Dato for udgivelse
06 Jul 2022 21:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Jun 2022 09:23
SKM-nummer
SKM2022.360.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-12495/2021-NAE
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Reaktionsfrist, varslingsfrist, beskattede midler
Resumé

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at en række kontante indsætninger på hendes konti på i alt 257.858 kr. i indkomstårene 2014-2016 stammede fra midler, som allerede var beskattet.

For så vidt angår indkomståret 2014, angik sagen endvidere, om der er tilgået Skatteyderen et skattepligtigt formuegode i form af en (red. mærke og model på bil 1 fjernet) til en skønnet værdi af 115.000 kr. 

Endelig angik sagen, om der er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og i så fald, om reaktionsfristen er iagttaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Retten i Næstved fandt, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overholdt for indkomståret 2014, hvorfor retten tog skatteyderens påstand herom til følge, så hendes skatteansættelse for indkomståret 2014 blev nedsat med 165.638 kr.

Retten i Næstved fandt endvidere, at skatteyderen ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede kontante indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016 stammede fra midler, der allerede var beskattet.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, A.A.8.2.2.2.2.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-1, A.A.8.2.2.1.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans, Skatteankenævn, ej offentliggjort

Anket til Østre Landsret

Sagens parter

A

(v/advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Sune Riisgaard)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Tine Bransholm Ginnerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 26. marts 2021.

Sagen drejer sig om skatteansættelse for A (red. tidligere efternavn på A fjernet) for indkomstårene 2014-2016 for så vidt angår kontantindsættelser på i alt 257.858 kr. og en (red. mærke og model på bil 1 fjernet), reg. nr. Q1, til en værdi af 115.000 kr.

A har nedlagt principal påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 165.638 kr., 109.016 kr. og 98.204 kr.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at hendes indkomstopgørelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen den 9. marts 2018 modtog et excel-ark med posteringer på As 2 konti i F1-bank, kontonr. X1-kontonummer og X2-kontonummer, fra Y7-område Politi, der med bistand fra Skat foretog en efterforskning mod bl.a. A i anledning af hendes ejerskab af ejendommen Y1-adresse, der benyttes som klubhus af (red. navn på klub fjernet). Der fremgår heraf bl.a. kontantindsættelser på henholdsvis 50.638 kr. i indkomståret 2014, 109.016 kr. i indkomståret 2015 og 98.204 kr. i indkomståret 2016, i alt 257.858 kr., jf. bilag 35 (ekstrakten side 417 ff. og side 221 ff.).

Den 28. maj 2018 udarbejdede Skattestyrelsen efter anmodning fra Y7-område Politi en regnskabsrapport vedrørende As privatforbrug. Formålet hermed var at undersøge, om hendes beregnede privatforbrug hang sammen, herunder om der kunne konstateres indtægter ud over huslejeindtægter, lønninger, pensioner m.m., jf. bilag 36 (ekstrakten side 421 ff.). Det fremgår af regnskabsrapporten bl.a.:

"…

Indkomståret 2014:

Privatforbruget er beregnet til 87.183 kr., jf. bilag 4.

Der er udarbejdet en beregning dels vedrørende virksomhedsdelen alene, dels en beregning for de samlede aktiviteter.

I dette beløb indgår et bilkøb, (red. mærke og model på bil 1 fjernet), Q1-registreringsnummer, til 115.000 kr. Betaling kan ikke umiddelbart ses på bankbevægelserne, så spørgsmålet er, hvem der reelt har købt bilen.

I 2014 er der kun en bankkonto, F1-bank, X1-kontonummer. En gennemgang af samtlige bevægelser på kontoen viser, jf. bilag 5, at det reelle privatforbrug er ca. 466.000 kr., hvilket betyder, at der må mangle indtægter. Dette bekræftes ved, at gennemgangen af kontoen viser følgende indtægter, som ikke umiddelbart er kendte af SKAT:

Total specifikation er vedlagt i bilag 6.

Punktet "ukendte indtægter" er formentlig kontante indsætninger, som nok er svære at identificere, medens muligheden for identifikation må anses for større i punkterne vedrørende fakturaer og forsikringer.

Nævnte indtægter bør undersøges nærmere i banken.

Det bemærkes, at der umiddelbart ikke er driftsposter vedrørende ejendommen Y1-adresse, som købes i 2014. Anskaffelsessummen samt finansieringen er medtaget i beregningerne.

De "ukendte indtægter" har formentlig intet med huslejeindtægter at gøre, idet disse - ligesom efterfølgende år - vil indgå via bankoverførsel.

Såfremt der ikke fremkommer oplysninger fra skatteyderen, som tilsidesætter dette, så har SKAT til hensigt at forhøje As indkomst med ovennævnte manglende indtægter på 274.852 kr. med tillæg af bilkøbet på 115.000 kr., i alt 389.852 kr.

(Dette svarer i store træk til differencen i reelt og beregnet privatforbrug, som udgør 378.817 kr.) …"

Den 8. juni 2018 blev A afhørt af politiet med en sigtets rettigheder, jf. bilag 51 (ekstrakten side 429 ff.). Hun er ifølge det oplyste aktuelt sigtet i denne sag.

Den 12. oktober 2018 anmodede Skattestyrelsen F1-bank om at indsende yderligere oplysninger om nogle ukendte salgsfakturaer samt om, hvorfra en række indsættelser, der fremgår af kontospecifikationerne, kom, herunder med navn, adresse, bankkonto og evt. anden identifikation, jf. bilag 37 (ekstrakten side 433 ff.).

