Dato for udgivelse
13 Jan 2023 11:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Dec 2022 10:28
SKM-nummer
SKM2023.19.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-32549/2021-RAN
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder
Emneord
Selvstændig, overskud, udlejning af lejligheder
Resumé

Sagen angik, om skatteyderens virksomhed skattemæssigt skulle opdeles i to selvstændige driftsgrene, samt om den ene af disse driftsgrene kunne anses for erhvervsmæssig. 

Retten fandt, at skatteyderens aktiviteter med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler ikke havde haft nogen naturlig eller økonomisk sammenhæng med skatteyderens udlejning af lejligheder, og at aktiviteterne havde fungeret uafhængigt af hinanden. Virksomheden skulle derfor i skattemæssig henseende opdeles i driftsgrene. 

Retten fandt desuden, at aktiviteterne med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler ikke havde en sådan intensitet eller rentabilitet, at virksomheden kunne anses for erhvervsmæssig. Retten lagde ved denne vurdering vægt på, at virksomhedsgrenen havde givet underskud i årene forud for de i sagen omhandlede år, at det ikke var godtgjort, at virksomheden inden for en kort årrække kunne blive rentabel, samt at skatteyderen havde forklaret, at han brugte aktiviteterne med veteranbiler som terapi.

For 2014 fandt retten, at skatteyderen var skattepligtig af det overskud, der fremgik af virksomhedens resultat.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr. nr. 15-0038988

Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Emil Christian Sonne-Kuhberg)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Jacob Svenning Jønsson.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt om der i indkomstårene fra 2011 til 2014 skattemæssigt er grundlag for at opdele sagsøgeren, A, ’s personligdrevne virksomhed i to driftsgrene således, at der er en driftsgren med udlejningsaktiviteter og en driftsgren med reparation og salg af PC’er, og salg af reservedele veteranbiler. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt As forretning med reparation og salg af PC’er, og salg af reservedele veteranbiler kan anses for erhvervsmæssig.

Sagsøgeren, A, har påstået, at hans skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med 200.833 kr., for indkomståret 2012 nedsættes med 203.496 kr., for indkomståret 2013 nedsættes med 172.074 kr. og for indkomståret 2014 nedsættes med 69.551 kr.

Subsidiært har A påstået, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Denne sag vedrører prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser fra den 31. maj 2021.

I den første afgørelse traf Landsskatteretten den 31. maj 2021 afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse fra den 1. oktober 2014, hvorefter A fik forhøjet sin skattepligtige indkomst med 208.132 kr. for indkomståret 2011 og med 241.812 kr. for indkomståret 2012.

I den anden afgørelse traf Landsskatteretten den 31. maj 2021 afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse fra den 18. maj 2017, hvorefter As skattepligtige forhøjes med 172.074 kr. for indkomståret 2013 og med 69.551 kr. for indkomståret 2014.

Retten har modtaget sagen den 31. august 2021.

Sagens værdi er opgjort til 345.784,50 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han i 1998 kom til skade, og at han herefter blev omskolet som (red. tekst fjernet). Han blev ansat i halvtidsstilling, hvor han opsatte computere og netværk på kontorer. I april 2000 startede han sin egen virksomhed op, hvor han solgt computere og IT-løsninger til private, kommuner og virksomheder. Han arbejdede stadig sideløbende. På et tidspunkt gik han fra at være halvtidsansat til at være konsulent. I sin virksomhed ansatte han nogle drenge, som kom og hjælp ham med at samle computere. I 2001 eller 2002 fik han "rigtige" ansatte. Han fik løbende en container hjem fra Y4-land med PC-dele. I starten havde han lager oppe på loftet, men det var ikke hensigtsmæssigt at slæbe kasserne med PC-delene op og ned ad trapperne. Derfor byggede han i 2002 en tilbygning, som han anvendte som lager. Det gik godt i virksomheden indtil 2004, hvor han fik en belastningsreaktion. Han fik angst og stress. Han blev sygemeldt frem til 2006. Det gik ikke for godt med virksomheden, mens han var sygemeldt. De ansatte kunne ikke håndtere virksomheden uden ham. En PC taber meget værdi, når den ikke bliver solgt videre i rette tid. Han vil skønne, at et varelager med PC-reservedele taber 25% i værdi om året. Han indrettede i 2005-2006 en lejlighed til beboelse på loftrummet, hvor han tidligere havde haft lager. Ombygningen kostede 375.000 kr. Han boede selv i lejligheden fra 2006 til 2010.

