Dato for udgivelse
09 Mar 2022 12:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Feb 2022 09:15
SKM-nummer
SKM2022.111.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-19179/2020-GLO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kontante beløb til udlandet, Pengeoverførselsvirksomhed, Skattefri midler, Bevisbyrde
Resumé

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2017 var forhøjet med godt 1,4 mio. kr. på grundlag af en række overførsler til hendes bankkonto, og fordi hun havde overført kontante beløb til udlandet via en pengeoverførselsvirksomhed. 

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at disse beløb stammede fra allerede beskattede eller skattefri midler. Retten henviste herved bl.a. til, at der ikke forelå dokumentation, samt at de afgivne forklaringer var ukonkretiserede. 

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet. 

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, C.A.6.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 19-0061348, ej offentliggjort

Parter

A

(v/advokat Phillipp N. Quedens)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager)

Afgørelse truffet af landsdommeren

Ketilbjørn Hertz.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 12. maj 2020.

Sagen drejer sig om Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 21. februar 2020 om forhøjelse af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014-2017 samt afgiftspligtige gaver i indkomstårene 2015-2017.

A har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 21. februar 2020 under sagsnummer 19-0061348 vedrørende As skatteforhold tilsidesættes i sin helhed med den retsvirkning,

at der for indkomståret 2014 sker nedsættelse af det beskattede beløb fra 318.246 kr. til 0 kr.,

at pengeoverførsel 282.690 kr. i forhold til indkomstopgørelsen indgår med 0 kr.,

at der for indkomståret 2015 sker nedsættelse af det beskattede beløb fra 103.204 kr. til 0 kr. og af den afgiftspligtige gave fra 23.000 kr. til 0 kr.,

at pengeoverførsel 148.104 kr. i forhold til indkomstopgørelsen indgår med 0 kr.,

at der for indkomståret 2016 sker nedsættelse af det skattepligtige beløb 150.100 kr. til 0 kr. og af den afgiftspligtige gave fra 59.550 kr. til 0 kr.,

at pengeoverførsel 51.772 kr. i forhold til indkomstopgørelsen indgår med 0 kr.,

at der for indkomståret 2017 sker nedsættelse af det skattepligtige beløb fra 138.322 kr. til 0 kr. og af den afgiftspligtige gave fra 97.068 kr. til 0 kr., og

at pengeoverførsel 50.000 kr. i forhold til indkomstopgørelsen indgår med 0 kr.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af afgørelse fra Skatteankenævn Y1-by af 21. februar 2020 fremgår:

"…

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse

Indkomståret

2014

Pengeoverførsler

282.690 kr.

0 kr.

282.690 kr.

Indsætninger på bankkonto

322.528 kr.

0 kr.

318.246 kr.

Indkomståret

2015

Pengeoverførsler

148.104 kr.

0 kr.

148.104 kr.

Indsætninger på bankkonto

106.451 kr.

0 kr.

103.204 kr.

Afgiftspligtig gave

23.000 kr.

0 kr.

23.000 kr.

Indkomståret

2016

Pengeoverførsler

51.772 kr.

0 kr.

51.772 kr.

Indsætninger på bankkonto

150.100 kr.

0 kr.

150.100 kr.

Afgiftspligtig gave

60.050 kr.

0 kr.

59.550 kr.

Indkomståret

2017

Pengeoverførsler

50.000 kr.

0 kr.

50.000 kr.

Indsætninger på bankkonto

148.032 kr.

0 kr.

138.332 kr.

Afgiftspligtig gave

97.068 kr.

0 kr.

97.068 kr.

(…)

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået efter, at Skattestyrelsen modtog kontroloplysninger om, at klageren har overført beløb til udlandet.

Klageren flyttede til Danmark fra Y3-land den 12. juli 1988. Klageren blev dansk statsborger den 27. december 1999.

Klageren har siden den 29. april 2006 haft adresse på Y2-adresse. IM har siden den 28. december 2012 også boet på adressen.

Klageren var tidligere gift med SA. Parret blev skilt i 2013.

Klageren har siden l. oktober 2009 drevet virksomheden G1-virksomhed. Virksomheden har cvr nummer (red. information 1 fjernet) og er registreret med branchekode 562900 anden restaurationsvirksomhed.

