Dato for udgivelse
28 Feb 2023 12:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Feb 2023 12:29
SKM-nummer
SKM2023.128.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-43622/2021-SVE
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
SKAT, udlån, virksomhed, virksomhedsskattelovens § 5
Resumé

Sagen angik, om et udlån, som skatteyder havde ydet fra sin virksomhed under virksomhedsordningen til en leverandør, opfyldte betingelserne for at være en del af virksomhedsordningen under virksomhedsskatteloven. 

Retten fandt bl.a. med henvisning til skatteyderens egen forklaring i retten, at hovedformålet med udlånet var at opnå løbende renteindtægter. 

Hovedformålet med lånet blev efter rettens opfattelse endvidere underbygget af oplysningerne i sagen, herunder om omfanget og karakteren af parternes samhandel samt lånets betydning for låntagers fortsatte drift.

Under henvisning hertil fandt retten ikke udlånet for erhvervsmæssigt i virksomhedsskattelovens forstand, hvorfor udlånet skulle anses for hævet af skatteyderen til private formål, jf.

virksomhedsskattelovens § 5 og forarbejderne til loven. 

Retten tog derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2022-2  C.C.5.2.2.4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr.nr 18-0005795, ej offentliggjort

Parter

A

(v/advokat Marjam Brink)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer 

Gert Holst Matthiesen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 15. november 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt et lån ydet i 2009 af sagsøgeren, A, til en samhandelspartner skal anses for erhvervsmæssigt i medfør af virksomhedsskatteordningen fra og med indkomståret 2014.

A har nedlagt følgende påstand:

Skattestyrelsen skal anerkende, at udlån stort 666.600 kr. til G1-A/S er erhvervsmæssigt og kan indgå i As virksomhedsskatteordning.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at A har været handelsmand, kreaturhandler og slagter siden 1960’erne. Han drev i årene 1964 - 2004 en fysisk slagterbutik. I 1981 opførte han et slagteri i forbindelse med slagterbutikken. Hans erhvervsmæssige aktiviteter blev i 1990 - 2004 drevet i virksomheden G2-virksomhed. A solgte i 2004 sit slagteri, inkl. slagterbutik, men fortsatte med at drive virksomhed inden for samme branche.

G1-A/S blev stiftet i 1981. I årene 1981 til 2004 leverede A kød til G1-A/S, svarende til ca. 20 grise og opskåret kød om ugen. Handlen med G1-A/S udgjorde en årlig omsætning på ca. 4,1 mio. kr.

Da A i 2004 solgte slagteriet og butikken, fortsatte og opretholdt han sin erhvervsmæssige aktivitet i sin selvstændige virksomhed med bl.a. kreaturhandel. Virksomheden blev drevet under virksomhedsskattelovgivningen.

Der er fortsat daglig drift og omsætning i virksomheden.

Virksomhedens handelsmæssige aktiviteter fortsatte med handel med kødvarer, nu med særligt henblik på levering til bl.a. pizzeriaer i Y1-by. Fra 2004 til 2014 fortsatte A samhandlen med G1-A/S, nu således, at det småkød, der blev leveret til pizzeriaerne, blev købt af G1-A/S.

I 2009 udlånte A 666.600 kr. til G1-A/S. Baggrunden for lånet var, at G1-A/S i 2009 fik behov for likviditet, fordi virksomheden havde indgået en stor aftale med Y2-region og Y3-region om levering af kød til sygehuse og i den forbindelse var lovgivningsmæssigt forpligtet til at udvide de eksisterende bygninger. I forbindelse med lånet betingede A sig en plads i bestyrelsen af G1-A/S, så længe lånet bestod.

Han var bestyrelsesmedlem fra den 19. februar 2009 til den 12. november 2012 med henblik på at sikre sig indsigt i virksomhedens økonomi.

Der blev oprettet et lånedokument herfor. Ifølge lånedokumentet skulle lånet forrentes med 10 % p.a. og lånet var uopsigeligt i 3 år i perioden den 1. maj 2009 til den 1. maj 2012. Det var oprindeligt aftalen, at lånet skulle afvikles fra 1. maj 2012 med 1/3 af lånets hovedstol, og at det skulle være indfriet den 1. maj 2013.

