Dato for udgivelse
02 Jan 2023 13:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Dec 2022 09:53
SKM-nummer
SKM2023.1.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-11402/2021-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skattepligtig indkomst, fuldmagt, bevisbyrde, indtægter, formand
Resumé

Sagen angik, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015. Skatteyderen var blevet beskattet af en række indsætninger på to private konti samt en foreningskonto.

For så vidt angik indsætningerne på de private konti fandt retten, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de indsatte beløb ikke var skattepligtig indkomst. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde.

I relation til indsætningerne på foreningskontoen lagde retten til grund, at skatteyderen var formand for foreningen, at kontoen var oprettet i skatteyderens navn og med skatteyderens personnummer, at skatteyderen foretog indsætningerne på kontoen, og at der i realiteten ikke var andre end skatteyderen, der havde fuldmagt og adgang til kontoen. Under disse omstændigheder fandt retten, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at indsætningerne på foreningskontoen ikke var skattepligtige for skatteyderen. Retten fandt herefter, at skatteyderne ikke havde løftet sin bevisbyrde. Retten lagde blandt andet vægt på, at de fremlagte generalforsamlingsreferater og vedtægter ikke i tilstrækkelig grad underbyggede, at der var tale om en reel forening, samt at det ikke var dokumenteret, hvor foreningens indtægter stammede fra, eller at udgifterne var afholdt i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål.

Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke havde påvist formelle fejl ved skattemyndighedernes behandling og afgørelse af sagen. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr.nr. 18-0001542

Parter

A

(v/advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Halfdan Lien Kjær)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Cecilie Boel Winther.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. marts 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den forhøjelse af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015, som skattemyndighederne har foretaget.

A har nedlagt følgende påstand:

Principalt: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As anden personlige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 167.982 og for indkomståret 2015 skal nedsættes med kr. 491.531.

Subsidiært: Hjemvisning til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 23. december 2020 fremgår:

"…

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af klagerens skatteansættelse vedrørende anden personlig indkomst for indkomståret 2014

167.982 kr.

0 kr.

167.982 kr.

Forhøjelse af klagerens skatteansættelse vedrørende anden personlig indkomst for indkomståret 2015

491.531 kr.

0 kr.

491.531 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, at klageren er registreret som formand i foreningen "G1-virksomhed". SKAT har ikke anset foreningens formål for opfyldt, eller at der reelt er tale om en forening. SKAT har ikke anset det for dokumenteret, at bevægelserne på konto X1-konto (efterfølgende benævnt "foreningskonto") vedrører foreningen og ikke klageren privat. SKAT har på den baggrund anset klageren for skattepligtig af indsætningerne.

Ifølge SKATs (nu Skattestyrelsen) oplysninger har klageren arbejdet som taxachauffør i indkomståret 2015, og klagerens lønindkomst udgjorde i dette indkomstår 386.992,89 kr.

Klageren har desuden ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) siden den 15. maj 2012 drevet enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed med CVR-nr. ...11 og branchekoden "477830 - Forhandlere af gaveartikler og brugskunst". Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomheden har selvangivet et overskud i 2015 på 3.605 kr.

Virksomhedens revisor QM fra R1 har til SKAT oplyst, at virksomheden sælger tørklæder m.m., og at forretningen ikke har faste åbningstider, men formodentlig er åben 3-5 timer om dagen.

Herudover har revisoren ved en telefonsamtale med SKAT den 21. februar 2017 forklaret, at hun foretager bogføring af indtægter og udgifter 2 gange årligt ud fra bilag, og at hun indberetter oplysninger til selvangivelsen.

SKAT har den 24. marts 2017 modtaget virksomhedens resultat og balance samt kontospecifikationer og bankkontoudtog vedrørende klagerens erhvervskonto X2-konto for G2-virksomhed.

Virksomhedens revisor har den 24. marts 2017 til SKAT forklaret følgende:

"Vedhæftet er Saldobalance, som indeholder alt bogholderi, og derfor nøje svaret til årsregnskabet, som er tastes i hans selvangivelse. Saldobalancen er således også lig med kontoplanen og der findes ikke efterposteringer. Moms er indberettet direkte efter bogholderiet og der er ikke foretaget yderligere afstemninger."

Ydermere har revisoren forklaret, at:

"Der foreligger ingen forretningsplan og der er ikke sket pengeoverførsler udover ganske få varekøb fra Y3-land hen over årene. Alle handler i forretningen foregår kontant og tastes ind på kasseapparatet i butikken. Der findes ikke dankort eller andet."

Klageren har hverken indsendt kasseregnskab, kasseafstemninger eller indtægts- og udgiftsbilag for virksomheden. Ydermere ses der ikke at være sket bogføring af virksomhedens bankkonto.

Udover den selvstændige virksomhed er klageren for indkomstårene 2014 og 2015 også registreret som formand for foreningen "G1-virksomhed". Foreningen er ikke registreret i CVR, men er ifølge kontoudtog fra F1-bank vedrørende foreningens bankkonto X1-konto, foreningskontoen, registreret på klagerens privatadresse. Det er ikke oplyst, hvornår foreningen er stiftet, men ifølge SKATs oplysninger fra F1-bank er pågældende bankkonto oprettet den 17. marts 2010.

SKAT har konstateret, at der fra foreningskontoen i F1-bank er foretaget overførsler til udlandet med angivelse af "G1-virksomhed". På denne baggrund har SKAT den 18. januar 2017 anmodet klageren om oplysninger vedrørende foreningen og foreningens konto i form af foreningsvedtægter, regnskab for 2014 og 2015 (herunder kontospecifikationer, saldobalancer og efterposteringer), referater fra generalforsamlingerne for 2014 og 2015, medlemslister og kontoudtog for foreningskontoen. Desuden har SKAT efterspurgt eventuelle fuldmagtserklæringer til foreningskontoen og dokumentation for, hvorfra de overførte beløb stammer.

Virksomhedens revisor QM har ved mail af 24. marts 2017 fremsendt kopi af foreningens regnskab og vedtægter, beslutningsreferater fra ekstraordinære generalforsamlinger i 2014 og 2015 samt kontoudtog for foreningskontoen. Ved et forudgående telefonmøde med SKAT har revisoren oplyst, at klagerens personnummer alene er brugt i forbindelse med bankkontoen, og at hun ikke havde kendskab til foreningen forud for SKATs materialeindkaldelse. Hverken klageren eller repræsentanten har indsendt det øvrige efterspurgte materiale. 

Vedtægterne har følgende formulering (uddrag af vedtægterne):

"(…)

§ 2: Foreningens formål:

STK.1.

Laver Vejledning/rådgivning angående arbejde og uddannelse, samt her igennem at fri holde Y1-landske unge i Danmark fra kriminalitet og hjælpe dem til forståelse af den danske kultur.

STK.1 A

Laver familievejledning og holde foredrag om forskellige emner

STK.1 B

Holder fodbold arrangementer både indland og Europæiske lande, Eid Fest, pige og familie udflugter.

STK.1 C

Fri rådgivning af enlige mødre til det danske system.

STK.1 D

Foreningens formål er også at støtte genopbygning, udvikling og fattige mennesker i Y1-land især midt i Y1-land regioner, som ikke har adgang til mad og uddannelse, vand og sundheds sektor.

(…)

§ 4. Organisation.

STK: 1

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen og bestyrelsen.

STK. 2

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Stemmeret ved generalforsamlingen har et hvert aktiv medlem efter 3 måneders medlemskab.

Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned eller andre måneder i året, så vidt muligt, og der indkaldes med mindst 14 dages varsel ved brev eller e-mail.

STK. 3

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt, i december måned eller andre måneder i året, der indvarsles skriftligt af bestyrelsen 14 dage før afholdelse med angivelse af tid og sted. Bestyrelse har ret til at afholde eller indkalde ekstra ordinær generalforsamling. Med indkaldelse skal følge. Forslag til dagsorden samt de generalforsamlingens indkomne forslag.

STK. 4

Den ordinære eller ekstra generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter.

1)  Valg af dirigent.

2)  Bestyrelsens beretning.

3)  Regnskab.

4) Kontingent betaling

5) Valg af bestyrelse.

6) Valg af revisor.

7) Indkomne forslag.

8) Eventuelt.

(…)

§ 6. Bestyrelsen.

STK1. Forenings bestyrelse består af en formand, en næste formand, kasserer, som har fuldmagt på hovedkonto. Alle 3 fuldmagte personer kan nok lave hævninger hver for sig fra hovedkonto. Der er også 2 bestyrelse medlemmer, og 2 suppleanter, valgt på generalforsamlingen for 1 år ad gangen.

STK, 1 A; Formanden har juridisk ret til at underskrive på foreningens vegne. Men alle nye konti eller projekter konti af foreningen kan formand, næste formand og kassere alene eller en der er uddelegeret af ham kan nok lave hævninger.

(…)

§. 9 Kontingent.

Foreningens generalforsamling fastsætter medlemskontingent, som opdeles!:

1)  Kontingent for passive medlemmer.

2)  Kontingent for aktive medlemmer.

STK.1

Kontingent forfalder til betaling den første måned. Kontingent restance kan medføre fortabelse af medlemskab. Foreningens midler indsættes på postgiro eller pengeinstitut, hvis generalforsamlingen ikke træffer anden afgørelse.

(…)"

Ifølge overskriften på de fremsendte beslutningsreferater fra de afholdte generalforsamlinger i foreningen for årene 2014 og 2015 er begge generalforsamlinger ekstraordinære, og begge år er de afholdt den 28. februar. Af teksten under overskriften fremgår det af begge referater, at der er afholdt ordinær generalforsamling i foreningen. Dagsordenen bestående af de tre punkter "Valg af dirigent", "Halvårs rapport" og "Fuldmagt til bankkonti" er ens for begge generalforsamlinger. Referaterne fra de tre punkter er ligeledes identiske og har følgende indhold:

"(…)

Ad pkt.1:

Valgt til dirigent blev A, Y4-by Ad pkt. 2:

Halvårs rapport blew godkendt.

Ad pkt. 3:

A er valgt til formand post af foreningen.

Formand har juridisk ret at underskrive på foreningens vegne og kan alene hæve eller

overføre penge fra foreningens konti. Når formanden er fraværende, næsteformand og sekretær kan nok lave hævninger i forening eller overførelser fra hovedkonto og projekter konti af foreningen.

(…)"

Ifølge referaterne består foreningens bestyrelse begge år af 5 navngivne personer, herunder en formand, en næstformand, en sekretær, en revisor og et menigt medlem. Klageren står nævnt som formand for foreningen både i 2014 og 2015. Klageren har ikke indsendt medlemslister, oplysninger om antal medlemmer eller dokumentation for betaling af kontingenter.

Efter en gennemgang af kontoudtogene for foreningskontoen har SKAT opgjort indsætningerne på foreningskontoen til i alt 167.982 kr. for indkomståret 2014 og 159.720 kr. for indkomståret 2015.

I løbet af indkomståret 2014 har der på foreningskontoen været i alt 17 indsætninger. Af bankudskrifterne fremgår på 14 af disse indsætninger posteringsteksten "Pengeautomat" med et samlet beløb på 158.650 kr. Herudover er der to mindre indsætninger fra en navngiven person på henholdsvis 760 kr. og 772 kr. samt én enkelt indsætning på 7.800 kr. med teksten "Indb. kontant".

Der har været i alt 10 hævninger på kontoen svarende til i alt 168.000 kr. i indkomståret 2014. To af disse er overførsler til G2-virksomhed på i alt 38.500 kr., 4 er gebyrer for overførsler på i alt 800 kr., to overførsler er udenlands overførsler på i alt 123.000 kr., og de sidste to hævninger har teksten "Pengeautomat" med et samlet beløb på 5.700 kr.

Indsætningerne for indkomståret 2015 består af 7 overførsler. Der er to overførsler på henholdsvis 62.200 kr. og 95.700 kr. med posteringsteksten "overførsel". Derudover er der to mindre overførsler fra "Grundkonto" på hver 10 kr., én enkelt overførsel fra en navngiven person på 1.500 kr. samt to overførsler fra X3-konto, som er klagerens lønkonto, på henholdsvis 100 kr. og 200 kr.

I løbet af indkomståret 2015 har der været 6 hævninger svarende til i alt 159.787 kr. Der har været en enkelt udenlandsoverførsel på 159.000 kr., et enkelt gebyr på 400 kr., to overførsler til "Grundkontoen" på henholdsvis 100 kr. og 200 kr., samt to overførsler til lønkontoen på 10. kr. og 77 kr. "Grundkonto" og lønkontoen er begge klagerens lønkonto.

Ifølge det indsendte regnskab for foreningen for indkomståret 2014 er der en indkomst i foreningen på i alt 167.982 kr. Indtægterne er ikke specificeret, men blot indskrevet som et samlet beløb. Der er udgifter for i alt 168.000 kr., og udgifterne består af 5 posteringer under overskriften "(red. tekst 1 fjernet)" alle med betegnelsen "Relief contribution" samt en dato. Udgifterne har beløbene 20.000 kr., 35.000 kr., 88.000 kr., 18.500 kr. og 4.900 kr. Herudover er der 5 mindre posteringer under overskriften "(red. tekst 2 fjernet)" (diverse). 4 af disse har betegnelsen "Fee" eller "Fees" samt en dato og beløb på henholdsvis 50 kr., 300 kr., 300 kr. og 150 kr. Den sidste postering har betegnelsen "transport" og et beløb på 800 kr.

For indkomståret 2015 er der ifølge regnskabet uspecificerede indtægter for i alt 159.720 kr. og udgifter for i alt 159.787 kr. Indtægterne er indskrevet som én enkelt indgående postering på det samlede beløb. Udgifterne består af en stor hævning på 159.000 kr. med beskrivelsen "Drought & Relief contribution" samt 5 posteringer med teksten "Fee" eller "Fees" med beløb på 10 kr., 77 kr., 100 kr., 400 kr. og 200 kr.

SKAT har den 17. maj 2017 anmodet klageren om dokumentation for, hvem der har foretaget samtlige indsætninger i hele perioden, og hvad der betales for.

Desuden har SKAT anmodet om dokumentation for samtlige udenlandsoverførsler, hvem der modtager pengene, og hvad der betales for.

Klageren og virksomhedens revisor har i den forbindelse overfor SKAT forklaret, at de kontante indsætninger på kontoen stammer fra indsamlinger, og klageren har oplyst, at disse indsamlinger er sket på grund af diverse katastrofer i Y1-land. Klageren har yderligere forklaret, at der er mange Y1-landske "omkring ham", og at indsamlingerne er foregået ved, at klageren har samlet penge ind ved folk på gaden, i "klubben" eller ved at gå fra dør til dør og ringet på.

Endelig har klageren oplyst, at han er formand for foreningen, og at det er ham, der sætter pengene i banken og foretager overførsler til Y1-land. Klageren har ikke indsendt yderligere materiale.

Foruden erhvervskontoen X2-konto og foreningskontoen X1-konto har klageren yderligere følgende 6 bankkonti:

• X4-konto (F2-bank)

• X5-konto (F2-bank)

• X3-konto (F1-bank)

• X6-konto (F3-bank)

• X7-konto (F4-bank)

• X8-konto (F5-bank)

Klagerens revisor har til SKAT oplyst, at de tre sidstnævnte konti vedrører låneforhold. SKAT har ikke behandlet disse konti nærmere. SKAT har modtaget kontoudtog for de øvrige 3 konti den 19. juni 2017.

Ved en gennemgang af de 3 konti har SKAT konstateret, at der på konto X4-konto, herefter benævnt privatkontoen, og konto X3-konto, herefter benævnt lønkontoen, har været adskillige indsætninger, som klageren ikke har dokumenteret, hvorfra de stammer.

På privatkontoen har der i indkomståret 2015 været 134 udokumenterede indsætninger på i alt 138.781 kr. Af posteringsteksten på bankudskrifterne fremgår 18 posteringer på mellem 400 kr. og 10.000 kr. med teksten "posthus", som i alt udgør 59.300 kr., samt 10 posteringer mellem 400 kr. og 11.550 kr. på i alt 23.350 kr. med teksten "Indbetaling" eller "indbetalingsautomat". Herudover er der 4 posteringer på i alt 3.500 kr. med teksten "kundekort", 89 indsætninger via G3-virksomhed på mellem 25 kr. og 2.000 kr. med et samlet beløb på 29.873 kr. og 13 indsætninger fra navngivne personer på i alt 22.758 kr., heriblandt én indsætning fra OL på 10.200 kr. og én fra "(red. foreningsnavn fjernet)" på i alt 1.500 kr.