Klageren har i indkomståret 2014 selvangivet et overskud af virksomheden på 118.224 kr. Klageren har i indkomståret 2015 selvangivet et overskud af virksomheden på 233.480 kr. Klageren har i indkomståret 2016 selvangivet et overskud fra virksomheden på 169.352 kr. I indkomståret 2017 har klageren selvangivet et overskud fra virksomheden på 102.266 kr. Klageren har i de relevante indkomstår ikke selvangivet anden indkomst.

I indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 har klageren foretaget henholdsvis 5, 4, 3 og 1 overførsler til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden G2-A/S.

Indkomståret 2014:

Dato

Afsender

Beløb

21. januar 2014

A

70.565,00 kr.

25. april 2014

A

45.455,00 kr.

4. september 2014

A

74.074,00 kr.

7. oktober 2014

A

46.041,00 kr.

3. december 2014

A

46.555,00 kr.

I alt 2014

282.690,00 kr.

Indkomståret 2015:

Dato

Afsender

Beløb

13. januar 2015

A

27.778,00 kr.

10. februar 2015

A

40.080,00 kr.

18. maj 2015

A

70.000,00 kr.

28. oktober 2015

A

10.246,00 kr.

I alt 2015

148.104,00 kr.

Indkomståret 2016:

Dato

Afsender

Beløb

22. marts 2016

A

9.651,00 kr.

28. april 2016

A

26.000,00 kr.

27. juni 2016

A

20.121,00 kr.

I alt 2016

55.772,00 kr.

Indkomståret 2017:

Dato

Afsender

Beløb

31. maj 2017

A

50.000,00 kr.

I alt 2017

50.000,00 kr.

Klageren har oplyst, at en del af de foretagne overførsler er tilbagebetaling af lån på 430.956 kr. ydet af klagerens mor i 2006 i forbindelse med klagerens køb og istandsættelse af Y2-adresse. De øvrige overførsler er tilbagebetaling af mindre kontante lån, som klageren har modtaget i forbindelse med familiebesøg. Der er ikke fremlagt lånedokumenter eller andet dokumentation for lånene.

(…)

Klageren har oplyst, at de overførte beløb stammer fra lån fra SA, IM og KM. IM er klagerens samlever og KM er IMs bror.

Klageren har oplyst at have lånt 190.000 kr. hos SA, 130.000 kr. hos IM og 85.000 kr. hos KM. (…)

I indkomståret 2014 har klageren modtaget to indsætninger fra SA på i alt 5.200 kr. og tre indsætninger fra IM på i alt 2.350 kr. Klageren har ikke modtaget indsætninger fra KM i indkomståret.

I indkomståret 2015 har klageren modtaget tre indsætninger fra IM på i alt 23.000 kr. Klageren har i indkomståret ikke modtaget indsætninger fra SA og KM.

I indkomståret 2016 har klageren modtaget 13 indsætninger fra IM på i alt 60.050 kr. Klageren har i indkomståret ikke modtaget indsætninger fra SA og KM.

I indkomståret 2017 har klageren modtaget 16 indsætninger fra IM på i alt 97.068 kr. og tre indsætninger fra SA på i alt 3.250 kr. Klageren har ikke modtaget indsætninger fra KM i indkomståret.

Klageren har oplyst, at hun nåede at tilbagebetale i alt 405.000 kr. af hovedlånet på 430.956 kr. Restgælden på 25.966 kr. blev eftergivet af moderens efterladte familiemedlemmer.

Klageren har oplyst, at de øvrige overførte beløb stammer fra kontanthævninger foretaget på klagerens bankkonto (red. information 2 fjernet). Disse kontanthævninger er ifølge klageren foretaget hver uge, særligt torsdage og fredage.

Skattestyrelsen har indhentet kontoudtog for bankkonto (red. information 3 fjernet) og bankkonto (red. information 2 fjernet) i F1-bank for indkomstårene 2014-2017. Begge bankkonti tilhører klageren.

På bankkonto (red. information 2 fjernet) er der i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 foretaget i alt 75 kontanthævninger. Der er samlet hævet 195.457 kr. I indkomståret 2014 er der hævet 9.500 kr., i indkomståret 2015 er der hævet 2.000 kr., i indkomståret 2016 er der hævet 73.000 kr. og i indkomståret 2017 er der hævet 110.957 kr.

Skattestyrelsen har vurderet, at for 4.000 kr. i indkomståret 2016 er der tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem klagerens kontante hævninger og de foretagne overførsler. Beskatningen heraf er derfor frafaldet.

