Dato for udgivelse
05 Jan 2023 10:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Dec 2022 10:13
SKM-nummer
SKM2023.5.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
22-0754229
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Kryptovaluta, kryptostaking, beskatningstidspunkt, tildelingstidspunktet, retserhvervelsestidspunk-tet
Resumé

Skatterådet fandt, at der skulle ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, som i de foreliggende tilfælde måtte anses for at være tildelingstidspunktet. Derudover fandt Skatterådet bl.a., at afkast af kryptovaluta, der er en finansiel kontrakt, ikke skulle medtages under lagerbeskatningen, idet beskatningen i den pågældende situation faldt uden for kursgevinstloven, således at der skulle ske beskatning efter statsskattelovens § 4.

Hjemmel

Kursgevinstlovens § 29
Kursgevinstlovens § 33
Statsskattelovens § 4
Statsskattelovens § 5
Skatteforvaltningslovens § 24

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 29
Kursgevinstlovens § 33
Statsskattelovens § 4
Statsskattelovens § 5
Skatteforvaltningslovens § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.1.2.1

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten BlockFi.com, først skal beskattes når afkastet realiseres og ikke, når afkastet modtages?
  2. Kan det bekræftes, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten BlockFi.com, skal beskattes, når afkastet kan disponeres over af modtageren?
  3. Kan det bekræftes, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten dYdX, først skal beskattes når afkastet realiseres og ikke, når afkastet modtages?
  4. Kan det bekræftes, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten dYdX, skal beskattes, når afkastet kan disponeres over af modtageren?
  5. Kan det bekræftes, at tildelt kryptovaluta, i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via egen validator node, først skal beskattes når afkastet realiseres og ikke når afkastet modtages?
  6. Kan det bekræftes at tildelt kryptovaluta, i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via egen validator node, skal beskattes når afkastet kan disponeres over af modtageren?
  7. Kan det bekræftes at tildelt kryptovaluta, i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via Bitstamp, først skal beskattes når afkastet realiseres og ikke når afkastet modtages?
  8. Kan det bekræftes at tildelt kryptovaluta, i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via Bitstamp, skal beskattes når afkastet kan disponeres over af modtageren?

Svar:

  1. Nej
  2. Ja
  3. Nej
  4. Ja
  5. Nej
  6. Ja
  7. Nej
  8. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren ønsker at få afklaret, om tildelt kryptovaluta (uden retskrav) i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta skal beskattes, når dette afkast efterfølgende realiseres. Det samme spørgsmål ønskes besvaret for tildelt kryptovaluta (uden retskrav) i form af afkast på staked Ether. Tildelingerne kan både forekomme i den samme kryptovaluta som oprindeligt erhvervet eller en anden kryptovaluta, men fælles for alle nærværende tildelinger er, at de kun kan forekomme, fordi der er foretaget en tidligere erhvervelse af kryptovaluta.

Spørgsmål 1 og 2

Spørger ønsker at indskyde tidligere erhvervet kryptovaluta på tjenesten BlockFi for at få tildelt et afkast på denne kryptovaluta, som det også er forekommet i SKM2021.449.SR (spørgsmål 1). Afkastet modtages via BlockFi som formidler de indskudte kryptovaluta.

BlockFi er banklignende platform, hvor det bl.a. er muligt at oprette en konto, på hvilken der kan indskydes nærmere bestemte typer af kryptovaluta, herunder Bitcoins, på en form for opsparingskonto. Der kan opnås et afkast benævnt rente af indeståendet. Der påløber afkast allerede fra indskudstidspunktet.

På forespørgsel om, hvilken type af kryptovaluta der påtænkes indsat på Blockfi, har Spørgeren oplyst følgende:

"Kryptovaluta på BlockFi.com

Da Blockfi kan tilføje eller fjerne kryptovaluta fra listen af aktiver, der kan indskydes på BlockFi, går anmodningen på alle kryptovaluta, som beskattes efter statsskatteloven. Dette inkluderer efter min opfattelse såkaldte stablecoins, jf. mine indsendte oplysninger fra tidligere i dag […]. Anmodning går altså ikke på en enkelt kryptovaluta, som allerede er indskudt. Hvis dette er for generelt, så kan listen af kryptovaluta herunder bruges, som de kryptovaluta der ønskes indskudt på BlockFi.com.

Bitcoin - BTC - https://bitcoin.org/en/

Ethereum - ETH - https://ethereum.org/en/

Litecoin - LTC - https://litecoin.org/

Chainlink - LINK - https://chain.link/

Uniswap - UNI - https://uniswap.org/

Basic Attention Token - BAT - https://basicattentiontoken.org/

Tether - USDT - https://tether.to/en/

USD Coin - USDC - https://www.circle.com/en/usdc

Binance USD - BUSD - https://paxos.com/busd/

Dai - DAI - https://makerdao.com/en/

PAX Gold - PAXG - https://paxos.com/paxgold/

Gemini USD - GUSD - https://www.gemini.com/dollar

Paxos - USDP - https://paxos.com/usdp/"

Spørgsmål 3 og 4

Spørger ønsker at indskyde tidligere erhvervet kryptovaluta på tjenesten dYdX (https://trade.dydx.exchange) for at få tildelt et afkast på denne kryptovaluta. Dispositionen er sammenlignelig med SKM2021.449.SR (spørgsmål 1). Der er dog den forskel at afkastet modtages fra den decentrale tjeneste dYdX, som er et smart contract system (software der kan eksekveres på en blockchain).

dYdX er en handelsplatform, hvor det er muligt at handle over 35 af de mest populære kryptovaluta. Platformen tilbyder såvel mulighed for marginmangler samt lån og udlån. De fire hovedprodukter på dYdX platformen består af: Perpetual trading, Governance, Staking og NFTs.

Spørgeren har på forespørgsel oplyst følgende i relation til de konkrete indskud på dYdX:

"Indskud på dYdX

Er ikke helt sikker på hvad du mener med, hvordan indskud fungerer. Et indskud af kryptovaluta er en overførsel af kryptovaluta.

Hvis du tænker på, hvorledes der genereres et afkast i form af tildelinger af kryptovaluta, så forekommer det så vidt vides ved, at de indskudte kryptovaluta udlånes via dYdX Smart contract koden. Men præcist hvordan afkastet generes forekommer dog irrelevant, eftersom det formentligt kan ændres, fx hvis dYdX opdaterer deres Smart Contract kode. Hvordan et afkast er genereret lader heller ikke til at være relevant, da dette ikke nødvendigvis vil være synligt for indskyderen, som det fx også kan være tilfældet på centralt administreret tjenester. I SKM2021.449.SR (spørgsmål 1) lader det heller ikke til at have nogen relevans hvorledes indskudt kryptovaluta bagvedliggende håndteres af BlockFi.com."

Spørgsmål 5 og 6

Spørger ønsker at stake (låse) Ether, som er Ethereum netværkets kryptovaluta. Når man staker Ether, kan man få tildelt et afkast på disse Ether. Afkastet modtages fra Ethereum netværket. Der kan eventuelt om nødvendigt læses yderligere om Ether staking på https://ethereum.org/en/staking/.Ethererum er i færd med at over gå til et proof-of-stake (PoS) netværk (ETH 2.0 staking). Dette adskiller sig fra mining af kryptovaluta, der er baseret på proof-of-work (PoW), hvor minerne skal løse et matematisk problem for at skabe en ny block på blockchainen, hvilket kræver en stor mængde energi. Ved PoS stakes (indskydes) krypto på en platform, hvor de pågældende krypto skal ’validere’ blockchains og derved skabe nye blocks. Ved proof-of-stake udvælges den, der skaber den nye block vilkårligt. Dette betyder, at jo større stake-positioner desto større chance for at skabe en block.

Der tildeles rewards for at skabe en ny block på den pågældende kæde. Denne gevinst kaldes for stake reward. Stake rewards modtages i kryptovaluta. Chancen for at opnå stake rewards afhænger af, hvor stor en procentdel af den samlede mængde, den enkelte bruger har staked’. Som følge heraf er chancen for at vinde stake rewards større, jo flere krypto en bruger har staked’.

Af den ovenfor nævnte hjemmeside fremgår bl.a., at:

“What is staking?

Staking is the act of depositing 32 ETH to activate validator software. As a validator you’ll be responsible for storing data, processing transactions, and adding new blocks to the blockchain. This will keep Ethereum secure for everyone and earn you new ETH in the process."

“Earn rewards

Rewards are given for actions that help the network reach consensus. You'll get rewards for running software that properly batches transactions into new blocks and checks the work of other validators because that's what keeps the chain running securely."

Det fremgår af hjemmesiden, at der kan foretages forskellige former for staking i form af "solo staking", "staking as a service" og "pooled staking" på den pågældende platform.

Solo staking betyder, at en person opererer en Etherum validator (software klient, der deltager i PoS-netværket) selv. Der er en række krav, som personen skal opfylde, før vedkommende kan blive en Etherum Validator. Der skal bl.a. indskydes 32 Ether som sikkerhed, ligesom den pågældende forpligter sig til at låse sine Ether i en ubestemt periode indtil ’post-merge’, dvs. indtil netværket er fuldt overgået til PoS (skete den 15. september 2022). Derudover skal vedkommende forpligte sig til vedligeholdelse og administration af det benyttede hard- og software mv.

Det fremgår af den nævnte hjemmeside, at: A solo staker receives rewards directly from the protocol for keeping their validator properly functioning and online."

Spørgsmål 7 og 8

Spørger ønsker at stake (låse) Ether via exchangen Bitstamp (https://www.bitstamp.net/bitstamp-earn/). På denne måde kan man få tildelt et afkast på de låste Ether. Afkastet modtages fra Ethereum netværket dog via tjenesten Bitstamp. Af den pågældende hjemmeside fremgår bl.a, at:

“What is

Bitstamp Earn?

Bitstamp Earn utilizes your crypto assets and puts them to work for you. You can use the crypto you already own and hold in your account or buy new assets to earn additional crypto. It works through a process called staking and inflation.

How does it work?

Your assets verify and validate the blocks on the blockchain, and in return you receive rewards. Some cryptocurrencies are locked on the blockchain for a set period of time, while others have no locking period. These depend on the cryptocurrencies themselves. Either way, it’s a win-win situation."

“When and how are staking rewards distributed?

Rewards are distributed at the beginning of each month. Bitstamp collects the rewards once per day in a single pool and then distributes them to customers according to how much they have staked. Moreover, you will receive the rewards for staked ETH in your main account. For any staked ETH held in the subaccounts, you will not receive rewards."

“Can i withdraw my staked ETH rewards?

ETH staking comes with a few unique technical attributes. Due to the way Ether staking works on the blockchain, you will not be able to withdraw, trade or stake the rewards you earn with staked ETH until the Ethereum 2.0 upgrade is completed, which is expected to happen sometime by early 2023. Note that the exact time of the upgrade has not yet been defined, so consider ETH staking as a mid to long-term investment! […]

“What are the risks associated with ETH staking?

Staking involves some risks as your assets may not be readily available during the lock-up period. To minimize the risks involved, Bitstamp employs a number of preventive measures and uses well-known and established node validators that use various innovative software controls.

 Staking may result in losses amounting from 1 to 32 staked ETH. […]“Rewards

All three Earn Products (e.g., Staking Products, Inflation Products, and Governance Products) results in eligible participants accumulating Earn Rewards. Rewards are determined by the particular protocol or network that operates an Earn Asset (“Rewards Protocol"), based on individual Earn Asset. Bitstamp does not determine or issue Earn Rewards for Earn Assets held in its platform. Bitstamp is not responsible for the amount or frequency of Rewards that are earned or issued by a particular Rewards Protocol.

For Staking Products, if a block of transactions in your Staked Assets is successfully validated, you may earn Staking Rewards calculated and granted by that Stakeable Asset’s Rewards Protocol, not Bitstamp. Your Staking Rewards is determined by the Rewards Protocol.

[…]

Collection of Rewards Payments. For all Earn Products, Bitstamp collects the Earn Rewards from the Rewards Protocol operating the applicable Earn Asset. Earn Rewards are determined by the Rewards Protocol. Bitstamp does not determine the amount of Earn Rewards earned under any of the Earn Products.

