Dato for udgivelse
08 Mar 2022 13:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Jan 2022 09:15
SKM-nummer
SKM2022.109.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0334386
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Arbejdsredskaber, personalegoder, tilbehør til computer, computerskærm
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en computerskærm til en arbejdscomputer på arbejdspladsen ikke er et personalegode, men et arbejdsredskab. En sådan skærm er derfor uanset størrelsen ikke et skattepligtigt gode for medarbejderen, der bruger den.

Vedrørende skærme til arbejdscomputer på hjemmearbejdspladsen, fastslog Skatterådets, at en computerskærm på op til og med 32" anses som sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør til en arbejdscomputer er skattefrit uden en konkret arbejdsmæssig begrundelse. I forhold til computerskærme, der er større end 32", vil de være skattefrie for medarbejderen, hvis der er en konkret begrundelse for, at udstyret er til brug for arbejdet.

Endvidere konstateredes det, at beskatning af computer med skærm stillet til rådighed til brug for hjemmearbejde ikke påvirkes af, om hjemmearbejdet var en følge af covid-19.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, nr. 3

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningslovens § 16, stk. 1
Ligningslovens § 16, stk. 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.1.1 Regler for personalegoder

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.2.4.2 Hvad er en computer?

 Spørgsmål

  1. Er det skattefrit for en medarbejder, hvis denne får en computerskærm på 32" - 49" som tilbehør til en arbejdsgiverbetalt computer til brug på firmaets kontor?
  2. Er det skattefrit for en medarbejder, hvis denne får en computerskærm på 32" - 49" som tilbehør til en arbejdsgiverbetalt computer til brug på hjemmearbejdspladsen, hvor medarbejderen jævnligt udfører arbejde fra?
  3. Såfremt spørgsmål 2 ikke besvares med ja, er det så skattefrit for en medarbejder, hvis denne får en computerskærm på 32" - 49" som tilbehør til en arbejdsgiverbetalt computer til brug til hjemmearbejde i ekstraordinære situationer såsom covid-19-krisen?

Svar

  1. Ja
  2. Ja, se dog begrundelsen.
  3. Ja, se dog begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vi er en IT-virksomhed og vores vigtigste arbejdsredskab er en bærbar computer. For at kunne udføre vores arbejde, har vi derfor som udgangspunkt kun brug for denne computer og en internetforbindelse, og vi har derfor haft god mulighed for at arbejde hjemmefra under hele nedlukningen i forbindelse med Covid-19. Alle medarbejdere har dog mulighed for, når de tiltræder at vælge 1 eller 2 skærme, som udgangspunkt i størrelsen 24" eller 27".

Har nogle af de nyansatte præferencer for at bruge én stor skærm i størrelsen 32" eller derover, har vedkommende indtil videre fået det.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålene bør besvares med ja, jf. vejledning på skat.dk under borger - personalegoder, hvis du er medarbejder - Fri telefon, computer og internet, står der under computer, at:

Computerskærme kan være skattepligtige

Computerskærme med tv-tuner i størrelsen op til 26" er sædvanligt tilbehør og er ikke skattepligtig. Computerskærme på 32", 37" og der over betragtes pt. ikke som sædvanligt tilbehør og er derfor skattepligtigt.

Som udgangspunkt vil de fleste af vores skærme være max 27“. Dog kan vi se, at der er et voksende behov for større skærme. Vi mener derfor at computerskærme på 32" og helt op til 49" ikke bør beskattes, hverken når de bruges til hjemmearbejde eller når de benyttes på kontoret. De bør være at behandle som en ergonomisk mus eller tastatur, da der kan være mange forskellige og personlige præferencer for, hvad man arbejder bedst med. Nogle medarbejdere arbejder bedst med 2 skærme, andre vil helst have en skærm, som så dog er stor nok til at det føles som 2, f.eks. en meget bred skærm.

Der er tale om computerskærme af en størrelse på 32"- 49", der er designet til arbejdsbrug. Dvs. som har et format, der tillader medarbejderen at skabe bedre overblik over flere projekter på samme tid.

