 1. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-5. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.

(…)"

Forarbejder

LFF2005-11-16 nr. 78 vedrørende L2005-12-21 om vedtagelse af aktieavancebeskatningsloven

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

§ 34, stk. 1:

"Endvidere er det som udgangspunkt en betingelse, at den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. En overdragelse til flere personer i sameje betragtes i denne sammenhæng som en enkelt overdragelse. I øvrigt betragtes overdragelse til flere erhververe som flere overdragelser."

Praksis

U.1983.318H

Et interessentskab, som havde drevet forretningsmæssig virksomhed, blev i 1962 opdelt i to interessentskaber, hvoraf det ene I/S I, hvis interessenter var seks søskende, havde til formål at videreføre og videreudvikle den halvpart i det oprindelige interessentskab, som var tilfaldet familien. Kontrakten indeholdt bestemmelser om fortrinsret og forkøbsret for interessenter, ægtefæller og livsarvinger. De forretningsmæssige aktiviteter blev successivt etableret i aktieselskabsform, navnlig i A/S A. I 1975 udskiltes I/S II, der alene vedrørte administrationen af I/S I's aktier i A. Senere besluttedes det at udlodde 100.000 kr. aktier i A af I/S II's beholdning til hver interessent. Det fandtes uden betydning, at udlodning var sket fra I/S II og ikke fra I/S I. Da hver enkelt interessent ved udlodningen var blevet eneejer af og - med de begrænsninger, der fulgte af interessentskabskontrakten - havde fået rådighed over de ham udlagte aktier, fandtes udlodningen - uanset at der ikke var sket nogen regnskabsmæssig forskydning mellem interessenterne - at indebære en afståelse af aktierne. Beskatning måtte ske hos de enkelte interessenter, og der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige den i fast administrativ praksis benyttede opgørelsesmåde, hvorefter de enkelte interessenter ansås som ejere af en ideel anpart i hvert aktiv og i konsekvens heraf for at købe og sælge anparter i vedkommende aktiv. (Dissens af to dommere for, at udlodningen ikke havde givet nogen fortjeneste ved afhændelse eller afståelse af aktier).