Timing and Distribution of Rewards Payments. While Bitstamp does not determine the amount of Earn Reward earned on a Rewards Protocol, Bitstamp does aggregate and distribute Earn Rewards to its participants at regular intervals, which varies based on the Earn Asset held, type of Earn Reward, amount of Earn Asset participating, and time participating in the Earn Services. Bitstamp distributes Earn Rewards payments in to participating accounts at regular intervals. Earn Rewards are shown as credit in your Bitstamp Account. The percentage and timing of payments of Earn Rewards will be: (i) determined by Bitstamp at its sole discretion, depending on the type of Earn Asset and Earn Reward issued by the Rewards Protocol; (ii) subject to Bitstamp’s fees, as described and available in our Fee Schedule; (iii) varied by the Rewards Protocol; and (iv) further detailed in your Bitstamp Account.

For certain Earn Assets, Bitstamp may offer you an option to choose the specific assets in which you want to receive Earn Rewards. Depending on the Rewards Protocol, Earn Rewards may be automatically contributed the Earn Services, whereupon they will be eligible to accumulate Earn Rewards. However, some Rewards Protocols do not allow Earn Assets to be automatically contributed to Earn Services. In some instances, these assets cannot participate in Earn Rewards.

Inflation Rewards and Governance Rewards are automatically added to Earn Services process, whereupon they will be eligible to earn applicable Earn Rewards. If your balance of Earn Assets on your Account drops below the minimum balance required for participation in process, you may not receive Earn Rewards."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 til 8

I relation til nærværende spørgsmål er det centralt at bemærke, at kryptovaluta i sig selv ikke udgør et retskrav på nogen modpart. Ligeledes udgør indskud af kryptovaluta på diverse tjenester i udgangspunktet heller ikke et gældsforhold (jf. SKM2021.449.SR). Indskud af kryptovaluta udgør i udgangspunktet end ikke et krav som kan gøres gældende ved en domstol.

Indtægtsbegrebet

Angiveligt på baggrund af ovenstående er kryptovaluta også kvalificeret som et formuegode, hvorfor det ikke er kursgevinstloven (KGL), men statsskatteloven (SL), der regulerer hvorledes kryptovaluta beskattes, og hvornår der er tale om en indtægt. Herfor er realisationsprincippet gældende for kryptovaluta, jf. fx Den juridiske vejledning (C.C.2.1.3.3.3):

"I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra. Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes."

I tilfældet med spekulation (eller næring) er indtægten ikke undtaget at skulle henregnes til indkomsten jf. SL § 5, litra a. Og det fremgår netop af § 5, litra a, at den indtægt, der skal beskattes (ved undtagelsen, spekulation eller næring), er:

"[…] Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele […]" (Spørgers understregning)

Det fremgår ligeledes derfor af litra a, at:

"[…] den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. [...]" (Spørgers understregning)

Af SL § 4 fremgår det ligeledes, at det er indtægter der beskattes:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter […]" (Spørgers understregning)

Det er altså indtægten/tab fra realiseringen, der skal beskattes og ikke urealiseret kryptovaluta. Dette bekræftes også af tidligere afgørelser:

"I SKM2018.104.SR fremgik det af det daværende SKATs begrundelse til spørgsmål 2, som blev tiltrådt af Skatterådet, at tab på formuegoder erhvervet med spekulationshensigt forudsætter, at omhandlede formuegode faktisk er blevet handlet/solgt." (SKTST i SKM2021.513.SR).

En realisering finder (jf. ovenstående citater) kun sted, hvis kryptovaluta er handlet/solgt. Der kan hermed ikke være tale om en fortjeneste/indtægt/indkomst, førend kryptovaluta er realiseret.

Retserhvervelsesprincippet

Ovenstående understøttes også af at kryptovaluta eller kryptovaluta indskud netop ikke udgør et retskrav. Og da kryptovaluta heller ikke udgør et fysisk objekt som en eventuel ejer kan have i sin besiddelse, forekommer det meningsløst at definere "ejerskab" af kryptovaluta som en ret. En ret bør være endelig (jf. citaterne herunder). "Ejerskab" over kryptovaluta giver blot muligheden for at kontrollere et antal kryptovaluta så længe den respektive blockchain eller kryptovaluta er funktionel, og der ikke er andre omstændigheder, der afskærer muligheden for at kontrollere disse kryptovaluta. Men umiddelbart har man ingen endelig ret til disse kryptovaluta. Dette tydeliggøres fx i tilfældet, hvor en blockchain stopper med at være funktionel, da man i dette tilfælde ikke længere vil have mulighed for at kontrollere sine kryptovaluta og heller ikke har mulighed for at gøre et krav gældende ved en domstol. Man havde dermed på ingen måde en endelig ret til disse kryptovaluta. Da kryptovaluta blot er software, kan kryptovaluta ligeledes være implementeret på et utal af måder, som af andre årsager kan være skyld i, at man mister sine kryptovaluta eller muligheden for at kontrollere disse kryptovaluta. Et eksempel kunne være såkaldte rebase tokens, hvor en kryptovaluta balance løbende ændres programmatisk, uden at der er forekommet overførsler mellem to wallet-adresser. I dette tilfælde kan man også uden videre miste kryptovaluta, hvilket igen tydelig gøre at det i realiteten er meningsløst at tale om en endelig ret i forbindelse med ejerskab af kryptovaluta. Både fordi muligheden for at kontrollere sine kryptovaluta ofte ikke kan betragtes som endelig, men samtidig fordi der ikke er tale om et retskrav (som alternativt kan gøres gældende ved en domstol) eller et fysisk objekt ejeren kommer i besiddelse af.

Hvis kryptovaluta udgjorde en ret eller et retskrav på en modpart ville kryptovaluta muligvis kunne kvalificeres som en finansiel kontrakt og skulle i dette (fiktive) eksempel være reguleret efter kursgevinstloven (KGL). Kryptovaluta udgør imidlertid ikke et retskrav, hvorfor kryptovaluta angiveligt er kvalificeret som et formuegode og netop reguleres efter statsskatteloven (og ikke efter KGL). Så det er også tydeligt ud fra kvalificering af kryptovaluta som et formuegode at kryptovaluta ikke udgør et retskrav.

Ovenstående er centralt i forbindelse med en vurdering af om (eller hvornår) retserhvervelsesprincippet kan finde anvendelse på kryptovaluta. Dette skyldes at det er centralt for retserhvervelsesprincippet, hvornår der er opnået en endelig ret til netop en indtægt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning , afsnit C.C.2.1.2.1 vedrørende retserhvervelsesprincippet:

"Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den." (Spørgers understregning)

Der fremgår desuden følgende af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.2.1:

"Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4."

Ovenstående citat kan umiddelbart være en smule misvisende, i forbindelse med kryptovaluta, da der formentligt tages udgangspunkt i modtagelsen af et fysisk formuegode eller alternativt et retskrav på en indtægt/formuegode. Fra det første citat kan det udledes at man får et/en formuegode/indtægt når der er erhvervet endeligt ret til formuegodet/indtægten. Ved modtagelsen af et fysisk formuegode er det trivielt, at den endelige ret er opnået i forbindelse med modtagelsen af det fysiske objekt. Som beskrevet ovenover kan det dog ikke betragtes som en endelig ret at kontrollere kryptovaluta. Både fordi der i realiteten ikke nødvendigvis er tale om endelig kontrol, men også fordi der samtidigt ikke er tale om et retskrav.

Hvis man læser den refererede § 4 i SL, som citatet bygger på, fremgår det ligeledes at som skattepligtig indkomst betragtes indtægter ("samlede Aarsindtægter").

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter […]" (Spørgers understregning)

Indtægter kan godt hidrører fra formuegoder af penge værdi, men det er helt tydeligt (jf. citatet herover) at der skal være tale om indtægter. Som det fremgår af afsnittet "Indtægtsbegrebet" herover, er der først tale om en indtægt når kryptovaluta realiseres. Hvilket som nævnt bl.a. skyldes at kryptovaluta ikke udgør et retskrav, hvorfor der først kan være tale om en indtægt ved realisering af kryptovaluta. Alene herfor kan tildeling af kryptovaluta ikke være skattepligtig før disse tildelinger efterfølgende realiseres ved et salg.

Det fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.2.1, at retserhvervelsestidspunktet afhænger af, hvornår der er et retskrav på betalingen/indtægten:

"Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav [...]". (min understregning)

Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatning på det tidspunkt hvor der er et retskrav. På tildelingstidspunktet af kryptovaluta i nærværende dispositioner (spørgsmål 1-8) er der ikke opnået et retskrav.

Højesteretsdom SKM2003.398.HR som er en ledende dom for retserhvervelsesprincippet foreskriver også at beskatningen forekommer på det tidspunkt, hvor man:

"[…] erhverver endelig ret til de indtægter, der er grundlag for overskuddet". (Spørgers understregning)

I tilfælde med kryptovalutahandel opnås der aldrig et retskrav eller en endelig ret førend kryptovaluta formentligt realiseres til almen valuta. Det forekommer dog at der kan argumenteres for at der er en indtægt (eller et tab) når kryptovaluta handles (ikke tildeles), som der også er redegjort for i Den juridiske vejledning og tidligere afgørelser. Men tildeling af kryptovaluta via afkast, staking og forks er der umiddelbart ikke grundlag for at beskatte før disse tildelinger efterfølgende realiseres. I modsat fald vil dette angiveligt være i modstrid med Den juridiske vejledning, Statsskatteloven og tidligere praksis (jf. referencerne i dette dokument).

Kryptovaluta tildelinger

Kryptovaluta tildelinger i forbindelse med såkaldte forks beskattes ikke på tildelingstidspunktet. Dette skyldes at den tildelte kryptovaluta betragtes som en del af den oprindelige erhvervelse. De fleste andre kryptovaluta tildelinger kræver dog også, at der er foretaget en oprindelig erhvervelse kryptovaluta. Fx er det nødvendigt, at man først erhverver en af de kryptovaluta som BlockFi (spørgsmål 1-2) tilbyder afkast på, før man kan modtage dette afkast. Herfor er muligheden for at opnå afkast erhvervet netop via den oprindelige erhvervelse, hvilket er det samme som er tilfældet ved forks. Det samme gælder også på tjenesten dYdX (spørgsmål 3-4) og det samme er tilfældet i forbindelse med staking (spørgsmål 5-8) hvor muligheden for at modtage staking tildelinger også erhverves via den oprindelige erhvervelse (her af Ether). Ved alle kryptovaluta tildelingerne i nærværende anmodning (spørgsmål 1-8) er det en nødvendighed, at der er lavet en oprindelig erhvervelse for at få tildelt nye kryptovaluta, som det også er tilfældet ved forks. På denne baggrund er det svært at se, hvorledes lighedsgrundsætningen kan være overholdt når tildeling af kryptovaluta via forks ikke beskattes på tildelingstidspunktet, men hvis nærværende kryptovaluta tildelinger eventuelt ønskes beskattet på tildelingstidspunktet. Dette forekommer som en usaglig forskelsbehandling som heller ikke lader til at have støtte i Den juridiske vejledning, statsskatteloven eller tidligere praksis (jf. ovenstående afsnit). Det er herfor Spørgers opfattelse at nærværende tildelinger af kryptovaluta ikke skal beskattes før disse tildelinger efterfølgende realiseres.

Dette betyder at tildelinger af kryptovaluta skal indgå i en FIFO-opgørelse med den faktiske anskaffelsessum, som vil være 0 kr., på samme måde som det er tilfældet med kryptovaluta tildelinger fra forks.

Såkaldte airdrops er ikke behandlet i nærværende anmodning da airdrops kan implementeres på flere forskellige måder. Hvorledes et airdrop skal beskattes bør derfor vurderes ud fra det konkrete airdrop, hvor det må klarlægges om modtagelsen af airdroppet fx skyldes en tidligere erhvervelse eller ej.

Spørgeren har den 29. september 2022 skrevet følgende:

"Jeg er ikke rigtig bekendt med den opdeling i karakteristika, som du opstiller har du mulighed for at uddybe denne?

Min forståelse er at alle kryptovaluta er reguleret efter Statsskatteloven (coins, tokens eller stablecoins) såfremt der selvfølgelig er tale om kryptovaluta og ikke fx finansielle kontrakter (efter KGL).

Min forståelse af stablecoins er at dette er en kryptovaluta som tilnærmelsesvis følger kursen på en almen valuta men som på ingen måde garantere denne kurs i form af fx et retskrav (som vi så med UST for ikke så lang tid siden som mistede al sin værdi). Eller en stablecoin er kryptovaluta der på anden vis har indbygget funktionalitet som forsøger at dæmpe den respektive stablecoins volatilitet, igen uden nogen form for involvering af et retskrav (fx er der en stablecoin RAI, som så vidt jeg ved ikke følger kursen på en almen valuta).

Men differentieringen mellem stablecoins og andre kryptovaluta har jeg ikke forstået skulle være relevant da begge tilfælde, så vidt jeg ved, er reguleret efter Statsskatteloven?

