Dato for udgivelse
16 May 2022 15:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Apr 2022 14:07
SKM-nummer
SKM2022.262.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-418-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, afgiftssvig, erstatning, skraldespandsselskab
Resumé

T1 og T2 var tiltalte for svig med moms og chokoladeafgift. T1s selskab importerede og videresolgte i alt 422.286 kg. slik uden at det blev angivet, ligesom der ikke blev angivet indgående og udgående moms. T2 var direktør for et selskab der rådgav og udførte administrative opgaver for T1s selskab. Der udstedtes fakturaer med angivelse af, at betaling skulle ske til en bankkonto tilhørende et af T2 ejet selskab. Statskassen var derved unddraget for 6.902.672 kr. i chokoladeafgift og 3.131.669 kr. i moms.

T1 forklarede at han ikke havde haft noget med slik at gøre. Det var en anden person, der misbrugte hans navn. Han havde en rådgivningsforbindelse med T2, men T2 skulle ikke hjælpe med afstemning, bogføring eller indberetning til told- og skatteforvaltningen. Han vidste ikke at hans selskabs konto var blevet brugt til svindel. T2 forklarede at overførsler blev foretaget efter instruks pr. telefon eller mail fra kontoret og kunne vedrøre handler med blandt andet solcentre, og at han ikke vidste, hvor pengene kom fra.

Byretten fandt T1 skyldig i grov uagtsom overtrædelse af momsloven, men han frifandtes for de øvrige forhold, idet det ikke fandtes bevist, at T1 havde kendskab til fakturaerne og indbetalingerne og de af T2 foretagne transaktioner. T1 idømtes en bøde på 3.100.000 kr. T2 fandtes skyldig i moms- og afgiftssvig. Det fandtes bevist, at T2 s transaktioner havde til formål at medvirke til at unddrage statskassen moms og afgifter, og at han havde forsæt til unddragelse af moms og afgifter af de fakturaer, der blev udstedt i selskabets navn. T2 idømtes fængsel i 3 år og 3 måneder, heraf 2 år og 9 måneder betinget samt en tillægsbøde på 9.910.718 kr. T2 blev anset for erstatningsansvarlig og skal betale 15.106.949 kr. og T1 blev frifundet for det resterende erstatningskrav på 11.975.280 kr.

For landsretten ændredes tiltalen så mængden af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer nedsattes fra 280.482 kg.

Landsretten fandt at afgifts- og momspligten påhviler T1s selskab og at selskabet i denne henseende har fungeret som et såkaldt "skraldespandsselskab", idet der i forbindelse med dispositionerne eller i øvrigt ikke er sket angivelse eller betaling af chokoladeafgift og moms. T1s selskabs konto er i gerningsperioden primært blevet anvendt til de i sagen omhandlede pengeoverførsler. En del af overførslerne skete til selskaber, som T1 efter selskabsoplysningerne var involveret i som enten direktionsmedlem eller ejer. T1 fandtes at have haft forsæt i form af dolus eventualis.

Uanset det oplyste om T1s kognitive tilstand har han haft en sådan indsigt i selskabets forhold og i den forbindelse foretaget sådanne aktive dispositioner vedrørende selskabet, at han indså, at selskabets konto blev anvendt til afgifts- og momsunddragelse. T1 idømtes 2 års fængsel og en tillægsbøde 6.583.000 kr. betinget.

Landsretten fandt, at T2 ved sine dispositioner, herunder navnlig pengeoverførslerne, anså det som overvejende sandsynligt, at statskassen derved ville blive unddraget afgift og moms i det i tiltalen angivne omfang. T2 idømtes 3 års fængsel heraf 2½ år betinget samt en tillægsbøde på 9.910.000 kr.

Begge fandtes erstatningsansvarlig. T2 skal betale erstatning med 15.106.949 kr. til dels in solidum med T1, der skal betale 10.034.341 kr. i erstatning.

Reference(r)

· Momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

· Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og opkrævningslovens § 17, stk. 1, jf. §§ 2 og 9, og jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89

Henvisning

-

Byrettens afgørelse af den 27. januar 2020

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

T1 cpr-nummer (red. nr. fjernet)

og

T2 cpr-nummer (red. nr. fjernet)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 22. august 2019.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289 jf., chokoladeafgiftslovens § 26 stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1 og opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. §§ 2 og 9, subsidiært jf., straffelovens § 23 fsva. T2

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til 30. juni 2014, i forening eller efter forudgående aftale og fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med T1 som indehaver og direktør af selskabet G1-virksomhed, CVR ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med import af chokoladevarer fra udlandet, at have undladt at angive afgiften til SKAT, idet tiltalte T1 og tiltalte T2, sidstnævnte direktør for selskabet G2-virksomhed, tidligere (red. navn fjernet), CVR ...12, der rådgav og udførte administrationsopgaver for G1-virksomhed, undlod at meddele SKAT, at selskabet G1-virksomhed importerede og videresolgte i alt 422.286 kg. afgiftspligtig chokolade- og sukkervarer, ligesom de tiltalte, udstedte eller foranledigede, at der blev udstedt fakturaer for 8.103.630 kr., fra selskabet G1-virksomhed, i perioden fra den 23. december 2013 til maj 2014 med angivelse af, at betaling skulle ske til en bankkonto i F1-bank tilhørende det af tiltalte, T2, kontrollerede selskab G3-virksomhed (6482 1831607), alt hvorved statskassen blev unddraget afgifter med i alt 10.392.461 kr.

2.

straffelovens § 289 jf. momslovens § 81 stk. 3, jf. stk. 1 nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., subsidiært jf., straffelovens § 23 fsva. T2

ved for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014, i forening eller efter forudgående aftale og fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen moms, med T1 som indehaver og direktør af selskabet G1-virksomhed, CVR ...11, Y1-adresse, at have undladt at angive selskabets momstilsvar, idet tiltalte T1 og tiltalte T2, sidstnævnte direktør for selskabet G2-virksomhed, tidligere (red. navn fjernet), CVR ...12, der rådgav og udførte administrationsopgaver for G1-virksomhed, undlod at angive selskabets udgående og indgående afgift til SKAT, alt hvorved statskassen blev unddraget moms 4.714.488 kr.

mere subsidiært for T2s vedkommende

straffelovens § 290 stk. 2, jf. stk. 1,

ved i perioden fra december 2013 til den 30. september 2014, uberettiget at have modtaget eller skaffet sig eller andre del i udbytte, der var opnået ved strafbare handlinger, idet der i perioden blev overført i alt 8.103.630,03 kr. fra selskabet G4-virksomhed til en bankkonto i F1-bank tilhørende det af tiltalte kontrollerede selskab G3-virksomhed, uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at midlerne helt eller delvist var udbytte fra strafbare forhold.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tilllægsbøde jf. straffelovens § 50, stk. 2.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 15.106.949 kr. i erstatning.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne SS, VP, MB, LD, SJ, NS og LG.

Tiltalte T2 har forklaret, at han er uddannet indenfor banksektoren. Han har haft flere ledende poster i bankverdenen. Han har i 28 år været ansat i F2-bank, som senere fusionerede med F3-bank. Han arbejdede senest med finansiering af eksportordrer. Han har været med til at inddrive særlige nødlidende engagementer. Han beskæftigede sig ikke med selskabslovgivning. Han gennemførte bankskolens jurauddannelse. Han beskæftigede sig med almen bank-og virksomhedsjura. Det er mange år siden, så han kan ikke huske de specifikke emner. Efterfølgende har han været i 2 andre banker, men begyndte for 25 år siden som selvstændig konsulent. Han kom i kontakt med sine kunder gennem revisorer og andre forretningskontakter. I 2013 havde tiltalte 7-8 selskaber, som han rådgav. Han har kendt T1, der har drevet forskellige spillehaller, i ca. 10 år.

G2-virksomhed hed (red. navn fjernet), da han solgte virksomheden. Han var medstifter af selskabet. Det blev stiftet af ham og af et holdingselskab ejet af LD. Han kender LD gennem en karateklub. Deres forretningsmæssige samarbejde startede for ca. 15 år siden. Tiltalte forventede af deres samarbejde, at de skulle tjene til dagen og vejen. Tiltalte stod for den administrative rådgivning. Han varetog som regel aldrig regnskabsmæssige opgaver og indberetninger til SKAT. LD var ansigtet udadtil og var den, der hentede opgaver ind. LD havde en del med solcentre at gøre og var en dygtig forretningsmand. Han stod bag G7-virksomhed, og der lå over 50 solcentre i de selskaber.

I (red. navn fjernet) sørgede revisoren for momsregnskabet. Han arbejdede i (red. navn fjernet) i ca. 7-8 år. Hans kunder var meget forskellige og kom ikke fra en bestemt branche. Han var den eneste medarbejder i selskabet og tegnede selskabet. LD kunne tegne i begyndelsen. Tiltalte havde bankadgang. Revisoren havde ikke fuldmagt til banken, og han mener heller ikke, at LD havde. LD disponerede ikke over bankkontoen.

Han samarbejdede med G1-virksomhed. Samarbejdsaftalen med G1-virksomhed (bilag 38-3, side 17) blev indgået med direktør T1 på tiltaltes kontor. Forretningsbetingelserne var en del af aftalen. Han har haft en advokat fra et stort advokatfirma til at udarbejde rådgivningsaftalen.

