Dato for udgivelse
29 Mar 2022 13:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Mar 2022 12:30
SKM-nummer
SKM2022.156.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-1109175
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Foreninger, forfatter, hæderspris, skattefri
Resumé

To foreninger ønskede at tilbyde en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19. Prismodtageren blev udpeget blandt forfattere, som var aktuelle. Prisen blev uddelt hvert år og bestod af xxx-tusind kr. samt en statuette.

Prisen blev sponsoreret og udbetalt af selskabet G1 A/S. Beløbet blev udbetalt direkte til prismodtageren.

Prisen blev anset for ydet af G1 A/S og det forhold, at prisen var forankret hos foreninger kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet kunne bekræfte, at den af foreningerne indstiftede Pris kunne behandles som en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medførte, at prisen ikke fik status som hæderspris.

Hjemmel

LBK nr. 1735 af 17.08.2021 - Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

Reference(r)

Ligningsloven § 7, stk. 1, nr. 19 og § 7 O

Henvisning

Ligningsvejledningen 1978-1, afsnit E.4.4.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.3

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den af foreningerne indstiftede Pris kan behandles som en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medfører, at prisen ikke får status som hæderspris?

Svar

  1. Ja, se dog begrundelse
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

To danske foreninger, H1 og H2, ønsker at indstifte en ny hæderspris til forfattere. Det er tanken, at prisen skal uddeles i de næste X år, og foreløbig er den sponseret for X år af selskabet G1 A/S. De to foreninger søger om bindende svar på, om prisen kan behandles som en skattefri hæderspris efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

De to foreninger har desuden overvejet muligheden for at tilbyde prismodtageren en lille turné med 2-4 oplæsningsarrangementer. Dette skal ses som et tilbud til forfatteren, og oplæsningerne honoreres separat. Det er frivilligt, om prismodtageren ønsker at deltage. Vil en evt. oplæsningsturné kunne medføre, at prisen ikke får status som hæderspris?

Prisens fundats:

Prisen er stiftet af H1 og H2 med det formål at hylde den dansksprogede poesi samt at yde forfatteren en fortjent økonomisk håndsrækning.

Prismodtageren vælges ud fra, at denne har udgivet en digtsamling inden for de foregående to kalenderår. Prismodtageren skal have udgivet mindst to selvstændige digtsamlinger for at kunne modtage prisen.

Modtageren af årets pris udpeges af en jury på tre personer, som er nedsat af de to foreninger.

Prisen uddeles hvert år, hvis der er finansiering til prisens uddeling. Prisen består af X-tusind kr. samt en statuette.

Prisen gives som en anerkendelse af forfatterens samlede kunstneriske virke. Der medfølger ingen krav om modydelse.

Modtageren af prisen kan ikke modtage prisen på et senere tidspunkt.

Der bliver støbt statuetter som overdrages til modtageren i forbindelse med den årlige prisceremoni. Soklerne indgraveres med årstal og navn på prismodtager.

Første uddeling bliver i 2022.

G1 A/S finansierer de samlede prissummer i foreløbig X år. Beløbet udbetales direkte til prismodtagerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerne mener, at spørgsmålene skal besvares med "ja". Svaret begrundes med følgende:

Spørgsmålene kan besvares med ja eller nej. Vi håber på et ja, men er det ikke tilfældet, vil vi være taknemmelige for at få en henvisning til den eller de bestemmelser, der stiller sig i vejen for det. Vi har i fundatsen lagt vægt på, at

  • prisen gives til en etableret kunstner (mindst to udgivelser)
  • prisen gives ikke efter ansøgning; modtageren udpeges af en fagkyndig jury.
  • der stilles ikke krav om nogen modydelse
  • prisen finansieres af en erhvervsvirksomhed, en sponsor, og den økonomiske transaktion finder sted direkte mellem virksomheden og prismodtageren
  • prisen er en engangsydelse, og modtageren af prisen på X-tusind kr. kan ikke indstilles igen.

H1 og H2 har ved besvarelse af høringsbrev af 21. februar 2022 fremkommet med yderligere bemærkninger. Disse er indarbejdet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan det bekræftes, at den af foreningerne indstiftede Pris kan behandles som en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19?

Begrundelse

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Hæderspriser er således i almindelighed indkomstskattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være indkomstskattefri, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, eller beskattes lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Skattefriheden i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, (daværende § 7, litra v) blev ved lov nr. 1101 af 29. december 1997, udvidet til foruden Nobelprisen og Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris at omfatte alle hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem.