Jeg ved ikke hvordan du differentierer mellem coins og tokens?"

Spørgeren har den 30. september 2022 først skrevet følgende:

"Gearede spothandler på Kraken - SKM2018.130.SR

SKM2018.130.SR er gentagende gange benyttet af Skattestyrelsen som argumentation for at indgåelse af gearede spothandler skal kvalificeres som indgåelse af finansielle kontrakter. Dette på trods af handler i de respektive sager (fx i SKM2021.291.SR) ikke nødvendigvis er samme type som i SKM2018.130.SR. Udover dette lader det umiddelbart heller ikke til at handlerne på exchangen Kraken i SKM2018.130.SR udgør finansielle kontrakter selv jf. nedenstående.

Handelsplatforme

I SKM2018.130.SR skriver Spørger at en kryptovaluta handelsplatform (her Kraken) kan sidestilles med fx Nordnet.

Handlen er foregået på en centraliseret handelsplatform, som kan sidestilles med traditionelle handelsplatforme såsom Nordnet (https://www.nordnet.dk)""

Det er dog umiddelbart ikke korrekt at sidestille en kryptovaluta handelsplatform med en traditionel handelsplatform. En væsentlig forskel mellem kryptovaluta handelsplatforme (fx Kraken) og en platform som Nordnet er at kryptovaluta platforme typisk ikke er en reguleret eller en standardiseret handelsplatform og handler gennemføres som nævnt peer-2-peer og ikke OTC. På regulerede handelsplatforme som Nordnet er alle modparter identificerbar og platformen selv (eller et centralt clearinghouse) indgår typisk som modpart (OTC), hvilke i udgangspunktet er i modsætning til kryptovaluta platforme (peer-2-peer), hvor uidentificerede brugere af handelsplatformen handler med hinanden.

De handlede produkter er også væsentligt forskellige, formuegoder (kryptovaluta) som ikke udgør en pengefordring eller et retsligt krav kontra værdipapirer, finansielle kontrakter osv. som netop udgør et retsligt krav. Sidst nævnte er desuden reguleret efter Kursgevinstloven, hvilke formuegoder som bekendt ikke er. Så kryptovaluta handelsplatforme kan ikke sidestilles med andre handelsplatforme som Nordnet, tværtimod forekommer kryptovaluta handelsplatforme netop at være i modsætning til almindelige handelsplatforme. Spørgers ovenstående kommentar i SKM2018.130.SR er herfor urigtig.

Gearede handler

I SKM2018.130.SR er der ifølge sagsfremstillingen foretaget gearede handler i form af:

"margin-handler med digitale aktiver med enten levering på afviklingstidpunktet eller ved differenceafregning.".

Spørger forklarer hvordan en formular til indgåelse af en handel på et fremtidigt tidspunkt benyttes. Denne formular lader dog til, ud fra Spørgers egen forklaring, blot at være oprettelse af en handelsorder (limit order eller market order) i spotmarkedet og ikke en aftale om køb eller salg på et fremtidigt tidspunkt. Dette bekræftes af at Kraken på daværende tidspunkt slet ikke havde et produkt med et element af tidsforskydning. Sådan et produkt har Kraken først fået den 25. marts 2019 (jf. https://blog.kraken.com/post/2224/kraken-futures-is-a-new-way-to-trade/), altså lang tid efter Spørgers handler som fandt sted før den 3. April 2018 (offentliggørelsen af Spørgers bindende svar - SKM2018.130.SR). Så på tidspunktet for Spørgers handler var det altså slet ikke muligt at indgå køb eller salg med et tidsforskydende element, men derimod var det kun spothandler som var mulige.

Link mirror: http://web.archive.org/web/20190508133245/https://blog.kraken.com/post/2224/kraken-futures-is-a-new-way-to-trade/

Så det Spørger faktisk beskriver er ordre oprettelse af en gearet spothandel (ikke aftaler om fremtidige køb eller salg). Dette bekræftes yderligere af Krakens hjemmeside (jf. https://support.kraken.com/hc/en-us/articles/203325683-Differences-in-spot-trading-with-and-without-the-use-of-margin) som præcist forklare de faktiske forhold, vedrørende at gearede spothandler faktisk er helt almindelige spothandler i Krakens spotmarked.

"when you use margin on Kraken you are using an extension of margin to make an actual spot purchase or sale of cryptocurrency to a counterparty on the Kraken spot market exchange. You own and control the assets you receive in these margined spot transactions and can withdraw them from your Kraken account at any time subject only to our Terms of Service." (min understregning)

Link mirror: http://web.archive.org/web/20201021162311/https://support.kraken.com/hc/en-us/articles/203325683-Differences-in-spot-trading-with-and-without-the-use-of-margin

Det vil sige, at der ved indgåelse af handlen forekommer levering med det samme, og der dermed ikke er tale om en fremtidig købsret. Spothandler har per definition heller intet element af tidsforskydning eller aftale om afviklingspris eller -kurs. De købte (og samtidig leverede) kryptovaluta tilgår også brugerens konti (i modstrid med hvad Spørger i SKM2018.130.SR skriver), dog separat under fanen "position", hvilke dog ikke ændre ved at der er forekommet øjeblikkelig levering jf. citatet herover.

Det er kun Kraken, der er modparten, som yder et indskud ("extension of margin"), til Spørger, som så benyttes til indgåelse af en gearet spothandel på Krakens spotmarked ("[…] sale of cryptocurrency to a counterparty on the Kraken spot market exchange. [...]"). Kraken er altså ikke modpart i selve handlen, da denne foregår peer-2-peer. Til gengæld er Kraken indskudsyder, hvilke er i modsætning til andre exchanges hvor fx også indskuddet kan modtages eller afgives peer-2-peer.

For at Spørger kan modtage et indskud til indgåelse af en gearet spothandel, skal Spørger stille sikkerhed fx i form af kryptovaluta. Spørger skal desuden løbende betale et procentmæssigt afkast til Kraken af det modtaget indskud. Dette ændrer dog ikke ved modtagelse af indskud og selve spothandlen er to separate dispositioner med hver sin modpart.

Den kryptovaluta, som Spørger erhverver sig for indskuddet (i den gearede disposition), er faktisk ejet af Spørger selv (jf. nedenstående citat), hvilket angiveligt er modstridende med Spørgers egne udtalelser til SKTST.

"You own and control the assets you receive in these margined spot transactions and can withdraw them from your Kraken account at any time subject only to our Terms of Service.".

Link mirror: http://web.archive.org/web/20201021162311/https://support.kraken.com/hc/en-us/articles/203325683-Differences-in-spot-trading-with-and-without-the-use-of-margin

Det lader til at Skattestyrelsen i SKM2018.130.SR netop har lagt afgørende vægt på at Spørger ikke har anskaffet eller afstået de omhandlede kryptovaluta (hvilke Spørger faktisk har jf. ovenstående citat). Så Skattestyrelsen indstilling og Skatterådets afgørelse tager udgangspunkt i et fejlagtigt og usandt grundlag.

Differenceafregning

Spørger i SKM2018.130.SR skriver at handlerne på Kraken kan afvikles ved levering eller differenceafregning. Dette er dog heller ikke korrekt, handlerne vil altid afvikles med øjeblikkelig levering. Også denne ukorrekt oplysning ligger SKTST til grund, angiveligt afgørende, for deres (angiveligt forkerte) kvalifikation af disse gearede spothandler som finansielle kontrakter:

"Da spørger hidtil udelukkende har gennemført differenceafregning ved margin-handlerne, har spørger således ikke anskaffet eller afstået de omhandlede bitcoins og ether, som indgår i aftalerne, hvorfor gevinster og tab ved margin-handler ikke kan anses for omfattet af spekulationsbestemmelsen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, da der ikke omsættes et erhvervet formuegode.

Derimod finder SKAT, at de pågældende margin-handler må anses for terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed. Sådanne kontrakter er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.". (fra SKM2018.130.SR)

Men eftersom der faktisk er tale om spothandler, kan der heller ikke per definition være gennemført differenceafregning, da der som nævnt forekommer øjeblikkelig levering. Hvis man gennemlæser Krakens blog fremgår det at Kraken siden den 5. Maj 2016 havde en funktionalitet de kaldte "Settle Position" (jf. https://blog.kraken.com/post/237/new-feature-cash-out-of-margin-positions-with/). Som det fremgår af Krakens hjemmeside er dette en funktionalitet som skal simulere et "cash out".

Link mirror: http://web.archive.org/web/20171130024512/https://blog.kraken.com/post/237/new-feature-cash-out-of-margin-positions-with/

Et simuleret "cash out" eller "settle position" foregår på den måde at man returnerer indskuddet ("advanced funds") fra Kraken med andre midler ("trader’s account balance") end dem man oprindeligt har modtaget som indskud og foretaget en handel med.

"Another way is to return the advanced funds directly from the trader’s account balance with no trade involved - this is position settlement".

Det vil sige at man beholder det aktiv som allerede er erhvervet (og leveret) i den gearede spothandel. Dette stemmer også overens med at Spørger allerede har modtaget de faktiske aktiver og at der er forekommet levering i forbindelse med den gearede spothandel. At dette er tilfældet fremgår som nævnt også af Krakens terms of service.

Alternativet til denne mulighed er at brugeren sælger de erhvervede (og leverede) aktiver igen med endnu en modsat rettet spothandel og benytter de fra denne handel modtaget aktiver til at tilbagebetale det indskud som Kraken har ydet brugeren. Ligegyldigt hvilken metode der vælges er det ikke korrekt når Spørger skriver at der kan vælges at afvikle ved differenceafregning. Denne sidste metode kan dog relativt nemt misforstås som en differenceafregning, selvom det ikke er det.

(jf. https://support.kraken.com/hc/en-us/articles/203325683-Differences-in-spot-trading-with-and-without-the-use-of-margin)

Konklusion

Skattestyrelsens kvalifikation af gearede handler i SKM2018.130.SR kan ikke være korrekt hvis man tager de faktiske forhold i betragtning. Herfor må det gøres gældende at der i SKM2018.130.SR ikke er tale om finansielle kontrakter. Og herfor må det ligeledes gøres gældende at Skattestyrelsen ikke kan benytte SKM2018.130.SR som reference til at gearede spothandler med kryptovaluta skal kvalificeres som finansielle kontrakter. Hverken i nærværende sag eller nogen andre sager, selvom dette desværre er forekommet."

Spørgeren har ved mail af 30. september 2022 dernæst skrevet følgende:

"Er godt klar over at det kræver tilstrækkeligt med oplysninger for at Skatterådet kan træffe afgørelse i sagen, det er præcist disse oplysninger jeg ønsker at frembringe. Hvis du med din høflige anmodning hentyder til at jeg forsøger at forhindre en korrekt oplysning af sagen, så tager du fuldstændig fejl. Jeg ønsker om noget en fuldkommen og korrekt oplysning af sagen og jeg håber meget dette er gensidigt. Dette kræver dog at du efter god forvaltningsskik opfylder din vejledningspligt (jf. Skatteforvaltningsloven) på en sådan måde at jeg som borger undgår retstab på grund af misforståelser eller uvidenhed jf. [Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.4.1].

Du har i din forrige besked forsøgt at vejlede mig i forhold til en kvalificering af stablecoins, tak for dette. Jeg erindrede ikke at Bookcoins i 2017 var kvalificeret hverken som en stablecoin eller som en struktureret fordring. I forhold til SKM2022.300.SR kan jeg heller ikke huske om jeg har læst denne afgørelse tidligere, eller huske at stablecoins udstedelser/afvikling her kvalificeres som finansielle kontrakter, så tak for henvisningen til denne også. Umiddelbart forekommer din vejledning i forhold til SKM2022.300.SR dog noget misvisende da situationen beskrevet i SKM2022.300.SR ikke er den samme som i nærværende anmodning (hvor der ikke er tale om udstedelse/afvikling af stablecoins, men indskud af købte stablecoins), hvorfor de to sager efter min opfattelse ikke afleder den samme konklusion vedrørende kvalifikationen af stablecoins (jf. afsnittet om stablecoins kvalifikation herunder).

Hvis det er tilfældet at du ikke kan opfylde din vejledningspligt uden at denne vejledning bliver misledende (fx på grund af manglende viden om differentieringen mellem udstedelse af stablecoins via accounts kontra spothandler), så må jeg på det kraftigste opfordre til at i hos SKTST finder en sagsbehandler som besidder den nødvendige viden for at kunne vejlede i sagen (uden vejledningen bliver misvisende). Dette igen for at sikre at jeg undgår retstab på baggrund af misforståelser eller uvidenhed.