Af kontoudtog for bankkonto (red. information 2 fjernet) og (red. information 3 fjernet) fremgår en række overførsler og kontante indsætninger

(…)

Skattestyrelsen har ikke beskattet indsætninger der kan identificeres som hidrørende fra klagerens virksomhed.

Klageren har oplyst, at der ikke er grundlag for forhøjelse af indkomsten med de indsatte beløb for indkomstårene. Udover det anførte omkring lån fra navngivne personer, er klageren ikke kommet med yderligere redegørelse for hvor beløbene stammer fra, og hvad indsætningerne omhandler.

(…)

Klageren har i klagen anført, at der for indsætningerne fra IM i indkomståret 2015 for 23.000 kr., i indkomståret 2016 for 59.550 kr. og i indkomståret 2017 for 97.068 kr. ikke er tale om gaver. Ifølge klageren er der tale om udbetaling af lån.

(…)

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at de til udlandet overførte beløb, stammer fra beskattede midler, da der er tale om beløb af væsentlig størrelse. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Hvis der konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.

Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af SKM2009.37.HR.

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra e, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave ydet til personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år før modtagelsen af gaven, er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra d og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren. Gaven er derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser, i det omfang gaven overstiger et reguleret grundbeløb på 60.700 kr. (2015-niveau) Det fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Overførsler mellem ugifte samlevende beskattes efter statsskattelovens § 4c, som personlig indkomst medmindre overførslen er omfattet af boafgiftslovens regler.

Pengeoverførsler til udlandet i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017

Klageren har i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 overført i alt 536.566 kr. til Y3-land via pengeoverførselsvirksomheden G2-A/S. Overførslerne er sket som kontante indbetalinger til virksomheden.

Skattestyrelsen har sammenholdt klagerens kontante hævninger i indkomstårene med overførslerne til Y3-land. I de tilfælde hvor der er en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng, er det vurderet at overførsler for 4.000 kr. stammer fra allerede beskattede midler og beskatningen er frafaldet.

Klageren har oplyst, at overførsler af 405.000 kr. vedrører tilbagebetaling af tidligere optaget lån, og at de til Y3-land overførte beløb, stammer fra lån optaget hos klagerens tidligere ægtefælle, klagerens nuværende samlever og dennes bror. Klageren har ikke fremlagt lånedokument eller anden dokumentation for lånene, ligesom der ikke er dokumentation for pengestrømmene.

De resterende overførte beløb i indkomstårene er ifølge klageren sket til forskellige familiemedlemmer og er tilbagebetaling af forskellige mindre ydede lån. Ifølge klageren stammer beløbene fra kontante hævninger foretaget af klageren forud for overførslerne.

Det kan ikke anses for tilstrækkelig dokumenteret, at pengeoverførslerne i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 er sket med allerede beskattede midler. Klageren har ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger sandsynliggjort, at de overførte midler stammer fra lån, fra klagerens skattepligtige indkomst eller i øvrigt ikke skal beskattes.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger f.eks. gældsbreve eller lånedokumenter. Der er endvidere ikke fremlagt anden form for dokumentation der viser, at de overførte beløb hidrører fra lån, ligesom de lånte beløb ikke fremgår af klagerens bankkonti. Der er ligeledes lagt vægt på, at de kontante hævninger klageren har foretaget i indkomstårene ikke kan afstemmes med de foretagne overførsler. Da der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, er det ikke muligt at konstatere, hvor de overførte penge stammer fra.

Herefter finder Skatteankenævnet, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at pengeoverførslerne vis G2-A/S i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

Indbetalinger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017

Klageren har modtaget 318.774 kr. i indkomståret 2014, 103.204 kr. i indkomståret 2015, 150.100 kr. i indkomståret 2016 og 138.332 kr. i indkomståret 2017 ved en række overførsler fra forskellige personer og via kontante indsætninger. Skattestyrelsen har i indkomståret 2014 beskattet indsætninger for 325.775 kr., i indkomståret 2015 indsætninger for 106.451 kr. og i indkomståret 2017 indsætninger for 148.032 kr. Skattestyrelsen har ikke beskattet indsætninger som de har vurderet til at vedrøre klagerens virksomhedsdrift.

I indkomståret 2014 har klageren den 8. maj 2014 modtaget en indbetaling på 7.529 kr. som er en tilbageførsel af et beløb hævet samme dag. Skattestyrelsen har beskattet dette beløb. I indkomståret 2017 har Skattestyrelsen beskattet 9.700 kr. som er en hævning/betaling fra klagerens konto.