På lønkontoen har der i indkomståret 2015 været 69 udokumenterede indsætninger med et samlet beløb på 260.274,26 kr. Der har været 11 indsætninger med et samlet beløb på 66.923,34 kr., med posteringsteksten "Lønoverførsel", og heraf har 4 indsætninger med et beløb på 35.749,28 kr. ydermere teksten

"Vognmand OL". To yderligere posteringer på henholdsvis 5.500 kr. og 10.000 kr. har teksten "OL", hvor sidstnævnte også har teksten "vognmand OL".

Foruden ovenstående har der været 21 indsætninger med et samlet beløb på 64.850 kr. med posteringsteksten "Pengeautomat" og 45 indsætninger fra navngivne personer, hovedsageligt via G3-virksomhed, med beløb på mellem 150 kr. og 11.017 kr., inklusiv en enkelt større indsætning med posteringsteksten "overførsel" på 10.000 kr., sammenlagt i alt 113.000,99 kr. 

SKAT har den 14. juli 2017 anmodet klageren om at indsende en redegørelse og dokumentation for årsagen til disse indsætninger.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at en del af hans løn udbetales kontant, således at klageren beholder de kontanter, han modtager fra taxakunder. Hver måned ved udbetaling af løn modregner vognmanden disse kontante beløb på lønsedlerne. Klageren har forklaret, at de kontante indsætninger er den kontante del af lønnen fra vognmand, OL.

Klageren har yderligere forklaret, at han i 2015 havde en dårlig økonomi, hvorfor han lånte penge fra venner og bekendte. Lånene blev hovedsageligt betalt via G3-virksomhed og tilbagebetalt løbende, som klageren havde råd. En del blev tilbagebetalt fra ægtefællens SU. Klageren har oplyst, at der ikke foreligger lånedokumenter, skriftlige aftaler eller lignende dokumentation for disse låneforhold.

SKAT har til støtte for ovenstående modtaget lønsedler for indkomståret 2015. SKAT har ikke modtaget yderligere materiale vedrørende indsætningerne på de to konti lønkontoen og privatkontoen.

De udbetalte og kontante lønninger samt kontante indsætninger på klagerens to konti ser således ud måned for måned:

Måned (2015)

Lønoverførsel

Aconto løn

Kontante indsætninger på privatkontoen

Kontante indsætninger på lønkontoen

Kontante indsætninger i alt

Januar

9.193,29 kr.

5.690 kr.

3.200 kr.

10.000 kr.

13.200 kr.

Februar

9.921,77 kr.

5.067 kr.

500 kr.

0 kr.

500 kr.

Marts

8.294,63 kr.

6.566 kr.

24.000 kr.

6.800 kr.

30.800 kr.

April

8.339,59 kr.

9.962 kr.

0 kr.

2.050 kr.

2.050 kr.

Maj

4.283,60 kr.

13.281 kr.

16.500 kr.

0 kr.

16.500 kr.

Juni

1.923,47 kr.

15.829 kr.

900 kr.

3.100 kr.

4.000 kr.

Juli

6.516,58 kr.

13.225 kr.

5.100 kr.

0 kr.

5.100 kr.

August

0 kr.

14.283 kr.

12.300 kr.

0 kr.

12.300 kr.

September

143,52 kr.

13.857 kr.

6.000 kr.

3.500 kr.

9.500 kr.

Oktober

9.745,70 kr.

3.565 kr.

0 kr.

9.000 kr.

9.000 kr.

November

5.687,29 kr.

11.995 kr.

4.600 kr.

6.600 kr.

11.200 kr.

December

2.873,90 kr.

18.927 kr.

13.050 kr.

23.800 kr.

36.850 kr.

I alt i 2015

66.923,34 kr.

132.247 kr.

86.150 kr.

64.850 kr. 

151.000 kr.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at han har foretaget udenlandsoverførsler for enkeltpersoner, som ønsker at sende penge til Y1-land. Klageren har forklaret, at detaljer om disse overførsler noteres i en bog, men at bogen blev smidt ud, så snart overførslerne var gennemført, hvorfor der ikke er nogen dokumentation for overførslerne.

Klagerens revisor har oplyst, at hun er bekendt med, at klageren tidligere har ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til at foretage pengeoverførsler, men at klageren ikke fik denne tilladelse.

SKAT har sendt forslag til afgørelse den 5. oktober 2017 og truffet den påklagede afgørelse den 12. december 2017, hvor SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 167.982 kr. for indkomståret 2014 og med 491.531 kr. for indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 167.982 kr. for indkomståret 2014 og med 491.531 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Du er pligtig til at bogføre indtægter og udgifter efter reglerne i bogføringsloven. Der henvises til lovens §§ 1, 3, 4, 6 - 10 ovenfor.

Når SKAT har gennemgået selvangivelsen og det skattemæssige årsregnskab, skal SKAT tage stilling til, om det bogførings- og regnskabsmateriale, der ligger til grund for regnskabet, udgør tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter selvangivelsen. Hvis der konstateres mangler i bogførings- og regnskabsmaterialet, skal der herefter tages stilling til, om manglernes omfang og karakter giver grundlag for at ændre indkomstansættelsen efter et skøn.

Hvis SKAT skal kunne anse et skattemæssigt årsregnskab for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Bogføringen skal desuden være foretaget løbende igennem indkomståret.

Dette indebærer, at SKAT ikke vil anse et regnskab, der kun er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, som foreligger ved årets slutning, for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Regnskab med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for SKATs kontrol.

Den skattemæssige konvertering til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelse.

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges, så alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de bogførte registreringer, hvoraf de er sammensat.

Den enkelte bogførte registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Dette kan kun fraviges, hvis der er tale om automatisk genererede registreringer, fx for beregning af moms.

Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Der skal dagligt føres et kasseregnskab (kassekladde). Heri skal registreres alle ind- og udbetalinger, der sker til og fra kassen. Der skal dagligt ske optælling af kassebeholdningen og den skal afstemmes med kasseregnskabet.

Alle ind- og udbetalinger på bankkonti skal ligeledes bogføres, ligesom ind- og udbetalingerne skal kunne dokumenteres, så disse kan følges til bogføring af indtægter og udgifter.

Ifølge bogføringslovens § 7 skal alle transaktioner dokumenteres med et bilag, som gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Endvidere skal der føres kasserapport/kassekladde eller lignende over dagens ind- og udbetalinger jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og stk. 3.

Såfremt der er mangelfuldt regnskabsgrundlag og dette kan tilsidesættes, kan SKAT foretage en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Der kan endvidere foretages en skønsmæssig opgørelse, hvis der ikke er selvangivet korrekt på ansættelsestidspunktet.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, ifølge statsskattelovens § 4. Enhver skattepligtig skal selvangive dennes indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Dette følger af skattekontrollovens § 1.

SKAT har ud fra ovenstående gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale kunnet konstatere følgende fejl og mangler for og indkomståret 2015:

• Der er ikke sket løbende bogføring.

• Der foreligger ikke et ført og afstemt kasseregnskab, hvor virksomhedens ind- og udbetalinger til og fra kassen fremgår. Der foreligger endvidere ikke daglige kasseoptællinger, der kan afstemmes til et ført kasseregnskab. Der foreligger heller ikke kasserapporter eller kassekladde. QM har oplyst, at alle handler i forretningen foregår kontant og tastes ind på kasseapparatet.

• Der foreligger ikke bogføring af virksomhedens bankkonto. Der fremgår i øvrigt bl.a. indsætninger på bankkontoen, der er sket via G3-virksomhed, samt overførsler fra navngivne personer. Det vides ikke hvad disse indsætninger vedrører. Det er oplyst, at alle handler i forretningen sker kontant.

• De manglende beholdningsopgørelser betyder, at det ikke er muligt at følge transaktionerne i virksomheden. Der er ikke noget kontrolspor, der gør det muligt at følge transaktionerne fra "vugge til grav". Der kan ikke foretages kontrol af rigtigheden af de bogførte indtægter og udgifter. Der er dermed intet grundlag for at opgøre og vurdere virksomhedens reelle skattepligtige indkomst. Det betyder, at SKAT ikke har mulighed for at kontrollere, om alle indtægter indgår i det selvangivne resultat.

• Der foreligger ikke indtægts-og udgiftsbilag.

• I stedet for korrekt bogføring af kasse- og bankbeholdning er afstemning foretaget på konto X9-konto "Privat indskud/hævet". Der er reelt tale om en afstemningskonto og ikke bogføring af privat indskud og hævninger.

Du har således ikke overholdt reglerne i bogføringsloven, eller i skattekontrolloven.

Du skal fremover være opmærksom på at overholde disse love. Hvis bestemmelserne i lovene ikke overholdes, kan SKAT foretage en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

På grund af den manglende bogføring m.m. er det i øvrigt ikke dokumenteret, at indsætningerne på dine 3 bankkonti, ifølge sagsfremstillingens punkt 2 og 3, ikke i et omfang kan vedrører varesalg i din virksomhed, G2-virksomhed.

(…)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da du ikke har fremsendt indsigelse, fremsendes afgørelse, hvori ændringerne for 2014 og 2015 fastholdes.

G1-virksomhed er ikke registreret som en frivillig forening hos Erhvervsstyrelsen.

En forenings formål skal være af velgørende eller almennyttig karakter/objektiv karakter for, at foreningen kan anses for at være en selvstændig skattemæssig juridisk person og dermed få en erhvervsmæssig indkomst beskattet efter bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

I juridisk vejledning 2017-2, afsnit C.D.1.1.12. fremgår kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis der derimod er tale om et subjektivt formål, vil foreningen ikke kunne anes for en selvstændig juridisk person i skattemæssig forstand.

Foreningen skal have et vedtægtsbestemt formål af velgørende eller almennyttig karakter.

G1-virksomheds formål fremgår af § 2 "Foreningens formål". Der henvises til ovenstående punkt 2.1. "De faktiske forhold".

Du har ikke sendt medlemslister over foreningens medlemmer. Det fremgår alene af beslutningsreferaterne, hvem foreningens bestyrelsesmedlemmer er. Der er endvidere ikke sendt dokumentation for kontingentbetaling, som ifølge vedtægterne forfalder til betaling, den første i hver måned.

Du, har oplyst til SKAT, at du samler penge ind. Du har videre oplyst, at indsamlingen forgår ved, at der er mange Y1-landske omkring dig og at du samler ind ved folk på gaden, i klubben og at du også går rundt og ringer på døren hos folk.

Du har oplyst til SKAT, at du ingen dokumentation har for indsamlingerne.

Der foreligger ingen dokumentation for disse indsamlinger, eller at indsamlingerne sker ved medlemmer.

Det kan i øvrigt oplyses, at der er særlige regler, når der sker indsamling. Som udgangspunkt skal alle indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet to uger inden indsamlingens start. Der findes dog en række indsamlingsformer, som ikke kræver indberetning til Indsamlingsnævnet før en indsamling iværksættes.

Inden du foretager en indsamling bør du kontakte Indsamlingsnævnet og spørge om den påtænkte indsamling kræver tilladelse.

Der er fremsendt regnskab for G1-virksomhed for både 2014 og 2015. Regnskabernes indhold svarer beløbsmæssigt fuldstændigt til de bevægelser, der fremgår af bankkontoudtogene for konto X1-konto for både 2014 og 2015.

Som det er beskrevet ovenfor, under punkt 2.1. "De faktiske forhold", består indsætningerne på i alt 167.982 kr., i 2014, udelukkende af kontante indsætninger bortset fra 2 mindre indsætninger fra en person ved navn ZH.

I 2015 består indsætningerne, på i alt 159.720 kr., af 2 større "overførsler", den 16. december 2015, 4 mindre indsætninger fra "Grundkonto", i alt 320 kr. og en indsætning på 1.500 kr. fra en person ved navn IA.

Hævningerne på i alt 168.000 kr., i 2014, består af to udlandsoverførsler hvoraf fremgår "G2-virksomhed", 2 øvrige udlandsoverførsler, to kontante hævninger og fire hævninger vedrørende betaling af gebyr i forbindelse med udlandsoverførsler.

Hævningerne på 159.787 kr., i 2015, består af 4 mindre overførsler fra "Grundkonto", en stor udlandsoverførsel, den 18. december 2012, samt et mindre gebyr i forbindelse med udlandsoverførsel.

Du har ikke sendt dokumentation for hverken indsætninger eller hævninger på bankkontoen, og har ikke sendt dokumentation for de indtægter og udgifter, der fremgår af regnskaberne.

Konto X1-konto er registreret i dit personnummer og du har ikke sendt dokumentation for, at der er andre, der har fuldmagt til kontoen.

De mindre bevægelser mellem foreningskontoen, konto X1-konto og "Grundkonto", konto X3-konto, viser, at der er tale om bevægelser mellem to konti, der er registreret som dine bankkonti. Når der er overførsler mellem disse konti, herunder specielt hævningerne på foreningskontoen, som overføres til "Grundkonto", er der ikke en adskillelse mellem økonomien i det, du beskriver som foreningens midler og dine midler.

Du oplyste ved telefonsamtale den 6. juni 2017, at du er formand for foreningen og at det er dig, der sætter pengene i banken og også dig, der foretager overførslerne til Y1-land.

Der er ikke modtaget regnskabsmateriale, udover kontoudskrifter fra bank. Der er således ingen dokumentation for, hvorfra indsætningerne på konto X1-konto stammer, eller hvortil udlandsoverførslerne sker.

SKAT har bedt dig om at sende dokumentation for bevægelserne på kontoen i form af dokumentation for, hvem der indbetaler beløbene på kontoen, samt hvad der betales for.

Du har ikke sendt dokumentation, der godtgør, hvem der har foretaget indbetalingerne på kontoen. Du har endvidere ikke dokumenteret, at de indbetalte beløb er fra de enkelte medlemmer. Du har heller ikke dokumenteret, hvordan beløbene er blevet videreformidlet. Der er ikke fremsendt nogen dokumentation, hvorfor det ikke er muligt at foretage en afstemning af de enkelte overførsler til udlandet med indbetalingerne på kontoen, eller indbetalinger fra de eventuelle enkelte medlemmer.

SKAT har endvidere ikke modtaget dokumentation for, eller oplysninger om, hvem der modtager pengene i udlandet, samt hvordan og til hvem de overførte pengebeløb videreformidles.

Det har således ikke været muligt at afstemme indbetalingerne på kontoen med de samlede overførsler til udlandet. SKAT har alene kunnet se transaktionerne på bankkontoen i F1-bank.

Du har, den 6. juni 2017 oplyst til SKAT, at du ikke har denne dokumentation.

Der foreligger således ingen dokumentation for bevægelserne på bankkontoen i hverken 2014 eller 2015. En bankkonto, som er oprettet i dit navn og personnummer og en konto, som alene du har fuldmagt til.

SKAT kan konstatere, at der ikke er overensstemmelse mellem vedtægternes ordlyd og det der fremgår af beslutningsreferaterne. Dette gælder for både 2014 og 2015.

Det fremgår af vedtægternes § 4, stk. 4, hvilket indhold dagsordenen på den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling skal have. Der er tale om i alt 8 punkter. Det kan, ud fra de fremsendte beslutningsreferater, konstateres, at vedtægternes ordlyd ikke er overholdt. Der fremgår alene 3 punkter af beslutningsreferatet for både 2014 og 2015. Ud fra vedtægternes ordlyd mangler der følgende punkter i beslutningsreferaterne:

- Bestyrelsens beretning

- Kontingentbetaling

- Indkomne forslag

- Eventuelt

Omkring "Regnskab" fremgår det af beslutningsreferaterne, at der er blevet godkendt halvårsregnskab. Ifølge vedtægterne afholdes der en årlig generalforsamling i februar. Der foreligger ingen forklaring på, hvorfor det alene er en halvårsrapport, der godkendes.

Der er endvidere ingen forklaring på, hvorfor der af beslutningsreferatet fremgår "Ekstraordinær generalforsamling", når det af vedtægterne fremgår, at der hvert år i februar afholdes ordinær generalforsamling.

SKAT skal endvidere bemærke, at det fremgår af vedtægterne, at det er formand, næstformand og kasserer, der har fuldmagt til hovedkonto. Af beslutningsreferatet fremgår det, at det er formand, næstformand og sekretær. Der foreligger ingen forklaring på forskellen i oplysninger. Derudover har du ikke fremsendt fuldmagtserklæring, der viser, at der er andre personer, der har fuldmagt til konto X1-konto.

Det er ikke dokumenteret, at der afholdes udgifter i overensstemmelse med de formål, der er beskrevet i vedtægterne.

Der anses således ikke at være sendt dokumentation for, at foreningens formål er opfyldt, eller at der reelt er tale om en forening. Ligesom det ikke anses for dokumenteret, at bevægelserne på konto X1-konto vedrører en forening og ikke dig personligt.

Sammenfattende kan det oplyses, at det ikke er nok, at der findes et sæt vedtægter. En forening skal fremstå som en selvstændig organisation med medlemmer, som på generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, der administrerer foreningen og sørger for, at medlemmernes kontingenter og økonomiske bidrag bruges i overensstemmelse med vedtægterne. Det følger heraf, at denne bestyrelse til enhver tid kan dokumentere dette.

