Dato for udgivelse
04 Apr 2022 07:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Mar 2022 14:20
SKM-nummer
SKM2022.168.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-1321895
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Pensionsafkastbeskatning (PAL)
Emneord
Pension, kapitallivsforsikring, deponering af porteføljeaktiver
Resumé

Skatterådet bekræftede, at Spørgers kapitallivsforsikring, tegnet den 17. februar 1992, fortsat ville være omfattet af dagældende bestemmelse i Pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger overlod de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz.

Hjemmel

Pensionsbeskatningsloven § 50 (lov.bkg. nr. 580 af den 7. august 1991)

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven § 50 (lov.bkg. nr. 580 af den 7. august 1991)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.10.4.2.6

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers kapitallivsforsikring tegnet den 17. februar 1992 fortsat vil være omfattet af dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger overlader de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz?

Svar:

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Skattestyrelsen har i maj 2020 afgivet bindende svar til Spørger. Skattestyrelsen bekræftede, at Spørger kan skifte porteføljemanager, f.eks. fra en udenlandsk bank til en dansk bank, uden at det påvirker forsikringens skattefrihed, når der i øvrigt ikke foretages ændringer i forsikringsforholdene.

Spørger ønsker, at de deponerede porteføljeaktiver tilknyttet kapitallivsforsikringen skal administreres af et pengeinstitut i enten EU eller Schweiz. Det var også baggrunden for spørgsmålet i tidligere bindende svar.

Ved det påtænkte skifte af porteføljemanager vil der ikke ske nogle ændringer i den oprindelige forsikringsaftale. Et skifte af porteføljemanager vil derfor ikke medføre nogen form for overførsel af kapitallivsforsikringen, idet aftaleparterne forbliver uændrede. Ved et skifte af porteføljemanager vil der ikke blive foretaget nogen ændringer i forsikringsforholdene.

Til brug for besvarelsen af ovenstående spørgsmål kan Skattestyrelsen lægge til grund, at der ikke er sket ændringer i de faktiske oplysninger i sagen for Skattestyrelsens bindende svar.

Af Skattestyrelsens bindende svar fremgår det, at police x1 er oprettet af Spørger den 17. februar 1992 sammen med police x2, oprindeligt oprettet af A den 17. februar 1992. Spørger sidder i uskiftet bo efter afdøde A. Begge policer er oprettet i H1 på Isle of Man. H2 Life Insurance Company også på Isle of Man købte i 2017 H1. H2 Group overtog alle H1s policer på uændrede vilkår.

Spørger og hendes mand boede på tidspunktet for oprettelsen i X-land og var derfor ikke fuldt skattepligtige til Danmark. Spørger flyttede til Danmark og blev fuldt skattepligtig til Danmark i januar 2000.

Formueadministrationen har i mange år været overladt til Y Bank, Gibraltar. Da Y Bank lukker banken i Gibraltar, ønsker Spørger at flytte formueadministrationen til en anden bank - formentlig en bank i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I det bindende svar i SKM2017.660.SR blev det godkendt, at et skifte af porteføljemanager fra f.eks. A-bank til B-bank kunne ske uden at påvirke forsikringens skattefrihed, idet der i øvrigt ikke skete ændringer i forsikringsforholdene.

Senest har Skatterådet i SKM2019.28.SR bekræftet, at spørgeren under visse nærmere angivne betingelser kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgerens forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det er vores opfattelse, at den skattemæssige status med skattefrihed for Spørgers kapitallivsforsikring ikke ændres, hvis Spørger overlader de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz.

Det begrunder vi med, at der ved det påtænkte skifte af porteføljemanager ikke vil ske nogen ændringer i den oprindelige forsikringsaftale. Et skifte af porteføljemanager vil derfor alene medføre, at der vælges en anden ekstern porteføljemanager til at varetage formueplejen af de porteføljeaktiver, som er tilknyttet forsikringsaftalen, som i øvrigt forbliver uændret.

Dernæst kan vi jf. ovenfor henvise til, at Skatterådet i tidligere sager (f.eks. SKM2017.660.SR) har godkendt, at der kunne skiftes porteføljemanager uden skattemæssige konsekvenser for kapitallivsforsikringens status som skattefritaget.

