Dato for udgivelse
11 Mar 2022 10:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Feb 2022 09:32
SKM-nummer
SKM2022.116.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-17840/2020-HIL
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Udtagning af aktiver, hævninger, selskab, enepartshaver, politianmeldelse
Resumé

Sagsøgeren var skattepligtig af værdien af fri telefon og af maskeret udbytte hidrørende dels fra udtagning af aktiver fra et selskab ejet af sagsøgeren, dels fra hævninger foretaget på selskabets bankkonto, da retten ikke fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde været udsat for identitetstyveri. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke var eneanpartshaver i selskabet, og at han ikke rådede på selskabets vegne på tidspunktet for dispositionerne. Derudover lagde retten vægt på, at sagsøgeren først indgav politianmeldelse efter SKATs afgørelse. På den baggrund frifandt retten Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, C.B.3.5.3.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 17-0889490, ej offentliggjort

Parter

A

(v/advokat Kristian Mølgaard)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tim Holmager)

Afgørelse truffet af landsdommer

Dennis H. K. Jakobsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 30. april 2020.

Sagen drejer sig om Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 1. februar 2020, hvorved SKATs forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2015 med ca. 2,3 mio. kr., er stadfærstet.

A har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af As skatteindkomst for 2015 nedsættes til kr. 0, subsidiært til et beløb efter rettens skøn.

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 1. februar 2020, der stadfæster SKATs afgørelse af 6. april 2017, fremgår bl.a.:

"… Ejerskab af selskabet

Det er ubestridt, at klageren har stiftet selskabet. Klageren har forklaret, at han ikke har overdraget selskabet til NO. Overdragelsen er endvidere bestridt af NO samt af SKAT. Under disse omstændigheder kan der ikke lægges afgørende vægt på overdragelsesaftalen, generalforsamlingsreferatet samt de foretagne registreringer.

Skatteankenævn Y1-by lægger derfor til grund, at klageren var ejer af selskabet i hele 2015.

Udtagning af aktiver

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af personskattelovens § 4 a, at aktieindkomst omfatter det samlede beløb af aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A.

Det lægges til grund, at klageren var ejer af selskabet i den omhandlede periode. Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at beløbene ikke er modtaget som skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Vestre Landsrets dom afd. 13. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.478.VLR. Dommen er stadfæstet ved Højesterets dom afd. 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Det anses ikke for dokumenteret, at klageren ikke har udtaget de pågældende aktiver fra selskabet. Det ses herunder ikke ved den fremlagte anmeldelse til politiet og ved den fremlagte e-mailkorrespondance med politiet for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har været udsat for identitetstyveri.

Varerne er opgjort til at udgøre en værdi af 2.274.829 kr., som på baggrund af ovenstående anses som skattepligtig aktieindkomst til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og personskattelovens § 4 a.

Fri telefon

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår videre af ligningslovens § 16, stk. 12, at den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fridatakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret.

Skatteankenævn Y1-by lægger derfor til grund, at klageren har været bruger af telefonen/telefonerne, da det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han ikke har oprettet abonnementerne. Klageren anses derfor for at have haft fri telefon, og skal dermed beskattes af beløbet på 1.083 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 12, 1. pkt.

Hævninger fra selskabets konto

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort at der foreligger et låneforhold mellem klageren og selskabet. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse. Hævninger anses for at være maskeret udbytte til klageren som skal beskattes efter ligningslovens § 16 A.

Det anses yderligere ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet på 4.589 kr. ikke er tilgået klageren som skattepligtig aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klageren skal dermed beskattes af i alt 2.280.501 kr. for indkomståret 2015, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes…"

Forklaringer

A har forklaret, at han er født i (red. information 1 fjernet). Da han blev uddannet, ville han prøve at se, hvad der ellers var, så han tog et (red. information 2 fjernet) og har arbejdet som vagt nogle år. Han har primært arbejdet som (red. information 3 fjernet).