As samhandel med G1-A/S fortsatte frem til ultimo 2014. Lånet er endnu ikke helt eller delvist indfriet. G1-A/S betaler fortsat løbende renter af lånet.

Det daværende SKAT traf den 18. maj 2018 afgørelse om, at udlånet til G1-A/S på 666.600 kr. ikke kunne anses som erhvervsmæssigt og dermed blev det anset som en privat hævning fra virksomheden med virkning for indkomståret 2014 og med afledte korrektioner som følge heraf, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Afgørelsen blev påklaget til Skatteankenævn Y5-sund og Y4-hav, der ved afgørelse af 16. august 2021 stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende udlånet.

Af Skatteankenævn Y5-sund og Y4-hav afgørelse af 16. august 2021 fremgår bl.a.:

"Skatteankenævn Y5-sund og Y4-hav afgørelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. I lovens § 1, stk. 2, er anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Det følger imidlertid ikke af ordlyden af bestemmelsen, at alle øvrige former for fordringer kan erhverves for virksomheds midler, idet fordringen som udgangspunkt skal være erhvervsmæssig.

En af de klare fordele ved brug af virksomhedsordningen er muligheden for at kunne konsolidere egenkapital i virksomheder, der ikke er drevet i selskabsform. Dette realiseres ved brug af virksomhedsordningen, da den del af overskuddet, som ikke overføres til den skattepligtige kan opspares i virksomheden ved undergivelse af en foreløbig skat.

Virksomhedsskattelovens § 5 hjemler reglerne vedrørende hæverækkefølgen i de tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Skatteministeriet har i et svar på Skatteudvalgets spørgsmål 89, i forbindelse med den oprindelige udformning af virksomhedsskattelovens § 11, jf. FT 1985/86, om rentekorrektion at:

"Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioritetsorden i § 5. Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv."

Det følger af praksis, at et egentlig udlån kan placeres i virksomhedsordningen, hvis udlånet har været erhvervsmæssigt begrundet, og har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden. Tilsvarende gælder øvrige erhvervsmæssige tilgodehavender f.eks. i form af kredit til varedebitorer. Der kan henvises til følgende sager vedrørende udlån:

I SKM2015.738.LSR fandt Skatterådet, at i det tilfælde, at et udlån fra virksomhedsordningen sker til et selskab, som den virksomhed der foretager udlånet, har en erhvervsmæssig forbindelse til i 2013 og fra 2014 har samhandel med, er udlånet et erhvervsmæssigt udlån. Derfor blev udlånet ikke anset for hævet af spørger, jf. virksomhedsskatteloven § 5.

I SKM.2013.505.HR fandt Højesteret, at et udlån fra virksomhedsordningen til eget selskab ikke var et erhvervsmæssigt lån. I pågældende tilfælde, var der tale om et udlån fra en lægevirksomhed i virksomhedsordningen til ejerens selskab. Ejerens selskab var en investeringsvirksomhed, hvorfor udlånet måtte anses som privat långivning, da lånet ikke have erhvervsmæssig karakter.

I SKM2018.652.LSR fandt Landsskatteretten, at udlån i form af sælgerfinansiering til en søn ikke kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv, idet virksomheden, der avlede pelsdyr m.v., ikke drev næring med pengeudlån, ligesom lånet ikke var ydet med tillæg af renter eller vilkår, hvorfor et tilsvarende lån ikke ville have fundet sted overfor tredjemand.

Klageren har accepteret, at udlånet til sønnen ikke kan ligge i virksomhedsordningen, men han mener, at lånet til G1-A/S er erhvervsmæssigt. Spørgsmålet er, om klagerens udlån til selskabet er ydet for at tilgodese skatteyderens private interesser, eller om udlånet er erhvervsmæssigt begrundet, og dermed tilknyttet klagerens nuværende virksomhed.

