Dato for udgivelse
10 Jan 2023 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Dec 2022 13:17
SKM-nummer
SKM2023.15.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
22-0661129
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Udbytteudlodning, koncern, udenlandsk selskab, moderselskab
Resumé

H7 modtog d. xx. xxxx 20xx svar på deres anmodning om bindende svar. I det bindende svar bekræftede Skatterådet, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af en påtænkt udbytteudlodning fra H7. Skatterådet lagde vægt på at udbytteudlodning vil blive anvendt af H5 til at opkøbe nye driftsselskaber. Der var således ikke tale om at udbyttet ville strømme videre til de bagvedliggende ejere.

De opkøb, der blev overvejet på det tidspunkt blev særligt grundet den nuværende økonomiske usikkerhed samt høje renter, ikke gennemført. H7 ønskede derfor at udlodde udbytte til H5 som skal anvendes til at indfri selskabets gæld til dettes datterselskab, H6. Indfrielse af gælden indgik som en del af større refinansiering af koncernen. På den baggrund ønskede Spørger det bekræftet, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H7.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H5 ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytteudlodningen fra H7. Det var Skatterådets opfattelse, at udbytteudlodningen skulle anses for at udgøre en del af et samlet arrangement, hvor formålet var at undgå udbytteskat. På den baggrund fandt Skatterådet, at H5, ingen reel råderet havde over midlerne fra H7 da udbyttet var bestemt til at blive ført videre til H6. Det forhold, at udbyttet strømmede videre til et datterselskab, ændrede ikke på, at der skete gennemstrømning. På den baggrund fandt Skatterådet, at H5 ikke kunne anses for at være den retmæssig ejer af udbytteudlodningen fra H7.

Hjemmel

Selskabsskatteloven
Ligningsloven

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1
Ligningsloven § 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.F.8.2.2.10.1.3

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at H5 eller dets moderselskab ikke vil blive beskattet i Danmark af udbytteudlodninger fra H7 som beskrevet nedenfor?

Svar

  1. Nej

Indsæt tekst her:

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

H7 modtog den xx. xxxx 20xx det bindende svar vedlagt med denne anmodning. Anmodningen er offentliggjort som SKM2022.95.SR. Med henblik på behandling af denne anmodning henvises i sin helhed til baggrundsafsnittet i den vedhæftede anmodning. H3-koncernens finansieringsstruktur er nærmere beskrevet i denne ansøgning.

I det bindende svar bekræftes det, at H5, forudsat at midlerne ikke blev videredistribueret, ikke ville være begrænset skattepligtige af en udbytteudlodning til brug for H5 til opkøb af nye datterselskaber eller påbegyndelse af nye aktiviteter.

De opkøb, der blev overvejet på det tidspunkt blev, særligt grundet den nuværende økonomiske usikkerhed, ikke gennemført. H7/H5 ønsker derfor at udlodde overskudslikviditet fra H7 til H5 til midlertidig brug for at indfri koncernens gæld.

H7 blev etableret i år X og blev opkøbt af H4 i år Z (se anmodningen). Købet blev gældsfinansieret ved optagelse af lån i H1, hvoraf USD [beløb udeladt] blev udlånt til H2 og derfra til H5. Derudover blev USD [beløb udeladt] udlånt fra H4. Det samlede beløb på USD [beløb udeladt] blev anvendt som betaling for H7. På tidspunktet for nedenstående refinansiering var saldoen på disse lån henholdsvis USD [beløb udeladt] og USD [beløb udeladt].

Som led i en refinansiering af koncerndriften har H6 i øjeblikket optaget et lån på USD [beløb udeladt]. H1 er noteret som meddebitor på lånet, og parterne hæfter solidarisk for tilbagebetalingen. De [beløb udeladt] USD er ydet som et lån fra H6 til H5 for at nedbringe gælden til H2 (USD [beløb udeladt]) og H4 (USD [beløb udeladt]). Efterfølgende har H5 ingen saldo med H2 og H4, men vil have en gæld til H6 på USD [beløb udeladt]. (Pengestrømmene er illustreret med den vedlagte figur.)

[Figur udeladt]

De påtænkte transaktioner

H7 agter på næste generalforsamling at foretage en udbytteudlodning til moderselskabet H5 på ca. DKK [beløb udeladt].

Da det endnu ikke er lykkedes H5 at gennemføre et eller flere opkøb som beskrevet i den vedlagte afgørelse, SKM2022.95.SR, og da der i øjeblikket er større usikkerhed på M&A-markedet end tidligere, er det tanken, at midlerne fra udbytteudlodningen fra H7, indtil en erhvervelse kan finde sted, vil blive anvendt af H5 til at nedbringe koncernens gæld til H6. Nedbringelse af koncernens gæld vil betyde, at selskabet vil have øget kapacitet til at gennemføre opkøb på et senere tidspunkt. Effektivt kan det, H5 gør, sammenlignes med at placere pengene på en kassekredit for at reducere rentebetalingerne.

I øjeblikket har H5, som nævnt, gæld til H6 på omkring [beløb udeladt] dollars, som igen har en gæld til en uafhængig bank på omkring [beløb udeladt] dollars, som H1 også er ansvarlig for.

Supplerende oplysninger

Skattestyrelsens har anmodet om supplerende oplysninger i forbindelse med behandlingen af nærværende bindende svar. I det følgende, følger de adspurgte spørgsmål samt svar:

  1. Hvilken funktion har H6?

Selskabet leverer serviceydelser til selskaber i H5-koncernen.

  1. Hvilken aktivitet driver selskabet (H6)?

Selskabet leverer finansiel rådgivning/vejledning til selskaber i H5-koncernen inklusiv, men ikke begrænset til, finansierings-arrangementer. Koordinerer al regnskabsmæssig og anden juridisk eller professionel support med relation til driften.             

