Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Skatteforvaltningen omfatter følgende syv styrelser: 

  • Administrations- og Servicestyrelsen
  • Gældsstyrelsen
  • Motorstyrelsen
  • Skattestyrelsen
  • Toldstyrelsen
  • Udviklings - og Forenklingsstyrelsen
  • Vurderingsstyrelsen

På denne side kan du få nærmere information om, hvorfor og hvordan Skattestyrelsen behandler personoplysninger om dig eller om din personligt ejede virksomhed.

Du kan altid kontakte Skattestyrelsen, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger eller vil benytte dig af dine rettigheder. Du kan kontakte os:

  • på telefon 72 22 18 18. Du kan se vores åbningstider via skat.dk/kontakt
  • via vores hjemmeside på skat.dk/tastselv
  • pr. brev: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Skatteforvaltningens overordnede formål med at behandle personoplysninger er at behandle de oplysninger, som er nødvendige til at løse Skatteforvaltningens myndighedsopgaver. Skatteforvaltningen har ansvaret for den borger- og virksomhedsvendte skatteforvaltning.

Vores kerneopgaver er ligning og opkrævning af en række skatter og afgifter. Det drejer sig om person-, erhvervs- og selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsværdiskatter, afgifter, moms og told. Herudover er det Skatteforvaltningens opgave at inddrive offentlig gæld. 

Særligt om formålet med behandling af personoplysninger i Skattestyrelsen

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at alle borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale sin skat og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Du kan læse nærmere om Skattestyrelsens opgaver på sktst.dk.

Skattestyrelsen kan også varetage opgaver på vegne af de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen.

Særligt om formålet med behandling af personoplysninger i de øvrige seks styrelser

Vil du læse nærmere om de specifikke opgaver i Skatteforvaltningens øvrige styrelser, henviser vi til de enkelte styrelsers hjemmesider.

Analyser og samkøring

Skatteforvaltningen bruger de personlysninger, som findes i Skatteforvaltningens systemer til analyser til brug for styrelsernes myndighedsopgaver. Det betyder, at Skatteforvaltningen bruger personoplysninger til samkøring og sammenstilling. Det gør vi med det formål at målrette kontrollen og vejledningen.

Skatteforvaltningen kan også i visse situationer behandle oplysninger om dine personlige relationer, fx om ægtefæller, forældre, søskende, børn og samboer, når det er nødvendigt til brug for forvaltningens myndighedsopgaver. Det samme gælder oplysninger om din arbejdsgiver eller din virksomheds relationer.

Journaliserings- og notatpligt

Skatteforvaltningen er som offentlig myndighed omfattet af bl.a. journaliserings- og notatpligten i offentlighedsloven. Det betyder, at når du kontakter os telefonisk eller skriftligt, vil vi i vores elektroniske sags- og dokumentationssystem registrere de oplysninger, som er omfattet af Skatteforvaltningens journaliserings- og notatpligt som offentlig myndighed.

Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, behandler kun de personoplysninger, som styrelserne har et lovligt og sagligt formål med at behandle, og som styrelserne vurderer er nødvendige i forhold til Skatteforvaltningens myndighedsopgaver.

Skatteforvaltningen kan behandle nedenstående typer af personoplysninger om dig:

Almindelige personoplysninger

Almindelige personoplysninger kan både være ikke-fortrolige og fortrolige oplysninger.

De typer af almindelige personoplysninger, som Skatteforvaltningen behandler, vil fx være:

  • identifikationsoplysninger som navn, adresse, cpr-nummer eller cvr-nummer
  • økonomiske og erhvervsmæssige forhold, herunder om indtægt og formue
  • familiemæssige forhold
  • boligmæssige forhold

Straffedomme og lovovertrædelser (strafbare forhold)

I Skatteforvaltningen behandler vi også straffesager og er bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Oplysninger om administrative bøder er personoplysninger, som er omfattet af kategorien "straffedomme og lovovertrædelser". 

Skatteforvaltningen kan også behandle oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser fra andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige i forhold til vores myndighedsopgave.  