Klageren har siden 1. juli 2004 drevet selvstændig virksomhed med branchekoden 461100 Agenturhandel med landbrugsråvarer, levende dyr, tekstilmaterialer og halvfabrikata. Klageren solgte tidligere kød til G1-A/S, men efter salget slagterbutikken i 2004, er selskabet i stedet blevet hans kødleverandør.

Skatteankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at klagerens virksomhed ikke driver egentlig udlånsvirksomhed. Udlånet skulle financierer en udvidelse af eksisterende bygninger hos G1-A/S, som følge af at selskabet havde indgået en leverings aftale med Y2-region og Y3-region. Selvom klageren og G1-A/S har haft samhandel i mange år, må det lægges ikke til grund for afgørelsen, at selskabets udbygning af leverandørens virksomhed umiddelbart ikke har betydning for klagerens nuværende virksomhed. Der er herved henset til, at klageren er ophørt med at købe kød hos selskabet kort efter långivningen, hvorfor udlånet ikke sker for at bevarer et samhandelsforhold.

Skatteankenævnet finder, at udlånet er sket med henblik på at opnå et pænt afkast af de i virksomheden opsparede likvide midler, hvor der er foretaget en lav foreløbig beskatning i virksomhedsordningen. Udlånet kan ikke anses for sket som led i virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet, da udlånet ikke har direkte tilknytning til den i virksomhedsordningen drevne virksomhed.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaringer

A og vidnet NB har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han solgte kød til G1-A/S fra 1981, indtil han solgte slagteriet i 2004. Derefter har han købt pizzakød, cocktailpølser og bacon af dem, som han har solgt videre til pizzeriaer. Han kan ikke huske, hvor meget pizzakød han købte, men det var en del. Det var næsten alle pizzeriaer i Y1-by, og det hele kom fra G1-A/S. Fra 2010 til 2014 kan det godt passe, at han har købt det, der fremgår af den udarbejdede opgørelse (ekstrakten side 94). Fra 2004 til 2010 har han handlet med noget mere end i årene 2010 til 2014, nok for 8.000 - 10.000 kr. om ugen. Derudover handlede han med levende dyr for 8-10 mio. kr. om året. Nu handler han med kreaturer for 4-5 mio. kr. om året. Handlen hermed er og var på baggrund af et netværk af landmænd. Hans hovedområde har klart været handel med kreaturer. Handlen med G1-A/S har ikke haft afgørende betydning for hans virksomhed.

I 2009 udlånte han det omhandlede beløb til G1-A/S, fordi denne skulle udvide, og lokalerne skulle være større. Direktøren spurgte, om han ikke ville låne ham det omhandlede beløb til 10 % i rente. Det kunne ikke forrentes bedre. Det var vigtigt for G1-A/S at låne af private, fordi de ikke kunne låne i banken. Det havde betydning for G1-A/S, fordi sygehusene var en god kunde. Hvis de mistede indtjeningen derfra, ville det således have betydning for G1-A/S. Han solgte i øvrigt til G3-virksomhed og G4-virksomhed Han solgte kun fra egen virksomhed. Han kunne sagtens have købt småkød fra andre virksomheder end G1-A/S fra 2004, men han ville gerne købe fra dem. Han havde haft et godt samarbejde med G1-A/S.

G1-A/S kunne ikke betale lånet tilbage. Han var ligeglad, fordi han fik 10 % i rente. Aftalen var, at de skulle betale tilbage, når de kunne. Det var afkastet af lånet, der var i fokus. Det er klart, når man kan få 10 % i rente. Det var dog også for at hjælpe G1-A/S. Lånet består fortsat. Det har ikke været muligt at få løbende afdrag. G1-A/S ville gerne vente med at betale. Han sagde, at det var i orden. Han skulle ikke bruge pengene.

Han har ikke noget med G1-A/S at gøre i dag. Det stoppede i 2009, fordi han skulle have kølebiler for fortsat at køre med kødet. Det ville han ikke. Foreholdt dokumentationen må det have været lidt længere tid, han fortsatte, men det kan ikke have været så meget længere.