Normalt er computerskærm på 27" i 16/9-format. De skærme vi spørger ind til i størrelserne 32" - 49" vil typisk være i formater 21/9 - 32/9, opløsning 3840x1080. (Dvs. mere aflange skærme). Der er derfor ikke tale om skærme, der udelukkende forøger størrelsen på ét åbent vindue, men i stedet skærme, der har plads til flere åbne vinduer på én gang.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det er skattefrit for en medarbejder, hvis denne får en computerskærm på 32" - 49" som tilbehør til en arbejdsgiverbetalt computer til brug på firmaets kontor.

Begrundelse

I skatteretten skelnes mellem arbejdsredskaber og personalegoder.

Arbejdsredskaber er kendetegnet ved at være nødvendigt for arbejdets udførelse. De er derfor ikke formuegoder, som medarbejderen skal beskattes af. Hvis arbejdsredskabet giver medarbejderen en fordel af privat karakter, kan det blive anset som et personalegode, der som udgangspunkt er skattepligtigt. Dette følger af statsskatteloven § 4 og ligningsloven § 16, stk. 1. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.1.

Udstyr i form af computer med tilbehør som tastatur, mus og skærm, som arbejdsgiver stiller til rådighed på arbejdspladsen anses som arbejdsredskaber for kontormedarbejdere. En skærm til en arbejdscomputer på arbejdspladsen er ikke et personalegode, uanset størrelsen.

En eventuel privat benyttelse af en computer med tilbehør til rådighed på arbejdspladsen til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 13:

Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at det er skattefrit for en medarbejder, hvis denne får en computerskærm på 32" - 49" som tilbehør til en arbejdsgiverbetalt computer til brug på hjemmearbejdspladsen, hvor medarbejderen jævnligt udfører arbejde fra.

Begrundelse

Som nævnt under spørgsmål 1 skelnes i skatteretten mellem arbejdsredskaber og personalegoder. Når computer med tilbehør er til rådighed i medarbejderens hjem, skal det vurderes, om det er et skattepligtigt personalegode. For computer med tilbehør er det reguleret i ligningslovens § 16, stk. 13:

Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.

Som det fremgår, er der to betingelser for at private benyttelse er skattefri: (1) Der skal være tale om computer med tilbehør, (2) der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet.

Vedrørende den sidste betingelse fremgår det af faktum, at computer med tilbehør i form af skærm er stillet til rådighed til brug ved arbejdet. På den baggrund lægges det til grund, at denne betingelse er opfyldt. 

I forhold til den første betingelse er der ikke tvivl om, at der bliver stillet en computer til rådighed. Det er herefter spørgsmålet, om en skærm på 32"- 49" er tilbehør, der skattefrit kan stilles til rådighed for medarbejderen.

Den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 13 blev indført ved Lov nr. 1382 af 28. december 2011. Fra de almindelige bemærkninger til lovforslaget (LFF nr. 31 af 21. november 2011), fremgår følgende:

3.1.2.1. Computer med tilbehør

Det foreslås, at hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf fremover ikke beskattes. En arbejdstager vil således uden beskatning kunne tage en computer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl. Forslaget svarer på dette punkt til den skattemæssige behandling af computere med tilbehør til arbejdsmæssig brug, som var gældende før indførelsen af multimediebeskatningen. Efter den dagældende praksis skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør. Det er tanken, at denne praksis føres videre.

En computer omfatter både stationære og bærbare computere til arbejdsmæssig brug. Endvidere omfattes sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed til arbejdsmæssig brug sammen med computeren. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Denne afgrænsning svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. (Skattestyrelsens understregning).

På baggrund af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk.13 kan tilbehør til computer være sædvanligt tilbehør. I det omfang tilbehøret er mere specielt, skal der være en konkret begrundelse for, at udstyret er til brug for arbejdet, før det er skattefrit for medarbejderen.    

Det er herefter spørgsmålet, hvilke skærmstørrelser der er af almindelig størrelse og standard, og dermed kan anses som sædvanligt tilbehør.

Skatterådet har i afgørelsen SKM2008.762.SR slået fast, at en skærm på op til 26" kunne betragtes som "basistilbehør", der var omfattet af skattefriheden efter den daværende ligningslov § 16, stk. 12, der svarer til den nuværende ligningslov § 16, stk. 13. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.2.4.2 Hvad er en computer?