Klageren har oplyst at have lånt i alt 190.000 kr. af SA. Klageren har i indkomstårene samlet modtaget i alt 8.450 kr. fra SA ved overførsler til sine bankkonti. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for låneforholdet.

Klageren har ikke oplyst hvor de øvrige indsatte beløb stammer fra, men har anført, at der ikke er grundlag for at beskatte indsætningerne. Klageren har ikke redegjort nærmere for hvem pengene kommer fra eller hvad de overførte beløb dækker over, ligesom klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbene allerede er beskattede.

Klageren har herefter bevisbyrden for, at beløb som er er indbetalt på klagerens konto ikke er skattepligtig indkomst.

For indsætningen på 7.529 kr. i indkomståret 2014 er der tale om en tilbageførsel af et tidligere hævet beløb, og dermed ikke et skattepligtig beløb. I indkomståret 2017 har Skattestyrelsen beskattet klageren af et beløb som er hævet fra klagerens bankkonto. Der er dermed ikke tale om et skattepligtigt beløb.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der for de øvrige indsætninger er tale om skattefri indkomst. Det anses ikke for tilstrækkelige godtgjort, at indbetalingerne i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 stammer fra allerede beskattede midler.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, som dokumentation for hvad indsætningerne om handler. Klageren har således ikke redegjort for hvem der har indbetalt beløbene, og hvad det er betaling for. Her henses i øvrigt til, at en del af indsætningerne ikke er foretaget af navngivne personer, men er indbetalt som kontante indsætninger. Klagerens oplysninger omkring virksomhedens drift, kan ikke føre til en ændret vurdering. For indsætningerne relateret til klagerens virksomhed, anses det således ikke for godtgjort, at der er tale om allerede beskattede beløb.

Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbene er indtægter, der er fritaget for beskatning. Indsætningerne må derfor anses for skattepligtige for klageren. Alle de indsatte beløb beskattes som almindelige indkomst.

Afgiftspligtige gaver/indsætninger fra IM

Klageren har modtaget 23.000 kr. i indkomståret 2015, 59.550 kr. i indkomståret 2016 og 97.068 kr. i indkomståret 2017 fra IM. IM og klageren har været samboende siden 28. december 2012.

Skattestyrelsen har vurderet, at der er tale om gaver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d og har fratrukket det afgiftsfrie bundbeløb for hver enkelt indkomstår.

Klageren har oplyst, at der ikke er tale om gaver. Klageren har oplyst at have lånt i alt 130.000 kr. fra IM. Klageren har ikke nærmere redegjort for hvilke indsætninger, der skulle stamme fra lån, og hvad de øvrige indsætninger vedrører. Klageren har ikke fremlagt lånedokument eller anden dokumentation for, at der er tale om lån.

I et gavemiljø som det foreliggende er der en formodning for at overførte beløb er givet som gave og bevisbyrden for, at overførslerne er begrundet i andre forhold, påhviler klageren. Da klageren ikke har godtgjort, at der ikke er tale om gaver, anses overførslerne fra IM i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 for gaver omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Da det overførte beløb er omfattet af boafgiftslovens regler, skal det ikke indgå i klagerens skattepligtige indkomst. For indkomstårene 2015 og 2016 overstiger gavebeløbet ikke beløbsgrænsen i boafgiftslovens § 23, og der skal for disse indkomstår ikke betales gaveafgift af beløbet. For indkomståret 2017 skal der betales gaveafgift for den del af beløbet der overstiger beløbsgrænsen i boafgiftslovens § 23.

Konklusion

Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014 således, at det beskattede beløb nedsættes med 4.282 kr. For indkomståret 2015 ændres Skattestyrelsens afgørelse således, at det beskattede beløb nedsættes med 3.247 kr. For indkomståret 2016 ændres Skattestyrelsens afgørelse således, at gavebeløbet nedsættes fra 60.050 kr. til 59.550 kr. For indkomståret 2017 ændres Skattestyrelsens afgørelse således, at det skattepligtige beløb nedsættes med 9.700 kr."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren A og af vidnerne IM, SA og KM.