Særlige typer af personoplysninger (også kaldet følsomme oplysninger)

Skatteforvaltningen kan i nogle tilfælde behandle følsomme personoplysninger, fx hvis oplysningerne har betydning for din skatteopgørelse. Det vil i Skattestyrelsen typisk være oplysninger om:

  • medlemsskab af Folkekirken (religiøs overbevisning)
  • fagforeningsmæssigt tilhørsforhold

Derudover kan der også være tilfælde, hvor Skatteforvaltningen modtager andre følsomme oplysninger, fx helbredsoplysninger, hvis du som borger har vurderet, at det har betydning for din sag.

Når Skatteforvaltningen behandler personoplysninger om dig eller din virksomhed, skal behandlingen være baseret på et lovgrundlag (også kaldet et retsgrundlag).

Lovgrundlaget afhænger bl.a. af, hvordan de personoplysninger, vi behandler om dig, er kategoriseret i EU’s databeskyttelsesforordning, og hvilken behandling Skatteforvaltningen foretager. I afsnittet ovenfor kan du se, hvilke personoplysninger vi kan behandle om dig og din virksomhed, og hvordan oplysningerne er kategoriseret.

I dette afsnit kan du se, hvilke lovgrundlag vi baserer behandlingen på.  

Almindelige personoplysninger

Behandlingen af dine almindelige personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivning. Det er som udgangspunkt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e, som er grundlaget for vores behandling af dine almindelige personoplysninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, vedrører behandling, som er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse for Skatteforvaltningen.  Skatteforvaltningen er fx som offentlig myndighed forpligtet til at overholde notat- og journaliseringspligten i offentlighedslovens § 13 og § 15.

Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, vedrører behandling af personoplysninger, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i den offentlige myndighedsudøvelse, som Skatteforvaltningen har fået pålagt.

Skatteforvaltningens opgaver er fastlagt i skatteforvaltningslovens § 1, hvor det bl.a. fremgår, at Skatteforvaltningen skal forvalte lovgivningen om skatter og afgifter og lovgivningen om vurdering af landets ejendomme samt registrering af køretøjer.

Det betyder, at oplysninger som er nødvendige for at varetage denne opgave, behandles af os i medfør af Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Som offentlig myndighed bruger Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke samtykke som lovgrundlag ved behandling af personoplysninger. I de særlige tilfælde, hvor Skatteforvaltningen bruger samtykke, vil du altid blive informeret særskilt i forbindelse med samtykket.

Reglerne om samtykke som lovgrundlag for behandling af almindelige personoplysninger findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Samtykket er altid frivilligt, og du kan altid trække det tilbage.

Skatteforvaltningen behandler dit cpr-nummer for entydigt at kunne identificere dig og/eller til journalisering. Grundlaget for denne behandling er baseret på databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.  

Straffedomme og lovovertrædelser

Når Skatteforvaltningen behandler oplysninger om lovovertrædelser, er behandlingen baseret på databeskyttelseslovens § 8. Bestemmelsen handler om behandling af personoplysninger, herunder videregivelse, som er nødvendig som led i offentlig myndighedsudøvelse.

Særlige typer af personoplysninger (følsomme personoplysninger)

Når Skatteforvaltningen behandler følsomme personoplysninger om dig, vil oplysningerne som udgangspunkt være baseret på databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.  

Behandlingen kan også være baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e, hvis du tydeligvis selv har offentliggjort oplysningerne.

Behandling af følsomme oplysninger vil desuden kun ske, hvis der samtidig er hjemmel til behandlingen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e. Det vil sige, at det også er et krav, at behandlingen enten er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse for Skatteforvaltningen, eller at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i den offentlige myndighedsudøvelse, som forvaltningen har fået pålagt.

Særlovgivning

Endvidere regulerer en række særlove med tilhørende bekendtgørelser Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger.  I Skattestyrelsen gælder dette bl.a.:

  • Skatteforvaltningsloven
  • Skatteindberetningsloven
  • Skattekontrolloven
  • Indkomstregisterloven
  • Kildeskatteloven
  • Ligningsloven
  • Momsloven
  • Personskatteloven

Du finder gældende skatte- og afgiftslove på skat.dk/skattelove.

Derudover behandler Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, også personoplysninger på baggrund af bestemmelser i anden særlovgivning, fx hvidvaskloven.

