Dato for udgivelse
18 Feb 2022 12:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Jan 2022 13:57
SKM-nummer
SKM2022.81.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-36386/2020-KBH og BS-48936/2020-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Ugyldighed, Skattepligt, Berettiget til fradrag,
Resumé

Sagerne angik overordnet fire problemstillinger. For det første om der forelå inhabilitet hos en af de medarbejdere hos Skattestyrelsen, som behandlede sagsøgerens skatteansættelser, og om dette i givet fald bevirkede ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelser herom. For det andet om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hans konto. For det tredje om sagsøgeren var skattepligtig af en række hævninger foretaget på kontoen tilhørende et selskab, som han var ultimativ ejer af. Og for det fjerde om sagsøgeren var berettiget til et fradrag på 125.000 kr. for et påstået tab på unoterede aktier. 

Retten fandt, at det efter bevisførelsen ikke var godtgjort, at den pågældende medarbejder hos Skattestyrelsen havde haft en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller at der i øvrigt forelå omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om hendes upartiskhed i relation til behandlingen af sagen. Skattestyrelsens afgørelser var derfor allerede af denne grund ikke ugyldige på grund af inhabilitet.

Retten fandt videre, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at indsætningerne på hans konto hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor indsætningerne var skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

For så vidt angår hævningerne på en konto tilhørende et selskab, som sagsøgerne var ultimativ ejer af, fandt retten, at det ikke var godtgjort, at hævningerne var foretaget i selskabets interesse. De hævede beløb var derfor skattepligtig indkomst for sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Slutteligt fandt retten, at sagsøgeren ikke kunne opnå fradrag for et påstået tab på unoterede aktier, idet han ikke havde fremlagt nogen dokumentation for indskuddet i selskabet eller redegørelse for tabet i øvrigt

Reference(r)

Statsskattelovens § 4, litra a

Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, C.C.2.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022.1, C.B.3.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 18-0005176 og 17-0991911

Parter

A

(v/advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Maja Højholt-Nielsen)

Afgørelse truffet af landsdommer:

Lone Bach Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. september 2020.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 470.554 og aktieindkomsten skal nedsættes med kr. 671.988.

Subsidiært:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst og aktieindkomst for indkomståret 2014 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Sagen er behandlet sammen med BS-48936/2020, der vedrører skatteåret 2013.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 8. juni 2018 fremgår blandt andet:

Møde mv.

Der har været afholdt telefonmøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget oplysninger fra politiet om overførsler til klagerens konti. På grund af dette har SKAT anmodet klageren om oplysninger og dokumentation.

Klageren har fremlagt regnskab vedrørende udlejning af ejendommen på Y1-adresse, enkelte kontoudskrifter og bilag angående køb og salg af aktierne G6-virksomhed og G7-virksomhed.

I forbindelse med ændring af årsopgørelse via TastSelv har klageren ændret oplysningerne om:

-          udlejning af ejendommen Y2-adresse,

-          gevinst og tab på aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked,

-          gevinst og tab på aktier, der er optaget på et reguleret marked.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandling indhentet kontoudtog for klagerens diverse konti og bilag for handel med øvrige klagerens aktier.

Der har været afholdt et møde mellem klageren og SKATs sagsbehandler den 17. maj 2016. Klageren har bl.a. oplyst, at:

"(…) en ejendom i Y3-by, som var købt kontant for 900.000 Kr. og som også brændte, og hvor forsikringen havde udbetalt ca. 3.5000.000 Kr. og som han senere solgte for 4.000.000 Kr. det er disse forsikringspenge, han har indskudt i selskabet. Han "trækker ikke noget ud" af selskabet og synes ikke at han har modtaget forrentning af indskuddet. Hans selskab afholder hans telefonudgifter, men det er også det eneste. Han kan godt huske at han ikke umiddelbart har selvangivet noget resultat af udlejning af Y4-gade i de tre måneder, ejendommen var registreret hos ham, men han har alle år selvangivet resultat ved udlejning af lejligheden i Y5-by. Lejligheden har været udlejet til den samme person i alle årene og han har lejekontrakt, hvis SKAT ønsker at se det."

Der er ikke fremlagt transaktionsmeddelelser, indbetalings kvitteringer fra et posthus eller lignende, der kunne belyse, hvad indbetalinger og overførsler til klagerens konti vedrører.

SKAT har genoptaget og ændret klagerens skatteansættelse for året 2014 med bl.a. 460.672 kr. og 671.988 kr.

460.672 kr. vedrører indsætninger på og overførsler til klagerens konti:

671.988 kr. vedrører selvangivet udlejning af Y1-adresse, selvangivet tab på unoterede aktier, G3-ApS, aktieavance opgjort af SKAT og selvangivet udbytte fra G1-ApS .

Selvangivet udbytte og udlodninger fra G1-ApS

Klageren er stifter, ejer og den eneste ansat i selskabet G2-ApS. Selskabet er holding selskab og dets formål er at drive virksomhed med investering og finansiering samt hermed beslægtet virksomhed, herunder at eje aktier og anparter i andre selskaber.

G2-ApS, stiftede den 16. april 2013 G1-ApS, der havde til formål, at drive virksomhed med entreprenørvirksomhed, herunder konsulentarbejde og rådgivning samt rengøring og hermed beslægtet virksomhed. Gennem ejerskab af G2-ApS er klageren indirekte ejer af G1-ApS. Fra stiftelsesdatoen til den 12. oktober 2015 er klageren selskabets direktør og den eneste ansat. Den 15. januar 2016 er der afsagt konkursdekret over G1-ApS ved Skifteretten i Y5-by. SKAT har modtaget status og redegørelse i medfør af KL § 125 stk. 2 fra kurator.

Det fremgår af redegørelsen, at:

"1.4   Omstødelige forhold

Der er foretaget en række udtræk på selskabets konto, som direktøren ikke har ville afgive forklaring om. Der er en formodning om, at direktøren har trukket penge ud af selskabet til sig selv."

Der foreligger ikke regnskabsmateriale for indkomstår 2014, if. redegørelsen.

De foretagne udtræk på G1-ApS’ bankkonto nr. (red. nr. 2 fjernet) er opgjort af SKAT til 278.378 kr. i 2014. Følgende fremgår af udtræk på G1-ApS’ bankkonto nr. (red. nr. 2 fjernet):

SKAT modtog den 6. oktober 2014 kontroloplysninger fra Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedrørende klageren. Det fremgik af oplysningerne, at der mellem klagerens konti, klagerens brors konti, G3-ApS og G1-ApS’ konti i 2013 var foretaget overførsler af betydelige beløb, samt at klageren har fået udbetalt sociale ydelser i den periode.

SKAT anmodede den 28. april 2016 klageren om bl.a. kapitalforklaring og kontoudskrifter for samtlige bankkonti for 2013 og 2014. Den 9. august 2016 modtager SKAT materiale og redegørelse for udvalgte posteringer fra klageren. De manglende bankkontoudskrifter blev efterfølgende rekvireret fra de pågældende banker.

Selvangivet tab på unoterede aktier, G3-ApS

Klageren har i perioden 1. april 2007 til 19. juni 2014 haft en direktionspost og tegneret i selskabet G3-ApS, cvr.nr. (red. nr. 1 fjernet). Selskabet er tvangsopløst pr. 19 juni 2014. Der er ikke indsendt et regnskab og revisoren er fravalgt for det påklagede år 2014. Klageren har selvangivet tab på 125.000 kr. der er ikke blevet fremlagt dokumentation for tabet. SKAT har anmodet klageren om redegørelse og dokumentation for tabet den 29. maj 2017, samt har rykket to gange for svaret. Klageren har ikke reageret på dette, og SKAT rekvireret selskabets konti udtog fra banken.

Klageren har oplyst følgende i sin skrivelse af 21. november 2017:

"Det eneste der er foregået i selskabet er købet af en grund på tvangsauktion i Y6-by kommune nærmere betegnet Y7-sted. Grunden kostede ca. kr. 1 mill. og blev senere solgt for kr. 700.000,- altså et underskud på ca. kr. 300.000,-. Undertegnede har stadigvæk ikke fået svar fra IL angående fradrag for tabet selv om hun ville undersøge dette."

Der er af SKAT fremlagt to selskabets konti udtog:

(red. nr. 3 fjernet) - fra 5.02.2013 til 19.06.2013 og

(red. nr. 4 fjernet) - fra 13.08.2013 til 23.09.2013.

Det fremgår af selskabets kontoudtog, at der er deponeret 650.000 kr. fra G4-ApS til selskabets konto nr. (red. nr. 4 fjernet) den 22. august 2013. Fra transaktionens meddelelse fremgår "deponering Y7-sted". 

Overførsler fortaget far selskabets konti ses at være til klagerens private konti og klagerens brors private konto.

Der er ikke fremlagt yderligere vedrørende selskabets udgifter og indtægter.

Inhabilitet

Klagerens repræsentant har anført, at SKATs sagsbehandler var inhabil, hvorfor afgørelsen påstås ugyldig jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Klagerens repræsentant har anført, at klageren og SKATs sagsbehandler er i samme venskabskreds, og at sagsbehandleren kørte et slags personligt hetz mod klager.

Sagsbehandlingen er påbegyndt og afsluttet af en anden sagsbehandler ved SKAT. I perioden mellem februar 2017 og december 2017 er sagen overdraget til SKATs sagsbehandler, som klageren påstår, er i samme vennekreds som klager. 

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens grundlag for indkomst i indkomståret 2014 med samlet 1.152.542 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

1.       Honorarer - indsætninger på konto

SKAT har blandt andet bedt om redegørelse og dokumentation for følgende indsætninger på dine bankkonti: (…) i alt 460.672,80 kr.

