Dato for udgivelse
31 Oct 2022 10:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Aug 2022 10:10
SKM-nummer
SKM2022.526.SANST
Myndighed
Skatteankestyrelsen
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0035141
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, første instans, forberedende arbejde
Resumé

Sagen angik, om klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, afholdt inden SKAT traf afgørelse i første instans, når bistanden havde karakter af at være forberedende arbejde til en eventuel senere klagesag.

Skatteankestyrelsen fandt, at udgifterne ikke var godtgørelsesberettigede, idet det hverken af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, eller af forarbejderne til bestemmelsen fremgik, at der var adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet i forbindelse med sagens behandling i 1. instans, når bistanden havde karakter af at være forberedende arbejde til en eventuel senere klagesag.

Reference(r)

Dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1
Den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, lovforslag nr. 267 af 5. april 2000, bemærkningerne til lovforslagets § 1
Skattestyrelseslovens § 33 A, lovforslag nr. 121 af 11. december 1996, bemærkningerne til lovforslagets § 1
Lovforslag nr. 267/2000, lovforslagets bilag 6

Henvisning

-

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-1 - A.A.13.5.1

Klageren [A] har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 pct. af 100.594,41 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand ifølge faktura af 17. februar 2016 med fakturanr. 1600618. 

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det fakturerede beløb ikke er anset for at være godtgørelsesberettigede udgifter. 

Skatteankestyrelsen stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ifølge fakturanr. 1600618 ikke kan imødekommes.

Faktiske oplysninger
På baggrund af kontroloplysninger, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde modtaget om danskeres konti og depoter i F1-Bank i Schweiz for indkomstårene 2005-2007, bad SKAT den 19. juni 2015 klageren om en række oplysninger og materiale vedrørende klagerens engagement i F1-Bank.

Klageren indsendte herefter i oktober 2015 materiale vedrørende konti og depot i F1-Bank. Det fremgik af materialet, at klageren var eneejer af de omhandlede konti og depoter i banken fra den 4. oktober 2004, til de blev afviklet den 14. juni 2013, hvorefter klageren oprettede konti og depoter hos F2-Bank.

Klageren havde ikke i nogen af årene selvangivet indkomster fra ovenstående konti og depoter. 

Ifølge SKATs oplysninger indtrådte LC fra R1 den 27. juli 2015 som repræsentant for klageren i sagen.

Den 7. oktober 2015 underskrev klageren et aftalebrev, hvoraf fremgik, at LC fra R1, nu R2, (herefter klagerens repræsentant) ville bistå klageren med juridisk rådgivning i forbindelse med klagerens skattesag for indkomstårene 2004-2013, og at repræsentanten forventede, at sagen var gennemført inden udgangen af 2016.

Der blev blandt andet afholdt møde mellem klagerens repræsentant og SKAT den 5. januar 2016, hvor det på tidspunktet fremkomne materiale for indkomstårene 2004-2014 blev drøftet og gennemgået.

SKAT fremsendte den 12. januar 2016 et forslag til afgørelse vedrørende en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2008, 2010 og 2012-2014. I forslaget blev der henvist til, at klageren havde handlet groft uagtsom ved ikke at have underrettet SKAT om en række indkomster i form af provision, udbytte, gevinst/tab på aktier og investeringsbeviser, renter og valutahandel. Samtidig agtede SKAT ikke at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2011, idet det ikke blev anset for groft uagtsom, at klageren havde undladt at selvangive en negativ indkomst.

Klagerens repræsentant kom den 12. februar 2016 med indsigelser til SKATs forslag til afgørelse, herunder at der var enighed om den beløbsmæssig opgørelse, men ikke i vurdering af den ekstraordinære genoptagelse. Det blev i den forbindelse gjort gældende af klagerens repræsentant, at SKAT havde pligt til at genoptage indkomstårene 2009 og 2011.

Ved afgørelse af 17. marts 2016 fastholdt SKAT, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2011 ikke kunne genoptages.

Klagerens repræsentant påklagede den 2. maj 2016 SKATs afgørelse af 17. marts 2016 til Landsskatteretten, hvor der blev nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen (tidligere SKAT) skulle genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2011, således at klageren blev indrømmet fradrag for opgjorte tab.