NB har forklaret, at han er uddannet slagter og virksomhedsejer. Han opstartede G1-A/S i 1981. Selskabet udførte kød-engros salg til bl.a. højskoler og plejehjem.

Han har været samarbejdspartner med A. Samarbejdet har fra A solgte virksomheden i 2004 bestået primært af, at A købte hakket kød og småkød af dem, som han solgte videre til pizzeriaer. Fra 2004 og indtil vidnet solgte virksomheden, har de nok handlet for 30-40.000 kr. om ugen. Han kan ikke i dag oplyse de eksakte tal. Han har prøvet at undersøge forholdene, men alt er destrueret. Han solgte virksomheden i 2008 til ZM, LD og PN. A fortsatte derefter med at handle med G1-A/S.

G1-A/S lånte beløbet af A, fordi der var finanskrise, og fordi de havde fået en ny, større kunde, Y3-region. Kunden forlangte, at de skulle bygge nyt til. G1-A/S skulle stille 2 mio. kr. på en uge. A sagde, at han godt ville lægge de 666.600 kr. til. Andre långivere var vidnet selv og NS. Kontrakten stod og faldt med, om man fik det pågældende beløb. Ellers havde de ikke fået kontrakten i hus. De skabte dermed 20 nye arbejdspladser. Hvis de ikke havde fået kontrakten, havde de manglet lidt indtægter, men de var nok ikke gået konkurs af den grund. Da han solgte virksomheden i 2008, havde G1-A/S en del kunder. De omsatte for 28-29 mio. kr. Det var en god forretning. Y3-region var en god stor kunde, men ikke afgørende for virksomheden. Det var nok gået alligevel.

Hverken vidnet eller NS har fået deres penge tilbage, men vidnet har fået sit lån forrentet. Han har spurgt til, hvornår de begynder tilbagebetalingen, men har ikke fået svar. I juni 2022 fik han brev om, at de var nødt til at stoppe med rentebetalingen, der dog fortsætter indtil den 31. december 2022. Det har han skriftligt accepteret. De ville senere få yderligere besked.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at lånet til G1-A/S i 2009 på 666.600 kr. opfylder betingelserne for at kunne indgå i sagsøgers VSO, idet der er tale om et erhvervsmæssigt udlån.

Da udlånet i 2009 på 666.600 kr. til G1-A/S er erhvervsmæssigt, skal det ikke anses som en privat hævning fra virksomheden til den skattepligtige med virkning i indkomståret 2014, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Formålet med lånet

Formålet med udlånet var at sikre G1-A/S’ fortsatte eksistens, så sagsøgers virksomhed kunne opretholde de hidtidige leverancer af kød m.v. fra G1-A/S.

Sagsøger havde således en væsentlig forretningsmæssig interesse i at bidrage til at G1-A/S’ - og dermed sagsøgers vigtigste samarbejdspartner gennem mere end 33 år - fortsat eksisterede.

Det skal herved bemærkes, at sagsøger fortsatte med at handle med G1-A/S efter, at lånet blev ydet i 2009 og helt frem til ultimo 2014, jf. de som bilag 5 fremlagte fakturaer for samhandlen. Dette underbygger, at lånet blev ydet for at opretholde samhandelsforholdet.

*******

Det gøres gældende, at sagsøger har dokumenteret, at udlånet til G1-A/S er erhvervsmæssigt begrundet og har tilknytning til Virksomhedens drift.

Vurderingen af, om udlånet er erhvervsmæssigt, skal foretages på baggrund forholdene og omstændighederne for långivningen i 2009. Udlånet til G1-A/S fra sagsøgers virksomhedsskatteordning er en forretningsmæssig beslutning, som sagsøger tog, fordi det var økonomisk og forretningsmæssigt fordelagtigt under de givne forhold i 2009.

De forretningsmæssige forhold, der lå bag beslutningen var bl.a., at sagsøger havde indgående kendskab og tillid til G1-A/S som samarbejdspartner, deres kvalitet i kød og service, ligesom sagsøgers virksomhed gennem det mange års samarbejde havde opnået fleksible handels- og betalingsvilkår m.v.

