Dato for udgivelse
29 Mar 2023 16:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Jan 2023 10:55
SKM-nummer
SKM2023.144.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-6040/2021-HOL
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Andet om moms + Fradrag
Emneord
regnskabsgrundlag, tyveri, skøn, nedsættelse, skat, moms
Resumé

Skattestyrelsen havde tilsidesat sagsøgerens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar. Sagen angik, om sagsøgeren havde godtgjort, at der var grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 for tab som følge af tyveri af diesel samt grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015. 

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et forkert grundlag, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skønnet. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgerens regnskabsmateriale var mangelfuldt. 

Reference(r)

    

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2023-1, C.C.2.2.3.2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.5.2

H1-ApS

(v/adv. René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/adv. Lasse Walhoff Spangsberg)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer Niels Bjerre.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. februar 2021.

Sagen drejer sig om skatteansættelse for indkomståret 2016 samt nedsættelse af momstilsvar for 2015 og 2016.

Sagsøger, H1-ApS, har fremsat påstand om, at H1-ApS’ skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 12.880 kr., at H1-ApS momstilsvar for andet halvår 2015 nedsættes med 104.259 kr., samt at H1-ApS momstilsvar for 2016 nedsættes med 3.220 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 11. november 2020 afgørelse vedrørende H1-ApS’ skatteansættelse. I afgørelsen er anført:

"...

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens oplysninger, at selskabet G1-ApS blev stiftet den 7. oktober 2007. Den 6. april 2018 skiftede selskabet navn til G2-ApS og senest den 15. august 2020 skiftede selskabet navn til det nuværende H1-ApS. Selskabet vil i det følgende blive refereret til som H1-ApS. Selskabet er registreret med branchen "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi".

Det fremgår, at selskabet ejes 100 % af G3-ApS, der ejes 100 % af KJ, der i det følgende refereres til som hovedanpartshaveren. I det påklagede indkomstår var den registrerede ansvarlige direktør i selskabet hovedanpartshaverens bror.

Indkøb af diesel

Af Skattestyrelsens opgørelse fremgår, at der er købt brændstof, herunder tanket benzin/diesel på almindelige tankstationer (inkl. en broafgift) for i alt 104.599,70 kr. Heraf udgør udgifter til farvet (landsbrugsdiesel) og ufarvet diesel (transportdiesel til vejkørsel), henholdsvis 30.795,45 kr. og 48.442,11 kr., der er bogført på konto 2015 "Diesel til viderefakturering".

Af saldobalancen fremgår, at selskabet i 2016 har købt diesel til viderefakturering for i alt 100.182,62 kr.

Selskabet har oplyst, at der er stjålet 2.200 liter transportdiesel fra selskabets tank til en værdi af 16.100 kr. Hovedanpartshaveren har anmeldt tyveriet til politiet og har i anmeldelsen anført, at tyveriet er sket i perioden fra den 8. april 2016 kl. 00.00- 15. april, 2016, kl. 18.00

Det fremgår af kvittering fra F1-bank, at selskabet den 19. april 2016 har overført 16.100 kr. til kontonr. Red. (konto.nr. 1 fjernet), og det fremgår af selskabets kvittering, at overførslen vedrører 2.200 I diesel.

Skønsmæssig ansættelse af skattepligtig indkomst 2016

Af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2016 - 31. december 2016 fremgår, at selskabet har haft et overskud på 19.010 kr.

Selskabet har selvangivet et underskud på 70.367 kr. i 2016.

Skattestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger ændret selskabets indkomst med 239.290 kr.:

Konto i bogføringen

Kontotekster

Selvangivet

Godkendt skønsmæssigt

Regulering

Red. (konto.nr. 2 fjernet) 

Omsætning

759.542

763.167

3.625

Red. (konto.nr. 4 fjernet) 

Igangværende arbejde

100.000

0

-100.000

Omsætning bogført

859.542

763.167

-96.375

Red. (konto.nr. 5 fjernet) 

Diesel til viderefakturering + Diesel

-105.289

-69.360

35.929

Sammenfattende kan retten tiltræde Skattestyrelsens opgørelse og skønsmæssigt godkendte fradrag for driftsomkostninger.