Du mangler herudover at vejlede mig i retning af jeres kvalifikation af coins kontra tokens? Jeg er helt ærligt ikke klar over hvordan i kvalificerer disse eller rettere hvordan i differentierer mellem disse to? Så det er umuligt for mig at svare på dit spørgsmål vedrørende dette, medmindre du vejleder mig yderligere. Dette er ikke udtryk for at jeg ikke ønsker sagen oplyst, tværtimod. Alternativt må du meget gerne bekræfte her hvis der ikke findes en formel kvalifikation eller differentiering mellem coins og tokens.

Da SKM2018.130.SR refereres i SKM2022.300.SR i forbindelse med kvalifikationen af stablecoin udstedelser/afvikling må jeg gøre opmærksom på at afgørelsen i SKM2018.130.SR efter min opfattelse utvivlsomt er truffet på et usandt og forkert grundlag og herfor kommer frem til en forkert kvalifikation af aktiverne. Derfor har jeg vedlagt min redegørelse af dette (…). I den forbindelse vil jeg for en god ordens skyld eksplicit her gøre opmærksom på Notatpligten ([Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.4.4]) og Officialprincippet ([Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.4.3]) som bør sikre at disse oplysninger om SKM2018.130.SR noteres og undersøges i nærværende sagsfremstilling (og eventuelt fremtidige sager).

I forhold til dit spørgsmål vedrørende dYdX, så se punktet nederst vedrørende dette.

Vedrørende kvalifikationen af stablecoins

I forhold til Bookcoins så er disse ikke inkluderet i min anmodning om bindende svar da disse efter min opfattelse ikke er kryptovaluta, eftersom de angiveligt er kvalificeret som en struktureret fordring (KGL).

Med hensyn til stablecoins i SKM2022.300.SR, så er de faktiske forhold som er beskrevet i sagen vedrørende udstedelse (issue) og afvikling (redemption) via accounts, hvilket ikke er det samme som køb og salg af disse stablecoins uden accounts. Udstedelse og afvikling af stablecoins foregår udelukkende via accounts, som er tilknyttet Tether.to, Circle.com eller Paxos.com. Ved brug af disse tjenester er det muligt at der er grundlag for at kvalificere en udstedelse som indgåelse af en finansielle kontrakt. Dette skyldes muligvis at begge parter er identificerbare (der kan indgås en gyldig og dermed bindende aftale) og at der er et element af forskydning mellem udstedelsen og en eventuel afvikling og ligeledes angiveligt aftale af en fremtidig afviklingspris. Det som dog ikke eksplicit fremgår af sagen, men som afspejler de faktiske forhold er at dette kun er tilfældet hvis man har en account hos Tether.to, Circle.com eller Paxos.com. SKTST er også selv inde på dette i SKM2022.300.SR:

"Ud fra det oplyste, er det Skattestyrelsens opfattelse, at alle tre udstedere tilbyder at indfri den hos dem købte stablecoin, så længe at indløseren har en konto hos udstederen." (Spørgers understregning)

Dette fremgår også at de vedlagte citater fra Tether.to, Circle.com og Paxos.com:

"In order to cause Tether Tokens to be issued or redeemed directly by Tether, you must be a verified customer of Tether" (Spørgers understregning)

"USDC does not itself generate any interest or return for holders of USDC and only represents your right to redeem USDC for an equivalent amount of USD through your account with Circle." (Spørgers understregning)

"In order to redeem PAX for US dollars through the Platform, you must have an Account. Your Account will have a unique redemption address to which you can send your PAX." (Spørgers understregning)

Dette betyder ikke at man ikke kan købe og sælge disse stablecoins uden en konto hos Tether.to, Circle.com eller Paxos.com. Tværtimod er det præcist således at alle og enhver kan købe og sælge disse stablecoins uden sådan en konto. Og i langt de fleste tilfælde hvor der handles med disse stablecoins vil det netop være tilfældet at de handlende netop ikke har sådanne konti. Dette skyldes bl.a. at private fx i tilfældet med Circle.com slet ikke kan oprette en konto til udstedelse og afvikling af stablecoins, hvilket kun er muligt for godkendte virksomheder (kan eftersende email dokumentation der om nødvendigt bekræfter dette).

Synes ikke det fremgår umiddelbart af SKM2022.300.SR om Spørger har konti hos Tether.to, Circle.com eller Paxos.com, hvorfor sagsfremstillingen på dette afgørende punkt forekommer noget upræcis. I nærværende sag er der ikke tale om at Spørger har konti hos nogle stablecoins-udbydere eller at der (via konti eller ej) udstedes eller afvikles stablecoins. Den for nærværende sag aktuelle situation hvor der er købt (eller sælges) er en helt anden da der netop her ikke vil være et aftaleretligt grundlag for at indgå bindende og gyldige aftaler.

Ved køb og salg (spothandler) er der heller ikke noget element af tidsforskydning, men tværtimod har spothandler samtidighed mellem anskaffelsestidspunktet og levering. Aspektet med samtidighed lader bl.a. til at være afgørende i SKM2022.300.SR:

"Det lægges derfor til grund, at der ikke er samtidighed mellem anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet." (Spørgers understregning)

Herudover vil der heller ikke være en aftale om afviklingspris, men i stedet vil det være markedet der afgør købs- og salgspriser.

På denne baggrund er ingen af de tre kriterier som er nødvendige, før at man kan kvalificere et aktiv som en finansiel kontrakt, opfyldt i nærværende anmodning om bindende svar. Herfor må det gøres gældende at stablecoins ikke i nærværende anmodning er reguleret efter Kursgevinstloven, men derimod efter Statsskatteloven.

Differentieringen mellem spothandler og finansielle kontrakter er helt grundlæggende og også præcist denne skildring som bl.a. tydeliggøres i de tre krav til kvalifikationen af finansielle kontrakter som fremgår af den juridiske vejledning. Bl.a. kravet om tidsforskydning som også er beskrevet detaljeret af flere eksperter på området er centralt da spothandler netop ikke har denne tidsforskydning mellem indgåelsen af handlen og leveringen af det handlede aktiv. Heraf udspringer også navnet spothandel. Selv hvis der er en tidsforskydning (hvilke ikke er tilfældet i nærværende anmodning) som er en normal afviklingsfrist er dette fortsat ikke en finansiel kontrakt.

"Hvis tidsforskydningen mellem aftalens indgåelse og leveringen af det underliggende aktiv er udtryk for en normal afviklingsfrist indenfor det pågældende område er der dog ikke tale om en terminshandel, men almindelig spothandel." (Gitte Skouby - Kursgevinstloven - en lovkommentar, udgivelsesår 2000, s. 165, her om terminskontrakter)

"Det kan dog fastslås, at samtidig indgåelse og udnyttelse ikke opfylder betingelsen om tidsmæssig forskydning." (Katja Joo Dyppel - Beskatning af Fiansielle Kontrakter, udgivelses år 2012, s. 79, her om køberetter/optioner)

"Terminskontrakter adskiller sig fra spothandler ved, at leveringen/differenceafregningen sker senere end ved sædvanlig spothandel [...]." (Katja Joo Dyppel - Beskatning af Fiansielle Kontrakter, udgivelses år 2012, s. 80)

For nogle finansielle kontrakter er undtagelsen efter KGL §30 betinget af kontrakten kun kan opfyldes ved levering. De i nærværende anmodning eventuelle indskud af stablecoins er erhvervet ved spothandler som kun kan afvikles ved øjeblikkelig levering, netop fordi der er tale om spothandler.

Herudover beskriver nærværende anmodning en situation, hvor der ikke haves konti hos diverse stablecoins udbydere, hvorfor der slet ikke er mulighed for indgåelse af gyldige bindende aftaler. For at indgåelsen af en aftale er bindende, fremgår det af litteraturen omkring dette (som udspringer af Aftaleloven), at sådan en aftale skal være gyldig i aftaleretlig forstand (jf. fx Katja Joo Dyppel, Beskatning af Finansielle Kontrakter, side 71). For at en aftale er gyldig, er det en betingelse, at aftalen har retsvirkning, eller at aftalen forpligter løftegiveren til at erstatte opfyldelsesinteressen (jf. Stig Jørgensen, Kontraktsret, bind 1. side 119). Dette forekommer måske banalt eller som en selvfølge, men bl.a. dette er afgørende i kvalifikationen af kryptovaluta spothandler (fx med stablecoins), hvor der netop ikke forpligtes en løftegiver i nogen aftale, og dispositionerne netop heller ikke har nogen retsvirkning.

Udover at der ved køb/salg af stablecoins slet ikke foreligger en skriftlig aftale (ikke et krav), som man kender det fra faktiske finansielle kontrakter (fx i form af et prospekt), så er der heller ikke i udgangspunktet nogen identificerbar modpart, som eventuelt kunne indgå som medkontrahent i en aftale/kontrakt. Den respektive exchange indgår ikke som modpart hverken på decentrale peer-2-peer exchanges (som slet ikke er en juridisk entitet) eller på almindelige peer-2-peer exchanges, som fx Kraken og BitFinex. På alle peer-2-peer exchanges, almindelige eller decentrale, er det andre brugere, der er modparterne (dermed peer-2-peer), men disse modparter er ikke identificerbar. På decentrale exchanges vil brugere i udgangspunktet aldrig være identificerbar, og på almindelige exchanges vil/kan bruger identifikation oftest ikke blive oplyst. På en del almindelige exchanges (bl.a. BitFinex) er det muligt (som på decentrale exchanges) at oprette bruger profiler anonymt, så selv hvis exchangen her ønskede at udlevere modparts identifikation så ville dette ofte ikke være muligt. Det bemærkes dog, at flere almindelige peer-2-peer exchanges (ikke decentrale) er begyndt at kræve identifikation af deres brugere. Dette ændrer dog ikke ved, at de handlende brugere/modparter fortsat ikke har mulighed for at identificere hinanden.

Både decentrale og almindelige exchanges er i realiteten blot software, som benyttes af deres respektive brugere. Denne software er selvfølgelig forsøgt implementeret, så der ikke kan forekomme tvister i forhold til hvilke brugere, der er ejere af hvilke aktiver osv. Men ikke desto mindre er der tale om software, som naturligvis kan have fejl. Ved tilfælde af fejl i decentral exchange software er det evident, at brugerne ingen retsligekrav har at gøre gældende, da exchangen i dette tilfælde end ikke er en juridisk entitet. Brugerne har af egen fri vilje og for eget ansvar valgt at benytte offentligt tilgængelige software systemer, som eventuelt kan indeholde fejl. Ved brugen af almindelige peer-2-peer exchanges fralægger brugerne sig typisk enhver ret til at gøre et krav gældende i tilfælde af fejl i exchange platformens software, i det øjeblik exchangens terms of service accepteres. Så også i tilfælde med almindelige exchanges, vil brugerne, jf. den respektive exchanges terms of service, også stå i den situation, at de af egen fri vilje benytter software systemer "As is", og bl.a. herfor ikke vil have nogen retslige krav, som beskytter brugeren mod tab, som fx skyldes fejl i exchange systemerne. Selv hvis sådan et krav var muligt at gøre gældende, forekommer sådan et krav uafhængigt af selve peer-2-peer handlen, og bør derfor ikke påvirke, hvorledes selve købet/salget af kryptovaluta (fx stablecoins) kvalificeres.

Det faktum, at der ikke kan identificeres en aftalemodpart i handlerne, må alt andet lige gøre, at der ikke kan være tale om en bindende/gyldig aftale i aftaleretlig forstand, da handlen ingen retsvirkning kan have. Af samme årsag er udgangspunktet for indgåelse af aftaler minimum to parter, og at disse er identificeret (jf. Katja Joo Dyppel, Beskatning af Finansielle Kontrakter, s73). Udover at det umiddelbart forekommer absurd at tale om en aftale, hvor kun en enkelt part er identificeret, betyder dette også at (1) det ikke vides, om modparten er dansk eller international (hvilket retsligt grundlag er gældende?), at (2) det ikke vides, om modparten er en fysisk person eller en juridisk entitet, (3) i tilfældet med en fysisk person vides det ikke, om denne er myndig osv. Altså det forekommer fuldstændigt uhensigtsmæssigt at gøre gældende, at der skulle kunne være tale om en bindende aftale, når den ene part ikke kan identificeres.