Han blev i 2006 tilkendt fleksjob i egen virksomhed. Han havde fortsat behov for at skåne sig selv for kundekontakt for at undgå at puste til stres og angst. Han arbejdede ca. 12 timer om ugen. Ydelsen, som han fik, fordi han var i fleksjob, kunne han bruge i virksomheden til at ansætte en medhjælper, eller han kunne beholde den selv som løn. Han havde i 2006-2007 store nedskrivninger på sit varelager, fordi de ting, som han havde på sit lager, var blevet forældet.

Han begyndte at handle med autodele til veteranbiler i 2006-2007. Han så en mulighed i at købe reservedele billigt i Y3-land og sælge dem i Danmark. Det gik fint, indtil finanskrisen indtraf. Priserne faldt meget på autodele til veteranbiler. Han nedskrev sit lager, fordi han ikke kunne komme af med autodelene. Til sidst måtte han sælge en del af autodelene som gammelt jernskrot. En del af lageret stod ud for, og autodelene rustede mellem hænderne på ham. Han startede salget af autodele til veteranbiler op, mens han var sygemeldt i 2006-2007. Han gik da og skruede meget i veteranbiler i sin fritid. Han blev bidt af det, og han så en forretning i at videresælge autodele til veteranbiler. Han brugte det som terapi. Hans far havde været mekaniker, og han havde selv siden barndommen haft en stor personlig interesse for veteranbiler.

Han havde ikke sine ydelser fra fleksjobbet med i regnskaberne fra 2007 og fremefter. Hvis han havde taget pengene med i driftsregnskaberne, havde der været overskud. Ydelserne, som han modtog, var godkendt til firmaet, men de blev udbetalt ham, og han kunne herefter disponere over ydelserne, som han ville. (red. information fjernet). Han fik tilkendt førtidspension fra 2016. PCvirksomheden lukkede han i 2013, og i 2014 stoppede han med at sælge autodele. Han kunne ikke holde til det. Han har siden arbejdet med at reparere gamle biler i den Y1-område. (red. information 2 fjernet)

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at As virksomhed i indkomstårene 2011-2014, med såvel udlejning af fast ejendom som computer- og veteranbilsvirksomhed, udgjorde én samlet virksomhed.

Det bestrides, at der er baggrund for at gennemføre en rent skattemæssig opdeling af driften i henholdsvis en udlejningsvirksomhed og en virksomhed med køb og salg af computere og veteranbiler.

Til støtte for den principale påstand gøres det videre gældende, at såfremt retten - mod forventning - måtte finde, at der er baggrund for at opdele As virksomhed i to driftsgrene, blev driftsgrenen med salg og reparation af computere og veteranbiler i sig selv drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand.

Kort om A

A blev i 2000 uddannet som (red. tekst fjernet) og startede samme år virksomheden "G1-virksomhed". Han arbejdede, via virksomheden, som netværkskonsulent.

A drev virksomhed med opbygning af computere og servere, opsætning af kontorer med IT, ligesom han solgte løsninger for back-up m.v. Virksomheden havde både private kunder og erhvervskunder, herunder kommuner.

Virksomheden blev drevet fra As adresse. På adressen var indrettet en butik med daglige åbningstider fra kl. 10-16. Der blev i 2002 bygget en tilbygning til virksomheden på 92 m², hvori A opbevarede importerede computerdele.

I 2003 byggede og leverede virksomheden blandt andet 3.500 computere. 500 af disse blev leveret til Y5-by Kommune. Der var op til 3 ansatte i virksomheden i perioder med travlhed.