Flertallet af Landsskatterettens medlemmer fandt ved afgørelse af 13. juni 2019, sagsnr. 16-0585804, at SKATs afgørelse skulle ændres, således at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2011 blev imødekommet. Det påhvilede herefter Skattestyrelsen at træffe afgørelse i første instans om opgørelsen af klagerens indkomst for så vidt angik de omhandlede ikke-selvangivne indkomster og fradrag.

Klagerens repræsentant har den 10. september 2019 på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 pct. af 254.602,41 kr. for repræsentantens arbejde i forbindelse med klagesagen. På ansøgningsskemaet er Landsskatterettens sagsnr. 16-0585804 angivet.

Klagerens repræsentant har i et følgebrev til ansøgningen blandt andet anført følgende:

"[...]
Jeg har for min bistand i sagen, der samlet strækker sig over en periode på knap 4 år, samt for afholdte udlæg, faktureret min klient i alt kr. 390.915,91 inklusive moms. Beløbet fordeler sig på følgende 5 fakturaer:

-          Fakturanr. 1903523 af 26. april 2019 - kr. 79.008,00 inkl. moms
-          Fakturanr. 1701490 af 15. marts 2017 - kr. 75.000,00 inkl. moms
-          Fakturanr. 1600618 af 17. februar 2016 - kr. 100.594,41 inkl. moms
-          Fakturanr. 1509371 af 16. december 2015 - kr. 35.656,75 inkl. moms
-          Fakturanr. 1507230 af 7. oktober 2015 - kr. 100.656,75 inkl. moms.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, at omkostningsgodtgørelse ydes til dækning af omkostninger - til eksempelvis en advokat, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 - som klager har afholdt til behandling af sagen ved den pågældende administrative klageinstans eller domstolsinstans.

Det er imidlertid ikke nærmere defineret i hverken skatteforvaltningslovens kapitel 19 eller forarbejderne hertil, hvornår en klagesag kan anses for påbegyndt, og således fra hvilket tidspunkt omkostninger til advokatbistand i et langstrakt sagsforløb med forudgående indhentelse af faktiske oplysninger, juridiske undersøgelser, skriftudveksling og møder med skattemyndighederne, klienten og eventuelt dennes revisor, kan kræves godtgjort i henhold til reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Som anført af Kristian Nørskov Stidsen m.fl. i bogen "Omkostningsgodtgørelse i skattesager", 3. udgave, år 2010, side 52, er det utvivlsomt, at udgifterne til en advokats udarbejdelse af klageskrivelsen er godtgørelsesberettiget.

Udgifterne til advokatens udarbejdelse af klageskrivelsen samt advokatens repræsentation af klager i den videre behandling af klagesagen må dog ifølge forfatterne forstås i bred tidsmæssig forstand, således at også udgifter, der er en forudsætning for advokatens udarbejdelse af klageskrivelsen og sit efterfølgende virke som partsrepræsentant for klager, det vil sige advokatens forarbejde, kan kræves godtgjort, herunder advokatens udgifter forbundet med indhentelse af oplysninger, undersøgelse af retskilder, afholdelse af møder med klienten, dennes revisor og skattemyndighederne mv., idet sådanne udgifter er helt nødvendige for at advokaten kan udøve sit virke som partsrepræsentant for klageren på et forsvarligt og professionelt grundlag.

Med udgangspunkt i ovenstående definition af de godtgørelsesberettigede udgifter er det min opfattelse, at min klients udgifter til min bistand i sagen fra januar 2016, hvor SKAT fremsendte forslag til afgørelse om, at SKAT ville ændre min klients skat, og hvor det således stod klart, at min klient agtede at påklage en sådan afgørelse fra SKAT, er godtgørelsesberettigede i henhold til skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Siden januar 2016 har jeg faktureret min klient i alt kr. 254.602,41 inklusive moms for min bistand samt for afholdte udlæg i sagen. Beløbet fordeler sig på de tre seneste fakturaer i sagen:

-          Fakturanr. 1903523 af 26. april 2019 - kr. 79.008,00 inkl. moms
-          Fakturanr. 1701490 af 15. marts 2017 - kr. 75.000,00 inkl. moms
-          Fakturanr. 1600618 af 17. februar 2016 - kr. 100.594,41 inkl. moms

Det bemærkes, at det naturligvis ikke er muligt, særligt ikke i nærværende sag med et langstrakt forløb på knap 4 år, at angive med fuldstændig sikkerhed, hvornår mit arbejde i sagen kan anses for at være en forudsætning for min senere udarbejdelse af klageskrivelsen og mit efterfølgende virke som partsrepræsentant for klager i sagen, da det i øvrigt er min opfattelse, at jeg under hele forløbet fra sagens start i sommeren 2015 har udført arbejde, der med rette kan anses for at være en forudsætning herfor.