SKAT har dags dato ikke modtaget nogen redegørelse eller dokumentation for ovenævnte indsættelser. SKAT har konstateret, at der er indbetalt i alt 460.672,80 kr. på dine bankkonti. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for hvad ovenstående beløb vedrører, har SKAT foretaget et skøn, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og anset indsættelserne for personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra a, som beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

2.       Udlejning af ejendommen Y1-adresse.

Du har indsendt regnskab for udlejningen af ejendommen Y1-adresse, som viser et overskud på 510 kr., jfr. nedenstående:

Der kan ved opgørelse af udlejningen ikke medregnes tidligere års resultater. Der kan heller ikke godkendes fradrag for renter og bidrag, da disse allerede indgår i det selvangivne beløb vedrørende renteudgifter til realkreditinstitutter, 20.217 kr.

Resultatet af udlejningen kan herefter opgøres således:

Resultatet anses for personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra a, som beskattes som Personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 4.

3.   Tab på unoterede aktier - G3-ApS

Du har selvangivet tab på unoterede aktier med 125.000 kr. via TastSelv den 31.marts 2016. Du har i bemærkninger til ændringen påført, at tabet vedrører ophør af G3-ApS, som du oplyser er ophørt pr. 19. juni 2014. Indtil ophøret er du ejer af selskabet. SKAT har for tidligere år bedt dig redegøre for posteringer, der er sket mellem dig og selskabet. SKAT har ikke modtaget nogen dokumentation for dit indskud i selskabet eller redegørelse for det selvangivne tab.

SKAT kan derfor ikke godkende det selvangivne tab jfr. aktieavancebeskatningsloven § 13.

4.   Aktieavance

Ifølge din selvangivelse har du i 2014 opgjort et aktietab på 62.408 kr. via TastSelv - ændring af årsopgørelse 2. juli 2015. Du har i forbindelse med indkaldelse af materiale, fremsendt bilag til et yderligere opgjort tab på handel med aktier i G8-A/S, G6-virksomhed og G7-virksomhed.

•              Det opgjorte tab vedrørende G6-virksomhed aktier vedrører indkomståret 2012, da aktierne er solgt pr. 09.02.2012.

•              Det opgjorte tab vedrørende G7-virksomhed aktier vedrører ligeledes indkomståret 2012, da aktierne er solgt pr. 23.02.2012.

De to opgjorte tab kan derfor ikke indgå i opgørelsen for 2014 jfr. Aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Anmodning om genoptagelse af indkomstopgørelse for 2012 skulle være foretaget senest 1. maj 2016, jfr. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jfr. SFR § 27 stk. 1 nr. 8. Glemte fradrag anses ikke for særlige omstændigheder. Din skatteansættelse for 2012 kan derfor ikke genoptages.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 1 skal gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Ifølge § 12 skal gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT har på baggrund af de oplysninger vi har modtaget opgjort en aktiegevinst på 206.406 kr., se nedenstående opgørelse, som også fremgår af din skattemappe, som du kan finde på TastSelv.

Ved ovenstående opgørelse af din aktieavance, har SKAT benyttet gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 opgøres aktiegevinst som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de aktier du har solgt i 2014.

Gennemsnitskursen er beregnet ved at lægge alle anskaffelsessummerne for den pågældende aktie sammen indtil afståelsestidspunktet og dividere dem med antal aktier, der er erhvervet indtil afståelsestidspunktet.

SKAT anser ud fra ovenstående beregning, at du er skattepligtig af aktiegevinst på 206.202 kr., jf. personskattelovens § 4A stk. 1 nr. 4.

Det bemærkes, at der endnu ikke kan konstateres tab vedrørende G8-A/S, da konkurs behandlingen af selskabet ikke er endeligt afsluttet.

SKAT har den 17. juni 2016 gjort opmærksom på, at der endnu ikke kan konstateres tab vedrørende G8-A/S, da konkursbehandlingen af selskabet ikke er endeligt afsluttet, jfr. aktieavancebeskatningslovens § 2. Dit tab vedrørende G8-A/S kan derfor ikke fradrages i 2014.

5. Maskeret udbytte - G1-ApS

Ifølge skattekontrolloven § 3 B er transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab en kontrolleret transaktion. Altså en transaktion, hvor den ene part har bestemmende indflydelse over den anden part.

Ved kontrollerede transaktioner forstås sager om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem skattepligtige, der er indbyrdes afhængige.

Efter ligningslovens § 2 stk. 2 forstås bestemmende indflydelse ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse over en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Du (A) anses for at have bestemmende indflydelse over G1-ApS som ejer af selskabet.

SKAT har modtaget status og redegørelse i medfør af KL § 125 stk. 2 fra kurator. Af denne opgørelse fremgår det af Pkt. 1.4 Omstødelige forhold:

"Der er foretaget en række udtræk på selskabets konto, som direktøren ikke har villet afgive forklaring om. Der er formodning om, at direktøren har trukket penge ud af selskabet til sig selv." Det bemærkes endvidere i Pkt. 1.5 :" Kurator har på baggrund af manglende besvarelser af diverse spørgsmål til selskabets direktør angående selska- bets bogføring/posteringer fundet grundlag for at indstille, at der indledes konkurskarantæne mod selskabets ledelse".

De foretagne udtræk på kontoen er opgjort til 278.378 Kr., jfr bilag 1, disse er anset for private hævninger / betalinger afholdt i din interesse, idet du i kraft af din status som eneanpartshaver i G1-ApS har bestemmende indflydelse og dermed råderet over selskabets midler. Disse hævninger er anset for maskeret udbytte til dig. Beløbet er skattepligtigt jf. ligningsloven § 16 A, som aktieindkomst efter personskattelovens § 4A stk. 1 nr. 1.

Retsregler og praksis

•              Arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 4 - lovbekendtgørelse nr. 471 af 12/06/2009

•              Ligningslovens § 16A, stk. 1, nr. 1 - lovbekendtgørelse nr. 405 af 22/04/2013 med senere ændringer

•              Personskattelovens § 3, stk. 1 - lovbekendtgørelse nr. 382 af 08/04/2013 med senere ændringer

•              Personskattelovens § 4A, stk. 1 - lovbekendtgørelse nr. 382 af 08/04/2013 med senere ændringer

•              Skatteforvaltningslovens § 26. stk. 1 og stk. 2, samt § 27 stk. 1 nr. 8 og stk. 2 - lovbekendtgørelse nr. 175 af 23/02/2011 med senere ændringer

•              Statsskattelovens § 4, litra a, e - lovbekendtgørelse nr. 149 af 10/04/1922

•              Aktieavancebeskatningslovens §§§ 12, 13 og 26, stk. 2 - lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31/10/2013

•              Skattekontrollovens §§ 3B, 5, stk. 3 - lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31/10/2013 med senere ændringer.

(…)"

Endvidere har Skattestyrelsen henvist til sin udtalelse i klagerens klagesag for 2013 i udtalelsen af 18. juli 2018, hvoraf fremgår følgende:

"(…)

Inhabilitet

Sagsbehandleren oplyser, at hun ikke kender klager. Sagsbehandleren oplyser endvidere, at hun tidligere har haft en bekendt ved navn SS, men hun har ikke haft kontakt med ham i de seneste 3 år. Hun var ikke bekendt med klagers navn, før hun fik sagen, og hun var ikke vidende om, at klager var ven med SS.

Sagsbehandleren har mødt klager på mødet den 3. juli 2017 i SKAT, men hun erindrer ikke at have mødt ham før. Klager oplyste ikke på mødet, at de tidligere havde mødt hinanden.

Sagsbehandleren er ikke bekendt med, at hendes kæreste skulle kende klager. Da hun som ansat i SKAT har ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende, har hun ikke spurgt sin kæreste, om han er bekendt med klager.

Sagen er ikke startet af sagsbehandleren. Som det fremgår ovenfor, er klagers sag startet af en anden sagsbehandler på baggrund af oplysninger modtaget fra SØIKs Hvidvasksekretariat.

På baggrund af ovenstående finder jeg ikke, at sagsbehandleren har haft en særlig personlig interesse i udfaldet af klagers sag, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om sagsbehandlerens upartiskhed. Jeg finder derfor ikke, at sagsbehandleren har været inhabil i forhold til klagers sag, jf. forvaltningslovens § 3.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs sagsbehandler ved afgørelsen var inhabil, samt, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen:  

"Ad 1. selvangivet honorar

Idet SKAT ikke har modtaget nogen redegørelse eller dokumentation for indsættelser på klagers

konto, har SKAT anset indsættelserne for personlig indkomst, der skal beskattes som så. Overførslerne stammer imidlertid fra udlejning af bolig, som der også har været udgifter forbundet med, hvorfor SKAT’s ansatte beløb er for højt og ikke i overensstemmelse med de indtægter, klager re- elt har haft herfor.

Ad 3. selvangivet tab på unoterede aktier, G3-ApS Angående udlodningen fra G3-ApS har klager tidligere forklaret til SKAT, at der er tale om penge, der er indsat af klager og efterfølgende hævet af klager. Selskabet er i dag gået konkurs, og forefindes derfor ingen former for dokumentation, herunder regnskaber for selskabet.

Den eneste aktivitet der i øvrigt har været i selskabet er køb af en grund på tvangsauktion i Y6-by kommune, nærmere bestemt Y7-sted. I forbindelse med købet var der et tab på 300.000 kr., som klager endnu ikke har fået svar på muligheden for fradrag for.