Han havde en periode, hvor han ikke havde arbejde, og det var svært at få arbejde. Han ville prøve at starte noget selvstændigt, men han turde ikke rigtig at tage springet. Det var IK, der vidste, hvordan det skulle foregå, da han ikke selv havde kendskab hertil. Han har nogle kammerater, der også var selvstændige. De havde foreslået ham, at det kunne vejen frem. IK var mere direkte og vidste, hvordan det skulle gøre, herunder kontakten til advokat. Han mødtes en gang med advokaten i lejligheden på Y2-by. Der var nogle efterfølgende ekspeditioner med papirer og legitimation, hvilket blev skannet hos IK på hans bopæl i Y3-by. Han ved ikke noget om indlevering af regnskab, og advokaten sagde ikke noget om det. De talte kun om oprettelse og indskud. Der blev ikke drøftet noget om revisor. Der var ikke nogle instrukser eller papirer. Indskudskapitalen fik han fra en arv fra sin far, hvor han brugte nogle af dem. Han havde arvet omkring 600.000 kr. Han vidste, at han indbetalte til firmaet og fik en check retur fra advokaten. Han fik at vide i banken, at han ikke kunne indløse checken, da der skulle oprettes en erhvervskonto, hvilket hans bank, F1-bank, oprettede.

Han har ikke haft noget at gøre med eller været inde over adresseændringen fra hans bopæl til den anden adresse. Han har ikke noget med Y4-adresse at gøre. IK fik fuldmagt til kontoen. IK havde lejet sig ind på værkstedet på Y4-adresse. Der blev ikke lavet et dokument, men han fik udleveret kortet og nøglekort, der er tilknyttet kortet. Han fik det for at betale husleje for værkstedet. IK skulle ikke betale husleje med firmaets midler, men han sagde, at værkstedet var tilknyttet firmaet, hvorfor han fik forståelsen af, at det skulle betales over firmaet. IK sagde, at han ville betale med kortet, men at pengene ville komme retur, da det ikke skulle gå ud over firmaet. Han har været på Y4-adresse og set værkstedet, der var et gammelt værksted. Han kunne se, at IK var i gang med at renovere værkstedet.

Han har ikke lavet noget arbejde i G1-ApS. Det var slet ikke nået dertil. Fra stiftelsen og frem til maj 2015, hvor han blev ansat i G2-virksomhed, levede han af A-kasse. I maj 2016 fik han nyt job, og han har arbejdet som VVSer lige siden. Han har været i tre firmaer siden da. Han kender ikke noget til indkøbene hos G7-virksomhed i august 2015. Nummeret (red. information 4 fjernet) eller debitorkontonr. (red. information 5 fjernet) siger ham ikke noget. Han har ikke været i kontakt til ML. Han er ikke uddannet til at lave murerarbejde, men han er en rimelig dygtig håndværker. En giraf er noget malerne bruger til at slibe loft med. Han kender ikke noget til den eller til industristøvsugeren. Han har ikke købt containere, men han har bemærket, at der var sat nogle containere op på Y4-adresse.

Han kender ikke adressen på Y5-adresse, som fremgår af fakturaerne fra G3-virksomhed. Navnene JI og SA siger ham ikke noget. Y6-adresse siger ham heller ikke noget. Han har heller aldrig været på Y7-adresse, og han kender ikke til adressen. Han har ikke haft relationer til bande/rockermiljøet. I juli 2015 var han blevet inviteret til Y8-land af sin stedmor. De var afsted i tre uger fra den 26. juni til den 19. juli 2015. Han har ikke ringet hjem, og har derfor heller ikke ringet til Skat den 9. juli 2015, jf. telefonnotatet på ekstrakten s. 117. Han har ikke sagt, at det var KU, som de mødte på adressen. Han har kun kunne læse sig til, at Skat har været på adressen. Det siger ham ingenting, at der manglede penge fra G4-virksomhed og G5-virksomhed. Han skulle ikke været kommet hjem den 14. juli 2015.

Han har ikke solgt anparterne til NO for en krone. Han troede, at det var i den skønneste orden, men det var det ikke. Han har ikke skrevet under på anpartsoverdragelsen. Han har ikke talt med revisoren. KU er IKs lillebror, og han tror, at IK udgiver sig for at være KU. Han har truffet ham nogle gange gennem deres opvækst. I dag har han ikke kontakt med dem, og han har ikke lyst til det. IK har vist sig at være en værre idiot, som har slået sin kone ihjel og fået en forvaringsdom.