I SKM2009.675.SR fandt Skatterådet, at skærme i størrelserne 32", 37" og 42" ikke var sædvanligt tilbehør. Der blev i afgørelsen henvist til, at der stort set ikke blev udbudt computerskærme større end 30". Det kunne på den baggrund konstateres, at skærme over 30" ikke kunne anses som almindelige, og det var derfor ikke sædvanligt tilbehør.

Som det fremgår af citatet ovenfor, er sædvanligt tilbehør et fleksibelt begreb, der skal følge udviklingen. Skattestyrelsen har derfor undersøgt, hvilke skærmstørrelser der i 2021 kan anses som så almindelige, at de er omfattet af begrebet sædvanlig tilbehør.

Når man undersøger marked generelt, er det ikke svært at finde skærme på op til 49". Der er derfor ikke tvivl om, at der udbydes skærme helt op til 49".

I SKM2009.675.SR kunne det, på baggrund af at der ikke var et reelt udbud, konstateres at skærme over 30" ikke var sædvanligt tilbehør.

I forhold til den foreliggende sag er der i dag et udbud af skærmstørrelser fra 32"-49". Dette udbud viser dog ikke med sikkerhed noget om den faktiske udbredelse. Det kan derfor ikke på den baggrund konstateres, at de nævnte skærmstørrelser dermed er almindelige, og at det dermed kan anses som sædvanligt tilbehør.

I begrebet "sædvanligt tilbehør" må der henset til lovens krav om, at computeren stilles til rådighed til brug for arbejdet forstås, at det er sædvanligt tilbehør til en arbejdscomputer. Skattestyrelsen har derfor forsøgt at indhente data vedrørende den faktiske brug af forskellige skærmstørrelser i forbindelse med arbejdsmæssigt brug.

Fra Statens Indkøbscentral (SKI) har Skattestyrelsen fået oplyst, at SKI har to rammeaftaler, der dækker indkøb af computere, skærme, tilbehør m.m. De to aftaler omfatter staten, 86 kommuner, regioner, samt en række øvrige kunder og selvejende institutioner. Disse er dog ikke alle forpligtede til at lave deres samlede indkøb gennem aftalerne, men kan købe ind gennem egne aftaler. Det er derfor ikke muligt at fremskaffe data for den samlede offentlige sektor.

SKI har fremsendt følgende skematiske oversigt over skærmstørrelser. SKI vurderer, at tallene dækker godt 40 procent af det samlede indkøb på det offentlige marked. Tallene dækker det samlede salg på SKI’s to rammeaftaler fra de trådte i kraft i 2018 frem til september 2021:

Tommer monitor

Antal monitorer købt

% antal monitorer

23,8

68489

42%

23

31581

20%

27

23884

15%

24

20783

13%

25

11313

7%

22

3193

2%

21,5

1368

1%

23,6

510

0%

31,5

144

0%

23,5

11

0%

32

2

0%

19

1

0%

Hovedtotal

161279

100%

Tallene fra SKI indikerer, at det mest almindelige på offentlige arbejdspladser er en skærmstørrelse på mellem 23,8" og optil 27".

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen, at finde eller indhente tilsvarende data vedrørende skærmstørrelser i det private erhvervsliv.

Skattestyrelsen har dog ikke fundet konkrete belæg for, at der i den private sektor bliver brugt væsentligt større skærme. Ved søgning på internettet kan det konstateres, at forhandlere og uvildige rådgivere på IT-området generelt anbefaler og anfører, at den mest almindelige skærmstørrelser er på mellem 24" og 27". Se eksempelvis:

www.komplett.dk/article/60766/ny-pc-skaerm-saadan-vaelger-du-den-rigtige, hvor det fremgår: "I dag er det mest normalt med en skærm på 24 til 27 tommer, selvom der findes lang større skærme på markedet".

www.elgiganten.dk/magazine/computer/skaerme-monitors/picking-the-right-monitor, hvor det fremgår: "… Hvis du bruger den til at spille, surfe på internettet eller til at skrive kan en 24" eller 27" skærm være det bedste valg".