I indkomståret 2004 blev A sygemeldt med stress grundet et stigende arbejdspres i virksomheden. Han blev i indkomståret 2006 tilkendt fleksjob i egen virksomhed.

I 2006 begyndte A at importere bildele fra Y3-land til brug for istandsættelse af (red. model fjernet)og videresalg i Danmark. Computerbutikken flyttede fra lokalerne på Y2-adresse til ejendommens tilbygning i 2006. De tidligere butikslokaler blev ombygget til en lejlighed og udlejet. Lejligheden var udlejet fra den 1. april 2006 til 2010, hvorefter A selv flyttede ind i lejligheden.

I 2007 og de efterfølgende indkomstår var driften meget påvirket af den globale finanskrise. Dette gav sig udslag i et betragteligt fald i omsætningen samt muligheden for nye kunder i computer- og veteranbildelen af virksomheden.

Nærmere om opdeling af driftsgrene

Det gøres gældende, at As virksomhed i indkomstårene 2011-2014 udgjorde én samlet erhvervsmæssigt drevet virksomhed.

Det bestrides, at der er baggrund for at gennemføre en opdeling af driften, rent skattemæssigt, i en udlejningsvirksomhed og en virksomhed med køb og salg af computere og veteranbiler.

Virksomhed blev drevet under ét samlet CVR-nr. fra de samme lokaler. Dele af lokalerne var tidligere anvendt som lager og blev efterfølgende, ved driftens udvikling, udlejet som en del af virksomheden.

Udlejningsvirksomheden udviklede sig således. at computerbutikken fraflyttede lokalerne på Y2-adresse, ud i ejendommens tilbygning, hvorefter de tidligere butikslokaler omdannedes til en lejlighed, der blev udlejet frem til 2010.

På tilsvarende vis var der ovenover butikken på 1. sal et tidligere loftrum, som A indledningsvist havde anvendt som lager i virksomheden. I 2005-2006 istandsatte A 1. salen, hvorefter denne kunne udlejes som en lejlighed. A beboede lejligheden på 1. salen i perioden fra 2006 til 2010, hvorefter denne lejlighed blev udlejet.

Lokalerne, der tidligere havde været anvendt som butik og lager i relation til As aktiviteter med køb og salg af computere samt reservedele hertil, blev således, som led i driftens udvikling, udlejet som en del af virksomheden.

Der er således en ganske klar sammenhæng mellem såvel driften af PC- og veteranbilvirksomheden som udlejningsvirksomheden, der beror på en naturlig tilpasning og udvikling af driften baseret på kundeunderlaget og den konkret mest hensigtsmæssige udnyttelse af lokaler og aktiver i virksomheden.

Virksomheden har i alle årene udarbejdet ét samlet regnskab for virksomheden. Skattemyndighederne gjorde ikke, forud for afgørelserne, der danner baggrund for nærværende sag, indsigelse mod virksomhedens regnskaber.

Det følger af praksis, at en virksomhed kan udgøre én samlet virksomhed, uanset hvorvidt virksomhedens aktiviteter har en umiddelbar sammenhæng eller ej. Der henvises i den henseende til Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017, optrykt som LSR2017.15-1660438.

Hvis virksomhedens samlede sammenhængskraft og udvikling kan henføres til en samlet drift og indsats fra de samme personer og lokaler samt på en erhvervsmæssig og velunderbygget baggrund, indebærer det faktum, at driften indeholder forskelligartede aktiviteter, ikke, at der nødvendigvis skal gennemføres en adskillelse rent skattemæssigt.

Det gøres gældende, at en samlet vurdering af aktiviteterne i As personlige virksomhed i indkomstårene 2011-2014 fører til, at der er tale om én samlet virksomhed i skattemæssig henseende.

Nærmere om erhvervsmæssig virksomhed ved opdeling

I det omfang retten - mod forventning - måtte finde, at der er baggrund for en opdeling af As virksomhed i to driftsgrene, henholdsvis udlejning af fast ejendom og PC- samt veteranbilvirksomhed, gøres det gældende, at virksomheden med PC’er og veteranbiler i sig selv var erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Dette uanset driftsresultaterne i årene 2011-2014.