A har forklaret, at hun og SA blev gift i Y3-land. SA er hendes fætter, og ægteskab mellem fætter og kusine er sædvanlige i Y3-land. SA flyttede til Danmark, og hun flyttede med. Det var i 1988, og hun var 25 eller 26 år gammel. Hun har boet i Danmark siden, men har hele sin familie i Y3-land. SA og hun købte et hus i 2005 og skulle bruge penge til at renovere huset. Hun lånte 430.000 kr. af sin familie i Y3-land. Pengene blev overført direkte til banken, som stod for at betale regningerne vedrørende renoveringen af huset. Hun fik ikke nogen henvendelser fra skattemyndighederne vedrørende overførslen af 430.000 kr. fra Y3-land. Hun solgte huset i 2021. Hun blev skilt fra SA i 2010. Hun har i 11 år drevet en kantine, som mere er en kiosk end en kantine, på G3-virksomhed. Hun har nu to deltidsansatte medarbejdere i virksomheden. Eleverne betaler typisk med mobilepay og meget sjældent kontant. På en uge får hun måske kontant betaling på i alt 200-300 kr. I 2011 mødte hun IM, og de flyttede siden sammen og bor stadig sammen. KM er IM’ lillebror. De er begge danske statsborgere.

A havde troet, hendes mor kunne vente længere med at få pengene tilbage, men moren blev alvorligt syg, og familien skulle bruge mange penge på hendes behandling i Y3-land. Familien bad hende derfor om at tilbagebetale lånet, og hun spurgte mange, om de kunne hjælpe hende. IM, SA og KM sagde ja til at hjælpe hende med lån. Hun fik efter eget ønske penge fra de tre i kontanter, som hun lagde i en skuffe, indtil hun havde et beløb, som var stort nok til, at det gav mening at sende penge til Y3-land. Hun sendte pengene til sin brors konto i Y3-land.

Gældsbrevene i sagen har de selv udformet ved hjælp af nogle skabeloner, de fandt på internettet. Det var hendes revisor, der henviste hertil. Gældsbrevene er udarbejdet til brug for skattesagen. I hendes kultur tror de på hinanden. Når man har lånt penge, betaler man tilbage. De tre personer skulle hjælpe hende, og det ville have været meget pinligt, hvis man bad om et gældsbrev, når man hjalp. Hun har lånt de beløb, som fremgår af gældsbrevene, af de tre personer. Der foreligger ikke skriftlig dokumentation, eksempelvis e-mail eller sms. Hun ringede og bad om penge, når hun havde brug for det. Det var ikke aftalt, at långiverne kunne kræve tilbagebetaling, når som helst. Hun har bedt SA og KM om at sende hende deres kontoudtog som dokumentation. Hun har modtaget kontoudtog fra SA, men ikke fra KM. Hun har sendt kontoudtogene til sin tidligere advokat. Hun har ikke haft behov for at bede IM om kontoudtog, da de bor sammen. Hun har skrevet ned, når hun fik penge af de tre personer. Hun har stadig regnskabet derhjemme.

Hun har siden 2019 betalt måske 10.000 kr. tilbage til KM. Hun har ikke betalt noget tilbage til de andre to. Hendes mor døde for to år siden, og hun ejede to ejendomme i Y3-land, som er ved at blive solgt. Hun forventer at modtage en arv, som hun kan bruge til at tilbagebetale lånene til de tre personer.

Indbetalingerne med teksten kontokort er indbetalinger via mobilepay vedrørende hendes kantinevirksomhed. Det var sådan, betalinger fra mobilepay fungerede på det tidspunkt. I dag er det anderledes, og mobilepaybetalinger overføres nu dagligt til bankkontoen. Alle indbetalinger på hendes bankkonto er enten indtægter fra kantinevirksomheden, lån fra de tre nævnte personer eller bidrag til fælles udgifter fra hendes samlever. Hun har ikke haft andre indtægter.

IM har forklaret, at han har boet i Danmark siden 1985 og har været dansk statsborger i 25-26 år. Han har en virksomhed med kantine og catering, og det havde han også i 2014-2017.