Klager har som beskrevet tidligere forklaret SKAT om sammenhængen for punkt 3 (og punkt 5) i nærværende klage. Dette er sket via klage over SKAT’s afgørelse fra indkomståret 2013 med sagid. 167832008. Den daværende sagsbehandler, IL, tog imidlertid ikke notits af klagers forklaringer, hvilket var meget uforståeligt for klager, der følte, at sagsbehandleren kørte et slags personligt hetz mod klager, der var desuden var i vennekreds med denne.

På grund af klagers personlige kendskab til IL, mente klager, at der i sagsbehandlingen af klagers skattesag forelå omstændigheder, der egnede til at vække tvivl om IL upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Idet IL ligeledes har deltaget i den indledende sagsbehandling i SKATs afgørelse for indkomståret 2014, mener klager, at sagens bør afvises og omgøres, idet IL er inhabil, og ikke burde har deltaget i sagsbehandlingen.

Ad 5. selvangivet udbytte

Om udlodningen fra G1-ApS har klager ligeledes via en tidligere skattesag til SKAT forklaret, at de penge der er hævet på selskabets konto er brugt på betaling af regninger i selskabets interesse, som dermed ikke er udtryk for privatforbrug. Klar har således ikke opnået nogen berigelse ved hævningerne. Desuden har klager i samme forbindelse forklaret, at han i perioden var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), hvorfor der ikke foreligger noget regnskab for dette.

Til støtte for den nedlagte påstand skal det på baggrund af ovenstående lægges til grund, at:

•              SKATs afgørelse af 8. juni 2018 er ugyldig på grund af inhabilitet ved sagsbehandleren, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvorfor afgørelsen er foretaget på ukorrekt og farvet grundlag og den skal hjemvises til SKAT og omgøres,

•              der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten, idet der ikke er tale om maskeret udbyt- te,

•              klager i forbindelse med udlejning af sin ejendom ligeledes har haft en række udgifter, hvorfor SKAT’s skøn er for højt."

Endvidere har klagerens repræsentant som bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse anført følgende i sin skrivelse af 14. december 2018:

"Ad Inhabilitet ved sagsbehandleren

Vedrørende inhabilitet henvises til Skattestyrelsens udtalelse i klagers klagesag for 2013 journal- nummer 17-0991911.

Hertil skal klager bemærke, at vurderingen af om der er tale om inhabilitet, skal tage udgangs- punkt i den konkrete sag; De konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Samtidig skal vurderingen være objektiv i den forstand, at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn. Venskab eller uvenskab kan være baggrunden for inhabilitet, jf. FOB 200817-1.

Klager synes ved Bilag 2 og Bilag 3 at have godtgjort, at en generel objektiv vurdering må føre til, at IL ikke vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn.

Klager skal dog ligeledes bemærke, at efter grundsætningen i forvaltningslovens § 6, stk. 1, skal den der er bekendt med at være i en af de inhabilitetssituationer, som er nævnt i grundsætningen i § 3, stk. 1, snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden om det, medmindre det er åbenbart at forholdet er uden betydning. Hermed menes, at det skal være åbenbart, at der ikke kan være tale om inhabilitet. Derimod gælder underretningspligten fortsat, selvom den muligt in- habile ikke mener at ville lade sig påvirke af en inhabilitet. Det følger af bestemmelsen, at området for underretningspligten ikke alene omfatter de tilfælde, hvor der må antages at være tale om in- habilitet, men også tilfælde hvor inhabilitet ikke på forhånd åbenbart kan udelukkes, jf. FOB 2008- 17-1.

Det må antages, at IL er bekendt med at være i samme vennekreds som klager. IL har ikke foretaget en sådan underretning som påkrævet efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, hvilket må bestyrke en formodning om ILs inhabilitet, sml. rationalet i TFA 2003.236 Ø.

Endvidere har SKAT ikke foretaget en afgørelse efter forvaltningslovens § 6, stk. 2, forinden klagers skattesag blev behandlet af IL. Denne vurdering blev foretaget efter, at klager klagede i forbindelse med brev af den 17. juli 2018.

Hertil kommer, at IL har underskrevet SKATs bemærkninger af den 11. januar 2018, j. nr. 160976-2353(Bilag 4) som ligeledes berør inhabilitetsproblematikken.

Det klare udgangspunkt er dog, at vedkommende ikke selv må deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3.

Der rejses herefter tvivl om, hvorvidt IL har deltaget i den efterfølgende behandling af spørgsmålet om inhabilitet.

Ad pkt. 1 Honorarer - indsætninger på konto

Klager har oplyst at de konkrete indsætninger vedrør udlejning af bolig, som der også har været udgifter forbundet med, hvorfor SKAT’s ansatte beløb er for højt og ikke i overensstemmelse med de indtægter, klager reelt har haft herfor.

Skattestyrelsen fastholder herefter det fastsatte skøn, da der ikke er modtaget noget materiale fra skatteyder der dokumenterer en eventuel udlejning og eventuelle dermed forbundne udgifter.

Tilrettelæggelsen af bevisskønnet skal være så virkelighedsnær som muligt, jf. FOB 1974.79.

Af SKATs afgørelse af 8. juni 2018 fremgår, at nogle af indsætningerne er benævnt "rent" og herefter har en måned efter sig. Foruden at være et adjektiv der benyttes som adverbial i det danske sprog udgør "rent" ligeledes et engelske substantiv for leje, der betales i forbindelse med et leje- mål. Sammenholdes dette med beløbsstørrelserne af ca. kr. 4.000 er det mest virkelighedsnære Disse indsætninger vedrør udleje af bolig.

Tilsvarende rationale finder anvendelse for indsætningerne med posteringsteksten "(red. navn 1 fjernet)" og "(red. navn 2 fjernet)" der i øvrigt har en periodisk karakter svarende til betaling af leje.

Der er ingen holdepunkter for SKATs ansættelse af skønnet, eftersom SKAT vælger at se bort fra indholdet af posteringsteksterne såvel som indsætningernes beskaffenhed i øvrigt, uden at SKAT har noget grundlag herfor.

Hertil skal bemærkes, at klager i en del af 2014 var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), og klager således ikke har været i stand til at arbejde.

Ad pkt. 3 Honorarer - indsætninger på konto

Angående udlodningen fra G3-ApS har klager tidligere forklaret til SKAT, at der er tale om penge, der er indsat af klager og efterfølgende hævet af klager. Selskabet er i dag gået konkurs, og forefindes derfor ingen former for dokumentation, herunder regnskaber for selskabet.

Den eneste aktivitet der i øvrigt har været i selskabet er køb af en grund på tvangsauktion i Y6-by kommune, nærmere bestemt Y7-sted. I forbindelse med købet var der et tab på 300.000 kr., som klager endnu ikke har fået svar på muligheden for fradrag for.

Klager har som beskrevet tidligere forklaret SKAT om sammenhængen for punkt 3 (og punkt 5) i nærværende klage. Dette er sket via klage over SKAT’s afgørelse fra indkomståret 2013 med sagid. 167832008.

Ad pkt. 5 Selvangivet udbytte

Om udlodningen fra G1-ApS har klager ligeledes via en tidligere skattesag til SKAT forklaret, at de penge der er hævet på selskabets konto er brugt på betaling af regninger i selskabets interesse, som dermed ikke er udtryk for privatforbrug. Klar har således ikke opnået nogen berigelse ved hævningerne. Desuden har klager i samme forbindelse forklaret, at han i perioden var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), hvorfor der ikke foreligger noget regnskab for dette."

Endeligt har klagerens repræsentant oplyst den 13. december 2019, at punkt 2 "Selvangivet udlejning af Y1-adresse" og punkt 4 "Aktieavance opgjort af SKAT" også er påklaget. Repræsentanten har herudover bedt om at behandle klagen på det foreliggende grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Honorar - indsætninger på klagerens konti

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905.H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af eksempelvis SKM2013.274.BR.

Klagerens repræsentant har forklaret, at der er tale om indbetalinger, der relaterer sig til udlejning af bolig, samt at der har været udgifter forbundet med det.

Endvidere har klageren forklaret, at nogle af indbetalingerne stammer fra opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning.

Der forligger ikke dokumentation såsom kontoudtog af konti, som overførslerne kommer fra, indbetalingskvitteringer eller lignende, der kunne underbygge, at de indbetalte beløb på i alt 460.672 kr. relaterer sig til udlejning af bolig, opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning.

Der er fremlagt to lejekontrakter. Huslejen, som er anført i disse lejekontrakter, stemmer hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt med indsætningerne på klagerens konti. Der er heller ikke fremlagt materiale, der kunne underbygge, at indbetalinger er fortaget af personer, anførte i lejekontrakterne.

Der er ikke fremlagt andet materiale, der underbygger klagerens forklaring om, hvor beløbene stammer fra.

Retten finder det ikke for dokumenteret, at indsætningerne vedrører udlejning, opsparing, udlejning af bolig, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret, og at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der tale om indbetalinger fra egne midler, skattefri eller beskattede midler. Disse beløb må derfor anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

Udbytte - G1-ApS

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren har forklaret, at de hævede beløb fra selskabets konto er anvendt til betaling af selskabets regninger.

Der er ikke fremlagt materiale, der støtter denne forklaring.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. De hævede beløb anses herefter at være tilgået selskabets anpartshavere som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Det lægges til grund, at klageren var ultimativ ejer og direktør af selskabet. Herefter er der formodning for, at klageren alene har haft adgang til selskabets konto og kunne hæve de af SKAT opgjorte beløb.

Klageren skal derfor beskattes af 100 % af udbyttet. Dette medfører, at klageren for indkomståret 2014 skal beskattes af 268.378,00 kr., som er blevet hævet fra selskabet konto i løbet af indkomståret 2014.