På det foreliggende grundlag er det således SKATs konklusion, at G1-virksomhed ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan registreres i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Når det ikke er dokumenteret, at der foreligger en forening, der kan registreres i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og dermed anses for at være et selvstændigt subjekt i skattemæssig forstand, vil en eventuel skattepligtig indkomst skulle henføres til den/de personer, der ejer, eller har fuldmagt til den konto, hvorfra transaktionerne foretages.

Da konto X1-konto er oprettet i dit navn og personnummer samt, at du er den eneste, der har rådighed over kontoen, er der en skærpet bevisførelse for, at du ikke er rette indkomstmodtager af beløbene, der indsættes på kontoen.

Det anses således ikke, ud fra ovenstående, for dokumenteret, at indsætningerne på konto X1-konto i F1-bank ikke er dine egne indtægter og at disse stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. SKAT har derfor anset dig for skattepligtig af indtægterne, jfr. statsskatteloven § 4.

Der er som nævnt 4 mindre overførsler fra din konto X3-konto på i alt 320 kr. Disse anses ikke for skattepligtige, da der er tale om interne overførsler mellem to af dine bankkonti.

På grund af den manglende bogføring m.m. er det i øvrigt ikke dokumenteret, at indsætningerne på konto X1-konto ikke i et omfang kan vedrører varesalg i din virksomhed, G2-virksomhed.

Du anses for skattepligtig af indsætningerne på konto X1-konto med henholdsvis 167.982 kr. i 2014 og 159.400 kr. (159.720 kr. - 320 kr.) i 2015, jf. statsskattelovens § 4.

Indkomsten er personlig indkomst, ifølge personskattelovens § 3 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Du har ikke dokumenteret, at det er de samme beløb, der indbetales på kontoen og som siden udbetales, eller hvad udbetalingerne dækker. SKAT har derfor anset, at udbetalingerne er kapitaludgifter, der er indkomsten uvedkommende, og dermed ikke en fradragsberettiget driftsudgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

(…)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Da du ikke har fremsendt indsigelse, fremsendes afgørelse, hvori ændringerne for 2014 og 2015 fastholdes.

SKATs gennemgang af dine bankkonti har, som nævnt ovenfor, vist, at der på to af dine bankkonti, for indkomståret 2015, er mange indsætninger, der ikke umiddelbart er nogen forklaring på, hvorfra stammer.

Du er blevet bedt om at sende dokumentation for indsætninger med et beløb på 260.274 kr. på konto X3-konto og for indsætninger med et beløb på 138.781 kr. på konto X4-konto.

Du har ikke sendt materiale ud over dine lønsedler for 2015.

Kontante indsætninger på konto X3-konto og X4-konto

Der er på konto X3-konto kontante indsætninger med 64.850 kr. På privatkontoen er der kontante indsætninger med 86.150 kr., i alt 151.000 i kontante indsætninger på begge konti.

Du har oplyst, at du får en del af din løn, fra vognmand OL, udbetalt kontant. Du har oplyst, at de kontanter du modtager fra taxakunder, beholder du og så bliver disse modregnet i din månedlige lønudbetaling.

En gennemgang af dine lønsedler viser, at der hver måned i 2015 er modregnet et beløb, som aconto løn. Den resterende lønudbetaling er indsat på din bankkonto X3-konto.

Der er endvidere i hver måned i 2015 modregnet et beløb på mellem 500 - 3.200 kr., benævnt "Afdrag på lån". Der er endvidere i flere af månederne modregnet andre beløb i din lønudbetaling, bl.a. benævnt "Andet".

Dine lønsedler for 2015 er vedlagt som bilag 8.

Der foreligger ingen dokumentation for opgørelsen af de beløb, der er udbetalt som aconto løn. Der foreligger heller ikke dokumentation for eventuelle lån ved din arbejdsgiver i relation til teksten på lønsedlen "Afdrag på lån".

SKAT har dog anset, at det beløb, der modregnes i din løn, hver måned, kan være den kontante del af din løn, du oplyser at have modtaget.

Ifølge dine lønsedler udgør aconto løn følgende i 2015:

Periode

Acontoløn

jan-15

          

5.690,00

kr.

feb-15

          

5.067,00

-

mar-15

          

6.566,00

-

apr-15

          

9.962,00

-

maj-15

        

13.281,00

-

jun-15

        

15.829,00

-

jul-15

        

13.225,00

-

aug-15

        

14.283,00

-

sep-15

        

13.857,00

-

okt-15

          

3.565,00

-

nov-15

        

11.995,00

-

dec-15

        

18.927,00

-

Aconto lønudbetalinger i alt 132.247,00 kr.

Du har oplyst, at du indsætter den kontante del af din løn i banken. 

Du har fået i alt 66.923 kr. udbetalt på konto X3-konto som "Lønudbetaling".

En gennemgang af konto X3-konto og privatkontoen viser følgende kontante indsætninger i alt i 2015:

Periode                                     Indsat

Kontante indsætninger januar

13.200,00

kr.

Kontante indsætninger februar

     500,00

-

Kontante indsætninger marts

30.800,00

-

Kontante indsætninger april

  2.050,00

-

Kontante indsætninger maj

16.500,00

-

Kontante indsætninger juni

  4.000,00

-

Kontante indsætninger juli

  5.100,00

-

Kontante indsætninger august

12.300,00

-

Kontante indsætninger september

  9.500,00

-

Kontante indsætninger oktober

  9.000,00

-

Kontante indsætninger november

11.200,00

-

Kontante indsætninger december

36.850,00

-

I alt for 2015                                               

                                                                         151.000,00

kr.

Der er vedlagt en specifikation af de enkelte kontante indsætninger, som bilag 9.

SKAT har sammenholdt de kontante indsætninger på konto X3-konto og privatkontoen med dine aconto lønudbetalinger.

Gennemgangen viser, at der bortset, fra november ingen, beløbsmæssig sammenhæng er mellem aconto lønudbetalingerne og de kontante indsætninger på dine to bankkonti.

Gennemgangen viser endvidere, at der på flere datoer, er to kontante indsætninger i banken samme dag. F.eks. den 16/1 2015, hvor der indsættes henholdsvis 1.300 kr. og 400 kr.

Der er endvidere to datoer, hvor der er 3 kontante indsætninger samme dag, den 2/1 2015, hvor der indsættes henholdsvis 1.100 kr., 8.000 kr. og 2.000 kr. og den 10/12 2015, hvor der indsættes henholdsvis 10.000 kr., 1.300 kr. og 10.000 kr.

Der forligger ingen dokumentation for, hvornår aconto lønudbetalingerne er sket, eller med hvilke beløb, der er sket udbetaling. Der er dermed heller ingen dokumentation eller sandsynliggørelse for, at de mange kontante indsætninger på dine to bankkonti stammer fra kontante lønudbetalinger.

Der foreligger endvidere ingen forklaring på, hvorfor der flere gange på samme dag bliver indsat beløb, som skulle stamme fra indkørte beløb og beløbene ikke er indsat én gang.

Det anses derfor ikke, at der foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse for, at de kontante indsætninger stammer fra kontante aconto lønudbetalinger.

Du anses derfor for at være skattepligtig af de kontante indsætninger i banken, i mangel af dokumentation og sandsynliggørelse for, at beløbene stammer fra skattefrie eller tidligere beskattede midler.

De kontante indsætninger med i alt 151.000 kr. (64.850 kr. på konto X3-konto og 86.150 kr. på X4-konto) anses for at være skattepligtige, ifølge statsskattelovens § 4.

På grund af den manglende bogføring m.m. er det i øvrigt ikke dokumenteret, at de kontante indsætninger ikke i et omfang kan vedrører varesalg i din virksomhed, G2-virksomhed.

Indsætninger fra OL ud over lønudbetalinger på konto X3-konto og X4-konto

Der er udbetalt løn med i alt 66.923 kr. fra Vognmand OL til din konto X3-konto. Disse indbetalinger er registreret med kontoteksten "Lønoverførsel". Lønudbetalingerne til din bankkonto kan afstemmes med oplysningerne på de fremsendte lønsedler for 2015. Udover lønudbetalingen på 66.923 kr. er der indbetalt 3 beløb, fra OL, til 2 af dine bankkonti:  

09.04.2015

Konto X3-konto

10.000

kr.

06.10.2015

Konto X3-konto

  5.500

-

11.06.2015

Konto X4-konto

10.200

-

I alt

25.700

kr.

Du er blevet bedt om at redegøre for og dokumentere disse indbetalinger fra OL. Du har alene sendt dine lønsedler. Det fremgår af lønsedlerne, at der hver måned modregnes afdrag på lån. De enkelte afdrag udgør mellem 500 - 3.200 kr. i hele 2015. Du har ikke sendt dokumentation for eventuelle låneforhold med din arbejdsgiver. Det vides således ikke, om ovennævnte tre indbetalinger fra OL vedrører et låneforhold. I mangel af dokumentation for, at disse tre indbetalinger stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, er du anset for skattepligtig af beløbet på 25.700 kr., ifølge statsskattelovens § 4.

Det kan i øvrigt oplyses, at disse tre indbetalinger er indbetalt med kontoteksten "OL" og ikke, som dine lønudbetalinger, med kontoteksten "Lønudbetaling".

Indsætninger via G3-virksomhed og overførsler fra navngivne personer og lignende

På konto X4-konto er der indsætninger via G3-virksomhed og overførsler fra navngivne personer med et beløb på i alt 42.431 kr.

På konto X3-konto er der indsætninger via overførsler fra navngivne personer, og en enkelt "overførsel" på 10.000 kr., med et beløb på i alt 113.000 kr.

Der er tale om indsætninger, på de to konti, med et beløb på 155.431 kr.

Der er tale om større og mindre indsætninger på begge konti.

SKAT har bedt dig om at dokumentere disse indsætninger. Du har oplyst, at da du i 2015 havde en dårlig økonomi, lånte du penge af venner og veninder. Hvis dine venner havde G3-virksomhed, fik du beløbene udbetalt på denne måde.

Du har oplyst til SKAT, at du har tilbagebetalt beløbene, når du havde penge. Du har bl.a. foretaget tilbagebetaling ved hjælp af din ægtefælles SU.

Du har endvidere oplyst, at du ikke har lånedokumenter, skriftlige aftale eller andet, der dokumenterer eller sandsynliggør, hvorfra indsætningerne stammer.

Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om indbetaling af tidligere beskattede eller skattefrie midler, hvorfor SKAT har anset dig for at være skattepligtig af indsætningerne på i alt 155.431 kr., ifølge statsskattelovens § 4.

På grund af den manglende bogføring m.m. er det i øvrigt ikke dokumenteret, at disse indsætninger på konto X4-konto og konto X3-konto ikke i et omfang kan vedrører varesalg i din virksomhed, G2-virksomhed.

Du har oplyst til SKAT, at du foretager pengeoverførsler, ud over de pengeoverførsler, du oplyser, der er foretaget via G1-virksomhed. Du har ingen dokumentation for disse overførsler. Det er endvidere ikke SKATs opfattelse, at du har selvangivet indkomst i forbindelse med disse overførsler. Du har ingen tilladelse fra Finanstilsynet til at foretage sådanne pengeoverførsler. Da du ikke har fremsendt dokumentation, vides det derfor ikke, om nogen af ovenstående indsætninger kan vedrører sådanne pengeoverførsler.

Hævninger på konto X3-konto og X4-konto

Gennemgang af hævningerne på de to bankkonti har, efter SKATs opfattelse, ikke umiddelbart relation eller sammenhæng til ovenstående indsætninger, da der bl.a. er tale om mange kontante hævninger, dankortkøb og betaling af faste og variable udgifter. Da der er tale om hævninger på din konto, foretages der ikke videre vedrørende disse beløb.

Opgørelse af den samlede beskatning af udokumenterede indsætninger på konto X3-konto og konto X4-konto

Konto X3-konto:

Kontante indsætninger

To indsætninger fra OL - indbetalinger udover

  64.850

kr.

lønudbetaling

Overførsler fra navngivne personer og en

  15.500

-

"overførsel" på 10.000 kr.

113.000

-

Udokumenterede indsætninger i alt på konto X3-konto

193.350

kr.

Der er som bilag 10 vedlagte en specifikation af indsætningerne på 193.350 kr. Specifikationen er i datoorden.

Konto X4-konto:

   

Der er som bilag 11 vedlagte en specifikation af indsætningerne på 138.781 kr. Specifikationen er i datoorden.

Beløbet på i alt 332.131 kr. anses, som beskrevet ovenfor, for at være skattepligtig indkomst, ifølge statsskattelovens § 4. Der henvises i øvrigt til Østre Landsretsdom SKM.2007.ØLR.

(…)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra de foreliggende oplysninger om huslejebetaling m.v., foretager SKAT ikke videre vedrørende lejeindtægter.

Du skal fremover være opmærksom på at opbevare dokumentation for huslejebetalingen, samt at selvangive eventuelle skattepligtige huslejeindtægter.

Både du og QM har oplyst, at huslejebetalingen er sket kontant, hvorfor der vedrørende indsætninger på dine bankkonti, ifølge ovenstående punkt 3, ikke kan være tale om indsætninger fra navngivne personer vedrørende huslejebetaling.

(…)

5. Samlet opgørelse af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for 2014 og 2015

5.1. Indkomståret 2014

Forhøjelse vedrørende G1-virksomhed, jf. ovenstående punkt 2

          167.982               kr

Forhøjelse i alt for indkomståret 2014

5.2. Indkomståret 2015

167.982              kr.

Forhøjelse vedrørende G1-virksomhed, jf. ovenstående punkt 2

159.400              kr.

Forhøjelse vedrørende indsætninger på to af dine bankkonti

332.131                 -

Forhøjelse i alt for indkomståret 2014

491.531         kr.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger bl.a. af skattekontrollovens § 1.

Beløbene på henholdsvis 167.982 kr. i 2014 og 491.531 kr. i 2015 anses, som beskrevet ovenfor, for at være skattepligtig indkomst, ifølge statsskattelovens § 4.

Indkomsten er personlig indkomst, ifølge personskattelovens § 3 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Øvrige punkter - Egne pengeoverførsler

Ved telefonsamtale af 21. februar 2017 oplyste QM, at hun ikke, indtil SKATs materialeindkaldelse af 18. januar 2017, havde været bekendt med, at du foretager pengeoverførsler for G1-virksomhed. Hun var heller ikke bekendt med, at du foretager øvrige pengeoverførsler. Hun var bekendt med, at du på et tidspunkt søgte om tilladelse til at foretage pengeoverførsler ved Finanstilsynet, men at du ikke fik denne tilladelse.

Ved telefonsamtale af 6. juni 2017 oplyste du til SKAT, at du, foretager pengeoverførsler for enkeltpersoner, der ønsker at sende penge til familie i Y1-land. Du oplyste, at du registrerer disse overførsler i en bog, sammen med oplysninger om, hvem pengene skal sendes til. Du oplyste videre, at du i forbindelse med den enkelte overførsel ringer og giver oplysninger om overførslen. SKAT er usikker på, hvordan denne forklaring skal forstås.

SKAT bad dig om at sende den bog, du foretager registreringerne i. Du oplyste, at du smed registreringerne ud, lige så snart den enkelte overførsel var foretaget. Du har derfor ingen dokumentation for disse pengeoverførsler.

Det er ikke SKATs opfattelse, at du har selvangivet indkomst i forbindelse med disse overførsler. Du har endvidere ingen tilladelse fra Finanstilsynet til at foretage sådanne pengeoverførsler. Da du ikke har fremsendt dokumentation, vides det derfor ikke, om nogen af ovenstående indsætninger kan vedrører sådanne pengeoverførsler. SKAT foretager ikke videre vedrørende disse overførsler.

Du skal fremover være opmærksom på, at du ikke må foretage sådanne pengeoverførsler, med mindre du har en tilladelse fra Finanstilsynet. Såfremt du får en tilladelse fra Finanstilsynet skal du være opmærksom på at selvangive indtægter ved pengeoverførslerne, samt lave regnskab, bogføring og gennem alt materiale i denne forbindelse. Pengeoverførsler, der foretages for andre personer betragtes om erhvervsvirksomhed.

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

SKATs kommentarer til klagens punkt "Ad afgørelsens punkt 1 - virksomheden G2-virksomhed"

SKAT har, i afgørelsen, oplistet en række fejl og mangler i virksomhedens regnskabsgrundlag. Der henvises til afgørelsen vedrørende de oplistede fejl og mangler.

Det af advokaten nævnte forhold omkring bogføring, på baggrund af indtægts- og udgiftsbilag, er alene en af disse fejl og mangler.

Advokaten skriver i klagen, at bogføringen ikke alene er sket efter indtægts- og udgiftsbilag ved årets slutning, men er sket 2 gange i løbet af året.

