Dato for udgivelse
05 May 2022 22:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 May 2022 23:06
SKM-nummer
SKM2022.235.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-48246/2020-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Anpartshaverlån, generalforsamling
Resumé

Sagen angik, om en hovedanpartshaver i et anpartsselskab skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E af et ulovligt anpartshaverlån på 439.305 kr., som ifølge anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab via en mellemregningskonto var ydet til selskabets direktør, der var samlevende med hovedanpartshaveren.

Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at oplysningerne i anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab var forkerte og ikke kunne lægges til grund 
af skattemyndighederne. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet

Reference(r)

Ligningslovens §16 E

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, C.B.3.5.3.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, ej offentliggjort 

Tidligere instans: Byretten, SKM2021.19.BR

Sagens parter

A

(v/advokat Christina Bach Rasmussen, prøve)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Retten i Hillerød har den 24. november 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS1349/2019-HIL).

Afgørelsen er truffet af Landsdommerne:

Bo Østergaard, Nikolaj Aarø-Hansen og Kristian Porsager Seierøe.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at hendes aktieindkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 439.305 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er fremlagt yderligere bilag, herunder bankkontoudtog for G1 ApS for 2013, kontoudtog fra G2 ApS for 2013 og kopi af check på 50.000 kr. udstedt til "G2 ApS" den 7. marts 2013.

Forklaringer

A, IK og KJ har afgivet supplerende forklaring. SP har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret blandt andet, at de efter konkursen blev kontaktet af SKAT, hvor de havde forskellige sagsbehandlere. Det kom hurtigt til at dreje sig om kontanthævningerne. Under et møde i SKAT sagde en sagsbehandler, at SKAT ikke behøvede fuld dokumentation for betalingerne til G3, men bare nogle eksempler. SKAT kunne bare have bedt om det hele - så havde de fået det. Når de kun nævnte betalingerne til G3, hang det sammen med, at der kun var fokus på de foretagne kontanthævninger. De talte ikke med SKAT om G2 ApS.

På deres gamle harddisk har hun fundet de kontoudskrifter m.v., der er fremlagt for landsretten. Det er rigtigt som anført i hendes processkrift for landsretten, at ca. 437.000 kr. af det omtvistede beløb vedrører betalinger til G2 ApS. Hun må henvise til sin revisor for en forklaring på sammenhængen mellem på den ene side det omtvistede beløb på 439.305 kr. og på den anden side opgørelsen for landsretten af, at der skulle være driftsrelaterede betalinger til G2 ApS på ca. 437.000 kr. og revisors opgørelse af betalingerne til G3 til ca. 200.000 kr.

IK har supplerende forklaret blandt andet, at G3 ikke altid kunne levere en kran samme dag, som han bestilte den. Det forekom derfor, at han hævede pengene den ene dag og først betalte G3 dagen efter, når han kunne få kranen. Til at begynde med var det et krav fra G3, at han betalte kontant.

Han har ikke fortalt revisor, hvad der skulle stå i ledelsesberetningen. Det har aldrig interesseret ham, og han forstod heller ikke, hvad han skrev under på. Det gik først op for ham, da A spurgte ham, hvorfor han havde hævet de mange penge. Han har ikke stukket pengene i egen lomme.

Han kan ikke forklare, hvordan beløbene hænger sammen. I byretten var der kun spørgsmål om betalinger til G3.

SP har forklaret blandt andet, at G2 ApS havde G1 ApS som kunde i ca. 10 år. Det kunne trække ud med G1 ApSs betalinger, og gælden kunne stige, og det førte nogle gange til, at han stillede krav om betaling som betingelse for yderligere udlejning. Dette var baggrunden for, at en bankcheck på 50.000 kr. udstedt den 7. marts 2013 blev fysisk overbragt af G1 ApS til G2 ApS.

De fakturaer, som G2 ApS udstedte til G1 ApS i 2013, kan fortsat trækkes fra virksomhedens system.

KJ har supplerende forklaret blandt andet, at det fremgår af specifikationerne til G1 ApSs årsrapport for 2013, at selskabet årets begyndelse havde en gæld på 186.000 kr. til hovedkapitalejeren.

Han udarbejdede en korrigeret mellemregningskonto, da han under skattesagen blev klar over, at poster på mellemregningskontoen vedrørte betalinger til G3 og G2 ApS. Beløbene skulle have været bogført som udgifter, hvorved selskabets kortfristede gæld ville være blevet nedbragt tilsvarende. Når han ikke i byretten forklarede, at mellemregningskontoen også indeholdt betalinger til G2 ApS, skyldtes det nok, at der var et særligt fokus på betalingerne til G3.

Foreholdt at tvisten for landsretten angår et beløb på ca. 439.000 kr., at det for landsretten er anført, at der skal være betalt 437.000 kr. til G2 ApS fra mellemregningskontoen, og at der tilsvarende skal være betalt 110.000 kr. til G3, som i byretten var angivet til ca. 200.000 kr., har han forklaret, at han ikke på stående fod kan redegøre for sammenhængen mellem disse tal.

Da selskabet primo året havde en gæld til A på ca. 186.000 kr. kan beløbet dog rummes i det samlede beløb.

Anbringender

Parterne har også under henvisning til den nye bevisførelse for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har for landsretten præciseret, at det ikke gøres gældende, at samlevende ikke er omfattet af definitionen af "nærtstående", jf. ligningslovens § 2.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har for landsretten fremlagt kontoudtog omhandlende bl.a. 10 overførsler på i alt 387.100 kr. og kopi af en bankcheck på 50.000 kr., idet hun har anført, at disse beløb på tilsammen 437.100 kr. angår betalinger af driftsrelaterede udgifter fra G1 ApS til G2 ApS. Det er imidlertid ikke ved fakturaer fra G2 ApS eller på anden måde godtgjort, at de pågældende beløb angår fradragsberettigede driftsudgifter i G1 ApS.

På den baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A ikke har godtgjort, at kontanthævningerne på IK’ mellemregningskonto angår afholdelse af fradragsberettigede driftsudgifter, og at den korrigerede mellemregning skal lægges til grund frem for den mellemregning, der fremgår af selskabets årsrapport for 2013.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald, forløb og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.