SKATs afgørelse vedrørende skatteansættelsen om udbytte for indkomståret 2014 nedsættes med 10.000 kr., da SKATs opgørelse af udbetalinger fra selskabets konto på 278.378,00 kr. er 10.000 kr. højere end det anførte i udtrækket fra selskabets konto.

Tab på unoterede aktier, G3-ApS

Klageren har via ændring af sin årsopgørelse selvangivet et tab på 125.000 kr. af anpartskapital, efter at selskabet er gået konkurs.

Der er ikke fremlagt dokumentation for tabet. SKAT har anmodet om redegørelse og dokumentation for tabet den 29. maj 2017, samt rykket for svar to gange. Klageren har hverken indsendt dokumentation eller forklaring. Efterfølgende har SKAT sendt et forslag til afgørelse 14. marts 2018, som klageren ikke har indsendt bemærkninger til.

For at kunne fratrække et tab skattemæssigt kræves det, at tabet skal kunne betragtes som objektivt konstateret og derved kan gøres op.

Klageren har forklaret, at det eneste forretningsmæssige aktivitet i selskabet var køb af en byggegrund. I klagen har klageren anført, at tabet på 125.000 kr. vedrører salg af grunden.

Retten lægger til grund, at der ikke er fremlagt dokumentation for tabet. Da der ikke er fremlagt dokumentation, der underbygger klagerens påstand, og tabet dermed ikke er dokumenteret - stadfæster retten SKATs afgørelse.

Selvangivet tab på udlejning af Y1-adresse

Klageren har opgjort indkomst fra udlejning af Y1-adresse til 510 kr. I opgørelsen har klageren fratrukket renter og underskud for indkomståret 2013.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at underskud for indkomståret 2013 ikke kan medregnes i opgørelsen af overskud for indkomståret 2014.

SKAT har opgjort indkomst fra udlejning til 20.392 kr. og har anført, at renter og bidrag ikke kan medregnes i opgørelsen, da beløbet allerede er fradragsberettiget, sammen med andre renteudgifter.

Klagerens opfattelse er, at disse udgifter kan medregnes til opgørelsen af overskud fra udlejning af Y1-adresse for indkomståret 2014.

Anvendelsen af et eventuelt fremført underskud i personlig indkomst er reguleret i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Fradraget kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i personskattelovens§ 13, stk. 1.

Retten lægger til grund, at der ikke er fremlagt dokumentation og forklaring for fremføring af underskud fra indkomståret 2013 til indkomståret 2014.

Herudover lægger retten til grund, at renter på 3.894 kr. er selvangivet som en del af renteudgifter til realkreditinstitutter på 20.217 kr. og dermed er fradraget under rubrik 483 if. årsopgørelsen.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Selvangivet aktietab (aktieavance opgjort af SKAT)

Klageren har via ændring af sin årsopgørelse selvangivet aktietab på 62.408 kr.

Ifølge indberetninger fra banken til SKAT har klageren solgt en række aktier, der er optaget til handel på reguleret marked, med gevinst i 2014.

Tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan modregnes i udbytter og gevinster på andre aktier, optaget til handel på et reguleret marked. Et uudnyttet tab overføres til modregning hos ægtefællen og/eller til efterfølgende indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Klageren har ikke fremlagt materiale, der kunne understøtte påstanden om aktietab på 62.408 kr.

Retten lægger vægt på, at der ingenting er fremlagt til støtte for klagerens påstand vedrørende aktietab.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Inhabilitet

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om afgørelsens ugyldighed på grund af sagsbehandlerens inhabilitet.

Af forvaltningslovens bestemmelser om speciel inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2 fremgår blandt andet følgende:

"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,(…)

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

(...)

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov."

Som det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 3, må en inhabil person ikke medvirke ved behandlingen af og/eller træffe afgørelse i den pågældende sag. Habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag er samtidig udtryk for en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed, ligesom habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag mere generelt tjener til at sikre og opretholde tilliden til myndighederne. Med andre ord er habilitet en væsentlig garanti for en rigtig og saglig afgørelse. I tråd hermed er udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig, hvis der ved afgørelsen har foreligget speciel inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3. Der kan herved også henvises til f.eks. Østre Landsrets dom af 25. januar 1999, offentliggjort i UfR 1999.689 Ø.

Habilitet ved en afgørelse er en væsentlig forudsætning for afgørelsens rigtighed og saglighed, hvorfor efterfølgende konstatering af inhabilitet som udgangspunkt vil medføre, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig. Formelle indsigelser af denne karakter prøves i forbindelse med påklage af afgørelsen i det almindelige klagesystem. En afgørelse af spørgsmålet om inhabilitet kan således påklages samtidig med påklage af den pågældende afgørelse i øvrigt, og påklage af spørgsmålet om inhabilitet skal ske til samme myndighed, der er klageinstans for den pågældende afgørelse i øvrigt.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, kan der i øvrigt være tale om inhabilitet i situationer, hvor der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en persons upartiskhed, hvilket kan omfatte situationer af bl.a. venskab eller uvenskab.

Retten må på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at sagen er behandlet på almindelig vis, og at der ikke ses formelle mangler ved SKATs afgørelse.

Endvidere må retten på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at der ikke er grundlag for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed ved behandlingen af sagen og afgørelsen.

Retten skal i den forbindelse fremhæve, at neutraliteten hos SKATs sagsbehandler ikke kan betvivles alene på baggrund af klagerens subjektive oplevelse af situationen. En tvivl om upartiskhed skal således kunne begrundes i objektive forhold. Retten finder ikke, at der i nærværende situation foreligger sådanne objektive holdepunkter for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed, da hun alene har foretaget almindelige og fornødne sagsbehandlingsskridt ved behandlingen af sagen og afgørelsen. Dette har indbefattet vejledning om reglerne i relation til klagerens konkrete forhold og høring af klageren om den påtænkte afgørelse.

Sagsbehandlerens kendskab til klagerens private forhold kan ikke i sig selv føre til en berettiget tvivl om upartiskheden hos sagsbehandleren.

Dermed foreligger der efter rettens opfattelse ikke sådanne omstændigheder, som kan føre til, at sagsbehandleren må anses for ikke at have fremtrådt upartisk ved behandlingen af sagen og afgørelsen.

Der foreligger således ikke inhabilitet ved SKATs afgørelse af 8. juni 2018 efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Endelig ses der efter det for retten oplyste ikke i øvrigt at foreligge forhold, som er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4.

Efter rettens vurdering er SKATs afgørelse af 8. juni 2018 derfor ikke behæftet med en formel mangel i form af inhabilitet.

…"

Af erklæring af 15. september 2017 fra SS fremgår blandt andet:

"…

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, IL, SS, LL og NE.

A har forklaret blandt andet, at han er 45 år og har boet i Y8-land siden september 2017. Han er uddannet (red. information 1 fjernet) og har haft forskellige jobs. Han stiftede sine selskaber på foranledning af bankerne. G3-ApS havde til formål at opkøbe ejendomme i Y9-by, men det gik ikke så godt. Han havde ikke pengene til at købe lejligheder i Y9-by men købte en ejendom i Y7-sted. Han fik brandskadeforsikringssum fra en nedbrændt ejendom på Y10-by på ca. 1,8 mio. kr., og tillige en forsikringssum for en anden nedbrændt ejendom. Han har ikke sendt nogen dokumentation til SKAT, fordi det er grænseoverskridende, at der sad en person, som han mente var inhabil.

Han tror, at SS og IL har været venner siden børnehaven. Han har ikke talt med SS siden sidste sommer, fordi de blev uvenner, fordi SS ikke ville blandes ind i sagen. SS er hans ven, som han har kendt siden 2001. SS spiste hos MK og IL.

A forklarede videre, at han har spist hos SS sammen med MK, IL og NE, der er SSs mor. Han har ikke spist hjemme hos MK og IL. SS har fortalt ham, at IL kendte meget til ham, og de spurgte ind til hos ham hos SS. SS deler sine venners ting med andre.  SS fortalte om ham og hans bror, OP, hos IL og MK. Han har ikke selv været der, men han må gå ud fra, at SS sagde sandheden til ham. IL og MK spurgte ind til A og OP hos SS, herunder til deres aktiviteter og køb af ejendomme. SS og IL var tætte i 2012 og 2013. A hørte jævnligt om IL og MK fra SS. Han fortalte SS om sine ejendomme, og SS fortalte det videre til IL. Da han så navnet IL, virkede det bekendt, men han havde ikke forestillet sig, at det var den IL, han var bekendt med. Det fandt han ud af via SS, som han var på tur med til Y11-land. Det var inden, der blev truffet afgørelse i sagen. Han kontaktede sin advokat og sagde, at han kendte sagsbehandleren hos SKAT.

SS er meget knyttet til sin mor, NE, og han går ud fra, at NE kender IL. LL kender IL og er SSs ekskæreste. Han har ingen kontakt til SS, fordi SS ville ikke deltage i det her, fordi han var bange for, at IL ville komme efter ham og for at miste sit hus.

Han var til en middag hos SS, hvor IL var til stede. Han husker ikke anledningen. I middagen deltog han, IL, MK, SS, NE og LL, men han husker ikke, hvornår det var. Det var inden skattesagen, og måske i 2010 og 2011, men han vil ikke hænges op på det. MK har været hos ham sammen med SS på besøg, men han husker ikke hvornår.

Han brød sig ikke om IL og MK. Han bryder sig ikke om folk, der taler om materielle ting. Han føler, at IL har gået efter ham. SS og MK er specielle mennesker. Han mener, at de har været misundelige på ham og hans bror. IL skulle have droppet sagen. Hun ved godt, at de har en relation.