SKAT kan bemærke, at der således ikke er tale om en løbende bogføring igennem indkomståret, ligesom regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.

Advokaten har ikke kommenteret på det forhold, at der ikke foreligger et ført og afstemt kasseregnskab. Han har heller ikke kommenteret på det forhold, at klager ikke har sendt virksomhedens indtægts- og udgiftsbilag til SKAT.

Indsætningerne på klagers 3 bankkonti, som advokaten henviser til i klagen, er indsætninger på 3 af klagers personlige bankkonti, som ikke vedrører hverken G2-virksomhed eller G1-virksomhed.

G2-virksomhed mangelfulde regnskabsgrundlag betyder, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne på de 3 personlige bankkonti, ikke helt eller delvist kan stamme fra varesalg i virksomheden G2-virksomhed.

SKAT har behandlet indsætninger på bankkontiene i et særskilt punkt i afgørelsen og har i mangel af dokumentation beskattet klager af indsætningerne. SKAT har alene, i denne forbindelse, konstateret, at den manglende dokumentation betyder, at det ikke vides hvorfra indsætningerne stammer og at disse eventuelt kan stamme fra varesalg i virksomheden G2-virksomhed. Såfremt der måtte være tale om varesalg, ville beløbet også være skattepligtigt.

Advokaten har i øvrigt ikke kommenteret på, hvorfra indsætningerne stammer. Der henvises videre til punktet nedenfor, hvor SKAT har yderligere bemærkninger til indsætningerne på bankkontiene.

Advokaten sammenkæder forhøjelsen vedrørende G1-virksomhed med SKATs konklusion omkring det mangelfulde regnskabsgrundlag for virksomheden G2-virksomhed. SKAT kan oplyse, at ændringen vedrørende G1-virksomhed ikke beror på det mangelfulde regnskabsgrundlag i virksomheden G2-virksomhed. Der er tale om to selvstændigt begrundede forhold. Der er ikke som anført af advokaten, tale om en samlet begrundelse vedrørende de to forhold.

Det er således ikke SKATs opfattelse, at afgørelsen er foretaget på et tyndt og usikkert grundlag og at denne skal omgøres.

Advokaten har ikke kommenteret på de øvrige fejl og mangler i virksomhedens regnskabsgrundlag.

SKATs kommentarer til klagens punkt "Ad afgørelsens punkt 2 - Foreningen G1-virksomhed - indkomstårene 2014 og 2015"

SKAT er enig i, at der ikke består en registreringspligt for frivillige/"almindelige" foreninger, som oplyst i klagen.

SKAT har alene oplyst dette som en konstaterende oplysning i klagen. Forholdet er ikke tillagt betydning i forhold til den foretagne afgørelse vedrørende indsætningerne på G1-virksomheds bankkonto.

Det fremgår af klagen, at foreningen har et almennyttigt formål, ifølge vedtægternes § 1 D.

SKAT kan oplyses, at foreningen udover formålet i § 1 D har 4 øvrige formål. SKAT anser dog dette forhold for uden selvstændig betydning for afgørelsen.

Advokaten skriver videre i klagen, at foreningens formål bl.a. bliver fremmet ved private indsamlinger blandt bekendte Y1-landske, i klageres omgangskreds, der har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. Advokaten oplyser, at foreningen derfor ikke har pligt til at indberette indsamlingerne for indsamlingsnævnet.

SKAT har i afgørelsen, som en orienterende oplysning, oplyst klager om, at der er særlige regler, når der sker indsamling. Som udgangspunkt skal alle indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet to uger inden indsamlingens start. Der findes dog en række indsamlingsformer, som ikke kræver indberetning til Indsamlingsnævnet før en indsamling iværksættes.

Dette er oplyst i afgørelsen, som et forhold, klager bør være opmærksom på, da klager har oplyst, at han samler penge ind. Klager har oplyst, at indsamlingen forgår ved, at der er mange Y1-landske omkring ham og at han samler ind ved folk på gaden, i klubben, og også går rundt og ringer på døren hos folk.

Advokaten oplyser videre, at klager sørger for at sende pengene fra indsamlingerne/indbetalingerne af kontingenter afsted til Y1-land. Han oplyser, at de udenlandske overførsler fra foreningens bankkonto, også stemmer overens med de modtagne indbetalinger. Han skriver, at pengene således ikke er tilgået klager, hvorfor klager ikke er skattepligtig af disse.

SKAT kan oplyse, at de fremsendte regnskabers indhold beløbsmæssigt svarer fuldstændigt til de bevægelser, der fremgår af bankkontoudtogene for konto X1-konto for både 2014 og 2015.

Der er ikke sendt dokumentation for hverken indsætninger eller hævninger på bankkontoen, og klager har heller ikke sendt dokumentation for de indtægter og udgifter, der fremgår af regnskaberne.

Der er således ikke modtaget regnskabsmateriale, udover kontoudskrifter fra banken, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for, hvorfra indsætningerne på konto X1-konto stammer, eller hvortil udlandsoverførslerne sker.

Advokaten har ikke kommenteret på det forhold, men har alene oplyst, at der er tale om beløb fra indsamlinger.

Han skriver, som nævnt også, at klager videresender kontingenter.

Der er ikke fremsendt medlemslister til SKAT, og det vides ikke, hvem foreningens medlemmer er. Det fremgår alene af fremsendte beslutningsreferater, hvem foreningens bestyrelsesmedlemmer er. Der er heller ikke sendt dokumentation for kontingentbetaling, som ifølge vedtægterne forfalder til betaling, den først i hver måned.

Det fremsendte materiale dokumenterer heller ikke, at indbetalingerne på bankkontoen kan vedrørere indbetaling af kontingenter.

En forenings formål skal være af velgørende eller almennyttig karakter/objektiv karakter for, at foreningen kan anses for at være en selvstændig skattemæssig juridisk person og dermed få en erhvervsmæssig indkomst beskattet efter bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

I juridisk vejledning 2017-2, afsnit C.D.1.1.12. fremgår kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis der derimod er tale om et subjektivt formål, vil foreningen ikke kunne anes for en selvstændig juridisk person i skattemæssig forstand.

Foreningen skal have et vedtægtsbestemt formål af velgørende eller almennyttig karakter.

SKAT har ikke anset, at der er sendt dokumentation for, at foreningens formål er opfyldt, eller at der reelt er tale om en forening. Ligesom det ikke anses for dokumenteret, at bevægelserne på konto X1-konto vedrører en forening og ikke klager personligt.

Det er ikke nok, at der findes et sæt vedtægter. En forening skal fremstå som en selvstændig organisation med medlemmer, som på generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, der administrerer foreningen og sørger for, at medlemmernes kontingenter og økonomiske bidrag bruges i overensstemmelse med vedtægterne. Det følger heraf, at denne bestyrelse til enhver tid kan dokumentere dette.

I mangel af dokumentation er det SKATs opfattelse, at G1-virksomhed ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan registreres i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Der henvises videre til SKATs begrundelse i afgørelse af 12. december 2017, punkt 2.

Advokaten har ikke kommenteret på afgørelsens øvrige begrundelser for, hvorfor klager er blevet beskattet af indsætningerne på hans bankkonti.

Det fremgår videre af klagen, at SKAT bestrider, at der ikke er adskillelse mellem foreningens midler og klagers midler.

Dette er begrundet i, at der alene er overført et beløb på 77 kr. fra kontoen til en af klagers personlige bankkonti. Advokaten anfører, at det af denne årsag er urimeligt og forkert, at klager skal beskattes af mere end 77 kr.

Indsætningerne på konto X1-konto består i 2014 udelukkende af kontante indsætninger og i 2015 af 2 større "overførsler". Det vides ikke, hvorfra indsætningerne eller de to overførsler stammer.

Det vides, som nævnt ovenfor, heller ikke hvortil udlandsoverførslerne, ifølge bankkontiene, sker.

Der er således ingen dokumentation for hvortil og hvorfra bevægelserne på kontoen stammer. Uanset der er tale om mindre bevægelser over til klagers personlige bankkonto, anser SKAT, at dette forhold viser en manglende adskillelse mellem det, som klager beskriver som foreningens midler og klagers egne midler.

SKATs kommentarer til klagens punkt "Ad afgørelsens punkt 3 - indsætninger på bankkonti i indkomståret 2015"

Advokaten skriver, at årsagen til, at der flere gange på samme dag bliver indsat beløb, som skulle stamme fra indkørte beløb fra klagers ansættelsesforhold, skyldes risikoen for tyveri/røveri. Klager indsætter, ifølge advokaten, derfor den indkørte kontante beholdning løbende.

Det kan oplyses, at SKAT ikke har vurderet, at dette forhold har nogen selvstændig betydning i forhold til beskatning af de kontante beløb, hvorfor forholdet ikke kommenteres yderligere.

Advokaten skriver videre i klagen, at de kontante lønindbetalinger i bilag 7 (til afgørelsen) hænger sammen med klagers lønsedler i bilag 8 (til afgørelsen), hvoraf det fremgår, at lønnen er reguleret efter den kontante modtagne løn. Advokaten henviser, som eksempel til, at lønudbetalingen for september 2015 er meget lav, hvor der tilsvarende er sket mange indbetalinger.

SKATs gennemgang viser, at der, bortset fra november, ingen beløbsmæssig sammenhæng er mellem acontoudbetalingerne, ifølge lønsedlerne og de kontante indsætninger på kontonummer X3-konto og konto X4-konto. Forskellen er følgende:

Periode                                  Acontolønudbetalinger           Kontante indsætninger på

bankkonti

januar2015                          

5.690,00 kr.

13.200,00 kr.

februar 2015                        

  5.067,00 -

     500,00 -

marts2015                           

  6.566,00 -

30.800,00 -

april2015                             

  9.962,00 -

2.050,00 -

maj2015                            

13.281,00 -

16.500,00 -

juni2015                            

15.829,00 -

4.000,00 -

juli2015                             

13.225,00 -

5.100,00 -

august2015                       

14.283,00 -

12.300,00 -

september 2015    

13.857,00 -

9.500,00 -

oktober2015                       

3.565,00 -

9.000,00 -

november 2015     

11.995,00 -

11.200,00 -

december 2015      

18.927,00 -

36.850,00 -

                    

132.247,00 kr.        151.000,00 kr.

Det er således stadig SKATs opfattelse, at der ikke er beløbsmæssig sammenhæng mellem acontoudbetalingerne, ifølge lønsedlerne og de kontante indsætninger på kontonummer X3-konto og konto X4-konto.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke, som revisor skriver, kan konkluderes, at der er sammenhæng mellem de kontante lønindbetalinger i bilag 7 og klagers lønsedler i bilag 8. Dette begrundet i, at det ikke fremgår, i hvilket omfang, der er tale om kontante lønindbetalinger, eller hvorfra de kontante indbetalinger, ifølge bilag 7, stammer.

Der henvises endvidere til afgørelsens bilag 9, hvor de enkelte kontante indsætninger, på bankkontiene, er specificeret.

Som SKATs opgørelse viser, er der netop ingen sammenhæng mellem acontoudbetalingerne, ifølge lønsedlerne og de kontante indsætninger på bankkontiene. Advokaten har ikke kommenteret dette forhold.

Det er ikke SKATs opfattelse, at det er dokumenteret, at de kontante indsætninger stammer fra allerede beskatte acontolønninger.

Der er i øvrigt ikke, nu eller tidligere, fremlagt dokumentation for opgørelsen af de udbetalte acontolønninger.

Advokaten har ikke yderligere kommentarer til indholdet af afgørelsens punkt 3.

Han har således ikke kommenteret beskatningen af indsætningerne fra OL eller indsætningerne via G3-virksomhed.

SKATs kommentarer til klagens "Afsluttende bemærkninger"

Som afsluttende bemærkning anfører advokaten, at det synes sandsynligt, at SKATs afgørelse er behæftet med væsentlige fejl, der gør det sandsynligt, at afgørelsen og det udøvede skøn er forkert, hvorfor den bør omgøres.

Ud fra ovenstående oplysninger og begrundelse, er SKAT ikke enig i dette forhold.

SKAT ikke har foretaget en skønsmæssig ændring af G2-virksomhed indkomst, men alene har anført, at det foreliggende regnskabsgrundlag ikke er tilstrækkeligt.

SKAT har alene foretaget ændringer af klagers indkomst, ud fra konkretet forhold, som udokumenterede indsætninger på klagers personlig bankkonti m.m. Der er således ikke foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Advokaten henviser også til SKATs oplysninger om, at den manglende bogføring betyder, at indsætninger på klagers 3 personlige bankkonti, ikke i et omfang kan vedrøre varesalg i G2-virksomhed.

Advokaten mener derfor, at afgørelsen bærer islæt af usikkerhed, hvorfor SKAT skal udøve et forsigtigt og lempeligere skøn, der rummer plads til klagers forklaring, selv om den ikke er dokumenteret fuldt ud med bogføringsbilag m.v.

Som SKAT har oplyst ovenfor, at der tale om en række indsætninger på klagers personlige bankkonti. Det er ikke dokumenteret, hvorfra disse indsætninger stammer. Disse indsætninger er i øvrigt ikke kommenteret af advokaten i klagen. SKAT anser, at den manglende bogføring i G2-virksomhed betyder, at det ikke kan udelukkes, at nogle af disse indsætninger eventuelt kan vedrøre virksomhedsindtægter.

(…)"

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) er endvidere kommet med følgende udtalelse:

"(…)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagen afgørelse.

Vi begrunder sagen med, at G1-virksomhed ikke skattemæssigt kan anerkendes som en forening. Indsættelser på Klagers konto, klassificeres derved skattemæssigt som skattepligtig indkomst.

Øvrige indsættelser på Klagers konti, er ikke dokumenteret at hidrøre fra allerede beskattede midler, og anses derfor at være ikke allerede beskattet men skattepligtig indkomst for Klager.

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Skattekontrollovens § 1 hjemler pligt til at selvangive indkomsten. Klagers skattepligtige indkomster for 2014 og 2015 er blevet forhøjet med ikke selvangivne indkomster.

1. Indsættelser på Klagers konto vedr. G1-virksomhed

Klager har forklaret, at hans konto i F1-bank X1-konto, blev anvendt til Foreningen G1-virksomhed. Der har været foretaget indsættelser på Klagers konto med i alt 167.982 kr. for 2014 og med netto 159.400 kr. for 2015. Det var kun Klager, der havde fuldmagt til kontoen.

Skattemæssigt godkendes det ikke, at der var tale om en forening, der kan anses som et selvstændigt skattesubjekt. Beløbene anses derfor at være tilgået Klager. Ved den skattemæssige vurdering er der lagt vægt på følgende:

• Foreningskontoen er registreret i banken med Klagers navn og cpr.nr.

• Klager har ikke indsendt medlemslister eller dokumentation for betaling af kontingenter til en forening.

• Det er ikke muligt at følge pengestrømmene på foreningskontoen.

• Der har ikke været adskillelse mellem privat konto og foreningskontoen, idet der er er sket private overførsler mellem Klagers konti.

• Der er ikke modtaget dokumentation for at indsættelserne vedrører skattemæssigt kan godkendt forening.

Det er således ikke er dokumenteret, at indbetalingerne til Klagers konto, er foretaget af foreningsmedlemmer til en foreningskonto.

Derfor fastholder Skattestyrelsen, at det er med rette, at beløbene er anset for at være ubeskattede midler, der er tilgået Klager.

Konsekvensen heraf er, at Klager er skattepligtig af beløbene i henhold til statsskattelovens § 4.

2. Øvrige indsættelser på Klagers konti

For indkomståret 2015 er der sket indsættelser til Klagers konti, som er anset for yderligere skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens§ 4. Beløbene / den skattemæssige forhøjelse fremkommer således:

Indsat på konto X1-konto (Forening)                    159.400 kr.

Indsat på konto X4-konto (Privatkonto)             138.781 kr.

Indsat på konto X3-konto (Lønkonto)                 193.350 kr.

--------------------------------------------------------------------------------------

I alt / Forhøjelse

Privatkonto specifikation:

491.531 kr.

Kontant indsat

86.150 kr.

Overført fra arbejdsgiver

10.200 kr.

Overført via G3-virksomhed

42.431 kr.

--------------------------------------------------------------------------------------

I alt

Lønkonto specifikation:

                    138.781 kr.

Kontant indsat

  64.850 kr.

Overført fra arbejdsgiver

  15.500 kr.

Diverse overførsler

113.000 kr.

-------------------------------------------------------------------------------------

                           I alt                                                                                        193.350 kr.

Ad kontant indsat

Klager har oplyst, at han modtager en del af lønnen fra arbejdsgiver kontant. Kontant betaling fra kunder som Klager modtager som betaling, beholder Klager. De kontante beløb indsættes i banken og Klager oplyser, at beløbene bliver fratrukket i den næste måneds løn.