Der vil derfor også i perioden forud for januar 2016 være medgået tid til indhentelse af oplysninger, undersøgelse af retskilder, afholdelse af møder med min klient, dennes revisor og skattemyndighederne mv., som har dannet grundlag - og været nødvendigt - for min senere udarbejdelse af klageskrivelsen og mit generelle virke som partsrepræsentant for min klient under klagesagen for Landsskatteretten.

For dette arbejde har jeg faktureret i alt kr. 136.313,5 inklusive moms i henhold til fakturanr. 1509371 af 16. december 2015 og fakturanr. 1507230 af 7. oktober 2015, jf. ovenfor."

Ansøgningen er blandt andet vedhæftet faktura af 26. april 2019 med fakturanr. 1903523 på kr. 79.008,00 kr. inkl. moms, faktura af 15. marts 2017 med fakturanr. 1701490 på kr. 75.000,00 kr. inkl. moms samt faktura af 17. februar 2016 med fakturanr. 1600618 på kr. 100.594,41 kr. inkl. moms. Til hver faktura er vedhæftet en salærspecifikation udarbejdet af klagerens repræsentant.

Af fakturanr. 1600618 fremgår:

Skattesagen

Kørsel til By Y1 den 20. januar 2016

475,53

+ 25% moms af kørsel

118,88

Salær i henhold til vedlagte salærspecifikation

80.000,00

+ 25 % moms

20.000,00

Balance

100.594,41

100.594,41

100.594,41

Saldo i R1s

favør DKK

 

100.594,41

 

Af repræsentantens salærspecifikation for fakturanr. 1600618 fremgår:

"Mit arbejde i forbindelse med fastsættelse af skatten for perioden 2004-2013 har blandt andet omfattet følgende ekspeditioner:

•         Diverse undersøgelser samt udarbejdelse af notat i sagen,
•         Forberedelse til møde med SKAT den 5. januar 2016,
•         Sagsbehandling, herunder kopiering af diverse materiale til møde med SKAT
•         Møde med SKAT den 5. januar 2016,
•         Mail til klient og R3 vedrørende status på mødet med SKAT afholdt den 5. januar 2016,
•         Mailkorrespondance med klient i anledning heraf,
•         Gennemgang af agterskrivelse med bilag samt mail til klient og R3 vedhæftet agterskrivelse med 11 selvangivelser samt forslag til ændring og mødetidspunkt,
•         Mailsvar den 13. januar 2016 til klient angående selvangivelse 2015,
•         Mail af 14. januar 2016 til SKAT, herunder bekræfter modtagelsen af agterskrivelse og den heri anførte frist for besvarelse,
•         Mails med klient angående agterskrivelsen fra SKAT samt mødeindkaldelse med R3
•         Forberedelse til og deltagelse i møde den 20. januar 2016 hos R3 i By Y1 sammen med klient,
•         Mail af 26. januar 2016 til A vedr. bankkonto,
•         Mail fra R3 videresendt til SKAT den 26. januar 2016,
•         Mail af 26. januar 2016 til SKAT anmoder om specifikation af rente til opkrævning cc klient,
•         Mail af 27. januar 2016 til R3 cc klient, hvor mail fra klient videresendes,
•         Mail af 27. januar 2016 til R3, herunder videresendt svar fra SKAT
•         Udarbejdelse af overbliksbilag med beregninger,
•         Udarbejdelse af indlæg til SKAT
•         Forberedelse til og deltagelse i telefonmøde den 3. februar 2016,
•         Mail af 3. februar 2016 til R3 vedhæftet indlæg til SKAT i word-format for bemærkninger,
•         Mail til R3, herunder indkaldelse til telefonisk drøftelse af indlæg til SKAT
•         Mail til klient vedhæftet udkast til indlæg til SKAT for evt. bemærkninger
·         Færdiggørelse af indlæg til SKAT
·         Modtagelse og gennemgang af bemærkninger R3
·         Efterfølgende tilretning af indlægget til SKAT på baggrund af R3’s bemærkninger samt telefoniske drøftelser med R3 den 11. februar 2016 og fremsendelse af bemærkningerne til klient,
·         Mail af 12. februar 2016 til SKAT vedhæftet besvarelse af SKAT's agterskrivelse af 12. januar 2016 med kopi til R3 og klient,
·         Mail til klient vedhæftet faktura fra R3 og betaling heraf samt
·         Mailkorrespondance og telefoniske drøftelser i øvrigt.

