Nuværende boligskatter til og med 2023
Fra 2021 til og med 2023 betaler du boligskatter af din ejendomsvurdering for 2020, uanset hvornår du får den. Vi opkræver ejendomsværdiskatten via din forskuds- og årsopgørelse. Grundskyld opkræves af den kommune, din ejendom ligger i.
Hvis du har betalt for meget boligskat af en vurdering i perioden 2011-2020, vil du modtage brev fra Vurderingsstyrelsen om kompensation. Du får ingen ekstraregning, hvis du har betalt skat af en for lav vurdering.