Der er ikke indsendt dokumentation for den kontante del af Klagers løn. Det kan derfor ikke afstemmes til det allerede indberettede og selvangivne lønbeløb. Herunder er det ikke dokumenteret, at de kontant indsatte beløb, stammer fra allerede beskattede midler.

Ad overført fra arbejdsgiver

Eventuelle lån fra arbejdsgiver er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang. Således er alle øvrige overførsler fra Klagers arbejdsgiver anset for at være ikke selvangivet eller allerede beskattet indkomst. Det samlede beløb beskattes som personlig indkomst.

Ad G3-virksomhed og diverse overførsler

Eventuelle lån fra unavngivne personer er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang. Således er ingen overførsler anset for at være ikke selvangivet eller stamme fra lån eller fra allerede beskattet indkomst.

Klager er endvidere selvstændig erhvervsdrivende. I mangel på et fyldestgørende regnskab og behørig uderliggende bogføringsmateriale for virksomheden, kan det ikke afstemmes om, hvorvidt en del af overførslerne indgår i virksomhedsresultatet. 

Det samlede beløb er ikke dokumenteret at stamme fra allerede beskattede midler, og beskattes således som yderligere personlig indkomst.

3. Påstand om hjemvisning af sagen

Skattestyrelsen mener ikke, at fornyet behandling af sagen vil føre til et andet resultat.

Konklusion

Skattestyrelsen fastholder sagen med forhøjelse af skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 og afviser påstanden om hjemvisning af sagen. 

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med i alt 167.982 kr. og for indkomståret 2015 nedsættes med 491.531 kr. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at afgørelsen hjemvises til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) til fornyet behandling.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

"(…)

PÅSTAND

Principalt: Klagers indkomst for 2014 skal nedsættes med i alt 167.982 kr. og klagers indkomst for 2015 skal nedsættes med 491.531 kr.

Subsidiært: Hjemvisning af afgørelsen til SKAT til fornyet behandling.

SAGEN KORT

SKAT har traf afgørelse i sagen den 12. december 2017 (bilag 1).

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har ændret klagers selvangivelse for anden personlig indkomst, som af klager er angivet til 0 kr.

Afgørelsen er delt op i 5 afsnit hvor det første der behandles er klagers virksomhed, G2-virksomhed det andet er Foreningen G1-virksomhed, det tredje er indsætninger på to af klagers bankkonti i indkomståret 2015, fjerde afsnit er lejeindtægter ved udlejning af egen bolig og det femte er begrundelsen for selve afgørelsen.

Klager er ikke enig i SKATs afgørelse hvorfor nærværende klage indbringes for Skatteankestyrelsen.

ANBRINGENDER

Ad afgørelsens punkt 1 - virksomheden G2-virksomhed

SKAT har anfører som en del sin begrundelse for at tilsidesætte klagers regnskab, at SKAT ikke vil anse et regnskab, der kun er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, som foreligger ved årets slutning som tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved telefonsamtale af 21. februar 2017 er det af revisor QM oplyst, at hun foretager bogføring 2 gange årligt for klagers virksomhed. Det fremlagte regnskab er således ikke blot fortaget på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, der foreligger ved årets slutning - men ved bogføring 2 gange i løbet af året.

Selvom SKAT finder, at klager ikke har overholdt bogføringsloven eller skattekontrolloven, foretager SKAT alene under punkt 5, side 24, en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2014 og 2015 på baggrund af uafklarede forhold for G1-virksomhed. Dette til trods for, at det flere steder i afgørelsen er anført, at:

"På grund af den manglende bogføring m.m. er det i øvrigt ikke dokumenteret, at indsætningerne på klagers 3 bankkonti, ifølge sagsfremstillingens punkt 2 og 3, ikke i et omfang kan vedrøre varesalg i din virksomhed, G2-virksomhed".

SKATs afgørelse virker af denne grund (samt neden stående anførte grund), som foretaget på et meget tyndt og usikkert grundlag, hvorfor den skal omgøres.

Ad afgørelsens punkt 2 - Foreningen G1-virksomhed - indkomstårene 2014 og 2015

Om foreningen anfører SKAT i sin afgørelse, at G1-virksomhed ikke er registreret som en frivillig forening hos Erhvervsstyrelsen, hvilket er korrekt. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at der ikke består en registreringspligt for frivillige/almindelige foreninger.

Foreningen har et almennyttigt formål. Af foreningens vedtægter stk. 1 D, fremgår at: foreningens formål er at støtte genopbygning, udvikling og fattige mennesker i Y1-land især midt i Y1-land regioner, som ikke har adgang til mad og uddannelse, vand og sundhedssektor.

Foreningens formål bliver blandt andet fremmet ved private indsamlinger blandt bekendte Y1-landske i klagers omgangskreds, der således alle har en særlig tilknytning til indsamlingsformålet, hvorfor foreningen endvidere ikke har pligt til at indberette indsamlingerne for Indsamlingsnævnet.

Klager sørger herefter for at sende pengene fra indsamlingerne/indbetaling af kontingenter afsted til Y1-land. De udenlandske overførsler fra foreningens bankkonto, X1-konto, stemmer da også med de modtagne indbetalinger.

Pengene er således ikke tilgået klager, hvorfor klager ikke er skattepligtig af disse.

SKAT anfører endvidere i sin afgørelse, at overførsler mellem foreningskontoen og "Grundkontoen" bevirker, at der ikke er adskillelse mellem foreningens midler og klagers midler, hvilket bestrides.

Det fremgår af foreningens konto, X1-konto, at der to gange er sket overførsler fra denne til "Grundkontoen", X3-konto. Den ene overførsel vedrører 10,00 kr. og den anden 77,00 kr. Beløbet på 10,00 kr. er desuden indsat fra "Grundkontoen" hvorefter de 10 kr. er tilbageoverført til "Grundkontoen".

På baggrund af ovenstående er det således kun sandsynligt, at klager skulle have modtaget 77,00 kr. Det synes af denne årsag meget urimeligt og forkert, at klager, jf. statsskattelovens § 4 skal beskattes af mere end 77,00 kr.

Ad afgørelsens punkt 3 - indsætninger på bankkonti i indkomståret 2015

SKAT anfører i under afgørelsens punkt 3, side 20, at der ikke foreligger forklaring på, hvorfor der flere gange på samme dag bliver indsat beløb, som skulle stamme fra indkørte beløb fra klagers ansættelsesforhold som vognmand og beløbene ikke er indsat én gang.

Som forklaret af klager, bliver en del af hans løn udbetalt kontant på den måde, at klager får lov til beholde den kontante del, han indkører i løbet af en arbejdsdag. På grund af risiko for tyveri/røveri, indsætter klager den indkørte kontante beholdning løbende. Der er således ikke noget odiøst i, at klager indbetaler flere gange i løbet af dagen.

De kontante lønindbetalinger i bilag 7 hænger således også sammen med klagers lønsedler i bilag 8, hvoraf det er tydeligt fremgår, at lønnen er reguleret efter den kontante modtagne løn - eksempelvis er lønudbetalingen for september 2015 meget lav, hvor der tilsvarende er sket mange indbetalinger.

Det er på baggrund af ovenfor anførte forklaring sandsynliggjort, at en stor del af de kontante indsætninger stammer fra kontante lønudbetalinger, der er beregnet skat af idet de bliver modregnet i klagers månedlige kontantudbetaling, hvorfor der ikke yderligere skal ske beskatning af disse.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

På baggrund af det ovenfor anførte synes det sandsynligt, at SKATs afgørelse er behæftet med væsentlige fejl, der gør det sandsynligt, at afgørelsen og det heri udøvede skøn er forkert, hvorfor den bør omgøres.

Endvidere er det flere steder i afgørelsen angivet, at på grund af den manglende bogføring m.m. er det i øvrigt ikke dokumenteret, at indsætningerne på klagers 3 bankkonti, ifølge sagsfremstillingens punkt 2 og 3, ikke i et omfang kan vedrøre varesalg i virksomheden, G2-virksomhed.

Afgørelsen bærer således islæt af usikkerhed, hvorfor SKAT skal udøve et forsigtigt og lempeligere skøn, der rummer plads til klagers forklaring, om end den ikke er dokumenteret fuldt ud med bogføringsbilag m.v.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006), årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011) og kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013). Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM 2008.905.HR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Ifølge personskattelovens § 3 omfatter personlig indkomst alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, som er modtaget uden for ansættelsesforhold, og som ikke vedrører selvstændig erhvervsvirksomhed, er grundlag for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere jf. arbejdsmarkedsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Der skal således betales arbejdsmarkedsbidrag af disse indkomster.

Virksomheden G2-virksomhed

Klageren har ikke fremsendt et fyldestgørende regnskab for indkomståret 2015 med underliggende bogføringsmateriale. Der er ikke ført et dagligt kasseregnskab eller foretaget effektive, daglige kasseafstemninger i virksomheden, og der er ikke sket løbende bogføring, men derimod alene to gange årligt på baggrund af indleverede indtægts- og udgiftsbilag. De enkelte bogførte registreringer er ikke dokumenteret ved et grundbilag, og der er hertil ikke sket bogføring af virksomhedens bankkonti.

Regnskabsgrundlaget er således ikke fyldestgørende og kan ikke underbygge, at beløbene helt eller delvist indgår i virksomhedens opgjorte resultat.

Klageren har heller ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene er skattefrie eller allerede er beskattet.

Foreningen G1-virksomhed

For at en forening kan betegnes som et selvstændigt juridisk skattesubjekt og derved få en indkomst beskattet efter bestemmelserne i selskabsskatteloven, skal foreningen have et objektivt og velgørende eller almennyttigt formål, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Kriterierne til vurdering heraf fremgår af Den juridisk vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.12. Foreningens formål skal fremgå af vedtægterne, som også i øvrigt regulerer foreningens forhold, og formålet skal være opfyldt.

Foruden vedtægter skal en forening fremstå som en selvstændig organisation med medlemmer, som på generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, der administrerer foreningen og sørger for, at medlemmernes kontingenter og økonomiske bidrag bruges i overensstemmelse med vedtægterne. Foreningens økonomi skal være afgrænset fra dets medlemmers, og foreningen skal derfor have sine egne konti, budgetter og regnskaber.

En bestyrelse skal til enhver tid kunne dokumentere ovenstående. 

Af vedtægterne for G1-virksomheds § 2 fremgår det, at formålet med foreningen er at vejlede og rådgive Y1-landske unge, familier og enlige mødre, at arrangere diverse events og udflugter, herunder fodbold arrangementer og Eid fest, samt at støtte genopbygning, udvikling og fattige mennesker i Y1-land.

Med hensyn til foreningen som helhed kan retten konstatere flere mangler i forhold til vedtægternes ordlyd samt uoverensstemmelser mellem vedtægterne og de indsendte referater fra generalforsamlingerne for indkomstårene 2014 og 2015.

Klageren har hverken indsendt medlemslister eller dokumentation for betaling af kontingenter, og det er derfor ikke muligt at se, hvem medlemmerne af foreningen er. Af referaterne fra generalforsamlingerne fremgår alene 5 medlemmer af bestyrelsen med navn.

Det fremgår af beslutningsreferaterne fra generalforsamlingerne, at der begge år er tale om både ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger afholdt den 28. februar i henholdsvis 2014 og 2015. Ifølge vedtægterne skal der for så vidt muligt afholdes ordinære generalforsamling hvert år. Det fremgår af § 4, stk. 2, at den ordinære generalforsamling for så vidt muligt skal afholdes i februar måned, mens det samtidig fremgår af § 4, stk. 2, at generalforsamlingen skal afholdes i december måned.

Det er uklart, hvorfor der er afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger med et års mellemrum i stedet for den vedtægtsbestemte årlige ordinære generalforsamling. Det er ligeledes uklart, hvorfor der af vedtægterne fremgår to forskellige måneder for afholdelse af ordinær generalforsamling.

Af beslutningsreferaterne fremgår yderligere dagsordenen for de afholdte generalforsamlinger, som er identiske for 2014 og 2015. Punkterne på de afholdte møder stemmer ikke overens med de vedtægtsbestemte krav til punkter på en generalforsamlings dagsorden, idet der af referaterne alene fremgår 3 punkter, og der således mangler punkterne "bestyrelsens beretning", "kontingentbetaling", "valg af bestyrelse", "valg af revisor", "indkomne forslag" og "eventuelt".

Der er desuden uoverensstemmelser mellem referaterne fra generalforsamlingerne og det i vedtægterne bestemte antal bestyrelsesmedlemmer samt disses rettigheder og roller. Ifølge ordlyden i vedtægterne skal foreningens bestyrelse bestå af en formand, en næstformand og en kasserer, som alle har fuldmagt til foreningens konto, samt to øvrige bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.

Af beslutningsreferaterne fremgår det, at formanden alene kan hæve eller overføre penge fra foreningens konti, og at det alene ved dennes fravær er muligt for næstformanden og sekretæren at foretage økonomiske dispositioner. Derudover er der i referaterne nævnt en sekretær og ikke som i vedtægterne en kasserer. Der ses ydermere ikke umiddelbart at være valgt suppleanter til bestyrelsen.

Ydermere fremgår det af referaterne, at der på generalforsamlingerne blev godkendt en halvårsrapport. Generalforsamlingerne er afholdt med et års mellemrum, og det er således uvist, hvorfor rapporterne kun er halvårlige.

På baggrund heraf finder retten, at der ikke er dokumentation for, at foreningens formål er opfyldt, eller at der reelt er tale om en forening i selskabsretlig forstand. Idet klageren ikke har dokumenteret, at andre end klageren har fuldmagt til kontoen, og når der henses til, at kontoen står i klagerens navn og CPRnr., er der ikke den nødvendige dokumentation for, at bevægelserne på foreningskontoen vedrører en forening og ikke klageren privat.

Retten anser på baggrund af ovenstående klageren for skattepligtig af indsætningerne på foreningskontoen, jf. statsskatteloven § 4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er konstateret indsætninger på foreningskontoen på i alt 167.982 kr. for indkomståret 2014 og 159.720 kr. for indkomståret 2015.

Repræsentanten har i klagen gjort gældende, at indsætningerne stammer dels fra indsamlinger foretaget i nærmiljøet, dels fra kontingentbetalinger.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra medlemmer i foreningen. Der er lagt vægt på, at der af foreningens regnskab for indkomståret 2014 alene fremgår en enkelt post for indkomst i foreningen på i alt 167.982 kr. Det er således heller ikke muligt at se ud fra regnskabet, hvorfra indtægterne stammer.

Det er desuden tillagt vægt, at udgifterne i regnskabet for indkomståret 2014 på i alt 168.000 kr. hovedsageligt består af 5 større posteringer på henholdsvis 20.000 kr., 35.000 kr., 88.000 kr., 18.500 kr. og 4.900 kr. Der er alene beskrevet i regnskabet, at der er tale om "Relief contribution", men ikke nærmere om, hvortil overførslerne er sket.

For indkomståret 2015 er der ligeledes blot en enkelt uspecificeret post for indkomst i foreningen på 159.720 kr. Der er udgifter for i alt 159.787 kr., hvoraf 159.000 kr. er en enkelt overførsel med beskrivelsen "Drought & Relief contribution", men uden nærmere beskrivelse af, hvad pengene er blevet brugt til.

Retten skal ydermere bemærke, at klageren hverken for indkomstår 2014 eller indkomståret 2015 har indsendt dokumentation for de regnskabsførte overførsler eller dokumentation for, hvem der har modtaget pengene.

Af kontoudtogene for foreningskontoen fremgår det, at der i indkomståret 2014 har været i alt 17 indsætninger, hvoraf 14 er kontante indsætninger via pengeautomat, hvorfor kontoudtogene heller ikke tydeliggør, hvor pengene stammer fra. Der er ifølge kontoudtogene indsætninger for i alt 167.982 kr. i indkomståret 2014.

Ifølge kontoudtogene har der i indkomståret 2014 været 5 større overførsler på mellem 4.900 kr. og 88.000 kr. og 5 mindre overførsler under 1.000 kr. Alle 10 overførsler stemmer beløbs- og datomæssigt overens med det, der fremgår af regnskaberne, men af teksten på overførslerne fremgår på de to overførsler på henholdsvis 20.000 kr. og 18.500 kr. "G2-virksomhed", og overførslen på 4.900 kr. har teksten "Pengeautomat". Af teksten på de sidste to overførsler fremgår alene, at der er tale om internationale overførsler.

I indkomståret 2015 har der ifølge kontoudtogene været indsætninger for i alt 159.720 kr. på foreningskontoen, hvoraf de 157.900 kr. stammer fra to større indsætninger på henholdsvis 62.200 kr. og 95.700 kr. Begge indsætninger har alene posteringsteksten "overførsel", og det er derfor ikke muligt at identificere, hvor indsætningerne stammer fra, eller hvorvidt der for eksempel kunne være tale om indsamlede midler eller kontingentbetalinger som forklaret af klageren. Af de øvrige 5 indsætninger er de 4 af disse overførsler fra konto X3-konto eller "Grundkonto", som begge to er klagerens lønkonto. Beløbene på de 4 overførsler er på henholdsvis 10 kr., 10 kr., 200 kr. og 100 kr.