Han har ikke fået varerne eller fået penge for dem. Hans gæt er, at de er blevet solgt. Han har aldrig modtaget bankkortet retur, og han vil gætte på, at det er IK, der har hævet pengene. Han har ikke oprettet telefonabonnementer. Han har haft samme nummer - (red. information 6 fjernet) - i nok 15 år. Han vil tro, at det er IK, der har brugt telefonerne eller solgt dem.

Hans tidligere svigerfar var politichef for (red. information 7 fjernet). Han blev afhørt af sin tidligere svigerfar, der skrev ned og formulerede klagen og politianmeldelsen. Han har ikke overladt pas og kørekort. Han har kun overladt kortet til IK, men der er skannet kørekort og sygesikring. Kort inden, at han skulle afsted til Y8-land, fandt han ud af, at han ikke var i besiddelse af sit pas. Han bestilte et nyt pas og tænkte ikke over, hvor det gamle var blevet af. Han meldte det bortkommet, da han skulle have et nyt. Der står, at det er blevet brugt, og han tænker, at IK har været på besøg mange gange og kan have taget det.

På sagsøgtes advokats forespørgsel har han forklaret, at han havde modtaget en nøglekort til erhvervskontoen. Han har ikke været logget på netbanken. Han har muligvis tjekket, at de 50.000 kr. stod der, men han brugte ikke kortet til noget. Han slap kontoen, da han slap kortet. Han ved ikke, hvorfor han udleverede nøglekortet, da man vel kunne hæve og sætte penge ind uden nøglekortet. Han har ikke kendskab til det, da han ikke har prøvet at drive forretning.

Han blev først opmærksom på, at hans identitet var blevet misbrugt, da han modtog oplysningerne fra Skat. Han har ikke modtaget noget privat om kontoen. Han anmeldte forholdene til politiet, og han fik at vide, at politiet havde set på det, men ikke ville gøre mere, da det ikke førte nogle vegne. Han bad om aktindsigt og blev afvist. Han har gjort, hvad han kunne, og han kommer ikke nogle vegne. Han blev nødt til at hyre en advokat og har fået meget hjælp af sin familie. Han har fortalt sin opfattelse af, hvad der er sket. Han ved ikke, hvem han skulle rejse krav mod.

Han gav kun IK lov til at betale sin husleje og ikke andet. Han har ikke kunne komme i kontakt med IK efterfølgende. IK er en skolekammerat fra folkeskolen, hvor de har set hinanden - også efter skolen. De tabte kontakten efterfølgende. Han kender ham godt, da de var vokset op sammen. Han ville ikke have givet ham kortet, hvis han ikke mente, at han kunne stole på ham. KU er omkring 3 år yngre end ham. Hvis man støder på KU, vil han ud fra navnet og beskrivelserne, der har været, tro, at det er IK, der har udgivet sig for at være KU. Han har ikke gjort noget for at få pengene tilbage fra KU eller IK.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"… Det bestrides, at A har modtaget aktieindkomst fra selskabet G1-ApS, således som dette er lagt til grund ved SKATs ændring (af 6. april 2017) af As skat for 2015 - bilag A, henholdsvis som tiltrådt af Skatteankenævn Y1-by (den 1. februar 2020), bilag 1.

Sagsøgte bør således tilpligtes at anerkende,

at sagsøger ikke skal beskattes af maskeret udlodning ved udtagning af aktiver - idet sagsøger ikke har udtaget de påberåbte aktiver

(ikke har kontraheret med sælgerne og ikke har modtaget varerne), at sagsøger ikke skal beskattes af fri telefon - idet sagsøger ikke har haft fri telefon (rådighed over påberåbte telefon),

at sagsøger ikke skal beskattes af hævet beløb fra selskabets konto - idet sagsøger ikke har hævet de påberåbte beløb.

Det gøres gældende, at sagsøger har været udsat for identitetstyveri og bedrageri, og at det således er andre personer, der har foretaget kontooprettelser og køb, henholdsvis modtaget varer, oprettet telefonabonnement og anvendt telefon, henholdsvis foretaget pengehævning, alt uden sagsøgers vidende eller accept.