For dette arbejde har jeg beregnet mig et salær på kr. 80.000 excl. moms."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ifølge faktura af 17. februar 2016 med fakturanr. 1600618 på 100.594,41 kr. inkl. moms.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

"[...]
Du har søgt om at få dækket 100 procent af dine udgifter til R2 i din klagesag ved Landsskatteretten, sagsnummer 16-0585804, om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2011.

Det drejer sig om udgifter på i alt 254.602,41 kr. inkl. moms. Beløbet stammer fra:
Faktura nr. 1600618 af den 17. februar 2016 på ...................... 100.594,41 kr.
Faktura nr. 1701490 af den 15. marts 2017 på ........................ 75.000,00 kr.
Faktura nr. 1903523 af den 26. april 2019 på .......................... 79.008,00 kr.

Der er indsendt 5 fakturaer. Du søger om godtgørelse for 3 af fakturaerne. Sammen med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse har R2 sendt et følgebrev, som forklarer de indsendte fakturaer og det udførte arbejde.

Ansøgningen om omkostningsgodtgørelse vedrører din klage til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af 17. marts 2016.

Faktura nr. 1600618 af 17. februar 2016 på 100.594,41 kr. inkl. moms omhandler ifølge salærspecifikationen arbejde, der er udført i januar og februar måned 2016. Faktura nr. 1701490 af 15. marts 2017, hvor du har søgt om at få dækket 75.000 kr. inkl. moms, omhandler arbejde, der er udført i perioden 21. marts 2016 til 7. marts 2017. Det fremgår af salærspecifikationen, at fakturaen også omfatter arbejde for din ansvarssag ved SKAT.

Faktura nr. 1903523 af 26. april 2019 på 79.008 kr. omhandler arbejde, der er udført i perioden 18. marts 2018 til 12. april 2019.

Vi har i brev af 31. januar 2020 bedt R2 om at indsende timesagsregnskab med oplysning om tidsforbrug og honorar for faktura nr. 1701490 af 15. marts 2017 og faktura nr. 1903523 af 26. april 2019. I brevet oplyser vi vejledende, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til 1. instansarbejde, arbejde med ansøgning om omkostningsgodtgørelse og arbejde, der vedrører sagsbehandling af en ansvarssag ved SKAT (nu Skattestyrelsen).

R2 har den 14. februar 2020 indsendt timesagsregnskab. De oplyser i det medfølgende brev, at det ansøgte beløb på faktura nr. 1701490 af 15. marts 2017 skal reduceres med 25.427.07 kr.  ekskl. moms for arbejdet, der vedrører ansvarssagen, sådan at der alene søges om omkostningsgodtgørelse for 35.000 kr. med tillæg af moms - 43.750 kr.

[...]

Du har søgt om at få dækket udgifter til rådgiver i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten, herunder arbejde, som er udført, før SKAT traf afgørelse den 17. marts 2016, samt for arbejde der vedrører en ansvarssag, som behandles i Skattestyrelsen.

Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved 1. instans er ikke godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 55. Udgifter til sagkyndig bistand er kun godtgørelsesberettiget, for arbejde der er udført efter at SKAT (nu Skattestyrelsen) har truffet afgørelse, og arbejdet vedrører påklage af SKATs afgørelse.