Foretager review af månedlige finansielle rapporter samt årlige ledelses- og operationel plan. Udarbejdelse af årsrapport og budget. Samarbejder med myndighederne, lokale autoriteter samt politiet, i det omfang dette måtte kræves. Herudover leverer selskabet services til selskaber i H5-koncernen i det omfang disse måtte anmode herom.

  1. I bedes beskrive substansen i selskabet (H6)

Bestyrelsesmøder bliver afholdt i Hong Kong for at diskutere og godkende de ovenstående services. Selskabet har indgået en service-aftale med H5 vedrørende de ovennævnte services. Skattemæssig hjemstedserklæring til Hong Kong vil blive indhentet.

  1. Hvornår optog H6 lånet på USD [beløb udeladt] som anvendes i forbindelse med refinansiering af koncerndriften?      

D. XX/XX/20XX.

  1. Hvilke forretningsmæssige overvejelser som ligger bag refinansieringen?

Refinansieringsplanen blev lavet for at give H5 muligheden for at tilbagebetale deres langsigtede udestående gæld. Hertil er lånet til H6 et ikke ubetydeligt beløb og koncernen var nødt til at udnytte den oprindelige syndikerede låneordning (som via Hong Kong) og långiverne for at opnå refinansiering med fordelagtige vilkår for gruppen som helhed.

  1. Baggrunden for refinansieringen sker via H6? og 7. Baggrunden for, at både H6 og H1 står som debitor på lånet fra [banken]?

Det er ikke muligt at optage et nyt banklån på [beløb udeladt] kr. med en ny bank eller en under ny låneordning. Årsagen til at finansieringen sker gennem H6 er at både [banken] og långiverne er under Hong Kong Jurisdiktion, hvilket betyder at de kun kan yde lån, der udbetales til en bankkonti i Hong Kong. Derfor har det været nødvendigt at involvere H6 i refinansieringen, fordi [banken] ikke har nogen afdeling i London og derfor ikke kan låne direkte til H5. Oprindeligt var det H1, der var låntager i den syndikerede låneaftale med [banken] og de tilknyttede långivere. Under refinansieringsprocessen blev långiverkredsen forenklet ved at tilføje H6 som den anden låntager.

Rådgivers høringssvar af d. 25. november 2022

Vi har den 4. november d.å. modtaget Skattestyrelsens indstilling til svar vedrørende vores anmodning om bindende svar af 4. juli d.å.

Skattestyrelsen indstiller, at deres svares "nej" til vores spørgsmål, som vi mener bør besvares med "ja".

Skattestyrelsen lægger ved svaret til grund, at der foreligger gennemstrømning af et potentielt udbytte fra H7 til dets moderselskab H5, der er hjemmehørende i UK, hvis H5 anvender det modtagne udbytte til delindfrielse af et lån, H5 er blevet ydet af selskabets eget helejede datterselskab H6 (hjemmehørende i Hong Kong).

Skattestyrelens indstilling er så vidt ses baseret på den aktuelle finansiering af koncernen, hvor H6 (Hong Kong) er medhæftende for lån ydet af en ekstern bank i Hong Kong til såvel H6 (Hong Kong) som til et af koncernens overliggende selskaber hjemmehørende på Cayman Island.

Skattestyrelsen anfører således på side 12 i indstillingen, at transaktionerne "skal anses for at udgøre et samlet og på forhånd tilrettelagt arrangement", hvor formålet skulle være, at de overliggende selskaber beliggende på Cayman Island, skal modtage beløb skattefrit.

Vi er ikke enige i denne bedømmelse af de faktiske forhold.

H7 modtog den 10. januar 2022 et bindende svar, der bekræftede, at selskabets moderselskab ikke ville være begrænset skattepligtig til Danmark af en udbytteudlodning fra H7, når det modtagne udbytte skulle anvendes af moderselskabet - H5 - til udvidelse af forretningen, primært gennem opkøb indenfor branchen.

Grundet den efterfølgende makroøkonomiske udvikling, særligt de stigende renter, er H5’s forventede opkøb ikke gennemført i det oprindeligt forudsatte tempo. Selskabet har et par opkøbsemner i "pipeline", men forventer tidligst at kunne gennemføre opkøb i xx 20xx.

På den baggrund ønsker selskabet at anvende et udbytte fra H7 til foreløbig indfrielse af koncerngæld til datterselskabet H6. Dette sker ud fra en betragtning om, at dette set fra et forretningsmæssigt synspunkt vil være den mest hensigtsmæssige disponering af midlerne set på kort sigt. H5 kan når som helst få indfrielsesbeløbet igen, når en opkøbsmulighed viser sig, og selskabet ønsker at have den fleksibilitet, der består i at kunne opnå rådighed over midlerne med kort varsel. Placering af midler i en bank med en længere binding er således ikke et ønsket alternativ for selskabet.

Alternativerne til en gældsindfrielse er derfor følgende:

  • Indestående på konto i H7’s danske bank. Det giver et aktuelt afkast på 0%.
  • Efter udlodning til H5 kan selskabet placere midlerne på en konto i en UK bank i GBP til en rente på 2,1 - 3,0%

Dette skal holdes op imod, at den rente, der betales fra H5 til H6 totalt er på ca. 6,1%.

Ved at anvende et udbytte fra H7 til indfrielse af gæld, vil H5 dermed kunne opnå en besparelse på 3-4% p.a. og ses H7 og H5 under et vil besparelsen være helt op til ca. 6%.

Det er således helt normale kommercielle overvejelser, der ligger bag ønsket om indfrielse af koncerngæld og ikke et forud tilrettelagt arrangement, hvis formål er at kanalisere midler ud af Danmark til skattely uden dansk kildeskat på udbytte.

Det grundlæggende formål med at foretage udlodninger fra H7 til H5, vil således fortsat være at gøre det engelske selskab i stand til at foretage opkøb indenfor branchen og at styrke koncernens forretningsgrundlag.

Skattestyrelsen bemærkninger til rådgivers høringssvar af d. 25. november 2022.