Dispositionerne er foretaget i selskabet G1-ApS, hvilket selskab sagsøger ikke har rådet over i perioden for dispositionerne,

1.      varekøb fra august 2015 til november 2015,

2.      telefonoprettelse og anvendelse fra den 17. august 2015 til 15. december 2015,

3.      pengehævninger fra den 8. maj 2015 til den 27. maj 2015.

Sagsøger var således hverken formelt eller reelt direktør eller anpartshaver på tidspunkterne for disse dispositioner, som sagsøger ej heller har, hverken foretaget, kendt til eller oppebåret udbytte af.

Det, der beskattes efter ligningslovens § 16a, er det, som et selskab udlodder til aktuelle aktionærer. Sagsøger har i det omfang noget er udloddet eller noget kan anses udloddet, på tidspunkterne herfor, hverken været udlodningsmodtager eller aktionær/(anpartshaver).

Det gøres således gældende,

at sagsøger ikke har modtaget udlodning,

at sagsøger ikke har haft fri telefon,

at sagsøger ikke har foretaget pengehævninger,

at sagsøger ikke har disponeret i selskabet på tidspunkterne for dispositionerne,

at sagsøger ikke havde rådighed over selskabet på tidspunkterne for dispositionerne,

at sagsøger ikke var anpartshaver i selskabet på tidspunkterne for dispositionerne,

at sagsøger ikke var direktør for selskabet på tidspunkterne for dispositionerne,

at sagsøger ikke har initieret endsige haft kendskab til dispositionerne,

at sagsøger har været udsat for bedrageri og identitetstyveri, at  sagsøger har anmeldt sig udsat herfor,

at Politiets efterforskning har underbygget, at sagsøger har været udsat herfor.

Det gøres videre gældende,

at det påhviler sagsøgte som bevisbyrde at dokumentere at sagsøger var formelt og reelt aktionær på dispositionstidspunktet,

at sagsøger har foretaget eller via fuldmagt initieret dispositionerne,

at sagsøger har oppebåret udkommet af påberåbte dispositioner, det gøres sammenfattende gældende,

at det, sagsøger har været udsat for, er, at hans selskab er blevet ham frataget, og rådigheden herover ligeså, hvorefter selskabet er blevet misbrugt,

at det (til dels) anerkendes af SKAT, at dette har været tilfældet, men at det, desuagtet pålægges ham at svare skat af det skete misbrug.

Sådan skatteansættelse er imidlertid ikke hjemlet af hverken ligningslovens § 16a, § 16 eller i øvrigt…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"… Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ikke i indkomståret 2015 er skattepligtig af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, hidrørende fra dels udtagning af G1-ApS’ aktiver for samlet 2.274.829 kr. (afsnit 3.1), dels hævninger foretaget på G1-ApS’ bankkonto (afsnit 3.2).

Det gøres videre gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af værdien af fri telefon i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 (afsnit 3.3).

3.1 Sagsøgeren er skattepligtig af udtagning af aktiver fra G1-ApS

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af beløbet på 2.274.829 kr. svarende til det beløb, som G1-ApS har indkøbt varer for, der således skal beskattes hos sagsøgeren som maskeret udbytte.

Til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle anpartshavere og udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Sagsøgeren gør gældende, at det er ministeriets "utvetydige bevisbyrde" at godtgøre, at sagsøgeren har foretaget de i sagen omhandlende dispositioner. Til støtte herfor anfører sagsøgeren bl.a. i processkrift 1, side 2, 7. afsnit, at det af registreringerne i CVR-registret fremgår, at sagsøgeren i perioden fra den 1. maj 2015 til tvangsopløsningen den 3. februar 2016 hverken var registreret som direktør eller anpartshaver i G1-ApS.