Tiltaltes opgave var blandt andet opsætning og etablering af administrative værktøjer. Der blev ikke udfærdiget fakturaer for G1-virksomhed. Tiltalte sørgede for afstemning af banken i det omfang, han fik materialet. Bogføringen var ikke tiltaltes opgave. Tiltalte havde ikke den store arbejdsbyrde med G1-virksomhed, og samarbejdet gik godt. Tiltalte skulle videreformidle pengene efter givne retningslinjer. Der var ingen bankkonti i G1-virksomhed på det tidspunkt. Tiltalte hjalp nærmest ikke selskabet med noget. Tiltalte havde en støttefunktion i forhold til T1, idet han var syg. T1 drev nogle spillehaller, som tiltalte hjalp ham med. Der var ingen rådgivningsopgave i forbindelse med samarbejdet med G1-virksomhed. Han har ikke modtaget besked fra T1 om betalinger.

Foreholdt bilag 38-3, side 16, mail af 15. juli 2014 til G1-virksomhed om ophævelse af samarbejdet bekræftede tiltalte, at han sendte mailen. En gang om året tog tiltalte fat i de samarbejdspartnere, han havde, og hvis der ikke var sket noget i deres samarbejde, afbrød han det.

Tiltalte kan ikke huske, om han på noget tidspunkt ændrede oplysninger for firmaet G1-virksomhed i selskabsregisteret. Han havde ekspertisen til at gøre det, men han erindrer det ikke.

Foreholdt mappe 2-1, fane 13, side 248/249 kan det godt passe, at tiltalte ændrede oplysningerne i personkreds og adresse i G1-virksomhed. Han gjorde det, fordi han havde ekspertisen. Man laver indberetningen med en virksomhedssignatur. Han gjorde det ud fra de direktiver, han fik. Han kan ikke huske, om han foretog ændringerne på baggrund af direktiver fra T1. Det var en del i at varetage interessen for T1, at han foretog ændringerne. Med den digitale signatur kunne han ændre på alt. Virksomheden fik oplysninger om ændringerne. Ændringerne blev også offentliggjort.

Foreholdt bilag 38-3, side 6, Administrations- og Rådgiveraftale mellem G5-virksomhed og G3-virksomhed forklarede tiltalte, at han underskrev aftalen, og han mener, at VP underskrev aftalen for G3-virksomhed på hans kontor. Han kan ikke huske, om der var andre end tiltalte og VP til stede, da aftalen blev underskrevet. VP kom i kontakt med ham gennem LD. Tiltalte ved ikke, om VP havde fået anden rådgivning i forbindelse med aftalens indgåelse. Tiltalte rådgav G3-virksomhed. Det drejede sig udelukkende om fordeling af midler. Arbejdet for G3-virksomhed var formidling af penge, hvilket bestod i at videreføre beløb fra kontoen. Han vidste ikke, hvor pengene kom fra. Når pengene kom, fik han en besked fra kontoret i Y2-by om, hvor pengene skulle sendes hen. Kontoret i Y2-by udstedte fakturaer. Tiltalte ved ikke, om kontoret i Y2-by var under G3-virksomhed. Han var ikke inde over fakturaerne. Tiltalte fik besked om, at der var midler på vej, og fordi G1-virksomhed ikke havde en bankkonto, brugte man G3-virksomhed’ konto, hvorfra tiltalte efter instrukser formidlede pengene videre til andre konti. Han vidste ikke, hvor pengene kom fra, og det interesserede ham heller ikke. Han var sikker på, at det var lovligt. Han havde ikke indsigt i betaling af moms m.m. På det tidspunkt var han ikke specielt meget inddraget i G3-virksomhed.

Han hjalp VP i forbindelse med hendes skilsmisse fra LS, hvor hun skulle have 10 mio. kr. Tiltalte var med til at sælge nogle underskudsgivende forretninger for hende. Tiltalte havde stor tillid til VP og var slet ikke i tvivl om, at det var lovlige forretninger. Det samme gjorde sig gældende for samarbejdet med T1. På dette tidspunkt var VP direktør for G3-virksomhed. Hans samarbejde med VP er nu ophørt. Han ved ikke, hvordan det står til i G3-virksomhed på nuværende tidspunkt. Han fik VPs forskudsopgørelse, fordi han skulle hjælpe hende med skatterådgivning. De skrev til advokaten om at få genoptage bodelingen, fordi hun ikke havde fået den nødvendige rådgivning i forbindelse med skilsmissen. VP havde kontaktet tiltalte. Tiltaltes opgave var at gennemgå VPs hendes forretninger for at se, om nogen af dem kunne drives videre.

Foreholdt bilag 38-3, side 11, forklarede tiltalte, at den uigenkaldelige fuldmagt til at tegne G3-virksomhed (G3-virksomhed) udstedt til ham formentlig er underskrevet den 17. marts 2013, hvilket tillige gælder samarbejdsaftalen.

Fra den 17. marts 2013 havde han fuldmagt til G3-virksomhed’ bankkonto. Han formidlede en kontakt til F1-bank. Han kan ikke huske, hvornår han indtrådte i VPs sag. Skilsmissesagen var også en del af det.  VP havde fået en masse negative værdier i forbindelse med skilsmissen. De ville forsøge at holde G3-virksomhed i live, idet selskabet havde nogle underselskaber, der drev forskellige lejemål.

Foreholdt bilag 38-1, side 30, mail fra tiltalte til F1-bank af 23. december 2013 bekræftede tiltalte, at han sendte mailen. Umiddelbart efter den 23. december 2013 fik tiltalte adgang til G3-virksomhed’ konto i F1-bank.

Tiltalte var forbi kontoret i Y2-by. På kontoret holdt G6-virksomhed til. Han havde en kontakt på kontoret, der hed (red.navn fjernet). LC, der var søster til VPs eksmand, arbejdede der også. Der var flere selskaber, der holdt til på kontoret i Y2-by. Han mødte også SY der. Der foregik handler Han kan ikke huske, hvem der gav ham besked om videreførelsen af pengene.

SY var vist direktør i G6-virksomhed, og de havde kontakt.

Tiltalte mødte første gang SY i forbindelse med, at tiltalte varetog VPs sag. Det var tiltaltes opfattelse, at SY kørte kontoret i Y2-by. De fakturaer, der blev udstedt i Y2-by, blev ikke sendt til tiltalte. Han kendte ikke SY udover relationen til G6-virksomhed.

Han kunne genkende nogle af de konti, som han overførte til, blandt andet G6-virksomhed og sit eget selskab samt G7-virksomhed.

Han kan ikke huske, om han var direktør for G7-virksomhed dengang. G7-virksomhed drev nogle solcentre. Han vil tro, at han arbejdede kontinuerligt et par år med G3-virksomhed. Der blev ikke lavet decideret timeopgørelse, fordi samarbejdet stoppede. Tiltaltes timepris svingede alt efter jobbet, men den var som regel omkring 5-600 kr. Nogle opgaver blev der betalt et aftalt beløb for.

Han kan ikke huske, om der blev udstedt fakturaer fra (red. navn fjernet) til G3-virksomhed, men der har været overførsler.

Foreholdt bilag 2-2, side 81, bekræftede tiltalte, at han var direktør i G7-virksomhed i perioden fra den 30. december 2013 til den 18. december 2015. Selskabet drev solcentre. Han ved ikke, hvad overførslerne, der tilgik G7-virksomhed, dækkede. Det kan have været mellemregninger eller rådgivningsopgaver.

Foreholdt bilag 2-2, faneblad 3, side 44, forklarede tiltalte, at G8-virksomhed er hans holdingselskab. Der var ikke andre personer tilknyttet. Det kan ikke passe, at han var direktør fra den 30. maj 2013 til den 17. marts 2014 for G3-virksomhed. Han var direktør i en kort periode. Hans opgave var blandt andet at lukke insolvente selskaber.

Foreholdt bilag 38-1, side 8, diverse posteringer på G3-virksomhed’ konto bekræftede tiltalte, at brugeren med endetallet 01 er ham. Kontoen (red. kontonr. fjernet) tilhørte G7-virksomhed. Han kan ikke huske, hvad overførslen på 245.000 kr. vedrørte. Det var tiltaltes opgave at overføre pengene mellem kontiene uden at have specifikke bilag. Han har givetvis haft fuldmagt til kontoen i G7-virksomhed på det tidspunkt. Han kan ikke sige, hvad betalingen dækker over.

Foreholdt bilag 38-1, side 8, postering nr. 7, overførsel på 560.000 kr. til G7-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke huske, hvad overførslen dækkede over. Alle overførsler skete i overensstemmelse med rådgivningsaftalen og efter opdrag fra VP. VP havde fuldt indblik i kontoens bevægelse. Der var handler med solcentre. Han fik besked fra kontorets side om, at han skulle overføre pengene.