Det er meget skuffende, at staten har fortsat sagen. SKAT skulle have trukket sagen tilbage. Han og IL/MK er ikke venner eller uvenner. De har været bekendte.

Han har mødtes med IL på et møde med SKAT den 3. juli 2017. På mødet vidste han, hvem IL var. Han talte ikke på mødet med hende om, at de havde fælles bekendte. Mødet lå efter bilturen med SS til Y11-land. Hun spurgte om noget med sommerhuset, som var en detalje, som han undrede sig over. ILs kollega måtte stoppe hendes spørgsmål om sommerhuset. OP får stadig breve fra IL i sin sag. Han forstår ikke, at cheferne ikke stopper det.

Han klagede først efter, at afgørelsen var truffet. Han rettede sig efter, hvad hans advokat sagde, herunder om hvornår han skulle klage over inhabiliteten. Han ville ikke udlevere dokumenter til den anden sagsbehandler hos SKAT, UD, fordi det var nogle mærkelige ting, hun bad om at få. Han rådførte sig med sin advokat om det. Det hele virker meget underligt, og derfor ville han ikke komme frem med dokumenterne. Foreholdt Skats anmodning af 28. april 2016 om at fremsende diverse dokumentation forklarede han, at han nok kontaktede sin advokat om det. Han sendte ikke noget hverken til sin advokat eller SKAT. Han lod det bare ligge efter råd fra sin advokat.

Han sendte skrivelsen af 21. november 2017 til SKAT eller sin advokat. Advokaten bad om erklæringen af 15. september 2017 fra SS og LL.

IL har forklaret blandt andet, at hun siden den 1. oktober 2014 har været ansat hos Skattestyrelsen som chefkonsulent.

Hun havde ikke noget at gøre med at starte sagen mod A op. SKAT fik den 6. oktober 2014 henvendelse fra SØIK om store pengeoverførsler mellem diverse konti. I april 2016 fik UD sagen, og hun startede sagen op for 2013 og 2014. Vidnet bad ikke om at få sagen. UD skulle frigives til en stor sag, og vidnets chef bestemte, at hun skulle have sagen.

Den 3. juni 2017 blev der afholdt møde hos SKAT med A. Hun genkendte ikke A, og han genkendte ikke hende. De talte om sagen. A skulle sende noget materiale. Forinden havde hun sendt et forslag til afgørelse. Da der ikke kom noget materiale fra A, traf hun afgørelse om skatteåret 2013, fordi der udløb en frist. Hun indkaldte materiale til brug for skatteåret 2014.

A indgav herefter en klage. Hun indberettede ikke inhabilitet til sin overordnende, idet hun ikke kender A.  

Foreholdt As forklaring om en middag hos SS med deltagelse af både A og hende erindrer hun ikke at have set ham før skattesagen, heller ikke til en middag hos SS eller hos SSs mor. Hun kan ikke udelukke, at han kan have været til en fest med mange mennesker. Hun har ikke talt med ham før mødet.

Hun har kendt SS, siden hun var 17 år, og nu er hun 43 år. De mødtes til en fest. MK var der også, og de blev venner. SS er kommet meget hos hende og hendes kæreste MK op til 2014 og 2015. De har ikke set SS i 2016. Hun har ikke hørt A omtalt, men hun har hørt navnet A fra SS. SS har fortalt, og hun har bare hørt efter. Hendes kæreste MK blev uvenner med SS. MK holdt (red. information 2 fjernet), og 1 - 1½ år før dette tidspunkt var SS og MK blevet uvenner. SS var ikke med ti(red. information 2 fjernet) grundet dette uvenskab.

Hun har haft et fint forhold til SSs mor, NE. De har holdt lillejuleaften hos hende og SSs fødselsdag, men hun har ikke talt med hende i den periode, hvor hun ikke har talt med SS. Hun husker ikke have at spist sammen med SS, A, LL, NE og MK hos SS. Hun har ikke hørt OP omtalt.

Hun og hendes chef udarbejdede skrivelsen af 11. januar 2018 til Skatteankestyrelsen. Der ringede ikke nogen klokke, da hun fik sagen. Da hun fik erklæringen af 15. september 2017 underskrevet af SS via en klagesag, tænkte hun, at det må være den A, som SS havde talt om, men huskede stadig ikke at have set ham før mødet den 3. juli 2017. Hun havde hørt, at SS havde en ven, der hed A, der opkøbte ejendomme og renoverede dem. Hun vidste ikke noget mere præcist. Hun spurgte, om han var håndværker og lavede dem selv. Hun har aldrig hørt broren OP omtalt. LL er SSs ekskæreste, og hun har været hos dem. Det var ingen tæt relation. De havde et godt forhold til SSs mor, men det var ikke en veninde. De har kontakt på G5-virksomhed.

SS har forklaret blandt andet om erklæringen af 15. september 2017, at han ikke husker at have skrevet under, men det anførte er 100 procent rigtigt. Nogle af hans gamle venner gik efter en af hans kammerater, og de havde stort kendskab til ham, og det syntes han ikke var rigtigt. IL var klar over, hvem A var, og de spurgte meget nysgerrigt ind til A. Han sad med hende og MK og snakkede, og de spurgte ind til, hvad A gik over lavede, og det er senere gået op for ham, hvorfor de spurgte ind til A, da de forhørte ham. De ville åbenbart gerne have viden om hans kammerat, som de kunne bruge mod ham. Det fandt han først ud af, da SKAT kom efter hans kammerat.

Der var ingen tvivl om, at de kendte A. Vidnet har kendt IL, siden de var 17 år, og han var bedste kammerat med MK, der var ILs kæreste. Der var en tæt relation, og han var hos dem 2-3 gange om ugen. Forholdet sluttede med øjeblikkelig virkning, da han fandt ud, at hans venner bekæmpede hinanden. Det var utroligt, at IL kunne gå efter en af hans venner. Derfor stoppede venskabet mellem dem. Deres venskab stoppede den dag, han blev bevidst sagen, men det kan godt passe, at det var omkring erklæringen fra den 15. september 2017.

A fortalte om en skattesag og nævnte ILs navn, og han blev rigtig ked af det, og han sagde til A, at han kendte IL. I 2016 mener han, at IL vidste, hvem A var. Hun har været med i samtaler om A og spurgte også ind til ham.

Pudsigt nok kom sagen, da IL var startet i SKAT. Han forstår ikke, hvorfor IL kom efter A. Han forstod senere, at IL og MK så op til A, og det udleder han af, at IL senere angreb A via sin stilling i SKAT. De senere år var han og MK tætte, og han var også venner med IL, før hun blev kæreste med MK. Han og A havde det godt og var tætte venner. De har støttet hinanden. Han har kendt A i 15 år. Deres relation er nu, at de har kontakt via telefonen. De har vel stadig et venskab. Han ved ikke, hvor ofte de har kontakt, og der kan gå 14 dage, hvor de ikke taler sammen. De kommunikerer ofte med hinanden. Han kan ikke acceptere, at IL har stukket ham i ryggen ved at gå efter A. LL var sammen med IL og MK til nogle middage sammen med ham. IL og LL var ikke venner.

Han husker ikke, at A har været til stede ved samme sammenkomst som IL. Hans overbevisning er, at IL vidste, hvem A var, fordi hun vidste, at han hed A og boede i Y12-by. Det er meget sørgeligt, at sagen er startet, og han er stadig chokeret over, at man starter en sådan sag op, når man ved, hvem personen er. Foreholdt at det af erklæringen af 15. september 2017 fremgår, at han spiste aftensmad hos IL og MK 3-4 gange om måneden, husker han ikke præcist antallet af middage. Efter at A fik IL på nakken, røg kontakten til dem. Han husker ikke, om han var til MKs 40-års fødselsdag.   

LL har forklaret blandt andet, at hun har været kæreste med SS. De gik fra hinanden i 2018. SS og A var venner. Hun kender IL, og hun og SS har spist hos IL og MK. Hun husker ikke, at A har været til stede sammen med. Hun husker ikke, at der blev talt om A, når de var sammen med IL og MK. Hun og IL var ikke veninder. Hun var bare sammen med SS, der var venner med IL og MK.

Hun husker ikke, at hun har skrevet under på erklæringen af 15. september 2017, som hun ikke har været med til at lave. Hun husker heller ikke, at erklæringen blev lavet. Hun husker en lille smule om, at SS talte om en sag med A, men hun gik ikke så meget op i det. Hun mener ikke, at SS talte så meget med IL, men mere med MK.

NE har forklaret blandt andet, at hun er SSs mor. SS var venner med IL. De har været venner siden, de var unge. Hun ved ikke, hvornår deres bekendtskab stoppede. Det er mere end 5 år siden. A og SS var også venner og har måske kendt hinanden i 10 år. SS og A er ikke venner i dag, fordi A bad om, at hun skulle vidne i sagen, og det blev SS meget vred over. SS syntes ikke, at A skulle trække hende i retten.

Hun tror ikke, at IL kendte A. De vidste, at hinanden var der. Der kom mange i hendes hus. Hun mener ikke, at IL har været med til sammenkomster sammen med A. Hun har kigget billeder, og der ikke nogen, hvor både A og IL er på.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Ad Inhabilitet

Vurderingen af, om der er tale om inhabilitet, skal tage udgangspunkt i den konkrete sag; De konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Samtidig skal vurderingen være objektiv i den forstand, at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn. Venskab eller uvenskab kan være baggrunden for inhabilitet, jf. FOB 2008-17-1.

Sagsøger synes ved de for skattemyndighederne fremlagte bilag at have godtgjort, at en generel objektiv vurdering må føre til, at IL ikke vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn.