På ovenstående baggrund er det meget svært at se, hvorledes der i forbindelse med peer-2-peer køb/salg af stablecoins skulle indgås nogle som helst aftaler (ikke engang kvasiløfter eller stiltiende aftaler). Selv hvis det var tilfældet, at der fx indgås stiltiende aftaler, vil disse som nævnt ikke have nogen retsvirkning, og dermed ikke være hverken gyldige eller bindende. Så stablecoin køb/salg kan ligeledes hverken opfylde betingelsen om indgåelse af bindende aftaler, betingelsen om tidsforskydning eller betingelsen om en aftalt afviklingspris, hvorfor disse ikke kan kvalificeres som finansielle kontrakter.

dYdX tjeneste

I forhold til hvilken tjeneste på dYdX jeg henviser til i min anmodning, så er det tjeneste "trade" […]. Når du går ind under denne tjeneste og har forbundet en self custody wallet (som Metamask), så kan man indskyde kryptovaluta via funktionen "Deposit". Når man har gjort dette, modtager man så vidt vides et variabelt afkast på de indskudte kryptovaluta."

Spørgeren er den 29. november 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling

Spørgsmål 1-8

"Bemærkninger til SKTST begrundelse vedrørende "Civilret ejerskab af kryptovaluta"

Først vil jeg gerne på forhånd beklage, hvis det er tilfældet, at min lægmands forståelse af de juridiske omstændigheder ikke er korrekt og ligeledes beklage, at jeg muligvis ikke har forklaret mig præcist nok i forhold til min henvisning til, at der ikke er noget retskrav på indskudt kryptovaluta. Det jeg mener med dette er at, så vidt jeg kan se, så har man typisk ikke noget retskrav på en modpart i forbindelse med indskud af kryptovaluta eller i forbindelse med blot ejerskab af kryptovaluta. I forhold til indskud af kryptovaluta har jeg muligvis forkert antaget, at indskud af kryptovaluta, som (jf. SKM2021.449.SR) ikke udgør et gældsforhold, er analogt med, at der ikke er et retskrav på en modpart. Dette lader umiddelbart ikke til at være korrekt (fx i spørgsmål 1 og 2). I forhold til civilretligt ejerskab så forekommer dette i tilfældet med en fysisk genstand fx en cykel at være trivielt, da man typisk selv opbevarer cyklen efter overdragelsen af denne, hvorfor man naturligvis også har fuld råderet over cyklen. Med digitale formuegoder forekommer dette umiddelbart ikke at være helt så trivielt, da man ikke nødvendigvis selv "opbevarer" digitale formuegoder, hvorfor opnåelsen af det civilretlige ejerskab kan være lidt svære at gennemskue, da der kan være flere parter med råderet over disse digitale formuegoder (fx både brugeren af BlockFi og BlockFi selv).

Fra https://denstoredanske.lex.dk/ejendomsret fremgår følgende: "Ejendomsret, fuldstændig ejendomsret, ret til i enhver henseende at råde over eget formuegode, i det omfang der ikke er gjort særlige begrænsninger ved privat viljeserklæring eller ved lovgivning".

På BlockFi og lignende centraliserede tjenester forekommer det at man ikke i enhver henseende har ret til at råde over eget formuegode. Dette da der er forskellige begrænsninger for hvordan man kan råde over indestående kryptovaluta på sådanne tjenester. Fx begrænsning af muligheder for at hæve indestående. Herudover har BlockFi også samtidig råderet over indestående formuegoder, da det er på denne måde der kan opnås et afkast. Hvis det er korrekt forstået at man godt alligevel kan overdrages civilretligt ejerskab af et digitalt formuegode på trods af dette (så længe denne begrænsning er gjort gældende ved en viljeserklæring fx accept af BlockFis terms of service), så forekommer det meningsfuldt at man kan være civilretlig ejer af tildelt afkast på BlockFi (spørgsmål 1 og 2) på tidspunktet for tildelingen. Og det forekommer ligeledes at man derfor godt kan have et retskrav på en modpart (fx BlockFi) selvom dette retskrav ikke udgør et gældsforhold.

SKM2018.130.SR og SKM2022.300.SR

SKTST skriver: "Derudover finder Skattestyrelsen ikke, at problemstillingen omkring gearede og hedgede handler i afgørelsen [SKM2018.130.SR] er relevant for besvarelsen af spørgsmålene i den foreliggende sag. Problemstillingen i denne sag vedrører ikke gearede og hedgede handler med kryptovaluta, men derimod kvalifikation af indskud af kryptovaluta på diverse konti, herunder BlockFi, samt staking af kryptovaluta.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan opnås et bindende svar på den skattemæssige virkning af konkrete dispositioner. Der kan således fx ikke kan opnås bindende svar på et spørgsmål, der alene har spørgerens teoretiske interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 24 modsætningsvist. Se hertil SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om afvisning vedrørende påklage af et bindende svar med den begrundelse, at spørgsmålet var formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.".

SKTST har tidligere via besked til Spørger anlagt at stablecoins er reguleret af Kursgevinstloven bl.a. med henvisning til SKM2022.300.SR. Om stablecoins er reguleret efter Kursgevinstloven eller ej har relevans for nærværende anmodning, da denne også omhandler stablecoins. I SKM2022.300.SR refereres SKM2018.130.SR som et eksempel på, hvornår der er tale om finansielle kontrakter. De af Spørger indsendte kommentarer til SKM2018.130.SR er blot indsendt, i det tilfælde at kvalifikation af stablecoins i SKM2022.300.SR er begrundet på kvalifikationen i SKM2018.130.SR, da kvalifikationen af finansielle kontrakter i SKM2018.130 netop forekommer at være ukorrekt. På denne baggrund kunne det jo også være tilfældet, at kvalifikationen af stablecoins i SKM2022.300.SR også er forkert. Det er dog, som tidligere nævnt, min opfattelse, at de objektive forhold i SKM2022.300.SR ikke er sammenlignelig med nærværende sag. SKM2022.300.SR vedrører udstedelse og afvikling af stablecoins via konti hos centraliserede stablecoin udbydere, hvilke ikke er tilfældet i nærværende sag.

Der er som bekendt (jf. [Den juridiske vejledning, afsnit C.G.3.2.3.3.4] og bemærkningerne til KGL) tre betingelser som skal være opfyldt for at en handel kan kvalificeres som en finansiel kontrakt og derefter er omfattet af KGL. (1) Der skal foreligge en bindende aftale, (2) med en forud fastsat afviklingspris og (3) der er en tidsmæssig forskydning mellem aftale og afviklingstidspunkt jf. punkt 116-117 samt 120-123 i cirk. nr. 134 af 29/7 1992 citeret i bemærkningerne til §29 i lov nr. 439 af 10/6 1997 (L194).

Nærværende anmodning vedrører som nævnt netop ikke udstedelse og afvikling via konti hos centraliserede stablecoin udbydere (som i SKM2022.300.SR), tværtimod er der tale om stablecoins erhvervet ved peer-2-peer spothandler, hvorfor de erhvervede og indskudte stablecoins i denne sammenhæng ikke opfylder de tre betingelser, som skal opfyldes før et aktiv kan kvalificeres som en finansiel kontrakt. Hvis SKTST er enig i denne opfattelse kan der selvfølgelig blot ses bort fra bemærkningerne vedrørende stablecoins og SKM2022.300.SR. Alternativt bedes SKTST redegøre for, hvorledes stablecoin peer-2-peer erhvervelser ved spothandler opfylder de tre betingelser (jf. begrundelsespligten), da dette jo netop ikke fremgår af SKM2022.300.SR, som udelukkende vedrører udstedelse og afvikling af stablecoins via konti hos centraliserede stablecoin udbydere. Hvis SKTST ikke kan redegøre for dette og fortsat fastholder, at stablecoins (i nærværende sag) skal kvalificeres som finansielle kontrakter, så må det kritiseres, at SKTST forsøger at benytte SKM2022.300.SR som styrende for en generel praksis omfattende, at stablecoins angiveligt skulle være finansielle kontrakter. Dette er muligvis tilfældet i SKM2022.300.SR, hvor der er nogle meget specifikke objektive omstændigheder (udstedelse og afvikling af stablecoins via centraliserede stablecoin udbyderbrugerkonti). Dette er ikke omstændigheder, som er typiske ved almindelig brug (spothandel køb/salg) af stablecoins, hvorfor SKM2022.300.SR på ingen måde bør kunne benyttes af SKTST som styrende for en generel praksis.

Bemærkninger til SKTSTs begrundelse vedrørende "Det konkrete spørgsmål - beskatningstidspunktet for afkast af kryptovaluta indskudt på BlockFi."

SKTST skriver følgende: "[…] Efter statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5 e.c. følger, at det er indkomsten (eller afkastet), der beskattes, mens formueforøgelse i udgangspunktet ikke beskattes efter statsskatteloven, medmindre der er tale om afståelse af aktiver, der er erhvervet som led i spekulation eller næring."

I ovenstående citat har SKTST indsat "(eller afkastet)" som en del af indkomsten. For spørgsmål 1-2 forekommer SKTSTs argumentation at være korrekt, såfremt det kan lægges til grund at modtageren af afkastet har et retskrav på denne tildeling med BlockFi som den forpligtede modpart, selvom dette krav ikke udgør et gældsforhold.

Hvis ovenstående er en korrekt antagelse, er Spørger enig med SKTST i at spørgsmål 1 skal besvare benægtende med "nej" og spørgsmål 2 skal besvare bekræftende med "ja".

I forhold til spørgsmål 3-8 lader det dog til, SKTST mangler at begrunde tilstrækkeligt, hvorledes tildelinger (afkast og staking rewards) i form af digitale formuegoder skal medregnes til indkomsten. Umiddelbart er det SKTSTs opfattelse, at dette er tilfældet, fordi den tildelte person bliver civilretlig ejer af det tildelte formuegode. Tildeling af afkast og staking rewards (i spørgsmål 3-8) forekommer dog at være sammenlignelige med fork tildelinger, hvor den tildelte allerede antages at være den civilretlige ejer på grund af tildelingen udspringer af en tidligere erhvervelse og på grund af tildelingen forekommer vederlagsfrit. På denne baggrund mener SKTST netop ikke at disse tildelinger skal beskattes på tildelingstidspunktet, hvorfor SKTSTs begrundelse i forhold til spørgsmål 3-8 fremstår som mangelfuld/modsigende.

Det er min opfattelse, at tildelingerne af digitale formuegoder i spørgsmål 3-8 ikke berettiger inklusion i indkomsten, men i stedet er en formueforøgelse, som det også er tilfældet med fork tildelinger, hvor der netop også tildeles digitale formuegoder. Det er også tilfældet, at formueforøgelsen ikke udgør et retskrav på en modpart. Hvis det modsætningsvis var tilfældet, at der havde været tale om et retskrav på en modpart, ville fork tildelingen angiveligt være omfattet af nedenstående vedrørende retserhvervelsesprincippet:

Fra Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt: "Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen"

Men hverken fork tildelinger eller nærværende tildelinger i spørgsmål 3-8 udgør et retskrav og i alle tilfælde er tildelingerne mulige på baggrund af tidligere erhvervelser, hvorfor nærværende tildelinger i spørgsmål 3-8 også må anses som formueforøgelser af et eksisterende ejerskab på lige fod med fork tildelinger. Som med fork tildelinger er alle tildelingerne i spørgsmål 3-8 ligeledes modtaget vederlagsfrit da disse tildelinger ikke udspringer af nogen form for retsforhold.

Derudover forekommer der heller ikke ved nærværende tildelinger en afståelse. Det fremgår af Den juridiske vejledning, Statsskatteloven og tidligere sager at det kun er den indvundne handelsfortjeneste som skal regnes med i indkomsten.

Den juridiske vejledning (C.C.2.1.3.3.3): "I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra. Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes." (Spørgers understregning)

SL § 5, litra a.: "[…] Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele […]" (Spørgers understregning)

SL § 5, litra a.:  "[…] den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. [...]" (Spørgers understregning)

Det fremgår også af SKTST egne udtalelser at, om der er blevet handlet/solgt netop er afgørende for om en fortjeneste/tab skal medregnes i indkomsten.

SKTST i SKM2021.513.SR: "I SKM2018.104.SR fremgik det af det daværende SKATs begrundelse til spørgsmål 2, som blev tiltrådt af Skatterådet, at tab på formuegoder erhvervet med spekulationshensigt forudsætter, at omhandlede formuegode faktisk er blevet handlet/solgt." (Spørger understregning)

I SKTSTs kommentarer i nærværende sag, her vedrørende fork tildelinger og hvorfor disse ikke beskattes ved tildelingstidspunktet, fremgår at dette også skyldes at der ved tildelingen netop ikke var tale om en afståelse.