Retten har lagt vægt på, at selskabet ikke har dokumenteret endsige sandsynliggjort, at al indkøbt diesel er viderefaktureret eller anvendt til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter. Retten bemærker, at der er uoverensstemmelser mellem, hvor meget diesel, der ifølge regnskabet er udgiftsført, og hvor meget, der ifølge fremlagte fakturaer er solgt (og stjålet) sammenholdt med, at der ikke fremgår at være lagerført restlager af diesel pr. 31. december 2016.

Yderligere momstilsvar for tidligere periode

Af selskabets bogføring på konto for salgsmoms fremgår, at selskabet primo 2016 skylder 320.535 kr. i salgsmoms.

Skattestyrelsen har opgjort differencen i skyldigt momstilsvar mellem det bogførte og den moms, der angives for 2. halvår 2015:

Bogføring Primo

2016

Angivet moms 2.

halvår 2015

Differencer

Salgsmoms

320.535 kr.

169.216 kr.

151.,319 kr.

Købsmoms

215.005 kr.

162.025 kr.

52.980 kr.

Vandafgift

-500 kr.

0 kr.

-500 kr.

Elafgift

580 kr.

6.000 kr.

-5.420 kr.

105.450 kr.

1.191 kr.

104.259 kr.

"…

Skattestyrelsen har d. 11.10.2018 gjort selskabet opmærksom på en difference i momsregnskabet og bedt selskabet om enten at angive beløbet eller at indsende redegørelse herfor i form af momsregnskab for de seneste 5 år.

Reglerne om opgørelse og angivelse af momstilsvar fremgår af momslovens§ 56 og§ 57.

Selskabet har ikke efterangivet nogen difference eller indsendt momsregnskaberne til Skattestyrelsen. Det fremgår af momslovens§ 56 stk. 1 og§ 57 stk. 1, at virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående og indgående afgift og angive beløbene. Efter momslovens § 57 stk. 4 skal beløbene angives senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Da selskabet ikke har indsendt redegørelse for differencen eller momsregnskaber for tidligere perioder, skønner Skattestyrelsen, at differencen vedrører 2. halvår 2015.

Selskabet efteropkræves derfor 104.259 kr. i momstilsvar i henhold til de opgjorte differencer, jf. punkt 2.1.

Momstilsvaret for 2. halvår 2015 havde angivelsesfrist senest d. 01.03.2016, hvorfor fristen for varsling af ændring af moms i 2. halvår 2015 skal ske senest d. 01.03.2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31 og momslovens § 57 stk. 4.

I det omfang differencen eventuelt også kan dokumenteres at kunne henføres til andre afgiftsperioder end 2. halvår 2015, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for varsling af ændring også kan ske ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens§ 32 stk. 1 nr. 3. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en væsentlig difference, som ikke er angivet eller efterangivet af selskabet.

Det fremgår af selskabets bogføring på konto for salgsmoms, at selskabet primo 2016 skylder 320.535 kr. i salgsmoms. Skattestyrelsen har opgjort differencen mellem det bogførte og det angivne for 2. halvår 2015 til 104.259 kr., jf. Skattestyrelsens opgørelse.

Selskabet har ikke efterangivet differencen eller fremsendt momsregnskab, og Landsskatteretten finder derfor ikke, at selskabet i tilstrækkelig grad har godtgjort differencen.

På baggrund heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen har foretaget korrektioner i momstilsvaret med udgangspunkt i den konstaterede difference. Det af repræsentanten anførte kan ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten finder at det må lægges til grund, at selskabet allerede har fået fradrag ved køb af diesel en gang samt efterfølgende erstatning som følge af tabet ved tyveriet, hvorfor beløbet på 12.880 kr. ikke kan fratrækkes igen. …"

Parternes synspunkter

H1-ApS har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at H1-ApS ikke har foretaget fradrag to gange for udgiften til diesel, der blev stjålet i 2016. Der er dermed ikke grundlag for at nægte selskabet tabsfradrag for kr. 16.100 inkl. moms.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at momstilsvaret for andet halvår 2015 ikke kan forhøjes med en difference, der ikke konkret skal henføres til denne periode.