Skattestyrelsen modtog ved mail af 6. november 2018 supplerende oplysninger fra F1-bank. Det fremgik heraf bl.a., at der for så vidt de omhandlede indsættelser i det væsentlige var tale om kontantindsættelser, jf. bilag 21 (ekstrakten side 447 ff.).  

Den 7. november 2018 anmodede Skattestyrelsen A om at indsende oplysninger vedrørende bl.a. kontantindsættelser, lejeindtægterne på ejendommen Y1-adresse, og køb i 2014 af den omhandlede (red. mærke og model på bil 1 fjernet), reg. nr. Q1, jf. bilag 40 (ekstrakten side 458 f.).

Ved e-mail af 19. november 2018 modtog Skattestyrelsen en besvarelse fra A, der med håndskrift havde anført sine svar på anmodningen, jf. bilag 40 (ekstrakten side 458 f.).

Den 5. december 2018 varslede Skattestyrelsen, jf. bilag 17 (ekstraktens side 461 ff.), at:

Forslag: Vi vil ændre din skat for årene 2014-2017

Skattestyrelsen har udtaget dine selvangivelser for årene 2014- 2017 til kontrol på baggrund af modtaget regnskabsmateriale fra Y7-område Politi.

Resultatet af vores regnskabsgennemgang er, at vi foreslår din skattepligtige indkomst for årene 2014-2017 forhøjet med i alt 547.589 kr., jævnfør specifikation nedenfor.

Skattestyrelsens forslag til ændringer

Skat:

Indkomståret 2014

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                        0 kr.

Reguleret til                                                      165.638 kr.

                                                                    

Samlet indkomstforhøjelse for 2014                                             165.638 kr.

Indkomståret 2015

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                         0 kr.

Reguleret til                                                      195.596 kr.

Samlet indkomstforhøjelse for 2015                                            195.596 kr.

Indkomståret 2016

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                        0 kr.

Reguleret til                                                      117.805 kr.

                                                                   

Samlet indkomstforhøjelse for 2016                                             117.805 kr.

Indkomståret 2017

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                         0 kr.

Reguleret til                                                          68.550 kr.

Samlet indkomstforhøjelse for 2017                                              68.550 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.  Generelle oplysninger

1.1. Private forhold

Dine selvangivne indkomster består dels af sygepensioner, dels af indkomster fra udlejningsejendomme, jf. nedenfor.

Din private bopæl, Y2-adresse, Y6-by, er en lejebolig- hvor udlejer er IO, (red. navn for titel fjernet) for (red. navn på klub fjernet) i Y3-by.

1.  2. Udlejningsejendomme

Du er registreret som ejer af følgende udlejningsejendomme:

Y1-adresse, Y3-by

Y4-adresse, Y3-by

Førstnævnte ejendom er klubhus for (red. navn på klub fjernet) i Y3-by.

2.  De faktiske forhold

Som nævnt tidligere har Skattestyrelsen, efter at have modtaget regnskabsmateriale fra Y7-område Politi, gennemgået din indkomst for 2014- 2017.

Det omhandlede materiale har været oplysninger fra banker, kreditinstitutter m.m., samt materiale fra revisor JN, R1-revionshus, Y5-adresse, Y6-by.

Sigtet med gennemgangen af materialet var at sikre, at alle indtægter var selvangivet.

Ved brev af 2. november 2018 har vi fremsendt spørgsmål bl.a. omkring beløb indgået på dine bankkonti, biler og ejendomskøb.

Der er henvist til dine besvarelser under de enkelte punkter nedenfor.

3.  Dine bemærkninger

Vi afventer bemærkninger ved uenighed.

4.  Retsregler og praksis

1.1. Vedrørende frister og forældelse:

Fristen for ordinær ansættelse af indkomstskat er fastlagt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter skattemyndighederne ikke kan udsende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Dine skatteoplysninger giver det indtryk, at du har enkle økonomiske forhold, hvorefter varsel om ændring af din skatteansættelse i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 skal fremsendes senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Denne frist gælder dog ikke, hvis betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, om ekstraordinær ansættelse er opfyldt (Bekendtgørelsens § 3).

I nærværende sag er fristen overskredet for indkomståret 2014, 2015 og 2016, men ikke for 2017.

Efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. I, nr. 5 kan der foretages en ekstraordinær ansættelse af indkomstskatten, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at ikke alle indtægter er medtaget i dine selvangivelser, og derfor må unddragelserne mindst anses for begået ved grov uagtsomhed, hvorfor forældelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan suspenderes.

Der er yderligere den betingelse i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, at reaktionsfristen på 6 måneder fra kundskabstidspunktet skal være overholdt.

Vi har modtaget materialet fra Y7-område Politi den 6. juni 2018, hvorfor reaktionsfristen for årene 2014, 2015 og 2016 er overholdt.

…"

Ved e-mail af 28. februar 2019 fremsatte A ved R2-advokatfirma bemærkninger til Skattestyrelsen forslag, jf. bilag 41 (ekstrakten side 471 ff.) hvorefter Skattestyrelsen den 27. marts 2019 traf Skattestyrelsen traf afgørelse om forhøjelse af A's indkomst for årene 2014-2017. Det fremgår af afgørelsen bl.a.:

Afgørelse: Vi har ændret din skat for årene 2014-2017

Skattestyrelsen har den 5. december 2018 fremsendt forslag til forhøjelse af din indkomst for årene 2014, 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 165.638 kr., 195.596 kr., 117.805 kr. og 68.550 kr.