Skatteministeriet bestrider, at bevisbyrden påhviler ministeriet, og at registreringerne i CVR-registret kan tillægges vægt, idet sagsøgeren ubestridt hverken har underskrevet referatet fra den ekstraordinære generalforsamling (bilag F) eller anpartsoverdragelsesaftalen (bilag G), ligesom at NO efter det oplyste ikke har haft kendskab til selskabet, jf. bilag I. Sagsøgeren har da også i replikken, side 3, 2. afsnit, anført, at han er enig i, at underskrifterne i bilag F og G ikke er hans underskrift.

Det må derfor ved sagens afgørelse lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren som stifter af G1-ApS var ejer af virksomheden i hele den omhandlede periode. Det betyder, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at dispositionerne, herunder de foretagne indkøb, ikke er foretaget af ham eller efter hans instruks, eller i hvert fald med hans samtykke eller viden/burde-viden.

Sagen er generelt kendetegnet ved, at sagsøgeren ikke er fremkommet med oplysninger eller dokumentation, der løfter bevisbyrden for, at sagsøgeren ikke skal beskattes som sket, og sagsøgeren har derfor ikke løftet denne bevisbyrde.

Der er ingen holdepunkter for at antage, at varerne blev anvendt i selskabets interesse, og de var da heller ikke til stede, da konkursen indtrådte. Det påhviler således videre sagsøgeren at bevise, at varerne blev anvendt i selskabets interesse. Denne bevisbyrde har sagsøgeren heller ikke løftet. Det må derfor lægges til grund, at han købte og udtog varerne til sig selv, og derfor skal han udbyttebeskattes som sket.

Hverken den fremlagte politianmeldelse om identitetstyveri (bilag 2) eller det fremlagte sagsresume fra Københavns Vestegns Politi af 7. februar 2017 (bilag 4) dokumenterer, at de indkøbte varer ikke er tilgået sagsøgeren som skattepligtig indkomst.

Det forhold, at det fremgår af Københavns Vestegns Politis sagsresume, at kreditkontoen hos G3-virksomhed blev oprettet ved telefonisk kontakt til G3-virksomhed af en person, der oplyser at være sagsøgeren, og at der aldrig har været en person fra G1-ApS fysisk til stede i byggemarkedet i forbindelse med vareindkøbene, løfter ikke sagsøgerens bevisbyrde.

Bevisbyrden løftes ej heller ved, at sagsøgeren i sin replik, side 3, tredjesidste afsnit, hævder ikke at have benyttet de i sagsresumeet angivne adresser (bilag 4, side 2-3), som varerne er blevet leveret til, eller ved at revisor ST til politiet bl.a. har udtalt, at sagsøgerens navn ikke siger ham noget (bilag 6, side 2, sidste afsnit).

Det bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om, at der er rejst tiltale endsige gennemført straffesager mod tredjemand. Ligeledes bemærkes det, at sagsøgeren - så vidt ses - først reagerede ved at indgive politianmeldelse efter SKATs afgørelse. Det må desuden lægges til grund, at sagsøgeren ikke har rejst tilbagesøgningskrav mod nogen af de personer, der angiveligt skulle have misbrugt sagsøgerens identitet.

Det bestrides derfor som udokumenteret, at sagsøgeren skulle være blevet udsat for "identitetstyveri", således at det var tredjemand, som købte varerne og tilegnede sig dem.

3.2 Hævninger

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren skal beskattes af de 4.589 kr., som blev hævet på selskabets bankkonto i maj 2015.

Som nævnt henregnes til udbytte alt, hvad der udloddes til aktuelle anpartshavere, og udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Sagsøgeren har ikke bevist, at disse beløb ikke er tilgået ham, eller at disse beløb er udbetalt i selskabets interesse, jf. eksempelvis UfR 2008.857/2 H, UfR 2011.1472 H og SKM2017.294.ØLR. Derfor skal han udbyttebeskattes som sket.

Det må naturligvis lægges til grund, at sagsøgeren har været bekendt med erhvervskontoens posteringer og saldo. Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at han som hævdet har udstedt nogen fuldmagt til IK, kan det lægges til grund, at selskabet alene havde meddelt fuldmagt til sagsøgeren (bilag N), men ikke til nogen tredjemand, og at det derfor kun var sagsøgeren, som kunne disponere over selskabets konto.

Da sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for andet, må det lægges til grund, at det var sagsøgeren, der foretog transaktionerne vedrørende erhvervskontoen.