Rådgiver har i sit høringssvar anført en række kommercielle overvejelser som ligger til grund for udbytteudlodningen fra H7 til H5.

I den forbindelse bemærker Skattestyrelsen, at rådgiver i sit høringssvar kun forholder sig til udbytteudlodningen fra H5 til dettes datterselskab H6 og de kommercielle forhold bag. Endvidere henviser rådgiver til at Skattestyrelsens indstilling er baseret på den aktuelle finansiering af koncernen, hvor H6 er medhæfter for lån ydet af en ekstern bank i Hong Kong.

Skattestyrelsen bemærker for det første at indstillingen er baseret på en gennemstrømningsvurdering, hvilket sædvanligvis er en del af retmæssig ejer vurderingen. I den forbindelse bemærker Skattestyrelsen, at rådgiver i sit høringssvar ikke forholder sig til at pengene allerede er strømmet igennem H5 til de bagvedliggende ejere som følge af gældsforholdet mellem H5 og H6.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et samlet arrangement, som har til formål at undgå udbytteskat. Skattestyrelsen finder at H5 ingen reel råderet har over udbyttet i arrangementet da udbyttet er bestemt til at blive videreført. Der er derfor de facto sket gennemstrømning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Generelt om udbyttebetalinger

Kildeskatteloven (KSL) og selskabsskatteloven (SEL)

I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1, skal selskaber " "i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskabe[t] [...] indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet [...] følger af stk. 4-6.". Bestemmelsens stk. 4 bestemmer, at "Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c".

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, opregner reglerne for, hvornår en udbyttebetaling er skattepligtig for modtageren.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt. skattepligten omfatter ikke " udbytte af datterselskabsaktier, jf. dog stk. 2. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller staten, hvor moderselskabet er hjemmehørende.".

For datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A er det et krav, at selskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen.

Et selskab, der ejer mindst 10 pct. af et datterselskab, der er beliggende i EU eller i et land med dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter Danmark skal give afkald på eller nedsætte udbyttebeskatning, kan herefter som udgangspunkt modtage udbytte skattefrit.

Hvis modtageren af udbyttet derimod er beliggende i et tredjeland, og der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land, skal det udbyttebetalende selskab indeholde kildeskat af udbyttebetalingen.

I den foreliggende sag er der tale om udbytteudlodninger fra et dansk selskab til et selskab beliggende i Storbritannien, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med.

Ifølge dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien skal Danmark frafalde beskatningen af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 % af den udstedte aktiekapital i det udbyttebetalende selskab.

Retsgrundlaget for at se bort fra bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale på grundlag af princippet om retmæssig ejer er § 3 i ligningsloven. Bestemmelsen kodificerer tidligere praksis, som derfor fortsat er relevant i fortolkningen af ligningslovens § 3.

Retmæssig ejer (beneficial owner)

I de senere år har der verseret en række sager om princippet om retmæssig ejer. Skattestyrelsen har i disse sager gjort gældende, at Danmark ikke er afskåret fra at kræve kildeskat ved udnyttelsen, hvis den umiddelbare modtager ikke er den retmæssige ejer af udbyttet, men den retmæssige ejer derimod er et selskab, hvor det danske selskab, hvis udbyttet var blevet udbetalt direkte, ville være forpligtet til at indeholde kildeskat.

Selv om et moderselskab opfylder de ovennævnte betingelser, kan det således ikke nødvendigvis modtage skattefrit udbytte i tilfælde, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet ikke er den retmæssig ejer.

Betydningen af retmæssigt ejerskab har været genstand for meget debat i den juridiske litteratur, og her er en række afgørelser om spørgsmålet. Dette behandles bl.a. i et bindende svar fra 2017;

SKM2017.74SR: Det bindende svar angik spørgsmålet om, hvorvidt et britisk moderselskab var begrænset skattepligtig af udbytte udloddet af et dansk selskab. I den bindende afgørelse anfører SKAT, at det "[u]d fra praksis [...] kan [...] udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være beneficial owner.".

I samme bindende svar anfører SKAT endvidere, at "[b]eneficial ownership er [...] en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen." Vurderingen af om der skal indeholdes kildeskat på udbyttebetalinger i relation til retmæssig ejerproblemstillingen kan altså ikke foretages "én gang for alle" på baggrund af en selskabsstruktur, men må foretages ved hver udbytteudlodning.

Nærværende anmodning har netop til hensigt at klarlægge, om der skal indeholdes kildeskat af et udbytte, der påtænkes udloddet ved førstkommende generalforsamling i H7 med henvisning til, at de midler, der udloddes af modtager, anvendes om beskrevet.

Begrebet er endvidere behandlet i SKM.2012.121.ØLR, der angik spørgsmålet om, hvorvidt en udbyttebetaling fra et dansk til et luxembourgsk selskab var fritaget for kildeskat. Om et selskab kan anses for retmæssig ejer af en udbyttebetaling, anfører Landsretten med afsæt i pkt. 12.1 i kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2003 (der er videreført i uændret form i kommentarerne fra 2017-udgaven) at: "De tre eksempler, hvor et indskudt mellemled ikke kan anses for retmæssig ejer, der nævnes i [...] punkt 12.1 i kommentarerne til modeloverenskomsten fra 2003, har det til fælles, at det indskudte mellemled er undergivet den egentlige beløbsmodtagers kontrol og således, jf. 2003 kommentaren, er "a mere fiduciary or administrator". Når dette sammenholdes med, at det i såvel kommentarerne til de to modeloverenskomster som rapporten fra 1986 erkendes, at man ikke ved brugen af begrebet retsmæssig ejer kan ramme enhver form for misbrug - som de kontraherende stater i stedet opfordres til at regulere bilateralt - kan det ikke antages, at udbyttemodtagende holdingselskaber, hvis ledelse selskabsretligt er beføjet til at råde over selskabet og herunder over udbytter fra underliggende datterselskaber, ikke normalt skal anses for retmæssige ejere. Dette må også gælde i tilfælde, hvor der indskydes et eller flere mellemholdingselskaber i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medens den/de bagvedliggende ejere af mellemholdingselskabet er hjemmehørende i et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. For at et sådant mellemholdingselskab ikke kan anses for retmæssig ejer, må det kræves, at ejeren udøver en kontrol med selskabet, som ligger ud over den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner[.]"