De samlede forhøjelser udgjorde således 547.589 kr. og vedrørte dels ukendte indtægter, dels indkøb af bil og ejendom, hvor købene ikke fremgik af dine bankkonti.

Din repræsentant, R2-advokatfirma, er den 28. februar 2019 fremkommet med bemærkninger, hvilket fremgår nedenfor i sagsfremstillingen.

Bemærkningerne har medført ændringer af Skattestyrelsens opfattelse af sagen, således at de samlede forhøjelser nu udgør i alt 388.249 kr. fordelt således på de enkelte indkomstår:

Skattestyrelsens ændringer

Skat:

Indkomståret 2014

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                        0 kr.

Reguleret til                                                      165.638 kr.

                                                                   

Samlet indkomstforhøjelse for 2014                                             165.638 kr.

Indkomståret 2015

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                         0 kr.

Reguleret til                                                      124.407 kr.

Samlet indkomstforhøjelse for 2015                                            124.407 kr.

Indkomståret 2016

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                        0 kr.

Reguleret til                                                         98.204 kr.

                                                                    

Samlet indkomstforhøjelse for 2016                                               98.204 kr.

Indkomståret 2017

Anden personlig indkomst

Selvangivet beløb                                                         0 kr.

Reguleret til                                                                   0 kr.

Samlet indkomstforhøjelse for 2017                                                       0 kr.

5. Dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, jf. bilag 5

Din repræsentant, R2-advokatfirma, er ved brev af 28. februar 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til forslaget (forkortet gengivelse):

Overordnet er du uenig i Skattestyrelsens forslag til forhøjelse af skatteansættelserne for årene 2014, 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 165.638 kr., 195.596 kr., 117.805 kr. og 68.550 kr. i det væsentligste med henvisning til indsætninger på bankkonto.

Til støtte herfor nævnes:

5.1. Det bestrides, at der vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skulle være grundlag for at foretage ekstraordinære ansættelser, idet betingelsen for dette er, at de urigtige skatteansættelser er foretaget ved mindst grov uagtsomhed.

Det kræver, at skatteyderen har haft til hensigt at unddrage sig skat, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

5.2. Du har ikke modtaget skattepligtige indtægter ud over det selvangivne, idet

•  Lejeindtægter vedrørende Y1-adresse er modtaget kontant og herefter overført til bank

•  Driften af de to udlejningsejendomme har samlet set givet underskud

•  Yderligere indsætninger hidrører fra salg af private genstande

5.3. Der er ikke grundlag for at forhøje indkomsten for 2015 med 67.000 kr. vedrørende køb af Y4-adresse, idet der henvises til et udstedt pantebrev.

5.4. Du var alene bruger af den omhandlede (red. mærke og model på bil 1 fjernet) (reg. nr. Q1), hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje din skattepligtige indkomst for 2014 med skønnede 115.000 kr.

6. Skattestyrelsens kommentarer til bemærkningerne

Ad pkt. 5.1 - Grov uagtsomhed:

Som det er nævnt tidligere, så er det alene indkomståret 2014, som ligger ud over den almindelige frist for ordinær ansættelse.

Den samlede indkomstforhøjelse for 2014 udgør 165.538 kr. fordelt på 14 stk. indgåede beløb via bankkonto, i alt 50.638 kr., samt manglende indkomst til brug for køb af bil, i alt 115.000 kr.

Antallet af ikke beskattede indtægter i 2014, beløbenes størrelser samt manglende redegørelse omkring bilkøbet viser efter Skattestyrelsens opfattelse, at unddragelserne er begået ved mindst grov uagtsomhed.

Ad pkt. 5.2 - Gennemgang af diverse indtægter

Indledningsvis skal vi anføre, at vi i forbindelse med regnskabsgennemgangen har konstateret i alt 12 stk. salg af private effekter gennem (red. hjemmeside fjernet) og G1 til en samlet værdi af 165.559 kr. (Se bilag 2).

Disse indtægter er ikke medtaget i vores opgørelser over ikke beskattede indtægter, og der foreligger ingen dokumentation for yderligere privat salg af indbo m.m.

Endvidere er beløb, som er indgået fra forsikringsselskaber, ikke medtaget i opgørelserne.

Det anføres af R2-advokatfirma, at dele af de opgjorte indtægter hidrører fra lejeindtægter på ejendommen Y1-adresse, som er modtaget kontant og herefter indsat i bank, således at vores opgørelser i hvert fald skal nedsættes med disse beløb.

Skattestyrelsen deler kun den opfattelse i begrænset omfang, og kan bemærke følgende vedrørende de enkelte regnskabsår:

Indkomståret 2014

Der er ikke selvangivet lejeindtægter vedrørende ejendommen Y1-adresse, hvorfor der heller ikke skal foretages nedsættelse af Skattestyrelsens forslag til forhøjelse på 50.638 kr. (Se bilag 3).

Indkomstårene 2015 og 2016

Der kan opstilles følgende opgørelser, som viser pengebevægelserne i henhold til årsregnskab/selvangivelse og i henhold til skønnede bankbevægelser vedrørende ejendommen Y1-adresse, jævnfør gennemgang af bankkonti i bilag 4:

Vi er ikke gået nærmere ind i årsagen til differencerne på udgiftssiden, men alene konstateret dette.

Som det ses af skemaerne, så mangler der indtægter i opgørelserne over bankbevægelser.