3.3 Fri telefon

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af værdien af fri telefon i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, og stk. 3, nr. 3.

Når lønmodtagere opnår fordele ved et sparet privatforbrug ved ydelser stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, er udgangspunktet, at sådanne goder er skattepligtige, jf. princippet i statsskattelovens § 4. Fri telefon er et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og stk. 3.

Værdien af fri telefon for indkomståret 2015 udgør 2.600 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 12, 1. pkt. Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal måneder, hvori telefonen ikke har været til rådighed i indkomståret.

Da beskatningen af fri telefon er en rådighedsbeskatning, er det således ikke afgørende, om sagsøgeren faktisk har benyttet den fri telefon privat. Det forhold, at sagsøgeren konkret har haft mulighed for at bruge telefonen privat, udløser beskatningen. Det er som nævnt ubestridt, at sagsøgeren var direktør i G1-ApS i den omhandlede periode, og som det fremgår af bilag O, oprettede G1-ApS den 17. august 2015 tre abonnementsaftaler hos teleselskabet G6-virksomhed med sagsøgerens personlige kontaktoplysninger. Der er således en formodning for, at sagsøgeren har haft råderet over G1-ApS’ mobiltelefoner som direktør. Dette understøttes ligeledes af, at der i perioden 17. august 2015 til den 15. december 2015 har været et meget betydeligt teleforbrug på 21.996,92 kr. ekskl. moms, som G1-ApS er blevet faktureret, jf. bilag P.

Det må i mangel af dokumentation for andet lægges til grund, at det var sagsøgeren, som oprettede teleabonnementerne og havde rådighed over G1-ApS’ mobiltelefoner. Der foreligger da heller ingen oplysninger om, at det skulle være ansatte eller andre som havde rådighed over telefonerne…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for 2015 med ca. 2,3 mio.kr. vedrører primært indkøb af en række varer i firmaet G1-ApS’ navn i perioden august til november 2015, og derudover hævninger på firmaets bankkonto med 8. til 27. maj 2015 med 4.589 kr. og værdien af fri telefon i 17. august til 15. december 2015 med 1.083 kr. Opgørelserne er beløbsmæssig ubestridte.

A stiftede i september 2014 selskabet G1-ApS. Efter As egen forklaring må retten lægge til grund, at han ikke har i overdraget anparterne i selskabet til andre forud for, at for at selskabet den 9. marts 2016 blev taget under konkursbehandling, og han har således heller ikke underskrevet anpartsoverdragelsesaftalen den 29. marts eller maj 2015, der er fremlagt som sagens bilag O, eller i øvrigt været en del af den generalforsamling, der er angivet til at have været afholdt den 17. september 2015, jf. sagens bilag F.

A har således ikke godtgjort, at han ikke var eneanpartshaver i G1-ApS, og at han ikke rådede på selskabets vegne på tidspunktet for dispositionerne. Registreringerne i CVR kan ikke føre til andet resultat.

Det påhviler herefter A i hvert fald at sandsynliggøre, at han ikke er pligtig at svare skat af maskeret udbytte for så vidt varekøbene og hævninger på firmaets bankkonto, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, og ikke er skattepligtig af værdien af fri telefon, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 12.

A havde fuldmagt til selskabets konto alene, og A har hertil forklaret, at han frivilligt overlod firmaets hævekort (og nøglekort) til IK, og i øvrigt ikke tog skridt til at inddrage eller spærre dette efterfølgende. A har videre forklaret, at de nævnte dispositioner ikke er foretaget af ham, men må være foretaget af IK.

A har ikke optil eller under konkursbehandling og frem til SKATs afgørelse af 6. april 2017 foretaget politianmeldelse af de af ham påberåbte strafbare forhold. Politianmeldelse blev indgivet den 26. april 2017. Der er heller ikke i øvrigt fremlagt bevis for, at dispositionerne skulle være foretaget på den af A påberåbte måde.

A har således ikke ved det fremkomne sandsynliggjort, at der ikke er tale om maskeret udbytte, eller at han ikke har haft telefon stillet til rådighed, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift incl. moms. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.