Ud fra det oplyste, er hverken G1 A/S som finansierer prissummen, H1 eller H2 mellemstatslige organisationer eller institutioner hvori Danmark som stat deltager i eller er medlem af, hvorfor der ikke kan opnås skattefrihed efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 1. pkt.

Spørgsmålet er dernæst om den omhandlende pris kan anses for omfattet af skattefritagelsen i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 2. pkt.

Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., (daværende § 7, litra v, 2. pkt.) blev indsat ved lov af 6. juni 2002 nr. 391 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser). Ved denne lov blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte hæderspriser til kunstnere, såvel skabende som udøvende kunstnere.

Ved lov nr. 538 af 6. juni 2007 er loven udvidet til også at omfatte hæderspriser ydet af erhvervsvirksomheder.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslag 391 af 6. juni 2002:

 (…) i overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen (…)

Hæderspriser skal altså udelukkende være en anerkendelse af den pågældende kunstners fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde.

Det fremgår af sagen, at H1 og H2 hvert år ønsker at henlede offentlighedens opmærksomhed på en fremragende dansk forfatter og yde denne en fortjent økonomisk håndsrækning. Prismodtageren udpeges blandt forfattere, som er aktuelle, dvs. har udgivet en digtsamling inden for de foregående to kalenderår. Man skal dog have udgivet mindst to selvstændige digtsamlinger for at kunne modtage prisen.

Ifølge det oplyste vil prisen endvidere blive uddelt som et uansøgt engangsbeløb uden krav om modydelse af nogen art.

Betingelserne om, at hædersprisen skal være ydet som et uansøgt engangsbeløb og at der ikke må være krav om en modydelse, er efter Skattestyrelsens opfattelse således opfyldte, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

Efter ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, er det endvidere en betingelse, at hædersprisen udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Fra praksis henvises der til SKM2006.759.LSR, hvor en arkitekt på baggrund af en konkret vurdering af den pågældendes virke mv., kunne anses som kunstner og, at en hæderspris derfor kunne anses som en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester. Landsskatteretten anførte i denne afgørelse, at klageren måtte anses som værende en fremtrædende arkitekt, der havde modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med B, herunder udvidelsen af Z museum samt kollegiet og, at klageren i den relation kunne betragtes som kunstner. Efter en konkret vurdering fandt retten, at prisen var en anerkendelse af klagerens kunstneriske virke.

Den i sagen omhandlende pris vil blive uddelt til en fremtrædende dansk digter, som har udgivet en digtsamling inden for de foregående to kalenderår og som skal have udgivet mindst to selvstændige digtsamlinger.

Digtere og forfattere anses for kunstnere og dermed omfattet af bestemmelsen, jf. SKM2012.620.SR og bl.a. Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C.A.6.3.4, hvori anføres, at "Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de fx vil fremhæve en bestemt bog, som kulminationen af hans virke".

Prisen tildeles en kunstner, som har udgivet en digtsamling inden for de foregående to kalenderår. Kunstneren skal dog have udgivet mindst to selvstændige digtsamlinger. Prisen skal ligeledes anses som en anerkendelse af digterens samlede kunstneriske virke. Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at kravet om, at hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste er opfyldt, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

Hædersprisen uddeles af H1 og H2.

H1 er hjemmehørende i kommune X og har til formål at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser, hvilket fremgår af § X i foreningens vedtægter. H2 er et fagligt fællesskab som er hjemmehørende i kommune X og har til formål at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser mv., hvilket fremgår af § X i foreningens vedtægter.

Foreninger er ikke direkte nævnt i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19 ordlyd, men det er Skattestyrelsens opfattelse at foreninger må anses for at være omfattet af

"og lign" som fremgår af bestemmelsens 2. pkt., som har følgende ordlyd:

"Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign (Skattestyrelsens understregning). samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb."

Det skal tilføjes, at ligningslovens § 7 O, stk. 1, har enslydende ordlyd:

"Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende (Skattestyrelsens understregning) her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19"

(…)  

Skattestyrelsen har søgt fortolkningsbidrag i lovforarbejderne til ændringerne af ligningslovens § 7 O og § 7, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen har dog ikke kunne finde fortolkningsbidrag.