Vi kan derfor ikke dække udgifter til rådgiver for faktura nr. 1600618 af 17. februar 2016 på 100.594,51 kr. fordi arbejdet, som R2 har udført, er udført før SKAT traf afgørelse som 1. instans.

Vi kan endvidere ikke dække udgifter til rådgiver for arbejde, der vedrører din ansvarssag, idet en ansvarssag ikke er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

R2 har oplyst, at arbejde, der vedrører ansvarssagen, udgør 25.427,07 kr. ekskl. moms, svarende til 31.783,84 kr. inkl. moms fra del af faktura nr. 1701490 af 15. marts 2017.

Vi vurderer, at det udførte arbejde den 16. januar 2017, som på timesagsregnskabet er benævnt "Mailsvar til A vedr. dennes modtagelse af brev fra SKAT, herunder indledning af straffesag" også vedrører din ansvarssag. Beløbet udgør 158,33 kr. ekskl. moms, svarende til 197,91 kr. inkl. moms. Vi kan heller ikke dække denne udgift.

Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 55.

Du har søgt om at få dækket 100 % af 254.602,41 kr. Vi nedsætter det ansøgte beløb med 100.594,41 kr., 31.783,84 kr. og 197,91 kr. Det godtgørelsesberettigede beløb udgør herefter 122.026,25 kr. inkl. moms, som vi udbetaler til dig.

Medholdsvurdering
Vi vurderer, at du har fået medhold i afgørelsen af 13. juni 2019 fra Landsskatteretten, derfor udbetaler vi omkostningsgodtgørelse med 100 % med henvisning til reglerne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum."

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

"[...]
Vi henviser til SKM2008.669.LSR, hvoraf det fremgår:
"Henset til ordlyden af skatteforvaltningsloven § 54 stk. 1 nr. 6 og § 55 stk. 1 er der ikke hjemmel til at yde omkostningsgodtgørelse til en sagkyndigs vurdering af om en afgørelse fra SKAT/Skattestyrelsen skal påklages til Landsskatteretten. Det gælder alene for hvorvidt en afgørelse truffet af en klageinstans eller en domstol bør påklages til domstolene."

I As klage anføres på side 2 første afsnit: (…) "Det var således på dette tidspunkt klart, at Klageren ville indlede en klagesag, hvis ikke SKAT ændrede sin opfattelse."

Ved denne udtalelse tilkendegives, at der ikke var truffet nogen endelig afgørelse fra SKAT/Skattestyrelsen på tidspunktet for arbejdets udførelse. Dermed er der tale om arbejde i 1. instans. Ved at gøre indsigelser til SKATs/Skattestyrelsens forslag til afgørelse vil der være mulighed for, at forslaget bliver ændret i klagerens favør, og derfor er sagen kun endelig afgjort når SKATs/Skattestyrelsens endelige afgørelse foreligger. Først når sagen er endelig afgjort, vil det være muligt at vurdere hvad der skal klages over."

Klagerens opfattelse
Det er klagerens repræsentants opfattelse, at klageren er berettiget til yderligere omkostningsgodtgørelse med 100 pct. af 100.594,41 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand.

Klagen er begrundet med følgende:

[...]
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at udbetale kr. 122.026,25 inkl. moms. Skattestyrelsen har således afvist at udbetale kr. 100.594,41, kr. 31.783,84 og kr. 197,91. Nedsættelsen med kr. 100.594,41, svarende til faktura 1600618 af 17. februar 2016 (Bilag B) påklages, hvorimod de øvrige nedsættelser accepteres.

Det er således Klagers påstand, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at godtgørelsesbeløbet ændres fra kr. 122.026,25 til kr. 222.620,66 kr. inkl. moms.

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse med, at rådgivningsarbejdet er udført af R2 før SKAT traf afgørelse i sagen i første instans.

Den i klagesagen påklagede afgørelse blev truffet af SKAT den 17. marts 2016 (Bilag C). Forinden denne afgørelse havde SKAT den 12. januar 2016 sendt en agterskrivelse (Bilag D) med et forslag til afgørelse, der indholdsmæssigt svarer en-til-en til den senere trufne afgørelse af 17. marts 2016.