Ifølge kontoudskrifterne består overførslerne i 2015 af en enkelt større overførsel på 159.000 kr. betegnet udenlandsoverførsel og 5 mindre overførsler under 500 kr. De 4 af disse overførsler på henholdsvis 10 kr., 77 kr., 100 kr. og 200 kr. overføres til konto X3-konto eller "Grundkonto", som begge er klagerens lønkonto.

Beløbene på kontoudskrifterne stemmer, i henhold til ovenstående, overens med de beløb, der fremgår af regnskabet for både indkomstårene 2014 og 2015. Ingen af stederne fremgår det dog, hvor pengene stammer fra, eller hvortil de er overført, og det er således ikke muligt at følge pengestrømmen på foreningens konto.

Der sker mindre overførsler mellem klagerens private lønkonto og foreningens konto. Repræsentanten gør gældende, at der er tale om meget små beløb, og at størstedelen overføres for derefter at blive tilbageført, hvorfor klageren højst kan være skattepligtig af beløbet på 77 kr., som ikke tilbageføres. Hertil skal retten bemærke, at desuagtet at der er tale om mindre beløb, og at flere af disse overføres og derefter tilbageføres, viser disse overførsler en manglende adskillelse mellem foreningskontoen og klagerens private konto.

Klageren har oplyst, at det er ham, der sætter penge i banken samt foretager overførsler til Y1-land. Foreningskontoen er registreret i klagerens navn og personnummer, og klageren har ikke fremvist dokumentation for, at der er andre end ham, der har fuldmagt og adgang til kontoen.

På baggrund af ovenstående anses det således ikke for dokumenteret, at de foretagne overførsler er sket i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål, eller at der er adskillelse mellem foreningens midler og klagerens private midler.

Retten bemærker, at klageren ikke beskattes af de 4 mindre overførsler, som sker fra lønkontoen på i alt 320 kr., da der er tale om interne overførsler mellem to af klagerens egne konti.

For indkomståret 2014 er klageren således skattepligtig af de samlede indsætninger på 167.982 kr. og for indkomståret 2015 er klageren skattepligtig af de samlede indsætninger fratrukket de interne overførsler på 320 kr. - i alt 159.400 kr.

Retten finder, at indsætningerne er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, som skal beskattes hos klageren som anden personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis. Der skal således betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Indsætninger på lønkontoen og privatkontoen

Klagerens revisor har til SKAT oplyst, at de tre af disse konti vedrører låneforhold, hvorfor disse ikke er behandlet nærmere.

Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens to bankkonti lønkontoen og privatkontoen, som ikke kan afstemmes med de af klageren oplyste indtægter.

SKAT har ved en gennemgang af disse to bankkonti således konstateret samlede indsætninger for indkomståret 2015 på i alt 260.273,36 kr. på lønkontoen og 138.781 kr. på privatkontoen.

Indsætninger fra OL

Der er indsætninger fra vognmand OL til klagerens lønkonto med et samlet beløb på 66.923,34 kr. med betegnelsen "lønoverførsel". Dette beløb kan afstemmes med de af klageren indsendte lønsedler for indkomståret 2015, hvorfor retten lægger til grund, at der er tale om klagerens løn som taxachauffør.

Foruden ovennævnte overførsler er der yderligere to overførsler til lønkontoen og én til privatkontoen med betegnelsen OL, men uden kontoteksten "lønoverførsel". Overførslerne er på henholdsvis 10.000 kr., 5.500 kr. og 10.200 kr. Klageren har ikke indsendt dokumentation for disse indsætninger eller givet en forklaring herpå.

Det fremgår af klagerens lønsedler, at der hver måned i indkomståret 2015 fratrækkes et beløb på mellem 500 kr. og 3.200 kr. med teksten "Afdrag lån". Da klageren ikke har indsendt et lånedokument eller anden dokumentation for et låneforhold med OL, anser retten det ikke for dokumenteret, at disse 3 indsætninger stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Retten finder derfor det berettiget, at SKAT har anset det samlede beløb på 25.700 kr. for at være skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, og at beløbet beskattes som anden personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Indsætninger via G3-virksomhed mv.

I indkomståret 2015 har der på privatkontoen været 100 indsætninger på mellem 25 kr. og 4.200 kr. fra privatpersoner, hovedsageligt via G3-virksomhed, samt en enkelt indsætning fra (red. foreningsnavn fjernet) på 1.500 kr. Der er i alt indsat 42.431 kr.

På lønkontoen har der været 46 indsætninger fra privatpersoner og én enkelt større "overførsel" på sammenlagt 113.000,99 kr. De indsatte beløb er mellem 150 kr. og 11.017 kr.

Klageren har overfor SKAT gjort gældende, at han i 2015 havde en dårlig økonomi og derfor lånte penge fra venner og familie, som ofte betalte via G3-virksomhed. Klageren har yderligere forklaret, at han tilbagebetalte lånene løbende, bl.a. med midler fra ægtefællens SU.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Klageren skal derfor beskattes af disse indsætninger på privatkontoen og lønkontoen med et samlet beløb på i alt 155.431,99 kr.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har indsendt dokumentation for disse lån og til, at SKAT har oplyst, at der ikke er lavet lånedokumenter eller anden form for skriftlige aftaler.

Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningerne for at være skattepligtigtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og at beløbet beskattes som anden skattepligtig indkomst jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Yderligere kontante indsætninger

Foruden de ovenfor beskrevne indsætninger har der i løbet af indkomståret 2015 været kontante indsætninger på i alt 64.850 kr. på lønkontoen og for i alt 86.150 kr. på privatkontoen.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han har modtaget en del af sin løn kontant, idet han har beholdt de kontanter, han har modtaget som betaling fra taxa kunder, hvorefter disse fratrækkes klagerens månedlige lønudbetaling. Klageren har som dokumentation herfor indsendt lønsedler for hele indkomståret 2015. Kontanterne indsættes ifølge klageren løbende i banken og udgør de kontante indsætninger.

Det fremgår af lønsedlerne, at der hver måned modregnes et beløb på mellem 3.565 kr. og 18.927 kr. med betegnelsen "aconto løn".

Repræsentanten har i klagen gjort gældende, at der er en sammenhæng mellem den beløbsmæssige størrelse på den månedlige lønudbetaling, der fremgår af lønsedlerne, og størrelsen på de kontante indsætninger på klagerens konto hver måned.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er indsendt nogen dokumentation for opgørelsen af den kontante del af klagerens lønudbetaling eller for, at denne udgør de kontante indsætninger på klagerens to konti. Desuden er der ikke beløbsmæssig sammenfald mellem de beløb, som indsættes på klagerens konti hver måned, og de beløb, der fremgår af lønsedlerne som "aconto løn", hverken månedsvis eller hen over hele året.

Herudover er der ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem de kontante indsætninger og den aconto løn, som fremgår af lønsedlerne. Ydermere udgør klagerens aconto løn i hele indkomståret 2015 ifølge lønsedlerne 132.247 kr., mens der i samme periode er kontante indsætninger for i alt 151.000 kr. på lønkontoen og privatkontoen tilsammen.

Klageren har ikke indsendt dokumentation for, hvornår aconto lønudbetalingerne er sket, eller hvilke beløb, der er udbetalt. Der ses heller ikke en sammenhæng mellem den kontante del af klagerens løn og de kontante indsætninger på klagerens konti, og der foreligger dermed ingen dokumentation for, at de mange kontante indsætninger på klagerens to konti stammer fra indkørte beløb, og at beløbene ikke allerede er indsat én gang.

Retten bemærker, at det ikke kan afvises, at klageren hver måned har fået udbetalt en del af sin løn kontant, som det fremgår af de indsendte lønsedler, men der foreligger ingen dokumentation for, at der er en sammenhæng til de kontante indsætninger på klagerens to konti.

Det er således ikke dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningerne med et samlet beløb på i alt 151.000 kr. for at være skattepligtigtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og at beløbet beskattes som anden skattepligtig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Samlet opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015

For indkomståret 2014 beskattes klageren på baggrund af ovenstående således af indsætningerne på foreningskontoen for G1-virksomhed på i alt 167.982 kr.

For indkomståret 2015 beskattes klageren af indsætningerne på foreningskontoen for G1-virksomhed på 159.400 kr. samt indsætningerne på i alt 332.131,99 kr. på privatkontoen og lønkontoen. Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 er herefter i alt 491.531 kr.

Hjemvisning af afgørelsen

Repræsentanten har som subsidiær påstand anført, at der skal ske hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen (tidligere SKAT).

Retten har forstået den subsidiære påstand således, at repræsentanten har gjort gældende, at afgørelsen er behæftet med væsentlige fejl, der gør det sandsynligt, at skønnet er forkert.

Retten finder, at der ikke er forhold i sagen, der begrunder hjemvisning. Retten har lagt vægt på, at SKAT har truffet afgørelse ud fra de oplysninger, som var tilgængelige på afgørelsestidspunktet, og at klageren ikke har fremlagt yderligere dokumentation, som Skattestyrelsen ikke tidligere har forholdt sig til. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning, eller allerede er beskattet. 

Påstanden om hjemvisning afvises derfor.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 167.982 kr. for indkomståret 2014 og med 491.531 kr. for indkomståret 2015.

…"

Forklaringer

A har afgivet forklaring.

A forklarede, at han er født og opvokset i Y1-land. Han kom til Danmark den 19. december 2000. Han er uddannet historiker i Y1-land. Efter han kom til Danmark, gik han på sprogskole i tre år. Derefter havde han forskellige jobs, herunder som taxachauffør.

Han åbnede butikken G2-virksomhed i 2012. Efter en periode - måske otte måneder - blev hans kone alvorligt syg, hvilket bevirkede, at det var vanskeligt for ham både at passe sit job som taxachauffør, butikken og familien. Butikken havde derfor ikke faste åbningstider. Butikken handlede kun varer til Y1-landske/Y1-landske kunder, som han kendte. I butikken betalte kunderne kontant, hvilket blev registreret i et kasseapparat. Han havde ikke en dankortautomat, da det var meget dyrt at abonnere på. Han afleverede bogføringsbilag og kvitteringer til revisoren, der lavede bilag til skat og lavede regnskab til brug for opgørelsen af hans skattepligtige indkomst. Han har betalt skat. Det er lang tid siden, og han har ikke længere nogen dokumentation. Men han har ikke snydt i skat, og han er ikke kriminel. Butikken lukkede efter coronakrisen, hvor han tabte mange penge.

Der var 54 medlemmer af foreningen G1-virksomhed. Det var sekretæren for foreningen, der havde udarbejdet foreningens vedtægter og referat fra generalforsamlingerne i 2014 og 2015. Forevist støttebilag A vedrørende pengestrømmene på foreningens konto, ekstraktens side 194, forklarede A, at han indsamlede penge til nødhjælp i Y1-land, der led under store katastrofer. Det var ikke kun ham men alle 54 medlemmer, der indsamlede penge, som blev indsat på foreningens konto. Det var ham, der indsatte pengene på kontoen under posteringerne "Pengeautomat". Posteringerne under punkt 16 og 17 var overførsler, ZH foretog fra hendes konto til foreningens konto som gaver. Der var ikke nogen fra banken, der reagerede, da han indsatte beløbet på 88.450 kr. den 2. april 2014. Pengene gik til folk, der sultede i Y1-land. Y1-land har ikke nogen bank, hvor pengene kan overføres til. Pengene blev derfor overført til en bank i Y2-by, som videreformidlede pengene til hjælp i Y1-land.

Foreningen ydede også rådgivning til unge, der var i problemer, herunder rådgivning til deres familier. Dette kostede ikke foreningen penge.

Han bad revisor QM om at hjælpe ham med at lave foreningens regnskaber. Han huskede ikke, hvorledes foreningens revisorer i 2014, PA, og i 2015, NM, var involveret i foreningens regnskab. Han har som sagt ikke længere nogen form for dokumentation.

Indsætningerne på hans lønkonto, som fremgår af støttebilag A, ekstraktens side 195, var lån, han havde fået af forskellige personer, da han havde en dårlig økonomi. For eksempel angik posteringen i støttebilag A ud for nr. 30 "PBS (red. tekst 4 fjernet)" på 5.000 kr. økonomisk hjælp til ham. (red. tekst 4 fjernet) betyder hjælp. Der var tale om lån, som han løbende tilbagebetalte, når han havde mulighed for det. Posteringerne ud for nr. 21 og 22 og 77-85 angår indsætninger via pengeautomat. Han huskede ikke nærmere, hvad det angik. Han bad OL om at låne penge, fordi han havde dårlig økonomi. De aftalte, at han kunne låne 5.000 kr., og så ville OL trække ham i løn med 1.500 kr./mdr. Det var en mundtlig aftale, og der er ikke noget på skrift.

Han kan ikke forklare betalingerne på hans privatkonto via G3-virksomhed, som fremgår af støttebilag A, ekstraktens side 197. KO er måske én person, han kendte, men han huskede ikke, hvorfor hun overførte penge til ham.

Foreholdt posteringerne 108 til 114, ekstraktens side 198, var det ham selv, der lavede indbetalingerne på posthus. Han var taxachauffør og indsatte den kontante hyre på sin konto som acontoløn. OL var indforstået med denne fremgangsmåde.

Adspurgt af advokat Halfdan Lien Kjær forklarede A, at han har familie i Y1-land. Hjælpen til Y1-land gik ikke til hans familie i Y1-land. Det var de 54 personer, der tog initiativ til at starte foreningen G1-virksomhed. Han var én af de 54 personer. De andre sagde, at han skulle være formand. Det var ikke hans ide at stifte foreningen. Det var

som sagt sekretæren, LM, der skrev vedtægterne. Hun skrev også referatet fra generalforsamlingen i 2014. I 2015 var det US, der var sekretær og skrev referatet fra generalforsamlingen. Referatet fra 2015 er nogenlunde fyldestgørende for det, der blev drøftet på generalforsamlingen. De drøftede det samme som under generalforsamlingen året forinden. Der blev afgivet en beretning om, hvordan de havde hjulpet mennesker i løbet af året, men det blev ikke ført til referat. PA var foreningens revisor. Han sørgede blandt andet for betaling for leje af lokaler og for indkøb af mad og drikkevarer til generalforsamlingen. De havde forskellige traditioner i foreningen. For eksempel holdt de møder med familier til unge mennesker, der var kommet i problemer. De holdt eidfest to gange om året. Foreningen afholdt udgifterne hertil. Bestyrelsesmedlemmerne ringede sammen, men der blev ikke afholdt formelle møder, og der er ikke referat af bestyrelsesmøder. De havde et samarbejde med et firma, som havde bankkonto i Y2-by. De sendte penge til firmaets bankkonto i Y2-by, og firmaet havde egne folk i Y1-land, der lavede mad og gav vand til folk i Y1-land. Foreningen havde ikke arbejde direkte med nogle organisationer i Y1-land, fordi disse tog en stor andel af donationerne i løn. Der gik flere penge til nødhjælpsarbejder, hvis pengene gik gennem firmaet med bankkonti Y2-by. Der er ikke indgået nogen skriftlige aftaler, og der er ikke nogen dokumentation for samarbejdet med firmaet, men firmaet sikrede, at pengene gik til nødhjælpsarbejder. De kendte én af personerne i firmaet godt og havde tillid til firmaet. Der er ikke nogen af indsætningerne på lønkontoen eller privatkontoen, der vedrører foreningen.

Hans virksomhed G2-virksomhed havde egen konto, og der er ikke nogen af indsætningerne på hans lønkonto eller privatkonto, der angik omsætningen i virksomheden. De tre indsætninger fra OL på hans lønkonto og privatkonto, som han er blevet beskattet af, var det lån, han havde optaget hos OL. Han arbejdede for OL, der var bekendt med hans private og økonomiske situation. Han har ikke længere noget mellemværende med OL. 

De navne, der er angivet i støttebilag A, som har overført penge til hans privatkonto via G3-virksomhed eller via banken, er alle folk han kender. Der var tale om lån for at hjælpe ham, og han afbetalte løbende hver måned med afdrag på 5.000 kr. /måned.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Ad G2-virksomhed - Tilsidesættelse af regnskabsmaterialet

Landsskatteretten har fremhævet, at klageren ikke har fremsendt et fyldestgørende regnskab for indkomståret 2015 med underliggende bogføringsmateriale, da der ikke er ført et dagligt kasseregnskab eller foretaget effektive, daglige kasseafstemninger i virksomheden, og der ikke er sket løbende bogføring, men derimod alene to gange årligt på baggrund af indleverede indtægts- og udgiftsbilag, jf. Bilag 1, s. 30.