Han mødte A i 2009, og efter at de havde været kærester et stykke tid, flyttede de sammen i 2012. A har nævnt, at hun havde lånt penge fra Y3-land til at istandsætte huset. I den periode, hvor de har boet sammen, blev hendes mor alvorligt syg, og der skulle bruges mange penge på hendes behandling i Y3-land. As familie ville derfor have deres penge tilbage. Han har lånt hende penge hertil, dels kontant i beløb på 500 kr., 800 kr. eller 1.000 kr. ad gangen, dels ved overførsler til hendes bankkonto. Han har lånt penge af andre for at kunne låne hende pengene. Han mener, A opbevarede pengene i garderobeskabet i soveværelset, indtil hun overførte dem til Y3-land. Beløbet 130.000 kr. på gældsbrevet er det samlede lån. De har selv skrevet gældsbrevet med inspiration fra eksempler, de fandt på internettet. Det er udelukkende lavet til brug for skattesagen. Det ligger ikke i deres kultur, at man udsteder gældsbreve, når man låner hinanden penge. Man skriver det blot ned til sig selv. Han har selv holdt regnskab med, hvor mange penge han lånte til A. Han havde regnskabet, indtil gældsbrevet på 130.000 kr. blev lavet. Derefter havde han ikke brug for regnskabet mere.

Han og A havde ikke en fælles bankkonto. Nogle gange købte hun ind til husholdningen, og nogle gange købte han. Han har også været med til at betale de faste udgifter.

Han har ikke råd til at give 30.000 kr. i gave til sin kæreste. Han har givet hende mindre gaver til fødselsdag og lignende. Det har været ting og ikke kontanter.

Hans bror KM har også lånt A penge, i alt nogle og 80.000 kr.

SA har forklaret, at han kom til Danmark i 1987, og at hans daværende ægtefælle A kom til Danmark i 1988. Han har arbejdet som (red. information 4 fjernet). De købte et hus, og A lånte ca. ½ mio. kr. af sin mor. De blev skilt for 10-12 år siden. A blev bedt om at tilbagebetale lånet, og han har hjulpet med penge, i alt 190.000 kr. som anført på gældsbrevet. Han husker dårligt, hvordan gældsbrevet blev udarbejdet. Han har lånt A 5.000 kr., 10.000 kr. eller 15.000 kr. ad gangen, mest i kontanter, men muligvis også ved overførsel til hendes bankkonto. Han har i kraft af god løn som (red. information 4 fjernet) haft økonomi til at låne hende 190.000 kr. fordelt over 4 år. Han er alene. Nogle gange har han lånt penge af sine nærmeste venner for at kunne låne A penge. Han har i disse tilfælde kort efter tilbagebetalt lånene fra vennerne. Han hjalp A, fordi hun er hans søns mor.

Han er ikke under sagen blevet bedt om at udlevere kontoudtog. Han skrev dato og beløb ned, hver gang han gav A penge. Han smed regnskabet ud, da gældsbrevet på 190.000 kr. blev udstedt og de dermed var enige om det samlede beløb, hun skyldte ham. Han har ikke fået noget tilbagebetalt.

KM har forklaret, at han kom til Danmark som (red. information 6 fjernet) i starten af 1980’erne og har været dansk statsborger i 30 år. Han meldte sig som 18-årig frivilligt til Forsvaret, og han gjorde tjeneste indtil 2007, hvor han kom til skade under en (red. information 5 fjernet). Han er på grund af skaden nu pensioneret, men er aktiv i G4-virksomhed. Han har kendt A længe. Hun er som en søster for ham. Han har lånt hende penge med små kontante beløb ad gangen, når han havde mulighed for det. Samlet er det mindre end 100.000 kr. Foreholdt gældsbrevet har han bekræftet beløbet på 85.000 kr. Han har et stykke papir derhjemme, hvor han har noteret, hvad han har lånt hende. Hun skulle bruge pengene til at betale gæld tilbage til sin familie. Han har ikke tænkt sig at tvinge hende til at tilbagebetale lånet, før hun kan. Han ved, at hun ikke har penge lige nu.

I 2014-2017 boede han i Y4-land, men var dagligt i Danmark, fordi hans mor var meget syg. Han havde tit kontanter, fordi han i Y4-land kunne veksle kontanter til en bedre kurs, end han kunne overføre penge fra Danmark til Y4-land via banken. Han skulle bruge Y4-landske kroner til at betale sin husleje i Y4-land.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at det kan lægges til grund, at hun i 2006 modtog et lån fra sin mor i Y3-land på 430.956 kr.