Foreholdt bilag 38-1, side 8, postering nr. 9, overførsel på 580.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke kan erindre overførslen. Overførslen kan vedrøre en handel mellem selskaberne eller en mellemregning. Oplysningen om overførslen kom fra Y2-by. Det var enten pr. telefon eller pr. mail. Han ved ikke, om det var medarbejdere, som VP havde ansat. Han kendte kontoret i Y2-by, og han vidste, at de havde en relation til VP. SY var ikke i familie med VP. Tiltalte kan ikke huske, om han foretog overførslen på baggrund af opdrag fra SY.

Foreholdt bilag 38-1, side 8, postering nr. 11, overførsel på 116.000 kr. til G8-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad betalingen dækkede over. Det var hans holdingselskab. Der kunne være nogle mellemregninger.

Foreholdt bilag 38-1, side 8, postering nr. 12, overførsel på 1.044.000 kr. til G13-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad overførslen dækkede over. Han kendte SY. G13-virksomhed beskæftigede sig med handel med slik. Tiltalte ved ikke, hvad G3-virksomhed handlede med, men havde indtryk af, at det var lovligt. Det var hans opfattelse, at der fra kontoret i Y2-by blev betalt afgifter og moms. På det tidspunkt var tiltalte direktør i G3-virksomhed, men han spurgte ikke nærmere ind til, hvad overførslerne drejede sig om.

Tiltalte kan godt have haft noget at gøre med overførslerne fra bruger 02. På et tidspunkt var der rod i fuldmagterne. Han kan ikke huske, om han har anvendt VPs fuldmagt, mens hun var til stede. Han vil ikke benægte, at han kan have foretaget andre overførsler.

Tiltalte kan godt have haft fuldmagt til G7-virksomhed ApS’ og G7-virksomhed’s bankkonti på det tidspunkt. Han havde helt sikker fuldmagt til G8-virksomhed’ konto.

Han var vidende om, at der var en aftale mellem G3-virksomhed og G1-virksomhed om, at G1-virksomhed kunne bruge G3-virksomhed’ konto. Han kan ikke huske, hvornår han fik den viden. Han stillede ikke spørgsmålstegn ved det.

Foreholdt bilag 2-1, faneblad 8, side 66, faktura fra G1-virksomhed til G4-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke har set fakturaen før og kender ikke bankkontoen. Han har kendskab til selskabet og SY.

Foreholdt bilag 2-1, faneblad 9, side 86, faktura fra G1-virksomhed til G4-virksomhed af 1. august 2013 forklarede tiltalte, at han ikke havde set fakturaen før. Han kendte ikke kontonummeret.

Foreholdt bilag 2-1, faneblad 10, side 165, faktura fra G1-virksomhed til G4-virksomhed af 31. december 2013 forklarede tiltalte, at han ikke havde set fakturaen før.

I de selskaber, som tiltalte har beskæftiget sig med, ligger papirsporene/transaktionssporene i selskaberne. G7-virksomhed er i dag lukket. Han var ikke selv med til at lukke selskabet. Han kan ikke huske, om selskabet blev solgt eller blev lukket af skifteretten. G7-virksomhed er også lukket, muligvis ved tvangsopløsning. Man må kontakte kurator for at få bilagene i de lukkede selskaber. G8-virksomhed er også lukket.

I forbindelse med transaktionerne blev der udfærdiget håndskrevne bilag.

Hver gang der kom et beløb ind, fik han besked enten pr. telefon eller mail om, at beløbet skulle overføres et givent sted hen. Tiltalte gik ikke så meget ind i, hvad pengene blev brugt til. Han havde den opfattelse, at beløbene handlede om almindelig handel. Kontoret i Y2-by (G6-virksomhed) foretog bogføringen. (red.navn fjernet) stod for bogføringen. Han kan ikke huske efternavnet. Kontoret var omfangsrigt, og var placeret på et nedlagt landbrug. Tiltalte så kontoret, og han var af den opfattelse, at stedet var professionelt. Han talte med (red.navn fjernet) på kontoret og med LC. VP og LS blev skilt i 2011/2012. Det var kort efter skilsmissen, at VP kom til tiltalte.

Når tiltalte fik en instruks fra Y2-by, kom den som regel fra (red.navn fjernet). Instruksen ville lyde på, at der var kommet et beløb ind, som skulle videreføres til et andet selskab. Tiltalte kan ikke umiddelbart huske, at (red.navn fjernet) sagde til ham, at han skulle være opmærksom på chokoladeafgift. Det var tiltaltes opfattelse, at (red.navn fjernet) eller kontoret havde styr på det. Det var ikke tiltaltes opdrag. Efterfølgende kan tiltalte måske godt se, at han ikke har gjort, hvad han skulle. Dengang var han af den opfattelse, at det foregik, som det skulle. Vedrørende moms gør det samme sig gældende. Tiltalte fik ikke på noget tidspunkt oplyst, at han skulle sørge for at betale moms.

Han har ikke haft nogen drøftelser med T1 omkring moms, fordi han ikke havde noget med hans regnskaber at gøre. Tiltalte tænkte ikke på, at han skulle have varetaget opgaverne omkring moms. Han ved ikke, hvem der bogførte i G1-virksomhed. Han har aldrig foretaget sig noget i relation til G1-virksomhed uden instrukser.

Han ved ikke, hvorfor G1-virksomhed skulle bruge G3-virksomhed’s konto, og han ved ikke, hvem der indgik aftalen. Han mener, at G1-virksomhed havde haft en konto.

Tiltaltes lavede ikke andet arbejde i G3-virksomhed end det i rådgivningsaftalen anførte. VP var en aktiv direktør i G3-virksomhed. Hun forsøgte at videreføre udlejningsforretningen. Tiltalte kan ikke huske, om han var med til at lukke datterselskaberne, men de fik hende hjulpet ud.

Han forklarede supplerende, at der var et dokumentspor til overførslerne. Der var udstedt fakturaer. De kom fra kontoret i Y2-by. Han husker ikke, hvordan han fik bilagene. De kom som regel på mail. Det var underliggende dokumentation for, at han kunne overføre pengene. Tiltalte går ud fra, at beløbene blev bogført i de modtagende virksomheder.

Bilagene forblev i selskabet. Han husker ikke, om han satte dokumenterne i mapper, eller om de blev arkiveret. (red.navn fjernet) sendte bilagene. Han kan ikke huske (red.navn fjernet)s efternavn. Det var fakturaer fra G6-virksomhed. Det kunne også være en købskontrakt vedrørende solcentre. LD stod for handlen. Handler i G3-virksomhed blev foretaget af VP. Der var fakturaer fra G3-virksomhed eller købekontrakter. Købekontrakter og fakturaer i G7-virksomhed blev opbevaret i ringbind på selskabets adresse.

PR bistod bogføringen med bogføringen i alle selskaberne. Tiltalte kørte bilagsmateriale ud til PR. Han havde tæt kontakt til ham på det tidspunkt.

Tiltalte registrerede også i cvr-registeret, hvem der var revisor i de forskellige selskaber. Der ville komme en reaktion, hvis registreringen ikke var reel, fordi der blev sendt oplysning om ændringen.

Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke er blevet afhørt af politiet i forbindelse med sagen. Han har sendt et brev til politiet om, at han hellere ville fremvise dokumentation i retten.

Tiltalte bekræftede, at brevet i bilag 36-2, side 8, er sendt til politiet og underskrevet af ham. Tiltalte mener ikke, at der var en konto i G1-virksomhed på det tidspunkt.

Tiltalte har ikke haft noget med G6-virksomhed ApS eller G6-virksomhed at gøre. Han har ikke haft en rådgivningsaftale med nogen af disse selskaber.

Foreholdt bilag 3-15 (under bilag 33), side 12, linje 6, forklarede tiltalte, at han åbenlyst har lavet en adresseændring vedrørende G6-virksomhed. Der kan have været en enkeltstående forretning. Han har ikke haft øvrige forretninger med G6-virksomhed.

Foreholdt samme bilag, side 6, 2. nederst, forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart kender til selskabet G9-virksomhed, men han har foretaget en registrering. På det tidspunkt havde han mange kunder med selskabsregistreringer.

Han havde også andre revisorer inde over selskaberne end PR. Han kender NB perifert. Han ved, at NB var tilknyttet SY. Han kan ikke huske tilknytningen til SY. Han kender bare navnet.

Foreholdt bilag 26-2-6, forklarede tiltalte, at han har modtaget mailen af 6. februar 2015 fra kurator i konkursboet G1-virksomhed. Han har svaret på den. Han kan ikke huske, om han fremsendte materialet, men det må han havde gjort, ellers ville advokaten har fulgt op på det.

Foreholdt bilag 2-2, side 257, forklarede tiltalte, at fakturaen fra G10-virksomhed til G4-virksomhed ikke siger ham noget. Kontonummeret (red.kontonr,fjernet) på fakturaen siger ham heller ikke noget. G10-virksomhed siger ham ikke noget, så han kan ikke have haft adgang til kontoen.

Foreholdt bilag 3-15, fane 33 side 7, adresseændring foretaget af tiltalte den 21. maj 2014 for G10-virksomhed, forklarede tiltalte, at han ikke kan erindre det. Han var kendt for at lave de registreringer, så han har foretaget mange registreringer for selskaber. Han kunne have fået fremsendt et aftaledokument eller et ekstraordinært generalforsamlingsreferat, og derefter ville han foretage registreringen uden at gå nærmere ind i selskabet. Tiltalte ved heller ikke, hvad registreringen på side 6 - brancheændring vedrørende G10-virksomhed vedrører.