Det må antages, at de manglende kontante indtægter er anvendt til betaling af en del af de manglende udgifter, således at nettodifferencer/ yderligere udgifter for de to år udgør henholdsvis 4.189 kr. og 19.601 kr.

På den baggrund nedsættes de varslede forhøjelser på henholdsvis 128.596 kr. og 117.805 kr. til henholdsvis 124.407 kr. og 98.204 kr.

Indkomståret 2017

I forbindelse med vores regnskabsgennemgang har vi ikke set det udarbejdede årsregnskab, da gennemgangen er påbegyndt forinden regnskabets færdiggørelse.

På den baggrund vil vi afvente en fornyet gennemgang af materialet for 2017, og den varslede forhøjelse føres tilbage - dvs. ændres til 0.

Ad pkt. 5.3 - køb af ejendommen Y4-adresse

Med baggrund i nu fremlagt pantebrev på 50.000 kr., som angiveligt er udstedt i forbindelse med købet af ejendommen, så undlader Skattestyrelsen den varslede forhøjelse, som ændres til 0.

Ad pkt. 5.4-Køb af (red. mærke og model på bil 1 fjernet) ((Q1 I (red. model på bil 1 fjernet))

Du har været registreret som ejer af bilen siden 28. maj 2014. Bilen var dog afmeldt i perioden 17. november 2014-28. maj 2015.

Skønnet købspris i 2014 udgør 115.000 kr., og den varslede forhøjelse på beløbet fastholdes.

…"

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 27. november 2019 om delvis aktindsigt til A ved R2-advokatfirma, jf. bilag 46 (ekstrakten side 530), bl.a.:

"…

Begrundelse for at Skattestyrelsen giver delvis aktindsigt - ekstrahering

Skattestyrelsen har i første halvdel af 2018 assisteret Y7-område Politi med regnskabsmæssige beregninger og foreløbige rapporter for perioden 1. januar 2014 og fremefter vedrørende i alt tre skatteydere med tilknytning til hinanden, herunder A.

Alle rapporterne blev færdiggjort den 5. juni 2018, og afleveret samlet til politiet ved møde den 6. juni 2018.

På trods af dette har Skattestyrelsen først den 12. oktober 2018 fået oplyst, at politiets efterforskning foranledigede, at Skattestyrelsen kunne påbegynde eventuelle skattesager omkring personkredsen.

Der foreligger således en bistandssag og en skattesag vedrørende A.

…"

A indbragte Skattestyrelsens afgørelse af 27. marts 2019 for Skatteankenævn Sydsjælland, der den 28. december 2020 traf afgørelse i sagen, jf. bilag 30 (ekstrakten side 535 ff.). Det fremgår af afgørelsen bl.a.:

"Skatteankenævn Sydsjællands afgørelse

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge. Det følger af skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Det kan udledes af SKM2013.274.BR, at det påhviler skatteyderen at dokumentere, at indbetalinger stammer fra beskattede midler. Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at indbetalingerne udgjorde ikke skattepligtige indkomst, idet skatteyderens oplysninger om kontantopsparing, indtægter fra salg af indbogenstande samt indtægter fra kasinobesøg ikke var bestyrket af objektive forhold.

Indbetalinger på klagerens konti i indkomstårene 2014, 2015 og 2016

Der blev i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 indbetalt henholdsvis 50.638 kr., 124.407 kr. og 98.204 kr. på klagerens konti.

Klageren har forklaret, at indbetalingerne bl.a. udgør udlæg for venner i forbindelse med, at klageren har foretaget køb på internettet for venner. Klageren har forklaret, at der er tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem indbetalte beløb og efterfølgende hævninger fra klagerens konto.  Herudover har klageren forklaret, at nogle af indbetalingerne udgør gevinster fra spil.

Vedrørende indsætning på 12.000 kr. den 21. april 2015

Klageren har oplyst, at indsætningen på 12.000 kr. den 21. april 2015 stammer fra den hævning, som klageren foretog netop forinden på 47.000 kr. Klageren fortrød, hvorfor hun igen indsatte de 12.000 kr.

Skatteankenævnet anser det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen stammer fra klagerens hævning på 47.000 kr., som klageren foretog forinden indsætningen. Henset hertil, anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort at indsætningen stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Vedrørende indsætning på 3.391 kr. den 14. juli 2015

Repræsentanten har oplyst, at overførslen på 3.391 kr. den 14. juli 2015 stammer fra G2.

Det fremgår af Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 25. oktober 2019, at overførslen hidrører G2.

Skatteankenævnet anser det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Vedrørende øvrige indsætninger

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at indbetalingerne i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 dels udgør udlæg, og dels stammer fra spilgevinster. Klageren har ikke ved objektivt konstaterbare forhold dokumenteret, at indbetalinger på hendes konti stammer fra udlæg fra venner, ligesom klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indbetalinger udgør spilgevinster.

Det ses således ikke at være sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at indbetalinger på klagerens bankkonto stammer fra allerede beskattede midler, eller i øvrigt ikke er skattepligtig indkomst. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er underbygget af objektiv dokumentation for spilgevinsterne. Det er i øvrigt ikke sandsynliggjort, at indbetalinger er foretaget med henblik på udlæg for køb af varer, idet klageren ikke har fremlagt dokumentation herfor.

Der foreligger ikke objektivt konstaterbare forhold, der sandsynliggør klagerens forklaring om, at indbetalinger er foretaget med henblik på køb af varer for andre personer.