Af bogføringslovens § 7, stk. 1 fremgår: Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Der er således ikke et ubetinget krav om kasseregnskab, men en fakultativ adgang til benyttelse heraf, hvilket beror på virksomhedens art og omfang, jf. bogføringslovens § 7 stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten ses ikke nærmere at have taget stilling til, hvorfor på virksomhedens art og omfang fordrer, at der skal foreligge en daglig kasseopgørelse.

Herimod fremgår uddybende af bogføringslovens § 6, stk. 1: Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Dette er præciseret i Bogføringsvejledning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, juni 1999, pkt. 4.2 "Art og omfang", hvori angives:

"Loven nævner flere steder, at der skal tages hensyn virksomhedens art og omfang. Heri ligger, at virksomheden altid skal vurdere sine aktiviteters og transaktioners art og omfang, når den indretter bogføringen.

Vurderingen af art og omfang er væsentlige faktorer, når man skal fortolke de lovbestemte krav til bogføringens tilrettelæggelse og udførelse. Kravene til bogføringens tilrettelæggelse og udførelse afhænger herved af virksomhedens størrelse i bred forstand, antallet af transaktioner, deres økonomiske omfang og sammenhænge. Men også andre forhold kan være af betydning, f.eks. virksomhedens branche, grænseoverskridende karaktér og kompleksitet samt særlige hensyn til interessegrupperne.

Virksomheder af ubetydeligt omfang eller meget lille aktivitet behøver derfor ikke at lave beskrivelser i samme omfang som de større og mere komplekse virksomheder. Ofte vil det her være tilstrækkeligt med en kortfattet beskrivelse af bogføringens organisation og indretning, forretningsgange, bogføringsmetode, herunder tekniske hjælpemidler og konteringsinstruks.

Meget små virksomheder kan indrette bogføringen til et absolut minimum i modsætning til den større detaljeringsgrad i større virksomheder. Der er på grund af mange af de meget små virksomheders enkle forhold ikke nødvendigvis behov for interne kontroller på samme måde som i større virksomheder, og beskrivelse af bogføringen kan oftest holdes på et absolut minimumsniveau.

På baggrund af henvisning til art og omfang udgør de lovpligtige krav til bogføring i meget små virksomheder og virksomheder af ubetydelige omfang ofte ikke mere end, hvad der er nødvendigt for at kunne dokumentere skatteregnskabet, moms- eller tilskudsregnskabet.

I virksomheder med få registreringer vil bogføringen ofte have en tendens til at være selvforklarende. Her kan sådanne indlysende og logiske sammenhænge mellem transaktionerne og deres afspejling som registreringer meget ofte lægge op til særdeles lave krav til beskrivelsen af opbygningen af bogføringen. Det kan i sådanne virksomheders systembeskrivelse bl.a. gå ud på at undlade en egentlig konteringsinstruks. I mange tilfælde vil der nemlig være tale om så elementære, alment forudsatte konti og behov, at det vil være overflødigt at udarbejde en formel beskrivelse heraf. I andre tilfælde vil en kontoplan uden nærmere instrukser for kontienes anvendelse være dækkende." (egen fremhævning ved understregning)

Af Bilag 1, s. 4 fremgår, at virksomheden sælger tørklæder m.m., og at forretningen ikke har faste åbningstider, men formodentlig er åben 3-5 timer om dagen.

Herudover har revisoren ved en telefonsamtale med SKAT den 21. februar 2017 forklaret, at hun foretager bogføring af indtægter og udgifter 2 gange årligt ud fra bilag, og at hun indberetter oplysninger til selvangivelsen.

Der må derfor antages at være få registreringer i virksomhedens bogføring, hvorved der er en sådan indlysende sammenhæng mellem transaktionerne, at en egentlig konteringsinstruks mv. har været unødvendig.

Om saldobalancen som har været fundamentet for virksomhedens bogføring, har revisor forklaret følgende, jf. Bilag 1, s. 4:

"Vedhæftet er Saldobalance, som indeholder alt bogholderi, og derfor nøje svaret til årsregnskabet, som er tastet i hans selvangivelse. Saldobalancen er således også lig med kontoplanen og der findes ikke efterposteringer. Moms er indberettet direkte efter bogholderiet og der er ikke foretaget yderligere afstemninger."

I lyset af det ovenfor citerede i Bogføringsvejledning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, juni 1999, pkt. 4.2 Art og omfang" må saldobalancen og bogføring 2 gange årligt anses for mere end rigeligt bogføringsmateriale, hvilket bevidnes af, at revisor har fundet dette tilstrækkeligt til fyldestgørende at kunne udføre sit arbejde.

Sagsøgte har da heller ikke nærmere fremhævet, hvorvidt sagsøgte ikke har været i stand til at gennemskue saldobalancen og virksomhedens økonomiske forhold i øvrigt. Herimod er blot fremhævet en række forhold i Bilag 1, s. 11, som sagsøgte finder mangler, uden at det nærmere er konkretiseret, hvorfor regnskabsmaterialet ikke kan gennemskues rent logisk til trods for disse forhold.

Herimod har sagsøgte henholdt sig til en standardiseret og unuanceret begrundelse hvorefter, sagsøgte pure har nægtet, at søge at gennemskue sammenhængen i bogføringsmaterialet i øvrigt, blot fordi en "tjekliste" ikke er opfyldt for selskabets bogføring, selvom det i øvrigt notorisk ikke er påkrævet for enhver virksomhed, at denne "tjekliste" er opfyldt, jf. Bogføringsvejledning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, juni 1999, pkt. 4.2 "Art og omfang".

Da regnskabsgrundlaget herved er fyldestgørende, er det ikke korrekt, at regnskabsgrundlaget ikke er fyldestgørende, hvorved Landsskatterettens præmisser herom i Bilag 1, s. 30 ikke er korrekte. Dermed er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af skatteansættelsen, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Regnskabsgrundlaget skal derfor benyttes til af underbygge skattemyndighedernes afgørelse, hvilket vil medføre et andet resultat end resultatet ifølge Bilag 1.

Grundlaget for at retten i øvrigt er tilbageholdende med at ændre skattemyndighedernes skøn er, at skattemyndighederne har mere indgående kompetencer i denne henseende. Dermed må skattemyndighederne ligeledes være mere kompetente til at se de selvforklarende sammenhænge i selskabets bogføringsmateriale, hvorved sagsøger på dette grundlag påstår hjemvisning til fornyet behandling.

Ad Foreningen G1-virksomhed

Sagsøger fastholder, at der foreligger en forening, som er et selvstændigt juridisk skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.12.

Foreningens formål fremgår notorisk af vedtægterne, jf. Bilag 1, s. 5.

Ligeledes henvises til Bilag 3 - Bilag 6.

De økonomiske bidrag er ud fra en samlet vurdering af alle hævninger benyttet i overensstemmelse med formålet til genopbygning, udvikling og fattige mennesker i Y1-land (kr. 123.000 ud af kr. 168.000 i indkomståret 2014 og kr. 150.000 ud af kr. 159.787 i indkomståret 2015, jf. Bilag 1, s. 7). I tilknytning hertil anfører Landsskatteretten, at overførslerne "(red. tekst 1 fjernet)" og "Drought & Relief contribution" ikke er nærmere specificeret, hvortil overførslerne er sket, og hvad pengene er blevet brugt til, jf. Bilag 1, s. 32.

Pengene er overført til udlandet, jf. Bilag 1, s. 7 og det har i øvrigt været muligt for skattemyndighederne at kunne specificere, hvortil der er overført de øvrige posteringer fra foreningskontoen. Derfor må skattemyndighederne også være nærmest til i samråd med banken at afklare beskaffenheden af ovenstående posteringer også i lyset af official maximen. Sagsøgte er nærmest hertil, og det skal næppe lægges sagsøger bevismæssigt til last, at sagsøgte ikke har opfyldt sine forpligtelser.

Derfor ser sagsøger sig nødsaget til at fremsætte opfordring(1) overfor sagsøgte til at forelægge dokumentation fra banken vedrørende, hvem pengene specifikt er sendt til.

Opfordringen er ikke imødekommet selvom det er set i andre skattesager at skattemyndighederne har tilvejebragt en sådan dokumentation.

Pengene er overført til udlandet, jf. Bilag 1, s. 7 og det har i øvrigt været muligt for skattemyndighederne at kunne specificere, hvortil der er overført de øvrige posteringer fra foreningskontoen.

Pludselig kan sagsøgte ikke svare på, hvem pengene er overført til, selvom sagsøgte selv i Bilag 1, s. 7 har foregivet at være bekendt med, at pengene er sendt til udlandet, da opfordring (1) ikke er opfyldt.

Opfordring (1) angår i øvrigt ikke, at bevisbyrden skal vendes, allerede fordi det ikke fremgår af den juridiske litteratur, domme eller andre retskilder, at bevisbyrden kan vendes ved processuelle opfordringer. Hertil kommer, at dersom sagsøgtes forelæggelse af bevismateriale ved opfyldelse af opfordring(1) medfører, at det dokumenteres, at overførslerne ikke er sket i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål, da er det givet, at opfordring(1) ikke er egnet til, at bidrage til, at sagsøger løfter sin bevisbyrde.

Eftersom sagsøgte har en aversion mod opfyldelse af opfordring(1) må det dog herefter være givet, at dokumentationen ikke er gunstig i sagsøgtes favør, hvilket må føre til processuel skadevirkning.

At en generalforsamling er betegnet "ekstraordinær", blot fordi sagsøger ikke er bekendt med forskellen mellem disse typer af generalforsamlinger samt, at referaterne er relativt enslydende, fordi man har benyttet samme formelle procedure i lyet af de særdeles begrænsede dispositioner i foreningens regi (mere konkret 40 dispositioner, jf. Bilag 1, s. 7 ændrer intet herved.

Tilsvarende gælder punkterne "bestyrelsens beretning", "kontingentbetaling", "valg af bestyrelse", "valg af revisor", "indkomne forslag" og "eventuelt", jf. Bilag 1, s. 31. Når foreningens dispositioner er begrænsede og antallet af medlemmer er begrænset, er der næppe noget odiøst i, at bestyrelsens beretning og valg heraf skøjtes let henover. Tilsvarende gælder indkomne forslag og eventuelt, dersom ingen forslag mv. er fremkommet.

Det er sagsøgers opfattelse, at Landsskatteretten forsøger at fremhæve mindre formelle ligegyldigheder og sagsøgers ringe skriftlige forudsætninger uden relation til foreningens materie med henblik på at anfægte en forening, som i øvrigt har været i overensstemmelse med kriterierne ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Sagsøger er dermed ikke skattepligtig af indsætningerne på foreningskontoen, jf. statsskattelovens § 4, smh. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ad Indsætninger på lønkontoen og privatkontoen

Sagsøger fastholder, at indsætningerne på lønkontoen og privatkontoen er afdrag af lån, hvilket sagsøger vil belyse nærmere ved sin partsforklaring ligesom der tages forbehold for at føre OL som vidne.

Ligeledes fastholder sagsøger, at sagsøger har modtaget løn kontant, hvilket sagsøger ligeledes vil belyse nærmere ved sin partsforklaring, hvorunder hører, hvornår sagsøger har modtaget lønnen såvel som, hvornår sagsøger har indsat lønnen på sin bankkonto.

Landsretten har i denne sammenhæng lagt vægt på følgende, jf. Bilag 1, s. 36:

"Retten bemærker, at det ikke kan afvises, at klageren hver måned har fået udbetalt en del af sin løn kontant, som det fremgår af de indsendte lønsedler, men der foreligger ingen dokumentation for, at der er en sammenhæng til de kontante indsætninger på klagerens to konti."

Retorisk kan man spørge om der, såfremt der var en sammenhæng, overhoved var en årsag til at betale kontant. Da kunne arbejdsgiver lige så godt nøjes med at betale hele beløbet til arbejdstagers konto.

Det kan således rent objektivt ikke afvises, at sagsøger har benyttet noget af den kontante lønudbetaling på køb af løsøre af den ene eller anden art og indsat det resterende på sin konto. Alt andet ville være meningsløst.

Sagsøger er dermed ikke skattepligtig af de konkrete indsætninger på løn- og privatkontoen.

…"

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A med rette er anset for skattepligtig af indsætningerne på de tre konti i indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 167.982 kr. og 491.531 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Skattemyndighederne er berettiget til at forhøje indkomsten, hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter, som ikke kan ses at være selvangivet, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H. Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis SKM2002.70.HR, UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H. I den foreliggende situation, hvor der på hans konti løbende over en længere periode (2014-2015) er indsat betydelige beløb på i alt 659.513 kr., er bevisbyrden skærpet. A kan således ikke alene på baggrund af parts- og vidneforklaringer løfte sin bevisbyrde.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, SKM2013.389.ØLR og SKM2016.327.ØLR.

A har ikke løftet sin bevisbyrde, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 3.1-3.3.

3.1 G2-virksomhed

A har ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) siden den 15. maj 2012 drevet enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed (CVR-nr. ...11) med branchekoden "477830 - Forhandlere af gaveartikler og brugskunst". Det fremgår af SKATs afgørelse (bilag A, s. 2, 3. afsnit), at virksomheden har selvangivet et overskud i 2015 på 3.605 kr.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal blandt andet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang. Virksomhedens art og omfang har således betydning for, hvor udførligt og detaljeret kasseregnskabet skal føres og afstemmes.

A har ikke fremlagt et fyldestgørende regnskab for indkomståret 2015 med underliggende bogføringsmateriale. Der er ikke ført et dagligt kasseregnskab eller foretaget effektive, daglige kasseafstemninger i virksomheden, og der er ikke sket løbende bogføring, men derimod alene to gange årligt på baggrund af indleverede indtægts- og udgiftsbilag (bilag 1, s. 11, 3. afsnit). De enkelte bogførte registreringer er ikke dokumenteret ved et grundbilag, og der er hertil ikke sket bogføring af virksomhedens bankkonti.

Da regnskabsgrundlag ikke er fyldestgørende, kan det ikke underbygge, at nogen af de konkrete indsætninger, som A er beskattet af, helt eller delvist indgår i virksomhedens opgjorte resultat, jf. eksempelvis SKM2019.225.ØLR. Tværtimod har A ikke godtgjort, at indsætningerne på hans private konti ikke stammer fra ikke-selvangivet omsætning i A virksomhed.

A anfører (stævningen, s. 2, 6. afsnit), at der ikke gælder et ubetinget krav om kasseregnskab men en fakultativ adgang til benyttelse heraf, hvilket beror på virksomhedens art og omfang, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1, 3. pkt. Dette er ikke korrekt. Bestemmelsen indeholder derimod en adgang til at benytte daglige kasseopgørelser, hvis virksomheden på grund af dens art og omfang ikke er i stand til at registrere mere nøjagtigt.

Bogføringen skal desuden være foretaget løbende igennem indkomståret. Det indebærer, at skattemyndighederne ikke vil anse et regnskab, der kun er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag, som foreligger ved årets slutning, for tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. eksempelvis SKM2009.322.ØLR.

Skatteministeriet forstår A anbringende i replikken, side 2, sådan, at bogføringsvejledning, pkt. 4.2 "Art og omfang" henviser til, at kontoudtog er tilstrækkeligt, hvorefter udarbejdelse af et regnskabsgrundlag i øvrigt ikke er nødvendigt. Det er ikke korrekt, at det af bogføringsvejledningen fremgår, at kontoudtog er tilstrækkeligt, eller at udarbejdelse af et regnskabsgrundlag i øvrigt ikke er nødvendigt.

Synspunktet om, at G2-virksomhed bogføring og transaktioner er selvforklarende, er uholdbart. Det bestrides, at det ud fra kontoudtogene kan ses, hvad der er passeret i virksomheden, eller at kontoudtogene i sig selv skulle udgøre tilstrækkelig bogføring for virksomheden. Det er under omstændigheder uklart hvilke transaktioner, der efter A opfattelse skulle være selvforklarende i relation til virksomhedens aktiviteter. A har ikke for retten fremlagt kontoudtog for hverken virksomhedens erhvervskonto eller de private konti. Det bemærkes, at skattemyndighedernes forhøjelser ikke vedrører virksomhedens erhvervskonto (kontonr. X2-konto).

A har heller ikke for retten fremlagt nogen dele af virksomhedens regnskabs- eller bogføringsmateriale.

3.2 G1-virksomhed

A er med rette anset for skattepligtig af indsætninger på foreningskontoen (kontonr. X1-konto) i indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 167.982 kr. og 159.400 kr., jf. statsskattelovens § 4, da han ikke har godtgjort, at beløbene ikke er skattepligtige for ham.