Foreholdt bilag 2-2, side 190, fane 2, saldooversigt over tiltaltes konti, herunder konti med fuldmagt i F4-bank og hvoraf det fremgår, at tiltalte havde fuldmagt til konto (red. konti fjernet), forklarede tiltalte, at selskabet G10-virksomhed må have heddet noget andet. Han ved ikke, hvordan kontonummeret (red. konti fjernet) kan være kommet på en faktura, han intet kender til.

Mens han arbejdede med nødlidende virksomheder sammen med LD, har han arbejdet med omkring 100 forskellige virksomheder som kunder. Han kan ikke sige, hvor mange virksomheder det drejede sig om i 2012-2014.

G10-virksomhed var MTs selskab. Han fandt ud af forbindelsen til G10-virksomhed, fordi han selv i frokostpausen i dag har tjekket cvr-registreret. Han skulle rådgive ham i en sag vedrørende moms og likviditetsproblemer, men sagen var så kompleks, at den blev sendt videre til advokaten. Det havde en forbindelse til SY. Forbindelsen til SY var noget med handel med slik og afgift. Tiltalte havde fuldmagt til den konto, og det var derfor han havde forbindelsen. Han kan ikke huske alle navnene på de virksomheder, han har været inde i.

G7-virksomhed var en del af G8-koncernen. Der var kautioner og fælles hæftelser. Der var mellemregninger, herunder med LDs selskaber, og pengene blev fordelt. Posteringerne kan være afvikling af gældsbreve, mellemregninger eller lån. De flyttede likviditeten, således at udgifterne kunne betales i blandt andet solcentrene. Posteringen i bilag 2-2 side 178 på 500.000 kr. med teksten "G7-virksomhed", er typisk afvikling af et lån til G11-virksomhed. Det havde typisk noget at gøre med køb af solcentre.

Tiltalte T1 forklarede blandt andet, at han i 2013 drev spillevirksomheder. Tiltalte var med til at drive nogle af de første spillehaller i Danmark. Han driver ingen virksomheder i dag. Tiltalte kender lidt til G1-virksomhed. Han skulle bruge en virksomhed til at drive en spillehal, men han kom aldrig i gang med at drive spillehal i det selskab. I 2012 havde han ikke så mange spillehaller, fordi han blev syg med cancer. Han drev også spillehallen på Y1-adresse. Når man driver spillehaller, lejer man spillemaskinerne. Han har ikke haft noget med nogen af de virksomheder, der er nævnt i dag, at gøre. Det var SY, der stod bag. Det kan godt passe, at tiltalte i nogle få dage var indsat som direktør i G1-virksomhed. Tiltalte havde engang et andet selskab. Han har ikke haft noget med slik at gøre. SY misbrugte tiltaltes navn. SY er eftersøgt af politiet.

Han drev ingen former for virksomhed under G1-virksomhed. Tilsyneladende har tiltalte indgået samarbejdsaftalen på vegne af G1-virksomhed. Han har haft en rådgivningsforbindelse med T2. Rådgivningsaftalen med T2 gik ud på, at T2 skulle samle tiltalte op. Tiltalte var meget syg. T2 skulle ikke betale regninger. T2 skulle afstemme cashflowet i spillehallerne og holde tiltalte i hånden. T2 skulle ikke hjælpe med afstemning, bogføring eller indberetning til SKAT.

Tiltalte mener, at T2 havde adgang til bankkonti. Tiltalte kender intet til salg af slik, men SY misbrugte hans cvr-nummer.

Tiltalte har mødt SY for flere år siden i Y3-by. G6-virksomhed er SYs firma. Han har aldrig handlet med virksomheden, og han kendte ikke firmaet forud for denne sag. Han var ikke opmærksom på beløb, der var indgået hos G1-virksomhed. Han husker ikke, at G1-virksomhed havde en bankkonto. Tiltalte kan ikke betjene en computer, så han forstår ikke, hvordan dette kan lade sig gøre.

Han kender ikke G3-virksomhed, G8-virksomhed eller G7-virksomhed. Foreholdt bilag 2-2, fane 5, side 86, og at han har været registreret som direktør i perioden fra den 10. juli 2013 til den 30. december 2013 i G7-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke har været direktør i selskabet i perioden.

Forevist bilag 2-1, fane 12, side 240, fotos af en ejendom i Y4-by forklarede tiltalte, at han intet kendskab har til den ejendom. Han bor i Y5-by

Foreholdt bilag 2-1, fane 11, side 213, kontoudskrift fra G1-virksomhed’s konto pr. 30. september 2013, forklarede tiltalte, at han ikke har kendskab til en overførsel på 1.969.427 kr. Han har aldrig set indbetalingerne eller fakturaerne.

Foreholdt bilag 2-1, fane 9, forklarede tiltalte, at han aldrig har set fakturaerne.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han blev afhørt af politiet den 22. november 2019.  Foreholdt bilag 36-3 side 5, 3. afsnit, forklarede han, at han ikke husker, at han har forklaret, at han har været med til at oprette en konto i G1-virksomhed i F4-bank. Han har ikke set NS før.  Det kan godt passe, at han har sagt, at han har været til møde sammen med T2 i banken. Han husker ikke, hvorfor han har forklaret sådan. Han er ved at blive undersøgt for demens. Foreholdt side 5, sidste afsnit og side 6, 1. afsnit forklarede han, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet, men at det forhåbentlig er rigtigt. Han ved ikke, om SS og LD har brugt kontoen til svindel. Han ved ikke, hvad der er foregået. Han er blevet narret af forskellige personer, men han ved ikke, hvem der står bag. Der er nogen ude med en fiskestang, og de er ude efter SS og LD. Politiet havde en forudfattet mening om, hvad de skulle skønne. Han ved ikke, hvorfor han i forbindelse med sin gennemlæsning af rapporten ikke havde yderligere bemærkninger til afhøringen ud over den bemærkning, der er anført i rapporten.

SJ havde selv spurgt om at komme ind i et selskab. SS stod for registreringen af SJ. Han kan ikke huske, hvad der derefter skete med selskabet. Tiltalte trådte ud af selskabet, fordi han var syg. Han var ikke bekendt med, at der var problemer med selskabet. Han gjorde ikke noget for at få selskabet opløst. Han har ikke mødt i skifteretten under en konkurssag.

Foreholdt bilag 25-2, side 15, retsbog af 21. marts 2014 fra Sø- og Handelsretten vedrørende møde om tvangsopløsning af G1-virksomhed, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan i skifteretten. Han kan ikke huske, om han talte med nogen om, hvad han skulle sige inden retsmødet.

Foreholdt bilag 26-1, side 3-4, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at han har talt med kurator fra R1 i telefonen.

Foreholdt bilag 26-2-5, 3. afsnit, kan det godt passe, at han har oplyst, at han lod selskabet tvangsopløse. Der var problemer i selskabet før, han overtog det, så det var fint, det blev tvangsopløst. Måske har SS hjulpet med tvangsopløsningen. Han kan ikke huske det.

SS forklarede, at han er ansat i SKAT og har truffet afgørelsen af 29. juli 2015 i bilag 2-1, side 13. Sagen startede op, fordi SKAT havde en kontrol hos G12-virksomhed, der havde solgt slik til G1-virksomhed, hvor der var inkluderet afgift. G1-virksomhed var ikke registeret i henhold til chokoladeafgiftsloven. G1-virksomhed var registeret på en adresse i Y4-by. Der blev sendt et par kollegaer ud til adressen, og ved kontrollen viste det sig at være en tom villa. Der var en postkasse med navnet G1-virksomhed. SKAT sendte efter kontrollen en materialeindkaldelse til G1-virksomhed, men der kom aldrig noget svar.

I april 2014 skiftede vidnet til en afdeling for særlig kontrol, og en anden kollega kørte sagen videre. Afdelingen tager sig af større sager og fik denne sag i november 2014. Sagen lå lidt stille, indtil kuratoren i G1-virksomhed henvendte sig til SKAT med nogle kontoudtog, der viste stor aktivitet. Oplysningerne gav anledning til yderligere undersøgelser. SKAT fik bilag på, at G6-virksomhed solgte store mængder slik til G1-virksomhed. G6-virksomhed havde indberettet i det europæiske indberetningssystem, at de solgte momsfrit til G1-virksomhed. Det er herefter G1-virksomhed’ ansvar at indberette det moms- og afgiftspligtige beløb i Danmark.

Foreholdt bilag 2-1, fane 2, side 41, forklarede vidnet, at bilaget viser den månedlige indberetning fra G6-virksomhed. Beløbet er opgjort i danske kroner. Beløbet på 1.855.915 kr.  er salget fra G6-virksomhed til G1-virksomhed. En kollega har foretaget opgørelsen. SKAT ved ikke med sikkerhed, at det var slik, der blev solgt, men det er deres opfattelse. SKAT søgte om at få yderligere oplysninger fra kurator samt bad de svenske kollegaer om at tage ud G6-virksomhed’s svenske adresse. De svenske myndigheder oplyste, at materialet lå i Danmark. Varerne blev leveret direkte til G4-virksomhed. Der var fakturaer på, at G4-virksomhed havde modtaget varerne fra G1-virksomhed.