(red. mærke og model på bil 1 fjernet)

Klageren blev i indkomståret 2014 registreret som ejer af en (red. mærke og model på bil 1 fjernet) med registreringsnummer Q1. Klageren har forklaret, at hun lånte bilen, og at hun ved en fejl blev registreret som ejer af bilen, og ikke som bruger. Det fremgår ikke af kontoudskrifter, at klageren har afholdt udgifter til køb af bilen.

Nævnet finder, at der er tilgået klageren et formuegode svarende til bilens værdi, som af Skattestyrelsen er fastsat til 115.000 kr. Nævnet finder endvidere, at idet finansieringen af bilen er ukendt, vil klagerens modtagelse af formuegodet som udgangspunkt anses for at være skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Det er ligeledes udgangspunktet, at den registrerede (formelle) ejer af bilen, også er den reelle ejer.

Klageren har herefter bevisbyrden for, at hun ikke er ejer af bilen. Der er ikke fremlagt materiale, som dokumenterer, at klageren, som var registreret ejer af bilen, ikke også var den reelle ejer af bilen, og der er ikke fremlagt materiale, som godtgør, at der bestod et låneforhold eller andet.

Henset hertil finder nævnet, at det modtagne formuegode er skattepligtigt.

Formelt

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2015 udløb den 1. maj 2019 og fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2016 udløb den 1. maj 2020.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 5. december 2018 og fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er derfor overholdt for så vidt indkomstårene 2015 og 2016.

Fristen er ikke overholdt for så vidt angår indkomståret 2014.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen, uanset fristerne, kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Vestre Landsret fandt ved dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015. 689.VLR, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt. Skattemyndighedens forslag til afgørelse indeholdt oplysninger om, hvorfra den ikke selvangivne renteindtægt hidrørte og størrelsen heraf, og der var endvidere henvist til statsskattelovens § 4, litra i, ligesom det var anført, at ændringerne for indkomstårene 2005 til 2005 blev foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Kravene til en begrundelse i forvaltningslovens § 22 var derfor opfyldt, og det kunne ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke var anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrundede anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har modtaget beløb af en ikke ubetydelig størrelse over en længere periode. Klageren har ikke dokumenteret, at de modtagne beløb stammer fra beskattede eller skattefri midler og har dermed ikke dokumenteret, at de ikke skulle have været selvangivet.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014 har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ifølge § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun foretages, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidligste tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag til at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af ligningsfristen, hvilket kan udledes af SKM2018.481.HR. Det kan endvidere udledes, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forbindelse med den ekstraordinære skatteansættelse, først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse.

Skattestyrelsen har anset kundskabstidspunktet for at være den 6. juni 2018, hvor Skattestyrelsen modtog materialet fra Y7-område Politi.

Repræsentanten har oplyst, at kundskabstidspunktet skal regnes fra et tidligere tidspunkt end 5. juni 2018, da det blandet andet fremgår, at Skattestyrelsen har udarbejdet en regnskabsrapport, dateret den 28. maj 2018, hvor Skattestyrelsen har gennemgået klagerens indkomst- og formueoplysninger for indkomstårene 2014 og 2015 samt, at det fremgår af skrivelsen, at Skattestyrelsen løbende modtog bankkontoudtog fra Y7-område Politi til brug for rapportens udarbejdelse, eksempelvis den 9. marts 2018.

På rapporten er datoen 28. maj 2018 streget ud og rettet således, at det fremgår, at rapporten er udarbejdet 5. juni 2018.

Skattestyrelsen fremsendte en anmodning om oplysninger til F1-bank den 12. oktober 2018. Skattestyrelsen fremsendte en anmodning om oplysninger til klageren den 2. november 2018, hvor klagerens svarfrist var den 19. november 2018. Klageren svarede på anmodningen den 19. november 2018. Rapporten anses således at have givet anledning til yderligere undersøgelser.

Henset hertil, finder Skatteankenævnet, at kundskabstidspunktet var den 19. november 2018, da klageren afgav svar på anmodningen om oplysninger, hvor Skattestyrelsen anses at have indhentet tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

I vurderingen har nævnet lagt særlig vægt på, at det er afgørende, hvornår Skattestyrelsen har indhentet tilstrækkeligt med oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, herunder med forudgående høring af skatteyder. Nævnet bemærker endvidere, at politiets undersøgelser foregik for lukkede døre i nærværende sag. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 5. december 2018, hvorfor 6-måneders fristen er overholdt.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, som er varslet af Skattestyrelsen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Repræsentanten har, den 8. februar, anmodet om fristforlængelse til den 28. februar 2019, vedrørende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 5. december 2018. Skattestyrelsen imødekom fristforlængelsen og gjorde i forbindelse hermed opmærksom på, at fristen for udarbejdelse af endelig afgørelse herefter, var den 28. marts 2019. Dette bekræftede repræsentanten ved mail af 8. februar 2019. Skattestyrelsen traf afgørelse den 27. marts 2019 og fristen er dermed overholdt.

Henset hertil, anses Skattestyrelsens afgørelse for gyldig.

Skatteankenævn Sydsjælland stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2014 og 2016.

Skatteankenævn Sydsjælland ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med i alt 15.391 kr. til 109.016 kr."

Der er vedrørende indkomståret 2014 uenighed mellem parterne om, hvornår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra, idet A gør gældende, at den skal regnes fra et tidligere tidspunkt end den 5. juni 2018, mens Skatteministeriet gør gældende, at den skal regnes fra den 19. november 2018, subsidiært fra den 12. oktober 2018. 