Hun driver en lille kantinevirksomhed på et gymnasium. Der har ikke fra kantinevirksomheden, som er hendes eneste arbejde og indtægtskilde, kunnet genereres noget andet overskud end det, der fremgår af regnskaberne for de respektive år for virksomhedsdriften. De kontantbeløb, der er anvendt til overførsler til Y3-land, kan under alle omstændigheder ikke stamme fra kantinevirksomheden, som næsten kun modtager mobilepaybetalinger. De posteringer, der er betegnet kundekort, er mobilepaybetalinger modtaget i kantinevirksomheden, som allerede er beskattet som indkomst i virksomheden.

Overførslerne til udlandet og indsætningerne på bankkonti overlapper, idet der er hævet kontanter fra bankkontiene til overførslerne til udlandet. Det er således under alle omstændigheder ikke korrekt, at beløbene derved medtages to gange.

Der foreligger desuden lån fra tredjemand, jf. de fremlagte erklæringer og gældsbreve. De pågældende långivere er As nuværende samlever, dennes bror og den tidligere ægtefælle, som alle har forklaret i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår lånenes størrelse henvises til det i gældsbrevene anførte. Vedrørende IM er beløbet således 130.000 kr., hvilket i al rimelighed modsvares af det beløb, som han ifølge skatteankenævnets opgørelse samlet har indbetalt på As bankkonti. På tilsvarende vis er der vedrørende KM tale om lån på 85.000 kr. og for så vidt angår den tidligere ægtefælle et lån på 190.000 kr.

Vedrørende betalingerne fra det nære gavemiljø bestående af den tidligere ægtefælle, nuværende samlever og dennes bror skal der lægges vægt på de rent kulturelle forhold, hvor familien støtter hinanden, og således at de pengelån, der blev ydet mellem parterne, dokumenterer, at der foreligger lån og ikke betalinger, der udløser gaveafgift, eller som indebærer udeholdte indtægter.

Endvidere udgør en del af betalingerne fra samleveren dækning af fælles udgifter i husstanden.

De afgørelser, Skatteministeriet har henvist til, er ikke sammenlignelige med denne sag. U 2011.1599 H angik renter, som ikke er relevant i nærværende sag, der også adskiller sig fra SKM 2003.247 V, fordi der i nærværende sag er bestemmelser om tilbagebetaling i gældsbrevene, samstemmende forklaringer om lånene og en god grund til at overføre penge til Y3-land, nemlig tilbagebetaling af det tidligere ydede familielån. SKM 2009.37 H angik en ansættelse ud fra et skønnet privatforbrug.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A skal beskattes i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse, fordi hun ikke har dokumenteret, at overførslerne til udlandet og indbetalingerne på hendes bankkonti hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler. Der er tale om store beløb, og indsigelserne mod grundlaget for de skete forhøjelser hviler på en række hævdede låneforhold indenfor et snævert interessefællesskab. Disse forhold fører til, at der bør stilles skærpede beviskrav til A.

Hvad angår overførslerne til udlandet er det afgørende i denne sag alene, om A kan godtgøre, hvor de overførte beløb hidrører fra, mens formålet med overførslerne er uden betydning for sagen. Det har derfor heller ingen relevans for sagen, hvorvidt A måtte have modtaget et lån fra sin mor i 2006.

A har hverken i forbindelse med sagens behandling for de administrative myndigheder eller i forbindelse med, at sagen er blevet indbragt for domstolene, redegjort nærmere for, hvordan de hævdede lån skulle være blevet udbetalt, herunder oplyst i hvilket omfang beløbene er udbetalt kontant eller er indsat på sagsøgerens bankkonto.

En forklaring om, at et beløb, der er tilgået en skatteyder, har karakter af lån, kan efter fast praksis alene lægges til grund, hvis forklaringen er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U 2011.1599 H. Bevisbyrden skærpes, hvis der - som i den foreliggende sag - er tale om lån indenfor et snævert interessefællesskab, jf. f.eks. U 2009.2325 H. I et gavemiljø som mellem A og hendes samlever er der en formodning for, at bankoverførslerne fra ham udgør gaver, jf. f.eks. SKM 2003.247 V.

Denne skærpede bevisbyrde har A ikke løftet. De fremlagte erklæringer og gældsbreve er udarbejdet til brug for skattesagen, og de afgivne parts- og vidneforklaringer er ikke i sig selv tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden.

Kulturelle forskelle kan ikke føre til en tilsidesættelse af det objektive dokumentationskrav, jf. SKM 2009.37 H.

As indsigelse om, at (dele af) de beskattede beløb udgør lån, som angiveligt skulle være blevet indbetalt på hendes bankkonti, hænger (heller) ikke sammen med, at hun har modtaget enten få eller ingen beløb på sine bankkonti fra SA og KM.