Der er flere eksempler fra domstolspraksis, hvor en skatteyder har indtaget det standpunkt, at vedkommende ikke var rette skattesubjekt, fordi midlerne tilkom en forening, jf. f.eks. SKM2016.505.BR og SKM2018.589.BR. I begge sager fandt retten, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at midlerne tilkom foreningen. Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at det ikke på tilstrækkelig vis var dokumenteret, hvem der havde foretaget indbetalingerne, at der ikke var støtte for en sådan aktivitet i foreningens vedtægter, og at der i øvrigt ikke forelå dokumentation for, at indsætningerne blev anvendt i foreningernes interesser.

I tilknytning hertil bemærkes, at det ikke dokumenteret, at foreningen har opfyldt sit formål, eller at der er tale om en reel forening.

Foreningen fremstår ikke som en selvstændig organisation med medlemmer, som på generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, der administrerer foreningen og sørger for, at medlemmernes kontingenter og økonomiske bidrag bruges i overensstemmelse med vedtægterne. Der er således en række mangler og uoverensstemmelser mellem vedtægterne (bilag 4 og 6) og de indsendte beslutningsreferater (bilag 3 og 5) fra generalforsamlingerne for indkomstårene 2014 og 2015.

A har ikke fremlagt medlemslister over foreningens medlemmer. Det fremgår alene af beslutningsreferaterne, hvem foreningens fem bestyrelsesmedlemmer er. I stævningen, side 5, afsnit 3, er A synspunkt, at bestyrelsesmedlemmerne kan være de eneste medlemmer. A har dog under alle omstændigheder ikke dokumenteret kontingentbetalinger, som ifølge vedtægterne forfalder til betaling den første i hver måned.

Det fremgår af beslutningsreferaterne fra generalforsamlingerne (bilag 3 og 5), at der begge år er tale om både ordinær og ekstraordinær generalforsamling afholdt den 28. februar i henholdsvis 2014 og 2015. Ifølge vedtægterne skal der for så vidt muligt afholdes ordinær generalforsamling hvert år. Det fremgår af vedtægternes § 4, stk. 2, at den ordinære generalforsamling for så vidt muligt skal afholdes i februar måned, mens det samtidig fremgår af § 4, stk. 2, at den ordinære generalforsamling skal afholdes i december måned.

Det er uklart, hvorfor der er afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger med et års mellemrum i stedet for den vedtægtsbestemte årlige ordinære generalforsamling. Det er ligeledes uklart, hvorfor der af vedtægterne fremgår to forskellige måneder for afholdelse af ordinær generalforsamling.

Dagsordenerne for de afholdte generalforsamlinger er identiske for 2014 og 2015, jf. beslutningsreferaterne (bilag 3 og 5). Punkterne på de afholdte møder stemmer ikke overens med de vedtægtsbestemte krav til dagsordenen, jf. vedtægterne § 4, stk. 4. Af referaterne fremgår alene tre punkter, og således mangler punkterne "bestyrelsens beretning", "kontingentbetaling", "valg af bestyrelse", "valg af revisor", "indkomne forslag" og "eventuelt".

Der er desuden uoverensstemmelser mellem referaterne fra generalforsamlingerne og det i vedtægterne § 6, stk. 1, bestemte antal bestyrelsesmedlemmer samt disses rettigheder og roller. Ifølge ordlyden i vedtægterne skal foreningens bestyrelse bestå af en formand, en næstformand og en kasserer, som alle har fuldmagt til foreningens konto, samt to øvrige bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Derudover er der i referaterne (bilag 3 og 5) nævnt en sekretær og ikke som i vedtægterne en kasserer. Der er desuden ikke valgt suppleanter til bestyrelsen.

Det fremgår af beslutningsreferaterne (bilag 3 og 5), at formanden alene kan hæve eller overføre penge fra foreningens konti, og at det alene ved dennes fravær er muligt for næstformanden og sekretæren at foretage økonomiske dispositioner. Dette svarer ikke til det i vedtægterne § 6, stk. 1 og 2, anførte om, at formand, næstformand og kasserer hver for sig kan foretage hævninger.

I tilknytning hertil bemærkes, at det ikke er dokumenteret, hvor foreningens regnskabsførte indtægter for indkomstårene 2014 og 2015 stammer fra. For hvert af de to indkomstår fremgår blot én uspecificeret indtægtspost af regnskabet. Det er ikke dokumenteret, at indsætningerne stammer fra medlemmer i foreningen. Kontoudtogene fra foreningskontoen dokumenterer heller ikke, hvor indtægterne stammer fra. A har for indkomstårene 2014 og 2015 ikke indsendt dokumentation for de regnskabsførte overførsler eller dokumentation for, hvem der har modtaget pengene. A har ikke dokumenteret, at foreningens udgifter er afholdt i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål.

A har heller ikke dokumenteret, at der er adskillelse mellem foreningens midler og A private midler. Den omstændighed, at der sker overførsler mellem A private lønkonto og foreningens konto, viser den manglende adskillelse mellem foreningskontoen og A private konto. A har således også oplyst (bilag 1, s. 32, 6. afsnit), at det er ham, der sætter penge i banken samt foretager overførsler til Y1-land. Foreningskontoen er registreret i A navn og personnummer, og A har ikke fremvist dokumentation for, at der er andre end ham, der har fuldmagt og adgang til kontoen.

"Om de fremlagte "regnskaber", jf. bilag 2, s. 2-3, bemærkes, at der ikke er tale om regnskaber, der har været underlagt revision eller som er påtegnet af en revisor. Det fremgår ellers af § 8, stk. 2, i foreningens vedtægter (bilag 4 og 6), at foreningens regnskab revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor. Der foreligger således ingen sikkerhed for regnskabernes rigtighed. Det underliggende materiale, herunder eventuel bogføring m.v., til "regnskaberne", er ikke fremlagt, og det er derfor ikke muligt at kontrollere tallene. "Regnskaberne" dokumenterer derfor ikke, at foreningen skulle have overført midler til udlandet på vegne af medlemmer.

A har oplyst til SKAT, at han samler penge ind for foreningen. Han har videre oplyst, at der er mange Y1-landske "omkring ham". Indsamlingen foregår efter det oplyste ved, at han samler ind fra folk på gaden, "i klubben", og at han også ringer på døren hos folk. A har imidlertid ikke dokumenteret indsamlingerne. Der gælder i øvrigt særlige regler, når der sker indsamling. Som udgangspunkt skal alle indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet to uger inden indsamlingens start, men der foreligger ikke oplysninger om, at de hævdede indsamlinger er anmeldt til nævnet.

Det er ikke omtvistet, at der er overført beløb til udlandet. Skattemyndighederne har imidlertid ikke modtaget dokumentation for eller oplysninger om, hvem der har modtaget pengene i udlandet, samt hvordan og til hvem de overførte pengebeløb videreformidles. Det er alene beskrevet i regnskabet, at der er tale om "Relief contribution" og "Drought & Relief contribution", men der fremgår ikke nærmere om, hvortil overførslerne er sket (bilag 2, side 2-3). Det kan heller ikke udledes af de fremlagte kontoudtog (bilag 2, s. 5-6), hvortil overførslerne er sket. Det bemærkes, at for så vidt angår den ene af de hævdede overførsler er der tale om en kontanthævning i en pengeautomat (bilag 2, s. 6, nederste postering).

A har opfordret (1) Skatteministeriet til at fremlægge dokumentation fra foreningens bank vedrørende overførslerne til udlandet. Det bemærkes herved, at det er A, der har bevisbyrden for, at overførslerne er foretaget på vegne af foreningen og i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål. Bevisbyrden kan ikke vendes ved at fremsætte en opfordring herom til ministeriet. I tilknytning hertil bemærkes, at A er nærmest til at dokumentere, hvem foreningen har overført midler til, ligesom det er ham, der har adgang til disse oplysninger.

Skatteministeriets manglende besvarelse af opfordring (1) er ikke i strid med officialmaksimen.

3.3 A øvrige konti

A er med rette anset for skattepligtig af indsætninger på i alt 332.131 kr. på sine øvrige konti, herunder indsætninger på i alt 193.350 kr. på lønkontoen (kontonr. X3-konto) henholdsvis 138.781 kr. på privatkontoen (kontonr. X4-konto), jf. nærmere nedenfor i pkt. 3.3.1-3.3.3.

3.3.1 Indsætninger fra OL

A er med rette anset for skattepligtig af de tre indsætninger på i alt 25.700 kr. fra OL.

Foruden de overførsler, som kan afstemmes med A lønsedler, er der to overførsler til lønkontoen og en til privatkontoen med betegnelsen "OL", men uden kontoteksten "lønoverførsel". Overførslerne er på henholdsvis 10.000 kr., 5.500 kr. og 10.200 kr. (støttebilag A, række 44, 70 og 115).

Det fremgår af A lønsedler (bilag 2, s. 40-51), at der hver måned i indkomståret 2015 fratrækkes et beløb på mellem 500 kr. og 3.200 kr. med teksten" Afdrag lån". Låneforholdet med OL er imidlertid ikke dokumenteret med lånedokument eller andet.

Under alle omstændigheder er der netop tale om, at beløbet på i alt 25.700 kr. er indsat på kontoen og dermed ikke fratrukket i lønnen.

A har gjort gældende (stævningen, s. 6, 3 afsnit), at indsætningerne på lønkontoen og privatkontoen er afdrag på lån. Det er uklart, om A mener, at der er tale om afdrag på lån ydet af A selv, eller om han gør gældende, at indsætningerne udgør A egne afdrag på lån fra OL.

A har ikke dokumenteret, at de tre indsætninger stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Det er heller ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør lån fra OL.

3.3.2 Indsætninger via G3-virksomhed mv.

A er med rette skattepligtig af henholdsvis 100 indsætninger på privatkontoen og 46 indsætninger på lønkontoen på i alt 155.431,92 kr.

I indkomståret 2015 har der på privatkontoen været 100 indsætninger på mellem 25 kr. og 4.200 kr. fra privatpersoner, hovedsageligt via G3-virksomhed, samt en enkelt indsætning fra (red. foreningsnavn fjernet) på 1.500 kr. Der er i alt indsat 42.431 kr.

På lønkontoen har der været 46 indsætninger fra privatpersoner og en enkelt større "overførsel" på sammenlagt 113.000,92 kr. De indsatte beløb er mellem 150 kr. og 11.017 kr.

A har gjort gældende, at han i 2015 havde en dårlig økonomi, og derfor lånte han penge fra venner og familie, som ofte betalte via G3-virksomhed. A har yderligere forklaret, at han tilbagebetalte lånene løbende, bl.a. med midler fra ægtefællens SU.

A har imidlertid ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør lån eller i øvrigt stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

3.3.3 Yderligere kontante indsætninger

Udover de ovenfor beskrevne indsætninger har der i løbet af indkomståret 2015 været kontante indsætninger på i alt 64.850 kr. på lønkontoen og for i alt 86.150 kr. på privatkontoen.

A har gjort gældende, at han modtog en del af sin løn kontant. Han anfører desuden, at det ikke kan afvises, at en del af den kontante lønudbetaling benyttes til køb af løsøre af den ene eller anden art, hvorefter den resterende del indsættes på hans bankkonto.

Det fremgår af A lønsedler (bilag 2, s. 40-51), at der modregnes "Aconto løn" på hans lønsedler. A har dog ikke dokumenteret, at han har modtaget kontante lønudbetalinger, eller hvilke beløb der er udbetalt. A har heller ikke dokumenteret, at aconto-lønudbetalingerne er sket, eller hvornår disse skulle være sket. Der ses ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem de lønudbetalinger, der fremgår af lønsedlerne, og de kontante indsætninger på A konti, hverken månedsvis eller over hele året. A har ikke dokumenteret, at de mange kontante indsætninger på hans to konti stammer fra beløb, som er indkørt ved taxakørsel, eller at beløbene ikke allerede er indsat en gang.

Der foreligger derfor ingen dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem de kontante lønudbetalinger og de kontante indsætninger på A to konti, og det er følgelig udokumenteret, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige midler.

3.4 Sagen skal ikke hjemvises

A har i stævningen, side 4, sidste afsnit, gjort gældende, at sagen skal hjemvises. Skatteministeriet forstår A begrundelse for sin hjemvisningspåstand sådan, at sagen bør hjemvises, fordi skattemyndighederne vil være mere kompetente end retten til at foretage et skøn, herunder at skattemyndighederne er "mere kompetente til at se de selvforklarende sammenhænge i selskabets bogførings-materiale".

Han har imidlertid ikke påvist, at der er grundlag for hjemvisning til skattemyndighederne, jf. ministeriets bemærkninger ovenfor under pkt. 3.1-3.3.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen årligt at selvangive sin indkomst, jf. statsskattelovens § 1. Hvis skatteyderen ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende statsskattelovs § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Indsætningerne på As lønkonto og privatkonto

I en situation som den foreliggende, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlende størrelsesorden på As bankkonti sammenholdt med de foreliggende oplysninger om As virksomhed G2-virksomheds indkomstforhold og ufyldestgørende regnskabsgrundlag, påhviler det A at godtgøre, at de beløb, der er indsat på hans konti i 2015, ikke er skattepligtig indkomst.

Retten bemærker, at A ikke for retten har fremlagt G2-virksomheds bogføringsmateriale til belysning af sit anbringende om, at materialet er selvforklarende. Han har heller ikke fremlagt virksomhedens bankkontoudtog til at underbygge sit anbringende om, at sagen ikke har været tilstrækkelig oplyst under sagens behandling og afgørelse ved skattemyndighederne.

Retten finder efter bevisførelsen, at A ikke har godtgjort, at en del af de beløb, der blev indsat på hans konti i 2015, stammede fra lån fra OL og fra venner og familie. Retten har lagt vægt på, at As forklaring om, at pengene stammer fra lån fra de pågældende personer, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Låneforholdene er således ikke dokumenteret med lånedokument eller anden form for objektiv dokumentation for, at han har indgået låneaftaler med de pågældende personer. Under de omstændigheder, og uanset om A måtte have haft økonomiske vanskeligheder, finder retten det ikke bevist, at de indsatte beløb på hans konti ikke tilhørte ham, og beløbene må anses for gaver/indkomst, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. 

Retten finder efter bevisførelsen endvidere, at A ikke har godtgjort, at de kontante beløb, der blev indsat på hans konti i 2015, stammede fra aconto lønudbetalinger. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremkommet objektiv dokumentation, der underbygger As forklaring om, at de kontante indsætninger på hans konti angår aconto løn, som han indkørte som led i sit arbejde som taxachauffør. Det fremgår af de fremlagte lønsedler fra vognmand OL, at der hver måned er fratrukket forskellige beløb med teksten "Aconto løn", men der er ikke nogen beløbsmæssig sammenhæng mellem de beløb, der efter lønsedlerne er modregnet i As månedlige løn, og de kontante indsætninger på As konti, hverken månedsvis eller over hele året. Det, A har anført om, at det rent objektivt ikke kan afvises, at en del af den kontante lønudbetaling er forbrugt til eksempelvis køb af løsøre, er ikke underbygget og kan ikke føre til et andet resultat. Det er herefter ikke bevist, at de omhandlende kontante indsætninger på As konti stammer fra beskattede midler. Det er derfor med rette, at skattemyndighederne har anset beløbene for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætningerne på foreningskontoen

Retten lægger som ubestridt til grund, at A var formand for foreningen G1-virksomhed, og at foreningens konto i F1-bank var oprettet i As navn og med hans personnummer. A har forklaret, at det var ham, der foretog indsætningerne på foreningskontoen via pengeautomat, og retten lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at der i realiteten ikke var andre end A, der havde fuldmagt og adgang til kontoen.

Under disse omstændigheder finder retten, at A har bevisbyrden for, at de beløb, der er indsat på foreningskontoen, ikke er hans egne indtægter, der skal beskattes hos ham som personlig indkomst.

Retten finder efter bevisførelsen, at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte vedtægter og referater af generalforsamlinger - som anført af Skatteministeriet - fremstår med en række mangler og uoverensstemmelser og ikke i tilstrækkelig grad underbygger, at der er tale om en reel forening. Der er desuden ikke fremlagt medlemsliste over foreningens medlemmer eller dokumentation for kontingentbetalinger. Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, hvorfra foreningens regnskabsførte indtægter for indkomstårene 2014 og 2015 stammer, eller at foreningens udgifter er afholdt i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål. Retten har desuden lagt vægt på, at der har været en vis sammenblanding af midlerne på foreningskontoen og As private konto.

Da A ikke har dokumenteret, at indsætningerne på foreningskontoen i 2014 og 2015 ikke er hans egne indtægter, og at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, er han skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4.

Konklusion

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As personlige indkomst i indkomståret 2014 med 167.982 kr. og i indkomståret 2015 med 491.531 kr.

A har ikke påvist formelle fejl ved skattemyndighedernes behandling og afgørelse af sagen, og der er herefter ikke grundlag for hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.