Analyser og samkøring

Skatteforvaltningen bruger personoplysninger fra Skatteforvaltningens systemer ved samkøring og sammenstilling, hvor formålet er at målrette kontrollen og vejledningen. Sådanne analyser sker under iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og kan have hjemmel både i databeskyttelsesforordningen og i særlovgivning, fx skattekontrolloven. Reglen om Skatteforvaltningens adgang til at bruge oplysninger i alle Skatteforvaltningens systemer til samkøring findes i skattekontrollovens § 68, stk. 1.

Skatteforvaltningen har adgang til nødvendige oplysninger fra indkomstregisteret. Disse oplysninger kan også bruges til samkøring med Skatteforvaltningens oplysninger. Den nærmere regel findes i skattekontrollovens § 68, stk. 2. 

Skatteforvaltningen kan få adgang til alle nødvendige oplysninger fra andre offentlige myndigheders registre med henblik på samkøring. Den nærmere regel findes i skattekontrollovens § 68, stk. 3.  

Skatteforvaltningen kan indhente nødvendige oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder med henblik på samkøring. Den nærmere regel findes i skattekontrollovens § 68, stk. 4.

Skatteforvaltningen har desuden lov til at samkøre nødvendige oplysninger fra Skatteforvaltningens systemer, andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder ved udvikling af it-systemer. Reglen om dette findes i skattekontrollovens § 67 a.

Der er fastlagt nærmere regler for disse behandlinger i bekendtgørelse nr. 2660 af 28. december 2021 om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved udvikling af it-systemer.

Skatteforvaltningen kan både modtage dine oplysninger fra dig selv og fra andre. I dette afsnit kan du læse mere om, hvor vi modtager dine personoplysninger fra. 

Oplysninger fra dig selv

Skatteforvaltningen behandler de personlige oplysninger, som vi modtager fra dig. Det kan fx være oplysninger, som du har givet i forbindelse med din forskuds- og årsopgørelse, ved registrering af din virksomhed eller de oplysninger vi får, når vi taler med dig i telefonen eller kommunikerer med dig skriftligt.

Skattestyrelsen bruger også i særlige tilfælde personoplysninger fra sociale medier mv., som tydeligvis er offentliggjort af dig selv, når vi vurderer, at det er sagligt og relevant for din sag. Det kan vi gøre i overensstemmelse med en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 15. januar 2011 (J.nr. 2011-2657-2091).

Oplysninger fra andre

Skatteforvaltningen modtager også oplysninger fra andre end dig. Det kan fx være fra:   

  • din eventuelle værge
  • dine pårørende 
  • andre privatpersoner og oplysninger fra andre personers skattesager
  • andre offentlige myndigheder, fx andre myndigheder i Skatteministeriets koncern, kommuner, Udbetaling Danmark og politiet 
  • udenlandske myndigheder, særligt skattemyndigheder i EU/EØS-lande og i lande uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande)
  • private virksomheder, fx din arbejdsgiver, dit pengeinstitut eller andre indberetningspligtige som fx advokater og investeringsplatforme
  • registeroplysninger, som fx cpr-registeret, cvr-registeret, eIndkomst (indkomstregisteret) og andre myndigheders registre 

Skatteforvaltningen kan give dine personoplysninger videre til andre, herunder andre offentlige myndigheder og private.

Andre myndigheder under Skatteministeriets koncern

Skatteforvaltningen kan give dine oplysninger videre til en anden myndighed inden for Skatteministeriets koncern, når det er nødvendigt for deres sagsbehandling. Det kan fx være til Skatteministeriets departement i forbindelse med ministerbetjening eller til Skatteankestyrelsen i forbindelse med en klagesag. 

Andre offentlige myndigheder

Skatteforvaltningen giver også dine personoplysninger videre til andre offentlige myndigheder, når vi vurderer, at oplysningerne har væsentlig betydning for en anden myndigheds myndighedsopgaver eller i det omfang, vi som offentlig myndighed har en lovmæssig pligt til det.