I Skattestyrelsens bindende svar af 4. maj 2020 til Spørger var det en del af sagens oplysninger, at der påtænktes skifte af porteføljemanager fra en udenlandsk bank til en dansk bank. Det fremgår ikke direkte af sagens oplysninger eller af Skattestyrelsens bindende svar, at et skifte af porteføljemanager kan indebære, at de tilknyttede deponerede porteføljeaktiver overføres fra en udenlandsk bank til en dansk bank. Inden Spørger eventuelt skifter til en porteføljemanager i EU eller Schweiz, hvilket jfr. ovenfor forudsætter, at deponerede porteføljeaktiver overføres til et pengeinstitut tilknyttet porteføljemanageren, ønsker Spørger fuld sikkerhed for, at et sådant skifte af porteføljemanager ikke vil ændre ved kapitallivsforsikringens skattefrihed, forudsat kapitallivsforsikringens vilkår i øvrigt ikke ændres.

Da der ved et skifte af porteføljemanager til de deponerede porteføljeaktiver tilknyttet kapitallivsforsikringen ikke sker nogen ændringer i kapitallivsforsikringens vilkår, er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål bør kunne besvares med et ja.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers kapitallivsforsikring tegnet den 17. februar 1992 fortsat vil være omfattet af dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger overlader de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz ?

Begrundelse

Sagen vedrører Spørgers udenlandske pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 i et forsikringsselskab på Isle of Man.

Afkastet på danske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 1, stk. 1, nr. 4, mens tilvækst i værdien (afkastet) på udenlandske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 er skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 6.

Indbetalingerne på en § 50-ordning er ikke fradragsberettigede, mens rate- og sumudbetalinger ikke er indkomstskattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5, med mindre at forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 eller 56, stk. 2.   

Ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 blev pensionsbeskatningslovens § 53 A indsat som supplering af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 50. Pensionsbeskatningslovens § 53 A indfører beskatning af afkastet med virkning for ordninger oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere. Afkastet på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A (såvel i danske som udenlandske forsikringsselskaber m.v.) beskattes som kapitalindkomst.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af den 24. juni 1992, at forsikrings- eller pensionsordninger, der er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, fortsat er omfattet af bestemmelsen, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992. Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50 ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992.

Forarbejderne til lov nr. 569 af 24. juni 1992 og lov nr. 429 af 26. juni 1998 beskriver ikke, hvor meget eller lidt, der skal til, før en ordning kan antages at være ændret så meget, at der foreligger en ny pensionsordning, hvorefter den overgår fra ingen afkastbeskatning i pensionsbeskatningslovens § 50 (udenlandsk ordning) til den skærpede afkastbeskatning i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6. fremgår det, at der skal tages udgangspunkt i aftalelovens regler ved vurderingen af, hvornår ændringerne i pensionsordningen er så store, at der foreligger en ny pensionsordning. Det anføres at:

"Aftalelovens regler betyder ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale mv. fører til, at der foreligger en nyoprettet ordning, der omfattes af reglerne i PBL § 53 A.

Det gælder ændringer, der, hvis de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Det rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i en aftale om en forsikring mv. etableret før de nævnte tidspunkter, uden at ordningen derved i forhold til afgiftsreglen betragtes som en ny ordning.

For forsikringer mv. oprettet før den 18. februar 1992 gælder, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager eller den pensionsberettigede og selskab før den 18. februar 1992, fører til, at der foreligger en ny ordning omfattet af reglerne. (…)

Formålsfortolkning af reglerne

Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne.

En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i PBL § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. februar 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer. (…)"

Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept, er at betragte som en ændring i aftalen, jf. også SKM2013.481.SR.

Der har gennem en årrække udviklet sig en administrativ praksis, hvorefter visse ændringer af ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50, ikke medfører overgang til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, såfremt det vurderes, at der ikke bringes flere midler udenfor beskatning.

Ligningsrådet og Skatterådet har tidligere tiltrådt, at eksterne investeringsmanagere blev udskiftet, jf. TfS 1993, 270 LR, SKM2017.660.SR, SKM2019.28.SR og SKM2021.278.SR.

I TfS 1993, 270 LR blev to udenlandske kapitallivsforsikringer, Nordben Individual Plan og Nordben Flexplan, godkendt af Ligningsrådet som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50. Overgang til anden valuta eller udskiftning af investment manager i en af de nævnte forsikringsordninger ville ikke bringe forsikringen ind under de nye regler under pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2017.660.SR bekræftede Skatterådet, at spørgers udenlandske kapitallivsforsikringer fortsat var indkomstskattefri, jf. den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 5 og 6, og at spørger kunne skifte kapitallivsforsikringens porteføljemanager, uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

I SKM2019.28.SR bekræftede Skatterådet, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgers forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet.

