Dato for udgivelse
07 Feb 2022 13:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Jan 2022 11:38
SKM-nummer
SKM2022.50.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-1183/2021-OLR, Sag BS-1187/2021-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Restancebeløb
Resumé

Landsretten var enig med byretten i, at en gældseftergivelse ikke kunne anses for at være sket som led i en aftale om en samlet ordning efter kursgevinstlovens § 24. Skatteyderen var derfor skattepligtig af kursgevinsten på 45 mio. kr.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1 C.B.1.5 

Redaktionelle noter

Tidligere instans, Landsskatteretten, jr.nr. 18-0009771. 

Tidligere instans, Byretten SKM2021.66.BR.

Parter

H1 på vegne af H2

(V/advokat Søren Sønderholm)

mod

Skatteministeriet

(V/advokat Tony Sabbah)

og

H1

(V/advokat Søren Sønderholm)

mod

Skatteministeriet

(V/advokat Tony Sabbah)

Retten i Helsingør har den 30. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS45131/2019-HEL og BS-28472/2019-HEL). 

Afgørelsen er truffet af Landsretsdommerne

Annette Dam Ryt-Hansen, Peter Thønnings og Louise Lindekilde Engberg. 

Sagens baggrund og parternes påstande

Appellanterne, H1 på vegne af H2 og H1, har gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sagens oplysninger og anbringender

Sagens faktiske omstændigheder er som for byretten. Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten tiltræder således, at Skatteministeriet er frifundet for de nedlagte påstande om genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på nedsættelse af den skattepligtige indkomst. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal H1 på vegne af H2 og H1 in solidum i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagernes omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed. Der er tillige henset til, at sagerne angår samme problemstilling, og at der reelt ikke har været merarbejde forbundet med, at sagerne er behandlet sammen. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 på vegne af H2 og H1 inden 14 dage betale 200.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.