Ifølge Landsretten skal et moderselskab, hvis ledelse selskabsretligt er beføjet til at råde over selskabet og herunder udbytter fra underliggende datterselskaber altså normalt anses for retmæssige ejere. Skal denne formodning modbevises kræver det ejeren af modtagerselskabet udøver en kontrol med selskaber, som ligger ud over, hvad der er normalt i et internationalt koncernforhold.

Landsretten udtaler endvidere, at "tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst."

H5 er som nævnt et holdingselskab med operationelle datterselskaber og en selvstændig ledelse. Denne ledelse er netop beføjet til at råde over selskabet herunder også udbytter modtaget fra underliggende datterselskaber som H7. Koncernledelsens indflydelse på beslutninger truffet i H5 ligger ikke ud over, hvad der er normalt i internationale koncerner. Foruden H5, er der også længere oppe i ejerkæden tale om bestyrelser med forskellige medlemmer og der er således heller ikke her tale om fælles ledelse op igennem koncernstrukturen.

Som det fremgår af beskrivelsen af den påtænkte disposition, vil udbytteudlodningen fra Danmark i intet tilfælde blive ført opad til tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Tværtimod anvendes udbytteudlodningen til at nedbringe koncernens gæld til et datterselskab, der ejes 100 % af H5, således at H5 også vil have (indirekte) kontrol over midlerne selv efter tilbagebetalingen. Desuden har H5 i de senere år ikke foretaget udbytteudlodninger til det overlysende selskab.

Som i det bindende svar af 10. januar 2022 (bilag 1) videreudloddes de udloddede midler fra H7 ikke videre op i koncernen. I stedet vil moderselskabet til H7 anvende det modtagne udbytte til at nedbringe gælden til selskabets eget datterselskab (søsterselskab til H7), og H5 vil senere have mulighed for at genetablere låneforholdet, når en overtagelsesmulighed byder sig. Effektivt kan det, H5 gør, sammenlignes med at placere pengene på en kassekredit for at reducere rentebetalingerne.

Det er således spørgers opfattelse, at H5 er retmæssig ejer af udbyttebetalingerne fra H7, og at dette må medføre, at udbyttebetalingen ikke skal pålægges kildeskat, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt., jf. artikel 10, stk. 2, litra b), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H5 eller dets moderselskaber ikke vil blive beskattet i Danmark af udbytteudlodninger fra H7 som beskrevet nedenfor?

Begrundelse

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, påhviler skattepligten til Danmark selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skattestyrelsen forudsætter ved sin besvarelse, at H5 skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, i Storbritannien, efter dansk intern ret.

Som udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Udbytteudlodning fra H7 til H5 vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte hvis følgende betingelse er opfyldt:

  1. Der skal være tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B.
  2. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelsen i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskabet fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5.pkt.
  3. Udbytte fra det danske selskab må ikke være en videreudlodning af udbytte som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B i et selskab hjemmehørende i udlandet, hvor det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt.

I nærværende sag er der tale om udbytte, som udelukkende stammer fra danske kilder. Udbytteudlodningen fra H7 til H5, vil derfor ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt. Det er herefter alene betingelse nr. 1 og 2, som vurderes i det følgende.

Ad 1 - Datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B normalt, aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31, eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i sambeskatning.

H7 er 100 pct. ejet af H5. H5 er registreret og skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, hvilket fremgår af den tidligere indsendte anmodning om bindende svar. Skattestyrelsen anser på denne baggrund betingelsen for opfyldt, da der er tale om datterselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Ad 2 - Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., at udbytte er skattefri, hvis betingelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende for at nedsætte eller frafalde beskatningen, er opfyldt. 

Efter bestemmelsens ordlyd følger det, at udbytte alene er skattefrit, hvis der efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst består en ubetinget pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen.

Skattestyrelsen bemærker, at udlodninger fra et dansk selskab til et selskab i Storbritannien ikke længere kan frafaldes som følge af moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU), idet Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union (Brexit) pr. 1. januar 2021.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, bekendtgørelse nr. 93 af 31 juli 1997.

Følgende fremgår af artikel 10, stk. 1-2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997:

  1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435&EØF af 23. juli 1990,
    1.  kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;
    2. skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssig ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet. (Skattestyrelsens understregning).

H5 ejer, 100 pct. af aktierne i H7. Udbytteudlodningen i nærværende sag på ca. DKK [beløb udeladt], er derfor som udgangspunkt skattefri, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b, medmindre H5 ikke kan anses for at være den retmæssige ejer (beneficial owner) af udbyttet.

Beneficial owner

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte er en transaktionsmæssig vurdering, som skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særlig med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Overenskomsten mellem Danmark og Storbritannien er baseret på OECD’s modeloverenskomst. Ved fortolkning af begrebet "retmæssig ejer" i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b, er det derfor relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modeloverenskomst, der har anvendt begrebet side 1977. Se hertil SKM2021.304.ØLR.

I OECD’s modeloverenskomst fra 1977, som ligger til grund for dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien fra 1981, er det ikke nærmere præciseret, hvad der forstås ved kravet om den "retmæssige ejer". Kommentarerne til modeloverenskomsten er dog med jævne mellemrum blevet opdateret for at give visse retningslinjer om forståelse af begrebet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de senere kommentarer fra 2014 og 2017 til modeloverenskomsten har karakter af præciseringer, set i forhold til de oprindelige kommentarer til modeloverenskomsten fra 1977, da kommentarerne ikke indebærer en ændret forståelse af modeloverenskomstens artikel 10. Kommentarerne for den seneste opdatering af modeloverenskomsten fra 2017 kan derfor inddrages ved fortolkning af "retmæssig ejer".

I kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst fra 2017 er spørgsmål om, hvad der skal forstås ved "retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, 12.3, 12.4, 12.5, 12.6, og 12.7 til artikel 10.

OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke en klar definition af begrebet "retmæssig ejer". Det fremgår af kommentarerne, at kravet blev indført i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene "udbetales… til en person, som er hjemmehørende". Kommentarerne gør det dermed klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten udbetales til en person, som er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst med. Den umiddelbare modtager skal hertil opfylde kravet om at være den retmæssige ejer førend, kildelandets beskatningsret skal frafaldes eller nedsættes. Se kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst af 2017, pkt. 12.1.

Det fremgår af kommentarernes pkt. 12.1. til OECD’s modeloverenskomst fra 2017, at kravet om "retmæssig ejer" skal forstås i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, navnlig hensynet til at undgå dobbeltbeskatning, samt forhindre skatteunddragelse og omgåelse. Det vil således ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten at kildestaten, skal frafalde sin beskatningsret alene på grundlag af den direkte modtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at formålet med kravet om "retmæssig ejer" er at forhindre misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, ved etablering af "kunstfærdige konstruktioner", hvor formålet er at kanalisere udbytte gennem en repræsentant, stedfortræder, eller et "gennemstrømningsselskab", til en anden person, som på den måde opnår formålsstridige skattefordele. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. I dette tilfælde vil der foreligge misbrug af overenskomsten, fordi den endelige modtager ikke vil være berettiget til frafald af udbytteskat, hvis udbyttet var modtaget direkte.

I Skatterådets afgørelser i SKM2022.95.SR, SKM2020.205.SR samt SKM2019.450.SR har Skattestyrelsen bl.a. anført, at det kan udledes ud fra praksis, at et udbyttemodtagende EU-selskab vil blive anset for at være retmæssig ejer, hvis udbyttet ikke er ført videre - og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre - fra det udbyttemodtagende selskab i EU til et tredjeland, som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som medfører at beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det samme gør sig gældende, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i et dobbeltbeskatningsoverenskomstland.

Skattestyrelsen bemærker, at selv hvis udbyttet føres videre fra den umiddelbare ud-byttemodtager til en endelig udbyttemodtager i et EU-land eller et land, der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, så kan der stadigvæk foreligge misbrug, hvis den endelige udbyttemodtager beskattes lempeligere end hvis udbyttet var modtaget direkte fra det danske selskab, og formålet med strukturen netop var at opnå en sådan lempeligere beskatning fx ved udnyttelse af overenskomstmæssige  fordele.  Se Skatterådets afgørelse i SKM2016.197.SR, hvor det blev lagt til grund, at et indskudt holdingselskab blev anvendt til at opnå overenskomstmæssige fordele for investorerne, selvom disse også var bosiddende i lande inden for EU og lande, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Såfremt det kan konstateres, at den umiddelbare udbyttemodtager ikke er retmæssig ejer, fordi udbyttet er bestemt til videreudlodning, skal i stedet det selskab, udbyttet videreudloddes til, anses for retmæssig ejer af udbyttet. Opfylder dette selskab ikke betingelserne for modtagelse af skattefrie datterselskabsudbytter, vil selskabet være skattepligtige heraf, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Se blandt andet SKM2013.446.SR og SKM2017.74.SR, hvoraf fremgår at når det øverste moderselskab og evt. mellemliggende selskaber kan modtage udbytte skattefrit fra det danske selskab, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af udbytteudlodningen.

I nærværende sag er den umiddelbare udbyttemodtager H5.

H5 er et holdingselskab, som er hjemmehørende i Storbritannien. Selskabet udfører normal holdingaktiviteter såsom administration af datterselskaber, finansfunktioner mm.

Det er oplyst, at H5 i 20XX opkøbte det danske selskab H7. Opkøbet blev finansieret ved, at et overliggende selskab i koncernen, H1 beliggende på Cayman Island, ydede et lån på USD [beløb udeladt], til dettes datterselskab H2 beliggende i Hong Kong. H2 ydede herefter et lån til H5 på USD [beløb udeladt]. Derudover blev USD [beløb udeladt] udlånt fra et andet selskab i koncernen, H4, til H5. Det samlede beløb på USD [beløb udeladt] blev anvendt som betaling for H7. Saldoen på lånene udgjorde i 20XX henholdsvis USD [beløb udeladt] og USD [beløb udeladt].

H6 optog d. XX/XX/20XX et lån på USD [beløb udeladt] af en uafhængig bank.  Det er oplyst at H1 er meddebitor på lånet og dermed også er solidarisk ansvarlig for tilbagebetaling. Det er oplyst at det oprindeligt var H1, der var låntager i den syndikerede låneaftale med [banken]. Under refinansieringsprocessen blev långiverkredsen forenklet ved at tilføje H6 som den anden låntager.

Lånet blev optaget som led i en refinansiering af koncerndriften. Det er oplyst at refinansieringsplanen blev lavet for at give H5 muligheden for at tilbagebetale deres langsigtede udestående gæld. Lånebeløbet på USD [beløb udeladt], blev herefter ydet som et lån til H5, som derefter indfriede gælden til H2 (USD [beløb udeladt]) og gælden til H4 (USD [beløb udeladt]). H2 anvendte herefter midlerne til at indfri det oprindelige lån til H1, på USD [beløb udeladt]. H5 vil herefter alene have en gæld til H6 på USD [beløb udeladt].

Det er oplyst, at H6 er et serviceselskab beliggende i Hong Kong, som leverer finansiel rådgivning/vejledning til selskaberne i H5-koncernen. H5 er moderselskab for H6. Den XX/XX/20XX indgik H6 og H5 en serviceaftale, hvoraf fremgår, hvilke finansielle services/rådgivning H6 skal udføre. Det fremgår af serviceaftalen, at H6 bl.a. skal:

  • Levere finansiel rådgivning/vejledning.
  • Koordinere al regnskabsmæssigt og anden juridiske eller professionel support med relation til driften.
  • Foretage review af månedlige finansielle rapporter samt årlige ledelses-og operationel plan.
  • Udarbejde årsrapport og budget.