Disse angivelser stemmer overens med det, som oplysningerne fra SKI peger på.

Det er på den baggrund Skattestyrelsen opfattelse, at en skærm på op til 27" må anses som så almindelig, at det anses som sædvanligt tilbehør. En skærm på op til 27", der sammen med en computer stilles til rådighed til brug ved arbejdet på hjemmearbejdspladsen er derfor skattefri for medarbejderen.

En skærm over 27" kan ikke anses som omfattet af begrebet sædvanlig tilbehør. For at en skærm over 27" på hjemmearbejdspladsen er skattefri for medarbejderen, skal der derfor være en konkret begrundelse for, at udstyret er til brug for arbejdet.    

Det bemærkes hertil, at denne vurdering af det arbejdsmæssige behov for tilbehør kan foretages samlet for hele personalegrupper, der har ensartede arbejdsopgaver.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 ikke besvares med ja, ønskes det bekræftet, at det er skattefrit for en medarbejder, hvis denne får en computerskærm på 32" - 49" som tilbehør til en arbejdsgiverbetalt computer til brug til hjemmearbejde i ekstraordinære situationer, såsom covid-19-krisen.

Begrundelse

Der er ikke i skatteretten generelle regler om beskatning eller skattefritagelse ved ekstraordinære situationer, såsom covid-19. Ændring af beskatningen af computer med tilbehør forudsætter derfor, at der sker ændring af den relevante bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 13.

I forbindelse med covid-19 er der ikke sket ændringer af reglerne vedrørende beskatning af computer med tilbehør, herunder computerskærm til brug for hjemmearbejde.

Beskatning af computer med skærm stillet til rådighed til brug for hjemmearbejde bliver derfor ikke påvirket af, om hjemmearbejde er en følge af covid-19.

Som det fremgår af besvarelsen under spørgsmål 2, vil spørgsmålet om beskatningen afhænge af en konkret vurdering, om der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderen har en skærm på 32"- 49" på sin hjemmearbejdsplads.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse for så vidt angår spørgsmål 1.

Angående spørgsmål 2 og 3 traf Skatterådet beslutning om, at computerskærme på op til og med 32" anses som sædvanligt tilbehør med følgende begrundelse:

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 13, at sædvanligt tilbehør til en computer, er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udviklingen på området. Skærme til computere er generelt faldet i pris, samtidig med at det arbejdsmæssige behov for større skærme, og udbuddet heraf, er vokset. Henset til denne udvikling er det Skatterådets opfattelse, at det er blevet mere almindeligt at anvende større skærme. Der er endvidere en vis usikkerhed med hensyn til data, da det bl.a. ikke har været muligt at afklare den almindeligt forekommende størrelse af skærme på det private arbejdsmarked. På den baggrund, er det Skatterådets opfattelse, at en computerskærm på op til og med 32" anses som sædvanligt tilbehør.

Vedrørende skærme på hjemmearbejdspladsen, der er større end 32", tiltræder Skatterådet Skattestyrelsens indstilling, at skærmen er skattefri for medarbejderen, hvis der er en konkret begrundelse for, at udstyret er til brug for arbejdet.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks

Ligningsloven § 16, stk. 1:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes […] efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser

Ligningsloven § 16, stk. 13:

Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Forarbejder

De almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 31 af 21. november 2011, der førte til Lov nr. 1382 af 28. december 2011, der indførte den nuværende ligningslov § 16, stk. 13:

3.1.2.1. Computer med tilbehør

Det foreslås, at hvis en arbejdsgiver stiller en computer med tilbehør til rådighed for en arbejdstager til brug for arbejdet, skal den private benyttelse heraf fremover ikke beskattes. En arbejdstager vil således uden beskatning kunne tage en computer med hjem til brug for arbejdet eller få etableret en hjemmearbejdsplads på sin bopæl. Forslaget svarer på dette punkt til den skattemæssige behandling af computere med tilbehør til arbejdsmæssig brug, som var gældende før indførelsen af multimediebeskatningen. Efter den dagældende praksis skulle der ikke så meget til for at opfylde kravet om et arbejdsmæssigt behov for en computer med tilbehør. Det er tanken, at denne praksis føres videre.