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at hun modtager førtidspension, som hun har fået tilkendt, fordi hun lider af sygdommen (red. navn på type af sygdom fjernet), der har medført psykisk lidelse. Hun har ikke selvangivet indsættelserne i indkomståret 2014, jf. bilag 10 (ekstrakten side 239), fordi der ikke er tale om indkomst. Som det fremgår af støttebilag I, har hun bestilt ting for IO. Hun er en slags reservemor for ham. Alle udlæg på støttebilaget er foretaget for IO. Han kunne ikke selv finde ud af det, og hun ville gerne hjælpe ham. Nogle gange fik hun kontanter på forhånd og andre gange fik hun beløbene kontant af ham bagefter. IO kunne ikke finde ud af at overføre penge eller købe på internettet eller måske havde han mere travlt med sine ejendomme. Derfor fik hun kontanter. Som det fremgår af fakturaen bilag 55 (ekstrakten side 253) købte hun varer for IO, som blev sendt til ham. Hun betalte, men fik kontakter af IO. IO ejer en masse ejendomme, som han lejer ud. Hun bor til leje i en af IOs ejendommen. Hun har ikke fremlagt yderligere fakturaer, fordi hun ikke har kunne fremskaffe alle bilagene. De steder, hvor hun foretog købene, fik nye styresystemer i 2018, jf. f.eks. mailkorrespondancen fra maj 2021 i bilag 56 (ekstrakten side 377).

De indsættelser fra 2016, der fremgår af oversigten i bilag 12 (ekstrakten side 363), vedr. bl.a. KA, som hun har været bedste veninder med igennem mange år. De har også arbejdet sammen i (red. navn på arbejdsplads fjernet), hvor hun tidligere var ansat som kontorassistent. Hun fik den 1. juni 2016 overført et beløb på 4.000 kr. for udlæg i forbindelse med en ferie, de var på sammen i Y8-land. De fotos, der er med i bilag 57 (ekstrakten side 299), er fra ferien. En måned senere modtog hun yderligere en overførsel på 1.200 kr. fra KA. Det var for noget væske til e-cigaretter, som hun bestilte for KA.

Den 6. juli 2015 indsatte hun et kontant beløb på 8.500 kr. på sin konto, jf. ekstrakten side 275. Dette skete fordi IO spurgte hende, om hun kunne betale et beløb til en murer, som havde udført noget arbejde for IO. IO ringede bagefter og sagde, at hun alligevel ikke skulle overføre beløbet, hvorfor hun hævede beløbet igen. Dette skete to gange. 

Hun har også betalt girokort for IO. Det fungerede på fuldstændig samme måde. Nogle gange fik hun pengene kontant forud og andre gange fik hun pengene kontant efterfølgende. Som det ses i støttebilag III foretog hun kontanthævninger på godt 146.000 kr., fordi hun spillede meget for at glemme sine bekymringer over sin sygdom. Nogle af pengene blev også sat ind igen, herunder hvis hun vandt penge. Hendes udgifter til spil fremgår af støttebilag VI. Det var knap 40.000 kr. Hun fik udbetalt gevinster kontant og satte dem derefter ind på sin konto. Man kunne ikke få overført gevinster til sin konto.

Den 14. august 2015 købte hun ejendommen Y1-adresse. Det gjorde hun fordi, IO anbefalede hende at investere i en ejendom for et erstatningsbeløb, hun fik udbetalt. IO hjalp hende hermed og derfor står IOs navn på dokumenterne i bilag 19 (ekstrakten side 516-517).

Lejekontrakten i bilag 58 (ekstrakten side 243) er indgået med LJ pr. 1. marts 2015 vedrørende Y1-adresse, hvor den aftalte leje var på 36.000 kr. årligt svarende til 3.000 kr. om måneden. Hun indgik pr. samme dato en lejekontrakt med MK den 1. marts 2015 vedr. samme adresse, hvor den aftalte leje var på 48.000 kr. svarende til 4.000 kr. om måneden, jf. bilag C (ekstrakten side 247). Der blev lavet en ny lejekontrakt med MK, fordi LJ blev flyttet til en anden afdeling af (red. navn på klub fjernet). Hun satte lejen op, fordi der viste sig at være uforudsete udgifter til et pantebrev, jf. bilag 19 (ekstrakten side 517). Lejekontrakterne med henholdsvis LJ og MK blev skrevet under den samme dato. Der er forskel på lejen, fordi hun havde glemt at sætte forhøjelsen ind på lejekontrakten med LJ. Det er lejeaftalen med MK, der er gældende. Forud for den 1. marts 2015 var huslejen 3.000 kr. om måneden. Huslejen blev betalt til hende kontant. Der er ikke nogen i (red. navn på klub fjernet), der kan finde ud af at overføre huslejen til hendes konto, og derfor betaler de kontant. Hun har selvfølgelig selvangivet de kontante betalinger via sin revisor. Beløbet på 36.000 kr. for lejeindtægter skyldes, at hun glemte at aflevere den nye lejekontrakt til revisoren, hvorfor det er det oprindelige beløb, der er selvangivet for både 2015 og 2016, jf. årsrapporten for 2016, jf. bilag 59 (ekstrakten side 318). Det var en stor forglemmelse fra hendes side.

