Dato for udgivelse
07 Mar 2022 14:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Feb 2022 14:19
SKM-nummer
SKM2022.106.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-17231/2020-ØLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
bevisbyrde, gældsforhold, sammenhæng, lån
Resumé

Skatteyderen havde bevisbyrden for, at der forelå et gældsforhold mellem ham og et selskab, og at de pengeoverførsler, som han foretog i årene 2010-2013, udgjorde betaling af pligtige renter vedrørende et sådant gældsforhold. Der var ikke fremlagt dokumentation for, at skatteyderen havde optaget et lån, hvad størrelsen på et sådant lån i givet fald var, eller hvilken rente der måtte være aftalt. Det var herefter ikke godtgjort, at skatteyderen var berettiget til et rentefradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skatteministeriet blev herefter frifundet for sagsøgerens påstande om rentefradrag.

Der var ikke en klar sammenhæng mellem skatteyderens påstande om tabsfradrag og det spørgsmål om berettigelsen af rentefradrag, som Landsskatteretten havde taget stilling til, og da der i øvrigt hverken var grundlag for at anse det for undskyldeligt, at spørgsmålet om tabsfradrag ikke havde været inddraget, eller grundlag for at antage, at en nægtelse af tilladelse til prøvelse ville medføre et uforholdsmæssigt retstab for skatteyderen, kunne spørgsmålet ikke prøves af domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Skatteyderens påstande om tabsfradrag blev herefter afvist.

Reference(r)

Statsskattelovens § 6, stk.1 litra e

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, C.C.2.2.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, C.A.11.2.1

Henvisning

Parter

A

(advokat Karsten Thomas Henriksen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Per Lunde Nielsen)

Retten i Lyngby har den 1. april 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-19640/2019LYN).

Afgørelse truffet af Landsdommerne

Joachim Kromann, Michael de Thurah og Rikke Baier Holgersen (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har for landsretten endeligt nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2010

Principalt, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 198.105 kr., således at et rentefradrag på 19.010 kr. anerkendes.

Subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 198.105 kr., men under 217.115 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 19.010 kr. anerkendes.

Mere subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 183.903 kr. eller i anden række til et højere beløb end 0 kr., men under 217.115 kr., således at et tabsfradrag i første række på 33.212 kr. eller i anden række på over 0 kr. anerkendes. 

Mest subsidiært, at SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten. 

Indkomståret 2011

Principalt, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 297.452 kr., således at et rentefradrag på 22.812 kr. anerkendes.

Subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0 kr., men under 320.264 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 22.812 kr. anerkendes.

Mere subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 kr. eller i anden række til et højere beløb end 0 kr., men under 320.264 kr., således at et tabsfradrag i første række på 22.812 kr. eller i anden række på over 0 kr. anerkendes. 

Mest subsidiært, at SKATs/Skattestyrelsens og Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten. 

Indkomståret 2012

Principalt, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 340.309 kr., således at et rentefradrag på 20.911 kr. anerkendes.

Subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0 kr., men under 361.220 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 20.911 kr. anerkendes.

Mere subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 kr. eller i anden række til et højere beløb end 0 kr., men under 361.220 kr., således at et tabsfradrag i første række på 20.911 kr. eller i anden række på over 0 kr. anerkendes. 

Mest subsidiært, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten. 

Indkomståret 2013

Principalt, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til 146.540 kr., således at et rentefradrag på 44.762 kr. anerkendes.

Subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes til et beløb over 0 kr., men under 146.540 kr., efter rettens nærmere skøn, således at et rentefradrag på under 44.762 kr. anerkendes.

Mere subsidiært, at Landsskatterettens forhøjelse af As skattepligtige indkomst nedsættes i første række til 0 kr. eller i anden række til et højere beløb end 0 kr., men under 191.302 kr., således at et tabsfradrag i første række på 44.762 kr. eller i anden række på over 0 kr. anerkendes. 

Mest subsidiært, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst hjemvises til fornyet behandling i første række hos Skattestyrelsen og i anden række hos Landsskatteretten. 

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse for så vidt angår påstandene om rentefradrag og tabsfradrag og har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår påstandene om hjemvisning.

Supplerende sagsfremstilling

Ved transporterklæring af 18. marts 2012 meddelte G1-virksomhed transport til eje i overskydende skat og AM-bidrag for indkomstårene 2010 og 2011. Det fremgår af erklæringen, at dette beløb i 2010 udgjorde 12.814 kr., og at det ved udbetaling i 2012 ville udgøre 14.202 kr.

Af G2-virksomhed’ brev fra december 2012 til A fremgår bl.a.:

"Denunciation

Vi skal hermed meddele dig, at vi i helhed har overtaget dit låneengagement hos G1-virksomhed, …

Dit lån hos G1-virksomhed er således indfriet med 1280000,- den 01.12.2012, hvorfor du er pligtig til med frigørende virkning at betale alle fremtidige ydelser til os på følgende konto nummer i F1-bank, medmindre andet anvises: …

Lånevilkårene er i øvrigt uændrede.

…"

Af G3-virksomhed’ brev af december 2012 til A fremgår bl.a.:

"Denunciation

Vi skal hermed meddele dig, at vi i helhed har overtaget dit låneengagement hos G1-virksomhed, …

Dit lån hos G1-virksomhed er således indfriet med 839031,- den 01.12.2012, hvorfor du er pligtig til med frigørende virkning at betale alle fremtidige ydelser til os på følgende konto nummer i F1-bank, medmindre andet anvises: …

Lånevilkårene er i øvrigt uændrede.