Nærmere om tabsfradrag ved tyveri af diesel i 2016

H1-ApS fik i april 2016 stjålet 2.200 liter diesel, der var beregnet til videresalg.

KJ foretog på vegne af H1-ApS en politianmeldelse af tyveriet til Midt- og Vestjyllands Politi (bilag C, side 3). H1-ApS modtog ingen erstatning for tabet i forbindelse med tyveriet af dieselen.

Værdien af den stjålne diesel er i H1-ApS’ bogføring tabsført samtidig med, at der blev foretaget en postering, der reducerede kontoen for diesel til viderefakturering (bilag D, side 10) og viste en indtægt i banken. "Indtægten" i banken blev bogføringsmæssigt konteret til konto for erstatninger (bilag D, side 9).

Det fremgår af specifikationen af bilagene 2543 og 2558 fra H1-ApS’ regnskab (bilag 5), at reguleringen af tabet ved den stjålne diesel indebærer såvel en indtægt som en udgift i selskabets bogholderi for indkomståret 2016. Der er således en indtægt og en udgift, der udligner hinanden i bogføringen.

Det faktum, at der ikke gennemføres fradrag for tabet ved bogføringen, indebærer, at Skattestyrelsen har begået en fejl i sin afgørelse af 5. februar 2019, når Skatte-styrelsen reducerer den fradragsberettigede udgift til køb af diesel med det omhandlede tab med den begrundelse, at "der ikke er tale om en udgift, jf. bilag 2543" (bilag 4, side 17 af 38).

Idet bogføringen ikke reelt har medført en reduktion af H1-ApS’ skattepligtige indkomst i 2016, har Skattestyrelsen ikke været berettiget til at forøge denne med henvisning til, at udgiften ikke er fradragsberettiget.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at der hverken bogført eller fradraget en udgift i forbindelse med tyveriet af diesel i april 2016.

H1-ApS’ tabsfradrag skal dermed fuldt ud godkendes, og selskabets skatteansættelse for 2016 nedsættes med kr. 12.880, og momsansættelsen for 2016 nedsættes med kr. 3.220.

Nærmere om momstilsvaret for andet halvår 2015

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 11. november 2020 stadfæstet Skattestyrelsens forhøjelse af H1-ApS’ momstilsvar for andet halvår 2015 med kr. 104.529 (bilag 2, side 14 af 17).

Skattestyrelsen har opgjort forhøjelsen af H1-ApS’ moms-tilsvar for andet halvår 2015, kr. 104.529, som differencen mellem det opgjorte skyldige momstilsvar i bogført salgsmoms primo 2016 og den moms, der er angivet for andet halvår 2015 (bilag 4, side 22 og 23 af 38).

H1-ApS har i sin bogføring opgjort momsdifferencen for andet halvår 2015 til kr. 6.607,35 (bilag 3).
Det bestrides, at den fremlagte saldobalance - som anført af sagsøgte - ikke kan anses for at udgøre dokumentation for den rette periodisering af et eventuelt ændret momstilsvar.

Saldobalancen er udarbejdet på baggrund af bogføringen og de underliggende bilag i H1-ApS’ regnskab for 2015. Der er dermed hverken grundlag for at tilsidesætte saldobalance eller for at anse saldobalancen som ikke retvisende.

Det kan af saldobalancen udledes, at en eventuel regulering af H1-ApS’ momstilsvar for 2015 skal henføres til første kvartal 2015 og ikke andet kvartal 2015.

Momstilsvaret for andet halvår 2015 skal dermed nedsættes med den gennemførte forhøjelse, eller som minimum med forskellen mellem den af H1-ApS konstaterede difference (bilag 3) kr. 6.607,35, og den af Skattestyrelsen og Landsskatteretten gennemførte forhøjelse af momstilsvaret, kr. 104.259.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.     SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U.2016.191H, U.2011.1458H samt U.2009.476/2H.

Spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag og fastsætte selskabets skattepligtige indkomst samt momstilsvaret skønsmæssigt, blev af sagsøgeren påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse, at sagsøgerens regnskabsmateriale var mangelfuldt og ikke retvisende, og at Skattestyrelsen derfor havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. herved bilag 1 og 2. Dette spørgsmål har sagsøgeren ikke indbragt for domstolene, og Landsskatterettens afgørelser er således på dette punkt endelige.

Sagen er overordnet kendetegnet ved, at sagsøgeren under skattemyndighedernes behandling af sagen kun delvist har indsendt de efterspurgte og nødvendige oplysninger for, at skattemyndighederne har kunnet gennemgå og kontrollere selskabets skatte- og momsangivelser. Hertil kommer, at sagsøgerens bogføring og regnskabsmæssige forhold, som sagsøgeren er ansvarlig for, er kendetegnet ved at være særdeles mangelfuldt og ufuldstændigt, jf. herved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 10), side 13, under punkt 1.4 og frem, samt Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), side 21, 1.-3. afsnit.

Der er på denne baggrund grund til at stille strenge beviskrav til sagsøgeren, jf. herved f.eks. U.2002.2633H og U.2009.476/2H.

3.1 Fradrag for tab ved tyveri af diesel

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at selskabet er berettiget til en nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 12.880 kr. i indkomståret 2016 samt til en nedsættelse af momstilsvaret for 2016 med 3.220 kr. som en følge af tab ved tyveri af 2.200 liter diesel.

Det følger af statsskattelovens § 6, litra a, at der i den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for driftsomkostninger. Det er herved en betingelse, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. eksempelvis U.2004.1516 H og U.2007.1905 H.

I tilfælde, hvor skatteyderen påstår fradrag for driftstab som følge af tyveri, er det ligeledes skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at der er lidt et fradragsberettiget tab. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.C.2.2.3.2, at det er en forudsætning for fradrag, at det lidte tab kan dokumenteres ved en tilfredsstillende bogføring.

I medfør af momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder fradrage momsen af køb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. Der skal være sket levering af og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden. Det er herved et krav, at der foreligger dokumentation i form af fyldestgørende fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 82. Det påhviler således sagsøgeren at godtgøre, at der er afholdt udgifter svarende til det påberåbte beløb, jf. f.eks. SKM2013.805.ØLR.

Sagsøgeren har som den eneste dokumentation for sin påstand vedrørende indkomståret 2016 fremlagt et uddrag af selskabets saldobalance (bilag 5), men dette godtgør ikke, at selskabet er berettiget til yderligere fradrag. Det bestrides således, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden herfor.

Om sagsøgerens bogføring og baggrunden for Skattestyrelsens skøn bemærkes nærmere følgende:

Med hensyn til indtægtssiden fremgår det af selskabets bogføring, at sagsøgeren i 2016 indtægtsførte 16.100 kr. på konto Red. (konto.nr. 2 fjernet)  "Erstatninger", jf. bilag D, side 9. Posteringen er i bogføringen ledsaget af teksten "2.200 liter diesel", og der er herved henvist til bogføringsbilag nr. 2558.

Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet sagsøgeren til at fremlægge dette underliggende bogføringsbilag for at belyse, hvad posteringen dækkede over. Sagsøgeren har ikke fremlagt bogføringsbilag nr. 2558 men derimod besvaret ministeriets opfordring ved at fremlægge et uddrag fra sagsøgerens interne bogføring (bilag 5), der ikke indeholder oplysninger om, hvad de 16.100 kr. dækker over. Selve det underliggende grundbilag (bogføringsbilag nr. 2558) er ikke fremlagt, hvilket kommer sagsøgeren bevismæssigt til skade.

De 16.100 kr., jf. ovenfor, blev medregnet som en del af sagsøgerens indtægter i 2016. Dette fremgår bl.a. af selskabets interne årsregnskab for 2016, hvor omsætningen er angivet til at være 859.542 kr., jf. bilag G, side 4. De 859.542 kr. passer beløbsmæssigt med de poster, der fremgår af saldobalancen (bilag D) som omsætning og igangværende arbejder, jf. bilag D, side 1, dvs. inklusive posteringen på 16.100 kr. fra konto Red. (konto.nr. 2 fjernet)  "Erstatninger".