Ovenstående forhold var udslagsgivende for ydelsen af udlånet. Den forrentningsmæssige beslutning skal ses i lyset af sagsøgers virksomheds mere end 30årige samarbejde med G1-A/S.

Det gøres gældende, at nærværende sag er sammenlignelig med

SKM2014.129.SR, idet der også i nærværende sag skete udlån til et selskab, som den virksomhed, der foretog, udlånet havde en erhvervsmæssig forbindelse til og samhandel med.

Sagsøger fortsatte med at handle med G1-A/S også efter, at lånet blev ydet

Sagsøger fortsatte med at handle med G1-A/S også efter, at lånet blev ydet i 2009 og helt frem til ultimo 2014, jf. de som bilag 5 fremlagte fakturaer for samhandlen.

Dette viser, at der var samhandel mellem de to virksomheder og underbygger, at udlånet blev ydet for at sikre G1-A/S’ eksistens så samhandlen kunne opretholdes.

Det faktum, at samhandlen efterfølgende viste sig ikke at være så intens som forventet, og at samhandlen ophørte i 2014, er forhold, som sagsøger på tidspunktet for långivning i 2009 ikke kunne forudse.

Dette medfører dog ikke, at udlånet ydet i 2009 ikke var erhvervsmæssigt. Det forhold, at udlånet er forlænget og fortsat ikke er indfriet, skyldes, at G1-A/S ikke i 2014 har haft likviditet til at kunne indfri lånet, som oprindeligt aftalt i 2009.

Dette er ligeledes et forhold, som sagsøger i 2009 ikke kunne forudse. Det må afvises, at udlånet ændrer karakter til et privatlån, idet det er i sagsøgers virksomheds interesse at få tilbagebetalt lånet.

Lånet blev ydet på markedsvilkår

Det forhold, at udlånet blev formaliseret ved en låneaftale udarbejdet af en advokat, at låntager betalte en rentesats, der var markedsmæssig og afspejlede risikoen ved lånet, og at låntager betingede sig en plads i bestyrelsen (og dermed indsigt i G1-A/S økonomi), underbygger netop, at udlånet blev ydet i erhvervsmæssigt øjemed og ikke af private interesser.

*******

Udlånet blev forrentet og sagsøger opnåede et pænt afkast af de i virksomheden opsparede midler. Renteindtægterne er en sidegevinst af udlånet, men muligheden for renteindtægterne var ikke hovedformålet med udlånet.

Udlånet var oprindeligt af midlertidig karakter - 3 år fra d. 1. maj 2009 til d. 1. maj 2012. Sådanne lån kan ydes af en virksomhed i VSO, jf. bl.a. SKM2010.96.LSR.

Som det fremgår af det som bilag 7 fremlagte lånedokument, blev lånet ydet i 2009 og skulle være fuldt indfriet den 1. maj 2013.

Ved allonge til låneaftalen dateret 13. november 2009 (bilag 7) blev aftalen korrigeret, således at sidste afdrag forfaldt 1. maj 2014. Endvidere blev lånet betragtet som ansvarlig lånekapital i G1-A/S.