…"

Der er fremlagt oversigt over posteringer på As konto i F2-bank. Efter det af A oplyste er oversigten udarbejdet af F2-bank på hans foranledning og viser hans bankoverførsler til selskaberne G4-virksomhed og G5-virksomhed i perioden fra den 30. marts 2010 til den 1. oktober 2013.

Det fremgår af oversigten, at A i 2010 foretog 10 overførsler på i alt 19.010 kr. med teksten "G4-virksomhed", at han i 2011 foretog 12 overførsler på i alt 22.812 kr. med teksten "G4-virksomhed", at han i 2012 foretog 12 overførsler på i alt 22.812 kr. med teksten "G4-virksomhed" og "G5-virksomhed", og at han i 2013 foretog 9 overførsler på i alt 42.861 kr. med teksten "G5-virksomhed". Det fremgår endvidere, at overførslerne i 2013 med teksten "G5-virksomhed" skete til et kontonummer tilhørende G3-virksomhed.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at han arbejder som afdelingsleder i G6-virksomhed. Hans kammerat KH havde fået projektet præsenteret af NP, og KH sørgede for, at han kom til at møde NP, hvor han fik samme præsentation af projektet, som KH havde fået.

Han husker ikke, hvilke dokumenter han blev forelagt. Det fremlagte eksempel på et gældsbrev til G1-virksomhed kunne meget vel svare til det, som han underskrev, uden han kan sige det med sikkerhed. Han havde to eller tre møder med NP, og det var på et af de møder, han underskrev alle papirerne. Han fik ikke kopi af de dokumenter, han underskrev. NP sagde, at han efterfølgende ville få tilsendt kopier af de underskrevne dokumenter, men han modtog dem aldrig. Han husker ikke, hvem der stod anført som långiver på de dokumenter, han underskrev.

NP instruerede ham i, hvilke beløb han skulle indbetale. Alle betalinger kørte via PBS, og han ved ikke, hvorfor han nogle år kun foretog 9 eller 10 betalinger til projektet. De beløb, han har indbetalt, er dem, der fremgår af den fremlagte oversigt udarbejdet af F2-bank. Han blev kun rykket for betaling, når hans årsopgørelser blev ændret, og han fik store beløb udbetalt fra SKAT. I den forbindelse bad de ham overføre pengene fra SKAT til dem, hvilket han gjorde.

Selskabet G4-virksomhed blev ham bekendt startet op af en udenlandsdansker, som boede i Y1-land. Selskabet blev senere overdraget til personkredsen bag G1-virksomhed. Han ved ikke, hvordan det nøjagtigt var skruet sammen, men G4-virksomhed var en del af G2-virksomhed og G3-virksomhed.

Han fattede ikke mistanke om, at der kunne være tale om svindel, før han hørte, at Bagmandspolitiet var gået ind i sagen. Inden da havde han ikke haft drøftelser med NP eller sin kammerat KH om, hvordan projektet gik. Det hele lod til at køre, så han havde ingen grund til at følge nærmere med i det. Da svindelsagen begyndte at rulle, udsendte G3-virksomhed et nyhedsbrev, hvori NP opfordrede investorerne til at antage advokat SS. Det valgte han at gøre.

Han ved ikke, om G1-virksomhed eller et af de andre involverede selskaber hævede hans overskydende skat.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har bevisbyrden for, at der forelå et gældsforhold mellem ham og G1-virksomhed, og at de pengeoverførsler, som han foretog i årene 2010-2013, udgjorde betaling af pligtige renter vedrørende et sådant gældsforhold.

A har forklaret, at han underskrev en låneaftale, men at han aldrig modtog nogen kopi af aftalen. Han husker ikke, hvor mange penge han lånte, men det var mere end 1 mio. kr. Han ved ikke, hvem der var långiver, eller hvilken rente han skulle betale.  

Der er ikke fremlagt en låneaftale mellem A og G1-virksomhed eller øvrige involverede selskaber eller dokumenter i øvrigt, som godtgør, at A skulle have fået et lån udbetalt eller stillet til rådighed, hvad størrelsen på et sådant lån i givet fald var, eller hvilken rente der måtte være aftalt.

Landsretten finder herefter, at A ikke har godtgjort, at de bankoverførsler, han foretog i perioden 2010-2013, udgjorde pligtige rentebetalinger for et lån, og landsretten tiltræder derfor, at A ikke er berettiget til et rentefradrag i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.  

For så vidt angår As påstande om tabsfradrag for skete betalinger har Landsskatteretten ikke taget stilling til dette spørgsmål. Da der ikke findes at være en sådan klar sammenhæng mellem dette spørgsmål og spørgsmålet om berettigelsen af rentefradrag, som Landsskatteretten har taget stilling til, og da der i øvrigt hverken er grundlag for at anse det for undskyldeligt, at spørgsmålet om tabsfradrag ikke har været inddraget, eller grundlag for at antage, at en nægtelse af tilladelse til prøvelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for A, kan spørgsmålet ikke prøves af domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Da det, som A har anført om bestemmelsens forhold til grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at As påstande om tabsfradrag er afvist.

Da der heller ikke findes grundlag for at fastslå, at SKAT eller Landsskatteretten har tilsidesat officialmaksimen, eller at SKATs eller Landsskatterettens afgørelse lider af sådanne forvaltningsretlige mangler i øvrigt, at de er ugyldige, frifindes Skatteministeriet for As påstande om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom med den ændring, at Skatteministeriet frifindes for As mest subsidiære påstande om hjemvisning. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 55.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Skatteministeriet frifindes for As mest subsidiære påstande om hjemvisning.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Afgørelse fra Byretten sagsnr. BS-19640/2019LYN

Afgørelse fra Landskatteretten jr.nr. 13-5062278