For at din virksomhed kan bruge DMS Online, skal I først søge om adgang til DMS.

Når din virksomhed har fået adgang til DMS, skal virksomheden tildele roller og rettigheder til de medarbejdere, som skal arbejde i systemet. Det sker via TastSelv Erhverv, og det er normalt virksomhedens NemID/MitID Erhverv-administrator, som står for det.

Hvis du allerede har fået tildelt de korrekte roller og rettigheder til DMS Online og har NemID/MitID Erhverv, kan du logge på systemet. Vi anbefaler, at du tester i testmiljøet DMS Online (TFE), før du tager DMS Online (produktion) i brug.

Log på DMS Online (TFE - Test for Erhverv)

Log på DMS Online (produktion)

Find vejledningen til DMS Online på Skatteforvaltningens GitHub i mappen DMS Online User Manuals.

Alle medarbejdere, som skal have adgang til DMS Online, skal have NemID/MitID Erhverv. Din virksomheds NemID/MitID Erhverv-administrator kan hjælpe med at skaffe NemID/MitID Erhverv til de medarbejdere, der ikke har det i forvejen.

Husk, at udfasningen af NemID Erhverv begynder 30. juni 2023, og at NemID Erhverv erstattes af MitID Erhverv fra 1. november 2023.

Se videovejledningerne om at tildele roller og rettigheder.

Find den skriftlige vejledning om roller og rettigheder til Tastselv Erhverv på GitHub.

Følg med i testmiljøets status

driftsmeddelelser kan du holde dig opdateret om status på testmiljøet. Under Vælg toldsystem skal du vælge TFE (testsystemer). Testmiljøet opdateres efter behov, og på siden kan du læse, hvilke fejl der er løst. I tilfælde af nedetider for testmiljøet vil det også fremgå.