R2 påbegyndte i sagens natur sit arbejde i anledning af Klagers modtagelse af agterskrivelsen af 12. januar 2016. På dette tidspunkt stod det klart for Klager, at denne ikke kunne acceptere den foreslåede skatteansættelse, som også senere blev tilsidesat af Landsskatteretten (Bilag E). Det var således på dette tidspunkt klart, at Klageren ville indlede en klagesag, hvis ikke SKAT ændrede sin opfattelse.

På dette tidspunkt havde Klager alene mulighed for at påvirke SKAT’s afgørelse ved at fremkomme med bemærkninger til forslaget. Disse bemærkninger svarer i det hele til de anbringender, Klager senere gjorde gældende under klagesagen. Udarbejdelse af sådanne bemærkninger må derfor anses for forbedrende arbejde til klagesagen. Sådanne forberedende arbejder er omkostningsgodtgørelsesberettigede, jf. Stidsen mfl., Omkostningsgodtgørelse i skattesager, s. 52 (Bilag F). Det modsatte resultat vil føre til en retsstilling, hvor den borger eller virksomhed, der ikke foretager sig noget og ikke fremkommer med bemærkninger til en agterskrivelse, stilles bedre i relation til sine muligheder for at opnå omkostningsgodtgørelse, end den klager, der allerede på tidspunktet for sin modtagelse af agterskrivelse rekvirerer sagkyndig bistand i sagen med henblik på at komme med bemærkninger til agterskrivelsens forslag til afgørelse, hvilket ellers ud fra omkostningsmæssige hensyn og betragtninger ville være at foretrække, idet lange og fordyrende klagesager i sådanne tilfælde ville kunne undgås..

Ved at lade de omkostninger, der er en følge af en sagkyndigs bistand til besvarelse af et forslag til afgørelse, være omfattet af omkostningsgodtgørelsen, hvis der efterfølgende indledes en klagesag, vil man tillige opnå den retssikkerhedsmæssige fordel, at der træffes flere korrekte afgørelser i første instans, idet den skattepligtige derved får mulighed for at fremkomme med kvalificerede bemærkninger tidligt og tilmed få rådgivning i forbindelse hermed. Dette rationale kommer også til udtryk i Betænkning 1382/2000, s. 172 ff. (Bilag G).

På denne baggrund gøres det sammenfattende gældende, at Klager er berettiget til omkostningsgodtgørelse på i alt kr. 222.620,66 kr. inkl. moms. fordelt med kr. 100.594,41, på faktura 1600618 af 17. februar 2016 (Bilag B), kr. 43.216,16 kr. på faktura 1701490 af 15. marts 2017 (Bilag H) samt kr. 78.810,09 på faktura 1903523 af 26. april 2019 (Bilag I)."

På mødet med Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant gennemgået sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klagerens repræsentant har således fastholdt, at der skal ske refusion for det udførte arbejde i 1. instans, da det blev brugt 1:1 i den efterfølgende klagesag. Ifølge klagerens repræsentant er det uhensigtsmæssigt, hvis repræsentanten, for at klageren kunne være berettiget til at få omkostningsgodtgørelse, skulle have undladt at komme med indsigelser til SKATs agterskrivelse og i stedet have ventet med at reagere, indtil SKAT havde truffet afgørelse.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Af dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 som ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018) fremgår følgende:

"§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1)       Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
2)       Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
3)       Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som Skatteministeriet har indbragt efter § 40, stk. 1.
4)       Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
5)       I en sag vedrørende skatter for EU-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
6)       I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4.
[...]"

Dagældende skatteforvaltningslov § 55, stk. 1, er en delvis videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1. Skattestyrelseslovens § 33 D blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april 2000. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår blandt andet følgende vedrørende skattestyrelseslovens § 33 D:

"[...]
Bestemmelsen i nr. 1 svarer - hvad angår afgrænsningen af godtgørelsesberettigede sagstyper - til den gældende bestemmelse i § 33 A, stk. 1. Dog er klager over forskudsregistreringen og klager over ejendomsvurderingen efter den gældende bestemmelse i § 33 A, stk. 1, ikke tilskudsberettigede i dag. Disse sager foreslås imidlertid gjort godtgørelsesberettigede.
[...]"