Det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren i 2016 som følge af tabet på de 2.200 liter diesel modtog en erstatning svarende til de 16.100 kr. Det samme lagde Skattestyrelsen og Landsskatteretten til grund, jf. herved Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser (bilag 4, side 17, 2. afsnit, samt bilag 2, side 15, 5. afsnit).

Det er derfor ikke forkert, når Skattestyrelsen har medregnet 16.100 kr. som en del af sagsøgerens omsætning, jf. herved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 4), side 21.

Hvad angår udgiftssiden, dvs. sagsøgerens fradragsberettigede driftsomkostninger, fremgår det af konto 2015 "Diesel til viderefakturering", jf. saldobalancen (bilag D), side 10, og konto 3530 "Diesel", jf. saldobalancen (bilag D), side 13-14, at selskabet i 2016 bogførte henholdsvis 100.182,62 kr. og 5.105,94 kr. som udgifter til diesel til viderefakturering.

Skattestyrelsen nedsatte dette beløb til 69.360 kr., da Skattestyrelsen ikke fandt det dokumenteret, at alt det indkøbte diesel rent faktisk blev viderefaktureret og derved var driftsmæssigt begrundet, jf. bilag 4, side 16, nederst, og side 17, 2. og 3. afsnit. Med undtagelse af enkelte poster, der er begrundet i afgørelsen, jf. ovenfor, anerkendte Skattestyrelsen altså i vid udstrækning selskabets udgifter til diesel.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at selskabet er berettiget til yderligere fradrag end det, der blev anerkendt af Skattestyrelsen. Der er ikke tale om en fejl, når Skattestyrelsen har nægtet fradrag for en "udgift" på 12.880 kr. og "købsmoms" på 3.220 kr. Det fremgår af sagsøgerens bogføring, jf. bilag D, side 10 og side 13-14, at der ved disse posteringer, der samlet udgør 16.100 kr., er henvist til bogføringsbilag nr. 2543, jf. bilag C.

Af bogføringsbilag nr. 2543 (bilag C), side 1, fremgår det, at sagsøgeren den 19. april 2016 overførte 16.100 kr. fra konto Red. (konto.nr. 3 fjernet) (F1-bank) til konto Red. (konto.nr. 1 fjernet) (F2-bank) med posteringsteksten "2.200 liter diesel". De to bankkonti udgør begge sagsøgerens konti, jf. bilag E og bilag F. Beløbet blev således overført fra sagsøgerens konto i F1-bank til sagsøgerens konto i F2-bank.

Bogføringsbilag nr. 2543 (bilag C) udgør ikke dokumentation for, at selskabet har afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger, eller at selskabet har lidt et fradragsberettiget driftstab ved tyveri. Bilaget udgør heller ikke dokumentation for, at selskabet kan opnå fradrag på andet grundlag. Bilaget viser derimod, at selskabets ejer overførte 16.100 kr. fra en af selskabets bankkonti til en anden. Den omstændighed, at selskabets ejer har anmeldt tyveri af 2.200 liter diesel ændrer ikke herved. Det var således korrekt, når Skattestyrelsen og Landsskatteretten lagde til grund, at sagsøgeren har opnået fradrag i forbindelse med købet af diesel, og det er derfor ikke med rette, at selskabet på ny kræver fradrag som følge af det påberåbte tyveri, jf. herved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 4), side 17, 2. afsnit, samt Landsskatterettens afgørelse (bilag 2), side 15, 5. afsnit. Dette vil medføre, at sagsøgeren uretmæssigt opnår det samme fradrag to gange.

3.2 Momstilsvar for andet halvår 2015

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte selskabets momstilsvar for andet halvår 2015 med 104.259 kr.

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og indgående afgift. Det fremgår videre af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.