En computer omfatter både stationære og bærbare computere til ar-bejdsmæssig brug. Endvidere omfattes sædvanligt tilbehør, som stilles til rådighed til arbejdsmæssig brug sammen med computeren. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse og standard. Denne afgrænsning svarer til de ind-til 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Praksis

SKM2008.762.SR: Skatterådet fandt, at pakkeløsninger indeholdende et fjernsyn Samsung 22", eller et fjernsyn Samsung 26", kan betragtes som computer med basistilbehør. 

SKM2009.675.SR: Skatterådet kunne ikke bekræfte, at computere, hvorpå der kan afvikles TV-signal på den medfølgende monitor på 32", 37" eller 42" (inkl. Tv-tuner), kunne betragtes som computere med sædvanligt tilbehør

Den juridiske vejledning C.A.5.1.1 Regler for personalegoder

[…]

Hvad er personalegoder?

Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Se LL § 16. Tingsgaver er B-indkomst, og der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien. Se C.A.12.2. om arbejdsmarkedsbidrag af naturalier.

Skatteforvaltningen anser som udgangspunkt gavekort som pengebetaling og dermed A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, og beløbet er arbejdsmarkedsbidragspligtigt efter AMBL § 2. Se nærmere om gaver og gavekort afsnit C.A.5.5.1.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, er ikke personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug, og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter.

Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Hvad er formuegoder?

Formuegoder af pengeværdi - ofte bare betegnet "goder" - dækker over enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse, fx:

    • Overdragelse til lån eller eje af aktiver, som bolig, løsøre og penge
    • Benyttelse af andres aktiver
    • Alle former for besparelser
    • Tjenesteydelser af enhver art.

Hovedregel

Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige.

LL § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.

LL § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2.

Anvendelsesområde

Reglen i LL § 16 gælder kun goder, der er ydet

    • som led i en ansættelsesaftale
    • som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
    • til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
    • til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
    • til menighedsrådsmedlemmer
    • til hovedaktionærer.

Se LL § 16, stk. 1.

Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.

Ansættelsesforhold

Reglen gælder formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen gælder dermed ikke kun i almindelige lønmodtagerforhold, hvor der er en længerevarende fastansættelse, men også i mere enkeltstående tidsbegrænsede aftaler om personligt arbejde, herunder honorarmodtagere. Se SKM2020.366.SR.

Den juridiske vejledning C.A.5.2.4.2 Hvad er en computer?

Indhold

Afsnittet beskriver, hvad der forstås ved en computer omfattet af reglerne om skattefrihed/beskatning af fri computer.

Afsnittet indeholder:

    • Computer omfattet af reglerne
    • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

[…]

Computer omfattet af reglerne

Afgrænsningen af hvad en computer er og hvilket udstyr, der er skattefrihed for svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet samt afgrænsningen af godet under multimediebeskatningen. I afsnittet indgår derfor fortsat afgørelser truffet efter de tidligere gældende regler.

Computer med sædvanligt tilbehør er omfattet af skattefriheden - dvs. computer inklusive sædvanligt tilbehør. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Det afgørende er, hvilken hovedfunktionen multimediet har. Fx vil en Ipad som udgangspunkt være en computer.

Skatterådet har i tre konkrete sager bl.a. fastslået, at en tablet som fx en Ipad eller en Samsung Galaxy i relation til de dagældende regler om multimediebeskatning var en computer. Se SKM2011.352.SRSKM2011.398.SR og SKM2011.607.SR. Se afgørelserne yderligere omtalt under afsnit C.A.5.2.6.1 om flere af hvert gode.

Ved sædvanligt tilbehør forstås:

    • Almindeligt forekommende tilbehør til en computer såsom computerskærm, softwareprogrammer, printer mv. af almindelig størrelse og standard. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området. Denne afgrænsning svarer til de indtil 2010 gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Eksempelvis er almindelige tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer sædvanligt tilbehør til en computer. Skatterådet har i en konkret sag fundet, at et pdf-konverteringsprogram, et program der muliggør opsætning af grafiske virkemidler mv. og et billedbehandlingsprogram, der var installeret på en bærbar pc, var omfattet af begrebet sædvanligt forekommende tilbehør, og der skulle således ikke ske selvstændig beskatning af programmerne. Se SKM2010.592.SR.