Foreholdt bilag 2-1, fane 2, side 32-36, bekræftede vidnet at have set bilaget tidligere. JM udarbejdede denne opgørelse af chokoladeafgiften. Vidnet tjekkede det igennem. Bilaget viser de fakturaer, SKAT havde fået fra G4-virksomhed og G12-virksomhed. Hver faktura er behandlet for sig, og der er skrevet beløb og kvantum. Antallet af kg. slik er ganget med afgiftssatsen. Hver faktura er set igennem for, om man skal betale chokoladeafgift. Afgiftspligten lå hos G1-virksomhed, idet det var den første virksomhed, der blev faktureret til i Danmark. I deres system i SKAT kan man se, at G1-virksomhed ikke er registeret for betaling af nogen chokoladeafgift.

Foreholdt bilag 2-1, fane 2, side 37-40, forklarede vidnet, at bilaget er en opgørelse af salgsmomsen. Der var et spring i nummerrækken af fakturanumre.

Foreholdt bilag 2-1, fane 4, side 44 og 45, forklarede vidnet, at SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse af købsmoms, idet SKAT går ud fra, at der må være visse mindre udgifter forbundet med at drive en virksomhed. Den skyldige moms er opgjort til 4.714.488 kr. Der var ingen fakturaer med købsmoms. Kurator havde ingen bilag, men kun nogle kontoudtog.

SY var direktør i både G6-virksomhed og G6-virksomhed ApS. Vidnet mener, at på daværende tidspunkt var G6-virksomhed ApS lukket. Da G6-virksomhed ApS lukkede i Danmark, blev G6-virksomhed oprettet. G6-virksomhed ApS var genstand for en kontrol, og der var også en retssag mod direktøren af firmaet efterfølgende. Der var en periode, hvor SY ikke længere var direktør i G6-virksomhed ApS. G6-virksomhed ApS var leverandør til G4-virksomhed forud for G6-virksomhed og G1-virksomhed. G6-virksomhed havde en stor lagerbygning i Y6-land.

G6-virksomhed ApS blev solgt til en tysker. Vidnet ved ikke, hvorfor SY solgte selskabet. Det er vidnets opfattelse, at "jorden var blevet for varm" under SY, og at det var derfor, han solgte virksomheden og oprettede et nyt selskab i Y6-land. Vidnet har ikke undersøgt SY rolle i denne sag. Det er ikke hans opgave at foretage en egentlig efterforskning. Straffesagsafdelingen sender oplysninger videre til politiet. Der var ingen tvivl om, at SY havde en rolle i sagen, og derfor rettede SKAT henvendelse til (red.politiet), fordi G6-virksomhed lå i Y2-by. I et mødereferat fra et møde mellem SKAT og G4-virksomhed kunne man se, at G4-virksomhed havde kontakt med SY. JM og en anden kollega havde mødet med G4-virksomhed.

Anklageren dokumenterede mappe 2-1, fane 1, side 19, fra 2. sidste afsnit, referat af SKATs møde med G4-virksomhed den 21. november 2014.

Vidnet forklarede, at der reelt var et lager i Y6-land, så det var ikke kun et skuffeselskab. Vidnet ved, at G6-virksomhed havde nogle faciliteter i Y7-by, hvor man fandt nogle paller slik. Selskabet G10-virksomhed blev undersøgt, men på papiret havde SY ikke noget at gøre med dette selskab.

Han ved ikke, hvem direktøren fra G1-virksomhed var. Det er vidnets opfattelse, at SY havde en rolle i G1-virksomhed, selvom registreringerne sagde noget andet. Handlerne kunne være foregået direkte til G4-virksomhed udenom G1-virksomhed. Hvis der var blevet solgt direkte til G4-virksomhed, skulle G4-virksomhed have afregnet chokoladeafgiften. SY har ikke noget med G4-virksomhed at gøre.

Vidnet forklarede supplerende, at G4-virksomhed ikke var forpligtiget til at undersøge om G1-virksomhed var registeret i henhold til chokoladeafgiftsloven på daværende tidspunkt. Vidnet er ikke opdateret på den nuværende chokoladeafgiftslov og ved ikke, om det er tilfældet i dag.

VP forklarede, at hun kender G3-virksomhed. Hun var ejer af virksomheden i en måned eller to. Virksomheden blev stiftet for 17 år siden. Hun drev et lille galleri. Hun havde andre selskaber sammen med sin mand. Gallerivirksomheden solgte kunst, og på et tidspunkt havde vidnet og hendes mand også nogle udlejningslokaler. Det var nogle centre, der blev brugt til forretninger. Det kunne f.eks. være slagtere eller andet. Hun havde 2-3 solcentre, som hun drev i G3-virksomhed på forskellige adresser. Det ene solcenter lå i Y8-by og det andet lå i (red.lokation fjernet). I forbindelse med solcentrene var der ikke køb og salg af udstyr. Det var lejemål med udstyr i. Hun har ikke købt solcentre. Hun ved ikke, om G3-virksomhed havde nogle samarbejdspartnere. Hun kender ikke noget til G13-virksomhed eller G7-virksomhed. Hun blev skilt og skulle have hjælp til at komme videre.

Hun skulle være direktør i nogle måneder, men blev snydt noget så frygteligt. Hun kender ikke noget til G8 Holding ApS. Hun kender heller ikke noget til G7-virksomhed. I de par måneder hun var direktør, blev hun spurgt, om hun ville have nogle flere solcentre, men det ville hun ikke. Hun kender T2. Han skulle lave en hel masse, men hun var ikke interesseret i det. I de 2-3 måneder hvor hun var direktør, skrev hun under på nogle papirer som en slags stråmand. Papirerne vedrørte nogle lokaler. Hun skyndte sig at komme ud af det. Hun følte sig ført rundt i manegen. Da G3-virksomhed blev ændret til G3-virksomhed, skete der alle de mærkelige ting.

Hendes eksmand LS, der også har heddet (red.navn fjernet), satte i værk, at hun blev indsat i direktionen. Det kan godt passe, at hun kom ind som direktør i G3-virksomhed i 2010. Hun kender G14-virksomhed. Det var et lille selskab, som hun åbnede. Hun kan ikke huske, om det var der, solcentrene lå.  Hun havde selskabet et lille stykke tid. Det kan godt have været noget med nogle ejendomme.

Foreholdt bilag 2-2, fane 12, side 315, forklarede vidnet, at de har haft G3-virksomhed i mange år. Ved skilsmissen skulle hun havde hjælp, og hun fik kontakt til T2. Hun mødte LD, som sagde, at han kunne hjælpe hende. T1 blev også nævnt. Hun kender ikke T1.

Det viste sig at være nogle mærkelige mennesker, der ødelagde hendes liv. Hun blev skilt i 2009.

Foreholdt bilag 38-3, side 6, Administrations - og rådgivningsaftale, forklarede vidnet, at hun ikke har været inden over en sådan aftale. Hun har ikke fået udført de opgaver, der er nævnt i aftalen, af SS. Hun fik besked på at skrive under, og det er hendes underskrift på side 9. Hun vidste ikke, hvad hun skrev under på. Hun læste ikke aftalen igennem inden underskrift. Hun troede, at de ville hende det godt.

Det ligner ikke hendes underskrift på den uigenkaldelige fuldmagt. Hun kan ikke huske at have fået forevist fuldmagten. Hun har talt med SS om, at hun skulle give fuldmagt, men ikke til at blive snydt. SS sagde, at der var en masse lokaler, som han og LD skulle af med. Når hun var til møde, blev hun bedt om at aflevere sin telefon. Hun mener, at mødet foregik i Y10-by.

Hun ved ikke noget om en bankkonto tilhørende G3-virksomhed. Hun havde nogle solcentre, hvor hun fik alle udgifter, og de tog alle indtægterne. Centrene blev tømt. Hun så ikke nogen penge for salg af solcentrene. Hun tror, at det ene er blevet solgt, eller at lokalet blev opsagt. Det er andet er hos LD og SS. Hvis hun havde noget, der skulle betales, gik hun ned i banken. Hun havde en konto i F2-bank. På et tidspunkt fik hun at vide, at hun ikke skulle komme i banken. Hun blev på et tidspunkt ringet op af banken, som sagde, at der var overført en masse penge.

Foreholdt bilag 2-2, fane 12, side 321, forklarede vidnet, at F1-bank heller ikke ville tale med hende, fordi der var overført en masse penge. G3-virksomhed havde konto i banken. Hun kender ikke noget til beløbene, der er overført. Af kontooversigten fremgår nogle beløb til galleriet. Når hun skulle foretage sig noget med den konto, gik hun ned i banken i Y11-by. Beløbet den 30. december 2013 på 356.676 kr. kender hun ikke noget til. Da hun fik hjælp fra SS og LD, havde hun ikke længere adgang til kontoen.

Foreholdt bilag 38-1, side 13, - "Brugeraftale om F1-banknetbank" forklarede vidnet, at hun ikke har skrevet det under. Hun skriver ikke sådan.