A havde de rette forudsætninger for at drive virksomhed med såvel køb og salg af computere som veteranbildriften. A er uddannet som (red. tekst fjernet) og drev virksomheden med PC’er m.v. med stor succes og omsætning i årene 2001-2006.

I relation til veteranbilerne havde A sin opvækst på et bilværksted og har altid haft stor interesse for biler. Endvidere er og var A en anerkendt ressource inden for veteranbilsverdenen.

I perioden fra 2001-2006 omsatte PC- og veteranbilsvirksomheden i sig selv for henholdsvis ca. kr. 7.000.000, kr. 12.000.000, kr. 11.000.000, kr. 7.000.000, kr. 3.000.000 og kr. 1.000.000. Faldet i omsætningen i årene 2004-2006 skyldtes primært sygdom hos A, hvorfor driften i perioden blev varetaget af en ansat i virksomheden.

I 2007 blev der foretaget en væsentlig investering i yderligere varelager (ekstrakten side 90) med henblik på at genoprette driften og reetablere det noget forældede varelager. Dette var et resultat af den ansattes indsats og manglende overblik i årene, hvor A var sygemeldt.

Det i 2007 realiserede underskud kan for hovedpartens vedkommende henføres til investeringer i yderligere varelager.

I de efterfølgende år fra 2008 og fremefter var driften hårdt ramt af den globale finanskrise. Dette gav udslag i et betragteligt fald i omsætningen og muligheden for nye kunder i PC- og veteranbildelen af virksomheden. Ikke-nødvendige indkøb og investeringer, der kunne udsættes, blev i denne periode ikke gennemført af hverken virksomhedens sædvanlige kunder eller øvrige erhvervsdrivende, der i vidt omfang nedjusterede driften og fyrede medarbejdere i de omhandlede år.

Det gøres gældende, at driften af virksomheden med PC- og veteranbilssalg også i perioden fra 2011-2014 var erhvervsmæssig. De realiserede underskud skyldtes udefrakommende omstændigheder.

Henset særligt til den væsentlige omsætning og overskuddene, realiseret i de forudgående indkomstår, skal en kortere periode med underskud i den konkrete virksomhed ikke medføre, at driften i sig selv i den omhandlede periode anses som ikke-erhvervsmæssig i skatteretlig forstand.

Det gøres gældende, at driften i den omhandlede periode, uanset de realiserede underskud skal anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 Opdeling i driftsgrene

Når en virksomhed omfatter flere forskellige aktiviteter, skal der i henhold til praksis foretages en vurdering af, om aktiviteterne skal deles op i flere selvstændige driftsgrene, eller om aktiviteterne skal anses for én samlet virksomhed. Denne vurdering er afgørende for den skattemæssige bedømmelse af virksomheden, herunder hvorvidt virksomheden er drevet erhvervsmæssigt.

Ved vurderingen af, om der er tale om én samlet virksomhed eller flere driftsgrene, er det i medfør af fast praksis afgørende, hvorvidt de forskellige aktiviteter har en naturlig sammenhæng eller ej, jf. f.eks. SKM2007.855.ØLR, SKM2014.112.LSR, SKM2019.54.BR, og SKM2022.359.VLR (byrettens dom SKM2021.190.BR).

As udlejningsaktiviteter har ikke en naturlig sammenhæng med aktiviteterne i relation til salg og reparation af PC’er og veteranbiler samt reservedele hertil. Der er tale om vidt forskellige virksomheder, som er uafhængige af hinanden.

Til støtte for sit synspunkt om, at der har været tale om en samlet virksomhed, har A henvist til Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017, j.nr. 15-1660438, som efter hans opfattelse viser, at det "i praksis [er] fastslået, at aktiviteter, der ikke umiddelbart har nogen naturlig sammen hæng - i den pågældende sag biavl og drift af en landbrugsejendom - kan anses for at udgøre en samlet virksomhed", jf. replikken, side 3, sjette afsnit.

