Dato for udgivelse
15 Dec 2022 13:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Dec 2022 10:59
SKM-nummer
SKM2022.612.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-44826/2021-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Erhverve, sikre, vedligeholde, rentabilitetskriteriet, udgifter
Resumé

Østre Landsret fandt, at en kunstnervirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, og landsretten lagde ved vurderingen heraf vægt på virksomhedens rentabilitet og intensitet.

Skatteyderen havde under sagen for byretten og landsretten gjort gældende, at hendes indtægt fra ansættelsen ved G1-virksomhed undtagelsesvist skulle indgå i vurderingen af rentabilitetskriteriet, da det var en forudsætning for ansættelsen, at hun opretholdt sin "kunstneriske praksis".

Landsretten fandt ikke grundlag for at forstå udtrykket "kunstnerisk praksis" således, at G1-virksomhed stillede krav om, hvordan skatteyderen skulle udøve sin kunst, herunder på en sådan måde at hun skulle afholde udgifter til atelier, materialer mv. 

Der var derfor ikke en sådan sammenhæng mellem ansættelsen på G1-virksomhed og kunstnervirksom-heden, at skatteyderens lønindkomst fra G1-virksomhed undtagelsesvist skulle indgå i vurderingen af, om virksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Idet udgifterne heller ikke var afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde lønindkomst, kunne de heller ikke fratrækkes i medfør af ligningslovens § 9, stk. 1.

Reference(r)

Ligningslovens § 9, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.A.7.1.4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.C.1.3.2.6

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten jr. nr. 14-2411821

Byretten sagsnummer BS18059/2020-KBH SKM2021.616.BR

Parter

A

(v/advokat Peter Lausten Hansen, prøve)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/advokat Laura Schou iht. proceduretilladelse)

Københavns Byret har den 26. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS18059/2020-KBH).

Afgørelse truffet af landsdommerne

Morten Christensen, Gunst Andersen og Mads Pedersen (kst.) 

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende endelige påstande:

Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at A ved opgørelsen af sin personlige indkomst kan fradrage underskud ved selvstændig virksomhed med følgende beløb:

Indkomståret 2010: 64.972 kr.

Indkomståret 2011: 10.674 kr.

Indkomståret 2012: 104.711 kr.

Subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på en talmæssig opgørelse af de udgifter, der i indkomstårene 2010 til 2012 berettiger til lønmodtagerfradrag.

Indstævnte, Skatteministeriet Departementet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

G1-virksomhed (herefter G1-virksomhed) opslog i december 2007 en ledig stilling som professor i billedkunst til besættelse, hvoraf fremgik følgende:

“…The appointee must be a visual artist with a significant artistic production within painting. It is a condition of appointment that the applicant occupies him/herself with painting and painting-related problematics, is on a recognized high level within contemporary art and has a marked exhibition profile.

Applicants are presumed to be able to: 1) create an over-all study situation for the painting school, including planning a study programme which draws on new knowledge and relevant theory in the development of a contemporary painterly practice; 2) in an original way, lay down a framework of a dynamic art education taking its point of departure in the students’ artistic work, including guiding the students and being responsible for their final examinations; 3) perform the artistic production and research attached to the position; and 4) commit themselves to continuous professional development of the institution in close cooperation with the rector and the rest of the academic staff.

Documentation of theoretical knowledge of the subject field and practical experience with art education on a high level is a prerequisite of appointment.

The application must contain a satisfactory account of:

1. The ideas behind the applicant’s own artistic practice and the principal lines of the applicant’s artistic production, among other things, seen in the light of the contemporary art scene.

2. The applicant’s ideas and visions of the education and its planning, including how the applicant’s artistic practice and the education can have a stimulating effect on each other.

3. The applicant’s pedagogical qualifications.

…"

I en erklæring af 27. september 2013 udarbejdet af administrationschef LH ved G1-virksomhed i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af As skatteansættelser fremgår følgende:

"(red. information fjernet) været ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Professorerne ansættes for en periode på seks år med mulighed for administrativforlængelse i yderligere tre år. Der er ingen professorstillinger som genbesættes med professorer, som tidligere har været ansat på institutionen. Denne praksis er valgt fordi det er helt essentielt for akademiets uddannelsesmetode, at alle de ansatte professorer ud over undervisningen samtidig er aktivt udøvende kunstnere med egen kunstnerisk praksis og virke.

Institutionen forventer at professorerne under deres ansættelse opretholder deres egen kunstneriske praksis. Derfor prioriteres arbejdstiden mellem undervisning (60 pct.) og kunstneriskforskning i egen praksis (40 pct.)."

Administrationschefen har i en supplerende erklæring af 22. november 2013 yderligere oplyst:

"Med henvisning til min tidligere skrivelse om sagen den 27. september 2013, vil jeg gerne understrege, at når Billedkunstskolerne forventer at professorerne under deres ansættelse opretholder deres egen kunstneriske praksis, så er der ikke tale om en forventning man som professor kan vælge ikke at indfri. Der er tværtimod tale om en forventning, som alle institutionens professorer skal indfri. Det er med andre ord et krav institutionen stiller til alle sine professorer, som alle skal opretholde deres egen kunstneriske praksis under hele deres ansættelse på institutionen.

Til yderligere understegning af dette for institutionen ufravigelige krav, vedlægger jeg institutionens seneste professoropslag fra sommeren 2013, Her fremgår kravet under pkt. 3:"Applicants are presumed to be able to: ... 3) perform the artistic production and research attached to the position".