Hvis hun fik en regning, betalte hun den i banken. Hun er ikke særlig god til at betale elektronisk. Hun har været på netbank, men ikke i G3-virksomhed. Hun havde noget samarbejde med sin eksmand, LS, nogle år efter skilsmissen. Hendes eksmand kan godt have haft noget med kontoen at gøre. De drev centrene sammen et stykke tid efter skilsmissen.

Foreholdt bilag 38-1, side 8, en række posteringer forklarede vidnet, at hun ikke kender noget til de enkelte posteringer, der fremgår af bilaget. Hun ved ikke, hvad G6-virksomhed er.

Hun har aldrig haft en aftale med SS om, at han skulle have løn. Det skulle koste 25.000 kr. at afvikle selskaberne/lokalerne. På det tidspunkt talte hun ikke med sin revisor om det. Hun fik ikke noget ud af rådgivningsaftalen. De hjalp hende med at komme ud af en slagterbutik. Hun havde en lille anpart. Der skulle skrives nogle breve.

Hun var i Retten på Frederiksberg på et tidspunkt omkring nogle regninger, der ikke var blevet betalt. Hun kender ikke noget til G1-virksomhed. Hun kender ikke noget til nogle overførsler fra G1-virksomhed og kender ikke G4-virksomhed.

Foreholdt bilag 2-1, fane 10, side 165, forklarede vidnet, at hun ikke var bekendt med, at G3-virksomhed’ konto blev brugt af G1-virksomhed. Hun har ikke givet andre personer lov til at bruge G3-virksomhed’ konto. Hun havde ikke givet SS lov til at bruge kontoen til andre firmaer.

Hun var i skifteretten i Sø- og Handelsretten vedrørende G1-virksomhed, men det kendte hun ikke noget til. Foreholdt bilag 25-1, fane 25, side 8, retsbog vedrørende møde i skifteretten den 4. september 2015 i G1-virksomhed (G1-virksomhed) forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om hun har forklaret, at hun solgte G3-virksomhed til en person ved navn Hussein. Hun havde inden mødet talt med LD og SS om, hvad hun skulle sige. Hun ringede til SS og LDs advokat, som sagde til hende, at hun skulle se at komme videre, og hun blev rådet til at smutte derfra hurtigst muligt. Hun antog selv en advokat, fordi hendes revisor syntes det.

MB forklarede, at han var ansat i F1-bank i 2013-2014. Han var ikke med til at oprette kontoen til G3-virksomhed, men han vidste, at virksomheden havde en konto. Han blev på et tidspunkt bedt om at oprette en fuldmagt til kontoen. T2 kontaktede ham. Fuldmagten blev oprettet og blev sendt til direktøren i firmaet. Fuldmagten blev sendt til underskrift, før den blev aktiveret.

Foreholdt bilag 38-1 side 14 bekræftede vidnet, at det er selve aftalen om netbank. Derudover blev der oprettet en brugerfuldmagt. På side 16 er der skrevet under på fuldmagten af direktøren og banken. Han har skrevet under på vegne af banken. Fuldmagten er enten sendt på mail eller til selskabets adresse. Hvis det var en mail, der blev sendt, blev den ikke sendt til SS. Den blev enten sendt til VP eller (red.navn fjernet). På side 12 og 13 kan man se, at T2 er bruger på den ene og VP på den anden.

Forud for netbanksaftalen kunne de tegningsberettigede få adgang til G3-virksomhed’ konto. Han kender T2, fordi de tilbage i 1990 havde arbejdet sammen i F2-bank, men i forskellige afdelinger. De har mødt hinanden til diverse møder og andre arrangementer. De var ikke venner. Han talte i telefon med SS én gang, og han mener, at SS sagde, at han skulle hjælpe VP med bogføring. Han tænkte, at en tidligere bankmand og bogføring hang meget godt sammen.

LD forklarede, at han i dag er administrerende direktør i selskabet i G14-virksomhed og beskæftiger sig med forskellige forretninger. Han er uddannet mekaniker. Han startede op med andre selskaber i 1992-93. Han har haft forretningsforbindelse med T2. De lærte hinanden at kende via karateklubben for 17-18 år siden. I 2002-2004 drev han 2 restaurationsvirksomheder sammen med SS, men de ejede dem ikke sammen. De drev måske 15-20 forretninger dengang. De opkøbte nødlidende forretninger billigt og videreudviklede dem. SSs opgave i forbindelse med de nødlidende virksomheder var at stå for administrationen, fordi det var hans stærke side. Han mener, at SS på det tidspunkt havde en virksomhed, der lavede administration og bogholderi. De har altid haft et tæt forhold, men de har ikke ejet selskaber sammen.

Han har hørt om G3-virksomhed, men han har ikke ejet det. Han har kendt VP i mange år, men havde ikke set hende i lang tid, da han på et tidspunkt mødte hende. Han havde på det tidspunkt (red. navn fjernet) sammen med SS. VP havde en ægtepagt, hvor hun skulle have 10 mio. kr. ved sin skilsmisse fra LS ((red.navn fjernet)). (red.navn fjernet) administrerende eller ejede nogle storcentre. De rådgav VP i relation til frigivelsen af de 10 mio. kr. Vidnet har ingen juridisk baggrund, men (red. navn fjernet) brugte advokat KM til rådgivning af deres kunder i juridiske forhold. SS og han brugte også advokat KM som rådgiver i deres selskaber.

VP var meget ked af det og ude af balance.  VP havde 2-3 solcentre i centre ejet af (red.navn fjernet), og hun ville gerne ud af dem. Han hjalp hende med at komme ud af det. Der er handlet med solcentre i G3-virksomhed. Nogle blev solgt til G7-virksomhed. Priserne på solcentre kan være meget forskellige afhængig af en række forhold.

I forbindelse med arbejdet i (red. navn fjernet) kunne det nogle gange være nødvendigt at indsætte sig selv i direktionen "uden ansvar" hos kundeselskabet, fordi kunden var ude på "tynd is" og for at hjælpe dem i gennem.

G3-virksomhed var VPs selskab. SS og han håndterede opgaver vedrørende selskabet. (red.navn fjernet)  gik konkurs, og de undersøgte hvilke muligheder, de havde for at få frigivet VPs tilgodehavende på 10 mio. kr. Da det blev mere kompliceret, henviste de VP til advokat KM, der undersøgte forskellige forhold vedrørende nogle andre selskaber, som VP var involveret i, men det viste sig, at der var store gældsforpligtelser. Der var et møde på advokatens kontor med VP.

Vidnet og SS fik ikke adgang til G3-virksomhed’ bankkonto. Han mener, at der blev udarbejdet en samarbejdssamtale med G3-virksomhed, hvor opgaverne i forhold til selskabet var specificeret. Tegning af selskabet og adgang til G3-virksomhed’ bankkonto var ikke en del af samarbejdsaftalen. Vidnet udtrådte i 2013 af (red. navn fjernet), hvor han solgte sine anparter på 50 procent til SS. Vidnet er ikke bekendt med, at (red. navn fjernet) skulle have adgang til G3-virksomhed’ konto. Han havde ikke selv fuldmagt til (red. navn fjernet)’ konti.

Vidnet har været involveret i G7-virksomhed 2014 ApS i 2006-2008. Dengang havde vidnet et selskab, der hed (red.navn. fjernet) , der opkøbte nødlidende wellnesscentre og solforretninger via Nevada ApS. G7-virksomhed blev opkøbt, og senere blev G7-virksomhed købt. Han husker ikke, at han har været registreret som direktør i G7-virksomhed.

Det kan godt passe, at SS i perioden fra den 30. december 2013 til den 18. december 2015 var direktør i G7-virksomhed. Vidnet frasolgte G7-virksomhed og G7-virksomhed, der er søsterselskaber, på kredit til SS i 2012/2013. Gældsbrevet blev løbende indfriet. Medens SS ejede de to selskaber, var vidnet ikke involveret i selskaberne. SS har hjulpet ham med administration og bogføring i andre selskaber. Vidnet var ikke involveret i fakturering, bogholderi og pengeoverførsler. Det var ikke hans arbejde.

Han var fra den 1. maj 2012 til den 19. juni 2013 direktør for G15-virksomhed. Dette selskab blev senere navneændret til G1-virksomhed. Der skulle realiseres et tilgodehavende hos et selskab. Da vidnet udtrådte af selskabet i 2013, var T1 ved at købe en spillehal, og T1 købte selskabet til det formål. T1 har haft tilknytning til mange spilleforretninger. Han kan ikke huske, om T1 betalte for selskabet. Vidnet var ikke involveret i selskabet efter T1s overtagelse.

Han har ikke lavet en aftale med G3-virksomhed om, at G1-virksomhed kunne bruge deres konto. Han er ikke bekendt med en sådan aftale. Han kender ikke G10-virksomhed.

Vidnet er ikke bekendt med, at G1-virksomhed handlede med slik. Han kender SY og ved, at han handler med slik. Han ved ikke, hvem SY handler med. Han mener, at NB var en af SYs medarbejdere. Vidnet har hørt om G6-virksomhed, der er SYs selskab. Han har ikke samarbejdet med G6-virksomhed. Han ved ikke, hvem G6-virksomhed handler slik med. Vidnet kender ikke G4-virksomhed. Vidnet er ikke bekendt med, at T1 har handlet med slik.