As udlægning af afgørelsen, hvorefter den angik to aktiviteter uden naturlig sammenhæng, har imidlertid ikke støtte i Landsskatterettens begrundelse.

Landsskatteretten lagde således i sin begrundelse udtrykkeligt vægt på, at "at honningproduktionen og biavl har en nær sammenhæng med den øvrige produktion på ejendommen, idet der er tale om primærproduktion af fødevarer, ligesom en nedlukning af en del af driften vil medføre, at den øvrige produktion på ejendommen ikke vil kunne opretholdes" (min understregning), jf. citatet fra Landsskatterettens afgørelse på replikkens side 3, fjerde afsnit.

I den foreliggende sag har A ikke påvist en sådan nær sammenhæng mellem udlejningsaktiviteterne og PC- og veteranbilsaktiviteterne.

Der er endvidere ikke - som i den fremhævede afgørelse fra Landsskatteretten - tale om, at en nedlukning af PC- og veteranbilsaktiviteterne ville have medført, at As udlejningsaktiviteter ikke kunne opretholdes.

Tværtimod valgte A i 2012 og 2013 at indstille sine veteranbils- henholdsvis sine PC-aktiviteter, som i de omhandlede indkomstår havde givet betydelige underskud, samtidig med at udlejningsaktiviteterne fortsatte uændret. Den omstændighed, at udlejningsaktiviteten fortsatte som sædvanligt, selv om A indstillede sine veteranbils- og PC-aktiviteter i henholdsvis 2012 og 2013, understøtter netop, at der er tale om to forskellige og for hinanden uafhængige driftsgrene.

Det bemærkes desuden, at udlejningsaktiviteterne bestod i udlejning af to lejligheder og et énfamiliehus, som var udlejet til og beboet af tredjemand, hvilket ikke overlappede med de lokaler, hvorfra A drev sin PC- og veteranbilsaktivitet.

A har i replikken, side 2, andet til ottende afsnit, redegjort for udviklingen i sine udlejnings- henholdsvis PC- og veteranbilsaktiviteter i perioden fra 2002 til 2006, hvor A "som en helt naturlig tilpasning og udvikling af driften baseret på kundegrundlaget og den konkret mest hensigtsmæssige udnyttelse af lokaler og aktiver i virksomheden" om- og udbyggede ejendommen Y2-adresse.

Redegørelsen viser, at selvom de udlejede lejligheder er beliggende i tidligere erhvervslokaler anvendt til As PC-aktiviteter, har udlejningsaktiviteterne og PC-aktiviteterne på intet tidspunkt i årene 2002 til 2006 været drevet samtidigt fra samme lokaler.

A har desuden ikke redegjort for eller påvist, at udlejningsaktiviteterne og PC- og veteranbilsaktiviteterne i de i sagen omhandlede indkomstår har været drevet fra de samme lokaler, ligesom det ikke er oplyst, hvor veteranbilsaktiviteterne blev drevet fra.

Den kendsgerning, at A alene aflagde ét samlet regnskab samt alene anvendte ét samlet CVR-nummer for hele hans enkeltmandsvirksomhed, indebærer ikke, at virksomheden skal anses for at udgøre én samlet virksomhed. Det bemærkes herved, at det ikke er muligt for en person at have to enkeltmandsvirksomheder under to forskellige CVR-numre. Det kan heller ikke tillægges selvstændig betydning, at der er aflagt ét samlet regnskab, hvilket f.eks. også var tilfældet i SKM2022.359.VLR.

3.2 Erhvervsmæssig virksomhed i PC- og veteranbilsvirksomheden i 2011-2014

I medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse for i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at fratrække underskud ved indkomstopgørelsen, at underskuddet stammer fra en erhvervsmæssig virksomhed, jf. f.eks. UfR 2007.1195 H.

Det er A, der har bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2007.1905 H og UfR 2014.1516 H, herunder at der er drevet erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM2022.480.ØLR.