Skatterådet fandt i en sag bl.a., at 2 ud af 3 netværksharddiske var sædvanligt tilbehør. SKM2012.24.SR.

Skatterådet har accepteret en monitor (computerskærm) på 22" og 26" tommer som standardudstyr efter de indtil 2010 gældende regler. Se SKM2008.762.SR. Dette er derfor også gældende fra 1. januar 2012.

Se også

    • Afsnit A.B.1.9.13 i ligningsvejledning, almindelig del, 2009-2 om de hidtil gældende regler om privat benyttelse af computer med tilbehør til brug for arbejdet.

Her er en række eksempler på goder, som ikke er omfattet af reglerne om skattefrihed af fri computer:

    • En 50 tommer fladskærm med indbygget tv-tuner eller en avanceret fotoprinter vil ikke blive anset for sædvanligt tilbehør.
    • Skatterådet har på baggrund af en gennemgang af udvalget af computerskærme udtalt, at monitor med TV-tuner i størrelsen 32", 37" og 42" tommer ikke var sædvanligt tilbehør til en computer. Udover beskatning efter de dagældende regler om multimediebeskatning af multimedier, der blev stillet til rådighed, skulle medarbejderne derfor beskattes særskilt af værdien af monitoren. Se SKM2009.675.SR.
    • Skatterådet har udtalt, at office-licenser, som medarbejdere kunne købe for 75 kr. som følge af en aftale mellem arbejdsgiveren og Microsoft, var et skattepligtigt personalegode. Da officepakken kunne være til brug for en hjemmearbejdspc eller en privat pc, havde den ikke nogen fast tilknytning til en pc, og var derfor ikke omfattet af sædvanligt tilbehør til en pc, der var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning. Se SKM2010.598.SR. Se om officelicenser og bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder i afsnit C.A.5.1.3 og om officelicenser og skattefrit kursus i afsnit C.A.5.4.
    • Arbejdsgiveren godtgør udgifter til indkøb af computeren, som medarbejderen bliver ejer af. Skatterådet har udtalt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skulle beskattes efter de dagældende regler om multimediebeskatning, hvis en kommune godtgjorde udgifter til at indkøbe det elektroniske udstyr, som var nødvendigt for at kunne modtage byrådsmateriale mv., og som kommunalbestyrelsesmedlemmerne var ejere af. Derimod skulle godtgørelsen beskattes som et vederlag efter Statsskattelovens § 4. Se SKM2010.231.SR.
    • Skatterådet fandt på baggrund af tal om udbredelsen ikke, at en harddisk med Blue-Ray-brænder var sædvanligt tilbehør til en computer. Se SKM2012.24.SR

Stiller en arbejdsgiver tilbehør til en computer til rådighed for en arbejdstager uden samtidigt at stille en computer til rådighed, er tilbehøret ikke omfattet af skattefritagelsen. En printer, som bliver stillet til rådighed for en arbejdstager uden en computer, er derfor ikke omfattet af skattefriheden.

Bruger arbejdstageren printeren privat, skal pågældende beskattes af et beløb svarende til markedslejen af printeren. Dette følger af de almindelige regler i LL § 16, stk. 3. Printeren beskattes dog ikke, hvis den i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdstagerens arbejde, og den samlede værdi af sådanne goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. ikke overstiger et beløb på 6.500 kr. i 2021 (6.300 kr. i 2020). Se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Skatterådet har i en sag afgjort, at en printer, som blev stillet til rådighed for en medarbejder uden en computer, ikke var omfattet af de dagældende regler om multimediebeskatning, idet multimediebeskatningen forudsatte, at der blev stillet en computer til rådighed. Blev printeren brugt privat, skulle medarbejderen derfor beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3. Tilbehør til printeren som fx printerpatroner skulle også beskattes. Hvis printeren i overvejende grad var ydet af hensyn til den ansattes arbejde kunne den komme under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Se SKM2011.74.SR.

[…]