SJ forklarede, at han har været tilknyttet en spillehal på Y1-adresse. Han passede den og fik den til at køre. Han startede for 5-6 år siden. Han havde ansvaret for en del haller. Han arbejdede for T1 det meste af tiden. Han ved, at LD ejede nogle spillehaller. I 2013 var vidnet ansat i spillehallen på Y1-adresse, som T1 passede. Han ved ikke, om T1 eller LD ejede den. I den tid var T1 syg, og vidnet varetog T1s interesser. T1 spurgte på et tidspunkt vidnet, om han ville være direktør for et selskab, men efter ca. en måned ville vidnet ud af det, og T1 trak ham ud af det. Han hørte selv, at T1 ringede om det. Vidnet kan ikke huske navnet på selskabet. Det var kun tale om ét selskab. Han kan ikke huske, om LD ejede selskabet. Han havde hilst på LD  4-5 gange. Det kan godt passe, at vidnet var direktør for det pågældende selskab primo 2014 i en kort periode. Vidnet kom op at skændes med T1, da han fandt ud af, at han var skrevet ind i et råddent firma, fordi han fik et "anklagebrev". T1 er en god mand, men naiv, så han har ikke altid været klar over, at han er blevet ført bag lyset.

NS forklarede, at hun siden 1980 har været ansat i F4-bank. I 2013-2014 var hun leder af en servicegruppe. Hun havde med oprettelse af bankkonti for erhvervskunder at gøre og oprettede en konto for G1-virksomhed. Hun mener, at det var T1, der henvendte sig personligt for at få oprettet en konto. Han havde mørkt hår og var 180185 cm høj. Hun er sikker på, at han fremviste billedlegitimation, fordi det skulle man dengang. De tager kopi af det, men hun ved ikke, hvor det befinder sig nu. Hun ville ikke have oprettet en konto, hvis personen foran hende ikke lignede personen på billedlegitimationen. T1 havde fuldmagt til kontoen. Hun kan ikke huske, om T1s ven også havde fuldmagt til kontoen.

Hun spurgte en del ind til det hele, fordi det handlede om spillehaller. Han fortalte, at han var med til at hente penge ind for spillehaller, herunder bl.a. en spillehal i Y3-by. Hun mener, at den hed (red.navn fjernet).

I det første møde deltog hun og T1. Et stykke tid efter det første møde var T1 i banken igen med en ven for at oprette endnu en konto til noget spillevirksomhed. Banken havde ikke nogen god registrering på hverken vennen eller T1. En dårlig registrering kunne f.eks. være RKI-registrering. Da hun så navnet på indkaldelsen til retsmødet i dag, kunne hun godt huske de to mænd, der sad foran hende nede i banken. Der var noget mærkeligt ved kundeforholdet, og hun mener, at T1 sagde, at han ikke fik noget løn for arbejdet. Vennen sagde ved mødet i banken, at han var revisor eller noget lignende. Hun oprettede ikke en konto ved møde nummer to. Hun kan ikke huske, om hun kendte navnet på vennen inden mødet, eller om hun slog personen op i systemet under mødet. Vidnet kan ikke huske, om hun har været i kontakt med en advokat fra R1.

Foreholdt bilag 26-1, side 9, 3. afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår af en mail af 11. februar 2015 fra kurator i G1-virksomhed under konkurs til SKAT, at hun til kurator har oplyst, at det i perioden den 25. juli 2013 til den 8. januar 2014 alene var T1, der havde fuldmagt til selskabets konto i F4-bank, bekræftede vidnet, at hun godt kan have oplyst sådan.

(red.navn fjernet)-afdelingen blev flyttet til Y3-by-afdelingen, hvor eventuelle dokumenter befinder sig nu.

LG forklarede, at han har været ansat i G4-virksomhed siden 2001 og til 2017 som indkøbschef. G4-virksomhed købte i mange år slik mv. hos G16-virksomhed, der på et tidspunkt anbefalede, at de skulle handle med G6-virksomhed, hvilket de herefter gjorde i flere år. I den forbindelse havde han en del møder med SY. En key account manager,(red.navn fjernet), fra G16-virksomhed fik ansættelse i G6-virksomhed, og han deltog tillige i nogle møder med G4-virksomhed. Vidnet stod for de generelle aftaler, men så ikke fakturaerne, der gik til finansafdelingen. Han er stødt på navnet G1-virksomhed, men han husker ikke i hvilken sammenhæng. Han kan ikke huske, om han har mødt medarbejdere fra G1-virksomhed. Der var et selskab, der hed G6-virksomhed og et, der hed G6-virksomhed.

Han husker ikke, at han har mødt personer, der repræsenterede G1-virksomhed. Foreholdt at det af SKATs referat fra mødet med ham, bilag 2-1 side 20, fremgår blandt andet, at han har haft kontakt til en direktør fra G1-virksomhed, forklarede han, at han ikke kan huske, at han har sagt sådan på mødet med SKAT.

Personlige oplysninger

Det fremgår af udtalelse fra Kriminalforsorgen, at det grundet T1s helbredstilstand ikke har været muligt at gennemføre en personundersøgelse, og at han ikke findes egnet til samfundstjeneste.

Tiltalte har forklaret, at han blev syg af kræft i 2012. Han har ofte komplikationer i form af lungebetændelser. Han har gennem flere år boet på et plejecenter. Han er udredning for demens. Han har gode og dårlige dage.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte T2, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere af personundersøgelsen, at tiltalte er ved godt fysisk og psykisk helbred, at han er folkepensionist og fortsat driver konsulentvirksomhed indenfor virksomhedsledelse. Han går til yoga 2-3 gange om ugen og spiller golf 2 gange ugentlig

Tiltalte T2 vedstod oplysningerne i § 808-undersøgelsen og afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold. Hans ansættelse i banken ophørte i 1991 grundet alkoholmisbrug, hvilket han blev behandlet for. Derefter har han arbejdet som selvstændig. Tiltalte er tidligere straffet ved bødeforlæg af 14. marts 2017 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven

Rettens begrundelse og afgørelse

Afgiftsunddragelsen

Der blev i perioden fra den 1. august 2013 til den 13. december 2013 udstedt en række fakturaer fra G1-virksomhed til G4-virksomhed vedrørende leverancer af slik og chokolade til G4-virksomhed. På mange af disse fakturaer er anført G1-virksomhed’ eget kontonummer i F4-bank som betalingskonto og på andre fakturaer er påført G13-virksomhed’ kontonummer som betalingskonto.

Der blev i perioden fra den 23. december 2013 til den 9. maj 2014 udstedt en række fakturaer fra G1-virksomhed til G4-virksomhed vedrørende leverancer af slik og chokolade med anførsel af G3-virksomhed’ kontonummer i F1-bank som betalingskonto.

Det lægges på baggrund af forklaringen fra LG, der var ansat i G4-virksomhed, sammenholdt med de øvrige oplysninger til grund, at G4-virksomhed efter et møde med SY skiftede slikleverandør til G6-virksomhed, hvor SY var direktør. Vidnet har forklaret, at der var to selskaber, hvoraf det ene hed G6-virksomhed.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at G6-virksomhed leverede det i sagen omhandlede slik og chokolade fra Y6-land til Danmark til køberen G4-virksomhed med G1-virksomhed som faktureringsselskab ("skraldespandsselskab").

Retten finder det endvidere på baggrund af SKATs opgørelser sammenholdt med de fremlagte fakturaer bevist, at statskassen i G1-virksomhed’ regi i perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 blev unddraget chokoladeafgift og moms med de beløb, der er angivet i tiltalen.

G1-virksomhed

Retten finder det på baggrund af de afgivne forklaringer bevist, at tiltalte T1 i sommeren 2013 erhvervede G1-virksomhed. Han blev registret som direktør den 19. juli 2013 og udtrådte igen den 31. juli 2013. Der var i perioden fra den 31. juli 2013 til den 10. januar 2014 indsat to andre direktører. Den 10. januar 2014 blev SJ registreret som direktør. Den 27. februar 2014 sendte Erhvervsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning af selskabet, hvorefter selskabet gik konkurs med den 21. marts 2014 som dekretdato.

T1 underskrev på vegne af G1-virksomhed en samarbejdsaftale med (red. navn fjernet), der var ejet af tiltalte T2. Underskriften er dateret den 1. juli 2013.

Retten finder det på baggrund af SJs forklaring bevist, at han blev indsat som direktør i selskabet den 10. januar 2014 på foranledning af T1.

Det findes på baggrund af vidnet NSs forklaring bevist, at hun havde et møde med T1 om oprettelse af en bankkonto til brug for G1-virksomhed i F4-bank, og at T1 var den eneste, der havde fuldmagt til denne konto i perioden fra den 25. juli 2013 til den 8. januar 2014.

I perioden fra september 2013 frem til G1-virksomhed’ konkurs blev der overført en række større beløb fra selskabets konto med teksten "G6-virksomhed ".

Retten lægger på baggrund af T2s forklaring til grund, at han ejede (red. navn fjernet) og G8-virksomhed.