Årsagen, til finansieringen sker gennem H6, er at både [banken] og långiverne er under Hong Kong Jurisdiktion. Dette betyder, at de kun kan yde lån, der udbetales til en bankkonto i Hong Kong. Derfor har det været nødvendigt at involvere H6 i refinansieringen, fordi [banken] ikke har nogen afdeling i London og derfor ikke kan låne direkte til H5.

Skattestyrelsen bemærker dog, at det er oplyst at H1, oprindeligt var låntager i låneaftalen med [banken], hvorfor Skattestyrelsen noterer, at lånet godt kunne udbetales, til et selskab, som var beliggende uden for Hong Kong jurisdiktion. I dette tilfælde et selskab beliggende på Cayman Island.

Det er oplyst, at udbytteudlodningen fra H7 på DKK [beløb udeladt] skal anvendes af H5 til at nedbringe gælden til H6, på USD [beløb udeladt]. Årsagen til at udbyttet ikke skal anvendes til at opkøbe nye drifts-/datterselskaber, som angivet i det bindende svar af d. 10. januar 2022, er, ifølge rådgiver, at opkøbene ikke længere var en mulighed grundet den nuværende økonomiske usikkerhed.

Skattestyrelsen finder på baggrund af de oplyste forhold, at (1) H6, lånoptagelse d. XX/XX/20XX på USD [beløb udeladt] (2) det samtidige lån mellem H6 og H5 på USD [beløb udeladt], (3) H5 indfrielse af gæld til H2 og H4 på sammenlagt ca. USD [beløb udeladt], (4) H2’s indfrielsen af det oprindelige lån til H1 på USD [beløb udeladt], (5) udlodningen af udbytte fra H7 til H5 på DKK [beløb udeladt], (6) og H5’s indfrielse af gælden til H6, på USD [beløb udeladt], skal anses for at udgøre et samlet arrangement. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til figuren under beskrivelse af faktum, hvor pengestrømmene fremgår.

Efter Skattestyrelsen opfattelse er formålet med arrangementet, at H1, og H4, skal modtage beløbene på ca. USD [beløb udeladt] og USD [beløb udeladt] skattefrit.    

Såfremt udbytteudlodningen fra H7 var blevet anvendt af H5 til at nedbringe gælden til H2 og derefter H1 samt H4, er det Skattestyrelsens opfattelse, at H7 ville skulle have indeholdt udbytteskat, da udbyttet ville være strømmet videre til H1 og H4 som ikke ville kunne påberåbe sig fordele efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. H5 vil derfor ikke have rådighed over midlerne, da det på forhånd ville være besluttet, at midlerne skulle bruges til tilbagebetaling af gælden til H1 og H4.

På den baggrund finder Skattestyrelsen at H5 ingen reel råderet har over midlerne fra H7 i det beskrevne arrangement, da udbyttet på forhånd er bestemt til at blive ført videre til H6. Den omstændighed, at der i forholdet mellem H7 og H5 er tale om udlodning af udbytte og i forholdet mellem H5 og H6 er tale om afdrag på gæld, ændrer ikke ved, at der sker gennemstrømning. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2021.304.ØLR, hvor et dansk selskab, A, udloddede udbytte til sit moderselskab, B, der var hjemmehørende på Cypern. Udbyttet blev udloddet i 2005 og 2006. For så vidt angår udbyttet udloddet i 2006 blev det først udloddet til B i 2010. B videreoverførte herefter det modtagne beløb til C, som var hjemmehørende på Bermuda som afdrag på gæld. Østre Landsret fandt, at B ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet da B måtte anses for et gennemstrømningsselskab, hvis formål var at opnå skattefritagelse.

Når der er tale om et sådant samlet arrangement, er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke afgørende, at udbyttet fra H7 videreudloddes fra H5 til et datterselskab og ikke strømmer opad i koncernen til bagvedliggende ejere. Det forhold, at midlerne strømmer videre til et datterselskab til H5, og dermed ikke strømmer videre til bagvedliggende ejere, ændrer derfor ikke på, at arrangementet er tilrettelagt for at omgå dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, eftersom det samlede arrangement indebærer, at gælden til H1 og H4 indfries. Det er på den baggrund Skattestyrelsen opfattelse, at midlerne allerede er strømmet videre, som følge af gældsforholdet mellem H5 og H6 og H5’s indfrielse af gælden.

På baggrund heraf, finder Skattestyrelsen, at H5 udgør et gennemstrømningsselskab i ovenstående arrangement, eftersom selskabet ikke har reelle beføjelser til at råde over udbyttet fra H7, der skal anvendes til at indfri gælden til H6. H5 kan på den anførte baggrund ikke anses for at være udbyttets retmæssig ejer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, artikel 10, stk. 2, litra b’s forstand. Udbyttet fra H7 på DKK [beløb udeladt] er derfor ikke skattefrit efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b, samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1

Stk.1. Skattepligten i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de:

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 4. og 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ligningslovens § 3

Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en

skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver

transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6 Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

(…)

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, bekendtgørelse nr. 93 af 31 juli 1997.

Art. 10.

UDBYTTE

Stk. 1.Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

a) kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;

b) skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.

Stk. 3.Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende, og omfatter også enhver anden post (bortset fra renter, der er fritaget for beskatning efter bestemmelserne i artikel 11 i denne overenskomst), som i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, behandles som et udbytte eller udlodning fra et selskab.

Stk. 4.Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 5.I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

Stk. 6.Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person, der medvirkede ved stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

Forarbejder

Lovforslag L 10, fremsat d. 3. oktober 2012 (vedrørende selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), bemærkninger til § 2, nr. 3.