Sagsøger skal dog ligeledes bemærke, at efter grundsætningen i forvaltningslovens § 6, stk. 1, skal den der er bekendt med at være i en af de inhabilitetssituationer, som er nævnt i grundsætningen i § 3, stk. 1, snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden om det, medmindre det er åbenbart at forholdet er uden betydning. Hermed menes, at det skal være åbenbart, at der ikke kan være tale om inhabilitet. Derimod gælder underretningspligten fortsat, selvom den muligt inhabile ikke mener at ville lade sig påvirke af en inhabilitet. Det følger af bestemmelsen, at området for underretningspligten ikke alene omfatter de tilfælde, hvor der må antages at være tale om inhabilitet, men også tilfælde hvor inhabilitet ikke på forhånd åbenbart kan udelukkes, jf. FOB 2008-17-1.

Det må antages, at IL er bekendt med at være i samme vennekreds som sagsøger.

IL har ikke foretaget en sådan underretning som påkrævet efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, hvilket må bestyrke en formodning om ILs inhabilitet, sml. rationalet i TFA 2003.236 Ø.

Endvidere har SKAT ikke foretaget en afgørelse efter forvaltningslovens § 6, stk. 2, forinden sagsøgers skattesag blev behandlet af IL.

Der rejses herefter tvivl om, hvorvidt IL har deltaget i den efterfølgende behandling af spørgsmålet om inhabilitet.

IL bemærker, at IL ikke har haft kontakt med SS de seneste 3 år, hvorved der således må være en formodning for, at IL har haft kontakt med SS i hvert fald i 20142015, hvilket var tidspunktet for indledningen af sagsbehandlingen vedrørende den konkrete skattesag.

Hertil kommer, at IL erkender at kende SS.

I denne sammenhæng vælger (red. information 3 fjernet) i skrivelse af den 21. december 2017, som er fremsendt med brev fra Skatteankestyrelsen af den 21. april 2020, at lægge vægt på følgende faktiske omstændigheder:

•  Sagsbehandler ILs angivelser af de faktiske omstændigheder.

•  Hvilken sagsbehandler som indledte sagen.

Skattestyrelsen anfører videre, at Skatteankestyrelsen anser sagen og herunder spørgsmålet om inhabilitet for tilstrækkeligt oplyst, jf. brev af den 21. april 2020.

Af erklæringen fra SS, fremgår imidlertid følgende:

"Hvis I har spørgsmål eller ønsker uddybning af ovenstående skrivelse, er I velkommen til at kontakte mig. Har skrevet LL’s kontaktoplysninger på og I er velkommen til at kontakte hende også.

Med venlig hilsen

 (red. informationer fjernet)

Erklæringen blev første gang fremsendt den 15. september 2017.

(red. information 3 fjernet)’s skrivelse blev udarbejdet den 21. december 2017, mens skattestyrelsens brev, om at sagen er tilstrækkeligt oplyst, blev fremsendt den 21. april 2020.

På trods af at være blevet oplyst om muligheden for at kunne rette henvendelse til SS og LL, og på trods af officialmaksimen hvorefter de offentlige myndigheder skal belyse sagens faktiske omstændigheder, har absolut ingen i en periode på 3 år taget nogen form for initiativ til at rette henvendelse til SS og LL.

Herved er sagen næppe tilstrækkeligt oplyst vedrørende inhabiliteten. Der skal rettes henvendelse til henholdsvis SS og LL, hvilket skatteankestyrelsen opfordres (3) til at gøre. Ligeledes opfordres (4) sagsøgte til at angive, hvorfor skatteankestyrelsen har valgt ikke at rette henvendelse til SS og LL tidligere i sagsforløbet, hvilket skatteankestyrelsen nødvendigvis må have et notat eller lignende på sagen om, som dokumenterer baggrunden for den manglende henvendelse.

Fra begyndelsen af 1970’erne kan i ombudsmandens praksis spores en klar udvikling i såvel antallet af habilitetssager som i grundlaget for disse afgørelser. I snæver sammenhæng med en klargøring og specificering af de til grund for habilitetskravene liggende hensyn intensiveres habilitetsreguleringen. Især synes fremhævelsen af tillidshensynet af betydning i denne henseende. Ombudsmanden udtaler således, at "inhabilitetsregler bør forstås vidt under hensyntagen til, at deres formål ikke alene er at modvirke usaglige hensyn i den offentlige forvaltning, men også at bidrage til at skabe tillid i videre forstand til myndighederne og deres afgørelser", jf. FOB 1974.262, som må siges at være præcederende, jf. Steen Rønsholdt, Forvaltningsret - Retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 3. udgave, 2010, s. 222.

Herved står det klart, at det forhold, at IL alene har foretaget almindelige og fornødne sagsbehandlingsskridt ved behandlingen af sagen og afgørelsen ikke kan tale overvejende for, at der ikke foreligger inhabilitet. Det er netop ved disse sagsbehandlingsskridt, at inhabilitetsreglerne finder anvendelse, jf. FOB 1974.262.

Sagsøger er herefter af den opfattelse, at det næppe vækker tillid til myndighederne, at en ansat ved en myndighed kan træffe afgørelse vedrørende en, som er en del af vedkommendes vennekreds. Dette er desuagtet om afgørelsen er til fordel eller ulempe for personen, som er en del af vennekredsen eller om afgørelsen i øvrigt er materielt korrekt.

På dette grundlag foreligger der inhabilitet.

Sagsøger skal i øvrigt fremhæve, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig, hvis der ved afgørelsen har foreligget speciel inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3. Der kan herved også henvises til f.eks. Østre Landsrets dom af 25. januar 1999, offentliggjort i UfR 1999.689 Ø.

Habilitet ved en afgørelse er en væsentlig forudsætning for afgørelsens rigtighed og saglighed, hvorfor efterfølgende konstatering af inhabilitet som udgangspunkt vil medføre, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig.

---oo0oo---

Bilag B dokumenterer hverken, at UD var fagkonsulent eller, at UD overgik til at behandle en anden type sager, eller at der skete en omfordeling af sager. Tilsvarende gælder Bilag M og Bilag N, hvor det ikke er nærmere specificeret, hvorfor (altså begrundelsen for overdragelsen af sagen), men det blot fremgår, at der er sket en overdragelse af sagen.

---oo0oo---

Af sagsøgtes svarskrift, s. 2 fremgår videre:

"Skattestyrelsen besvarede denne klage den 19. marts 2018, jf. bilag C. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at IL ikke var inhabil." Af Bilag C, s. 3 under punkt 3 fremgår imidlertid:

"Som nævnt indledningsvist i mit brev, er kompetencen til at behandle indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som kan have betydning for en afgørelses gyldighed henlagt til det almindelige klagesystem."

Der kan ikke læses ud af den konkrete formulering i Bilag C, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at IL ikke var inhabil.

---oo0oo---

Sagsøger skal endnu engang bemærke følgende passage i ILs erklæring ifølge Bilag D:

"Da jeg overtog sagen fra min kollega var jeg ikke klar over, at A og jeg har en fælles tidligere bekendt, SS."(egen fremhævning ved understregning og fed skrift) Såvel som passagen:

"Efter at jeg er blevet opmærksom på at A og jeg har en fælles bekendt […]" (egen fremhævning ved understregning og fed skrift) Disse passager suppleres af sagsøgtes opfattelse af indholdet af Bilag D som værende følgende, jf. svarskriftet, s. 4:

"Hvad der kan udledes af erklæringerne, er derimod, at IL ifølge A og SSs opfattelse var i samme helt perifere bekendtskabskreds som A."

IL har ikke i Bilag D angivet, at IL ikke blot har en relation til SS, men ligeledes har en relation til SSs mor NE, hvilken relation tydeligt fremgår af Bilag 8 som værende en objektivt konstaterbar omstændighed. Relationen mellem IL og SSs mor antyder ligeledes, at SS næppe blot har været en fælles bekendt, men nødvendigvis har haft en nærmere relation end antydet i Bilag D.

Under alle omstændigheder er det særdeles usædvanligt også at have en relation til sine bekendtes mødre i en sådan grad at dette fører til et G5-virksomhed venskab. Det er alligevel relativt sjældent, at mennesker i den "perifere bekendtskabskreds" introducerer hinanden til sine forældre, som herefter også danner en relation, der ikke blot strækker sig enkelte fysiske møder, men tilsyneladende også en digital bekræftelse af relationen på de sociale medier.

Særligt vedrørende opfordring (4)

Sagsøgers opfordring (4) angik, at sagsøgte skulle angive, hvorfor skatteankestyrelsen har valgt ikke at rette henvendelse til SS og LL tidligere i sagsforløbet, hvilket skatteankestyrelsen nødvendigvis må have et notat eller lignende på sagen om, som dokumenterer baggrunden for den manglende henvendelse. Herom angiver sagsøgte i svarskriftet, s. 5-6: "Det påhviler A at godtgøre, at der skulle foreligge inhabilitet, og A har hverken fremlagt konkrete eller dokumenterede oplysninger om inhabilitet. Såfremt A mente at have yderligere oplysninger om den påståede inhabilitet, herunder i form af en udvidet erklæring fra SS eller LL, kunne han blot have sendt disse oplysninger til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen kan ikke i forbindelse med sin behandling af klagesagen pålægges at indhente en bestemt form for oplysninger, f.eks. i form af yderligere erklæringer fra SS. Særligt ikke, når en sådan erklæring har en ganske begrænset bevisværdi."

Skatteankestyrelsen er som alle andre offentlige myndigheder underlagt officialmaksimen og skal således selv belyse en sags faktiske omstændigheder. Det er særdeles uklart, hvorfor sagsøgte finder, at der foreligger en undtagelse hertil i denne specifikke situation.