Lånet i nærværende sag blev ydet mellem uafhængige parter på markedsvilkår. Dette underbygges bl.a. af, at der er oprettet en låneaftale på markedsvilkår, at der er blevet beregnet og betalt renter, samt at sagsøger som en del af låneaftalen, som indebar at lånet var ansvarlig lånekapital, havde betinget sig en plads i bestyrelsen i G1-A/S, så længe lånet ikke var betalt tilbage, jf. bilag 7 og ovenfor. Nærværende sag adskiller sig fra bl.a. SKM2013.505.HR og SKM2018.652.LSR, idet der i nærværende sag dels er tale om uafhængige parter, og dels at udlånet har tilknytning til sagsøgers erhvervsmæssige aktiviteter i sin VSO."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"A driver virksomhed under virksomhedsordningen ...11 i form af handel med kødvarer til bl.a. pizzeriaer. Rammer og betingelser for virksomhedsdrift under virksomhedsordningen er reguleret af virksomhedskatteloven. Sagens tvistepunkt er, om et udlån fra As virksomhed til G1-A/S på 666.600 kr. i 2009 skal anses for erhvervsmæssigt, hvorved udlånet opfylder betingelserne for at være en del af As virksomhedsordning, eller om udlånet skal anses som ikke-erhvervsmæssigt, hvorved lånet ikke kan være en del af virksomhedsordningen.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at udlånet i 2009 på 666.600 kr. til G1-A/S ikke har en sådan erhvervsmæssig tilknytning til As virksomhed, at det er erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor udlånet ikke kan anses som værende omfattet af As virksomhed under virksomhedsordningen.

Virksomhedsskatteloven giver mulighed for, at skattepligtige personer kan opnå en række skattemæssige fordele ved drift af virksomhed under virksomhedsordningen. For at afgrænse virksomheden under virksomhedsordningen og adskille den fra den skattepligtiges øvrige skattepligtige aktiviteter er det reguleret, hvilke former for indkomst og aktiver der kan omfattes af virksomhedsordningen, jf. f.eks. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 og 2.

I forbindelse med behandling af lovforslag L107 af 5. december 1985 om virksomhedsordningen, der senere blev vedtaget som lov nr. 144 af 19. marts 1986, svarede skatteministeren følgende på spørgsmål 89 til Skatte og Afgiftsudvalget:

"Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsordenen i § 5.

Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer mv."

Efter vedtagelse af virksomhedsskatteloven har praksis i overensstemmelse med svaret fra skatteministeren været restriktiv med at anerkende, at der har været tale om erhvervsmæssige udlån fra en virksomhed under virksomhedsordningen, hvis virksomheden ikke har haft som egentligt formål at drive udlånsvirksomhed, jf. SKM2013.505.HR, SKM2018.652.LSR og SKM2010.96.LSR.

As situation kan ikke sammenlignes med situationen i SKM2014.129.SR, hvor der blev givet bindende svar om, at et lån til et selskab skulle anses for erhvervsmæssigt. I denne sag var der et væsentligt afhængighedsforhold mellem långiver og låntager, idet det låntagende selskab aftog hele produktionen af afgrøder fra et interessentskab, som långivervirksomheden var en del af, og lånet skulle anvendes til en udvidelse af det låntagende selskabs produktion.

I sagen er det ubestridt, at A ikke driver udlånsvirksomhed.

Det daværende SKAT traf i overensstemmelse med den restriktive praksis ved afgørelse af 18. maj 2018 (bilag 2) afgørelse om, at to lån til henholdsvis As søn på 874.987 kr. og til G1-A/S på 666.600 kr. ikke var erhvervsmæssige, og lånene dermed fra skatteåret 2014 skulle anses som private hævninger, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Udlånet til G1-A/S blev herefter påklaget til Skatteankenævn Y5-sund og Y4-hav.

A begrundede under sagen ved skatteankenævnet udlånet med, at udlånet var ydet for at få et fornuftigt afkast, jf. bilag 1, side 11 og 12.

Skatteankenævnet stadfæstede senere det daværende SKATs afgørelse med følgende begrundelse, jf. bilag 1, side 13, 2. sidste afsnit:

Skatteankenævnet finder, at udlånet skete med henblik på at opnå et pænt afkast af de i virksomheden opsparede midler, hvor der er foretaget lav foreløbig beskatning i virksomhedsordningen."

A har bestridt skatteankenævnets beskrivelse af formålet med lånet, jf. stævningen, side 6, afsnit 4. I replikken, side 3, 1. afsnit, har A endvidere præciseret, at muligheden for renteindtægten ikke var hovedformålet med udlånet.

Under sagen for domstolene har A i stedet anført, at formålet har været at sikre G1-A/S’ fortsatte eksistens, således at sagsøgerens virksomhed kunne opretholde de hidtidige leverancer af kød mv. fra G1-A/S, jf. replikken side 2, sidste afsnit.