I SKM2021.278.SR bekræftede Skatterådet (dog under visse forudsætninger, som ikke har relevans for nærværende sag), at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver vedrørende forsikringsmidler tilhørende sine forældres pensionsordning, uden at dette medførte, at forsikringen, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at gældende praksis medfører, at Spørgers kapitallivsforsikring fortsat vil være omfattet af den dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger skifter porteføljemanager fra Y Bank, Gibraltar, til en anden ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz. Dette er også i overensstemmelse med det bindende svar som Spørger modtog fra Skattestyrelsen den i maj 2020. 

Det fremgik dog ikke direkte af spørgsmålene i Skattestyrelsens bindende svar fra maj 2020, at et skifte af porteføljemanager kan indebære, at de tilknyttede deponerede porteføljeaktiver overføres fra en udenlandsk bank til en dansk bank. Inden Spørger eventuelt skifter til en porteføljemanager i EU eller Schweiz, hvilket forudsætter, at de deponerede porteføljeaktiver overføres til et pengeinstitut tilknyttet porteføljemanageren, ønsker Spørger fuld sikkerhed for, at et sådant skifte af porteføljemanager ikke vil ændre ved kapitallivsforsikringens skattefrihed, forudsat kapitallivsforsikringens vilkår i øvrigt ikke ændres.

Spørgsmålet er herefter, om det gør en forskel på den skattemæssige kvalifikation efter pensionsbeskatningslovens § 50, at investeringsaktiverne er deponeret hos den udpegede eksterne porteføljemanager. 

Det fremgår ikke eksplicit af de ovenfor citerede afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet, om der var deponeret investerings-/porteføljeaktiver hos de udpegede portefølje-/investeringsmanagere; eller om denne "blot" rådgav om investeringer, mens investeringsaktiverne fortsat var deponeret hos det tegnende forsikringsselskab.

Spørger har oplyst, at et skifte af porteføljemanager ikke vil medføre nogen form for overførsel af kapitallivsforsikringen, idet aftaleparterne forbliver uændrede og der vil ikke blive foretaget nogen ændringer i forsikringsforholdene. H2 Life Insurance Company på Isle of Man vil således fortsat være aftalepart i forhold til Spørger.

Efter Skattestyrelsens opfattelse vil deponeringen af investeringsaktiver hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz medføre, at forsikringsselskabet herefter har en form for fordring på den eksterne porteføljemanager (et udenlandsk pengeinstitut). Dette adskiller sig efter Skattestyrelsens vurdering ikke væsentligt fra andre former for investeringer, fx i investeringsforeninger. I disse tilfælde vil de specifikke portefølje-/investeringsaktiver også være "deponeret" hos investeringsforeningen, mens forsikringsselskabet vil have en form for fordring på investeringsforeningen. 

Der er efter Skattestyrelsens vurdering ikke grundlag for at konkludere, at forsikringsselskabets eventuelle investeringer i fx investeringsforeninger skal medføre at forsikringer, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke gør en forskel på den skattemæssige kvalifikation efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger overlader de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 50 (historisk) (lovbkg. nr. 580 af den 7. august 1991.)

“§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for:

  1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
  2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1,
  3. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3,
  4. livsforsikring og pensionskasseordning, der omfattes af §§ 2 eller 5-7, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50,
  5. anden livsforsikring, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50,
  6. rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, og
  7. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Overstiger de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 1-2, for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., i alt 5.300 kr., betales en afgift på 40 pct. af det overskydende beløb. Afgiften tilfalder statskassen. Beløbet på 5.300 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af afgiften. Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jf. kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jf. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt, betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter, jf. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.

Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst.

Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningen udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes statsskattelovens § 12.

Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., anvendes også på en forsikring eller pensionskasseordning, der ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra d, nr. 3, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., uanset om forsikringen eller pensionskasseordningen opfylder de almindelige betingelser i §§ 2-5. For den del af udbetalingerne, der hidrører fra indbetalinger efter denne lovs ikrafttræden, gælder bestemmelsen dog kun med tilsvarende begrænsninger, som er fastsat for adgangen til fremtidig at indbetale til en af § 7 omfattet forsikring, jf. § 7, stk. 2. Bestemmelsen gælder heller ikke udbetalinger fra en ordning, hvor der efter lovens ikrafttræden er foretaget ændringer, der ikke kan forenes med lovens almindelige regler for en sådan ordning, jf. § 31."