Allerede fordi et sådan hjemmelsgrundlag ikke er tilvejebragt af sagsøgte, står det klart, at synspunktet er grundløst.

Det må derfor ligeledes lægges til grund, at selvom skattemyndighederne udtrykkeligt blev gjort bekendt med muligheden for at rette henvendelse til henholdsvis SS og LL, så valgt skattemyndighederne bevidst ikke at gøre det. I stedet spurgte skattemyndighederne blot deres egen ansatte ILs og tog svaret for pålydende uden yderligere undersøgelser af nogen art.

Ad 1. selvangivet honorar

Sagsøger har oplyst at de konkrete indsætninger vedrør udlejning af bolig, som der også har været udgifter forbundet med, hvorfor SKAT’s ansatte beløb er for højt og ikke i overensstemmelse med de indtægter, sagsøger reelt har haft herfor.

Sagsøgte fastholder herefter det fastsatte skøn, da der ikke er modtaget noget materiale fra skatteyder der dokumenterer en eventuel udlejning og eventuelle dermed forbundne udgifter.

Tilrettelæggelsen af bevisskønnet skal være så virkelighedsnær som muligt, jf. FOB 1974.79.

Af SKATs afgørelse af 8. juni 2018 fremgår, at nogle af indsætningerne er benævnt "rent" og herefter har en måned efter sig. Foruden at være et adjektiv der benyttes som adverbial i det danske sprog udgør "rent" ligeledes et engelske substantiv for leje, der betales i forbindelse med et lejemål. Sammenholdes dette med beløbsstørrelserne af ca. kr. 4.000 er det mest virkelighedsnære, at disse indsætninger vedrør udleje af bolig.

Tilsvarende rationale finder anvendelse for indsætningerne med posteringsteksten "(red. navn 1 fjernet)" og "(red. navn 2 fjernet)" der i øvrigt har en periodisk karakter svarende til betaling af leje.

Der er ingen holdepunkter for SKATs ansættelse af skønnet, eftersom SKAT vælger at se bort fra indholdet af posteringsteksterne såvel som indsætningernes beskaffenhed i øvrigt, uden at SKAT har noget grundlag herfor. Hertil skal bemærkes, at sagsøger i en del af 2014 var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), og sagsøger således ikke har været i stand til at arbejde.

Sagsøgte vil ikke lægge vægt på, at sagsøgers repræsentant har forklaret, at der er tale om indbetalinger, der relaterer sig til udlejning af bolig, samt at der har været udgifter forbundet med det.

Endvidere har sagsøgeren forklaret, at nogle af indbetalingerne stammer fra opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning.

Baggrunden herfor er, at der ikke foreligger dokumentation såsom kontoudtog af konti, som overførslerne kommer fra, indbetalingskvitteringer eller lignende, der kunne underbygge, at de indbetalte beløb på i alt 460.672 kr. relaterer sig til udlejning af bolig, opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning, jf. skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 23. april 2020, s. 14.

Vedrørende kontoudtog fra konti som overførslerne kommer fra som dokumentation, er tredjemand ikke forpligtet til at forelægge denne dokumentation overfor sagsøger. Dette gælder både de respektive kontoindehavere såvel som pengeinstitutterne.

Sagsøgte har herimod mulighed for at indhente de konkrete kontoudtog ifølge skattekontrollovens regler herom. Hertil kommer officialmaksimen, hvilket må føre til, at dersom sagsøgte har fundet, at den konkrete dokumentation kan belyse de givne faktiske forhold, skal sagsøgte af egen drift indhente disse oplysninger.

Herved påhviler bevisbyrden sagsøgte, eftersom sagsøgte trods alt lettere kan skaffe sig de relevante oplysninger, sml. rationalet herom ifølge MAD 2007.983.MKN.

Bevisbyrden ses herved ikke løftet, hvilket ikke skal lægges sagsøger til last.

Ad 3. selvangivet tab på unoterede aktier, G3-ApS

Angående udlodningen fra G3-ApS har sagsøger tidligere forklaret til SKAT, at der er tale om penge, der er indsat af sagsøger og efterfølgende hævet af sagsøger. Selskabet er i dag gået konkurs, og der forefindes derfor ingen former for dokumentation, herunder regnskaber for selskabet.

Den eneste aktivitet der i øvrigt har været i selskabet er køb af en grund på tvangsauktion i Y6-by kommune, nærmere bestemt Y7-sted. I forbindelse med købet var der et tab på 300.000 kr., som sagsøger endnu ikke har fået svar på muligheden for fradrag for.

Sagsøger har som beskrevet tidligere forklaret SKAT om sammenhængen for punkt 3 (og punkt 5) i nærværende klage. Dette er sket via klage over SKAT’s afgørelse fra indkomståret 2013 med sagid. 167832008. Den daværende sagsbehandler, IL, tog imidlertid ikke notits af sagsøgers forklaringer, hvilket var meget uforståeligt for sagsøger, der følte, at sagsbehandleren kørte en slags personligt hetz mod sagsøger, der var desuden var i vennekreds med denne.

Ad 5. Selvangivet udbytte

Om udlodningen fra G1-ApS har sagsøger ligeledes via en tidligere skattesag til SKAT forklaret, at de penge, der er hævet på selskabets konto, er brugt på betaling af regninger i selskabets interesse, som dermed ikke er udtryk for privatforbrug. Sagsøger har således ikke opnået nogen berigelse ved hævningerne. Desuden har sagsøger i samme forbindelse forklaret, at han i perioden var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), hvorfor der ikke foreligger noget regnskab for dette.

"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

3. ANBRINGENDER

3.1 Sagsbehandleren i Skattestyrelsen var ikke inhabil

Skatteministeriet gør gældende, at sagsbehandleren i Skattestyrelsen, IL, ikke var inhabil i forbindelse med sin behandling af As indkomstansættelse for indkomståret 2014, og at afgørelsen ikke er ugyldig.

Inhabilitet i den offentlige forvaltning er reguleret i forvaltningslovens § 3. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1)   vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

[…]

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag."

Af forarbejderne til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5 (LFF nr. 4 af 2. oktober 1985, de specielle bemærkninger til § 3), fremgår:

"Som nr. 5 foreslås derfor indsat en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der også indtræder inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, jfr. den tilsvarende bestemmelse i retsplejelovens § 62. Efter denne bestemmelse vil f.eks. et nært venskabsforhold eller omvendt et konstaterbart uvenskab over for en person, der er part i sagen, kunne begrunde inhabilitet […]"

Med henvisning til de fremlagte erklæringer fra sig selv (bilag 2) og fra sin nære ven, SS (bilag 3) har A gjort gældende, at IL var inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, idet IL og A angiveligt er i samme vennekreds.

Der foreligger imidlertid ingen konkrete, faktiske oplysninger om hverken IL eller hendes påståede relation til A, og Skatteministeriet gør gældende, at den påståede relation ikke er dokumenteret.

A har således ikke bevist, at der foreligger hverken et "nært venskabsforhold" eller omvendt et "konstaterbart uvenskab" - eller nogen anden forbindelse, som er egnet til at vække tvivl om ILs upartiskhed i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5 - mellem henholdsvis ham selv og IL.

Det bemærkes da også, at det ikke var IL, som indledte sagerne mod A - dette skete derimod på baggrund af en henvendelse fra SØIK, jf. bilag A.

Derudover udgør den relation mellem A og IL, som beskrives i erklæringerne (bilag 2-3), ikke inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Hvad der kan udledes af erklæringerne, er derimod, at IL ifølge A og SSs opfattelse var i samme helt perifere bekendtskabskreds som A. I forbindelse med Landsskatterettens behandling af klagen over Skattestyrelsens afgørelse vedrørende bl.a. inhabilitet redegjorde IL for sin relation til A, jf. bilag 6, side 11, nederst ff.

IL har til brug for nærværende sag afgivet erklæring af 27. oktober 2020, jf. bilag C, som supplerer denne redegørelse. Det fremgår bl.a. af erklæringen;

-             at IL har hørt SS fortælle om en "A", som opkøbte ejendomme og renoverede dem,

-             at IL ikke forud for at være blevet tildelt sagen mod A vidste, at der var personsammenfald mellem den "A", som

SS havde omtalt, og så A,

-             at IL ikke har haft nogen kontakt til SS de seneste 5-6 år, hvilket vil sige, at SS senest kan have berettet om "A" omkring årene 2014-2015, hvilket vil sige 2-3 år før, IL fik overdraget sagen,

-             at IL ikke erindrer at have mødt A forud for behandlingen af hans sag, og

-             at IL aldrig havde talt med A forud for behandlingen af hans sag.

Det gøres på denne baggrund opsummerende gældende, at A ikke har bevist, at IL var inhabil, da hun - kortvarigt - behandlede den omhandlede sag i sin egenskab af sagsbehandler hos Skattestyrelsen.

Selv hvis der forelå inhabilitet, gøres det gældende, at dette konkret ikke har haft betydning for sagens afgørelse, og medfører ikke, at afgørelsen er ugyldig, jf. f.eks. SKM 2021.162 ØLR, SKM 2013.751 ØLR og SKM 2003.556 ØLR. Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2014 er både lovlig og rigtig, ligesom IL alene har taget almindelige og fornødne sagsbehandlingsskridt ved behandlingen af sagen, herunder i relation til høring og vejledning af A, jf. beskrivelsen i Landsskatterettens afgørelse (bilag 6, side 18, sidste afsnit ff).

A har således ikke godtgjort, at der foreligger en mangel ved Skattestyrelsens afgørelse, som skulle bevirke dens ugyldighed.

A har anført i stævningen side 3, 3. afsnit ff, at proceduren i forvaltningslovens § 6, stk. 1 og 2, ikke er blevet fulgt.