I forhold til dette nye anbringende om formålet bemærkes det, at A ikke har fremlagt nogen dokumentation for, hvordan et udlån til G1-A/S, der skulle anvendes til udvidelse af produktionsfaciliteterne hos G1-A/S, således at en ny aftale mellem Y3-region og G1-A/S kunne opfyldes (stævningen, side 4, sidste afsnit), har betydning for driften af As virksomhed.

Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at der forud for aftalen om udlånet af 26. februar 2009 har været en samhandel mellem As virksomhed og G1-A/S af en passende størrelse set i forhold til udlånet. Der foreligger heller ikke på aftaletidspunktet en fremadrettet leveringsaftale, der kan berettige udlånet.

Efter udlånet foreligger der endvidere alene dokumentation for en begrænset samhandel i perioden 2010-2014 på i alt for hele perioden 222.989 kr. eksklusive moms. Efter 2014 har der ikke været samhandel mellem parterne, jf. stævningen, side 5, sidste afsnit. Den begrænsede samhandel indtil ophøret bestod af kødvarer af en almindelig karakter (bilag 5), og der er ikke fremlagt dokumentation for, at disse almindelige kødvarer ikke kunne leveres til As virksomhed af en anden leverandør. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, hvor stor en andel de begrænsede leverancer fra G1-A/S udgjorde af de samlede indkøb af kødvarer til As virksomhed i perioden.

Der er dermed ikke fremlagt dokumentation for en samhandel af en størrelse og karakter hverken før eller efter udlånet, hvorved det med rette kan siges, at As virksomhed har været afhængig af G1-A/S’ fortsatte beståen. Udlånet står endvidere ikke i rimeligt forhold til den begrænsede samhandel med G1-A/S.

At lånet er ydet for, at G1-A/S kunne opfylde en ny kontrakt med Y3-region, og at der ikke er en dokumentation for en forudgående samhandel, der kan begrunde långivningen, sammenholdt med den meget begrænsede samhandel efter långivningen, underbygger yderligere, at lånet er foretaget af hensyn til private interesser og ikke er erhvervsmæssigt begrundet i As virksomhed.

Skatteankenævn Y5-sund og Y4-hav har derfor korrekt stadfæstet, at lånet blev taget ud af As virksomhedsordning som en privat hævning med virkning fra indkomståret 2014, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Herudover bemærkes det, at lånet ved allonge af 13. november 2009 (bilag 7, side 4) blev ændret til ansvarlig lånekapital i G1-A/S og med et vilkår om uopsigelighed frem til 1. maj 2014. Som det fremgår ovenfor, har der ikke været samhandel mellem virksomhederne efter 2014, men lånet er endnu ikke indfriet, jf. replikken, side 4, sidste afsnit. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der efter udløb af uopsigelighedsperioden er foretaget kreditorforfølgningsskridt, eller at lånet på anden vis er søgt nedbragt og indfriet, selvom samhandlen var ophørt. Disse forhold omkring långivningen viser, at lånet under alle omstændigheder fra 2015 og frem ikke har været erhvervsmæssigt begrundet, men at lånet er ydet og indestået i G1-A/S som et privat udlån ud fra As private interesser."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten finder efter sagens oplysninger, herunder As egen forklaring i retten, at hovedformålet med ydelsen af lånet til G1-A/S i 2009 var den hermed opnåede løbende renteindtægt. Bevisresultatet er yderligere underbygget af oplysningerne om omfanget og karakteren af parternes samhandel og om G1-A/S’ økonomi på långivningstidspunktet og lånets betydning for dets fortsatte drift samt af den omstændighed, at lånet endnu ikke er tilbagebetalt.

Det af A til G1-A/S ydede lån kan derfor ikke anses for erhvervsmæssigt i virksomhedsskattelovens forstand, men må anses for hævet af A til privat formål, jf. virksomhedsskattelovens § 5 og forarbejderne til loven.

Retten tager derfor skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.