Ifølge Ligningsvejledningen 1978-1, afsnit E.4.4.3"Fonds, legater mv." fremgår følgende om forståelsen af "offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende i ligningsloven § 7 O:

"Om den nærmere forståelse af udtrykket "offentlige midler, legater og kulturelle fonde o. lign." henvises til LSR 1969.109, hvorefter landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdommes hædersgaver til en læge, blev anset omfattet af § 2, nr. 16, idet der blev lagt vægt på, at foreningen, der er landsomfattende med et stort antal medlemmer, har et klart almennyttigt formål (selvom beløbet altså her ikke var ydet fra en egentlig fond eller lign.). Ligeledes er en hæderspris fra foreningen til hjertesygdomme bekæmpelse anset omfattet af § 2, nr. 16. Omvendt vil "hædersgaver", der udredes af foreninger uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke være omfattet af § 2, nr. 16. Således kunne Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke antages at have en sådan honorær baggrund, at den kunne beskattes som særlig indkomst, LSR 1976.118."

Ifølge Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.3 fremgår om ligningslovens § 7 O:

"Der er ikke krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål."

Derudover kom Landsskatteretten i SKM2003.448LSR frem til, at en prisuddeling fra en lægeforening ikke var omfattet af ligningslovens § 7 O, da det bl.a. ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål.

Lektor ph.d. i skatteret Jane Ferniss’ har i sin artikel i Juridiske Emner 2009, om Skatterettens hædersgavebegreb i afsnit 3.3.2.2 side 22, anført at:

"Hæderspriser, der tildeles kunstnere, skal være ydet enten af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. eller af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. Til brug ved en nærmere fortolkning heraf kan der hentes støtte i den praksis, der knytter sig til § 7 O, stk. 1, nr. 1, idet denne bestemmelse også tidligere omfattede kunstnere."

Der er således støtte for, at fortolkningsbidrag til ligningslovens § 7 O kan anvendes på ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 2. pkt.

Jane Ferniss anfører videre i afsnit 3.3.3, side 23ff:

"En særlig betingelse, der er knyttet til den lempeligere beskatning i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, er, at de gave- og legatbeløb, der er ydet, skal være ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet. Ifølge administrativ praksis er det en betingelse, at den fond eller det legat mv., der uddeler midler, er et selvstændigt retssubjekt. Foreninger kan også være omfattet af bestemmelsen, selvom de ikke direkte er nævnt i lovteksten. Det er dog en betingelse, at foreningen har et almennyttigt formål.

Det i administrativ praksis fastsatte krav om, at foreninger skal have et almennyttigt formål, for at hædersgaven kan være omfattet af § 7 O, stk. 1, nr. 1, er således fortsat gældende på trods af, at bestemmelsen - hvilket landsskatteretten også kom frem til i TfS 1984, 29 - ikke indeholder noget krav herom vedrørende fonde."

I de foreliggende sager på området, som vedrører foreninger, har praksis fortolket "og lignende" således, at når der uddeles hæderspriser fra foreninger, skal foreningen have et almennyttigt formål for, at uddelingen kan være omfattet af ligningslovens § 7 O, hvis de øvrige betingelser ellers er opfyldt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det samme må gælde for ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19.

Det fremgår imidlertid af sagens faktum, at H1 og H2 har indgået aftale med G1 A/S, som sponsorerer prisen for tre år. Beløbet udbetales direkte fra G1 A/S til prismodtageren. Modtageren af prisen udpeges af en jury på tre personer, som er nedsat af de to foreningers bestyrelser i fællesskab.

Det er således den af foreningerne nedsatte jury som har kompetencen til at vurdere, hvem der skal modtage prisen.

Af ordlyden i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., fremgår, at Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder (…)

Spørgsmålet er om det er G1 A/S, som yder hædersprisen eller foreningerne.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er det afgørende om beløbet kan anses for ydet af nærværende foreninger eller G1 A/S, jf. lovens ordlyd. Se bl.a. TfS1987, 368, hvor en aktivitetspris blev udbetalt af en fond, men fondens midler stammede fra en forening der fortsat bestyrede fondens midler. Herudover kunne aktivitetsprisen alene udbetales til medlemmer af foreningen, der var politisk orienteret. Aktivitetsprisen ansås derfor ikke for omfattet af den dagældende lov om særlig indkomst § 2, stk. 1, nr. 16, nu ligningslovens § 7 O.

Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at finansieringen som ydes af G1 A/S bevilges til prisbelønningen i forbindelse med uddeling af Hædersprisen. Beløbet i sagen hidrører fra G1 A/S, og udbetales også direkte fra G1 A/S og ikke foreningerne. Foreningerne har endvidere ikke indflydelse på forvaltningen af G1 A/S midler.

Se herom i SKM2019.317.SR, om ligningslovens § 7 O, hvor et beløb til en hæderspris blev overført fra en Fond til et Universitet og dernæst til en Fagforening og herfra udbetalt til spørger i forbindelse med prisuddelingen. Det forhold, at selve prisuddelingen var forankret i Fagforeningen, ændrede efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ved, at beløbet måtte anses ydet af Fonden til prismodtageren/spørger.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet hidrører fra G1 A/S og det forhold, at prisen er forankret hos foreningerne, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at hædersprisen er omfattet af ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, og dermed skattefri. 

Det skal dog bemærkes, at betingelserne om, at hædersprisen skal være ydet som et uansøgt engangsbeløb og at der ikke må være krav om en modydelse samt at hædersprisen udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester skal være opfyldte, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, jf.   ovenfor. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja" se dog begrundelse.

Spørgsmål 2

Kan det bekræftes, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medfører, at prisen ikke får status som hæderspris?

Begrundelse

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1, skal hæderspriser udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, og Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.4  

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om et frivilligt tilbud, hvor H1 og H2 tilbyder en lille turné med 2-4 oplæsningsarrangementer, hvor oplæsningerne honoreres separat. Det er frivilligt, om prismodtageren ønsker at deltage.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en frivillig turné på de foreliggende vilkår ikke kan anses som en modydelse for at modtage prisen. Derudover lægger Skattestyrelsen vægt på, at oplæsningerne honoreres separat.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 - 2

Lovgrundlag

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1735 af 17/08/2021 af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

§ 7, stk. 1, nr. 19.

Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb

§ 7 O

Stk. 1. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1)      Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19.

2)      (…)

Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85% til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Forarbejder

Forarbejder til lov nr. 1101 af 29. december 1997 (skattefritagelse for mellemstatslige hæderspriser)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, foretages følgende ændring:

1. § 7, litra v, affattes således:

1)       Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.«.

2)      (…)

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at skattefritage priser ydet af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af.

Priser, som eventuelt uddeles af f.eks. EU, OECD, FN-organisationer, eksempelvis UNESCO og FAO, og lignende organisationer og institutioner foreslås skattefritaget i lighed med hæderspriser, der uddeles af Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at der sker en udvidelse af den gældende skattefritagelsesbestemmelse i ligningslovens § 7, litra v. Efter forslaget skal hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

For de sidstnævnte hæderspriser er det en betingelse, at hædersprisen alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

(…)

Hæderspriser, der ikke er omfattede af den foreslåede bestemmelse, vil som hidtil være lempeligt beskattet efter ligningslovens § 7 O. Det vil sige, at kun 85 pct. af den del af de af den skattepligtige i årets løb modtagne priser m.v., der overstiger et grundbeløb på 10.200 kr. (1996/97 niveau), medregnes til den skattepligtige indkomst.

Forarbejder til lov nr. 391 af 6. juni 2002 (afskrivning af kunstkøb og skattefrihed for visse hæderspriser)

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som senest ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. § 7, litra v, affattes således:

"v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Almindelige bemærkninger

1.      Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget. Formålet med lovforslaget er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning.

2.      Gældende regler

(…)

Hæderspriser

Udgangspunktet i statsskatteloven er, at hæderspriser og legater mv. er skattepligtige. Som en undtagelse herfor er nogle internationale hæderspriser dog blevet gjort skattefrie. Det drejer sig om Nobelprisen, samt priser fra internationale organisationer, som Danmark er medlem af, herunder Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris, jf. ligningslovens §7 v. Samtidig sker der i dag en lempelig beskatning af andre hæderslegater. Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, beskattes kun 85 pct. af den del af legatet, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 11.900 kr. (2002).