A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring i svarskriftet om at fremlægge opgørelser over lånene, hvilket kommer hende bevismæssigt til skade.

Det er ikke dokumenteret, at de beløb, der er overført til udlandet, helt eller delvist hidrører fra kontante hævninger fra As bankkonti. Der er ikke beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem de kontante hævninger og de overførsler til udlandet, som er inddraget under beskatning. I de tilfælde, hvor der er konstateret en sådan sammenhæng, er beskatning frafaldet.

Det er helt udokumenteret, at indbetalinger betegnet kundekort skulle knytte sig til kantinevirksomheden og være indgået i beskatningen ad den vej.

Rettens begrundelse og resultat

Der er i indkomstårene 2014-2017 foretaget indsætninger på As bankkonti på 318.246 kr., 103.204 kr., 150.100 kr. og 138.332 kr., i alt 709.882 kr., som skatteankenævnet ikke har anset for tilstrækkeligt godtgjort stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler.

Herudover overførte As samlever i indkomstårene 2015-2017 23.000 kr., 59.550 kr. og 97.068 kr., i alt 179.618 kr., til hendes bankkonti.

Endvidere har A i indkomstårene 2014-2017 betalt kontant for at overføre 282.690 kr., 148.104 kr., 55.772 kr. og 50.000 kr., i alt 536.566 kr., til Y3-land. Skatteankenævnet har heraf undtaget 4.000 kr. fra beskatning, da beløbet kan anses hævet fra As bankkonti.

Det samlede beløb, som skatteankenævnet har inddraget under beskatning eller gaveafgiftspligt (før bundfradrag), udgør således i indkomstårene 2014-2017 600.936, 274.308 kr., 261.422 kr. og 285.400 kr., i alt 1.422.066 kr.

Der er tale om et stort beløb, og A har bevisbyrden for, at beløbet stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler. A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Retten finder således, at A ikke har godtgjort, at en del de indbetalinger, som skatteankenævnet har inddraget under beskatning, vedrører allerede beskattet indkomst i hendes kantinevirksomhed. Der er ingen dokumentation for, at det skulle være tilfældet.

Retten finder endvidere, at A ikke har godtgjort, at en del af overførslerne til Y3-land er blevet dækket af kontante hævninger fra hendes bankkonti, bortset fra de 4.000 kr., som skatteankenævnet har undtaget fra beskatning. Retten lægger vægt på, at A ikke har konkretiseret, hvilke kontante hævninger der efter hendes opfattelse er anvendt til hvilke overførsler til Y3-land. Hertil kommer, at der i 2014 og 2015 blev overført langt større beløb til Y3-land, end der blev hævet, mens der i 2016 og 2017 omvendt blev hævet større beløb, end der blev overført til Y3-land.

Retten finder desuden, at A ikke har godtgjort, at en del af overførslerne fra samleveren dækker fælles udgifter i husstanden. Retten lægger vægt på, at A hverken har konkretiseret, hvilke overførsler der efter hendes opfattelse dækker fælles udgifter, eller dokumenteret de fælles udgifter, der er tale om.

Retten finder endelig, at A ikke har godtgjort, at en del af indbetalingerne eller overførslerne er dækket af lån fra hendes exmand, samlever og samlevers bror. Retten lægger vægt på, at de tre personer står hende nær, og at der derfor påhviler A en streng bevisbyrde for, at større pengebeløb, som hun modtager fra de pågældende, ikke er en gave, men et lån, der er udtryk for et reelt gældsforhold. A har ikke ved de afgivne parts- og vidneforklaringer og de skriftlige erklæringer og gældsbreve, der er udarbejdet til brug for skattesagen, løftet denne bevisbyrde. Der er ingen samtidig dokumentation for lånene, og de regnskaber, som de involverede har forklaret at have ført og for nogles vedkommende har forklaret stadig at have i deres besiddelse, er ikke fremlagt under sagen.

Skatteankenævnet har dermed med rette anset A for skattepligtig henholdsvis gaveafgiftspligtig af de i sagen omhandlede beløb, og Skatteministeriet skal i det hele frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. Sagens værdi kan i relation til sagsomkostninger opgøres til den anslåede skatteværdi af de skattepligtige og gaveafgiftspligtige beløb, sagen angår. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 80.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.