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, medfører en begrænsning i visse tilfælde af den nuværende skattefrihed for et udenlandsk moderselskab, som modtager udbytte fra et dansk datterselskab.

Skattefriheden skal ikke gælde, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til et selskab i ét fremmed land, og der er tale om videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra et selskab i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses som retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Tilsvarende skal gælde, hvor det udloddende danske selskab har modtaget udbyttet fra udlandet gennem et eller flere andre danske selskaber.

Betingelsen om retmæssig ejer fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel, hvis denne er udformet i overensstemmelse med artikel 10 i OECD's model til sådanne aftaler. Betingelsen er dog ikke udtrykkeligt nævnt i ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet betingelsen først blev indsat i OECD-modellen i 1977. Ældre dobbeltbeskatningsoverenskomster fortolkes dog i overensstemmelse med den nyeste OECD-model.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD-modellen. Betingelsen medfører, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande ikke forpligter det ene land til at nedsætte dets beskatning af udbytter, som et selskab i dette land udlodder til et selskab i det andet land, hvis selskabet i det andet land blot fungerer som en gennemstrømningsenhed (conduit) for en anden person eller et andet selskab, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Et gennemstrømningsselskab kan ikke anses som retmæssig ejer, hvis det - skønt det er den formelle ejer - reelt har meget snævre beføjelser, som - i relation til den pågældende indkomst - gør det til en administrator, der handler på vegne af andre parter.

I tilfælde, hvor det danske selskab stort set ikke har anden virksomhed end at modtage udbytte direkte eller indirekte fra ét fremmed land og videreudlodde udbyttet til et andet fremmed land, kan det danske selskab ikke anses som retmæssig ejer.

Lovændringen medfører, at det udenlandske selskab, som modtager udbytter fra det danske selskab, i så fald skal være begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal opkræve udbytteskat af udbyttet.

Udbytteskatten er som udgangspunkt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, under forudsætning af at det modtagende selskab er retmæssig ejer af udbyttet.

Den foreslåede begrænsning gælder ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbytte er omfattet af EU's moder/datterselskabsdirektiv.

Kommentarer til OECD modeloverenskomst af 2017

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at præcisere betydningen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten straks blev udbetalt direkte til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten havde indgået en overenskomst.

12.1 Da udtrykket “retmæssig ejer" blev tilføjet for at adressere de potentielle vanskeligheder ved anvendelsen af ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" i stk. 1, var det hensigten, at det skulle fortolkes i denne sammenhæng og ikke henvise til en teknisk betydning, som det ville kunne have efter den nationale lovgivning i en given stat (faktisk var det således, at da udtrykket blev tilføjet stykket, havde det i mange stater ikke en præcis lovgivningsmæssig betydning). Udtrykket “retmæssig ejer" er derfor ikke anvendt i snæver teknisk forstand (således som den betydning det har i trustlovgivningen i mange common law-stater), men det skal derimod forstås i sin kontekst, i særdeleshed i relation til ordene “udbetales … til en person, som er hjemmehørende" og i lyset af hensigten og formålet med overenskomsten, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og -omgåelse.

12.2 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og handler i egenskab af repræsentant eller stedfortræder, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten giver en lempelse eller fritagelse alene på grundlag af den direkte indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den direkte indkomstmodtager er i denne sammenhæng en person, der er hjemmehørende i den anden stat, uden der som følge heraf opstår dobbeltbeskatning, da indkomstmodtageren ikke anses for at være ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende.

12.3 Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle give en lempelse eller fritagelse, når en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som repræsentant eller stedfortræder blot fungerer som “gennemstrømningsenhed" (“conduit") for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport “Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et “gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for at være den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som i relation til den pågældende indkomst gør det til en bemyndiget eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.4 I disse forskellige eksempler (repræsentant, stedfortræder, “gennemstrømningsselskab" i dets egenskab af bemyndiget eller administrator) er den direkte modtager af udbytte ikke den “retmæssige ejer", fordi modtagerens ret til at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. En sådan forpligtelse vil sædvanligvis fremgå af relevante juridiske dokumenter, men kan eventuelt også være til stede i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af en kontraktlig eller juridisk forpligtelse til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person. Denne type forpligtelse omfatter ikke kontraktlige eller juridiske forpligtelser, som ikke er betinget af, at den direkte modtager har modtaget udbetalingen, såsom en forpligtelse, der ikke er afhængig af modtagelsen af en sådan udbetaling, og som den direkte modtager har som debitor eller som part i finansielle transaktioner, eller sædvanlige fordelingsforpligtelser, som påhviler pensionsordninger eller kollektive investeringsinstitutter, som er berettiget til overenskomstmæssige fordele efter principperne angivet i pkt. 22-48 i kommentaren til art. 1. Når modtageren af udbytte har ret til at bruge og nyde udbyttet uden at være bundet af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de udbetalinger, som vedkommende har modtaget, til en anden person, er modtageren den “retmæssige ejer" af dette udbytte. Det bør også bemærkes, at art. 10 henviser til den retmæssige ejer af udbyttet i modsætning til ejeren af aktierne, og de kan være forskellige i visse situationer.

12.5 Det forhold, at modtageren af udbytte anses for at være den retmæssige ejer af dette udbytte, betyder imidlertid ikke, at den begrænsning af skatten, der er omhandlet i stk. 2, automatisk skal indrømmes. Denne begrænsning af skatten skal ikke indrømmes i tilfælde af misbrug af denne bestemmelse (jf. også pkt. 22 nedenfor). Bestemmelserne i art. 29 og de principper, der er omhandlet i afsnittet “Misbrug af overenskomsten" i kommentaren til art. 1, anvendes for at forebygge misbrug, herunder tilfælde af “treaty shopping", når modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet. Mens begrebet “retmæssig ejer" er relateret til nogle former for skatteomgåelse (dvs. den type, der involverer indsættelse af en modtager, som er forpligtet til at videreformidle udbyttet til en anden person), er der andre former for misbrug, som begrebet ikke er relateret til, f.eks. visse former for “treaty shopping", og som er omfattet af disse bestemmelser og principper. Det må derfor ikke betragtes som et begreb, der på nogen måde begrænser anvendelsen af andre principper vedrørende sådanne forhold.