3.      Lovforslagets indhold

Hæderspriser

Endvidere foreslås hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere helt fritaget for beskatning. Derved udvides fritagelsen til at omfatte alle sådanne kulturelle priser, og ikke som i dag blot visse internationale priser. I forhold til gældende ret svarer det til, at skattefritagelsen i ligningslovens § 7, litra v, videreføres, men fremover også omfatter hæderspriser til kunstnere, som i dag beskattes efter ligningslovens § 7 O. I overensstemmelse med den gældende fritagelsesbestemmelse vil det være en betingelse, at hædersprisen skal udbetales som et uansøgt engangsbeløb og udelukkende skal have karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Prisen må således ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, f.eks. en prisopgave eller lignende. Ligeledes vil priser, som har karakter af studieunderstøttelse falde uden for fritagelsesbestemmelsen.

Hæderspriser, der ikke er omfattet af den forslåede bestemmelse, vil som hidtil kunne beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O.

Forslaget ændrer således ikke hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere fritages for beskatning. I dag er kun visse internationale priser fritaget. Forslaget omfatter såvel skabende som udøvende kunstnere. Det er imidlertid en betingelse, at prisen udelukkende ydes som en påskønnelse af den pågældendes kunstneriske virke, og at prisen ydes som et uansøgt engangsbeløb.

Forarbejder til lov nr. 538 af 6. juni 2007 (Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere)

(…)

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 19, 2. pkt., ændres "samt kulturelle fonde og lignende" til: ", kulturelle fonde og lignende samt af erhvervsvirksomheder"

(…)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets formål er at forbedre vilkårene for kunstnere og forfattere m.fl.

Kunstnere skal skattefrit kunne modtage en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

(…)

2. Gældende regler

(…)

2.2. Hæderspriser til kunstnere

Efter gældende regler er det skatteretlige udgangspunkt, at enhver indkomst er skattepligtig.

Efter ligningslovens § 7, nr. 19, er hæderspriser til kunstnere imidlertid skattefri, hvis hædersprisen er ydet af offentlige midler, legater, fonde og lignende her i landet eller i udlandet, og den udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er endvidere en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Hæderspriser til kunstnere, som er ydet af en erhvervsvirksomhed, er ikke skattefrie i medfør af ligningslovens § 7, nr. 19.

3. Lovforslagets indhold

(…)

3.2. Udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere

Lovforslaget udvider skattefriheden for kunstnere. I øjeblikket er kunstnere skattefri af hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende. Ifølge lovforslaget skal kunstnere også være skattefri af hæderspriser, der er ydet af erhvervsvirksomheder. Ved at skabe mulighed for, at erhvervsvirksomheder også kan give skattefrie hæderspriser, kan virksomhederne forventes i højere grad end hidtil at inddrage kulturen i deres virke, da det kan have reklamemæssig værdi for erhvervsvirksomhederne at tildele en hæderspris til en kendt skabende eller udøvende kunstner.

For at der er tale om en skattefri hæderspris, skal prisen udelukkende være en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester.

(…)

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Dette er samtidig med til at sikre en vis kvalitet og faglighed. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de f.eks. vil fremhæve en bestemt bog, som det sker ved BG Banks Litteraturpris. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Ligesom for hæderspriser, der er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, er det for hæderspriser, der er ydet af en erhvervsvirksomhed, en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at hæderspriser til kunstnere ydet af en erhvervsvirksomhed fritages for beskatning, således at der gælder de samme betingelser for hæderspriser til kunstnere ydet af erhvervsvirksomheder som for hæderspriser ydet af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende.

(…)

Praksis

LSRM 1969.109

Læge A klagede over, at de stedlige ligningsmyndigheder havde anset ham for indkomstskattepligtig af en hædersgave på 50.000 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde modtaget en hædersgave på 50.000 kr. fra Landsforeningen til Bekæmpelse af kredsløbssygdomme som en anerkendelse for hans indsats i bekæmpelsen af kredsløbssygdomme.

Gaven var ydet som et engangsbeløb og uden ansøgning fra klagerens side.

I henhold til landsforeningens love § 2 var foreningens formål i almennyttigt øjemed at hjælpe patienter med kredsløbssygdomme, dels med støtte til patienter, dels og navnlig ved at yde støtte til den videnskabelige, kliniske forskning af kredsløbslidelser.

Da foreningens formål var klart almennyttigt, da dens struktur kunne anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7, og da gaven i øvrigt opfyldte de i nævnte lovbestemmelse indeholdte betingelser for indkomstskattefrihed, fandt landsskatteretten ikke, at klageren var indkomstskattepligtig af det omhandlede gavebeløb, hvorfor den påklagede ansættelse blev nedsat med 50.000 kr.