Skattestyrelseslovens § 33 A blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 238 af 2. april 1997, fremsat som lovforslag nr. 121 af 11. december 1996. Af bemærkningerne til lovforslagets § 1 fremgår følgende vedrørende skattestyrelseslovens § 33 A:  

"[...]
Efter § 33 A ydes der et tilskud til dækning af visse udgifter, der er forbundet med at klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, eller ved at få en domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. De klagesager, der efter forslaget ydes tilskud til i skatteankenævnet, er sager som nævnt i § 2, jf. § 5, og sager som nævnt i § 4, stk. 4. De klagesager, der ydes tilskud til i Landsskatteretten, er sager som nævnt i § 4, stk. 4, og § 23, stk. 1, 2, 4, 5 og 6. De domstolssager, der ydes tilskud til, er sager som nævnt i § 4, stk. 4, og § 23, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6
[...]"

Forud for indførelsen af skattestyrelseslovens § 33 D afgav Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet betænkning nr. 1382/februar 2000. Af Udvalgets sammenfatning om skatteansættelser (afsnit 9.2.1.3) fremgår blandt andet følgende:

"[...]
Omkostningsdækningsudvalget finder det hensigtsmæssigt, at der ikke ydes tilskud til udgifter til sagkyndig bistand, der er afholdt i forbindelse med førsteinstansbehandlingen af en sag om skatteansættelsen.
[...]"

Skatteministeren har i forbindelse med lovforslag nr. 267/2000 blandt andet anført følgende vedrørende omkostningsgodtgørelse i forbindelse med førsteinstansbehandlingen (lovforslagets bilag 6):

"[...]
2. Advokatrådet foreslår desuden, at der bør ydes omkostningsgodtgørelse ved førsteinstansbehandlingen og foreslår, at det sker efter udsendelse af agterskrivelsen, under forudsætning af at skatteyderen har indgivet selvangivelse.

Advokatrådet er af den opfattelse, at en ordning, der giver mulighed for at yde godtgørelse fra et tidligere tidspunkt end påbegyndelsen af en klagesag, vil medvirke til, at rigtige afgørelser træffes på et så tidligt tidspunkt som muligt ud fra den betragtning, at skatteyderen kan blive repræsenteret af en sagkyndig. Derved mener Advokatrådet, at der er en formodning for, at man hurtigere når frem til en endelig afgørelse af sagen.

Hertil bemærkes, at Omkostningsdækningsudvalget ikke har ment at kunne anbefale, at der ydes omkostningsdækning ved førsteinstansbehandlingen. Udvalget peger i den forbindelse på, at gennemføres dette kriterium desuagtet, vil der være en risiko for, at skattemyndighederne tog lidt lettere på princippet om lovmæssig forvaltning og sendte en agterskrivelse på et tidspunkt, hvor der faktisk ikke er grundlag for at gennemføre en ansættelsesændring.

Der opstår desuden spørgsmål om, hvordan der skal forholdes med hensyn til de skatteydere, der ikke har selvangivet eller ikke har indgivet behørig selvangivelse. Udvalget anser, at der med dette kriterium vil være risiko for, at skatteyderen vil blive "belønnet" for ikke at opfylde selvangivelsespligten.
[...]

Jeg er enig med Omkostningsdækningsudvalget i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at udvide ordningen til også at omfatte førsteinstanssagerne. [...]"

Der ydes således ikke som udgangspunkt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i første instans, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Det fremgår af salærspecifikationen til fakturaen af 17. februar 2016 med fakturanr. 1600618, at fakturaen omhandler repræsentantens arbejde udført i perioden frem til den 12. januar 2016.

Da repræsentantens arbejde er udført, inden SKAT den 17. marts 2017 traf afgørelse i første instans, er det derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ifølge fakturaen af 17. februar 2016 på 100.594,41 kr. inkl. moms, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Det forhold, at repræsentantens fremkomne bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse efter det oplyste i det hele svarer til de anbringender, der senere blev gjort gældende under klagesagen ved Landsskatteretten, ændrer ikke herved.

Der er i den forbindelse henset til, at det hverken af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, eller af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der er adgang til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet i forbindelse med sagens behandling i første instans, når bistanden har karakter af at være forberedende arbejde til en eventuel senere klagesag.
Skatteankestyrelsen stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ifølge fakturanr. 1600618 ikke kan imødekommes.