SKTST: "[...] Da der således ikke ved splittet var tale om afståelse, indebar splittet, at indehaveren af pågældende Bitcoins blot fik tildelt en tilsvarende andel af de nye Bitcoins (Bitcoin Cash), som indehaveren havde af Bitcoins. (Bitcoin Cash anses for at være købt samtidig med de oprindelige Bitcoins)." (Spørgers understregning)

Af ovenstående kan udledes, at tildelinger af kryptovaluta (som er på baggrund af et allerede eksisterende ejerskab) er en formueforøgelse, som ikke skal beskattes før en eventuel efterfølgende afståelse. Tildelinger fra både forks, afkast og staking er alle mulige, fordi der er foretaget en tidligere erhvervelse. Herudover er alle tildelingerne i spørgsmål 3-8 som sagt også modtaget vederlagsfrit, som det også er tilfældet med fork tildelinger. Samlet set må tildelinger fra afkast og staking (spørgsmål 3-8), på ligefod med fork tildelinger derfor også anses for at være erhvervet ved det oprindelige køb. Der lader derfor ikke til at være hjemmel eller en saglig begrundelse til at differentiere mellem fork tildelinger og tildelingerne i spørgsmål 3-8.

Det bemærkes, at i tilfælde med pengefordringer, hvor der netop er tale om et retskrav på en modpart (fx i form af et gældsforhold reguleret af KGL), vil situationen være en anden. Men der er netop ikke tale om pengefordringer i nærværende sag, hvorfor forholdene omkring tildelinger af digitale formuegoder netop ikke er de samme som fx ved modtagelse af renter efter KGL.

I forbindelse med staking rewards henviser SKTST til SKM2022.323.SR som eksempel på at staking rewards i udgangspunktet medtages til indkomsten på tildelingstidspunktet. SKTST gør gældende at det er Statsskatteloven § 4 (og ikke § 4, stk 1, litra f) som regulerer beskatningen af tildelingerne i SKM2022.323.SR. Som SKTST selv bemærker i SKM2022.323.SR fremgår det af Statsskatteloven § 4 "at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter" (min understregning). Som bemærket herover manifesterer digitale formuegoder sig dog ikke som en indtægt før disse er realiseret. Dette gælder angiveligt også tildelinger (jf. fx SKM2018.104.SR vedrørende fork tildelinger) når disse netop ikke udspringer af et retskrav på en modpart eller noget andet retsforhold (altså tildelt vederlagsfrit). Det fremgår angiveligt ikke af SKM2022.323.SR hvorledes det skulle være tilfældet at disse tildelinger er omfattet af et retsforhold. Så vidt vides er Titano et smart contract system (en protokol jf. https://docs.titano.finance/), som det står frit for alle og enhver at benytte hvorfor der slet ikke forekommer at være tale om et retskrav på en modpart eller nogen former for retsforhold i forbindelse med Titano tildelingerne. På denne baggrund må det gøres gældende at staking rewards i nærværende sag, spørgsmål 5-8, (og i SKM.2022.323.SR) ikke skal beskattes på tildelingstidspunktet, men først ved en eventuel efterfølgende afståelse.

SKTST anlægger, at tildelingerne i nærværende sag ikke kan sammenlignes med fork tildelinger, hvorfor administrativ praksis vedrørende fork tildelinger ikke kan anvendes analogt på nærværende tildelinger. Det er min opfattelse, at dette er forkert, og at praksis vedrørende forks netop godt kan anvendes analogt på nærværende tildelinger. Alternativt (jf. nærværende bemærkninger) forekommer det, at der vil være tale om en usaglig forskelsbehandling mellem fork tildelinger og tildelingerne i spørgsmål 3-8, som har de samme afgørende omstændigheder (tildelt vederlagsfrit, på baggrund af tidligere erhvervelse uden afståelse).

SKTSTs kommenterer den henviste højesteretsdom (offentliggjort i SKM2003.389.HR), og bemærker at der i dommen netop ikke er tale om en udskydelse af retserhvervelsestidspunktet. Dette er korrekt, men i dommen er der netop også tale om et retskrav på en modpart, hvorfor dette retskrav allerede på tildelingstidspunktet manifesterer sig som en indtægt. Dette er i modsætning til spørgsmål 3-8 i nærværende sag, hvor tildelingerne netop ikke er i form af et retskrav på en modpart eller på nogen måde er omfattet af et retsforhold. Og herfor manifesterer disse tildelinger sig ikke som en indtægt før en efterfølgende afståelse (jf. ovenstående citater fra SL § 5 litra a, den juridiske vejledning og SKM2021.513.SR).

Samlet set må det herfor gøres gældende, at tildelingerne i spørgsmål 3-8, som er mulig på baggrund af en tidligere erhvervelse, og som ikke udgør en pengefordring, og som modtages vederlagsfrit (ikke omfattet af retsforhold), på lige fod med fork tildelinger, ikke beskattes på tildelingstidspunktet.

Spørgsmål 3-4

Det bemærkes, at tjenesten dYdX er en smart contract tjeneste, hvorfor der i udgangspunktet ikke er nogen retsforhold som omfatter af brugen af disse smart contracts. BlockFi er ikke en smart contract tjeneste, hvorfor forholdene omkring de to tjenester ikke i udgangspunktet er sammenlignelige en til en. Spørger er enig i SKTSTs opfattelse omkring, at indskyder bevarer ejendomsretten til de indskudte aktiver på dYdX.

Se i øvrigt bemærkningerne i afsnit "Spørgsmål 1-8". Det må herefter fortsat gøres gældende, at spørgsmål 3 besvares bekræftende med ja, og spørgsmål 4 besvares med nej.

Spørgsmål 5-6

I forhold til staked Ether er Spørger enig i SKTSTs opfattelse omkring, at Spørger forbliver ejer af staked Ether i hele staking perioden.

Spørger er enig i, at staking kan implementeres på forskellige måder. Spørger er dog ikke enig i, at staking forekommer ved indgåelse af et aftalegrundlag, hverken generelt eller specifikt i nærværende sag. Ether staking via egen validator node er i denne sammenhæng sammenligneligt med fx overførsler af kryptovaluta via en self custody wallet som MetaMask. Der indgås ingen aftaler med nogen modparter. Brugeren benytter i begge tilfælde blot frit tilgængeligt software til at interagere med de respektive blockchains. Dette er også en omstændighed, som er sammenlignelig med omstændighederne omkring fork tildelinger, som også i udgangspunktet kan modtages uden indgåelse af nogen som helst aftaler.

SKTST anlægger, at Ethereum staking rewards skal anses som omfattet af Statsskatteloven § 4, stk., litra f. Dette er spørger ikke enig i. Det er ikke korrekt når SKTST skriver, at ether staking er et produkt, som består af en indsats mod en chance for opnåelse af en gevinst. Kendetegnet ved en indsats er, at denne typisk betales og derfor afstås. Dette er ikke tilfældet med ether staking. Der laves et indskud som forbliver under indskyderens ejerskab, hvorfor der ikke satses eller betales nogen indsats. Dette er derfor ikke sammenligneligt med en typisk indsats. Det er heller ikke spørgers opfattelse, at der ved indskuddet opnås en chance. Staking rewards kan udregnes efter en fast formular (jf. https://www.stakingrewards.com/calculator/?asset=ethereum-2-0), som et procentmæssigt afkast, som dog påvirkes af fremtidige forhold, hvorfor der er tale om en variable procentmæssigt staking reward, hvilket er mere sammenligneligt med en kursgevinst end en lotterigevinst. Dette forhold er også sammenligneligt med de staking rewards i SKM2022.323.SR, som netop ikke, efter SKTSTs opfattelse, er omfattet af Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra f. Ether staking rewards er herudover afhængig af om man drifter sin validator node efter en vis standard (fx er der et krav om oppe tid). Hvis ikke man opretholder denne standard, vil der være en såkaldt slashing straf (jf. https://ethereum.org/en/developers/docs/consensus-mechanisms/pos/rewards-and-penalties/), som påvirker ens samlede staking resultat negativt. Ether staking er dermed ikke en aktivitet, som på nogen måde udelukkende beror på tilfældighed. Det må herfor, på ovenstående baggrund, gøres gældende, at nærværende ether staking rewards ikke er omfattet af SL § 4, stk. 1, litra f, men i stedet blot er omfattet af SL § 4, som det også er tilfældet med staking rewards i SKM2022.323.SR.

Se i øvrigt bemærkningerne i afsnit "Spørgsmål 1-8". Det må herefter fortsat gøres gældende at spørgsmål 5 besvares bekræftende med ja og spørgsmål 6 besvares med nej.

Spørgsmål 7-8

Spørger er enig med SKTST i at, det ikke ændrer på beskatningen af ether staking når denne foretages via tjenesten Bitstamp. Ether staking rewards tildeles brugerens konti (hos Bitstamp) fra Ethereum netværket hvorfor selve tildelingen stadig forekommer at være vederlagsfri. Se også afsnit "Spørgsmål 5-6".

Se i øverigt bemærkningerne i afsnit "Spørgsmål 1-8". Det må herefter fortsat gøres gældende at spørgsmål 7 besvares bekræftende med ja og spørgsmål 8 besvares med nej.

Afsluttende

Til sidst bemærkes det også, at en differentiering mellem fork tildelinger og afkast/staking tildelinger generelt forekommer uhensigtsmæssig. Dette skyldes, at det står alle og enhver frit for at lave såkaldte forks af kryptovaluta. På grund af dette forekommer det muligt, at afkast og staking tildelinger blot implementeres som forks, hvor wallet adresser som fx har staket får en andel af den nye fork svarende til deres stake. En anden uhensigtsmæssighed med en eventuel beskatning af tildelinger på tildelingstidspunktet er, at nogle kryptovaluta tildelinger ikke har den faktiske værdi som markedsprisen angiver på tildelingstidspunktet. Dette kan fx skyldes slippage på grund af lav likviditet, hvorfor det kan være svært (måske umuligt) at udlede den faktiske værdi af nogle tildelinger på tildelingstidspunktet. Hvis beskatningen af nærværende tildelinger først finder sted ved en efterfølgende afståelse (som det også er tilfældet med fork tildelinger), fremgår den faktiske afståelsessum hvorfor det herefter er trivielt at udlede den faktiske fortjeneste."

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten BlockFi.com, først skal beskattes når afkastet realiseres og ikke når afkastet modtages.

Begrundelse

Sagsoplysning og vejledningsforpligtelse i forbindelse hermed

Når man anmoder om et bindende svar, er der en række formkrav, der skal være opfyld, for at anmodningen kan behandles. Anmodningen skal således være skriftlig, og den skal indeholde alle oplysninger af betydning for svaret, som spørgeren har mulighed for at fremkomme med. Hvis Skattestyrelsen eller Skatterådet skønner, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger. Efterkommer spørgeren ikke denne anmodning om yderligere oplysninger til sagen, kan spørgsmålet afvises, eller svaret kan begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.

Der ligger hverken i reglerne omkring muligheden for bindende svar alene eller i kombination med reglerne om vejledningsforpligtelsen efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, nogen forpligtelse for Skattestyrelsen til at lave en materiel skatteretlig begrundelse for anmodningen om oplysninger til brug for det bindende svar. Hvis skatteyderen er uenig i, at oplysningerne er relevante for sagsbehandlingen, så kan spørgerens anbringender herom indsendes skriftligt til sagen. De oplysninger, som myndigheden anser for nødvendige for sagsbehandlingen af anmodningen, skal dog fortsat indsendes inden for den fastsatte frist, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.

Civilretligt ejerskab til kryptovaluta

Spørgeren har anført, at der ikke er noget retskrav på indskudt kryptovaluta.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at når en person erhverver kryptovaluta, og det i øvrigt i fornødent omfang kan godtgøres, at vedkommende har erhvervet de pågældende kryptovaluta, så anses erhververen for den civilretlige ejer af de pågældende kryptovaluta. Indskyder erhververen de pågældende kryptovaluta på en konto på platform mv., men bevarer ejendomsretten til de pågældende kryptovaluta i sin helhed, anses ejerskabet i udgangspunkt ikke for overgået til tredjemand.

Det forhold, at man kan tabe sine kryptovaluta, hvis ens konto eller en handelsplatform bliver hacket eller går ned mv., bevirker ikke i sig selv, at det ikke er erhververen, der har den civilretlige ejendomsret til aktivet. Dette adskiller sig for så vidt ikke fra andre aktivtyper. Man er også den civilretlige ejer af den cykel, man har købt i god tro, selvom den kan bortkomme ved tyveri.