12.6 De ovenfor angivne forklaringer om betydningen af begrebet “retmæssig ejer" viser, at den betydning, som begrebet har i relation til artiklen, må holdes adskilt fra den betydning, som begrebet har i andre sammenhænge, der vedrører identifikationen af den person (sædvanligvis en fysisk person), som udøver den ultimative kontrol over enheder eller aktiver. En sådan anden betydning af en “retmæssig ejer" kan ikke anvendes i forbindelse med fortolkningen af denne artikel. Rent faktisk er det imidlertid således, at den betydning af bestemmelsen, som henviser til en fysisk person, ikke er forenelig med den eksplicitte ordlyd af stk. 2, litra a), som henviser til tilfælde, hvor et selskab er den retmæssige ejer af udbytte. Begrebet “retmæssig ejer", således som det anvendes i art. 10, har til formål at løse de problemer, der opstår ved at benytte formuleringen “udbetalt til" vedrørende udbytte, frem for de vanskeligheder, der relaterer sig til ejerskabet af aktier i det udloddende selskab. Af den årsag vil det ikke være hensigtsmæssigt ved anvendelsen af denne artikel at overveje en betydning, der er blevet udviklet med henblik på at henvise til fysiske personer, der udøver: “ultimativ, effektiv kontrol over en juridisk person eller ordning".

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater.

Den juridiske vejledning 2022-1, C.F.8.2.2.10.1.3 Modtager af udbytte

Det er altid den retmæssige ejer og ikke den, som umiddelbart optræder som modtager, der anses for modtager af udbytte i modeloverenskomstens forstand. Se punkt 11 og 12 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 10. Begrebet retmæssig ejer er den almindeligt anvendte oversættelse af det engelske udtryk beneficial owner. Bemærk Der kan ikke sættes lighedstegn mellem indholdet af begrebet retmæssig ejer og det danske retsbegreb rette indkomstmodtager. Se fx SKM2011.57.LSR. Mellemmænd Modeloverenskomsten nævner eksempler på mellemmænd, der modtager udbytte, men som ikke er retmæssig ejer af det og dermed heller ikke er “modtager" i modeloverenskomstens forstand. Det er fx:

  1. En agent
  2. En nominee, dvs. en navngivet repræsentant for den retmæssige ejer
  3. Et conduit company
  4. En fiduciary, dvs. person, som formelt ejer et aktiv (her en aktie eller anden ejerandel), men hvor afkastet reelt tilkommer en beneficiary (berettiget).

Eksempel

Landsskatteretten anså et dansk selskab for at have pligt til at indeholde kildeskat på rentebetalinger til et svensk moderselskab, da dette selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af renterne. Renterne blev betalt videre (som koncernbidrag) til et andet svensk selskab og derfra videre til et selskab på Jersey. Se SKM2011.57.LSR. Afgørelsen skal sammenholdes med SKM2011.59.LSR vedrørende hæftelsen for kildeskatterne.

Praksis

SKM2012.121.ØLR

I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital. Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud " fraoven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført). SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet. Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til det danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg. Tidligere instans: Landsskatterettens kendelse af 3. marts 2010, j.nr. 09-01478, SKM2010.268.LSR.

SKM2016.197.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Selskab A, de aktionærer i Selskab A, der skattemæssigt er hjemmehørende i EU/EØS/DBO-land eller Selskab B ikke er begrænset skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af (deres del af) udbytte udloddet fra Selskab C. Skatterådet lægger vægt på, at pengene konkret er videreudloddet af Selskab A til de bagvedliggende ejere, og at der foreligger misbrug, da det x-landske holdingselskab anvendes til at opnå overenskomstmæssige fordele, således at de med-investorer/porteføljeaktionærer, som Selskab D investerer på vegne af, opnår uhensigtsmæssige skattemæssige fordele og derved undgår kildeskat i Danmark. Skatterådet bekræfter, at Selskab D ikke er begrænset skattepligtigt, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af deres del af udbytte udloddet fra Selskab C. Hertil lægger Skatterådet vægt på, at Selskab D er et børsnoteret selskab, og at Selskab D er noteret på Y Stock Exchange. Sagen er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

SKM2019.450.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2018 og 2019 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser. I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og “Head of Legal & Compliance". Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3. Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1. Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter. Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål

SKM2021.304.ØLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet og overenskomsterne. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskabet i sag B-1980-12 var ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat. For så vidt angår den ene af de to udbytteudlodninger fra selskabet i sag B-1980-12, fandt landsretten dog, at det hverken forelå misbrug af den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor denne udbytteudlodning ikke var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c). Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 5. pkt. (nu 6. pkt.), skal fortolkes sådan, at skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter, at betingelsen i bestemmelsen i dagældende 3. pkt. til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er opfyldt, dvs. at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2022.95.SR

Spørger (H3) var et dansk selskab, som ønskede bekræftet at en påtænkt udbytteudlodning til dennes moderselskab (H2) beliggende i Storbritannien ikke var begrænset skattepligtig til Danmark. Det var oplyst at den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2, som var udset til at forestå koncernens ekspansion, til opkøb og investeringer af nye driftsdatterselskaber. Skatterådet fandt at H2 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at den påtænkte udbytteudlodning ikke ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, som var hjemmehørende på De britiske Jomfruøer. Skatterådet fandt endvidere, at H2 ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2 til de beskrevne formål. På denne baggrund fandt Skatterådet, at H2 skulle anses for at have dispositionsretten over den påtænke udbytteudlodning og derfor skulle anses for at være den retmæssige ejer. H2 var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c.