Der blev fra september 2013 frem til G1-virksomhed’ konkurs fra G1-virksomhed’ konto overført flere større beløb med følgende tekster på kontoudtoget: "G8" og "sr" og "rådgivningsgruppen", "Honorar Rådg" og "Rådgivningsgr".

Retten finder det på denne baggrund bevist, at disse beløb tilgik T2 eller hans selskaber.

Det findes på baggrund af NSs forklaring bevist, at T1 på et tidspunkt kom til endnu et møde i F4-bank sammen med en ven, der oplyste, at han var revisor eller noget lignende. Formålet med mødet var at få oprettet en ny bankkonto i F4-bank, hvilket F4-bank afslog, idet NS efter at have søgt oplysninger frem om T1 og hans ven fandt ud af, at der ikke var "gode registreringer" på dem.

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 var sammen med T2 til dette møde i F4-bank.

G3-virksomhed

G3-virksomhed blev den 17. marts 2014 navneændret til G3-virksomhed, men benævnes i det følgende G3-virksomhed.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T2 skulle hjælpe VP med nogle forhold efter hendes skilsmisse. Hans selskab, (red. navn fjernet), indgik den 17. marts 2013 en rådgivningsaftale med G3-virksomhed, der var helt eller delvist ejet af VP. Han fik endvidere samme dag en uigenkaldelig fuldmagt til at tegne selskabet. Den 30. september 2013 blev T2 registreret som direktør i selskabet, og han udtrådte den 17. marts 2014.

Det lægges om ubestridt til grund, at T2 i december 2013 anmodede F1-bank om at blive oprettet som bruger af G3-virksomhed’ konto med fuld dispositionsret, hvilket han fik. På baggrund af VPs forklaring finder retten det bevist, at de større transaktioner på G3-virksomhed’ konto i perioden fra slutningen af december 2013 til september 2014 blev foretaget af T2 uden instruks fra VP, og at hun alene har anvendt kontoen til sædvanlige betalingsformål.

Der blev fra december 2013 til juli 2014 indbetalt en række store beløb på G3-virksomhed' konto, der vedrørte G4-virksomhed´betaling af fakturaer for slik mv. leveret af G1-virksomhed til G4-virksomhed.

T2 foretog store pengeoverførsler til blandt andre G13-virksomhed og sine egne selskaber fra G3-virksomhed’ konto.

T2 har om disse transaktioner afgivet usammenhængende forklaringer, herunder at overførslerne blev foretaget efter instruks pr. telefon eller mail fra kontoret i Y2-by og kunne vedrøre handler med blandt andet solcentre, og at han ikke vidste, hvor pengene kom fra. Han har videre forklaret, at han kender SY og vidste, at G13-virksomhed handlede med slik.

Retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte T2s forklaring om hans viden om og karakteren af disse overførsler som utroværdig.

Strafansvaret

Tiltalte T1

Retten finder det ikke bevist, at T1 har haft kendskab til de fakturaer, hvorpå G13-virksomhed’ kontonummer var anført som betalingskonto, eller at han har haft kendskab til indbetalinger af fakturaer til G3-virksomhed’ konto og transaktioner, der blev foretaget af T2 via G3-virksomhed’ konto.

Retten finder efter en samlet vurdering ikke, at der er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne sikre bevis for, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 i forhold 1 eller 2.

T1 frifindes herefter i det hele for forhold 1.

Spørgsmålet er herefter, om T1 som eneanpartshaver i G1-virksomhed med enefuldmagt til selskabets bankkonto fra den 25. juli 2013 til den 8. januar 2014 har handlet groft uagtsomt i forhold 2 i relation til den manglende indberetning af moms og som følge heraf har pådraget sig et bødeansvar i medfør af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, idet retten finder, at forholdet kan henføres under denne bestemmelse uden en subsidiær tiltale.

Retten finder, at T1 som ejer af G1-virksomhed og som enefuldmagtshaver til selskabets konto har haft eller burde have haft kendskab til transaktionerne på kontoen, der vidner om stor forretningsaktivitet. Han forsøgte endvidere sammen med T2 at åbne en anden konto i F4-bank, da G1-virksomhed’ konto ikke længere kunne anvendes. Da selskabet var tæt på tvangsopløsning/konkurs, fik han indsat SJ som direktør.

Retten finder baggrund af ovennævnte omstændigheder, at T1 har udvist grov uagtsomhed ved at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorfor han findes skyldig i overtrædelse af momslovens 81, stk. 1, nr. 1 i forhold 2, for så vidt angår et momsbeløb på ikke under 3.131.669 kr. Retten har ved opgørelsen af beløbet alene medtaget momsen på de fakturaer, der fremgår af sagen med G1-virksomhed’ eget kontonummer på.

Tiltalte T2

Retten finder det efter en samlet vurdering af bevisførelsen bevist, at T2 i den angivne tiltaleperiode har medvirket til, at der blev solgt og faktureret salg af slik og chokolade i G1-virksomhed’ navn til G4-virksomhed, og at han vidste, at leveringerne kom fra det svenske selskab G6-virksomhed. Han medvirkede til, at der til og fra G1-virksomhed’ konto blev indbetalt fakturabeløb og overført store beløb til blandt andre G6-virksomhed, hans egne selskaber og til selskaber, hvortil han havde fuldmagt til kontiene, hvilke transaktioner fra slutningen af december 2013 til juli 2014 skete via G3-virksomhed’ konto i F1-bank.

Retten finder det endvidere bevist, at hans transaktioner havde til formål at medvirke til at unddrage statskassen moms og afgifter, og at han således havde forsæt til, at SKAT blev unddraget moms og afgifter af de fakturaer, der blev udstedt i G1-virksomhed’ navn. Afgiftsunddragelsen skete for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Det kan imidlertid ikke anses for bevist, at dette blev begået i forening eller efter forudgående aftale med tiltalte T1, jf. bevisresultatet for så vidt angår ham.

Tiltalte T2 findes herefter i ovennævnte omfang skyldig efter anklageskriftet.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til en bøde på 3.100.000 kr., jf.  momslovens § 81 stk. 1, nr. 1, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved bødens fastsættelse lagt vægt på størrelsen af det momsbeløb, der ikke blev indberettet.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 3 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf.chokoladeafgiftslovens § 26 stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1 og opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. §§ 2 og 9, og jf. momslovens § 81 stk. 3, jf. stk. 1 nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf., straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at der har været tale om systematisk svindel med moms og chokoladeafgifter over en længere periode, størrelsen af det unddragne beløb, og at tiltalte har misbrugt en konto tilhørende en kundes selskab (G3-virksomhed) til sine transaktioner.

6 måneder af straffen skal fuldbyrdes. Retten har lagt vægt på, at tiltalte må anses for en af hovedmændene bag afgiftsunddragelsen, særligt ved at stille kontofaciliteter til rådighed og foretage pengeoverførsler. Han har et udmærket helbred, og han udfører stadig ifølge personundersøgelsen konsulentarbejde, hvorfor anvendelse af en kortere ubetinget straf ikke kan anses for unødvendig eller skadelig.

Retten finder ikke, at sagsbehandlingstiden har været så urimelig lang, at den kan medføre, at straffen i det hele skal gøres betinget.

2 år og 9 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes alder.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 9.910.718 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Erstatning

Den nedlagte erstatningspåstand på i alt 15.106.949 kr. tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt for så vidt angår tiltalte T2.

For så vidt angår SKATs mulige erstatningskrav på i alt 3.131.669 kr., jf. bevisresultatet i forhold 2, mod tiltalte T1 udskydes dette krav efter retsformandens bestemmelse til behandling ved civilt søgsmål.

Tiltalte frifindes for det resterende erstatningskrav på 11.975.280 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 straffes med en bøde på 3.100.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frifindes for erstatningskravet på 11.975.280 kr.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af 2 år og 9 måneder af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 9.910.718 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal betale halvdelen af sagens omkostninger, herunder halvdelen af salæret til forsvareren, advokat (red.navn fjernet). Statskassen betaler den anden halvdel af sagens omkostninger, herunder halvdelen af salæret til forsvareren.

Et tidligere udlagt salær på 980 kr. moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat (red. navn fjernet), udredes endeligt af statskassen.

Tiltalte T2 skal sagens omkostninger, herunder salær til forsvareren, advokat (red. navn fjernet).

Tiltalte T2 skal endvidere inden 14 dage til SKAT  betale 15.106.949 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. februar 2020  til betaling sker.

Østre Landsret afgørelse af 12.april 2022

Parter

Anklagemyndigheden

mod

1)  T1

(cpr.nr. fjernet)

2)  T2

(cpr.nr. fjernet)

***

Erstatning

Begge tiltalte er i forskelligt omfang fundet skyldige i moms- og afgiftssvig af særligt grov karakter. Derfor finder de juridiske dommere, at begge tiltalte er erstatningsansvarlige for det tab, som blev påført SKAT ved disse forbrydelser. Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal tiltalte T2 herefter betale erstatning med 15.106.949 kr. til dels in solidum med tiltalte T1, der skal betale 10.034.341 kr. i erstatning.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

 

Byrettens bestemmelse om erstatning til SKAT stadfæstes med den ændring, at SS  skal betale erstatning til dels in solidum med tiltalte T1, der til SKAT skal betale 10.034.341 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. februar 2020.