SKM2018.130.SR

Spørgeren er fremkommet med en række bemærkninger til Skatterådets afgørelse, der er offentliggjort som SKM2018.130.SR.

Spørgeren har i denne forbindelse anført, at den pågældende afgørelse efterfølgende er anvendt af Skattestyrelsen som argument for, at gearede spothandler med kryptovaluta skal kvalificeres som finansielle kontrakter. Om afgørelsen har Spørgeren bl.a. anført følgende:

"Det lader til at Skattestyrelsen i SKM2018.130.SR netop har lagt afgørende vægt på at Spørger ikke har anskaffet eller afstået de omhandlede kryptovaluta (hvilke Spørger faktisk har jf. ovenstående citat). Så Skattestyrelsen indstilling og Skatterådets afgørelse tager udgangspunkt i et fejlagtigt og usandt grundlag."

Skattestyrelsen bemærker hertil for det første, at den pågældende afgørelse er endelig (dvs. den er ikke påklaget), og at den er offentliggjort på SKM, således at den må anses for udtryk for administrativ praksis på det pågældende område.

Derudover finder Skattestyrelsen ikke, at problemstillingen omkring gearede og hedgede handler i afgørelsen er relevant for besvarelsen af spørgsmålene i den foreliggende sag. Problemstillingen i denne sag vedrører ikke gearede og hedgede handler med kryptovaluta, men derimod kvalifikation af indskud af kryptovaluta på diverse konti, herunder BlockFi, samt staking af kryptovaluta.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan opnås et bindende svar på den skattemæssige virkning af konkrete dispositioner. Der kan således fx ikke kan opnås bindende svar på et spørgsmål, der alene har spørgerens teoretiske interesse, jf. skatteforvaltningslovens § 24 modsætningsvist. Se hertil SKM2011.641.LSR, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om afvisning vedrørende påklage af et bindende svar med den begrundelse, at spørgsmålet var formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Det konkrete spørgsmål - beskatningstidspunktet for afkast af kryptovaluta indskudt på BlockFi.

Spørgsmålet i sagen vedrører beskatningstidspunktet for afkast af en række forskellige kryptovaluta, der indskydes på tjenesten BlockFi. Det lægges til grund, at afkastet i det væsentlige tilskrives Spørgerens konto efter samme principper som i SKM2021.449.SR.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter. Det følger af bestemmelsen, at det er uden betydning, om indkomsten fremtræder som pengeindkomst eller som naturalydelser af pengeværdi. I bestemmelsen er desuden medtaget en række eksempler på typiske indkomstformer. Efter statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5 e.c. følger, at det er indkomsten (eller afkastet), der beskattes, mens formueforøgelse i udgangspunktet ikke beskattes efter statsskatteloven, medmindre der er tale om afståelse af aktiver, der er erhvervet som led i spekulation eller næring.

Af praksis omkring anvendelsen af statsskattelovens § 4 kan udledes, at indkomst, der beskattes efter statsskattelovens § 4, medtages ved indkomstopgørelsen på retserhvervelsestidspunktet. Dette indebærer, at indkomsten skal medtages på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet endelig ret hertil.

Spørgeren har under sine anbringender bl.a. anført følgende:

"Kryptovaluta tildelinger i forbindelse med såkaldte forks beskattes ikke på tildelingstidspunktet. Dette skyldes at den tildelte kryptovaluta betragtes som en del af den oprindelige erhvervelse. […] På denne baggrund er det svært at se, hvorledes lighedsgrundsætningen kan være overholdt når tildeling af kryptovaluta via forks ikke beskattes på tildelingstidspunktet, men hvis nærværende kryptovaluta tildelinger eventuelt ønskes beskattet på tildelingstidspunktet. Dette forekommer som en usaglig forskelsbehandling som heller ikke lader til at have støtte i Den juridiske vejledning, statsskatteloven eller tidligere praksis (jf. ovenstående afsnit)."

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at nærværende sag ikke omhandler en krypto fork. Derudover bemærker Skattestyrelsen, at SKM2018.104.SR omhandlede en situation, hvor spørgeren som ejer af x antal Bitcoins vederlagsfrit fik tildelt et tilsvarende antal Bitcoin Cash som følge af en hard fork, dvs. en form for spaltning eller forgrening af Bitcoins. Skatterådet fandt i den pågældende sag, at tildelingen af Bitcoin Cash var skattefri for spørgeren på tildelingstidspunktet, idet tildelingen måtte anses som en del af de allerede købte Bitcoins og dermed også anskaffet med samme hensigt. Da der således ikke ved splittet var tale om afståelse, indebar splittet, at indehaveren af pågældende Bitcoins blot fik tildelt en tilsvarende andel af de nye Bitcoins (Bitcoin Cash), som indehaveren havde af Bitcoins. (Bitcoin Cash anses for at være købt samtidig med de oprindelige Bitcoins).

Dette kan ikke sammenlignes med nærværende sag, hvor man indskyder kryptovaluta med henblik på at genere et afkast ("forrentning") på baggrund af sit indskud. Allerede derfor kan administrativ praksis vedrørende erhvervelse af Bitcoin Cash på baggrund af en konkret hard fork, og som var genstand for behandling i SKM2018.104.SR, ikke anvendes analogt på nærværende sag. Skattestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at værdien af rewards på kryptovaluta, der tildeles i forbindelse med staking, som udgangspunkt medtages til indkomstopgørelsen på tildelingstidspunktet med handelsværdien på dette tidspunkt, se SKM2022.323.SR.

Den Højesteretsdom, som Spørgeren har henvist til, og som er offentliggjort i SKM2003.389.HR, omhandler interessenters retserhvervelse i relation til overskudandele. Af afgørelsen fremgår, at Højesteret fandt, at interessenterne var skattepligtige af deres andel af overskuddet i det år, hvor interessentskabet erhvervede endelig ret til de indtægter, der dannede grundlag for overskuddet. Det udskød således ikke retserhvervelsestidspunktet, at den regnskabsmæssige opgørelse i interessentskabet og udbetalingen til interessenterne først skete på et senere tidspunkt. Dommen er udtryk for det almindelige retserhvervelsesprincip.

For så vidt angår finansielle kontrakter beskattes gevinst og tab som udgangspunkt efter reglerne i kursgevinstlovens § 29. Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, og medtages for fysiske personer ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Beskatningen af afkastet af de omhandlede kryptovaluta, der indskydes på den pågældende tjeneste, afhænger i første led af en kvalifikation af de indskudte kryptovaluta. For så vidt angår indskud på en sådan tjeneste af kryptovaluta, der anses for et formuegode omfattet af statsskattelovens bestemmelser, har Skatterådet i SKM2021.449.SR fundet, at afkast i form af kryptovaluta - uanset at dette er benævnt rente - ikke skal anses for en rente, men at der er tale om indkomst af de indskudte kryptovaluta, der skal beskattes efter statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen finder, at dette tilsvarende må gælde i relation til den del af afkastet, der knytter sig til de kryptovaluta, som Spørgeren indskyder, og som ikke er stablecoins.

Skatterådet har i SKM2022.300.SR anset 3 typer af stablecoins, der bl.a. omfatter to af de i nærværende spørgsmål omhandlede stablecoins, for finansielle kontrakter. Det lægges til grund, at de i sagen omhandlede stablecoins besidder de samme egenskaber som de i SKM2022.300.SR omhandlede stablecoins.

Det er herefter spørgsmålet, om værdien af afkast af indskudte stablecoins i form af kryptovaluta skal tillægges værdien af det underliggende aktiv ved opgørelsen af lagerbeskatningen efter kursgevinstlovens § 33, eller om de til kontoen tilskrevne kryptovaluta skal beskattes selvstændigt efter statsskattelovens § 4. Dvs. er der hjemmel i kursgevinstlovens §§ 29 og 33 til at medtage et afkast af finansielle kontrakter, der kan modtages i kryptovaluta i beskatningen efter kursgevinstloven og opgørelsen af gevinst og tab på det indskudte aktiv efter lagerprincippet, eller falder beskatningen af det pågældende afkast uden for kursgevinstloven.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at i det foreliggende tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at de kryptovaluta, der tilskrives kontoen er afkast/indkomst og ikke en kursopskrivning af det underliggende aktiv, skal afkastet beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4 og medtages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Det bemærkes, at det lægges til grund, at de pågældende indskud ikke overgår til at være pengefordringer.

Dette indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse, at afkast af de i sagsfremstillingen nævnte typer af kryptovaluta på Spørgerens BlockFi konto skal beskattes efter statsskattelovens § 4, og at afkastet skal medtages til indkomstopgørelsen med handelsværdien på tildelingstidspunktet.

Modtages afkastet i form af kryptovaluta, der er formuegoder, og som er erhvervet i spekulationsøjemed, skal der ved en efterfølgende realisation af det pågældende afkast ske en opgørelse af gevinst og tab, hvor handelsværdien på tildelingstidspunktet udgør anskaffelsessummen for aktivet.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgerens høringssvar.

Med hensyn til Spørgerens kommentarer til punktet om civilretligt ejerskab bemærker Skattestyrelsen kort, at det følger af besvarelsen af spørgsmål 1 i SKM2021.449.SR, at der ikke forelå et gældsforhold, fordi der ikke var et pengekrav. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke foreligger et retskrav på et aktiv.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved tildelingen af afkast af kryptovaluta i form af kryptovaluta opnås en indkomst (afkast) i form af et formuegode af pengeværdi, i det omfang det i øvrigt kan godtgøres, at modtageren har retmæssig adkomst til det pågældende formuegode.

Vedrørende henvisningen til Skattestyrelsens kommentarer omkring SKM2018.130.SR og Spørgerens bemærkninger omkring finansielle kontrakter bemærkes, at det er lagt til grund, at de pågældende stablecoins besidder tilsvarende egenskaber som i SKM2022.300.SR, og at det i øvrigt er indstillet, at beskatningen af afkastet er den samme, uanset om det indskudte aktiv kvalificeres som en formuegenstand eller en finansiel kontrakt i den pågældende situation. Derudover bemærkes, at to af de stablecoins, som Spørgeren indskyder på BlockFi, netop er behandlet i SKM2022.300.SR. Det drejer sig om USDT og USDC.

Supplerende bemærker Skattestyrelsen, at finansielle kontrakter som udgangspunkt beskattes kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd alene terminskontrakter og købe- og salgsretter. Anvendelsen af disse begreber er dog ikke entydig, og efter praksis er en lang række finansielle kontrakter anset for omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, når der er tale om et finansielt instrument, hvor værdien af kontrakten afhænger af et underliggende aktiv, og hvor der foreligger:

  • En bindende aftale mellem parterne,
  • en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt samt
  • en aftale om afviklingspris eller -kurs

En stablecoin er et instrument, der følger værdien af et underliggende aktiv, og som kan indløses til en kurs, der kan beregnes efter en forudfastsat mekanisme. Det er ikke for kvalifikationen af instrumentet afgørende, om det afvikles gennem en konto hos en centraliseret udbyder. At der skal foreligge en aftale skal ses i modsætning til, at det ikke er tilstrækkeligt, at der aftaleretligt alene ligger et tilbud, en opfordring til at gøre tilbud eller fx et gaveløfte. Hvis man har erhvervet en stablecoin ved køb, må dette følgelig bero på en købsaftale.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2022.300.SR kan lægges til grund som udgangspunkt for den skattemæssige behandling af stablecoins med tilsvarende karakteristika som i den pågældende sag, uanset om disse er udstedt hos centraliserede stablecoinudbydere eller ej.

For så vidt angår Spørgerens bemærkninger til beskatning af tildeling af Bitcoin cash som følge af en konkret hardfork, jf. SKM2018.104.SR, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger sammenlignelige situationer, og at det er den klare hovedregel, at beskatning af alle former for indkomst (herunder afkast) sker på retserhvervelsestidspunktet, som i denne situation er tildelingstidspunktet. Der henvises til bemærkningerne ovenfor. Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter til at fravige hovedreglen i det foreliggende tilfælde.

Det fremkomne høringssvar fører således ikke til en ændret indstilling.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten BlockFi.com, skal beskattes, når afkastet kan disponeres over af modtageren.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter afkast på kryptovaluta indskudt på BlockFi skal beskattes på tildelingstidspunktet. Idet det herefter lægges til grund, at tildelingstidspunktet i det pågældende tilfælde i praksis vil være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor modtageren kan disponere over det pågældende afkast, indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten dYdX, først skal beskattes, når afkastet realiseres og ikke når afkastet modtages.