Ikrafttrædelsesbestemmelsen § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af den 24. juni 1992 (om formue- og indkomstskattepligt af afkastet af visse livsforsikringer m.v. - lovforslag L 229)

Ҥ 6.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere. Loven har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato."

Lov nr. 429 af 26. juni 1998

§ 1, nr. 4: PBL § 50 ophæves

§ 6 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. (…) Stk. 3. § 1, nr. 4, 5, 6 og 7, har for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra og med den 2. juni 1998. Forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver omfattet af § 53 A eller § 53 B i pensionsbeskatningsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med 1. januar 1995. (…)

Pensionsbeskatningslovens § 53 (LBK nr. 1327 af 10. september 2020)

I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, medregnes afkastet af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven og medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.

Stk. 2. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen. Er der flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang.

Pensionsbeskatningslovens § 53A (LBK nr. 1327 af 10. september 2020)

AFSNIT II A

Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 53 A

Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1) livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2) livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

3) pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4) pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, (…)

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (…)

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. (…)

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (LBK 185 af 6. marts 2020)

Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, (…) skal betale skat efter denne lov af følgende pensionsordninger: (…)

4) Pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Forarbejder

L 229 fremsat den 18. februar 1992, generelle og specifikke bemærkninger til § 6

(…) Danskere, der ikke er bosat i Danmark, kan dermed placere en likvid formue ved et kapitalindskud i en forsikringsordning i et udenlandsk forsikringsselskab,

herunder datterselskaber af danske forsikringsselskaber uden at blive pålagt præmieafgift. Når en udlandsdansker vender tilbage til Danmark med en livsforsikring, der er tegnet i et udenlandsk selskab, opnår vedkommende flere skattemæssige

fordele.

For det første bliver allerede indbetalte kapitalindskud med tillæg af rente eller bonus ikke omfattet af præmieafgiftsreglen i § 50, stk. 3, ved tilbageflytningen

og den fulde skattepligts indtræden, fordi afgiftspligten kun gælder på præmiebetalingstidspunktet.

For det andet medregnes kapitalforsikringen ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue ligesom i øvrigt livsforsikringer, der er tegnet i danske livsforsikringsselskaber, heller ikke medregnes til den skattepligtige formue.

For det tredje sker der efter tilbageflytningen ingen løbende beskatning af ordningen svarende til den danske realrenteafgift. Før tilbageflytningen er værditilvæksten

i den udenlandske forsikring heller ikke undergivet den danske realrenteafgift. Hertil kommer, at udlandsdanskeren i nogle tilfælde opnår en yderligere fordel derved, at de udenlandske livsforsikringsselskaber kan være skattefrie. Det gælder ordninger på f.eks. Guernsey.

For det fjerde er udbetalingerne fra livsforsikringer skatte- og afgiftsfrie, når udbetalingen sker som en sum.

Den eneste betingelse for at opnå disse skattefordele er som nævnt, at udlandsdanskeren skal sørge for at indskyde formuen i et udenlandsk selskab på et tidspunkt, hvor vedkommende endnu ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

11. Ordninger i udenlandske forsikringsselskaber kan tegnes enten som en ophørende forsikring, der udløber på et nærmere bestemt tidspunkt, eller som en livsvarig ordning. Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at den pågældende skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringen i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt.

Til § 6

Det foreslås, at de foreslåede regler om indkomst og formueskattepligt har virkning for opsparingslignende forsikringsordninger, der oprettes den 18. februar 1992 eller senere. Ordninger, der allerede er oprettet inden lovforslagets fremsættelse, bliver derfor ikke omfattet af de foreslåede regler, idet ophævelsen af henførselsadgangen til beskatning efter § 50 dog gælder for allerede oprettede ordninger. Senere indbetalinger, der foretages til en allerede eksisterende ordning, bliver heller ikke omfattet af de foreslåede regler og ej heller senere tilvækst.

Med oprettelse sidestilles erhvervelse. Køber en person den 18. februar 1992 eller senere en forsikring, der er oprettet før denne dato, bliver vedkommende omfattet af reglerne i § 53 A. De foreslåede regler skal ikke have virkning for forsikring, der er erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, hvis den skattepligtiges rettigheder til forsikringen er overgået til den skattepligtige som følge af den tidligere ejers død efter denne dato.