Det kan fx være til:

  • politiet
  • domstolene
  • Udbetaling Danmark
  • kommunerne
  • udenlandske skattemyndigheder i EU/EØS-lande og lande uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande)
  • Danmarks Statistik
  • andre offentlige myndigheder

Private

Skatteforvaltningen kan desuden i visse situationer videregive dine oplysninger til private borgere, virksomheder og partsrepræsentanter, når vi er forpligtede til det eller har modtaget dit samtykke. Dette kan fx ske i forbindelse med anmodninger om aktindsigt, eller hvis en part er repræsenteret af en professionel rådgiver eller en nærtstående.  Skattestyrelsen videregiver fx også skatteoplysninger til din arbejdsgiver og dit pengeinstitut.

Skatteforvaltningen er omfattet af tavshedspligt, herunder en særlig tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17. Skatteforvaltningen videregiver derfor ikke personoplysninger til uvedkommende.

Du kan læse mere om Skatteforvaltningens tavshedspligt i Den juridiske vejledning, afsnit A.A.6.1 om tavshedspligt. 

Databehandlere

Skatteforvaltningen overlader desuden personoplysninger til databehandlere i medfør af databehandleraftaler i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28.

Vi opbevarer og behandler kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for det formål, vi bruger oplysningerne til, eller indtil en lovbestemt frist udløber. Ved vurderingen af, hvornår vi sletter dine personoplysninger, lægger vi vægt på, om vi er forpligtede til at opbevare dine personoplysninger i henhold til vores arkivforpligtelser efter arkivlovgivningen.

Vi vil endvidere lægge vægt på, om det fortsat er nødvendigt for at os at opbevare dine personoplysninger af hensyn til journalisering og dokumentation af de afgørelser, vi træffer under hensyn til bl.a. dine muligheder for at gøre indsigelser mod afgørelsen, i forhold til verserende klage- eller domstolssager e.l. Vi vil under alle omstændigheder opbevare dine personoplysninger indtil det tidspunkt, hvor lovregler, som forpligter til opbevaring, herunder bl.a. regnskabsregler mv., ikke længere forpligter os til fortsat opbevaring.

Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til et arkiv efter reglerne i arkivloven (lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28/09/2016).

Træffer Skattestyrelsen automatiske afgørelser, vil du eller din virksomhed blive oplyst om dette, logikken i denne behandling og de forventede konsekvenser for dig og/eller din virksomhed. 

Når en afgørelse er truffet ved automatisk behandling, betyder det, at der ikke er en skattemedarbejder involveret i behandlingen. Når en afgørelse er truffet på baggrund af profilering, er der til brug for den automatiske afgørelse lagt vægt på generelle forudsigelser om dig eller din virksomhed gennem evaluering eller analysering af dine personlige forhold. 

Du har i visse situationer ret til, at afgørelser, der påvirker dig betydeligt (fx har retsvirkning), ikke er baseret på automatisk behandling (herunder profilering) uden menneskelig indblanding, og du har altid ret til at blive oplyst, hvis der træffes automatiske afgørelser. 

Skatteforvaltningen giver personoplysninger videre til en række lande udenfor EU/EØS, dvs. såkaldte tredjelande. 

Skatteforvaltningen videregiver oplysninger på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler, herunder bl.a. OECD’s og Europarådets konvention om bistand i skattesager.

Du kan læse om bistandskonventionen i Den juridiske vejledning, afsnit C.F.8.1.2.3 OECD’s og Europarådets bistandskonvention og få et overblik over aftalerne med de enkelte lande og jurisdiktioner i Den juridiske vejledning, afsnit C.F.9.2 Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.

Du kan i øvrigt finde dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler på skm.dk/love/Internationalt.  

Sikre tredjelande

Skatteforvaltningen videregiver oplysninger til Andorra, Argentina, Guernsey, Isle of Man, Island, Jersey, New Zealand, Schweiz, Storbritannien, Uruguay, Sydkorea og Færøerne. Overførslen til disse lande er baseret på EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelser efter EU’s databeskyttelsesforordnings artikel 45. Disse lande betegnes som såkaldte sikre tredjelande. 

Du kan læse mere om EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelser på ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection

Overførselsgrundlag til usikre tredjeland

Når Skatteforvaltningen videregiver oplysninger til de øvrige lande uden for EU/EØS på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler, er overførslen baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra a, som vedrører et retligt bindende instrument, som kan håndhæves mellem offentlige myndigheder og organer. 