Forklaringer

A og JM har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret blandt andet, at hun i årene 2010 til 2012 var interesseret i at sælge sine værker. De uddannelsesinstitutioner, som hun har været ansat hos, er alle institutioner, der uddanner på kandidatniveau. Der var forskningspligt knyttet til ansættelserne. Hun er fokuseret på billedkunst. Køberne af hendes værker er hovedsageligt institutioner, da der er tale om store værker. Hun har også solgt til museer og samlere. Hun har ikke en aftale med et galleri, der har eneret til at vise hendes værker. Hvis hun ikke får solgt et maleri umiddelbart efter, hun har lavet det, står det på hendes lager, som ligger samme sted, som hun bor. I de seneste år har hun ikke haft underskud i sin virksomhed. Hun har aftaler om udstilling af "(red. kunst fjernet)", der rækker flere år frem. Hun blev spurgt, om hun ville søge stillingen på G1-virksomhed. Der er mange kunstnere, som gerne ville have den type stilling. Hun fik stillingen på grund af hendes kunstneriske praksis og erfaring. Hun underviser ikke om maleri, men i maleri.

Hun har behov for et værksted, da det kræver plads at arbejde med kunstværker i store formater.

I årsregnskaberne kan det være anført, at hun har haft honorarindtægter, hvilket kan dække over et legat eller et honorar for et oplæg, men når det er anført som en momsfri ydelse, kan det være et salg til Y1-land af et kunstværk.

Når hun i en årrække ikke har haft et større salg, end det er tilfældet, kan det skyldes, at hun har været mere fokuseret på forskning og undervisning. Hun er mere aktiv nu, hvor hun ikke længere underviser.

JM har forklaret blandt andet, at det var erfaring fra kunstnerisk virksomhed, der var afgørende for udvælgelsen af den, der skulle ansættes som malerprofessor. Der var studerende med i ansættelsesudvalget, og de studerende havde også indflydelse på, hvilken profil der var interessant. Der var fokus på en kunstner, som havde figurmaleri som sit virkefelt. A blev valgt til den pågældende stilling. Han havde i sin egenskab af rektor mindst én årlig samtale med de enkelte professorer, hvor han interesserede sig for, at de pågældende udøvede en virksomhed, der kunne inddrages i undervisningen. A havde behov for eget atelier, da hun arbejder i store formater, og hendes teknik kræver ventilation. G1-virksomhed kunne ikke tilbyde et stort atelier, men der var værkstedsfaciliteter og en kontorplads til rådighed for hende på arbejdspladsen. Materialer i form af maling og rammer mv. var en nødvendighed for hendes kunstneriske virke. Hun ville ikke over længere tid kunne opretholde sin ansættelse på G1-virksomhed, hvis ikke hun udøvede sin kunstneriske praksis. Der var ikke nogen indholdsmæssige eller faglige krav til hendes praksis. Den vurdering, der var af As praksis, blev foretaget i forbindelse med ansættelsen. Når først A var ansat, fulgte han med, men han blandede sig ikke i indholdet af det, hun lavede. Hun valgte selv sin tilgang til maleriet og metoder m.v. Han har ikke været involveret i professorernes skattemæssige forhold. Han interesserede sig ikke for, om A solgte værker.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vurderingen af, om As kunstnervirksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, beror navnlig på en vurdering af virksomhedens rentabilitet og intensitet som anført af byretten.

Landsretten lægger de samme oplysninger til grund om indtægter og udgifter i den kunstneriske virksomhed som byretten. Dog var As indtægt i 2011 ikke stammende fra et legat, da beløbet på 117.600 kr. hidrørte fra salg af egne værker.

Et vilkår for As ansættelse som professor ved G1-virksomhed var, at hun opretholdt sin "kunstneriske praksis". Der er i erklæringerne fra G1-virksomhed, og det som er forklaret af JM, ikke grundlag for at forstå udtrykket "kunstnerisk praksis" således, at G1-virksomhed stillede krav om, at A skulle udøve sin kunst på en bestemt måde, herunder på en sådan måde at hun skulle afholde udgifter til eget atelier, materialer og rejser m.v. for fortsat at være ansat som professor.

Der er derfor ikke en sådan sammenhæng mellem ansættelsen som professor ved G1-virksomhed og den kunstneriske virksomhed, at der er grundlag for undtagelsesvis at tage lønindkomsten i betragtning ved bedømmelsen af, om kunstnervirksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Efter oplysningerne om indtægter og udgifter i As virksomhed gennem en årrække, tiltrædes det, at virksomheden ikke opfyldte de krav til rentabilitet og intensitet i årene 2010-2012, som gør sig gældende i skatteretlig henseende for en erhvervsmæssig kunstnervirksomhed. Den omstændighed, at virksomheden gav overskud i 2005 med 44.040 kr. og i 2014 med 40.314 kr. kan ikke føre til et andet resultat, når der henses til, at virksomheden var underskudsgivende i alle de mellemliggende år.  

Endvidere tiltrædes det af de af byretten anførte grund, at udgifterne i årene 2010-2012 i forbindelse med den kunstneriske virksomhed ikke har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde lønindkomst, hvorfor udgifterne ikke i medfør af ligningslovens § 9, stk. 1, kan fratrækkes i lønindkomsten.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Udover sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens forløb og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.