Præmieafgiften afskaffes med virkning for forsikringer, der oprettes den 18. februar 1992 eller senere. Er en forsikring oprettet før denne dato, finder præmieafgiftsreglen dog fortsat anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at ophævelsen af henførselsadgangen for en ordning til beskatning efter § 50 har virkning, uanset hvornår pensionsordningen er oprettet. Det er således fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse ikke længere muligt at henføre allerede oprettede ordninger til beskatning efter § 50.

For ordninger, der inden den 18. februar 1992 er valgt henført til beskatning efter § 50, gælder, at skattefordelene efter § 50 bevares. Skattefordelene efter § 50 bevares således ved indtræden af den fulde skattepligt den 18. februar 1992 eller senere. Endvidere bevares den reducerede indkomstbeskatning af udbetaling af løbende ydelser fra livsforsikring og pensionskasseordning, som er valgt henført til beskatning efter § 50 inden lovforslagets fremsættelse. Skattefriheden for sumudbetalinger fra livsforsikring, pensionskasseordning, anden livsforsikring, rateopsparing og kapitalpension opretholdes, hvis ordningen inden den 18. februar 1992 er valgt henført til beskatning efter § 50.

Den reducerede indkomstbeskatning af løbende ydelser og skattefriheden for sumudbetalinger gælder kun i det omfang, udbetalingen kan henføres til indbetalinger under § 50-beskatningen. Efter tilbageflytning til Danmark vil ordningen efter gældende regler igen blive omfattet af lovens kapitel 1 og dermed være formueskattefri.

Forarbejder (fortsat)

L 98 fremsat 2. juni 1998 til lov nr. 429 af 26. juni 1998, specifikke bemærkninger til 1, nr. 4 og § 6, stk. 3

"Til § 50 Det foreslås at samle de nye regler om indkomstskattepligtige ordninger i pensionskasser og -fonde, forsikringer m.v. i afsnit II A, jf. nr. 4. Som et led i denne regelforenkling foreslås § 50 ophævet". (…)

"Til stk. 3 Det foreslås, at de i § 1, nr. 4 og 5, foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovens §§ 50 og 53 A og indsættelsen af § 53 B skal have virkning fra og med den 2. juni 1998. De forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver omfattet af den ændrede affattelse af § 53 A eller den nye § 53 B, kan efter forslaget vælge at anvende de nye regler med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1995."

Praksis

SKM2021.278.SR:

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver vedrørende forsikringsmidler tilhørende sine forældres pensionsordning, uden at dette medførte, at forsikringen, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endelig var det en betingelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

SKM2019.28.SR:

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at spørgers forsikring, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endeligt var det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger var det Skatterådets opfattelse, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsmanager, uden at dette medførte, at forsikringen blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKM2018.264.SR

Sagen omhandlede en række kapitalforsikringspolicer omfattet af PBL § 50, der var tegnet af en mor og en far, der havde indsat deres to sønner som de forsikrede liv i forsikringerne. Skatterådet bekræftede, at der kunne tegnes en allonge til policerne, hvorefter ejendomsretten til kapitallivsforsikringspolicerne ville overgå til arvingerne efter den førstafdøde af sønnerne, uden at policerne ville miste den skattemæssige behandling i den tidligere bestemmelse i PBL § 50. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at ejendomsrettens overgang til sønnerne ved arv heller ikke ville medføre, at kapitallivsforsikringspolicerne ville miste den skattemæssige behandling i den tidligere bestemmelse i PBL § 50.

SKM2017.660.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgers udenlandske kapitallivsforsikringer fortsat var indkomstskattefri, jf. den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 5 og 6, og at spørger kunne skifte kapitallivsforsikringens porteføljemanager (fra A-bank til B-bank), uden at kapitallivsforsikringerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

SKM2017.558.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville udløse indkomstskat, skat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter boafgiftsloven, hvis spørger opsagde sin kapitallivsforsikring (ordningen), da denne er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ordningen hverken ville miste sin beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvis spørgerens børn blev indsat som "second grantees" på ordningen, eller hvis spørgerens børn ved spørgerens død som følge heraf overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee". Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at det ikke ville udløse indkomstskat, skat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn blev indsat som "second grantees" på ordningen. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at det ikke ville udløse afgift efter boafgiftsloven, hvis spørgerens børn overtog det juridiske ejerskab til ordningen som "grantee".