Det er ikke korrekt, at lejen på Y1-adresse reelt udgjorde 8.000 kr., jf. tillige det, hun har skrevet med håndskrift under pkt. 4 i bilag 40 (ekstrakten side 459). Foreholdt afhøringsrapport af 8. juni 2018, jf. bilag 51 (ekstrakten side 430 ff), hvorefter A skulle have forklaret:

"…

Afhørte fik forevist et brev, hvori står angivet en husleje på i alt kr. 9915,- og en aftale om at forklare at der betales kr. 4000,- hvis nogen skulle spørge., hvilket var ifølge aftale med IO.

Afhørte forklarede hertil at det var hende der havde skrevet brevet. Brevet var afleveret til et (red. navn på klub) medlem, udlænding med briller. (red. initialer på person fjernet) talte dansk med accent. Hun var ikke bekendt med hans navn.

Foreholdt at brevet var fundet hos PB oplyste hun at hun godt vidste hvem han var. Det var ikke ham der havde fået brevet. Brevet var skrevet for ca. 2 måneder siden. Hun havde endnu ikke fået nogen penge.

Den officielle husleje for lejemålet i Y1-adresse var kr. 3500,-

…"

relaterer sig til, at (red. navn på klub fjernet) ikke havde betalt den husleje, de skulle. Det var derfor en konkret restance, hun forklarede om, ikke en uofficiel husleje på 9.915 kr. Hun har hverken underskrevet eller gennemlæst rapporten.

Hun købte ejendommen Y4-adresse i oktober 2015 med hjælp fra IO. Der blev ikke indgået en ny lejekontrakt i forbindelse med købet. Den lejer, der fremgår af lejekontrakten, jf. bilag 54 (ekstrakten side 205), fortsatte med at være lejer. Lejen blev hævet til 3.000 kr. fra 2.850 kr. Den blev indbetalt på hendes konto hver eneste måned og er selvangivet.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. juni 2018, jf. bilag 51 (ekstrakten side 430 ff.), hvorefter A skulle have forklaret:

"…

Med hensyn til indkøb af en bil, (red. mærke og model på bil 1 fjernet) forklarede hun, at hun lånte penge til købet (af hvem). Det var hendes søn der kørte i bilen - ikke hende selv.

…"

afviste A at have forklaret sådan.

Hun har hverken købt eller lånt penge til køb af den omhandlede (red. mærke og model på bil 1 fjernet). Bilen blev købt og finansieret af NF. Den var tiltænkt hendes søn, OE, der ikke selv kunne låne penge på grund af gæld. NF hjalp derfor med at optage et lån. Hun går ud fra, at det er OE, der har betalt ydelserne på lånet. Hun tegnede forsikringen, da hendes søn bad hende om det. Hun var elitebilist og kunne tegne en billigere forsikring. Det sagde hun ja til, herunder fordi de boede på samme adresse og hun derfor også kunne køre en tur i bilen en gang imellem. Det var OE, der betalte for forsikringen. Hun har kun betalt benzin. Hun kørte kun i bilen i omkring 2 måneder, da hun herefter købte en (red. mærke og model på bil 2 fjernet), jf. bilag 2 (ekstrakten side 216). Købet blev indgået den 4. august 2014. Hun har ikke modtaget bilen som en gave.

Adspurgt af advokatfuldmægtig SP forklarede A, at IO bad hende om at foretage indkøb. Hun spurgte ikke om, hvorfor, men tænker, at han enten ikke kunne eller havde tid til at foretage indkøbene selv. IO er 38 år. Hun er uddannet kontorassistent. Hun købte produkter for KA, der overførte penge til hendes konto for væske til ecigaretter. Hun mener, at hun foretog bestillingen lige efter, hun fik pengene. Væsken er købt ved G3 i Y6-by. Foreholdt bilag 19 (ekstrakten side 502), hvorefter G3 først åbnede den 31. december 2016, fastholdt A sin forklaring og forklarede, at butikken med 100 procents sikkerhed lå der på det pågældende tidspunkt.

Den 22. juli 2016 indsatte hun 2.000 kr. på sin konto via en automat, jf. kontoudtoget i bilag 8 (ekstrakten side 350). Det var formentlig, fordi hun skulle eller havde foretaget køb for IO, men hun husker det ikke helt. Der er bl.a. et køb på 847 kr. den 21. juli og den 27. juli på 800 kr. Hun kan forestille sig, at det drejer sig om køb af træningstøj. Hun satte ikke småbeløb ind, da man ikke kan det via automat. Foreholdt oplysningerne fra hende til Skattestyrelsen i bilag 1 (ekstrakten side 24), hvorefter det var tale om tilbagebetalte penge, forklarede A, at så må det være sådan, hvis hun forklarede det dengang. Hun husker det ikke længere, og kan derfor ikke svare på, hvorfor beløbet er indsat kontant.

Den 9. december 2016 indsatte hun et kontantbeløb 3.350 kr. på sin konto, jf. kontoudtoget i bilag 8 (ekstrakten side 357). Det var noget skyldig husleje, som hun ved en fejl satte ind på sin private konto. Beløbet blev efterfølgende overført til hendes erhvervskonto. Foreholdt oplysningerne i bilag 19 til Skattestyrelsen (ekstrakten side 503, 5. sidste afsnit), hvorefter hun fortrød hævningen og satte beløbet ind igen, forklarede A, at hvis hun sagde sådan dengang, er det rigtigt. Ud fra det, hun kan se på kontoudskriften i bilag 8 (ekstrakten side 357), har hun overført beløbet på 3.350 kr. til sin erhvervskonto. Det beløb på 5.300 kr., hun hævede, var et beløb, hun skulle bruge.