Sondringen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering af en virksomheds relevante forhold, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.1.3.1. For at kunne anses for erhvervsmæssig, skal en virksomhed opfylde to overordnede hovedkriterier.

Det ene hovedkriterium er intensitetskravet. Dette indebærer, at en virksomheds omsætning skal have en vis minimumsstørrelse for, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig.

Det andet hovedkriterium er rentabilitetskravet. Dette indebærer, at virksomheden skal være etableret og drevet med udsigt til at opnå overskud af en sådan størrelse, at der er plads til rimelig forretning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn, jf. f.eks. SKM2006.21.VLR, SKM2013.745.ØLR og SKM2016.606.BR.

A har ikke godtgjort, at han i indkomstårene 2011-2014 har drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand for så vidt angår enkeltmandsvirksomhedens driftsgren med PC- og veteranbilsaktiviteter.

Enkeltmandsvirksomhedens PC- og veteranbilsaktiviteter har i de pågældende indkomstår hverken opfyldt intensitets- eller rentabilitetskravet, jf. nærmere nedenfor i pkt. 3.2.1 og 3.2.2. Som følge heraf har A ikke været berettiget til at fradrage underskud fra driftsgrenen i anden indkomst.

3.2.1 Intensitetskravet

I de omhandlede indkomstår har driftsgrenen med PC- og veteranbilsaktiviteter samlet omsat for 88.174 kr. i 2011 (E 102), 25.613 kr. i 2012 (E 110), 14.420 kr. i 2013 (E 118) - i alt 128.207 kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig månedlig omsætning på 3.561,30 kr.

Disse (beskedne) omsætningstal er ikke tilstrækkelige til at opfylde intensitetskriteriet, jf. f.eks. SKM2019.186.ØLR.

Hertil kommer, at A alene arbejdede 12 timer om ugen på sin samlede virksomhed (E 12 og E 40), hvilket også understøtter, at virksomheden ikke havde den fornødne intensitet til at blive anset for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2014.

3.2.2 Rentabilitetskriteriet

Ifølge virksomhedens regnskaber har PC- og veteranbilsaktiviteterne generet et underskud før afskrivninger, jf. nedenstående oversigt fra SKATs afgørelse (E 131f):

Indkomstår

2010 (E 93)

2011 (E 101)

2012 (E 109)

2013 (E 117)

PC- og veteranbilsaktiviteter

-77.570

-202.432

-210.906

-65.286

Forud for de omhandlede indkomstår fremgår det af sagens oplysninger, at As samlede drift har været underskudsgivende siden 2007 (E 41). Fra 2007-2010 har As enkeltmandsvirksomhed haft et samlet underskud på -359.010 kr. Enkeltmandsvirksomheden har således i perioden 2007-2013 genereret et underskud, der på baggrund af sagens oplysninger kan henføres til driften med PC og veteranbiler.

Driften med PC- og veteranbilsaktiviteter havde derfor ikke til udsigt at blive overskudsgivende inden for en kort årrække. Dette bestyrkes af, at driften med PC og veteranbiler fortsatte med at være underskudgivende i alle de omhandlede indkomstår frem til ophøret af veteranbilsaktiviteten i 2012 henholdsvis PCaktiviteten i 2013.

Som følge af de negative driftsresultater i de omhandlede indkomstår har der hverken været plads til en rimelig driftsherreløn for den indsats, som A har lagt i forbindelse med driften, eller en rimelig forretning af det investerede kapital.

På baggrund af det ovenfor anførte kan PC- og veteranbilsaktiviteter således ikke anses for at opfylde rentabilitetskriteriet i de omhandlede indkomstår.

A har anført, at årsagen til den underskudsgivende drift kan henføres til, at han blev ramt af sygdom i 2004-2006, og at driften i denne periode blev varetaget af en ansat. Denne omstændighed kan imidlertid ikke føre til, at der skal ses bort fra underskuddet i de omhandlede indkomstår, jf. UfR 2007.1195 H. Det samme er tilfældet for så vidt angår As synspunkt om, at finanskrisen var årsag til den underskudsgivende drift, jf. SKM2019.186.ØLR.