SKM2013.481.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en pensionsordning, der er omfattet af overgangsreglerne for pensionsbeskatningslovens § 50, bevarer sin skattemæssige behandling efter pensionsbeskatningslovens § 50, når pensionsordningen ændres fra et opsparingsprodukt (gennemsnitsrente) til et andet opsparingsprodukt (markedsrenteprodukt). Ved afgørelsen af om der foreligger en sådan ændring af pensionsaftalen, der gør at den fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, tages udgangspunkt i aftalelovens regler. Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept er at betragte som en ændring i aftalen. Spørger har oplyst, at skiftet fra gennemsnitsrente-ordning til markedsrente-ordning kræver accept fra forsikringstageren og udgangspunktet vil derfor være, at skiftet medfører, at pensionsordningerne ikke længere kan henføres under pensionsbeskatningslovens § 50, men derimod under pensionsbeskatningslovens § 53 A. I henhold til Ligningsvejledningen 2013-1, kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. Dog skal en formålsfortolkning indebære, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og ikke af pensionsbeskatningslovens § 50. Tilbuddet til A`s kunder om at skifte fra en såkaldt gennemsnitsrente-ordning til en markedsrente-ordning går ud på, at visse kunder med en gennemsnitsrente-ordning med en høj garanti, tilbydes en kontant engangsbetaling (omtegningsbonus) mod at opgive garantien. Denne omtegningsbonus vil som udgangspunkt være skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens regler, såfremt pensionsordningen fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, mens den vil være indkomstskattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, såfremt pensionsordningen bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Efter SKATs vurdering vil et skifte fra en gennemsnitsrente-ordning til en markedsrente-ordning derfor bringe mere uden for almindelig indkomstbeskatning, såfremt ordningen forbliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, hvorfor ordningen efter skiftet til markedsrente-ordning efter en formålsfortolkning skal henføres til pensionsbeskatningslovens § 53 A. Hovedreglen kunne således ikke fraviges ud fra en formålsfortolkning.

TfS 1993, 270

Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at overgang fra en type livsforsikring oprettet inden den 18. februar 1992 i et udenlandsk forsikringsselskab til en anden type livsforsikring med opsparing i samme forsikringsselskab ville bevirke, at den fortsatte ordning ikke længere var omfattet af PBL § 50, men derimod blev omfattet af PBL § 53 A. Teknisk set var begge produkter en livsvarig/ophørende livsforsikring, der udbetales ved den/de forsikredes død. Begge produkter kunne tegnes med en eller to andre personer som den/de forsikrede og med forsikringstageren som ejer af forsikringen. Som forskel mellem produkterne er nævnt, at den første ordning alene kunne tegnes mod kapitalindskud, mens den anden ordning kunne tegnes såvel mod indskud som med løbende præmie. Det nævnes videre, at den afgørende forskel mellem produkterne ligger i indbetalingsformen (kontant eller indskud af værdipapirer), samt i midlernes investering, hvor investeringerne i den ene ordning blev foretaget alene af selskabet, mens investeringerne i den anden ordning blev foretaget individuelt efter valg foretaget af pensionskunden. Derimod kunne der i en ordning oprettet inden den 18, februar 1992 ændres valuta eller investment manager (fra A-bank til B-bank), uden at den fortsatte ordning ville være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, idet disse muligheder allerede fremgik af aftalen.

Den Juridiske vejledning, 2022-1, afsnit C.A.10.4.2.6 Hvilke forsikrings- og pensionsordninger beskattes fortsat efter den ellers ophævede § 50 i PBL?

Indhold

Dette afsnit beskriver de forsikrings- og pensionsordninger, der på trods af, at PBL § 50 er formelt ophævet, stadigvæk skal behandles og beskattes efter reglerne i PBL § 50.

Afsnittet indeholder:

  • Betingelserne for, at forsikrings- eller pensionsordningen stadig er omfattet af PBL § 50
  • Hvilke ordninger er omfattet af PBL § 50?
  • Fradrag for præmier
  • Afgiftspligtige præmier
  • Præmien betales af andre end ejeren 
  • Beskatning af afkast/tilvækst
  • Beskatning af udbetalinger
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelser for, at forsikrings- eller pensionsordningen stadig er omfattet af PBL § 50

Forsikringer og pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er fortsat omfattet af PBL § 50, medmindre

  • pensionsopspareren/forsikringstageren har valgt beskatning efter PBL § 53 A eller PBL § 53 B før den 1. januar 2006 eller umiddelbart efter pensionsopsparerens/forsikringstagerens senere tilflytning til Danmark
  • forsikrings- eller pensionsordningen er ændret efter d. 18. februar 1992 på en sådan måde, at den ikke længere er omfattet af PBL § 50.

(…)