LSRM 1976.118

En hæderspris fra en brancheforening ikke anset for at være ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fond eller lignende.

Civilingeniør A klagede over, at skatterådet havde anset ham for skattepligtig af en modtaget hæderspris på 5.000 kr.

Klageren påstod over for landsskatteretten den pågældende gave beskattet efter bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat m.v., § 2, stk. 1, nr. 16, idet han bl.a. henviste til, at gaven var ydet en gang for alle, at gaven havde karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, samt at beløbet var ydet af midler, der kunne henføres til de i lovbestemmelsen nævnte offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende.

Det var under sagens behandling oplyst, at hygiejneprisen var indstiftet i 1972 af B Brancheforening, og at formålet med denne hæderspris var at opmuntre til fremme af hygiejnen i alle samfundsmæssige forhold, at inspirere til undgåelse af forurening, og at støtte bestræbelser for bekæmpelse af eksisterende forurening. Prisen uddeltes en gang om året, og en komite, bestående af tre repræsentanter for henholdsvis Forbrugerrådet, Industrirådet og B Brancheforening, udpegede prismodtageren. Midlerne til udbetalingen af den nævnte pris hidrørte fra brancheforeningens medlemskontingenter.

Efter det således oplyste fandt landsskatteretten, at den pågældende hædersgave, som hidrørte fra en brancheforening, ikke kunne antages at have en sådan honorær baggrund, at den kunne henføres under bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 16, i lov om særlig indkomstskat m.v., og det måtte følgelig have sit forblivende ved den påklagede ansættelse

TfS 1987, 368

A klagede over at være anset for almindelig indkomstskattepligtig af en aktivitetspris på 5.000 kr., som hun havde modtaget fra en fond indstiftet af en lokal HK-afdeling. Aktivitetsprisen var tildelt bl.a. med baggrund i hendes arbejde som formand i en lokal klub under HK, som tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads samt for deltagelse i freds- og partiarbejde. Under henvisning til bl.a., at fondens midler stammede fra HK-foreningens midler, at den bestyredes af foreningen og at hædersbevisningen kun kan udbetales til medlemmer af foreningen, der var politisk orienteret, fandt LSR ikke, at aktivitetsprisen var omfattet af LOSI § 2, stk. 1, nr. 16, men var skattepligtig som almindelig indkomst.

SKM2003.448.LSR

Prisuddeling fra Lægeforeningen ikke omfattet af ligningslovens § 7 0, da det ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål.

Uddelinger fra en forening er omfattet af bestemmelsen, hvis foreningen har et almennyttigt formål, hvorimod uddelinger fra en forening uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke er omfattet af bestemmelsen, jf. afgørelsen LSR 1976.118 og ligningsvejledningen 1999, afsnit A.B.7.4.1. Har foreningen et almenvelgørende formål, er det ikke en yderligere betingelse, at uddelingen hidrører fra offentlige midler

Det er ikke godtgjort, at den omhandlede pris uddelt af lægeforeningen, der repræsenterer lægerne bredt, er uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål. Endvidere bemærkes, at uddelinger vedrørende besvarelse af egentlige prisopgaver falder uden for bestemmelsen i ligningslovens § 7 O, stk. 1

SKM2006.759.LSR

En arkitekt kunne på baggrund af en konkret vurdering af den pågældendes virke mv., anses som kunstner og dermed kunne en hæderspris anses som en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske fortjenester. Landsskatteretten anførte i denne afgørelse, at klageren måtte anses som værende en fremtrædende arkitekt, der havde modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med B, herunder udvidelsen af Z museum samt kollegiet og, at klageren i den relation kunne betragtes som kunstner. Efter en konkret vurdering fandt retten, at prisen var en anerkendelse af klagerens kunstneriske virke.