Når Skatteforvaltningen behandler oplysninger om dig, har du en række rettigheder.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte den styrelse, som behandler dine oplysninger. Kontaktoplysninger til Skattestyrelsen fremgår af indledningen i denne privatlivspolitik 

Du har krav på, at Skatteforvaltningen behandler personoplysninger om dig efter databeskyttelsesforordningens regler. Efter databeskyttelsesforordningen har du følgende rettigheder:

  • Ret til at modtage underretning: 

Skatteforvaltningen har pligt til at underrette dig, når vi indsamler og behandler personoplysninger om dig. Du har blandt andet ret til at blive oplyst om formålet med behandlingen og reglerne herom. Du får fx denne underretning, når du bliver gjort opmærksom på denne privatlivspolitik.

Skatteforvaltningen kan i visse situationer være undtaget for pligten til at underrette dig. Dette gælder fx, hvis du allerede er bekendt med oplysningerne, eller din interesse i at få oplysningerne bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser.

Skatteforvaltningen skal fx ikke underrette, hvis oplysningerne er modtaget fra en anden myndighed eller virksomhed, hvor indsamling eller videregivelse udtrykkelig er fastsat i lovgivningen. Det samme gælder, hvis underretning sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig grad hindrer opfyldelse af formålene med behandlingen (fx et kontrolformål). Der skal heller ikke underrettes, hvis oplysningerne skal forblive fortrolige som følge af en lovbestemt tavshedspligt, fx den udvidede tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.  

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret):

Du har som udgangspunkt ret til indsigt i Skatteforvaltningens behandling af dine personoplysninger. Det betyder, at du har ret til at få bekræftet, at der behandles oplysninger om dig samt til en række yderligere oplysninger, fx om det tidsrum, hvor oplysningerne bliver opbevaret eller om, hvilke personer mv. oplysningerne videregives til. 

  • Ret til berigtigelse (rettelse):

Du har ret til at få eventuelle forkerte oplysninger om dig selv rettet.

  • Ret til sletning: 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden den fastsatte sletning indtræffer. Du har ikke ret til at få oplysninger slettet, som Skatteforvaltningen har brug for i forbindelse med at løse en opgave i samfundets interesse, eller som hører under offentlig myndighedsudøvelse.

Skatteforvaltningen har som offentlige myndighed desuden notat- og journaliseringspligt, derfor må forkerte oplysninger som udgangspunkt ikke slettes, men i stedet rettes, fx ved at notere, at oplysningen ikke er korrekt.

  • Ret til begrænsning af behandling:

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. I det tilfælde må Skatteforvaltningen fremadrettet kun behandle oplysningerne - bortset fra opbevaring - med dit samtykke med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

  • Ret til indsigelse:

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Skatteforvaltningens ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk.

Skatteforvaltningen hører under Skatteministeriets koncern. Der er i Skatteministeriets koncern udpeget en koncernfælles databeskyttelsesrådgiver (DPO). 

DPO’en skal blandt andet vejlede myndighederne og styrelserne i Skatteministeriets koncern om behandling af personoplysninger og skal efterse, at myndighederne og styrelserne i Skatteministeriets koncern overholder reglerne på databeskyttelsesområdet.  

DPO’en er også kontaktpunktet for borgere og virksomheder ved behandling af personoplysninger. 

Organisatorisk er DPO’en forankret i Skatteforvaltningen under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Du kan henvende dig til vores DPO, hvis du har spørgsmål om vores behandling af personoplysninger eller ønsker mere information om dine rettigheder.

Du kan kontakte DPO’en på følgende måder:

Mail: DPO@ufst.dk

Brev: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, att.: "Databeskyttelsesrådgiver".

Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en eller andre i Skatteforvaltningen. 

Du har ret til at sende en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, behandler dine personoplysninger på.

Du kan sende din klage til:

Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Du kan læse mere om, hvordan du klager til Datatilsynet på Datatilsynet.dk. Datatilsynet har fx udarbejdet en klageformular, som kan anvendes, hvis du ønsker at klage.

Oplysningsteksten bliver løbende opdateret, når det er nødvendigt. Du kan altid se, hvornår teksten sidst er ændret i dette afsnit. 

Seneste opdatering: 27.06.2022.