I medfør af momslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. Virksomhedens angivelse skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4, 2. pkt.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen kan ansætte momstilsvaret skønsmæssigt, hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Sagsøgeren angav for andet halvår 2015 salgsmoms med 169.216 kr., jf. Skattestyrelsens afgørelse (bilag 4), side 22, øverst. Det fremgår af sagsøgerens bogføring, at selskabet pr. 1. januar 2016 skyldte 320.535 kr. i salgsmoms, jf. bilag D, side 37. Som en følge heraf foretog Skattestyrelsen en opgørelse over differencen af sagsøgerens momstilsvar mellem på den ene side det bogførte og den anden side det angivne. Differencen blev af Skattestyrelsen opgjort til 104.259 kr., jf. herved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 4), side 22, over midten.

Skattestyrelsen anmodede sagsøgeren om enten at efterangive den konstaterede difference i momstilsvaret eller at redegøre for differencen ved at fremsende momsregnskaber for de seneste 5 år. Sagsøgeren har ikke fremsendt regnskaber eller angivet differencen, og det var derfor berettiget, at Skattestyrelsen henførte den konstaterede difference til andet halvår 2015. Det samme fandt Landsskatteretten, jf. bilag 2, side 14, under midten.

Som anført ovenfor følger det af fast højesteretspraksis, at skatteyderen, for at få tilsidesat skattemyndighedernes skøn, skal godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U.2016.191H. Ingen af delene er påvist af sagsøgeren.

Sagsøgeren har alene fremlagt en udateret saldobalance (bilag 3) til støtte for, at der er grundlag for at nedsætte momstilsvaret for andet halvår 2015. Det bestrides, at dette udgør tilstrækkelig dokumentation, da balancen ikke er ledsaget af underliggende bilag. Saldobalancen udgør således alene internt bogføringsmateriale.

Som det fremgår af sagens forhold i øvrigt, er sagsøgerens regnskabs- og bogføringsmateriale generelt kendetegnet ved at være mangelfuldt og derfor behæftet med en betydelig usikkerhed. Risikoen herfor påhviler sagsøgeren, da bogføringsmaterialet er udarbejdet af sagsøgeren. Det er således alene sagsøgeren, der har haft mulighed for at sikre sig den nødvendige dokumentation for selskabets momsmæssige forhold. Der må derfor også stilles strenge beviskrav til, at Skattestyrelsens skøn skal ændres, jf. herved også ovenfor.

Det bemærkes desuden, at det fremgår af saldobalancen (bilag 3), at selskabets skyldige moms pr. 31. december 2015 udgjorde 104.940,88 kr., hvilket i det væsentlige svarer til Skattestyrelsens forhøjelse. Ifølge bilag 3 skal en større andel af salgsmomsen dog i stedet henregnes til første halvår 2015 og ikke andet halvår 2015. Det er ikke godtgjort af sagsøgeren, at den uafregnede salgsmoms skal henføres til første og ikke andet halvår 2015. Der er således ikke grundlag for at antage, at Skattestyrelsens skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Fradrag for tab ved tyveri af diesel

Sagsøgeren har anført, at der hverken er bogført eller fradraget en udgift i forbindelse med tyveriet af diesel i april 2016.

Retten finder ikke, at sagsøgeren med baggrund i det foreliggende regnskabsmateriale, som er karakteriseret som mangelfuldt og ikke retvisende, med tilstrækkelig sikkerhed har bevist, at Skattestyrelsen og Landsskatteretten har udøvet et skøn over selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar på et forkert grundlag. Retten finder som følge heraf ikke, at det er bevist, at sagsøgeren er berettiget til et yderligere fradrag.

Momstilsvar for andet halvår 2015

Skattemyndighederne har forhøjet momstilsvaret for andet halvår 2015 med 104.529 kr. på baggrund af en difference mellem selskabets egen bogføring og angivet moms. Regnskabs- og bogføringsmaterialet er generelt kendetegnet som mangelfuldt, og retten finder ikke, at der er anledning til at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn, da ikke er bevist, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag.

 Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet for sagsøgerens nedlagte påstande.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1-ApS, skal betale sagens omkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.