Det følger af forvaltningslovens § 6, stk. 1, at den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som kan begrunde inhabilitet, snarest skal underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.

Skattestyrelsen påser selv habilitet i hver enkelt sag, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 2.

Det gøres gældende, at allerede fordi sagsbehandler i Skattestyrelsen, IL, ikke var inhabil og heller ikke var bekendt med forhold, som kunne begrunde inhabilitet, skulle hun ikke følge proceduren i forvaltningslovens § 6. I øvrigt ville en manglende iagttagelse af proceduren i forvaltningslovens § 6 ikke medføre afgørelsens ugyldighed.

3.2 Indsætninger på konti på 460.672 kr. udgør skattepligtig indkomst

Skatteministeriet gør gældende, at A er skattepligtig af 460.672 kr., som løbende blev indsat på hans tre konti i F1-bank med kontonumrene (red. information 4 fjernet) i perioden fra den 3. januar til 1. december 2014.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skatteyder løbende har haft indsætninger på sin bankkonto af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. SKM 2008.905 H, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2H og UfR 2021.1853 H.

Skatteyderens forklaringer skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. UfR 2011.1599 H.

A har haft en lang række indsætninger på sin bankkonti i løbet af 2014, jf. skemaet i bilag 1, side 3-5, som tilsammen udgør et betydeligt beløb. Der er tale om adskillige indsætninger på op til 60.000 kr., som ifølge posteringsteksten er indbetalt kontant.

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre og fremlægge fyldestgørende dokumentation for, at indsætningerne på hans konti i 2014 ikke er skattepligtig indkomst, men hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Ifølge A hidrører indsætningerne på hans konti i vidt omfang fra udlejning af bolig, jf. stævningens side 6, 5. afsnit. A har imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation for dette, hverken i form af lejekontrakter eller anden dokumentation for, hvilke ejendomme der udlejedes til hvem, således at dette kan afstemmes med indsætningerne på As bankkonti.

Ved sagens behandling for Landsskatteretten fremlagde A to lejekontrakter, jf. bilag 6, side 15, men - som også anført af Landsskatteretten - stemmer huslejen, som er anført i lejekontrakterne, hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt overens med indsætningerne på As konti. Tilsvarende har A heller ikke til skattemyndighederne fremlagt materiale, som kan underbygge, at indbetalingerne er foretaget af de personer, som er nævnt i lejekontrakterne.

Derudover hidrører indsætningerne ifølge A fra opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning, jf. stævningens side 6, 6. afsnit. Dette er i det hele udokumenteret.

A har således ikke godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonti stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, og indsætningerne skal således anses som yderligere skattepligtig indkomst for A.

3.3 Hævninger på G1-ApS’ konto på 268.373 kr. er skattepligtige

Skatteministeriet gør gældende, at A er skattepligtig af 268.378 kr., som blev hævet på G1-ApS’ konto i indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1-2.

G1-ApS var ejet G2-ApS, som var ejet af A, som således var den ultimative ejer af G1-ApS.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Det skattemæssige udbyttebegreb er således bredt, og skattepligten indtræder ikke blot ved deklareret udbytte, men ved enhver form for udlodning fra selskabet. Det er alene en forudsætning for at foretage udbyttebeskatning, at den økonomiske fordel har passeret aktionærens/anpartshaverens økonomi, jf. bl.a. UfR 2006.2433 H, SKM 2009.262 VLR og SKM 2010.623 VLR.

I en situation som den foreliggende, hvor A har foretaget en række usædvanlige betydelige kontante hævninger på i alt 268.373 kr., jf. bilag G, for - angiveligt - at skulle afholde udgifter på vegne af ens selskab, påhviler det A som ultimativ ejer af selskabet at bevise, at de hævede kontante beløb er blevet anvendt på betaling af udgifter i selskabets interesse og dermed ikke i hans egen, jf. bl.a. SKM 2007.719 VLR og UfR 2008.929 H.

Når der tillige henses til, at G1-ApS ikke har foretaget bogføring og kasseregnskab m.v. i henhold til kravene herom, jf. bilag H, side 4, 1. afsnit, er As bevisbyrde skærpet, jf. UfR 2002.2633 H.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Tværtimod er As påståede anvendelse af de hævede midler i det hele udokumenteret.

A er derfor skattepligtig af indsætningerne på 268.373 kr., som skal betragtes som udbytte fra G1-ApS.

Dette underbygges da også af, at kurator i forbindelse med konkursbehandlingen af G1-ApS oplyste i en af sine redegørelser, at der var foretaget en række udtræk på G1-ApS’ konto, som kurator formodede var trukket ud til A selv.

3.4 Ej fradrag for tab på unoterede aktier

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke er berettiget til det selvangivne fradrag på 125.000 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a, som ifølge A hidrører fra G2-ApS køb af en grund i Y6-by Kommune på tvangsauktion, jf. stævningen, side 7, 1. afsnit.

Fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a, forudsætter, at skatteyderen kan dokumentere eksistensen og størrelsen af de udgifter, der påstås fradrag for, jf. f.eks. UfR 2016.3592 H og UfR 2004.1516 H.

Der gælder i den forbindelse det almindelige skatteretlige dokumentationskrav, jf. UfR 2009.476/2 H.

Bevisbyrden skærpes, såfremt skatteyderens synspunkt forekommer usandsynligt, jf. ovennævnte UfR 2004.1516 H. Også i det tilfælde, hvor der konstateres betydelige uregelmæssigheder i skatteyderens bogførings- og regnskabsmæssige forhold, eller hvor konkrete forhold taler imod, at der foreligger en reel udgiftsafholdelse, skærpes skatteyderens bevisbyrde.

I sådanne tilfælde skal skatteyderen føre et sikkert bevis for, at der er afholdt de påståede udgifter, jf. f.eks. UfR 2002.2633 H og SKM 2009.325 ØLR.

Der foreligger hverken bogføring eller regnskaber for G2-ApS, og A har trods gentagne opfordringer fra Skattestyrelsen undladt at forsøge at dokumentere sit påståede tab. Under disse omstændigheder er As bevisbyrde skærpet, og der må stilles krav om et sikkert bevis.

Ved sagens behandling for byretten har A fortsat ikke fremlagt nogen form for dokumentation for hverken størrelse eller eksistens af det påståede tab på 125.000 kr. Allerede af denne grund kan A ikke opnå det nævnte fradrag på 125.000 kr.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Inhabilitet

Sagen angår blandt andet om SKATs afgørelse af 8. juni 2018, der vedrører skatteforhøjelser for skatteåret 2014, er ugyldig grundet inhabilitet hos sagsbehandleren IL.

Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at skattesagen mod A blev opstartet på baggrund af en henvendelse af 6. oktober 2014 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om muligt skattesvig, idet der blev foretaget store pengeoverførsler mellem diverse konti.

As skattesag blev først behandlet af UD, der startede sagen op i april 2016. UD indkaldte ved skrivelse af 28. april 2016 materiale til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2014. Sagen overgik senere efter beslutning truffet af ILs overordnede til IL, idet UD skulle frigives til en større sag.

Efter de afgivne forklaringer finder retten det godtgjort, at IL via SS havde et perifert kendskab til en person ved navn A, men at hun ikke på noget tidspunkt, før klagen om inhabilitet fremkom fra A, vidste, at der var tale om A, som var SSs ven.

Retten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at IL har haft en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om hendes upartiskhed i relation til behandlingen af sagen.

SKATs afgørelse er således allerede af den grund ikke ugyldig på grund af inhabilitet.

Indsætninger på As konti

Det er ubestridt, at der på As bankkonti blev indsat i alt 460.672 kr. i perioden fra den 3. januar til den 1. december 2014.

Henset til beløbets størrelse, og til at flere af beløbene er kontante indsættelser, påhviler det A at godtgøre, at indsætningerne på hans konto ikke er skattepligtig indkomst, men hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

A har i påstandsdokumentet gjort gældende, at indsætningerne vedrører udleje af bolig, som der også har været udgifter forbundet med, hvorfor SKATs skøn er for højt. Det i påstandsdokumentet anførte om, hvorfra pengene stammer, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af f.eks. lejekontrakter.

Retten finder det således ikke godtgjort, at indsætningerne på kontiene hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor indsætningerne er skattepligtig indkomst for ham i medfør af statsskattelovens § 4, litra a.

Hævninger på G1-ApS’ konto

Det er ubestridt, at der på G1-ApS’ konto i indkomståret 2014 blev foretaget kontante hævninger på i alt 268.378 kr.

G1-ApS var ejet af G2-ApS, som var ejet af A, som således var den ultimative ejer af G1-ApS. Det påhviler A at godtgøre, at hævningerne er foretaget i selskabets interesse.

A har ikke forklaret nærmere om, hvad disse hævninger dækker over. Det er i påstandsdokumentet anført, at pengene er brugt til betaling af regninger i selskabets interesse. Der er ikke fremlagt objektive kendsgerninger i form af dokumentation for betaling af selskabets udgifter eller andet, der kan dokumentere, hvad beløbene er anvendt til.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at hævningerne er foretaget i selskabets interesse, hvorfor beløbet er skattepligtig indkomst for A i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Fradrag for tab på unoterede anparter i G3-ApS

A har via TastSelv selvangivet tab på unoterede anparter på 125.000 kr.

A har ikke fremlagt nogen dokumentation for indskuddet i selskabet eller redegørelse for tabet i øvrigt.

Under disse omstændigheder finder retten ikke, at A kan opnå skattemæssigt fradrag for det selvangivne tab på 125.000 kr.

Konklusion

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 2014, og retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens skattemæssige værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 62.500 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 62.500 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.