Den 22. januar 2014 købte hun noget for 3.500 kr., jf. kontoudtoget i bilag 5 (ekstrakten side 221 nederst). Hun husker ikke længere hvad.     

Foreholdt afhøringsrapport 8. juni 2018, jf. bilag 51 (ekstrakten side 430 n.):

"…

Afhørte fik forevist et brev, hvori står angivet en husleje på i alt kr. 9915,- og en aftale om at forklare at der betales kr. 4000,- hvis nogen skulle spørge., hvilket var ifølge aftale med IO.

Afhørte forklarede hertil at det var hende der havde skrevet brevet.

…"

forklarede hun, at det er rigtigt, at hun har skrevet sådan. Hun mener, at der var et eller andet med (red. navn på klub)’ kasse. Hun ville derfor sige, at lejen var på 4.000 kr., hvis nogen spurgte om noget med (red. navn på klub)’ kasse, som hun ikke havde noget med at gøre. Hun forklarede om en restance til politiet, ikke en uofficiel husleje. Lejen var reelt på 4.000 kr. om måneden.

Hun blev kun registreret som ejer af bilen, for at hendes søn kunne få en billigere forsikring. 

Adspurgt på ny af advokat PL forklarede A, at hendes sygdom medfører, at hun ikke husker så godt.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2014-2016 med i alt kr. 257.858, idet indsætningerne og overførslerne til sagsøgers konti ikke udgør skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

Videre gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af udgifter til køb af en (red. mærke og model på bil 1 fjernet) (reg.nr. Q1), idet sagsøger ikke har været reel ejer af den i sagen omhandlede (red. mærke og model på bil 1 fjernet) (reg.nr. Q1).

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det - for så vidt angår indkomståret 2014 - i anden række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet hverken sagsøger eller nogen på hendes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, eller Skattestyrelsen i øvrigt har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør gældende, at A ikke har løftet den hende påhvilende bevisbyrde for, at de kontante indsætninger på hendes konti på i alt 257.858 kr. stammer fra midler, der allerede er beskattet.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at A for indkomståret 2014 ikke har løftet bevisbyrden for, at hun kun var bruger og ikke ejer af den i sagen omhandlede (red. mærke og model på bil 1 fjernet), og at der som følge heraf er tilgået hende et formuegode til en skønnet værdi af 115.000 kr.

Endelig gør Skatteministeriet gældende, at betingelserne for ekstraordinært at genoptage As skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget.

Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse af 28. december 2020 (bilag 1).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen i overensstemmelse med det anførte i påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og resultat

Indkomståret 2014

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, 1) hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og 2) at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Som det er fastslået af Højesteret i bl.a. UfR 2018.3603 og UfR 2022.820 må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Afgørende i denne sag er således, om Skattestyrelsen mere end 6 måneder forud for den 5. december 2018, hvor den ekstraordinære skatteansættelse for bl.a. indkomståret 2014 blev varslet, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen forud for udarbejdelse af regnskabsrapporten af 28. maj 2018 var i besiddelse af kontoudskrifter fra As konti samt oplysning om, at A i 2014 blev registreret som ejer af den omhandlede (red. mærke og model på bil 1 fjernet), reg. nr. Q1, til en værdi af 115.000 kr., hvilke oplysninger dannede grundlag for den ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelsen for bl.a. indkomståret 2014.

Retten lægger endvidere til grund, at Skattestyrelsen alene ved at sammenholde disse oplysninger kunne konstatere, at As skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos hende, herunder henset til de mange og samlet set store indsættelser på kontoen samt det anførte i Skattestyrelsens regnskabsrapport af 28. maj 2018, hvoraf bl.a. fremgår, at det var Skattestyrelsens vurdering, at der formentlig var tale om kontantindsættelser, og at As privatansættelser ikke hang sammen.

På denne baggrund finder retten, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt for indkomståret 2014, hvorfor As påstand herom tages til følge således, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med 165.638 kr.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen forud for afgørelsen om ekstraordinær skatteansættelse valgte at høre A i to omgange, henholdsvis den 7. november 2018 og i forbindelse med varslingen den 5. december 2018, eller at Skattestyrelsen angiveligt først den 12. oktober 2018 fik oplyst af politiet, at Skattestyrelsen kunne påbegynde en eventuel skattesag mod A.

Indkomstårene 2015-2016

Forklaringen fra A, hvorefter hun bl.a. hjalp IO med at betale girokort og købe ting for ham på internettet mod kontantbetaling, fordi han ikke kunne finde ud af det eller måske ikke havde tid til det, støttes ikke af andre oplysninger i sagen og forekommer usandsynlig, herunder henset til at IO ifølge forklaringen ejer flere ejendomme og har hjulpet A med at investere i fast ejendom. Dertil kommer oplysningerne om politiets fund af et brev, der ubestridt er skrevet af A, om forklaring om en lavere husleje end den reelle for udleje af ejendommen Y1-adresse til (red. navn på klub fjernet), som IO ifølge det oplyste er medlem af.

Retten finder derfor, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede kontante indsætninger i disse indkomstår stammer fra midler, der allerede er beskattet.

Herefter og henset til antallet af ikke beskattede indtægter og beløbenes størrelse finder retten, at det er godtgjort, at unddragelserne kan tilregnes A som i hvert fald groft uagtsomt.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge for så vidt angår indkomstårene 2015-2016.

Da begge parter for en del har tabt sagen og for en del har vundet sagen, skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til modparten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

THI KENDES FOR RET:

As skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med 165.638 kr.

Skatteministeriet frifindes i øvrigt.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.