A har i forbindelse med sagen oplyst, at han havde de rette forudsætninger for at drive virksomhed med såvel køb og salg af computere som veteranbildriften. At A har haft de fornødne faglige forudsætninger til at drive aktiviteten professionelt, er ikke afgørende for vurderingen af virksomhedens erhvervsmæssighed, når virksomheden i øvrigt ikke opfylder rentabilitetskravet, jf. f.eks. UfR 2000.313 H og SKM2013.745.ØLR.

3.3 Forhøjelse af skatteansættelsen for 2014

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri, hvad der ikke er tilfældet for lejeindtægter. Lejeindtægter er derimod udtrykkeligt opregnet som en indtægt, der er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2014, at virksomheden har haft et overskud på 49.677 kr. i indkomståret 2014 (E 147). Til trods herfor har A selvangivet et underskud på 19.874 kr. (E 43)

Idet der ikke er fremlagt dokumentation til støtte for det selvangivne underskud i virksomheden, må A anses for skattepligtig af virksomhedens overskud i overensstemmelse med, hvad der fremgår af virksomhedens årsregnskab (E 147).

Skattemyndighederne har således med rette forhøjet As skattepligtige indkomst med 69.551 kr. for indkomståret 2014.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

I vurderingen af, hvorvidt en virksomheds forskellige aktiviteter skattemæssigt skal deles op i flere selvstændige driftsgrene, eller om aktiviteterne skal anses for én samlet virksomhed, skal der tages hensyn til, hvorvidt aktiviteterne har en naturlig eller økonomisk sammenhæng, og der tages hensyn til, om aktiviteterne kan drives uafhængigt af hinanden.

As udlejningsvirksomhed har i årene 2011-2013 ikke haft en naturlig eller økonomisk sammenhæng med As aktiviteter med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler, og aktiviteterne har fungeret uafhængigt af hinanden. Det forhold, at de udlejede lejligheder ligger i lokaler, som tidligere blev anvendt til PC-virksomheden, ændrer ikke herved. Retten tiltræder derfor Landsskatterettens afgørelser om, at As virksomheder med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler på den ene side og udlejningsvirksomheden på den anden side ikke i skattemæssig henseende skal behandles som en samlet virksomhed.

For at en virksomhed i skattemæssighenseende kan anses for erhvervsmæssig gælder blandt andet, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), og at virksomheden dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).

Det fremgår af As regnskaber, at hans PC- og veteranbilsaktiviteter i 2011 omsatte for 88.174 kr., i 2012 omsatte for 25.613 kr., og i 2013 omsatte for 14.420 kr. Samtidig har A forklaret, at han alene arbejdede ca. 12 timer om ugen. Driften gav således underskud i årene fra 2011 til 2013, og A har ikke godtgjort, at der var udsigt til, at driften med PC og veteranbiler inden for en korte årrække kunne blive rentabel. Endelig har A forklaret, at han brugte aktiviteten med veteranbilerne som terapi. Retten tiltræder derfor Landsskatterettens afgørelser om, at As virksomheder med køb og salg af PC-dele og autodele til veteranbiler i 2011 til 2013 ikke havde en sådan intensitet eller rentabilitet, at virksomheden i skattemæssighenseende kunne anses for erhvervsmæssig.

A har for indkomståret 2014 selvangivet et samlet resultat fra sin virksomhed på -19.874 kr. Ifølge As regnskab har virksomheden haft et overskud på 49.677 kr. Denne indtægt er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Retten tiltræder derfor SKATs afgørelse, som er stadfæstet af Landsskatteretten, om, at As indkomst for 2014 skal forhøjes med 69.551 kr.

Retten frifinder herefter Skatteministeriet Departementet for de påstande, som A har fremført.

Da Skatteministeriet Departementet har vundet sagen, skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til 45.000 kr. Beløbet dækker passende omkostninger til dækning af advokatudgift inkl. moms.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.      

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 45.000 kr. til Skatteministeriet Departementet.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.