Begrundelse

Skattestyrelsen forudsætter på baggrund af Spørgerens oplysninger til sagen, at dennes indskud på tjenesten dYdX fungerer som indskud på en form for indskudskonto på tilsvarende vis som på BlockFi, hvor Spørgeren bevarer ejendomsretten til de indskudte aktiver, og hvor der tilskrives den pågældende "indskudskonto" et løbende afkast i form af kryptovaluta. Skattestyrelsen henviser herefter til besvarelsen for spørgsmål 1 og indstiller, at spørgsmålet besvares benægtende, således at det omhandlede afkast medtages med handelsværdien på retserhvervelsestidspunktet (tildelingstidspunktet), jf. statsskattelovens § 4 og praksis i forbindelse hermed.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Spørgerens høringssvar, hvoraf det bl.a. fremgår, at dYdX i modsætning til BlockFI er en smart contract, ikke medfører et andet resultat.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta i form af afkast på tidligere erhvervet kryptovaluta, som er indskudt på tjenesten dYdX, skal beskattes, når afkastet kan disponeres over af modtageren.

Begrundelse

Der henvises til begrundelserne til spørgsmål 2 og 4, og det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via egen validator node, først skal beskattes, når afkastet realiseres og ikke når afkastet modtages.

Begrundelse

Der spørges til, om afkast oppebåret ved staking af Ether skal beskattes på tildelingstidspunktet eller først på det tidspunkt, hvor de pågældende Ether realiseres.

Det lægges til grund for besvarelsen, at de stakede kryptovaluta består af Ether, og at disse er formuegenstande, der er civilretligt ejet af Spørgeren. Når Spørgeren staker de pågældende Ether, forbliver de på hans konto, og ejendomsretten eller brugsretten til de pågældende Ether overgår ikke til andre i stakingperioden.

Kryptostaking kan antage forskellig karakter alt efter aftalegrundlaget. I det foreliggende tilfælde indskydes på en konto, hvor de låses i en periode, og hvor afkastet beregnes efter en fast formular på linje med forholdene i SKM2022.323.SR. Ether staking rewards afhænger af, om stakeren drifter sin validator node efter en vis standard. Opretholdes denne standard ikke, vil der være en såkaldt slashing straf, som påvirker ens samlede staking resultat negativt. Stakeren får en procentdel af afkastet ved at skabe nye led i en blockchain som vederlag for at stille sine krypto til rådighed (stake rewards). Afkastet udbetales i kryptovaluta. Der er som sagen foreligger oplyst ikke et forud fastsat afregningstidspunkt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgerens modtagne stake rewards skal anses for omfattet af statsskattelovens § 4.

Der er tale om, at Spørgeren stiller et formuegode i form af en nærmere bestemt mængde kryptovaluta til rådighed til brug for en proces på en platform. Spørgeren beholder og anvender således sine aktiver til staking i den pågældende periode og opnår til gengæld et muligt afkast i form af nye kryptovaluta for at stille sine kryptovaluta til rådighed.

Kursgevinstlovens regler omfatter bl.a. gevinst og tab på pengefordringer, jf. kursgevinstlovens § 1. En pengefordring er en fordring, der efter sit indhold giver kreditor et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Kreditors tilgodehavende modsvares af en gældsforpligtelse for debitor, og debitor kan alene frigøre sig fra sin gælds-forpligtelse ved betaling af et pengebeløb. Afkast på en pengefordring vil have karakter af en rente og/eller en kursgevinst.

Eftersom det pågældende indskud i en stake pool foretages i kryptovaluta, der skattemæssigt anses for et formuegode, og idet kravet på tilbagelevering ikke ses at overgå til et pengekrav, og det må lægges til grund, at der ved ophør af stakingperioden sker tilbagelevering af det pågældende indskud i kryptovaluta, er der ikke tale om en pengefordring. Staking rewards kan derfor allerede af denne grund ikke anses for kursgevinst eller rente.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtige indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter.

I relation til kryptovaluta bemærkes, at der ligger en fast administrativ praksis, hvoraf det fremgår, at gevinst ved køb og salg af kryptovaluta, der er et formuegode, anses for omfattet af statsskattelovens §§ 4 - 5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afkast af Spørgerens stakingindskud af Ether må anses for et produkt, der skattemæssigt kan henføres til beskatning efter statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen finder herefter, at det afkast, som Spørgeren modtager i form af staking rewards, skal medtages ved opgørelsen af den skattemæssige indkomst på tildelingstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor der må anses at være erhvervet endelig ret til det pågældende afkast (rewards). Tildelingstidspunktet anses for i praksis at svare til det tidspunkt, hvor der kan disponeres over det pågældende afkast. Der henses i denne forbindelse tillige til, at der først kan disponeres over de modtagne rewards, når Etherum 2.0. er implementeret.

Spørgsmålet indstilles derfor besvaret benægtende.

Skattestyrelsen har tilrettet begrundelsen på baggrund af Spørgerens bemærkninger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via egen validator node, skal beskattes, når afkastet kan disponeres over af modtageren.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5, og det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det pågældende afkast i form af staking rewards skal beskattes på tildelingstidspunktet. Dette tidspunkt vil efter praksis være sammenfaldende med det tidspunkt, som modtageren kan disponere over de pågældende rewards (afkast).

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta, i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via Bitstamp, først skal beskattes, når afkastet realiseres og ikke når afkastet modtages.

Begrundelse

Der spørges til, hvorvidt afkast af spørgerens staking af kryptovalutaen Ether først skal beskattes på realisationstidspunktet, eller om det allerede skal medtages ved indkomstopgørelsen på tildelingstidspunktet, således at værdien af de modtagne Ether på dette tidspunkt udgør aktivernes anskaffelsessum.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det som sagen foreligger oplyst ikke ændrer på beskatningen af det pågældende afkast, herunder tidspunktet for retserhvervelse heraf, om Spørgeren staker via en privat validator note eller om staking af Ether foretages via Bitstamp. Der henvises derfor til begrundelsen til spørgsmål 5, og det indstilles, at spørgsmålet besvares benægtende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at tildelt kryptovaluta, i form af staking afkast på tidligere erhvervet Ether, som er staked via Bitstamp, skal beskattes, når afkastet kan disponeres over af modtageren.

Begrundelse

Der henvises til begrundelserne for spørgsmål 5 og 7, og det indstilles, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 -8

Lovgrundlag

Forvaltningslovens § 7, stk. 1

En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Kursgevinstloven § 29

Stk. 1. Skattepligtige omfattet af § 2 eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

[…]

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. […]

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1

Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

[…]

Statsskattelovens § 5

Til Indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

[…]

Forarbejder

Specielle bemærkninger til § 1, nr. 18 (finansielle kontrakter), Lovforslag L 6, FT 1990/91

Det foreslås ved indsættelse af en ny § 8 E i kursgevinstloven, at opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter skal ske efter lagerprincippet. Efter de gældende regler sker opgørelse som hovedregel efter realisationsprincippet, hvilket vil sige, at gevinst og tab indgår i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab ved udgangen af hvert enkelt indkomstår. Gevinsten eller tabet på en finansiel kontrakt opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb. Er kontrakten anskaffet (d.v.s. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum og kontraktens værdi ved indkomstårets udløb. Tilsvarende gælder for kontrakter, der er realiseret (d.v.s. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen. For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på terminsdagen, hvorved forstås den i en terminskontrakt fastsatte afviklingsdag. For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen enten afståelsessummen, hvis kontrakten afstås, eller værdien på udløbsdagen, hvorved forstås den dag, kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Er kontrakten anskaffet og realiseret inden for samme indkomstår, opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen

Specielle bemærkninger til kursgevinstlovens § 33, Lovforslag L 194, FT 1996/97

"Forslaget svarer til § 8 E i den nuværende kursgevinstlov.

[…]

Lagerprincippet

137. Efter § 8 E, stk. 1, skal gevinst eller tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, dvs. ved udgangen af hvert indkomstår, uanset om gevinst og tab er realiseret. Lagerprincippet skal anvendes af alle skattepligtige og realrenteafgiftspligtige.

Baggrunden for indførelsen af lagerprincippet er et ønske om at hindre muligheden for risikofri skattetænkning i form af skatteudskydelse. Ved brug af realisationsprincippet ville det være muligt at foretage skatteudskydelse ved at indgå to enslydende, men modsatrettede finansielle kontrakter, f.eks. samtidig købe og sælge samme aktiv på termin og lade kontrakterne udløbe umiddelbart efter indkomstårets slutning. Dispositionen ville være risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabgivende kontrakt kunne realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

138. Gevinsten eller tabet opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb.

Er kontrakten anskaffet (dvs. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens værdi ved indkomstårets udløb. Tilsvarende gælder for kontrakter, der er realiseret (dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen.

For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen.

For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen enten afståelsessummen, hvis kontrakten afstås, eller værdien på udløbsdagen, dvs. den dag, kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien af det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- henholdsvis salgssum for aktivet.’

Er kontrakten anskaffet og realiseret inden for samme indkomstår, opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, f.eks. gebyrer og kurtage, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt. […]

Praksis

SKM2003.389.HR

Højesteret udtalte, at pligten til at betale skat af et selskabs overskud påhviler interessenter direkte, og at interessenterne derfor som udgangspunkt er skattepligtige af deres andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhverver en ret til de indtægter, der danner grundlag for overskud. Det forhold, at en del af overskuddet blev fordelt på grundlag af mere skønsmæssige kriterier, kunne ikke medføre, at interessenternes skattepligt af denne del af overskuddet udskydes.

SKM2011.641.LSR

Landsskatteretten ændrede Skatterådets bindende svar på et spørgsmål vedrørende principperne for opgørelsen af anskaffelsessummen for anparter, således at spørgsmålet afvistes.

SKM2022.323.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige opgørelse af staking rewards af kryptovalutaen Titano. Spørgeren investerede i et autostakingprodukt, hvor der automatisk blev tilskrevet afkast i form af rewards med en fast procent og på faste tidspunkter til indskyderens wallet. Spørgerens sædvanlige kryptoberegninsprogram kunne ikke registrere, når de pågældende rewards blev tildelt. Spørgeren anmodede derfor om, at det kunne bekræftes, at han kunne opgøre værdien af de indgåede rewards én gang ugentligt med den højeste værdi for den pågældende valuta i løbet af ugen.

Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende, idet værdien for de enkelte modtagne aktiver skulle opgøres aktiv for aktiv på retserhvervselstidspunktet/tildelingstidspunktet.

SKM2022.300.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at opgørelsen af selskabets fortjeneste eller tab ved investeringer i stablecoins skulle opgøres efter realisationsprincippet. Skatterådet fandt, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter, og derfor skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29 om finansielle kontrakter. Af samme lovs § 33 følger, at gevinst og tab på sådanne kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

SKM2021.356.SR

Skatterådet fandt, at de pågældende Bitcoins måtte anses at være erhvervet i spekulationsøjemed, da gevinstgivende videresalg var et formål med erhvervelsen. Skatterådet bekræftede, at der i det pågældende tilfælde ikke var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, idet dispositionen ikke ansås at være foretaget i hovedanpartshaverens interesse eller havde passeret dennes økonomi. Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at der ikke skulle ske en beskatning, når de pågældende Bitcoins efterfølgende blev afstået.

SKM2021.449.SR

Skatterådet fandt, at afkast i form af kryptovaluta af indskud i kryptovaluta på en A konto skulle anses som afkast efter statsskattelovens § 4, der ikke var renter, og som dermed skulle henføres til den personlige indkomst og ikke til kapitalindkomsten.

SKM2019.10.SR

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.

Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

SKM2017.520.SR

Skatterådet fandt, at Spørgerens gevinst og tab på den digitale valuta Bookcoins skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, idet Bookcoins må anses for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.  Derudover fandt Skatterådet, at Bookcoins ikke er en officiel valuta, der kan bruges ved opgørelsen af skatteregnskabet, jf. skattekontrollovens § 3 C. 

Fra SKM2006.20.LR

I TfS 1998, 77 LR fastslog Ligningsrådet, at den del af et afkast, der udgjorde et "overskudsafhængigt afkast" skulle anses som en kursopskrivning og dermed er omfattet af kursgevinstloven. Denne praksis er fulgt op i nogle efterfølgende afgørelser fra Ligningsrådet, hvor der henvises til TfS 1998, 77 LR.

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

[…]

Hovedregel - retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig. Se blandt andet LRSM 1971.14, LRSM 1972.108, LRSM 1975.128, TfS 1997,11 LSR og TfS 2000,953 HRD.

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Retserhvervelsesprincippet giver dermed ikke altid et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.