SKM2019.317.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om en hæderspris var skattefri, eller delvis skattefri efter henholdsvis ligningslovens §§ 7, nr. 19 og 7 O. Efter ligningslovens § 7, nr. 19, 1. pkt., er hæderspriser der udbetales af Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af en mellemstatslig organisation eller institutioner, hvor Danmark deltager eller er medlem af, skattefrie. Efter bestemmelsens 2. pkt. er andre hæderspriser skattefrie, når de udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Efter ligningslovens § 7 O er gave- eller legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, kulturelle fonds og lignende, delvis skattepligtige, når gaven udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Spørger var af den opfattelse, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19 og § 7 O. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Hædersprisen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7, nr. 19, da hverken Fonden, der havde ydet beløbet, eller Fagforeningen, der havde udbetalt beløbet, var at anse for at være en mellemstatslig organisation eller institution hvori Danmark som stat, deltog i eller var medlem af. Hædersprisen havde heller ikke karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Hædersprisen blev givet for modtagerens bedrifter indenfor det videnskabelige- og forskningsmæssige område. Skatterådet bekræftede dog, at Hædersprisen var delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der lægges vægt på, om beløbet er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende. Da beløbet var ydet af Fonden, der er en almennyttig fond, var beløbet delvis skattefri efter ligningslovens § 7 O.

Uddrag af Ligningsvejledningen 1978-1, afsnit E.4.4.3 "Fonds, legater mv."

Om den nærmere forståelse af udtrykket "offentlige midler, legater og kulturelle fonde o. lign." henvises til LSR 1969.109, hvorefter landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdommes hædersgaver til en læge, blev anset omfattet af § 2, nr. 16, idet der blev lagt vægt på, at foreningen, der er landsomfattende med et stort antal medlemmer, har et klart almennyttigt formål (selvom beløbet altså her ikke var ydet fra en egentlig fond eller lign.). Ligeledes er en hæderspris fra foreningen til hjertesygdomme bekæmpelse anset omfattet af § 2, nr. 16. Omvendt vil "hædersgaver", der udredes af foreninger uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke være omfattet af § 2, nr. 16. Således kunne Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke antages at have en sådan honorær baggrund, at den kunne beskattes som særlig indkomst, LSR 1976.118.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.6.3.3

Gave- og legatbeløb, der overstiger et skattefrit grundbeløb på 25.000 kr. inden for et indkomstår, skal regnes med til den personlige indkomst med 85 pct. af den del af værdien, der overstiger 25.000 kr. (2010-niveau). Se LL § 7 O. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. Beløbet udgør i 2022 ►29.600◄ kr. (2021 29.300 kr.).

Gave- og legatbeløbet skal opfylde følgende betingelser for at være omfattet af LL § 7 O:

  • Det skal være ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet.
  • Det skal udelukkende have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
  • Det må ikke være ydet på grund af et specielt værk, men skal være ydet som en anerkendelse af modtagerens virke som sådan, som fx en anerkendelse af et helt forfatterskab.

Der er ikke krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Hvis beløbet bliver udbetalt af en forening, er det dog ifølge praksis en betingelse, at foreningen skal have et almennyttigt formål.

Enker eller enkemænd, der modtager hædersgaver på grund af deres afdøde ægtefælles indsats, er som hovedregel ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 7 O, men kan være omfattet af LL § 7, stk. 1, nr. 1.

(…)

Uddrag af Den juridiske vejledning afsnit 2022-1, afsnit C.A.6.3.4

Hæderspriser, der

  • bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
  • gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem,

er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Se LL § 7, stk. 1, nr. 19.

Hæderspriser, som

  • gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller
  • gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet,

er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. Se LL § 7, stk. 1, nr. 19.

Prisen skal, som anført, udelukkende være en anerkendelse af den pågældende kunstners fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde.

Hvis en kunstner modtager en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, og kunstneren på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos denne erhvervsvirksomhed eller udfører et kunstnerisk stykke arbejde for denne uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, er det en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme er tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de fx vil fremhæve en bestemt bog, som kulminationen af hans virke. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris.

Udbetalinger fra Statens Kunstfond er normalt ikke omfattet af LL § 7, stk. 1, nr. 19. Kunstfonden udbetaler bl.a. engangsydelser for et værk fx en film og engangsydelser som arbejdslegat. Disse legater er ikke omfattet, fordi de ikke udelukkende er givet som en anerkendelse af kunstnerens fortjeneste.

Kunstfonden udbetaler også andre ydelser, som heller ikke er omfattet af bestemmelsen. Der udbetales fx 3-årige arbejdsstipendier og livsvarige ydelser, som ikke opfylder betingelsen om, at det skal være en engangsydelse. Fonden udbetaler også rejselegater, og de må bedømmes efter de generelle regler herom.

(…)